Europaudvalget 2004-05 (1. samling)
2630+2631 - Almindelige anl. Bilag 7
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. december 2004
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. december 2004 –
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser)
den 13.-14. december 2004 – vedlægges Integrationsministeriets supplerende
notat vedrørende dagsordenspunkt 16.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Att.: N.EUK.
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
INM210
Oversendelse til
2. december 2
Internationalt ko
2004/4050
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg fremsendes hermed
bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 13. - 14. december 2004 for så vidt angår Integrations-
ministeriets område.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/ Henrik Ankerstjerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
131269_0003.png
3
NOT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Fil-navn:
1. december 2
Internationalt ko
2004/4050
Aktuelt notat – bio
Bidrag til samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (generelle anliggender
og eksterne relationer) den 13. – 14. december 2004
Dagsordenspunkt): Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometri-
ske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (KOM (2004)
116 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
1. Indledning
På nuværende tidspunkt er det såkaldte ”europæiske pas”, herunder det danske pas,
baseret på en række resolutioner om indførelse af et ensartet pas. Baggrunden for at
indføre et ensartet pas var et ønske om at lette bevægeligheden for medlemsstater-
nes statsborgere og fremme alt, hvad der kunne styrke følelsen hos medlemsstater-
nes borgere af at tilhøre ét og samme fællesskab. Ved resolutionerne er det således
bl.a. fastsat, hvilket format et pas skal have, sidetal samt indholdet af den første
side, kontrolsiden og de efterfølgende sider. I oktober 2000 blev der vedtaget en
resolution om minimumssikkerhedsstandarder for pas.
På baggrund af begivenhederne den 11. september 2001 er der i EU vedtaget en
række forordninger om ensartet udformning af visa og opholdstilladelser til tredje-
landsstatsborgere med henblik på at kunne afsløre personer, der forsøger at få ad-
gang til EU’s område ved hjælp af forfalskede officielle dokumenter.
På RIA-ministrenes uformelle møde i Veria den 28. og 29. marts 2003 opfordrede
medlemsstaterne Kommissionen til at udarbejde et forslag om at integrere biome-
triske kendetegn i det ensartet udformede visum og opholdstilladelse til tredjelands-
statsborgere.
Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni
2003, at der var brug for ”en sammenhængende strategi i EU med hensyn til bio-
metrisk identifikation eller biometriske data, idet målet må være harmoniserede
løsninger for tredjelandsstatsborgeres rejsedokumenter, EU-borgeres pas og infor-
mationssystemerne (VIS og SIS II) [Visuminformationssystemet og Schengen-
informationssystemet]”, og Rådet opfordrede Kommissionen ”til at udarbejde pas-
sende forslag, i første omgang vedrørende visa”.
Forslaget er frem sat helt eller d elvist m ed hjem m el i TEF, afsnit IV. Protokollen om
Danm arks Stilling, d er er knyttet til Am sterd am -traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Kommissionen har allerede gennemført den første etape, idet den i september 2003
fremsatte to forslag om integration af biometriske kendetegn i visummet og op-
holdstilladelsen for tredjelandsstatsborgere. På anmodning af Det Europæiske Råd i
Bruxelles nåede Rådet til enighed om en fælles strategi i november 2003, og samti-
dig fik det tekniske udvalg, som er nedsat ved artikel 6 i Rådets forordning
1683/95/EF af 29. maj 1995 om ensartet udformning af visa (EFT L 164 af
14.7.1995, s.1-4), mandat til at påbegynde udarbejdelsen af de tekniske retningslinjer
for gennemførelsen.
Den 12. december 2003 opfordrede Det Europæiske Råd i Bruxelles ”Kommissio-
nen til, når tiden er inde, at forelægge et forslag om indførelse af biometriske kende-
tegn i pas”.
På den baggrund har Kommissionen den 18. februar 2004 fremsat et forslag til
Rådets forordning om standarder for sikkerhedselementer og biometriske kende-
tegn i EU-borgernes pas med henblik på at nå frem til en harmoniseret strategi, så
man undgår, at de enkelte medlemsstater udarbejder egne løsninger.
Kommissionen har endvidere anført, at en fælles strategi også er nødvendig af hen-
syn til den amerikanske lovgivning, der blandt andet kræver indførelse af biometri-
ske pas som forudsætning for indrejse til USA fra visumfritagne lande efter den 26.
oktober 2004. Det bemærkes i den forbindelse, at USA har vedtaget en lov, der
indebærer, at indrejse i USA under det amerikanske visa-waiver program (visumfri-
tagelse) med et pas udstedt efter den 26. oktober 2005 vil kræve, at passet indehol-
der biometriske kendetegn.
På et møde om bekæmpelse af terrorisme den 25. – 26. marts 2004 vedtog Det
Europæiske Råd en erklæring, hvoraf det fremgår, at Rådet skal vedtage Kommissi-
onens forslag om standarder for sikkerhedselementer og biometriske kendetegn i
EU-borgernes pas inden udgangen af 2004.
Forordningsforslaget er fremsat under henvisning til artikel 62, nr. 2), litra a) i afsnit
IV i TEF og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europaparlamentet,
jf. TEF artikel 67, stk. 2, 1. led.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets
vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og
ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-
hold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbyg-
ning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer
Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks må-
neder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale
lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig
forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til ud-
bygning af Schengen-reglerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
131269_0005.png
5
På rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 13. – 14. december 2004 forventes
forordningsforslaget vedtaget som et a-punkt.
