Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Finansudvalget 2004-05 (2. samling)
2646 - økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 22
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
ilag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
28. februar 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 8. marts 2005 – vedlægges Finansministeriets
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
25. februar 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
12 CHM
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005
1. Stabilitets- og Vækstpagten:
a)
Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Cypern,
Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Ungarn.
Side 2
b)
Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn (artikel
104.7)
side 20
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005:
a)
’Key Issues’ papiret vedr. De overordnede økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG) samt Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-
strategien
(KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193)
side 25
b)
Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
(KOM(2004)581)
side 30
Implementering af vækstinitiativet
side 36
side 39
UDGÅET 4. (evt.) Rapport vedr. fremstillingssektorens udflytning – delokalisering udfordringer for
EU-landenes økonomier
side 42
c)
3. Bedre regulering – metode til måling af de administrative byrder
UDGÅET 5. De finansielle perspektiver 2007-2013
side 43
6. EU’s budget:
a)
Decharge-procedure vedr. gennemførelse af budgettet for 2003
side 44
b)
Rådets prioriteter for budgettet 2006
side 53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0003.png
3
Dagsordenspunkt 1a:
Vurdering af opdaterede konvergens- og
stabilitetsprogrammer for Cypern, Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Ungarn
Resumé: Som et led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 8. marts
2005 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Cypern, Letland, Litauen,
Slovenien, Spanien, Storbritannien og Ungarn.
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes
økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen
henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i
udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal
opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC),
der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om
hvert program.
På rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 behandles de opdaterede stabilitets- og
konvergensprogrammer for Cypern, Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien
og Ungarn.
Indhold
Konvergensprogram for Cypern
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i
intervallet 3,6-4,5 pct. i perioden 2004-2008. Kommissionens skøn, på basis af
konvergensprogrammets forudsætninger, for vækst i BNP er en gradvis stigning fra 3,6
pct. af BNP i 2004 til 4,5 pct. af BNP i 2008, hvilket medfører at outputgabet er negativt
til og med 2006, hvorefter det er lukket i 2007 og positivt i 2008.
Cyperns
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet 4,8
pct. af BNP i 2004 mod 6,3 pct. af BNP i 2003. Cypern planlægger at reducere
budgetunderskuddet til 0,9 pct. af BNP i 2008.
De
offentlige udgifter
ventes reduceret fra 43,8 pct. af BNP i 2004 til 41,5 pct. af BNP i 2008.
Reduktionen af udgifterne bliver primært gennemført ved at sætte loft over nyansættelser
og lønninger og forøge pensionsalderen i den offentlige sektor samt dæmpe
stigningstaksten i overførsler og subsidier. Væksten i pensioner og understøttelse skal
således holdes under inflationstakten.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 39,0 pct. af BNP i 2004 til 40,6 pct. af BNP i
2008. Stigningen i indtægterne kommer blandt andet fra en bedre skatteadministration,
den allerede implementerede skattereform, samt opjustering af brugerbetaling på
offentlige ydelser.
Den
offentlige gæld
skønnes at falde fra 74,9 pct. af BNP i 2004 til 58,1 pct. af BNP i 2008,
og dermed komme under referenceværdien på 60 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0004.png
4
Tabel 1. Makroøkonomiske nøgletal for Cypern
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
2003 2004 2005 2006 2007 2008
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
39,1 39,0 40,1 40,5 40,6
40,6
45,4 43,8 43,0 42,2 42,1
41,5
-6,3
-4,8
-2,9
-1,7
-1,5
-0,9
-2,9
-1,3
0,7
1,8
2,0
2,5
69,8 74,9 71,9 69,2 65,7
58,1
Øvrige nøgletal:
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst ........................................... 1,8
3,6
4,0
4,4
4,5
4,5
Inflation (HICP) ........................................... 4,1
2,1
2,6
2,2
2,1
2,0
Beskæftigelsesvækst ..................................... 1,1
1,4
1,2
1,2
1,3
1,3
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)
*
............
-
4,5
4,4
4,2
-
-
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
...................................................
Output gap
-1,7
-1,5
-1,1
-0,6
0,0
0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo. ................. -5,0
-4,3
-2,7
-1,7
-1,5
-0,9
Kilde:
Konvergensprogram for Cypern, december 2004.
*
Kommissionens vurdering af Cyperns konvergensprogram, 2005.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
viser et mindre underskud end den faktiske saldo frem til
2005, hvorefter saldi på den konjunkturrensede og faktiske budgetsaldo er ens fra 2006 og
programperioden ud.
Cypern har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser.
Reformprocessen indebærer en reform på sundhedsområdet i 2006, som blandt
andet skaber øget konkurrence mellem offentlige hospitaler, hvilket skal fremme deres
effektivitet samt styrker den primære sundhedssektor via indførelsen af familielæge-
konceptet. På længere sigt vil Cypern også gennemføre reformer af pensionssystemet, men
der er indtil videre ikke planlagt konkrete tiltag på dette område.
Den cypriotiske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet. Cypern fører
fastkurspolitik overfor euroen, hvor det cypriotiske pund er tilladt udsving på
15
pct.
omkring den fastsatte centralkurs.
Cypern forventer, at
inflationen
i perioden 2004-2005 stiger fra 2,1 pct. til 2,6 pct., for
derefter gradvist at aftage til 2,0 pct. i 2008.
Kommissionen
vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for
budgetskønnene i det cypriotiske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-
2008.
Kommissionen vurderer desuden, at risici forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser synes balancerede. Risici for budgetprognoserne består især i de
økonomiske udsigter for USA og EU (især for Storbritannien og Tyskland, som er de
lande, hvorfra der kommer flest turister), spændinger i Mellemøsten samt udviklingen i
olieprisen. Overfor disse risici står, at der vil blive gennemført ekstra tiltag, hvis lavere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0005.png
5
vækst kan risikere at medføre et højere underskud i 2005. Endvidere vil de budgetmæssige
effekter af konsolideringstiltag, der skulle have været implementeret i 2004, men først
bliver det i 2005, fungere som sikkerhedsmargin i 2005, så budgetmålet for underskuddet
på 2,9 pct. af BNP bliver en ”øvre grænse” for underskuddet. Der er bred støtte til flere af
de planlagte tiltag for 2005, der er forhandlet igennem med de sociale parter.
Kommissionen vurderer endvidere, at de fremsatte budgetmål er ambitiøse, men ikke
uopnåelige, hvorfor det skulle være muligt at reducere underskuddet til under
referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2005. Desuden vurderer Kommissionen, at den
opstillede mellemfristede konsolideringsplan for budgetsaldoen, som er blevet styrket i
forhold til konvergensprogrammet medio 2004, kan sikre en budgetposition tæt på
balance på mellemfristet sigt. Det er imidlertid uklart, hvorledes denne stramning skal
opnås, da planlagte tiltag og vækstprognoserne stort set er uændrede.
Kommissionen vurderer endelig, at Cypern står overfor visse risici med hensyn til at sikre
de offentlige finansers langsigtede holdbarhed som følge af en aldrende befolkning.
Selvom der sker en fuld implementering af de planlagte konsolideringstiltag frem til 2007,
vil der fortsat være et markant ”holdbarhedsgab”. Konvergensprogrammet fokuserer
primært på den budgetmæssige konsolidering på mellemfristet sigt, mens reformer af
pensions- og sundhedsområdet først skal implementeres i fremtiden. Kommissionen
vurderer imidlertid, ar der er behov for at igangsætte en reformproces for at reducere de
risici, der er for holdbarheden.
Konvergensprogram for Letland
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i
intervallet 6,5-8,1 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger i
intervallet 7,5-8,2 i perioden 2004-2007. Outputgabet er positivt i 2004-2005, lukket i 2006
og negativt i 2007.
Letlands
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af
december 2004 1,7 pct. af BNP i 2004 mod 1,5 pct. af BNP i 2003. Letland planlægger at
reducere budgetunderskuddet til 1,4 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Litauen at forøge fra 36,0 pct. af BNP i 2004 til 36,5 pct. af
BNP i 2007. I den mellemliggende periode vil udgifterne være oppe på hhv. 39,3 og 38,8 i
hhv. 2005 og 2006, hvilket afspejler effekten af udgifter til medfinansiering i forbindelse
med overførsler fra EU.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 34,3 pct. af BNP i 2004 til 35,1 pct. af BNP i
2007. I 2005 og 2006 er indtægterne oppe på hhv. 37,7 og 37,3 pct. af BNP som følge af
EU-overførsler.
