Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2627 - beskæftigelse m.v. Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
25. november 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbru-
gerbeskyttelse) den 6.-7. december 2004 – vedlægges Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggenders notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0002.png
2
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Fødevarestyrelsen
INTS
J.nr.: 2004-20-221-01245
Den 23. november 2004
AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og
forbrugerbeskyttelse) den 6. december 2004
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og
hedsanprisninger af fødevarer.
KOM (2003) 424
Fremskridtsrapport og udveksling af synspunkter
s
2.
Formandskabets udkast til Råds konklusioner vedrørende en europæisk h
ning til fremkomsten af nye zoonoser.
KOM-dokument foreligger ikke.
Rådskonklusioner
sid
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0003.png
3
NOTAT OM RÅDSMØDE
(Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse)
den 6. december 2004
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.
KOM (2003) 424
Genoptryk af aktuelt notat af 18. maj 2004. Ændringer markeret i marginen.
Resumé
Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning,
præsentation og markedsføring af fødevarer og har til formål at fast-
sætte fælles regler for ernærings- og sundhedsmæssige anprisninger.
Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstem-
melse med forslaget, vil fremover være tilladte. Forslaget opstiller ge-
nerelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og sundhedsan-
prisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give
anledning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de
må ikke give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til
at dække behovet for næringsstoffer. Derudover skal anprisninger være
forståelig for den almindelige forbruger. For så vidt angår ernærings-
anprisninger opstiller forslaget en positivliste over de anprisninger, der
er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en fødevare
kan forsynes med disse anprisninger. En ændring af listen skal ske i
henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA).
For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skel-
nes dog mellem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskri-
ver næringsstoffers eller andre stoffers virkning på normale fysiologi-
ske funktioner, og de øvrige sundhedsanprisninger, herunder anpris-
ninger der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget
skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anprisninger
til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter
forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over til-
ladte anprisninger. De øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøg-
ning underkastes en vurdering af EFSA.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af
fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter procedu-
ren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsan-
prisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft forskel-
lige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på området.
Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er,
-
at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,
-
at forbedre varernes frie bevægelighed,
-
at øge retssikkerheden for virksomheder,
-
at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt
-
at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet.
Fælles anprisningsregler vurderes at være nødvendige til opfyldelse af disse mål.
Regeringen deler denne opfattelse, og forslaget vurderes derfor at være i overens-
stemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Formål og indhold
Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og
markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings-
og sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsanprisninger er anprisninger af energi-
indhold, næringsstoffer eller andre stoffer i en fødevare. Sundhedsanprisninger er
anprisninger af den effekt, en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundhe-
den, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.
Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med for-
slaget, vil fremover være tilladte i mærkningen, præsentationen og markedsføringen
af fødevarer. De foreslåede bestemmelser anvendes kun, når der gives frivillige op-
lysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende
EU-bestemmelser er obligatoriske. Heraf følger, at forslaget kun får virkning for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oplysninger i markedsføringen
af fødevarer.
Forslaget skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en
troværdig og meningsfuld måde, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe
informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer.
EU har harmoniseret detaljerede regler for mærkningen af fødevarer, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for deklara-
tion af næringsstoffer, jf. Rådets direktiv 90/496/EØF. I de allerede fastsatte
mærkningsregler er der fastsat det grundlæggende princip, at anprisninger ikke må
vildlede forbrugeren. Mærkningsdirektivet indeholder endvidere et forbud mod
sundhedsanprisninger, der tillægger en fødevare egenskaber til forebyggelse, be-
handling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller giver indtryk af sådanne
egenskaber. Mærkningsdirektivet vil efter vedtagelse af forslag KOM (2003) 424
fortsat være gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og fastsætte
de generelle principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernærings-
og sundhedsanprisninger.
Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og cateringsek-
toren m.v. Hvor der er fastsat særlige EU-bestemmelser om anprisning af fødevarer
til særlig ernæring, skal disse fortsat være gældende.
Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og sund-
hedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anled-
ning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de må ikke give
indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næ-
ringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt vi-
denskabeligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal være forståelig for den
almindelige forbruger.
Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af
fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i komitépro-
cedure fastsættes særlige ernæringsprofiler, som fødevarer skal overholde for at
kunne anvende en anprisning. Eksempelvis anerkendes, at der kan være tale om
særlige ugunstige sammensætninger af fødevarer, f.eks. højt indhold af fedt, mætte-
de fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at
blive anprist. Derudover skal anprisning af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 %
vol. ikke være tilladt, med undtagelse af anprisning af nedsat energi- eller alkohol-
indhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de
anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en
fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til eksiste-
rende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius udarbejdede
retningslinier og til visse EU-bestemmelser. En ændring af listen skal ske i henhold
til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-
tet (EFSA).
For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mel-
lem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller
andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundheds-
anprisninger, herunder anprisninger, der beskriver en reduceret risiko for sygdom.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anprisnin-
ger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordnin-
gens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De
øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af EF-
SA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation, der
underbygger anprisningen. EFSA afgiver en udtalelse om ansøgningen, som skal
offentliggøres, og der fastsættes en frist på 30 dage til at komme med bemærknin-
ger. Kommissionen fremsætter herefter et forslag til beslutning vedr. den konkrete
anprisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure.
Forslaget indeholder regler om beskyttelse i 7 år af videnskabelige data og andre
oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen.
Visse sundhedsanprisninger vil ikke blive tilladt. Det drejer sig om anprisninger,
som henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og vel-
være, anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og
anprisninger, som henviser til slankende virkning eller vægtkontrol.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har udtalt sig om forslaget 26.
februar 2004.
Gældende dansk ret
Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer
m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod
sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mærkningsdirektivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0007.png
7
Danmark har i foråret 2003 overfor Kommissionen notificeret et udkast til be-
kendtgørelse om sundhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende
kostråd. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været, at kun
sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings- og
sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har
meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at færdig-
forhandle de kommende EU-regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fø-
devarer.
Regler om ernæringsanprisninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts
1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.
Konsekvenser
Justitsministeriet har peget på, at en vedtagelse af forslaget i dets nuværende form,
indeholdende en ordning med krav om forudgående godkendelse af sundhedsan-
prisninger, ikke vil være forenelig med grundlovens § 77.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke implemente-
res. Det kan dog blive nødvendigt at ændre fødevareloven, jf. ovenstående.
Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Høring
Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred
kreds af organisationer og myndigheder.
Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole henholder sig til udtalelse fra Institut
for Human Ernæring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres
for fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkninger.
Det bør derfor præciseres, at der skal være tale om dokumentation ifølge evidens-
baserede principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren - og ikke industrien
- til gode.
Forbrugerrådet finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse natio-
nale kostrelaterede problemer, og under forudsætning af,
at
der er dokumentation
herfor,
at
de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0008.png
8
kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme,
at
anprisningerne udformes således, at
de er forståelige for forbrugerne, samt
at
der ud fra en cost/benefit betragtning er
flere fordele end ulemper (bl.a. øget administration og kontrol). Forbrugerrådet
finder det derfor afgørende, at Danmark i den videre proces arbejder for, at der
indføres en ”klausul” i forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte for-
mål, herunder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg
samt de offentlige ressourcer anvendt på kontrol og administration. Forbrugerrådet
finder det positivt, at forslaget indfører krav om ernæringsprofiler for fødevarer,
som kan anprises, men peger på, at der også bør inddrages andre diskvalificerende
egenskaber end dem, som indgår i ernæringsprofilerne, f.eks. indhold af koffein
eller permanent højt indhold af forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der in-
den forordningens ikrafttræden tages stilling til problematiske produkter som slik,
læskedrikke og snacks, og peger derudover på, at en række af de i forslaget benytte-
de begreber er uklare og bør defineres yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke
krav der stilles til videnskabelige data. Med hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at
det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved test i forbrugerpaneler, og at resulta-
tet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når det gælder listen over ernærings-
anprisninger foreslås, at der arbejdes for at få fastlagt en ensartet terminologi for at
skabe større forståelse og genkendelighed. Hvis anprisningen ”højt indhold” skyl-
des tilsatte stoffer, bør dette klart fremgå.
