Europaudvalget 2003-04
Rådsmøde 2572
Offentligt
1453436_0001.png
7383/04 (Presse 80)
(OR. en)
2572. samling i Rådet
- EKSTERNE FORBINDELSER -
den 22. marts 2004 i Bruxelles
Formand:
Brian COWEN
Irlands udenrigsminister
*
2571. samling vedrørende almindelige anliggender er omhandlet i en separat
pressemeddelelse
(7380/04 Presse 79)
Internet:
http://ue.eu.int/
E-mail:
[email protected]
Yderligere oplysninger: tlf. 32 2 285 82 39 – 32 2 285 63 19
7383/04 (Presse 80)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0002.png
22.III.2004
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 3
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
DET VESTLIGE BALKAN-
Rådets konklusioner
.......................................................................... 5
MELLEMØSTEN........................................................................................................................... 8
Det politiske mord på Sheik Ahmed Yassin -
Rådets konklusioner
......................................... 8
Strategisk partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten -
Rådets konklusioner
......... 9
IRAN -
Rådets konklusioner
......................................................................................................... 10
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG ASIEN - FORBEREDELSE AF ASEM-MØDET I
APRIL .......................................................................................................................................... 12
FN'S MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION -
Rådets konklusioner.....................................
13
EVENTUELT ............................................................................................................................... 15
Rusland................................................................................................................................ 15
Møde mellem EU og Europarådet ........................................................................................ 16
ARRANGEMENTER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING ............................................ 16
BILAG.......................................................................................................................................... 17
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://ue.eu.int.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
7383/04 (Presse 80)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0003.png
22.III.2004
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Louis MICHEL
Danmark:
Per Stig MØLLER
Tyskland:
Joschka FISCHER
Grækenland:
Petros MOLYVIATIS
Spanien:
Ana PALACIO
Frankrig:
Dominique de VILLEPIN
Irland:
Dirk ROCHE
Italien:
Franco FRATTINI
Luxembourg:
Lydie POLFER
Vicepremierminister og udenrigsminister
Udenrigsminister
Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Viceminister, premierministerens kontor og Udenrigsministeriet,
med ansvar for europæiske spørgsmål
Udenrigsminister
Vicepremierminister, udenrigsminister og minister for udenrigs-
handel samt minister for offentligt ansatte og administrative re-
former
Udenrigsminister
Forbundsudenrigsminister
Udenrigsminister og minister for de portugisiske samfund i udlan-
det
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Minister for udenrigs- og Commonwealth-spørgsmål
Nederlandene:
Bernard BOT
Østrig:
Benita FERRERO-WALDNER
Portugal:
Teresa GOUVEIA
Finland:
Erkki TUOMIOJA
Sverige:
Laila FREIVALDS
Det Forenede Kongerige:
Jack STRAW
*
Kommissionen:
Chris PATTEN
Pedro SOLBES MIRA
*
*
Medlem
Medlem
*
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
*
*
Generalsekretær/højtstående FUSP-repræsentant
*
*
*
7383/04 (Presse 80)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0004.png
22.III.2004
De tiltrædende staters regeringer
var repræsenteret således:
Den Tjekkiske Republik:
Cyril SVOBODA
Estland:
Väino REINART
Cypern:
George IACOVOU
Letland:
Rihards PIKS
Litauen:
Antanas VALIONIS
Ungarn:
László KOVÁCS
Malta:
Tarcisio ZAMMIT
Polen:
Włodzimierz CIMOSZEWICZ
Slovenien:
Dimitrij RUPEL
Slovakiet:
Ivan KORČOK
Viceministerpræsident og udenrigsminister
Ambassadør, fast repræsentant
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Missionschef
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Statssekretær, Udenrigsministeriet
7383/04 (Presse 80)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0005.png
22.III.2004
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
NOTE:
De tiltrædende lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Den Slovakiske
Republik, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn tilslutter sig konklusionerne
om det vestlige Balkan, det politiske mord på Sheik Ahmed Yassin, strategisk partner-
skab med Middelhavslandene og Mellemøsten, Iran og forberedelsen af 60. samling i
FN's Menneskerettighedskommission.
DET VESTLIGE BALKAN-
Rådets konklusioner
Rådet drøftede situationen i det vestlige Balkan, ikke mindst på baggrund af de seneste begiven-
heder i Kosovo. Efter drøftelsen vedtog Rådet følgende konklusioner:
-
Serbien og Montenegro / Kosovo
"Rådet opfordrede til en øjeblikkelig og definitiv indstilling af voldshandlingerne, der har krævet
dødsofre og såret et stort antal mennesker i Kosovo i de seneste dage. Rådet fordømte på det kraf-
tigste alle voldshandlinger, der er etnisk begrundet, tab af menneskeliv og beskadigelse af ejendom
samt ødelæggelse af religiøs arv og kulturværdier, der er alle europæeres fælles ejendom. Det for-
dømte endvidere angrebene på KFOR's styrker og på UNMIK's personale og anlæg. Det udtrykte
sin fulde støtte til de bestræbelser, der udfoldes af generalsekretærens særlige repræsentant, Harri
Holkeri, UNMIK og KFOR for at stabilisere situationen, herunder foranstaltninger, der skal gøre
det muligt, at personer, der er fordrevet af de seneste voldshandlinger, hurtigt kan vende hjem.