Den
offentlige gæld
skønnes at stige fra 14,2 pct. af BNP i 2004 til 15,8 pct. af BNP i 2006,
hvorefter den aftager til 15,0 pct. af BNP i 2007.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0006.png
6
Tabel 2. Makroøkonomiske nøgletal for Letland
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
2003
2004
2005
---------------------- Pct. af BNP
34,5
34,3
37,7
36,0
36,0
39,3
-1,5
-1,7
-1,6
-0,7
-0,9
-0,9
14,4
14,2
14,5
2006
2007
--------------------
37,3
35,1
38,8
36,5
-1,5
-1,4
-0,8
-0,7
15,8
15,0
Øvrige nøgletal:
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst ...........................................
7,5
8,1
6,7
6,5
6,5
Inflation (HICP) ...........................................
2,9
6,2
4,3
3,0
3,0
Beskæftigelsesvækst .....................................
1,8
1,0
1,0
0,5
0,5
*
............
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)
-
10,3
9,7
9,0
8,3
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
...................................................
Output gap
0,7
1,6
0,9
0,0
-0,5
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
-1,5
-1,7
-1,3
-0,9
-0,6
Kilde:
Konvergensprogram for Letland, december 2004.
*
Kommissionens vurdering af Letlands konvergensprogram, 2005.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
er lig den faktiske saldo i 2004, hvorefter den i resten af
programperioden gradvist styrkes til et niveau på –0,6 pct. af BNP i 2007.
Letland har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser.
Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den
demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensionssystemet, som
allerede er tæt på at være gennemført, samt reformer af bl.a. sundhedssystemet og
arbejdsmarkedet.
Letland har ført fastkurspolitik siden 1994, i form af en centralkurs ove rfor SDR og et
tilladt udsvingsbånd på
1
pct. omkring centralkursen. Siden 1. januar 2005 har Letland
ført fastkurspolitik overfor euroen, også med et udsvingsbånd omkring centralkurse n på
1
pct. Skiftet til at føre fastkurspolitik overfor euroen er i led i Letlands forberedelse til
at deltage i ERM II, som landet planlægger at indtræde i 2005, hvor det vil for tsætte med
et udsvingsbånd omkring centralkursen på
1
pct. som en unilateral forpligtelse.
Letland forventer, at
inflationen
i perioden 2004-2007 falder fra 6,2 pct. til 3,0 pct. Den
høje inflation i 2004 skyldes blandt andet effekterne af stigninger i administrerede priser
og harmonisering af indirekte skatter i overensstemmelse med EU-standarder. Disse
effekter vil også påvirke inflationen i 2005.
Kommissionen
vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for
budgetskønnene i det lettiske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2007.
Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser synes balancerede. På den ene side kan indtægterne blive højere
end forventet, da skønnene for skatteindtægterne synes pessimistiske og i tilfælde af
budgetoverskridelser på udgiftssiden, er der fastsat en speciel budgetkontrolprocedure,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0007.png
7
som giver mulighed for hurtige budgetjusteringer indenfor et givent år. På den anden side
er skal Letland medfinansiere udgifter, der delvist dækkes af EU-midler.
Kommissionen vurderer endvidere, at de fremsatte budgetmål kan være utilstrækkelige til
at sikre en sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien på 3 pct. af BNP for
budgetunderskuddet. Desuden vil de opstillede budgetmål ikke sikre en budgetposition tæt
på balance på mellemfristet sigt. Den budgetmæssige position er imidlertid tilstrækkelig til
at bevare den offentlige gæld i pct. af BNP på et lavt niveau. Med hensyn til underskuddet
på betalingsbalancen, vurderer Kommissionen, at Letland har fulgt anbefalingerne i de
overordnede økonomisk-politiske retningslinier, da budgetmålet for underskuddet er
reduceret i hele programperioden i forhold til konvergensprogrammet fra medio 2004.
Kommissionen vurderer endelig, at Letland står i en relativt gunstig situ ation med hensyn
til at imødegå udgifterne forbundet med en aldrende befolkning. Det skyldes den lave
offentlige gæld, gennemførelsen af pensionsreformen, herunder introduktionen af en
funded søjle samt akkumuleringen af aktiver i den funded pensionsordning. Risici for
holdbarheden kan imidlertid opstå på længere sigt, som følge af højere udgifter til
reformer indenfor sundhedsområdet end beregnet. Letlands lave skattetr yk skulle kunne
lette en korrektion af et ”holdbarhedsgab”, hvis behovet for en justering skulle opstå.
Konvergensprogram for Litauen
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i
intervallet 6,0-6,5 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger 0,1
pct. lavere end skønnet for den reale vækst i årene 2004-2005, hvorimod de to skøn er ens
i 2006-2007. Outputgabet er positivt i 2004-2006, men bliver negativt i 2007.
Litauens
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af
januar 2005 2,5 pct. af BNP i 2004 mod 1,9 pct. af BNP i 2003. Litauen planlægger at
reducere budgetunderskuddet til 1,5 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Litauen at forøge fra 35,5 pct. af BNP i 2004 til 36,0 pct. af
BNP i 2007.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 33,0 pct. af BNP i 2004 til 34,5 pct. af BNP i
2007. Det skyldes blandt andet introduktionen af nye skatter og bedre opkrævning af
skatter.
Den
offentlige gæld
skønnes at ligge relativt stabilt i årene 2004 til 2007 omkring godt 20 pct.
af BNP.
Tabel 3. Makroøkonomiske nøgletal for Litauen
2003
2004
2005
Offentlige finanser:
---------------------- Pct. af BNP
Offentlige indtægter ...................................
32,3
33,0
34,4
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
34,1
35,5
36,9
Faktisk budgetsaldo .....................................
-1,9
-2,5
-2,5
2006
2007
--------------------
34,7
34,5
36,5
36,0
-1,8
-1,5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0008.png
8
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
-0,6
21,4
-1,5
20,1
-1,4
20,9
-0,8
20,3
-0,5
20,1
Øvrige nøgletal:
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst ...........................................
9,7
6,5
6,5
6,2
6,0
Inflation (HICP) ...........................................
-1,2
1,2
2,9
2,5
2,9
Beskæftigelsesvækst .....................................
2,2
1,5
0,5
0,5
0,6
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)
*
............
-
11,3
10,8
10,3
9,7
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap
1
...................................................
1,6
1,6
1,3
0,5
-0,1
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
-2,4
-3,1
-3,1
-2,4
-2,1
Kilde:
Konvergensprogram for Litauen, januar 2005.
*
Kommissionens vurdering af Litauens konvergensprogram, 2005.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
er ringere end den faktiske saldo i hele programperioden. I
hele perioden er underskuddet på den konjunkturrensede budgetsaldo således omtrent 0,5
pct.-enheder større end på den faktiske saldo.
Litauen har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser.
Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den
demografiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensions- og
sundhedssystemet, landbrugssektoren samt arbejdsmarkedet.
Litauen tiltrådte ERM II 28. juni 2004 og deltager med et standard u dsvingsbånd på
15
pct. omkring centralkursen. Litauen opretholder imidlertid implementeringen af sin
pengepolitik via et currency board system som en unilateral forpligtelse.
Forventningen er, at
inflationen
i perioden 2004-2007 stiger fra 1,2 pct. til 2,9 pct.
Kommissionen
vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb for perioden 2004-2007,
der ligger til grund for budgetskønnene i det litauiske konvergensprogram, er plausibelt.
Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser synes balancerede. På den ene side har Litauen i de seneste år
haft succes med at opnå sine budgetmål og vækstprognoserne er mere forsigtige end i
konvergensprogrammet fra 2004. På den anden side er der usikkerhed om omkostninger
forbundet med pensionsreformen, udestående ”betingede passiver”, et stort underskud på
betalingsbalancen samt usikkerhed om iværksættelsen af tiltag, som er fremsat i
konvergensprogrammet.
