Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2627 - beskæftigelse m.v. Bilag 9
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. december 2004
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesmi-
nisteriets og Socialministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse og
socialpolitik) den 7. december 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133237_0002.png
2
Beskæftigelsesministeriet
Socialministeriet
LDJ
JIC
9. december 2004
Sag nr. 7113-0004
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Rådsmødet (beskæftigelse og socialpolitik) den 7. december 2004
Sammenfatning:
Optisk stråling: Politisk enighed med et enkelt parlamentarisk
forbehold. Sagen vil herefter blive fremsendt til EP og til be-
handling i jurist-lingvistgruppen med henblik på formel vedta-
gelse.
Indvandring og integration: EMCOs udtalelse godkendt uden
debat.
Den kommende social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
og Lissabon-strategien: EMCOs og SPCs udtalelser taget til ef-
terretning. Bordrunden viste enighed om Lissabon-målene og
behovet for hurtig handling. Nuanceforskelle i vægtningen mel-
lem økonomisk vækst og den sociale dimension. Kommissionen
lovede, at dagens refleksioner ville blive afspejlet i den kom-
mende synteserapport.
Arbejdstid: Drøftelsen viste enighed om SIMAP/Jaeger-delen
og fortsat betydelig uenighed om ”opt out”-delen.
Formandskabet overlader nu sagen til det luxem-
bourgske EU-formandskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133237_0003.png
3
Recast-direktivet: Generel indstilling opnået uden debat.
Ligestillingspunkterne: Afgørelsen og konklusionerne blev ved-
taget uden debat.
Fra drøftelserne kan følgende elementer fremhæves:
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i Lissabon-kontekst
Rådet tog den fælles udtalelse fra EMCO og SPC til efterretning.
Der var bred enighed om, at det var tid til handling, og at Lissabon-strategien og
dens mål ikke kunne anfægtes – dette var vejen frem for Europa i konkurrencen
om økonomisk vækst, øget produktivitet samt flere og bedre arbejdspladser. Flere
fremhævede forslaget fra Frankrig, Tyskland, Spanien og Sverige om en ungdoms-
pagt som et nyttigt instrument i indsatsen for at integrere unge på arbejdsmarkedet.
Livslang læring og et længere arbejdsliv blev fremhævet som vigtige elementer, når
man skulle imødegå konsekvenserne af den demografiske udvikling.
Mht. vægtningen mellem de forskellige søjler, fokuserede en række delegationer på,
at den sociale dimension ikke stod i modsætningsforhold til økonomisk vækst, men
at de hver især understøttede hinanden.
En gruppe lande betonede, at den bedste form for social sikring var skabelse af
flere og bedre jobs (og dermed øget vækst), herunder at en bevarelse af den euro-
pæiske sociale model krævede jobskabelse, integration af inaktive på arbejdsmarke-
det og øget erhvervsfrekvens.
Beskæftigelsesministeren fremhævede i sit indlæg betydningen af tilpasningsevnen
på arbejdsmarkedet og nævnte som eksempel det danske arbejdsmarkedssystem
(benævnt ”flexicurity”). Han støttede Wim Kok-gruppens fokusering på vækst og
beskæftigelse. Samtidig betonede han, at en sådan fokusering ikke betyder, at de
øvrige elementer i strategien, herunder bekæmpelse af fattigdom og social udstødel-
se, skal ignoreres, men at de fortsat udgør helt centrale elementer i den europæiske
model. Endelig fremførte ministeren det danske ønske om én samlet Lissabon-
rapport fra hvert medlemsland.
Kommissionen lovede, at bidraget fra dette Råds drøftelser ville blive afspejlet i
Kommissionens synteserapport.
Formanden konkluderede: 1) At der ingen tid var at spilde – det var tid til handling,
2) at Lissabon-målene ikke blev anfægtet, 3) at den rette balance mellem de sociale
og økonomiske aspekter af Lissabon-strategien lå i beskæftigelsen, der indeholdt
begge elementer, og at de tre søjler (økonomi, social samhørighed og miljø) i Lissa-
bon-strategien indbyrdes kan styrke hinanden, og 4) at der var opbakning til de seks
særlige indsatsområder, som formandskabet havde fremlagt i sit diskussionspapir.
Disse ville blive suppleret med forslaget om en ungdomspagt og behovet for øget
fokus på social dialog, som alle var gode input til Kommissionens videre arbejde.
Arbejdstidssagen
Formanden oplyste indledningsvis, at man forventede EP’s udtalelse i foråret 2005,
og at indikationerne på nuværende tidspunkt pegede i retning af, at EP ønskede en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
133237_0004.png
4
udfasning af opt-out’en.
Efter den indledende bordrunde kunne formanden konstatere, at der var et stort
flertal for formandskabets udkast til løsning af de problemer, som SIMAP- og Jae-
gerdommene havde affødt, herunder særligt definitionen af inaktiv rådighedstid,
den kompenserende hviletid, referenceperioden og en revideret definition på ar-
bejdsplads. Der udestår dog stadig en række forbehold fra forskellige delegationer.
Vedrørende opt out-delen meddelte Kommissionen, at man ikke kunne acceptere
formandskabets forslag, idet man fandt, at den balance, som var indeholdt i Kom-
missionens oprindelige forslag – og som var udtryk for et meget sensitivt kompro-
mis – ikke var til stede i formandskabets forslag. Man henviste i den forbindelse til,
at det krævede enstemmighed i Rådet at vedtage formandskabets forslag udenom
Kommissionen. Desuden vurderede man, at forslaget ville være uacceptabelt for
EP. Man mindede også om den fastlåste situation i vikarsagen, og man opfordrede
til, at man gjorde alt for, at en lignende situation ikke skulle opstå i arbejdstidssagen.
Endelig henledte man delegationernes opmærksomhed på det pres på fortolkningen
af det eksisterende arbejdstidsdirektiv, som EF-Domstolens retspraksis havde af-
stedkommet, og dermed presset på medlemslandenes implementering.
Den inddeling af delegationerne i tre grupper, som har været tydelig fra starten, var
fortsat gældende. En række delegationer, som tilsammen repræsenterede et solidt
blokerende mindretal, fastholdt således, at man ønskede at bevare muligheden for
individuel opt-out, mens en række andre delegationer fastholdt, at der skulle ske en
udfasning af opt-out’en, og at en sådan udfasning indebar fastsættelse af en udløbs-
dato. Sidstnævnte gruppe kædede dette krav sammen med den foreløbige enighed
om SIMAP/Jaeger-delen. Her over for stod den tredje gruppe, som fortsat indtog
fleksible forhandlingspositioner.
Beskæftigelsesministeren oplyste under bordrunden, at man fra dansk side fastholdt
sit parlamentariske forbehold, da Folketinget fortsat behandlede spørgsmålet. Han
kunne derfor hverken kommentere på sagens substans eller fremlægge en dansk
position.
Formanden konkluderede, at man foreløbigt syntes at have afsluttet forhandlinger-
ne om SIMAP/Jaeger-delen, mens der ikke var flertal for formandskabets kom-
promisforslag vedr. opt out’en.