Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2628 - økofin
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. januar 2005
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 21. december 2004
vedlægges Skatteministeriets og Finansministeriets besvarelse af spørgsmål 1
(2628 – økofin – Spørgsmål 1).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Skatteministeriet
Finansministeriet
Besvarelse af spørgsmål 2628 (økofin) stillet af Folketingets Europaudvalg den 21.
december 2004
Spørgsmål:
Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 3. december
2004 – oversende et notat om ændringsforslaget til fusionsskattedirektivet,
der giver overblik over forslagets konsekvenser for Danmark. I notatet
ønskes endvidere en vurdering af de ændringer, der følger af de nye regler for
SCE- og SE-selskaber (KOM(2004) 0613)
Svar:
Indledningsvist kan det præciseres, at ændringerne af
fusionsskattedirektivet er vedtaget på ECOFIN-mødet den 7.
december 2004.
Ændringerne skal som udgangspunkt indføres i dansk lovgivning
senest den 1. januar 2007. Ændringerne vedrørende SE- og SCE-
selskaberne skal dog indføres i dansk lovgivning senest den 1. januar
2006.
De ændringer i dansk lovgivning, som indførelsen af det nye
fusionsskattedirektiv som minimum vil medføre er uddybet nedenfor.
De vurderes at få relativt begrænsede konsekvenser for Danmark.
1. De vedtagne ændringer
Det overordnede formål med fusionsskattedirektivet er at
harmonisere beskatningen af erhvervsmæssige omstruktureringer.
Som udgangspunkt vil en omstrukturering, hvorved der overdrages
aktiver mellem to selskaber, blive betragtet som et salg. Det har den
konsekvens, at kapitalgevinster - såsom genvundne afskrivninger,
fortjeneste på aktier, obligationer og ejendomme - kommer til
beskatning. Direktivet giver mulighed for at udskyde denne
beskatning, således at selskaber kan foretage omstruktureringer uden
at udløse skat. Samtidig tilgodeser direktivet medlemsstaternes
finansielle interesser gennem kravet om, at medlemsstaterne skal
bevare muligheden for at beskatte ved et senere salg af de overførte
aktiver.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
140145_0003.png
3
Nedenfor gives en oversigt over ændringerne af fusionsskattedirektivet
og en angivelse af, hvorvidt ændringerne nødvendiggør, at de gældende
danske regler ændres, jf. boks 1. Efterfølgende beskrives kort de
ændringer, som nødvendiggør dansk lovgivning, idet ændringerne
vedrørende SE- og SCE-selskaber dog omtales mere uddybende.
Boks 1. Fusionsskattedirektivet og dansk lovgivning
Ændring af fusionsskattedirektivet
Ændring af
danske regler
1. Direktivet finder anvendelse på et større antal juridiske
personer og virksomheder, herunder det europæiske selskab
(SE) og det europæiske andelsselskab (SCE)
2. Direktivet omfatter en ny type transaktion, der benævnes
delvis spaltning
3. Definitionen af aktieombytning er ændret, så et selskab, der
allerede ejer flertallet af stemmerettighederne i det andet
selskab, omfattes af reglerne
4. Direktivet fastsætter rammer for den skattemæssige
behandling,
når
transparente
selskaber
deltager
i
omstruktureringer
5. Der skal ikke ske beskatning i forbindelse med annulleringen
af det modtagende selskabs ejerandele i det indskydende
selskab, hvis det modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af
aktiekapitalen i det indskydende selskab
6. Direktivet omfatter omdannelse af grene af virksomheden til
datterselskab i samme land
7. Direktivet omfatter flytning af det europæiske selskabs (SE’s)
og det europæiske andelsselskabs (SCE’s) vedtægtsmæssige
hjemsted
Ja
(men ikke ny
lovgivning)
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Det bemærkes vedrørende pkt. 5, at der er tale om en reduktion af
procentkravet fra 25 pct. til 10 pct. Ændringen vil ikke få betydning for
Danmark, fordi der i Danmark ikke udløses skat i disse tilfælde
(svarende til et procentkrav på 0 pct.)