Kommissionen vurderer endvidere, at de fremsatte budgetmål kan være utilstrækkelige til
at sikre en sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien på 3 pct. af BNP for
budgetunderskuddet. Desuden vil de opstillede budgetmål ikke sikre en budgetposition tæt
på balance på mellemfristet sigt. På baggrund af Litauens høje vækst, risiko for en
overophedet økonomi samt store underskud på betalingsbalancen vurderer
Kommissionen, at konsolideringsplanen i det opdaterede konvergensprogram ikke
fremstår særlig ambitiøs.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0009.png
9
Kommissionen vurderer endelig, at Litauen står i en relativt gunstig situ ation med hensyn
til at imødegå udgifterne forbundet med en aldrende befolkning, som følge af den lave
offentlige gæld og gennemførelsen af pensionsreformen. Risici, i form af usikkerhed
omkring omkostninger på mellemfristet sigt, forbundet med at gennemføre
pensionsreformen, og udestående betingede passiver, kan imidlertid medføre behov for
øgede offentlig indtægter for at sikre den finanspolitiske holdbarhed. Givet det lave
litauiske skattetryk, vil dette ”holdbarhedsgab” kunne lukkes ved at forhøje skattetry kket.
Konvergensprogram for Slovenien
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i
intervallet 3,8-4,0 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst er i
størrelsesordenen 3,7 pct. i hele perioden. Outputgabet er negativt i hele
programperioden.
Sloveniens
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af
december 2004 2,1 pct. af BNP i 2004 mod 2,0 pct. af BNP i 2003. Slovenien planlægger
at reducere budgetunderskuddet til 1,1 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Slovenien at formindske fra 48,2 pct. af BNP i 2004 til 47,4
pct. af BNP i 2007.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 46,1 pct. af BNP i 2004 til 46,3 pct. af BNP i
2007. I 2005 og 2006 er indtægterne nede på hhv. 46,0 og 45,6 pct. af BNP. Stigningen i
de forventede indtægter for 2007 skyldes EU-overførsler.
Den
offentlige gæld
skønnes at falde fra 30,2 pct. af BNP i 2004 til 29,7 pct. af BNP i 2007. I
den mellemliggende periode forventes gælden at stige til 30,9 pct. af BNP i 2006.
Tabel 4. Makroøkonomiske nøgletal for Slovenien
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
2003
2004
2005
---------------------- Pct. af BNP
46,2
46,1
46,0
48,2
48,2
48,0
-2,0
-2,1
-2,1
-0,5
-0,6
-0,6
29,4
30,2
30,7
2006
2007
--------------------
45,6
46,3
47,4
47,4
-1,8
-1,1
-0,3
0,3
30,9
29,7
Øvrige nøgletal:
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst ...........................................
2,5
4,0
3,8
3,9
4,0
Inflation (HICP) ...........................................
5,6
3,6
3,0
2,7
2,6
Beskæftigelsesvækst .....................................
-0,3
0,4
0,3
0,4
0,5
*
............
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken)
11,2
10,7
10,2
9,7
9,2
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
...................................................
Output gap
-1,3
-1,2
-1,2
-1,3
-1,3
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
-1,3
-1,7
-1,6
-1,5
-1,0
Kilde:
Konvergensprogram for Slovenien, januar 2005.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0010.png
10
Underskuddet på
den konjunkturrensede budgetsaldo
er i hele perioden mindre end den faktiske
saldo, med et underskud på 1 pct. af BNP i 2007.
Slovenien har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser.
Reformprocessen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af
den demografiske udvikling og indebærer blandt andet en allerede iværksat reform af
pensionssystemet samt reform af sundhedssystemet.
Slovenien indtrådte i ERM II- samarbejdet 28. juni 2004 og har siden da ført
fastkurspolitik overfor euroen, med et udsvingsbånd omkring den fastsa tte centralkurs på
15
pct.
Slovenien forventer, at
inflationen
i perioden 2004-2007 falder fra 3,6 pct. til 2,6 pct.
Kommissionen
vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb for perioden 2004-2007,
der ligger til grund for budgetskønnene i det slovenske konvergensprogram, er plausibelt.
Kommissionen vurderer desuden, at risici forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser synes balancerede. På den ene side har regeringen mulighed for
at afvise krav om forøgede udgifter, så budgetmålet kan overholdes. Endvidere er årlige
tab i indtægter fra merværdiafgifter på 0,3 pct. af BNP formodentlig overestimeret,
hvorfor prognoserne for skatteindtægter kan blive højere end forventet. På den anden
side, er budgetsaldoen for 2007 delvist afhængig af EU’s nye finansielle perspektiver for
2007-2013, hvor forventningen er, at nettotilstrømningen af midler fra EU vil stige.
Desuden er der risiko for budgetoverskridelser på udgifterne til pension, hvis
gennemgangen af den nuværende pensions-indekseringsformel i 2006 medfører en
opblødning af parametrene.
Kommissionen vurderer endvidere, at den fremsatte konsolideringsplan for
budgetpositionen er ”back-loaded”. Der er således ingen reduktion af budgetunderskuddet
i 2005, men derimod først fra 2006, mens den største justering først finder sted i 2007.
Desuden er en stor del af den planlagte justering i 2007 en følge af den forventede stigning
i nettotilførslen af midler fra EU. På den baggrund vurderer Kommissionen, at
konsolideringsplanens budgetmål er uambitiøse.
Kommissionen vurderer endelig, at Slovenien står overfor visse risici med hensy n til at
sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed som følge af en aldrende befolkning.
Selvom den igangværende pensionsreform har haft positive effekter på budgettet,
forbliver de forventede omkostninger ved aldringen høje. Ligeledes er der, udover allerede
iværksatte rationaliseringstiltag på sundhedsområdet, behov for yderligere
gennemgribende reform, som kunne bidrage væsentlig til forbedringen af den langsigtede
holdbarhed på de offentlige finanser.
Stabilitetsprogram for Spanien
Den overordnede finanspolitiske strategi er ikke ændret i det opdaterede
stabilitetsprogram for Spanien i perioden 2004-2008 i forhold til tidligere programmer.
Der sigtes mod makroøkonomisk stabilitet og offentlige finanser tæt på balance eller i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0011.png
11
overskud gennem stram styring af de offentlige finanser. Generelt ligger det opdaterede
program tæt på forrige års program for så vidt angår antagelser, prognoser og
målsætninger.
Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i intervallet 2,6
- 3,0 pct. i perioden 2004-2008. Indenlandsk efterspørgsel forventes primært at drive den
økonomiske vækst.
En nævneværdig afvigelse i det opdaterede stabilitetsprogram i forhold til forrige års
program angår
den faktiske budgetsaldo
for 2004. Målsætningen var balance, men grundet en
éngangs justering af budgettet
1
skønnes underskuddet på den faktiske budgetsaldo at
udgøre 0,8 pct. af BNP i 2004. Korrigeres for denne justering ville Spanien have opnået
balance i 2004. I resten af programperioden forventes et lille overskud på 0,1 og 0,2 pct. af
BNP i hhv. 2005 og 2006 stigende til 0,4 pct. i de sidste to år af programperioden. Den
konjunkturrensede budgetsaldo forventes at vise et overskud på mellem 0,2 og 0,5 pct. af
BNP i perioden 2005-2008.
De
offentlige udgifter
er skønnet til at stabilisere sig på 39,8 pct. af BNP i perioden 2005-
2008. De
offentlige indtægter
skønnes at stige fra 39,9 til 40,2 pct. af BNP (dvs. 0,3 pct.
enheder) fra 2004 til 2008 grundet stigende indtægter fra næsten alle skattekategorier.
På baggrund af en offentlig budgetsaldo tæt på balance eller i overskud samt den
forudsatte vækst i BNP ventes den offentlige gæld at falde støt fra 49,1 pct. af BNP i 2004
til 40 pct. i 2008. Spanien opfylder dermed Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal
gæld på 60 pct. af BNP med bred margin.