Landbrugsrådet på vegne af organisationerne Dansk Landbrug, Mejeriforeningen,
Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet er gene-
relt tilhænger af en harmonisering af området og finder, at forslaget er udtryk for et
fornuftig kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisnin-
ger. Landbrugsrådet finder det positivt, at det med forslaget nu bliver muligt at give
dokumenteret og relevant information, og støtter, at EFSA forestår den videnska-
belige evaluering. Understreger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til fortsat
innovation og udvikling i fødevaresektoren. Landbrugsrådet er enig i, at definitioner
og retningslinier fra Codex inddrages. Rådet finder i øvrigt, at forslaget grundlæg-
gende skal fremme en afbalanceret kost, baseret på et valg mellem alle typer af fø-
devarer, og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at det ikke vil være muligt at
anprise mælk for en række vigtige næringsstoffer, herunder calcium.
Det Økologiske Fødevareråd henviser til bemærkninger fra Landbrugsraadet og
Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening støtter udtalelsen fra Land-
brugsrådet, men finder generelt, at forslaget er et resultat af fødevarekoncerners
ønske om at udvikle markedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmåls-
tegn ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget hen-
vises til, at internationale undersøgelser har vist det modsatte. Derudover findes det
bekymrende, hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller
fjernede enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økologiske -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0009.png
9
og biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Udtrykker bekymring for,
hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i relation til forslagets
vægtning af databeskyttelse.
Fødevareindustrien støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens ge-
nerelle mål, som også tillader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og
anprise innovative produkter. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at tilladte
anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varetage
denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den
eksakte formulering af anprisninger samt forbrugernes forståelse af anprisninger.
Dette bør være producentens ansvar at verificere. Fødevareindustrien finder det
væsentligt, at forbrugerne har ret til relevant information om fødevarers ernærings-
mæssige og sundhedsmæssige egenskaber for at træffe et valg. Herudover fremføres
en række specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder følgende: Vedrø-
rende fastsættelse af ernæringsmæssige profiler peges på, at man ikke tror, at dette
vil bidrage til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis begrænsning vil øge
troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrkelse af troværdigheden,
at der ryddes op i en række ”gråzone-anprisninger”, men kan principielt ikke støtte,
at nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der gives mulighed for en vi-
denskabelig vurdering. Fødevareindustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste
over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof eller et andet stofs betyd-
ning for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæssigt at have en liste over
afviste sundhedsanprisninger.
Danske Slagterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler, men peger
på, at teksten åbner op for fortolkningsmuligheder, som kan resultere i, at der alli-
gevel ikke bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæringsanpris-
ning gøres opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oplysninger
om f.eks. fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning.
Danisco hilser forslaget velkomment, men finder det ikke muligt at danne sig et
klart billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retningsli-
nier for den videnskabelige dokumentation, der kræves for at få tilladelse til at an-
prise. Danisco er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykologiske
og adfærdsmæssige funktioner ikke bør tillades, og mener, at de bør tillades, hvis de
kan underbygges videnskabeligt. Derudover peges på, at man ved fastsættelse af
ernæringsprofiler bør tage hensyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefa-
les endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for ”transfedtfattig” og ”trans-
fedtfri”.
Helsebranchens Leverandørforening kan ikke acceptere et forbud mod anprisnin-
ger, der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, for godt almenhel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0010.png
10
bred og velvære, anprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige pro-
blemer, samt anprisninger, der henviser til slankende virkning, nedsat sultfølelse
eller øget mæthed, hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisninger.