Ad 1. Direktivet finder anvendelse på et større antal juridiske
personer og virksomheder, herunder det europæiske selskab
(SE) og det europæiske andelsselskab (SCE)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
De selskaber m.v., der er omfattet af direktivet, er opregnet i et bilag til
direktivet. I forhold til det gældende bilag er indføjet de omfattede
selskabstyper i de lande, som kom ind i EU ved udvidelsen pr. 1. maj
2004. Der er også foretaget justeringer vedrørende en række andre
medlemslande. Endelig er det europæiske selskab (SE) og det
europæiske andelsselskab (SCE) tilføjet listen. De omfattede
selskabstyper bliver dermed de samme, som de, der omfattes af
moder-/datterselskabsdirektivet, som netop er indført i dansk
lovgivning, jf. lov nr. 1375 af 20. december 2004.
Efter det tidligere gældende bilag fandt fusionsskattedirektivet for
Danmarks vedkommende anvendelse på ”aktieselskaber” og
”anpartsselskaber”. Med ændringen skal direktivet derudover finde
anvendelse på ”Andre selskaber, der er omfattet af selskabsskatteloven,
forudsat at deres skattepligtige indkomst beregnes og beskattes i
henhold til de almindelige skatteretlige regler for ”aktieselskaber”.
Derved udvides direktivets regler til også at omfatte bl.a.
aktieselskabslignende selskaber og selskabsbeskattede andelsselskaber.
Med den nye afgrænsning, vil alle selskaber, der er skattepligtige til
Danmark efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 2a, 2c-
2g, 3a, 4 og 5-5b blive omfattet af reglerne i direktivet. Der er tale om
en mindre udvidelse af antallet af omfattede selskaber.
Det europæiske selskab (SE) er et aktieselskab og ville således allerede
med det tidligere gældende bilag være omfattet af direktivet.
Andelsselskaber, der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 3, kan fortsat ikke anvende direktivets regler, da disse
andelsselskaber ikke opgør deres skattepligtige indkomst efter de
almindelige skatteregler, der gælder for aktieselskaber. Andelsselskaberne
opgør deres indkomst som en procentdel af deres formue, og de beskattes
ikke med skattesatsen for aktieselskaber, men med en særlig skattesats på
14,3 pct. (kooperationsskat).
Et andelsselskab vil kun blive omfattet af direktivet, hvis det vælger at
blive beskattet efter de almindelige skatteregler, der gælder for
aktieselskaber,
i
stedet
for
kooperationsbeskatningen
efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Således vil et europæisk andelsselskab (SCE), der er hjemmehørende i
Danmark, ikke være omfattet af direktivet, medmindre selskabet vælger at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
140145_0005.png
5
blive beskattet efter de almindelige skatteregler for aktieselskaber. Dette
er også tilfældet for moder-/datterselskabsdirektivet.
Foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner,
der er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er
fortsat ikke omfattet af fusionsskattedirektivet, idet de ikke opgør deres
skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler, der gælder for
aktieselskaber. De nævnte foreninger m.v. beskattes kun af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed.
Det vurderes, at udvidelsen af listen over selskaber, der er omfattet af
direktivet, ikke vil øge antallet af omstruktureringer omfattet af direktivet
i nævneværdig grad. Udvidelsen af listen ændrer dog de danske regler i
praksis, men vil ikke kræve en lovændring, idet den gældende danske
lovgivning indeholder en generel henvisning til de af
fusionsskattedirektivet omfattede selskaber.