Tabel 5. Makroøkonomiske nøgletal for Spanien
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter .................................... 40,0
39,0
39,9
40,0
40,1
40,2
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 39,6
40,6
39,8
39,8
39,8
39,8
Faktisk budgetsaldo...................................... 0,4
-0,8
0,1
0,2
0,4
0,4
Primær budgetsaldo ............................. 2,9
1,5
2,2
2,2
2,3
2,3
Offentlig gæld................................................ 50,7
49,1
46,7
44,3
42,0
40,0
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst ............................................ 2,5
2,6
2,9
3,0
3,0
3,0
Inflation (BNP deflator) .............................. 4,0
3,8
3,7
3,5
3,2
2,8
Beskæftigelsesvækst...................................... 1,7
2,1
2,1
2,2
2,1
2,0
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............. 11,3
10,9
10,4
10,1
9,8
9,6
------------------------- Pct. af BNP --------------------
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,1
Output gap
1
.................................................. 0,2
Konjunkturrenset
budgetsaldo
0,3
-0,7
0,3
0,3
0,4
0,4
(Spanien)
Konjunkturrenset
budgetsaldo
0,3
-0,7
0,2
0,3
0,5
0,4
(Kommissionen)
1
.......................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Justeringen består af en omklassificering af RTVE (’the public broadcasting comp any’) til den offentlige
sektor krævet af Eurostat. Derudover justeres der for betaling sforpligtelser i forbindelse med regeringens
overtagelse af RENEF’s (’the railway network company’) gæld.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0012.png
12
Kilde:
Stabilitetsprogram for Spanien, 23. december 2004.
Kommissionen vurderer, at programmets antagelse vedr. vækst i BNP for 2005 og 2006
synes for optimistiske, men at de øvrige antagelser og prognoser i det opdaterede spanske
stabilitetsprogram overordnet er realistiske og i overensstemmelse med Kommissionens
prognose fra efteråret 2004. Risikoen forbundet med programmets budgetmæssige
målsætninger vurderes af Kommissionen at være balanceret, idet de optimistiske
vækstantagelser opvejes af, at størrelsen af den skønnede konsolidering for hele perioden
er forsigtig.
På denne baggrund konkluderer Kommissionen, at den planlagte finanspolitik er
tilstrækkelig til at sikre opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede
målsætning om offentlige finanser i balance eller i overskud.
For så vidt angår den langsigtede finanspolitiske holdbarhed vurderer Kommissionen, at
Spanien i lyset af den forventede mellemfristede udvikling og betydelige gældsnedbringelse
er forholdsvist godt rustet til at håndtere de budgetmæssige udfordringer ved
befolkningens aldring. Dette styrkes ligeledes af planlagte strukturreformer på
arbejdsmarkedet med henblik på at øge arbejdsstyrken. Kommissionen pointerer dog, at
der er behov for gennemførelse af omfattende reformer af pensionssystemet, med henblik
på at forhindre uholdbare offentlige udgiftsstigninger.
Idet der endnu ikke er taget skridt til gennemførelse af pensionsreformer, vurderer
Kommissionen, at stabilitetsprogrammet kun delvist er i overensstemmelse med
anbefalingerne fra de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
Konvergensprogram for Storbritannien
Udviklingen i Storbritanniens offentlige finanser beskrevet i det opdaterede
konvergensprogram fra 2004 bygger på forventningen om en økonomisk vækst
2
på 3,25
pct. i 2004. Vækstraten ventes at aftage til 3 og 2,5 pct. i hhv. 2005 og 2006 for dernæst at
stabilisere sig på 2,25 pct. i den resterende periode.
Underskuddet på den
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge konvergensprogrammet at falde fra
3,2 pct. af BNP i 2003-04
3
til 2,9 pct. af BNP i finansåret 2004-05, dvs. lige under
Stabilitets- og Vækstpagtens tre-procentgrænse. Herefter forventes en gradvis reduktion af
underskuddet på budgetsaldoen til et niveau på 1,7 pct. af BNP i 2008-09. Programmets
skøn for det offentlige budgetunderskud er 0,1-0,3 pct. enheder større over perioden
2004-2007 i forhold til det forrige program. Underskuddet på budgetsaldoen i
programmets sidste år skønnes dog at være 0,2 pct. enheder lavere end det forventede
underskud i konvergensprogrammet for 2003. Den konjunkturrensede budgetsaldo
forventes at vise et underskud på op mod 2,9 pct. i 2003-2005, hvorefter underskuddet
reduceres til 1,6 pct. i 2008-09.
UK præsenterer i sit konvergensprogram de centrale vækstskøn, men af forsigtighed sgrunde baseres
programmets skøn af de offentlige finanser på vækstrater, der er 0,25 pct. enheder lavere end de centrale
skøn.
3
UK’s budgetår løber fra 1. april til 31. marts og følger dermed ikke kalenderåret som i de øvrige
medlemslande.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0013.png
13
Udviklingen i budgetunderskuddet i forhold til det forrige program afspejler lavere indtægter end
forventet. De offentlige indtægter for finansåret 2004-05 skønnes at være 0,4 pct. enheder lavere
end programmet fra 2003, hvilket primært afspejler lavere vækst i selskabsskatten end forventet.
De offentlige indtægter ventes at stige fra 38,1 pct. af BNP i 2004-05 til 40 pct. af BNP i 2007-08.
Det offentlige forbrug skønnes ligeledes at stige fra 40 pct. af BNP i 2004-05 til 41 pct. af BNP i
2007-08.
Den offentlige gæld skønnes til 40,9 pct. af BNP i finansåret 2004-05. Gælden er dermed steget
1,4 pct. enheder fra 2003-04. Gældsraten ventes at stige yderligere til 42,8 pct. i programperiodens
to sidste år, som følge af underskud på budgetsaldoen. Storbritannien opfylder på trods af den
forventede gældsstigning Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal gæld på 60 pct. med
bred margin.
UK’s finanspolitik er baseret på to nationale regler for den offentlige sektor: 1) ’golden rule’, som
skal sikre, at den offentlige sektor kun optager lån til at finansiere investeringer og ikke forbrug
samt 2) ’sustainable investment rule’, som skal sikre et stabilt niveau af den offentlige nettogæld
under 40 pct. af BNP over konjunkturcyklen. Ud fra skønnene i det opdaterede
konvergensprogram vil ’golden rule’ reglen ikke blive efterlevet.
I programmet skønnes inflationen, at stige gradvist fra 1,25 pct. i 2004 til 2 pct. i 2006.
Tabel 6. Makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien
2003-04 2004-05 2005-06 2006-07 2007-08 2008-09
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ....................................
37,4
38,1
39,0
39,5
40,0
-
Offentlige udgifter (inkl. Renter) ...............
39,5
40,0
40,7
40,8
41,0
-
-3,2
-2,9
-2,8
-2,3
-2,1
-1,7
Faktisk budgetsaldo
1
...................................
Primær budgetsaldo .............................
-1,5
-1,3
-1,0
-0,5
-0,3
0,0
Offentlig gæld................................................
39,5
40,9
41,8
42,4
42,8
42,8
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst ............................................
2,25
3,25
3
2,5
2,25
2,25
Inflation (HICP) ...........................................
1,5
1,25
1,75
2
2
2
-
0,7
0,5
0,5
-
-
Beskæftigelsesvækst
2
....................................
-
4,9
4,9
4,9
-
-
Ledighed
2
,
(pct.
af
arbejdsstyrken) ..............................................
------------------------- Pct. af BNP --------------------
-0,7
-0,2
0,2
0,0
-0,2
-0,3
Output gap
3
...................................................
Konjunkturrenset budgetsaldo
-2,2
-2,2
-2,5
-2,2
-2,0
-1,6
(UK)
Konjunkturrenset budgetsaldo
-2,9
-2,8
-2,9
-2,3
-2,0
-1,6
3
........................................
(Kommissionen)
Anm. 1: Budgetsaldoen er justeret af Kommissionen for at kunne sammenligne med øvrige medlemsstater, idet UK
inkluderer de årlige indtægter fra salg af UMTS licenser i 2000 i beregningen af budgetsaldoen.
Anm. 2: Fra Kommissionens efterårsprognose (2004), tal for beskæftigelsesvækst og ledighed ikke er angivet i
konvergensprogrammet.