Rådet understregede, at det prioriteres højt at undgå yderligere vold og tab af menneskeliv, at gen-
indføre roen i Kosovo og bevare den regionale stabilitet. Det opfordrede alle ledere, især de kosovo-
albanske ledere, til at tage ansvaret for situationen og gennem handlinger og udtalelser at sikre, at
trusler og vold ophører. De, der er ansvarlige for voldshandlingerne, skal retsforfølges. Rådet for-
ventede, at begge parter afholder sig fra provokerende handlinger. Det understregede endvidere, at
ekstremistiske grupper ikke har nogen rolle at spille for så vidt angår løsningen af Kosovos fremtid.
Kosovos ledere og PISG må være klar over, at det, der står på spil, er deres troværdighed, Kosovos
fremtid og områdets europæiske perspektiv. De må handle i overensstemmelse hermed. Beskyttelse
af alle samfundsgruppers rettigheder er af afgørende betydning.
7383/04 (Presse 80)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
Rådet fandt, at sidste uges begivenheder udgør et alvorligt tilbageslag for Kosovo. Det bekræftede,
at Den Europæiske Union kraftigt støtter generalsekretærens særlige repræsentant, Harri Holkeris,
indsats for at sikre gennemførelsen af Sikkerhedsrådets resolution 1244. Rådet bekræftede endvide-
re sit tilsagn om at skabe en stabil fremtid for et sikkert, demokratisk, velstående og multietnisk
Kosovo, der har sin plads i Europa.
Rådet opfordrede generalsekretæren/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sik-
kerhedspolitik til at besøge Kosovo snarest muligt og aflægge rapport om resultaterne af besøget og
sin vurdering af situationen."
Serbien og Montenegro
"Rådet slog endnu en gang fast, at det er rede til at samarbejde med den nye serbiske regering og
fortsat at føre en konstruktiv dialog med Beograd. Det mindede om, at et samarbejde forudsætter, at
begge parter efter bedste evne bestræber sig for at efterleve dagsordenen for det vestlige Balkan, der
blev vedtaget på topmødet i Thessaloniki i juni 2003. Det understregede, at yderligere fremskridt
mod europæisk integration kræver konkret handling for at gennemføre politiske og økonomiske re-
former, herunder opfyldelse af internationale forpligtelser, navnlig fuldt samarbejde med ICTY,
styrkelse af retsstatsforhold, herunder et uafhængigt retssystem, fremskridt i bekæmpelsen af orga-
niseret kriminalitet og fortsat forsoning og samarbejde med nabolandene.
Rådet opfordrede kraftigt alle demokratiske partier til at samarbejde for at sikre fremskridt med
henblik herpå og fremme politisk stabilitet. Det understregede også betydningen af, at Beograd for-
holder sig konstruktivt til gennemførelsen af standarder i Kosovo, og udtrykte tilfredshed med de
fremskridt, der var gjort i de seneste to uger i den direkte dialog mellem Beograd og Pristina.
7383/04 (Presse 80)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
Rådet bekræftede sin støtte til en faktisk fungerende og stabil statsunion mellem Serbien og
Montenegro og understregede behovet for snarlige fremskridt med gennemførelsen af forfatnings-
charteret og tilsagn om økonomisk harmonisering.
Rådet bemærkede, at reelle fremskridt på alle disse områder, som led i stabiliserings- og associe-
ringsprocessen, vil muliggøre en yderligere tilnærmelse af Serbien og Montenegro til EU."
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
"Den dag, hvor Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens ansøgning om medlemskab af
Den Europæiske Union blev forelagt, erindrede Rådet om afdøde præsident Boris Trajkovskis afgø-
rende bidrag til forsoning og konsolidering af demokratiet. Det opfordrede alle politiske kræfter til i
den kommende tid fortsat at arbejde konstruktivt hen imod hans vision om en stabil, multietnisk
enhedsstat, som gennem fuld gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen rykker europæisk integration
nærmere."
7383/04 (Presse 80)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0008.png
22.III.2004
MELLEMØSTEN
Det politiske mord på Sheik Ahmed Yassin - Rådets konklusioner
"Rådet fordømte israelske styrkers udenretslige likvidering af Hamas-lederen Sheik Ahmed Yassin
og syv andre palæstinensere her til morgen. Den Europæiske Union har konsekvent været modstan-
der af udenretslige likvideringer. Ikke alene strider udenretslige mord mod folkeretten, de undergra-
ver også retsstatsprincippet, som er et grundelement i bekæmpelsen af terrorisme.
Den Europæiske Union har gentagne gange fordømt grusomme terrorhandlinger begået af Hamas,
som har medført hundreder af israeleres død. EU anerkender Israels ret til at beskytte sine borgere
mod terrorangreb. Israel har denne ret i henhold til folkeretten. Israel har imidlertid ikke ret til at
foretage udenretslige likvideringer. Ydermere har det netop begåede politiske mord yderligere for-
værret situationen. Rådet har opfordret alle parter til at udvise tilbageholdenhed og afstå fra volds-
handlinger, som kun vil føre til, at endnu flere mister livet, og at en fredelig løsning bliver endnu
vanskeligere at nå frem til.
Vold er ikke en løsning, der kan anvendes i stedet for de politiske forhandlinger, som er nødvendige
for at nå frem til en retfærdig og varig aftale. Kvartettens køreplan må fortsat være grundlaget her-
for."