Ad 3. Definitionen af aktieombytning er ændret, så et selskab, der allerede
ejer flertallet af stemmerettighederne i det andet selskab, omfattes af
reglerne
Ved aktieombytning, hvor et selskab erhverver flertallet af stemmerne i
et andet selskab kan beskatning i henhold til det tidligere
fusionsskattedirektiv udskydes. Efter ændringen af direktivet, er
aktieombytninger, hvor selskabet i forvejen er indehaver af flertallet af
stemmerettighederne, også omfattet af direktivet.
De danske regler har dog hele tiden givet mulighed for, at
aktieombytninger kan gennemføres skattefrit, hvis et selskab, der har
stemmemajoriteten i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen
i det andet selskab.
Direktivet indeholder en mindre lempelse i forhold til de gældende
danske regler, idet beskatningen kan udskydes, når selskabet er
majoritetsaktionær og kun erhverver en del af den resterende
aktiekapital i det andet selskab. Det vurderes, at effekten af denne
ændring vil være begrænset.
Ændringen i direktivet vil kræve, at reglerne om aktieombytning i
aktieavancebeskatningslovens § 13 ændres.
Ad 4. Direktivet fastsætter rammer for den skattemæssige behandling, når
transparente selskaber deltager i omstruktureringer
I et transparent selskab anses selskabsdeltagerne – og ikke selskabet selv – i
skattemæssig henseende som ejere af selskabets aktiver og passiver. Et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
transparent selskab beskattes således ikke som en selvstændig enhed. I stedet
beskattes selskabsdeltagerne løbende af indkomsten i selskabet. Eksempelvis
er interessentskaber og kommanditselskaber efter dansk skatteret
transparente. Danske transparente selskaber er ikke omfattet af direktivet, da
disse selskaber ikke betaler selskabsskat, jf. ovenfor ad 1.
Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor der er danske deltagere
i udenlandske selskaber, der i udlandet anses for at være selskaber i
skattemæssig henseende, mens de i Danmark anses for at være
transparente. Det tidligere fusionsskattedirektiv indeholder ingen
særlige regler herom.
A. Indskydende udenlandsk transparent selskab
Efter ændringerne af direktivet kan Danmark undlade at anvende
direktivets almindelige bestemmelser, når det anser et udenlandsk
indskydende selskab som transparent. Der kan således ske beskatning
af kapitalgevinster i forbindelse med sådanne omstruktureringer.
Danmark har med bestemmelsen eksempelvis mulighed for at beskatte
en dansk deltager i et udenlandsk transparent selskab, hvis det
udenlandske selskab tilfører sin virksomhed til et andet (ikke-
transparent) selskab. Beskatningen vil i så fald svare til beskatningen
ved et egentligt salg af virksomheden.
Hvis der gennemføres beskatning ved en omstrukturering, er det en
forudsætning at Danmark modregner den skat, som skulle være betalt i
udlandet, hvis omstruktureringen ligeledes havde ført til beskatning i
udlandet. Når en omstrukturering i udlandet anses som værende
omfattet af direktivet og beskatningen derfor udskydes, gives der
nedslag for en ”fiktiv” udenlandsk skat for at hindre, at samme gevinst
beskattes to gange – først i Danmark ved omstruktureringen og senere
i udlandet ved et egentligt salg af de pågældende aktiver.
Muligheden for beskatning er i overensstemmelse med gældende dansk
ret. Der er dog i den danske lovgivning under særlige omstændigheder
mulighed for en skattefri virksomhedsomdannelse, når en personligt
ejet udenlandsk virksomhed – som et interessentskab – indskydes i et
dansk (ikke-transparent) selskab.
De danske skatteregler indeholder ikke bestemmelser om nedslag for
”fiktiv” skat i relation til udenlandske transparente selskaber.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Princippet findes imidlertid allerede for ikke-transparente selskaber –
både i danske regler og i direktivet. Det anvendes således bl.a., når
Danmark mister beskatningsretten til indkomst fra et dansk selskabs
virksomhed i udlandet, fordi virksomheden i udlandet i forbindelse
med en omstrukturering tilføres et udenlandsk selskab. I dette tilfælde
beskatter Danmark kapitalgevinster i den udenlandske virksomhed på
omstruktureringstidspunktet, men giver nedslag for den skat, som
skulle være betalt i udlandet, hvis ikke direktivet havde forhindret
udlandet i at beskatte ved omstruktureringen.