Anm. 3: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Konvergensprogram for Storbritannien, 17 december 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0014.png
14
Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for
budgetskønnene kun delvist er plausible. Der er risiko for, at væksten i 2005 bliver lavere end
antaget i programmet, men Kommissionen vurderer ligeledes, at væksten på mellemfristet sigt
derimod kan vise sig at være for forsigtigt antaget.
Kommissionen vurderer endvidere, at der er en risiko for, at underskuddet på den offentlige
budgetsaldo på kort sigt bliver større end skønnet i programmet, og at der er risiko for, at tre-
procentgrænsen overskrides i finansåret 2004-05. Kommissionen vurderer ligeledes, at der er en
risiko forbundet med lavere indtægter end forventet specielt i forhold til selskabsskatten.
Kommissionen pointerer dog, at negative risici i forhold til budgetsaldoen fra 2006-07 muligvis
kan opvejes af de relativt forsigtige fremadrettede skøn for vækstraten i programmet. Programmet
sikrer således ikke opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede målsætning om
offentlige finanser tæt på balance eller i overskud.
For så vidt angår den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, vurderer Kommissionen, at
UK står i en relativ favorabel position grundet bl.a. et relativt lavt gældsniveau samt lavt
skattetryk. Især det lave skattetryk kan give et vist manøvrerum til at øge skatter i forbindelse med
finansieringen af udgifter forbundet med den tiltagende aldring i befolkningen. Strategien i
forhold til den aldrende befolkning er derudover baseret på en ’Pension Protection Fund’ der
introduceres i april 2005.
Endelig vurderer Kommissionen, at den økonomiske politik præsenteret i konvergensprogrammet
kun delvist er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, idet
den ikke er konsistent med en mellemfristet målsætning om offentlige finanser tæt på balance eller
i overskud.
Konvergensprogram for Ungarn
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i
intervallet 3,9-4,6 pct. i perioden 2004-2008. Skønnet for den potentielle vækst stiger
gradvist fra 4,0 pct. af BNP i 2004 til 4,4 pct. af BNP i 2008. Outputgabet er negativt i
hele programperioden.
Ungarns
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af
december 2004 5,3 pct. af BNP i 2004 mod 6,2 pct. af BNP i 2003. Ungarn planlægger at
reducere budgetunderskuddet yderligere til 2,8 pct. af BNP i 2008.
Stigningen i de
offentlige udgifter
planlægger Ungarn at dæmpe kontinuerligt i
programperioden fra 49,3 pct. af BNP i 2004 til 45,2 pct. af BNP i 2008. R eduktionen
bliver primært gennemført ved at skabe en mindre og mere effektiv offentlig sektor.
De
offentlige indtægter
falder som andel af BNP skønsmæssigt fra 44,8 pct. i 2004 til 43,4
pct. i 2008. Det skyldes blandt andet ændrede skatteregler.
Ungarn forventer at nedbringe underskuddet til under referencevæ rdien på 3 pct. af BNP i
2008, da nedgangen i indtægterne ifølge konvergensprogrammet bliver mere end opvejet
af reduktionen i udgifterne.
Skønnet for den
offentlige gæld
viser en reduktion i årene 2004 til 2008 fra 57,3 pct. af BNP
til 48,3 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0015.png
15
Tabel 7. Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
-
ekskl. effekterne af pensionsreform
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
2003 2004 2005 2006 2007 2008
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
44,3 44,8 43,6 43,8 43,2
43,4
49,8 49,3 47,4 46,9 45,6
45,2
-6,2
-5,3
-4,7
-4,1
-3,4
-2,8
-1,8
-5,5
-4,5
-3,9
-3,1
-2,4
-2,3
-1,1
-0,9
-0,7
-0,3
0,1
57,0 57,3 55,3 53,0 50,6
48,3
Øvrige nøgletal:
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Real BNP-vækst ........................................... 3,0
3,9
4,0
4,2
4,3
4,6
Inflation (HICP) ........................................... 4,7
6,8
4,5
4,0
3,5
3,0
Beskæftigelsesvækst ..................................... 1,3
0,5
0,9
1,0
1,0
1,4
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ............. 5,9
5,9
5,9
5,8
5,7
5,6
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap .................................................... -0,4
-0,4
-0,6
-0,6
-0,7
-0,4
Konjunkturrenset budgetsaldo
1
................. -5,4
-4,4
-3,6
-2,9
-2,2
-1,7
Kilde:
Konvergensprogram for Ungarn, december 2004.
1) Tallene for den konjunkturrensede budgetsaldo opgøres ekskl. effekterne af pensionsreformen.
Ungarn gennemførte i 1998 en pensionsreform, hvis implementering på kort- og
mellemfristet sigt er forbundet med en forværring af den offentlige budgetsaldo, som
følge af nye regler fra 2004 om, at midler i fuldt fundede defined-contribution-
pensionsfonde ikke må indgå i den offentlige sektors budgetposition. Eurostat har
imidlertid besluttet en transitionsperiode frem til 2007, hvor disse midler må medregnes i
den offentlige budgetsaldo, hvilket Ungarn har valgt at benytte sig af.
Eksklusiv de budgetsaldoforværrende effekter af pensionsreformen udvikler den
konjunkturrensede budgetsaldo
sig stort set parallelt med den faktiske saldo.
Udover den allerede gennemførte pensionsreform påregner Ungarn at iværksætte
yderligere reformer for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
Sigtet er især
at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og indebærer
blandt andet reform af sundhedssystemet samt reformer, der skal skabe en mere effektiv
offentlig sektor.
Den ungarske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet. Implementeringen af
den pengepolitiske strategi sker i form af inflationsmålsætning kombineret med et mål om
at holde valutakursen indenfor et fastsat udsvingsbånd i forhold til euroen.
Forventningen er, at
inflationen
i perioden 2004-2008 gradvis aftager fra 6,8 pct. til 3,0 pct.
Kommissionen
vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for
budgetskønnene i det ungarske konvergensprogram, er temmelig optimistiske.
Kommissionen vurderer desuden, at risici forbundet med konvergensprogrammets
budgetmæssige prognoser primært ligger på den negative side, og dermed vil kunne
resultere i et større budgetunderskud end forventet. For det første kan de optimistiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
vækstskøn medføre, at underskuddet ikke bliver reduceret som forventet. For det andet
kan mulige reduktioner i indirekte skattesatser resultere i lavere indtægter end forventet.
Endvidere er planlagte reformer, der sikrer fremtidige reduktioner i udgiftsniveauet, endnu
ikke implementeret. Endelig er der usikkerhed om, hvorvidt programmets antagelser om
et faldende renteniveau, som er betinget af øget tillid til den ungarske økonomi, vil
materialisere sig.
Kommissionen vurderer endvidere, på baggrund af sin risikovurdering, at den
budgetmæssige udvikling kan blive værre end forventet i konvergensprogrammet. Selvom
de opstillede budgetmål i sig selv er tilstrækkelige, er der risiko for, at budgetunderskuddet
ikke vil blive reduceret til under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2008, da
programmets tiltag ikke er i overensstemmelse med de planlagte reduktioner af
underskuddet.
Kommissionen vurderer endvidere, at Ungarn risikerer ubalancer i de offentlige finanser
som følge af den aldrende befolkning. Risici skyldes især usikkerhed om de langsigtede
omkostninger i sundhedssektoren som følge af den aldrende befolkning. For at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, er det afgørende, at der gennemføres
yderligere reformer, særligt indenfor sundhedsområdet, samt en streng implementering af
den mellemfristede budgetkonsolideringsplan.
Kommissionen vurderer endelig, at den økonomiske politik, som skitseres i
konvergensprogrammet, kun delvist er konsistent med de landespecifi kke anbefalinger til
Ungarn i de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, som blandt andet anbefalede,
at det uforholdsmæssigt store underskud skulle reduceres i henhold til Rådets
anbefalinger. Ungarn har imidlertid ikke efterkommet Rådets anbefalinger under
proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke
statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmarks eget
konvergensprogram blev fremlagt på rådsmødet den 17. februar 2005.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede
konvergensprogrammer for Cypern, Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien
og Ungarn.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra dansk side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås
enighed om.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Vedrørende andre landes holdning
Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for
Cypern, Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Ungarn, der bl.a.
anbefaler, at:
-
Cypern
anbefales strengt at implementere de tiltag, der er fremsat i
konvergensprogrammet, samt sikre konsolideringen af den budgetmæssige position
imod tæt på balance eller i overskud på mellemfristet sigt, så snart det
uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret. Desuden anbefales Cypern at sikre
reduktionen af den offentlige gæld i pct. af BNP fra 2005 samt forfølge en
reformproces, der sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.