7383/04 (Presse 80)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
Strategisk partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Rådet tog stilling til en interimsrapport udarbejdet af formandskabet, Generalsekretariatet for
Rådet og Kommissionen med titlen "et strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og
Mellemøsten".
2.
De noterede sig med tilfredshed denne rapport og gav dets ophavsmænd mandat til at føre de
intensive konsultationer med de berørte lande på grundlag af principperne heri.
3.
Rådet noterede sig, at det er hensigten at udarbejde en endelig rapport på grundlag af disse
konsultationer, som skal fastlægge EU-strategien i henhold til mandatet fra Det Europæiske
Råd i december.
4.
Rådet ser frem til, at Det Europæiske Råd på sit junimøde tager stilling til rapporten."
Interimsrapporten er gengivet i bilaget til denne pressemeddelelse.
7383/04 (Presse 80)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0010.png
22.III.2004
IRAN -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
Rådet drøftede Irans nukleare program i lyset af det seneste møde i Styrelsesrådet for Den
Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) (den 8.-13. marts 2004).
2.
Rådet konstaterede med tilfredshed, at IAEA's Styrelsesråd den 13. marts 2004 uden afstem-
ning vedtog en resolution om Irans nukleare program, og opfordrede Iran til fuldt ud at efter-
leve bestemmelserne heri. Rådet forventer, at Iran fuldt ud samarbejder med IAEA, og sikrer,
at alle fremtidige inspektioner kan finde sted uden forsinkelse.
3.
Rådet hilste Irans undertegnelse af tillægsprotokollen velkommen, erindrede om, at Iran har
forpligtet sig til at efterleve dens bestemmelser, indtil den træder i kraft, og opfordrede ind-
trængende til, at den bliver gennemført og hurtigt ratificeret.
4.
Rådet erindrede om, at Irans erklæringer i oktober 2003 i henhold til resolutionen fra IAEA's
Styrelsesråd ikke gav et fuldstændigt og endeligt billede af Irans tidligere og nuværende
nukleare program, og gav udtryk for alvorlig bekymring over, at en række spørgsmål vedrø-
rende Irans nukleare program stadig er uafklarede. Det opfordrede indtrængende Iran til fuld-
stændigt og proaktivt at samarbejde med IAEA om at løse alle sådanne spørgsmål i fuld åben-
hed.
5.
Rådet konstaterede med tilfredshed, at Iran den 24. februar 2004 besluttede at udvide omfan-
get af stoppet for berigningsrelaterede aktiviteter og oparbejdningsaktiviteter, og at landet har
bekræftet, at dette stop omfatter alle faciliteter i Iran. Det opfordrer Iran til i overensstemmel-
se med denne beslutning straks, i fuldt omfang og kontrollerbart at tage skridt til et fuldstæn-
digt stop for alle sådanne aktiviteter og - for at skabe tillid - fremover at afstå fra enhver form
for brændselskredsløbsaktiviteter, der også vil kunne anvendes til at producere fissile materia-
ler til kernevåben.
7383/04 (Presse 80)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
6.
Rådet giver udtryk for sin påskønnelse af det arbejde, IAEA's generaldirektør og dennes med-
arbejdere har udført, og støtter dem fuldt ud i deres bestræbelser på at afklare udestående
spørgsmål.
7.
Rådet besluttede fortsat at følge situationen nøje, herunder forhold med relevans for den næste
rapport fra IAEA's generaldirektør i maj, der skal forelægges for Styrelsesrådet på mødet i
juni."
7383/04 (Presse 80)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0012.png
22.III.2004
FORBINDELSERNE MELLEM EU OG ASIEN - FORBEREDELSE AF ASEM-MØDET I
APRIL
Rådet gjorde status over forberedelserne til Asien-Europa-udenrigsministermødet (ASEM) i Kildare
den 17. og 18. april, og diskuterede i anledning af Burma/Myanmars anmodning om at måtte delta-
ge i ASEM's femte topmøde i Hanoi den 8. og 9. oktober forskellige måder at forholde sig hertil,
som må drøftes yderligere med den asiatiske part.
Formandskabet fortsætter konsultationerne for at finde en løsning på dette spørgsmål under hensyn
til EU's politik over for regimet i Burma/Myanmar.
7383/04 (Presse 80)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0013.png
22.III.2004
FN'S MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog nedenstående konklusioner om forberedelsen af 60. samling i FN's Menneskerettig-
hedskommission, som afholdes i Genève indtil den 23. april.
"1.
Ved indledningen af 60. samling i FN's Menneskerettighedskommission (CHR) drøftede og
godkendte Rådet EU's holdning til en indsats i dette forum. EU er fast besluttet på sammen
med andre deltagere fortsat at spille en vigtig rolle i CHR, som efter Rådets mening er det
vigtigste FN-organ med hensyn til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i hele ver-
den. EU vil bidrage til at sikre, at CHR handler så effektivt som muligt for at virkeliggøre dis-
se mål.
2.
Rådet noterede sig med tilfredshed, at dommer Louise Arbour for nylig blev udnævnt til FN's
højkommissær for menneskerettigheder, og bekræftede på ny sin stærke støtte til højkommis-
særen og hendes kommissariats arbejde med hensyn til fremme og beskyttelse af menneske-
rettigheder i hele verden.
3.
Rådet understregede på ny, hvilken betydning det tillægger det system af specielle mekanis-
mer, som CHR har udviklet i tidens løb, og mindede om, at særlige rapportører og andre me-
kanismer har pligt til at reagere på troværdige og pålidelige oplysninger, som de modtager.