Finder det også uhensigtsmæssigt, at der tilsyneladende kun skal tages hensyn til
mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af hvilke sundheds-
anprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre stoffers be-
tydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne inddrages. Er i
øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store krav til dokumentation, at kun
de store, multinationale fødevarevirksomheder har mulighed for at få godkendt en
anprisning.
Margarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at an-
prise højt indhold af flerumættede - og enkeltumættede fedtsyrer samt lavt indhold
af transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud
med umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsrå-
det, som også fremgår af den officielle danske ernæringspolitik. Med hensyn til
transfedt peges på, at der fortsat er behov for at anprise produkter uden indhold af
transfedt. Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsanprisninger, at man bør
arbejde for, at fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises.
Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til
forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis
de er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil fore-
stå den pågældende vurdering. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikan-
ter kan derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun tillader anpris-
ning af reduceret energi- eller alkoholindhold for alkoholiske drikkevarer. Forenin-
gen finder, at forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig information frem
for at fastsætte forbud, og der udtrykkes ønske om at kunne oplyse om næringsind-
holdet i øl, da moderat indtag af øl kan indgå i en varieret kost.
Coop-Danmark hilser forslaget velkomment, da det giver ensartede retningslinier
og definitioner, og giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter på
markedet. Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den
nationale ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbrugerne og fastholde fo-
kus på at fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod an-
prisning af alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til flere
af de i bilaget anførte ernæringsmæssige anprisninger, og peger bl.a. på, at betegnel-
sen ”beriget” er for positiv, og at betegnelsen ”tilsat” i stedet bør anvendes.
De Samvirkende Købmænd er enige i, at der bør tillades sundhedsanprisninger,
herunder ”reduceret risiko for sygdom”, og finder, at forslaget giver tilstrækkelig
mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og velunder-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0011.png
11
byggede. De Samvirkende Købmænd finder det især relevant at benytte anprisnin-
ger, der bygger på almindeligt anerkendte videnskabelige data og finder det også
nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede ernæringsmæssige anprisninger. For-
eningen har derudover specifikke kommentarer af forståelsesmæssig karakter til
flere af artiklerne. Generelt ønsker man, at der arbejdes for at etablere fornuftige
overgangsordninger.
Forslaget har desuden været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg som har
udtalt følgende:
Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings- og sundhedsanprisninger af
fødevarer, men er skeptisk over for ideen med ernæringsprofiler for den enkelte
fødevare. Hvis anprisningerne baseres på ”gode” og ”dårlige” fødevarer, underken-
des det grundlæggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes ”gode”
og ”dårlige” fødevarer, men derimod ”gode” og ”dårlige” kostvaner. Eksempelvis
er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at drikke mælk
eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan for-
tælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også indeholder
fedt.
Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten
og bemærker bl.a. at mælk er en basisfødevare, der i stort omfang bidrager til den
daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise vigtige næ-
ringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og fos-
for). Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde pr. portion
eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag.
For så vidt angår transfedtsyrer bemærker Mejeriforeningen, at det er vigtigt i det
omfang, disse kommer til at indgå i forordningen, at der skelnes mellem dem, som
naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og transfedtsyrer i indu-
strielt hærdede fedtstoffer.
FødevareIndustrien støtter generelt harmonisering samt forordningens generelle
mål, som også vil tillade Fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og an-
prise innovative produkter, som er resultater af investering i forskning og udvikling.
FødevareIndustrien finder det meget væsentligt, at tilladte anprisninger skal være
videnskabeligt veldokumenterede, og synes, at det er rigtigt og godt, at EFSA skal
godkende de anprisninger, der må anvendes. Samtidig er det meget væsentligt, at
der anvendes en formulering, der giver forbrugerne reel oplysning og ikke vildleder.