Letlands
opstillede budgetmål for underskuddet er utilstrækkelige til at opnå en
budgetposition tæt på balance eller i overskud, og ligeledes kan de være
utilstrækkelige til at sikre en sikkerhedsmargin i forhold til referenceværdien på 3
pct. af BNP.
Litauen
anbefales at styrke udviklingen imod en budgetsaldo tæt på balance, særligt
på
baggrund
af
betalingsbalanceunderskuddet
og
det
indenlandske
efterspørgselspres. Endvidere bør Litauen strengt overholde budgetmålet for
underskuddet i 2005, for at undgå at bryde referenceværdien på 3 pct. af BNP samt
benytte højere end budgetterede indtægter samt besparelser på udgiftssiden til at
reducere budgetunderskuddet.
Slovenien
anbefales at anvende enhver mulighed til at fremskynde reduktionen af
budgetunderskuddet samt påbegynde yderligere reformer af pensions- og
sundhedsområdet, der kan sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.
Spanien
bør gennemføre tiltag, herunder specielt en omfattende reform af
pensionssystemet, med henblik på at forhindre uholdbare offentlige
udgiftsstigninger på lang sigt.
Storbritannien
bør sikre at budgetunderskuddet er under 3 pct. af BNP på kort sigt
samt gennemføre de nødvendige budgetforbedrende tiltag for at sikre, at den
mellemfristede målsætning om en budgetsaldo tæt på balance eller i overskud kan
opnås og opretholdes.
Ungarn
anbefales at iværksætte tiltag, der på mellemfristet sigt, og på troværdig og
holdbar vis, bringer det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP (inklusiv
effekterne af pensionsreformen) samt benytte enhver mulighed for ekstraordinært
at reducere budgetunderskuddet yderligere. Endvidere anbefales Ungarn at l ade
tidspunktet for og implementeringen af skattenedsættelser være betinget af, at
konvergensprogrammets budgetmål kan opnås. Desuden bør Ungarn fortsætte med
planlagte reformer indenfor offentlig administration samt sundheds - og
uddannelsessektorerne med henblik på at styrke de offentlige finansers langsigtede
holdbarhed.
-
-
-
-
-
-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0018.png
18
Dagsordenspunkt 1b:
Baggrund
Proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud:
Rådshenstilling under Traktatens artikel 104.7 til Ungarn
Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør (5. juli 2004)
Ungarns offentlige budgetunderskud for 2003 blev i april 2004 opgjort til 5,9 pct. af BNP
(senere revideret til 6,2 pct. af BNP).
ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra
Kommissionen
-
en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf.
Traktatens artikel 104.6
-
en rådshenstilling til Ungarn om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7.
Stabilitets- og Vækstpagten fastslår, at Rådets henstillinger under artikel 104.7 fastlægger
en frist på højst fire måneder for det pågældende lands iværksættelse af virkningsfulde
foranstaltninger, samt en frist for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud,
som bør gennemføres i året efter, at det er konstateret, medmindre der forelægger særlige
omstændigheder.
Kommissionen og Rådet fandt, at der i tilfældet vedrørende Ungarn forelå sådanne
’særlige omstændigheder’ i lyset af, at underskuddet ved indtrædelsen i EU lå signifikant
over 3-procentsgrænsen og i lyset af den strukturelle omstilling til markedsøkonomi.
Kommissionen og Rådet fandt derfor, at Ungarns konvergensprogram (programmet fra
maj 2004 og efterfølgende opdateringer) – med planer om at bringe underskuddet ned
under 3 pct. af BNP senest i 2008 – samt Rådets udtalelser herom burde udgøre
grundlaget for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud
4
.
Rådshenstillingen til Ungarn af 5. juli 2004 anbefaler således flg.:
-
de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
budgetunderskud til ophør hurtigst muligt
-
de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet
finanspolitisk ramme for at nå myndighedernes mål om at bringe underskuddet ned
under 3 pct. af BNP i 2008 på en troværdig og holdbar måde og i overensstemmelse
med planen for reduktion af underskuddet specificeret i Rådets udtalelse af 5. juli 2004
om det ungarske konvergensprogram fra maj 2004
-
de ungarske myndigheder bør beslutsomt implementere de i konvergensprogrammet
planlagte tiltag, og særligt være parate til at gennemføre yderligere tiltag, hvis det måtte
vise sig nødvendigt for at nå målet for budgetunderskuddet i 2004
-
de ungarske myndigheder bør senest den 5. november 2004 iværksætte effektive tiltag
for at nå målet for budgetunderskuddet i 2005
Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store unde rskud, da de
blev optaget i EU den 1. maj 2004.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0019.png
19
-
de ungarske myndigheder opfordres til at udnytte enhver mulighed for at accelerere
den finanspolitiske tilpasning; gennemføre de planlagte reformer af den offentlige
administration samt sundheds- og uddannelsessystemerne med henblik på at realisere
den planlagte reduktion af de offentlige udgifter i forhold til BNP og at styrke den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser; sikre at de planlagte skattelettelser
finansieres og gøre gennemførelsen af skattelettelserne betinget af, at målene for
underskuddene realiseres.
Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om manglende iværksættelse af virkningsfulde
foranstaltninger i opfølgning på henstillingen under artikel 104.7 (18. januar 2005)
ECOFIN vedtog på rådsmødet den 18. januar 2005 på grundlag af en henstilling fra
Kommissionen
-
en rådsbeslutning under artikel 104.8, der slår fast, at Ungarn ikke har iværksat
virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af
5. juli 2004
Rådsbeslutningen konkluderer i sine præmisser bl.a. flg.:
-
Ungarn har i opfølgning på henstillingen vedtaget en række tiltag, som dog ikke har
været tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,6 pct. af BNP i 2004, der
ventes at være overskredet betydeligt
-
En række tiltag i 2005-budgettet sigter på at reducere underskuddet, men vil ikke være
tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,1 pct. af BNP i 2005, der ligeledes
ventes at blive overskredet betydeligt
-
De ungarske myndigheders hidtidige tiltag vil ikke være tilstrækkelige til at undgå en
afvigelse fra den planlagte mellemfristede forbedring af de offentlige finanser, og
regeringens fortsatte forpligtelse til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i
2008 bør understøttes af yderligere finanspolitisk konsolidering og strukturreformer.
Rådet kan ifølge artikel 104.8 beslutte at offentliggøre sin henstilling, hvis det konstaterer,
at dets henstilling ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden for den fastsatte
tidsfrist; henstillingen til Ungarn blev imidlertid offentliggjort i forbindelse med
vedtagelsen den 5. juli 2004.
Ungarns nye konvergensprogram af 1. december 2004
Ungarns nye konvergensprogram af 1. december 2004 indeholder en revideret
mellemfristet plan for de offentlige finanser, som fastholder Ungarns mål om korrektion
af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 i overensstemmelse med Rådets
henstilling af 5. juli 2004, jf. tabel 1.
Tabel 7. Ungarns offentlige budgetsaldo
Forrige konvergensprogram (maj 2004)
Nyt konvergensprogram (december 2004):
(saldo
inkl.
fondsbaseret pensionsordning)
(saldo
ekskl.
fondsbaseret pensionsordning)
2004
2005
2006
2007
2008
------------------- Pct. af BNP ------------------
-4,6
-4,1
-3,6
-3,1
-2,7
-4,5
-5,3
-3,8
-4,7
-3,1
-4,1
(-2,4)
-3,4
(-1,8)
-2,8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0020.png
20
Kommissionens skøn
-5,5
-5,2
-4,7
(saldo ekskl. fondsbaseret pensionsordning)
Anm.: 1: Eurostats beslutning af 23. september 2004 indebærer, at individuelle aktuariske fondsbaserede
pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser. Ungarns overgangsordning indebærer, at sådanne
pensionsordninger kan medregnes i de offentlige finanser indtil indberetningerne vedr. offentlige finanser i marts
2007.