Rådet bekræftede på ny den holdning, EU længe har indtaget med hensyn til fuldt samarbejde
med særlige rapportører og særlige procedurer inden for CHR.
4.
Rådet noterede sig, at EU vil forelægge en lang række lande- og temainitiativer i CHR. EU vil
forelægge resolutioner om dødsstraf, barnets rettigheder (sammen med Grulac) og religiøs in-
tolerance.
7383/04 (Presse 80)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
EU vil også fremsætte resolutioner om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar,
Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Den Demokratiske Republik Congo, Den Russiske
Føderation (Tjetjenien), Sudan og Zimbabwe og om de israelske bosættelser i de besatte om-
råder. Desuden vil EU sammen med USA foreslå initiativer vedrørende Turkmenistan og Be-
larus. EU vil samarbejde med Colombias og Timor-Lestes regeringer for at sikre, at CHR-
formandskabets udtalelser om menneskerettighederne i disse lande vedtages. Formandskabet
vil på EU's vegne desuden fremsætte en generel erklæring, som skal give udtryk for EU's al-
vorlige betænkeligheder med hensyn til situationen i visse lande og udtrykke tilfredshed med
tegn på fremskridt, samt erklæringer om mange af de forskellige tematiske menneskerettig-
hedsspørgsmål, der er under overvejelse.
5.
Rådet understregede, hvilken betydning det tillægger dialogen med tredjelande om menneske-
rettighedsspørgsmål generelt og især i CHR-regi. Det minder om, at det har indledt en dialog
med Kinas og Irans regeringer om menneskerettighedsspørgsmål. Efter EU's opfattelse er så-
danne dialoger ikke til hinder for, at CHR seriøst overvejer menneskerettighedssituationen i
disse lande.
6.
Samordning og samarbejde mellem stater, medlemmer eller observatører vil være afgørende
for, om denne samling får et positivt udfald, og EU vil gøre alt for at opnå dette. I denne for-
bindelse fremførte Rådet på ny, at EU længe har været imod anvendelsen af afværgeforslag,
der efter dets opfattelse er i modstrid med den dialogens ånd, der bør være fremherskende i
CHR. EU er rede til at støtte tredjelandes initiativer, der fremmer menneskerettighederne i he-
le verden. Ud over de forskellige initiativer, som vil blive foreslået af EU-medlemsstaterne
som nationalstater, ser EU også frem til at samarbejde med andre til støtte for hensigtsmæssigt
formulerede tekster fra tredjelande om spørgsmål som f.eks. racisme, vold mod kvinder,
beskyttelse af menneskerettighederne under bekæmpelsen af terrorisme, forbud mod forskels-
behandling på grund af seksuel orientering samt økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-
der."
7383/04 (Presse 80)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0015.png
22.III.2004
EVENTUELT
Rusland
Rådet havde i forlængelse af sine detaljerede drøftelser i februar en kort udveksling af synspunkter,
navnlig om udvidelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland til også at om-
fatte de nye medlemsstater. Rådet tog til efterretning, at der løbende holdes kontakt for at sikre, at
udvidelsen er på plads senest den 1. maj.
7383/04 (Presse 80)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0016.png
22.III.2004
ARRANGEMENTER I TILKNYTNING TIL RÅDETS SAMLING
Møde mellem EU og Europarådet
Rådets formand og kommissær Chris Patten har i anledning af det 20. firepartsmøde mellem
Europarådet og Den Europæiske Union holdt møde med Nederlandenes udenrigsminister og funge-
rende formand for Europarådets Ministerkomité, Bernard Bot, og generalsekretær Walter
Schwimmer. Mødets emner var institutionel udvikling, spørgsmål af fælles interesse samt fælles
programmer og initiativer, navnlig for så vidt angår Belarus, Sydkaukasus (Georgien) og det
vestlige Balkan.
7383/04 (Presse 80)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0017.png
22.III.2004
BILAG
Interimsrapport om et
strategisk EU-partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten
1.
INDLEDNING
Mandat
På Det Europæiske Råds møde i december 2003 blev formandskabet og generalsekretæren/den højt-
stående repræsentant anmodet om i samråd med Kommissionen at forelægge konkrete forslag til en
strategi med hensyn til Mellemøstregionen. Dette dokument omhandler dette spørgsmål og det her-
med forbundne mandat fra Det Europæiske Råd til at udvikle forbindelserne med den arabiske ver-
den.
Formålet med denne rapport
Denne interimsrapport har tre formål:
at give et overblik over de hidtidige drøftelser om strategien
at analysere EU's nuværende engagement i regionen og markere centrale udviklingstendenser
at foreslå hovedelementer i en strategi for et fælles partnerskab med regionen, fastsætte en
dagsorden for konsultationer med vore partnere i regionen og være vejledende for drøftelser
med andre eksterne aktører i de kommende tre måneder.
Hidtidige fremskridt
Denne første fase i udviklingen af en EU-strategi har især været anvendt til at undersøge EU-
partnernes synspunkter. Siden december har der været otte væsentlig drøftelser: i grupperne
(COMAG/COMEM), blandt de politiske direktører, i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Komité, i COREPER og på AGEX-Rådets samling den 23. februar. Fjorten EU-partnere har fore-
lagt formelle oplæg. Herudover er der modtaget bidrag fra Kommissionen og generalsekretæren/den
højtstående repræsentant.