2. Indhold
Formålet med forslaget er at gøre passet mere sikkert ved at pålægge medlemssta-
terne pligt til at indføre minimumsstandarder for harmoniserede sikkerhedselemen-
ter for de pas, de udsteder, og samtidig fastsætte de biometriske kendetegn, der skal
anvendes for at etablere en pålidelig sammenhæng mellem dokumentet og dets in-
dehaver. Den praktiske gennemførelse, herunder behandlingen af de biometriske
data, overlades til medlemsstaterne i overensstemmelse med de tekniske specifikati-
oner, som fastsættes af et særligt udvalg.
Ved forordningsforslaget fastsættes dels sikkerhedsstandarder, der vedrører passet
som helhed (materiale, trykteknikker, nummerering og udfærdigelsesprocedurer),
dels forskrifter for de data, der skal optages i persondatasiden i pas.
Herudover skal medlemsstaterne installere registreringsudstyr på det sted, hvor
dataene skal produceres og installere verifikationssystemer ved grænseovergangs-
stederne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 blev der opnået politisk
enighed om at indføre både ansigtsbillede og fingeraftryk som obligatoriske biometriske kendetegn i
medlemsstaternes pas og rejsedokumenter. Der blev endvidere opnået enighed om implementerings-
fristen, således at ansigtsbilledet skal indføres efter 18 måneder og fingeraftryk 36 måneder efter
fastlæggelsen af de nødvendige tekniske specifikationer herfor.
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-
dringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den 11. oktober 2004.
4. Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-Parlamentet er endnu
ikke fremkommet med en udtalelse,
men dette forventes at ske inden rådsmødet (generelle
anliggender og eksterne relationer) den 13. – 14. december 2004.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at eftersom forslaget vedrører kontrollen ved de ydre
grænser og også har forbindelse med visumpolitikken, bør det betragtes som en
udbygning af Schengen-reglerne, hvilket vil sikre en harmoniseret anvendelse i alle
de medlemsstater, der anvender Schengen-reglerne. Derfor har man valgt forord-
ningsformen.
Harmoniseringen af dokumenternes udformning og deres sikkerhedselementer
udgør en garanti mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
131269_0006.png
6
rejsedokumenter ønsker Kommissionen at øge det høje sikkerhedsniveau yderlige-
re, hvilket er et mål, som både er fastsat i traktaten og i konklusionerne fra Det Eu-
ropæiske Råd i Thessaloniki. Dette harmoniseringsniveau kan kun nås ved handling
fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår af, at der allerede er vedtaget en række
andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere.
Kommissionen har endvidere anført, at hovedårsagen til, at man har foretrukket en
forordning frem for et direktiv, er, at forslaget vedrører en fuldstændig harmonise-
ring af minimumsstandarder for sikkerhedselementer i disse dokumenter og deres
biometriske kendetegn, således at der ikke kan overlades nogen skønsbeføjelser til
medlemsstaterne.
Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet og proportionalitetsprincippet.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-
kvenser
Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen, der således
ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser for Danmark, idet forordningen ikke får virkning her i landet.
Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslutte sig en
sådan retsakt, idet den vedrører udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Pro-
tokollen om Danmarks Stilling.
En eventuel tilslutning til rådsforordningen på mellemstatsligt niveau skønnes ikke
at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Indførelse af et biometrisk kendetegn i form af et ansigtsbillede vil skønsmæssigt medføre
merud-
gifter til pasproduktion i størrelsesordenen 16 mio. kr. årligt, hvortil kommer udgif-
ter til etablering af registrerings- og verifikationsudstyr, som det på nuværende tids-
punkt ikke er muligt at skønne over. Et samlet skøn over de forventede merudgifter
i forbindelse med indførelse af et ansigtsbillede
må afvente den nærmere fastlæggelse af de
tekniske specifikationer i EU-regi.
Danmark har endnu ikke foretaget beregninger eller skøn over omkostningerne ved at indføre et
biometrisk kendetegn i form af fingeraftryk i de danske pas. Det skyldes navnlig, at de nuværende
papirbaserede arbejdsgange i forbindelse med pasudstedelsen vil skulle udskiftes med elektroniske
datafangstsystemer til optagelse af fingeraftryk samt systemer til elektronisk formidling heraf til
produktionssystemet, som det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage retvisende bereg-
ninger eller skøn over omkostningerne ved at indføre. Hertil kommer, at de fælles tekniske specifi-
kationer vedrørende fingeraftryk endnu ikke er fastlagt i EU-regi. Endelig bemærkes, at imple-
menteringsfristen på 3 år for fingeraftryk fra vedtagelsen af de tekniske specifikationer herfor gør
det uvist, hvor mange pasudstedelsessteder sådanne datafangstsystemer mv. skal opstilles på, idet
pasudstedelsen forventes at overgå til kommunerne fra den 1. januar 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
131269_0007.png
7
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Euro-
paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændin-
ge- og Integrationspolitik
Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004
været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2004 og Folketingets Rets-
udvalg den 5. februar 2004. Et grundnotat er henholdsvis den 19. maj 2004 og 24.
maj 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004 været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2004 med henblik på forhandlings-
oplæg. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Retsudvalg den 28. maj
2004 og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 1. juni
2004 til orientering.
Sagen har forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25. – 26. oktober 2004 været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. oktober 2004 og Folketingets Retsudvalg den 18.
oktober 2004 til orientering. Endvidere er Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrations-
politik blevet orienteret ved oversendelse af aktuelt notat den 14. oktober 2004.