Kilde: Ungarns konvergensprogram af 1. december 2004, Kommissionens vurdering, samt Kommissionens prognose
af oktober 2004.
Indhold
ECOFIN ventes på rådsmødet den 8. marts 2005 at tage stilling til den videre håndtering
af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Ungarn.
Da Ungarn ikke deltager i euroen, er Ungarn ikke omfattet af artikel 104.9, hvorefter
Rådet – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse af en
henstilling under artikel 104.7 – kan beslutte at pålægge et land at træffe foranstaltninger til
at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud.
Rådet kan for lande uden for euroen i stedet vedtage en ny henstilling under artikel 104.7
om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør. Rådet træffer
afgørelse med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer (som vægtet i
henhold til Traktatens artikel 205.2, idet det pågældende lands stemmer ikke medregnes)
på grundlag af en henstilling fra Kommissionen.
Kommissionens henstilling om en rådshenstilling under Traktatens artikel 104.7 (8. marts 2005)
Kommissionen har den 16. februar 2005 rettet en henstilling til Rådet m.h.p. en
rådshenstilling under artikel 104.7 til Ungarn.
I sin begrundelse for henstillingen konstaterer Kommissionen, at programmets mål for de
årlige budgetunderskud, herunder målet for underskuddet i 2005, er i overensstemmelse
med slutmålet om at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008.
Kommissionen vurderer imidlertid, at Ungarns aktuelle finanspolitik ikke er tilstrækkelig
til at opnå målene for nedbringelse af underskuddet i programmet. Kommissionen
vurderer således, at Ungarn for at nå målet for 2005-underskuddet vil skulle gennemføre
yderligere budgetforbedrende tiltag svarende til omkring 0,5 pct. af BNP.
Kommissionen konstaterer, at tidsfristen – 2008 – falder efter udløbet af Ungarns
overgangsordning, der giver en midlertidig undtagelse fra Eurostat-beslutningen om, at
individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige
finanser, og at overgangsordningen forbedrer tallene for budgetsaldoen med 0,8-1,0
procentenheder per år fra 2004 til 2008. Ungarns efterlevelse af henstillingen om
korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 bliver vurderet ud fra
budgetsaldoen eksklusive de pågældende pensionsordninger, der planlægges at udgøre 2,8
pct. af BNP i 2008, hvilket indebærer en relativt lille sikkerhedsmargin i forhold til 3-
procentsgrænsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Kommissionen noterer, at budgettet for 2005 indeholder en særlig reservepulje på 0,5 pct.
af BNP, som kan anvendes for at undgå en overskridelse af underskudsmålet for 2005, og
vurderer, at puljebeløbet kan vise sig utilstrækkeligt i lyset af risiciene knyttet til budgettet,
og at der er risiko for, at reservepuljen kan blive udnyttet på et tidligt tidspunkt og kan
reducere incitamenterne til en streng gennemførelse af budgettet.
På den baggrund har Kommissionen i sin henstilling lagt op til en formel rådshenstilling,
der anbefaler flg.:
-
-
de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort
budgetunderskud til ophør hurtigst muligt
de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet
finanspolitisk ramme for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2008 på
en troværdig og holdbar måde og i overensstemmelse med planen for reduktion af
underskuddet specificeret i Rådets udtalelse af 8. marts 2005 om det ungarske
konvergensprogram fra december 2004
de ungarske myndigheder bør senest den 8. juli 2005 iværksætte effektive tiltag, i
videst muligt omfang af strukturel karakter, for at realisere det nye mål for
underskuddet i 2005 fremlagt i det opdaterede konvergensprogram. Specielt kan
reservepuljen i 2005-budgettet øges væsentligt og brugen af den kan begrænses mest
muligt og gøres afhængig af klare beviser for, at man er på vej til at opnå
underskudsmålet for 2005.
de ungarske myndigheder bør gøre timing og gennemførelse af skattelettelser
betinget af, at målene for underskuddene i konvergensprogrammet realiseres.
-
-
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens henstilling om en ny rådshenstilling under artikel 104.7
ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelsen
vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for Ungarn og
henstilling under artikel 104.7 blev forud for ECOFIN den 5. juli
Folketingets Europaudvalg m.h.p. forhandlingsoplæg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
til Ungarn har
af proceduren
Rådets første
2004 forelagt
Fra dansk side støtter man – i opfølgning på beslutningen under artikel 104.8 om Ungarns
manglende efterlevelse af den første henstilling under artikel 104.7 – en ny henstilling
under artikel 104.7 til Ungarn.
Vedrørende andre landes holdning
Rådet ventes at vedtage en henstilling under artikel 104.7 om korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud i Ungarn på grundlag af Kommissionens henstilling.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0022.png
22
Dagsordenspunkt 2a:
Forberedelse af Der Europæiske råd den 22.-23. marts
2005:
- ”Key Issues” papiret vedrørende de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)
- Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien
Resume: Formandskabets oplæg til Key Issues Paper (KIP) til brug for stats- og regeringschefernes møde
den 22.-23. marts 2005 vil blive færdigdrøftet. Det forventes, at KIP’et også vil indeholde et afsnit om
styringen af Lissabon-strategien bl.a. indeholdende ECOFINs anbefaling om at fokusere strategien på
vækst og beskæftigelse inden for rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling og bl.a. forslag
om udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer om Lissabon-strategien.
Baggrund
Kommissionens rapport om Lissabon-strategien: KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193
Forud for Kommissionens udarbejdelse af et forslag til revision af de overordnede
økonomisk politiske retningslinierne (BEPG) udarbejder formandskabet et ”Key Issues
Paper” (KIP), der drøftes og godkendes af økonomi- og finansministrene med henblik på
fremsendelse til brug for stats- og regeringschefernes forårstopmøde.
BEPG’erne er det primære policy-definerende redskab i forhold til koordineringen af den
økonomiske politik i EU. Derfor skal KIP i år ses i sammenhæng med den
midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, der skal finde sted på stats- og
regeringschefernes forårstopmøde. Et element i midtvejsevalueringen er overvejelser om
fremtidig fokusering af Lissabon-strategien og dermed BEPG’erne på vækst og
beskæftigelse indenfor rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling samt
eventuelt en ændret cyklus for udarbejdelse af BEPG’erne.
Lissabon-strategien blev i sit udgangspunkt fastlagt indenfor en ti-årig periode frem mod
2010, hvor EU og medlemslandene skulle søge at opfylde en række målsætninger. Antallet
af målsætninger og indsatsområder er løbende blevet udvidet og omfatter i dag en lang
række delområder. I forbindelse med forårstopmødet i 2005 skal stats- og
regeringscheferne midtvejsevaluere Lissabon-strategien og herunder vurdere hvilke
områder man især skal fokusere på i perioden frem mod 2010.
Kommissionens rapport forud for topmødet til marts indeholder Kommissionens
overvejelser og anbefalinger til brug for midtvejsevalueringen.
Indhold
KIP
Ministrene ventes at færdigdrøfte et Key Issues Paper, der vil blive fremsendt til brug for
stats- og regeringschefernes møde den 22.-23. marts 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0023.png
23
Formandskabet lægger op til, at KIP’et skal lægge op til at vækst og beskæftigelse skal
være i centrum for BEPG’erne i 2005. Det påpeges også, at fremtidig økonomisk vækst
må finde sted indenfor rammerne af miljømæssig bæredygtighed.
Under denne overskrift lægger formandskabet op til, at man i KIP’en og dermed
BEPG’erne fokuserer på følgende områder:
1. Sunde makroøkonomiske politikker. En sund og konsistent makroøkonomisk situation
er en forudsætning for vedvarende afbalanceret vækst og prisstabilitet. Derfor
anbefales at:
a. Medlemsstaterne bør opnå en budgetsituation, der er tæt på balance eller i
overskud over konjunkturcyklen.
b. Forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
c. Reorientere de offentlige ressourcer mod vækstforbedrende aktiviteter.