Det er meningen, at man i den næste fase (april-juni 2004) især skal høre partnerne i regionen. Dette
er yderst vigtigt. EU's forbindelser med partnerne i regionen er blevet skabt gennem konsultationer.
Det menes i regionen, at dennes opfattelser ikke er blevet fuldt ud tilgodeset ved udarbejdelsen af
det nuværende initiativ. Der har allerede været kontakt med partnerne i regionen på både officielt og
politisk plan, men perioden op til Det Europæiske Råds møde i juni 2004 vil på afgørende måde
danne grundlag for aktive konsultationer med regionens lande. I dette dokument foreslås en række
mål samt udarbejdelse af arbejdsprogrammer, der kan danne grundlag for konsultationer med regio-
nen.
Der har i de seneste måneder været en række vigtige udviklingstendenser med hensyn til regionen.
Heri indgår udarbejdelsen af denne strategi, indførelsen af naboskabspolitikken, mandatet fra Euro-
Middelhavs-ministerkonklaven i Napoli, andre forslag fremsat af de enkelte EU-medlemsstater og
USA's "Greater Middle East initiative".
7383/04 (Presse 80)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0018.png
22.III.2004
EU bør udnytte tiden fremover til at forklare målene og mulighederne i EU's strategi og få vore
partnere i regionen til at føle, at de medvirker i den.
Efter disse konsultationer er det hensigten, at EU-strategien og midlerne til at gennemføre den skal
vedtages på Det Europæiske Råds møde i juni 2004.
2.
EU-PARTNERE - FÆLLES OPFATTELSER
Europa og regionen er knyttet sammen historisk og geografisk. Middelhavet har forbundet vore be-
folkninger i århundreder. Et voksende antal EU-borgere har deres oprindelse i regionens lande. Det
er i vor fælles interesse at skabe et fælles område med fred, velstand og fremgang.
EU og dets partnere i regionen har med hensyn til den foreslåede strategi to vigtige principper til
fælles:
for at kunne være troværdigt skal det strategiske partnerskab være omfattet af effektive kon-
sultationer med regionen. Dets succes afhænger først og fremmest af landene selv, der skal fø-
le, at de "medvirker" i initiativet. Regeringerne, Den Arabiske Liga, regionale organisationer
og civilsamfundet har alle en rolle at spille i denne fælles indsats.
det strategiske partnerskab skal også betyde, at man er fast besluttet på at løse den arabisk-
israelske konflikt, og skal omfatte en utvetydig bekræftelse af, at EU agter fortsat at engagere
sig fuldt ud i dette spørgsmål.
De hidtidige drøftelser har derudover vist en række andre fælles opfattelser med hensyn til den fore-
slåede EU-strategi, bl.a. følgende:
partnerskab bør være et afgørende element i strategien
det strategiske partnerskab fokuserer primært på landene i Nordafrika og Mellemøsten
strategien bør tage hensyn til de interne forskelligheder i regionen og de enkelte landes behov
- strategien kan ikke anvendes på samme måde for alle lande
ved behandlingen af regionens anliggender bør der i strategien tages behørigt hensyn til Irak-
spørgsmålet
strategien bør tage udgangspunkt i eksisterende strukturer, som f.eks. Euro-Middelhavs-
partnerskabet og samarbejdet med GCC, og om nødvendigt bør man overveje nye strukturer
for de lande, med hensyn til hvilke der ikke findes bilaterale eller regionale rammer
der findes fælles sikkerhedspolitiske spørgsmål, som vi bør håndtere i partnerskabets ånd; vi
bør definere sikkerhed bredt og arbejde med spørgsmål, der tillægges betydning i regionen,
f.eks. arbejdsløshed og manglende økonomisk udvikling
strategien bør anspore til fremskridt i retning af demokrati og respekt for menneskerettighe-
derne
i Europa findes betydelige befolkningsgrupper, der har rødder i regionen; dette er et vigtigt
element i vore indbyrdes forbindelser
engagementet bør være langsigtet og konsekvent og bør gennemføres på en pragmatisk måde.
7383/04 (Presse 80)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0019.png
22.III.2004
3.
UDFORDRINGER FOR LANDENE I REGIONEN
Hvert land har sine udfordringer, men visse udfordringer er fælles for de fleste af landene i regio-
nen. Disse er velkendte og grundigt beskrevet andetsteds, bl.a. i de relevante Human Development
Reports fra UNDP. En løsning af de problemer, der følger af disse udfordringer, kræver politiske,
økonomiske og sociale reformer. Sådanne reformer kan ikke pålægges udefra. De skal komme inde-
fra. Den vigtigste drivkraft er de høje forventninger, der findes i en befolkning med en lav gennem-
snitsalder; mere en halvdelen af regionens befolkning er under atten år. Der er behov for uddannelse
og jobs. Politisk stabilitet forudsætter, at disse unge kan få en mulighed for at udfylde en rolle i de-
res samfund. Spørgsmålet om, hvordan dette sikres, er den største udfordring for regeringerne i re-
gionen.
4.