FødevareIndustrien har herudover en række bemærkninger til selve forordningstek-
sten. Eksempelvis anføres, med henvisning til Artikel 4, at man principielt ikke tror,
at ernæringsprofiler vil bidrage til Kommissionens ønske om bedre forbrugerinfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0012.png
12
mation, men samtidig finder man, at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af
anprisningerne.
FødevareIndustrien er desuden enig i Kommissionens intention om at rydde op i
”gråzone-anprisninger”. Det vil styrke troværdigheden af de anprisninger, der
tillades.
Forbrugerrådets grundlæggende opfattelse er, at ernærings- og sundhedsanprisnin-
ger kan indføres, hvis
-
de er i overensstemmelse med de officielle nationale kostråd og næringsan-
befalinger og sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer.
-
der er dokumentation for, at de kan være et nyttigt element i ernæringsop-
lysningen ved at medvirke til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede syg-
domme i befolkningen.
-
anprisningerne kan udformes, så de er forståelige for de mennesker, der skal
bruge dem.
-
der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele for forbrugere og
samfund end ulemper (i form af bl.a. øget fødevarekontrol og -
administration)
Det foreliggende udkast til forordning inddrager ikke det nationale aspekt, ligesom
der ikke findes dokumentation for anprisningernes eventuelle positive effekt. For-
brugerrådet finder det derfor helt afgørende, at Danmark i den videre proces om-
kring forslaget arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen om, at an-
prisningerne skal være i overensstemmelse med nationale ernæringsanbefalinger og
kostråd samt medvirke til at løse de kostrelaterede problemer, som overvågningsre-
sultater viser. Og at den kommende evaluering af forordningen også indeholder en
evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de ressourcer,
det offentlige anvender på kontrol og administration af ordningen.
Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført krav om ernæ-
ringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets op-
fattelse, at der bør være overensstemmelse mellem anprisninger afledt af novel
food-direktivet og forordningens bestemmelser. Forbrugerrådet vurderer, at "an-
prisninger for reduktion af sygdom" ikke bør tillades, i og med det er en måde at
omgås det eksisterende forbud mod at angive, at en fødevare kan helbrede eller
forebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødeva-
rer (f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokuse-
res på enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltstoffer.
I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af defini-
tionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næringsstoffer, der kan anprises. Det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0013.png
13
udelukker, så vidt Forbrugerrådet vurderer, generiske anprisninger, som f.eks. "6
om dagen"-kampagnen bygger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der
er videnskabelig dokumentation for og ikke de specifikke frugter og grøntsagers
enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udeluk-
kende fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og bemærker yderligere at ”fy-
siologisk effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at den fysiologi-
ske effekt skal kunne påvises/dokumenteres i form af biomarkører.
Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk Er-
hvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at organi-
sationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som ud-
gangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptikere
og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.
Organisationerne finder, at forslaget skal baseres på gode og dårlige kostvaner ud
fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg mel-
lem alle typer af fødevarer. Eksempelvis er ost gode kalciumkilder til forbrugere,
som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det
vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold
af kalcium.
Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for produ-
centerne at give dokumenteret og relevant information om et produkts ernærings-
og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give forbrugerne
mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer. Organisationerne
finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Fødevareau-
toritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at evalueringen er trovær-
dig og generelt bygger på objektive kriterier.
Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex Alimenta-
rius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om anprisninger i
Codex-regi følges nøje.
Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis-levnedsmiddel, der i
stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt
også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor foreslås, at
kriterierne også kan bringes til at gælde for portioner for næringsstoffer, der er til-
stede i betydende mængder.
En række af organisationerne har derudover afgivet bemærkninger til de enkelte
artikler af mere teknisk karakter. Disse bemærkninger vil indgå i det videre arbejde
med forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
124960_0014.png
14
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er senest blevet forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. maj 2004, jf. aktuelt notat af
18. maj 2004.
Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 4. september 2003.
2.