Betydningen af en regel om nedslag for ”fiktiv” skat ved
omstruktureringer med udenlandske transparente selskaber vurderes at
være meget beskeden, fordi det er sjældent at sådanne
omstruktureringer gennemføres. Dertil kommer, at det ikke-
transparente selskab altid har mulighed for at gennemføre
omstruktureringen som et egentligt salg, hvorved den udenlandske skat
betales og der gives nedslag i Danmark for den faktiske betalte skat.
Nedslaget for ”fiktiv” skat vil ikke give et selskab mulighed for at få
forhøjet sine skattemæssige værdier i Danmark og heller ikke mulighed
for f.eks. et forhøjet skattemæssigt fradrag. Hvis det modtagende
selskab er dansk, skal det modtagende selskab anvende de samme
skattemæssige værdier, som gjaldt for den interessent, som indskyder
virksomheden.
Ændringen af direktivet vil kræve en tilføjelse til ligningslovens § 33.
B. Modtagende udenlandsk transparent selskab
I den anden situation - hvor det udenlandske transparente selskab
modtager aktiver fra et ikke-transparent selskab – giver direktivet
mulighed for, at Danmark kan beskatte på samme måde, som hvis det
transparente selskab var dansk.
Det betyder bl.a., at hvis et selskab indskyder sin virksomhed i et
udenlandsk interessentskab kan Danmark beskatte en dansk
interessent i det udenlandske interessentskab på samme måde, som
hvis virksomheden var indskudt i et dansk interessentskab. Det kan
have betydning, hvis den danske interessent også er aktionær i det
indskydende selskab, idet der gennem omstruktureringen sker en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
140145_0008.png
8
udlodning fra det indskydende selskab til aktionæren. Direktivet giver
mulighed for at beskatte en sådan udlodning.
Derved er der ingen ændringer i forhold til gældende dansk ret.
Ad 7. Direktivet omfatter flytning af det europæiske selskabs
(SE’s) og det europæiske andelsselskabs (SCE’s)
vedtægtsmæssige hjemsted
Forordningen om statut for det europæiske selskab (SE-selskabet)
blev vedtaget 8. oktober 2001, mens forordningen om det europæiske
andelsselskab (SCE-selskabet) blev vedtaget 22. juli 2003. Formålet
hermed er at bidrage til færdiggørelsen af det indre marked og
spredningen af de forbedringer, som dette indebærer.
Forordningerne indeholder en selskabsretlig nyskabelse, idet det er
muligt for et SE- eller SCE-selskab at flytte sit hjemsted fra et
medlemsland til et andet, uden at dette selskabsretligt bevirker, at
selskabet opløses, eller at der stiftes et nyt selskab. Dette indebærer en
lettelse af selskabernes muligheder for frit at bevæge sig inden for EU,
idet selskaberne ikke skal gennemgå den normale – mere
administrativt byrdefulde – likvidationsprocedure.
De to forordninger indeholder ingen skattemæssige bestemmelser,
men henviser til national ret på området for skat. Lettelsen af de
selskabsretlige muligheder for at flytte hjemsted vil imidlertid ikke
blive brugt i praksis med mindre der også skattemæssigt gives
mulighed for flytning af hjemsted uden likvidering af selskabet.