EU'S NUVÆRENDE ENGAGEMENT I REGIONEN
Skønt EU har en fælles strategi for Middelhavsområdet, er der ikke fastlagt en række overordnede
mål for EU's forbindelser med alle de lande, der er omfattet af denne rapport. Der er udbredt enig-
hed om, at vi bør skelne mellem Middelhavslandene, hvor vore samarbejdsaktiviteter har et betyde-
ligt omfang og hviler på et solidt grundlag, og andre områder af regionen, hvor vore forbindelser
generelt er mindre udbygget (f.eks. øst for Jordan). Vi bør arbejde parallelt og søge at kombinere
vor indsats i regionen, hvor det er hensigtsmæssigt.
Udviklingen af et strategisk partnerskab mellem EU og regionen bør tilvejebringe en række mål og
principper, der kan bidrage til at fremme udviklingen i regionens lande, jf. nedenstående.
Fredsprocessen i Mellemøsten
Fredsprocessen i Mellemøsten spiller også en stor rolle i EU's udenrigspolitik. I EU's sikkerheds-
strategi lægges der vægt på engagementet i at finde en løsning på denne konflikt. EU er aktivt i be-
stræbelserne på at finde en fredelig løsning, bl.a. gennem sin deltagelse i kvartetten og en række
andre fora. For at øge EU's bidrag til konfliktens løsning har Rådet udpeget en særlig EU-
repræsentant for fredsprocessen i Mellemøsten.
EU gentager, at det er forpligtet med hensyn til regional økonomisk genopbygning.
Fremskridt i bestræbelserne på at finde en løsning på konflikten i Mellemøsten må ikke være en
forudsætning for at tage fat på gennemførelsen af de hastende reformer, der er behov for i landene i
regionen, eller omvendt. Det er imidlertid klart, at det vil være umuligt at etablere et fælles område
med fred, velstand og fremgang, medmindre der er fundet en retfærdig og permanent løsning på
konflikten. Manglen på tydelige udsigter til fred gør arbejdet vanskeligt for reformtilhængerne i re-
gionen.
Landene i Euro-Middelhavs-partnerskabet - EU's nabolande
Europas langvarige forbindelser med sine umiddelbare nabolande (Marokko, Algeriet, Tunesien,
Jordan, Egypten, Israel, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Den Palæstinensiske Myndighed og to kommen-
de medlemslande Cypern og Malta) er blevet fornyet med Euro-Middelhavs-partnerskabet, der blev
grundlagt i 1995.
7383/04 (Presse 80)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
Euro-Middelhavs-partnerskabet - en overordnet ramme
Euro-Middelhavs-partnerskabet, der blev grundlagt efter en positiv udvikling i fredsprocessen i
Mellemøsten, har bl.a. til formål at skabe forbindelser mellem parterne, der omfatter politisk dialog
og dialog om sikkerhed, økonomiske forbindelser, herunder oprettelse af et frihandelsområde, og
sociale og menneskelige forbindelser. Inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet giver
politisk dialog mulighed for at drøfte masseødelæggelsesvåben, terrorisme og menneskerettigheder,
og EU har gennem de senere år udarbejdet politikker for afholdelse af disse drøftelser. Dette er det
eneste forum, hvor Israel, Syrien, Libanon, Den Palæstinensiske Myndighed (og Libyen, i øjeblik-
ket som observatør) mødes.
Skabelse af et frihandelsområde og betydelig finansiel støtte til fremme af modernisering er et cen-
tralt aspekt af Euro-Middelhavs-partnerskabet. EU har nu undertegnet associeringsaftaler med alle
middelhavspartnerne undtagen én. Når alle associeringsaftalerne er trådt i kraft, vil grundlaget for
nord-syd-frihandel være på plads. De forbindelser, der er etableret gennem associeringsaftalerne,
har også hjulpet landene til at gøre betydelige fremskridt med hensyn til økonomiske reformer. Det-
te omfatter bl.a. vedtagelse af skatte- og sektorreformer (transport, finansielle tjenesteydelser og
telekommunikation), modernisering af fremstillingsindustrien og fremme af den regionale integrati-
on gennem vedtagelse af fælles oprindelsesregler. Der er planer om at fortsætte arbejdet med sub-
regional syd-syd-integration, f.eks. gennem den nyligt undertegnede Agadir-aftale.
EU er den største økonomiske magt og den vigtigste handelspartner i regionen. EU bidrager desu-
den med mellem 800 mio. EUR og 1 mia. EUR om året til Meda-programmet og andre bistandsfor-
anstaltninger. Hvis man medregner lån fra EIB nærmer EU's finansielle bistand til regionen sig
3 mia. EUR om året.
En øget koordination af forskellige finansielle instrumenter vil gøre disse mere effektive, og øko-
nomiske midler og teknisk bistand vil kunne formidles hurtigere og mere effektivt.
Naboskabspolitik - et tættere Euro-Middelhavs-partnerskab
EU's naboskabspolitik vil uddybe forbindelserne med landene i Euro-Middelhavs-partnerskabet og
blive et vigtigt instrument i EU's fortsatte forbindelser med disse partnere. Derigennem vil EU kun-
ne tilbyde en tættere politisk dialog og en bedre adgang til EU-programmer og -politikker, herunder
det indre marked, samt et styrket samarbejde om retlige og indre anliggender. Sådanne tætte forbin-
delser kræver en bedre gensidig forståelse af sikkerhedspolitiske spørgsmål og et forstærket enga-
gement i fælles værdier og fælles principper. Det er vigtigt at drøfte spørgsmål som bl.a. positiv
konditionalitet og positive incitamenter, når de naboskabspolitiske handlingsplaner skal udarbejdes.