Formandskabets udkast til Råds konklusioner vedrørende en
europæisk holdning til fremkomsten af nye zoonoser
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Baggrund
Baggrund for forslaget er en konference i Nederlandene den 16-17. september
2004, der havde deltagelse af både myndigheder med ansvar for veterinær og hu-
man sundhed. Formålet med konferencen var at skabe forståelse for, at bekæmpel-
se af zoonoser i fremtiden i langt højere grad end tidligere vil skulle ske i et samspil
mellem veterinær- og humansiden. Tanken er, at i modsætning til fødevarebårne
zoonoser, så kan tilfælde af f.eks. Aviær Influenza smitte direkte fra dyr til menne-
sker – altså uden om fødevarer. Frygten for en pandemi (et omfattende verdensom-
spændende smitteudbrud) frygtes netop at tage sit udgangspunkt i smitte direkte fra
dyr til menneske.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Vedtagelse af rådskonklusioner er ikke en retsakt. Nærheds- og proportionali-
tetsprincippet er derfor ikke relevant.
Formål og indhold
Ifølge forslaget til konklusioner kan zoonoser – særligt forekomsten af nye typer –
udgøre en alvorlig fare for folkesundheden, idet frygt for en pandemi forventes at
opstå før eller senere med udgangspunkt i et smittetilfælde direkte fra dyr til men-
neske.
Risikoen for at sprede smitte findes bl.a. i forbindelse med turisme, international
handel med levende dyr, klimaændringer og det forhold, at der i mange lande findes
en stor koncentration af dyr og mennesker på et meget begrænset område. Som
følge af EU´s indre marked vil smitte i et medlemsland forholdsvis let kunne spre-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
des til andre lande. Spredning af nye zoonoser kan således ikke kun betegnes som et
nationalt problem.
Det anerkendes, at medlemslandene og Kommissionen allerede har taget initiativer
til at håndtere situationen, samt at også WHO, FAO og OIE tillægger spørgsmålet
om en bedre integreret politik mellem human og dyresundhed stor opmærksomhed.
F.eks. i relation til sygdomsovervågning og ”early warning”. Derfor hilses formand-
skabets initiativ med konferencen i Nederlandene i september 2004 velkommen.
EU bør ikke som de eneste bekymre sig om fremkomsten af nye zoonoser. WHO,
OIE og FAO må også involveres i bestræbelserne på at udarbejde effektive for-
holdsregler. En europæisk handlingsplan, der kan håndtere de nye udfordringer vil
kræve en koordineret indsats og vil omfatte alle EU medlemmer.
Kommissionen anmodes om at udarbejde en europæisk handlingsplan der forbe-
reder og kontrollerer fremkomsten af nye zoonose tilfælde. Konferencen i Ne-
derlandene anbefaler at risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikati-
on i fremtiden i langt højere grad end tidligere vil skulle ske i et samspil mellem
myndigheder med ansvar for veterinær og human sundhed.
Kommissionen bliver opfordret til at inddrage Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet, (EFSA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske
Center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme (ECDC) i arbejdet med pla-
nen. Herunder at undersøge juridiske og finansielle forhold, der kan være til hinder
for en effektiv håndtering af nye zoonoser.
Sluttelig opfordres medlemslandene og Kommissionen til at koordinere forsknings-
indsatsen vedrørende håndteringen af nye zoonoser til det syvende Rammeprogram
for forskning og teknologisk udvikling. I forbindelse med Fællesskabets årlige rap-
port om zoonoser bliver EFSA endvidere opfordret til i samarbejde med ECDC at
præsentere en detaljeret analyse af risiko faktorer samt en vurdering af, hvilke initia-
tiver der yderligere bør træffes med relation til nye zoonoser.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om udkastet.
Konsekvenser
Vedtagelse af Rådskonklusionerne har ikke umiddelbare statsfinansielle, lovgiv-
ningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet berøres ikke af konklusionerne, men vil kunne styrkes ved en
gennemførelse af de omtalte foranstaltninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Høring
Der er ikke foretaget høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.