Det er baggrunden for, at der er i fusionsskattedirektivet er indføjet
regler om den skattemæssige behandling, når et SE-selskab eller et
SCE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Reglerne i fusionsskattedirektivet er ens for SE- og SCE-selskaber,
men der fokuseres i det følgende på SE-selskabet, idet SCE-selskaber,
der er hjemmehørende i Danmark, kun vil være omfattet af reglerne,
hvis SCE-selskabet beskattes efter de almindelige skatteregler for
aktieselskaber, jf. ovenfor ad 1. Og i så fald gælder der samme regler
for SE- og SCE-selskaber.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
A. De nye regler i fusionsskattedirektivet
I henhold til direktivet må flytningen af et SE-selskabs
vedtægtsmæssige hjemsted ikke udløse beskatning af de aktiver og
passiver, som efter flytningen er knyttet til et fast driftssted i det land,
hvor selskabet var hjemmehørende før flytningen. Det gælder dog
kun, hvis SE-selskabet efter flytningen af hjemstedet anvender
skattemæssige værdier for de pågældende aktiver og passiver, som om
flytningen ikke havde fundet sted.
Hvis der er skattemæssige underskud i SE-selskabet på tidspunktet
for flytningen af hjemstedet til et andet land, skal disse underskud
kunne videreføres hos det faste driftssted. Det er en forudsætning for
videreførelse af underskud, at SE-selskabet ikke ville have mistet
underskuddene, hvis hjemstedet var flyttet inden for samme land i
stedet for til et andet land.
Flytningen af SE-selskabets hjemsted kan ikke i sig selv udløse
beskatning af aktionærerne i SE-selskabet. Beskatningen af eventuel
fortjeneste eller tab på aktierne i SE-selskabet sker først ved
aktionærernes efterfølgende afståelse af aktierne.
B. Konsekvenserne i forhold til gældende regler i Danmark
Ændringerne af fusionsskattedirektivet medfører, at der skal indføres
regler på dette område i Danmark. Hidtil har det ikke været muligt
selskabsretligt at flytte selskabers hjemsted, uden at selskabet blev
anset for opløst. Der er derfor hidtil blevet foretaget ophørsbeskatning
af selskaber, der flytter vedtægtsmæssigt hjemsted. Det har også været
tilfældet, selv om selskabets aktiver og passiver forblev tilknyttet til et
fast driftssted i Danmark efter flytningen.
Der skal derfor skabes mulighed for, at et SE-selskab, som flytter sit
hjemsted fra Danmark til udlandet, ikke derved får udløst beskatning
af fortjeneste eller tab på de aktiver og passiver, som efter flytningen er
knyttet til et fast driftssted i Danmark. Det svarer til den skattemæssige
behandling efter gældende regler, hvor et dansk selskab ophører ved
fusion med et udenlandsk selskab.
Muligheden for at udskyde beskatningen af de aktiver og passiver, som
tilknyttes et fast driftssted i Danmark, følger således det princip, der
hele tiden har været gældende i såvel de danske regler som i
fusionsskattedirektivet.
Udskydelsen af beskatningen af en eventuel fortjeneste på aktierne i
SE-selskabet svarer til den skattemæssige behandling af aktionærer i
selskaber, der omstrukturerer efter de gældende regler. I disse tilfælde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
udskydes beskatningen ligeledes til aktionærerne efterfølgende afstår
aktierne i selskabet.
Såfremt der ikke indførtes regler om udskydelse af beskatningen ved
flytning af SE-selskabers hjemsted, ville et dansk SE-selskab således
reelt kunne opnå samme udskydelse af beskatningen ved at
gennemføre en fusion med et udenlandsk SE-selskab.
Der vil dog være forskel på de skattemæssige konsekvenser af en
flytning af hjemsted og en grænseoverskridende fusion i de tilfælde,
hvor det danske SE-selskab har et skattemæssigt underskud. Et sådant
underskud mistes efter gældende regler ved en grænseoverskridende
fusion, selv om der ved fusionen opstår et fast driftssted i Danmark.