Vi bør i forbindelserne med vore partnere i regionen tydeligt knytte handlingsplanerne sammen med
en styrkelse af Barcelona-processen. Denne politik, der bygger på differentiering mellem landene,
er et vigtigt aspekt i gennemførelsen af det strategiske partnerskab, eftersom det vedrører Middel-
havslandene.
Opfølgning af ministerkonklaven i Napoli: overvejelser vedrørende Euro-Middelhavs-
partnerskabet
Der foregår yderligere overvejelser vedrørende Euro-Middelhavs-partnerskabet i overensstemmelse
med mandatet fra ministerkonklaven i Napoli. Også her er målet at forbedre partnerskabets effekti-
vitet.
7383/04 (Presse 80)
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0021.png
22.III.2004
Libyen
Efter Libyens erklæring om masseødelæggelsesvåben i december 2003 er der udsigt til, at forbin-
delserne med dette land vil blive forbedret (navnlig hvis der sker fremskridt med hensyn til løsnin-
gen af udestående spørgsmål med individuelle medlemsstater), og Libyen bliver forhåbentlig med-
lem af Euro-Middelhavs-partnerskabet.
Mauretanien
Mauretanien er medlem af Den Arabiske Maghreb-Union, der er en vigtig regional organisation in-
den for initiativets geografiske anvendelsesområde, og som flere andre medlemmer af Euro-
Middelhavs-partnerskabet deltager i. Mauretanien vil blive omfattet af det nuværende initiativ under
fuld hensyntagen til de eksisterende instrumenter, dvs. Cotonou-aftalen og de strukturer, der følger
heraf.
Landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne
EU's forbindelser gennem samarbejdsaftalen med landene i GCC (Saudi-Arabien, Kuwait, De
Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Oman og Qatar) er for øjeblikket navnlig koncentreret om
handel og økonomi. Der pågår forhandlinger om en frihandelsaftale. Der er et tydeligt behov for en
bredere dagsorden. Samarbejdsaftalen har gjort det muligt at føre en begrænset politisk dialog, men
denne har ikke afspejlet de berørte landes strategiske betydning. Dialogen bør udvides, uddybes og
blive mere interaktiv. Der er desuden behov for en mere omfattende dialog med de enkelte lande i
GCC.
Yemen
Der eksisterer allerede en handels- og samarbejdsaftale med Yemen, og en formel politisk dialog
forventes indledt i år.
Iran
Der pågår forhandlinger med Iran om en handels- og samarbejdsaftale og en parallel politisk aftale.
EU har desuden indledt en "bred dialog" og en "menneskerettighedsdialog" med Iran.
Irak
Der er ingen formelle forbindelser med Irak, men man er i gang med at forberede en mellemsigtet
strategi, der vil danne grundlag for forslag til de fremtidige forbindelser med en suveræn irakisk re-
gering. EU spiller en rolle gennem sin støtte til genopbygningen, navnlig via Verdensbanken og FN.
5.
OVERORDNEDE MÅL FOR EU'S ENGAGEMENT I REGIONEN
EU's overordnede engagement kan bygge på en række overordnede mål og principper i lighed med
bl.a. den europæiske sikkerhedsstrategi. Disse bør tage hensyn til spørgsmål, der er vigtige for regi-
onens og EU's egen sikkerhed.
7383/04 (Presse 80)
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22.III.2004
Elleve mål og principper for Unionen
Elleve mål og principper for Unionen, for så vidt angår strategien, kunne omfatte følgende:
1.
Det primære mål er gennem partnerskaber at fremme udviklingen af et fælles område med
fred, velstand og fremgang. Målsætningen er tætte samarbejdsforbindelser, der i så høj grad
som muligt imødekommer behov i regionen.
Partnerskabsstrategien vil hovedsagelig omfatte forbindelserne mellem EU og landene i
Nordafrika og Mellemøsten.
En løsning på den arabisk-israelske konflikt bliver en strategisk prioritet. Fremskridt i freds-
processen i Mellemøsten bør ikke være en forhåndsbetingelse for reformer i regionen eller
omvendt. Begge dele er i sig selv ønskværdige og bør tilstræbes med lige stor beslutsomhed.
Partnerskaber bør indebære et langsigtet og varigt engagement.
Partnerskaber kræver en styrkelse af Unionens politiske dialog med regionen.
EU vil benytte sig af de muligheder, som partnerskabsdialogen giver, til at fremføre sine øn-
sker, for så vidt angår respekten for menneskerettigheder og retsstatsprincipper.
EU vil benytte sig af de muligheder, som partnerskab med regionens lande giver, til at styrke
indsatsen og samarbejdet i forbindelse med terrorisme, masseødelæggelsesvåben og ikke-
spredning.
EU vil arbejde i partnerskaber for at støtte interne økonomiske, politiske og sociale reformer i
samarbejde med statslige og civile aktører under hensyntagen til de relevante UNDP Human
Development Reports, for så vidt angår fremme af viden (uddannelse), frihed (governance) og
styrkelse af kvinders indflydelse og status.
EU vil fremme dialogen om sikkerhed med regionen, både i ESFP-regi på EU's eget initiativ
med sigte på middelhavspartnere og gennem udveksling af synspunkter i fora, som forbinder
NATO og Den Europæiske Union.
Modernisering af lovgivningsstrukturerne og liberalisering af import og eksport vil gøre det
lettere for EU at tilskynde lande i regionen til WTO-medlemskab og bidrage til en forbedring
af erhvervsmiljøet.
EU vil også i forfølgelsen af disse mål samarbejde tæt med USA, FN og andre eksterne aktø-
rer.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
7383/04 (Presse 80)
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0023.png
22.III.2004
EU vil navnlig gennemføre sin strategi ved hjælp af eksisterende instrumenter og, når det er hen-
sigtsmæssigt, nye instrumenter. Hovedtanken er, i samarbejde med regionens lande, at styrke de
eksisterende instrumenter, som vort partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten er baseret
på, idet de relevante EU-institutioner vil opstille arbejdsprogrammer for de berørte lande omfatten-
de politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale spørgsmål. Arbejdsprogrammet for
Middelhavslandene bør tage udgangspunkt i gennemførelsen af EU's naboskabspolitik.
EU vil overveje, hvilke følger et eventuelt højere ambitionsniveau måtte få for de eksisterende såvel
økonomiske som menneskelige ressourcer.
Konsultationer med regionen
Det er meningen, at der i de kommende måneder skal foregå aktive konsultationer med vore partne-
re i regionen om de fælles mål og principper for vor partnerskabsindsats og om elementerne i
arbejdsprogrammerne for gennemførelse heraf.
Formandskabet, den højtstående repræsentant og Kommissionen bør benytte sig af kontakterne med
de arabiske partnere, herunder på Den Arabiske Ligas topmøde den 29.-30. marts 2004 i Tunis, til at
forelægge vore synspunkter og tilskynde til en lokalorienteret tilgang til de spørgsmål, der er omfat-
tet af denne strategi.
Man bør i de kommende måneder fuldt ud benytte lejligheden til på bilateralt niveau at intensivere
denne dialog, herunder på Euro-Middelhavs-partnerskabets midtvejsministermøde den
5.-6. maj 2004 og på ministermødet i Samarbejdsrådet for Golfstaterne den 18. maj 2004.
6.
HVORDAN SIKRES KOMPLEMENTARITET MED ANDRE EKSTERNE
AKTØRER I REGIONEN?
Greater Middle East Initiative
USA har i de seneste to år talt for et initiativ for regionen, navnlig i nøgletaler holdt af præsident
Bush og andre højtstående regeringsmedlemmer. USA's forslag er centreret om "Greater Middle
East" (omfattende Pakistan og Afghanistan), og fokuserer på demokratisering, økonomiske refor-
mer og uddannelse, idet de i hovedsagen fungerer programmæssigt. USA har foreslået fælleserklæ-
ringer om regionen på tre større i topmøder i juni (EU-USA, G8 og NATO).
EU's reaktion
Unionen bør fortsat forfølge sin egen strategi, men vi bør se positivt på muligheden for at samarbej-
de med og koordinere indsatsen med USA i det transatlantiske partnerskab. Unionen bør fastlægge
en komplementær, men særskilt strategi. Den bør anvende en proaktiv strategi i denne sag. For-
mandskabet, den højtstående repræsentant og Kommissionen bør føre aktive drøftelser med USA i
tiden indtil juni.
7383/04 (Presse 80)
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453436_0024.png
22.III.2004
G8-topmødet (Sea Island, den 8.-10. juni 2004)
Der er i G8-processen blevet foreslået en erklæring om en fælles fremtid. Den kunne være en reak-
tion på en erklæring fra Den Arabiske Ligas topmøde i Tunis. Det er også tanken, at EU's G8-
medlemmer, Kommissionen og formandskabet vil kunne anvende elementerne i dette dokument.
EU-USA-topmødet (den 26. juni 2004)
På EU-USA-topmødet kunne begge parter tydeliggøre deres fælles beredvillighed til at støtte regio-
nens lande i deres bestræbelser for at tilvejebringe politisk, økonomisk og social udvikling. Vi kun-
ne fastlægge omfanget af vor individuelle indsats i den henseende og understrege, at vi er fast be-
sluttet på at samarbejde, herunder gennem vor parallelle dialog med regionens lande.
NATO-topmødet (Istanbul, den 28.-29. juni 2004)
Det er sandsynligt, at NATO på topmødet vil forelægge en række initiativer med henblik på en
styrkelse af dialogen med Middelhavslandene med tilbud til landene i Mellemøsten på sikkerheds-
området. Topmødet kunne opfordre til dialog mellem NATO og EU i de relevante fora (NAC/PSC)
om deres respektive initiativer.
7.
KONKLUSION
EU må styrke sit engagement i regionen. Det er et område af enorm strategisk betydning for
Europa. Det står over for alvorlige udfordringer, som kræver politiske, økonomiske og sociale re-
former. Energien og initiativet til at tage disse udfordringer op og gennemføre de nødvendige re-
former må komme fra regionen selv. Unionen må arbejde i partnerskab med regionen for at bistå
denne med at tage disse udfordringer op. Vort mål må være at skabe et fælles område med fred, vel-
stand og fremgang. Unionen bør vedtage et sæt vejledende principper for sit engagement og imple-
mentere disse først og fremmest ved at målrette eksisterende instrumenter mere præcist og sikre
sammenhængen mellem dem. Held med disse bestræbelser vil blive til gensidig gavn for Europa og
regionen.
________________________
7383/04 (Presse 80)
24
DA