Derimod kan underskuddet videreføres i det tilbageværende faste driftssted i
Danmark, hvis et dansk SE-selskab flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til
udlandet. Denne forskel er velbegrundet og ses ikke at give anledning til
uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser, jf. nedenfor.
Ved flytningen af SE-selskabets hjemsted overføres der ingen aktiver og
passiver til eller fra andre selskaber, og der realiseres ingen gevinst ved
flytningen. Ejerskabet til selskabet og dets aktiver og passiver er fuldstændigt
upåvirket af flytningen. Underskuddet er opstået i det selskab, som
efterfølgende kan anvende det til modregning.
Til forskel herfra sker der ved en fusion en sammensmeltning af to eller flere
selskaber og der ville reelt ske en overførsel af underskud mellem de
fusionerende selskaber. Baggrunden for at dette ikke tillades er ønsket om at
undgå, at overskudsgivende selskaber gennem en fusion opnår mulighed for
at anvende et andet selskabs uudnyttede skattemæssige underskud. Det er
ikke tilfældet ved flytning af et SE-selskabs hjemsted.
Flytning af et SE-selskabs hjemsted fra Danmark til udlandet kan
sammenlignes med den situation, hvor et udenlandsk selskab, der er
skattepligtigt til Danmark, fordi selskabets ledelse foregår fra
Danmark, flytter ledelsen af selskabet til udlandet. I disse tilfælde
beskattes aktiver og passiver, der forbliver under dansk beskatning
efter ledelsens flytning, ikke, ligesom selskabets underskud kan
videreføres hos det faste driftssted.
Direktivets regler svarer således til de gældende regler, når et selskabs
fulde skattepligt til Danmark ophører som følge af, at selskabets
ledelse flytter til udlandet. Ændringerne kan gennemføres ved
tilføjelser til disse regler, der findes i selskabsskattelovens § 5.
2. Samlet vurdering af konsekvenserne for Danmark
De vedtagne ændringer af fusionsskattedirektivet vurderes at have
relativt begrænsede konsekvenser for Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
En række ændringer er allerede gældende i Danmark.
Udvidelsen af kredsen af selskaber, der er omfattet af direktivet,
ændringerne vedrørende transparente selskaber og den udvidede
adgang til aktieombytning vurderes ikke at medføre en væsentlig øget
anvendelse af direktivet. Det vurderes, at der i de tilfælde, hvor disse
ændringer rent faktisk får betydning, vil være tale om
forretningsmæssigt velbegrundede omstruktureringer, der ellers ikke
ville være gennemført på grund af uhensigtsmæssige skattemæssige
hindringer.
Reglerne om flytning af SE-selskabers hjemsted følger grundlæggende
principperne i de allerede gældende regler i fusionsskattedirektivet og
fusionsskatteloven. Der er kun mulighed for skatteudskydelse
vedrørende aktiver og passiver, som også er undergivet dansk
beskatning efter selskabets flytning. Muligheden for at bevare
underskud ved flytning af hjemsted – i modsætning til andre
omstruktureringer i henhold til fusionsskattedirektivet – er begrundet i,
at der ikke overføres aktiver til andre selskaber eller realiseres nogen
gevinst i forbindelse med flytningen.
Samlet vurderes ændringerne af fusionsskattedirektivet at medføre en
forbedring af de skattemæssige rammevilkår for erhvervslivet og en
øget fleksibilitet i organisationsmulighederne for
erhvervsvirksomheder i EU, der kan forbedre det indre markeds
funktionsmåde.
Ændringerne vurderes ikke på nogen måde at give muligheder for
skatteudnyttelse, sådan som der har været stillet spørgsmål ved. Det
bemærkes i den forbindelse, at fusionsskattedirektivet fortsat giver
mulighed for at stille særlige vilkår for eller om nødvendigt nægte et
selskab at anvende bestemmelserne i direktivet, hvis hovedformålet
eller et af hovedformålene med den givne transaktion er
skatteundgåelse eller skatteunddragelse.