2. Under overskriften stigende beskæftigelse fokuseres på behovet for at sikre at:
a. Der bliver en styrket tilpasningsevne på arbejdsmarkederne.
b. Arbejdsstyrkens kvalifikationer modsvarer efterspørgslen og at mobiliteten
øges.
c. Der skabes fornyet fremdrift i reformerne af skatte- og understøttelsessystemer
med henblik på at styrke incitamenterne til at arbejde.
3. Under overskriften udvikling af produktiviteten fokuseres på:
a. Realisering af videnssamfundet og fremme af innovation
b. Bekræftelse af forpligtelser over for det indre marked
c. Skabelse af det rigtige klima for iværksættere samt små og mellemstore
virksomheder
d. Sikring af gennemførelse af strukturreformer ved at forøge den eksterne
åbenhed.
4. Det påpeges, at styringsinstrumenterne vedrørende Lissabon-strategien må styrkes og
fokusere BEPG’erne mere på vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse forventes
KIP’et at fokusere på:
a. At der må sikres konsistens og at BEPG’erne fortsat bør udgøre det
overordnede økonomisk-politiske policy-instrument.
b. At medlemsstaterne bør forpligte sig til at udarbejde nationale
handlingsprogrammer, der bør baseres på BEPG’erne. Udarbejdelse af sådanne
handlingsplaner bør erstatte de årlige strukturpolitiske rapporteringsøvelser og
dermed lede til effektivisering og rationalisering.
Kommissionens rapport om Lissabon-strategien
Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og
simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet
fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige
fremskridt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:
1. At gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde
2. Satse stærkere på viden og innovation
3. Sikre at der etableres flere arbejdspladser
Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række konkrete
prioriteter, der yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan,
der er et anneks til synteserapporten.
For så vidt angår at gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde peger
Kommissionen på følgende prioriteter:
at færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner,
energi, offentlige indkøb og finansielle serviceydelser
sikring af et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor
Kommissionen bl.a. vil se på nøglesektorer som energi og det finansielle område og
fremme et forslag til revision af statsstøttereglerne for F&U
forbedring af den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere
administrative byrder og skabe bedre regulering
udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på
TENs og det europæiske vækstinitiativ
For så vidt angår satsningen på viden og innovation peger Kommissionen på følgende
prioriteter:
forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a.
lægger op til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning.
Kommissionen nævner også, at man i det kommende syvende rammeprogram for
forskning bl.a. vil komme med forslag om etablering af et europæisk forskningsråd
lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor
Kommissionen bl.a. nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr.
anvendelse af ICT – i2010: European Information Society. Herudover nævnes bl.a.
mulighederne inden for miljøteknologi.
bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner
forskning og udvikling som centrale faktorer sammen med private-offentlige
partnerskaber.
Med henblik på at skabe flere jobs fokuserer Kommissionen på:
sikring af at flere kommer i arbejde er centralt for at få højere vækst og forbedre den
sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres.
Kommissionen nævner også, at den vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med
henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer
og skabe nye karrieremuligheder
forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstagere og virksomheders
tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet
investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af
livslang læring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
På det processuelle område lægger Kommissionen særligt op til, at hvert medlemslande
skal udarbejde et nationalt handlingsprogram for vækst og beskæftigelse. Dette
handlingsprogram bør både angive de enkelte medlemslandes reformstrategier samt de
implementeringstiltag, der er foretaget. Endvidere foreslås de forskellige eksisterende
traktatbaserede retningslinier samlet i én årlig strategisk rapport op til forårstopmødet,
som har det overordnede ansvar for fastlæggelse af Lissabon-strategien.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Hverken formandskabets KIP eller Kommissionens rapport har i sig selv statsfinansielle
eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Gennemførelse af de anbefalinger, som
Kommissionen fremkommer med i rapporten om Lissabon-strategien vil kunne have både
statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om formandskabets udkast til KIP og
Kommissionens rapport om Lissabon-strategien forud for ECOFIN den 17. februar.
Derudover er udvalget blevet orienteret om Kommissionens rapport forud for en række
andre rådsmøder.
Udvalget er derudover hvert år blevet orienteret om det pågældende års KIP forud for
forårstopmødet det pågældende år, ligesom udvalget løbende er blevet orienteret om
Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og
en lang række rådsmøder.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Regeringen er meget tilfreds med formandskabet oplæg til dette års KIP. Fra dansk side hilser
man derudover Kommissionens rapport om Lissabon-strategien velkommen som et godt
grundlag for den kommende midtvejsevaluering af Lissabon-strategien. Der henvises generelt til,
at regeringen i sit non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af
Lissabon-strategien.
Vedrørende andre landes holdninger
De øvrige lande opfatter gennemgående formandskabets oplæg vedr. KIP som et godt grundlag at
sende videre til stats- og regeringscheferne som basis for deres drøftelser. Kommissionens
rapport om Lissabon-strategien opfattes også som et generelt godt udgangspunkt for
forhandlingerne om midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0026.png
26
Dagsordenspunkt 2b:
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts
2005 - Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets-
og Vækstpagten
Resumé: ECOFIN ventes at tage stilling til et overordnet forslag til politisk afgørelse om den fremtidige
gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, som formandskabet ventes at fremlægge. ECOFIN ventes
at søge enighed om en afgørelse, der dels styrker de præventive dele af Pagten med vægt på øget
budgetkonsolidering i gode tider og fremskridt mod den mellemfristede budgetmålsætning og dels øger
fleksibiliteten i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud bl.a. i tilfælde af lav økonomisk vækst.
Baggrund
EU’s stats- og regeringschefer vedtog den 18. juni 2004 en erklæring, der bekræfter EU-
landenes forpligtelser i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen
offentliggjorde den 3. september 2004 en meddelelse om ’styrkelse, klargøring og bedre
implementering af Stabilitets- og Vækstpagten’. ECOFIN har drøftet tilpasninger i
gennemførelsen af Pagten på rådsmøder den 16. november 2004, den 18. januar 2005 og
den 17. februar 2005.
ECOFIN ventes på rådsmødet den 8. marts at tage stilling til et overordnet forslag til
politisk afgørelse om den fremtidige gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, idet
formandskabet på rådsmødet den 17. februar annoncerede, at man agtede at fremlægge et
sådant forslag med henblik på politisk afgørelse i ECOFIN og på forårstopmødet i Det
Europæiske Råd (DER) den 22.-23. marts 2005. Formandskabets forslag foreligger endnu
ikke.
Indhold
Formandskabets forslag kan på basis af drøftelserne om Stabilitets- og Vækstpagten
ventes at omhandle følgende emner:
1.
Styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagtens præventive del
1.1
Den mellemfristede budgetmålsætning
Fastlæggelse af den mellemfristede budgetmålsætning
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til en differentiering af den mellemfristede
målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’ (der ifølge gældende praksis
fortolkes som en strukturel (konjunkturjusteret) saldo tæt på 0 hvert år over
konjunkturcyklen).
Forslaget kan indebære, at det enkelte lands mellemfristede målsætning skal fastlægges i
lyset af den eksisterende offentlige bruttogæld og den potentielle BNP-vækst, så kravet til
den mellemfristede saldo bliver lempeligere, desto lavere gælden er og desto højere den
potentielle vækst er. Der ventes lagt op til, at den mellemfristede budgetmålsætning under
alle omstændigheder skal indebære, at den strukturelle saldo fortsat giver en tilstrækkelig
sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud under en
lavkonjunktur.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Forslaget vil muligvis lægge op til, at den gennemsnitlige mellemfristede budgetmålsætning
for alle EU-lande under ét fortsat bør være tæt på balance, idet de enkelte landes
mellemfristede budgetmålsætninger kan variere således, at lande med relativt lav gæld
og/eller høj potentiel vækst kan have underskud på op til f.eks. 1 pct. af BNP, mens lande
med relativt høj gæld og/eller lav potentiel vækst bør have en saldo minimum i balance
eller i overskud. De mellemfristede budgetmålsætninger kan revideres, f.eks. hvert tredje
eller hvert fjerde år.
Forslaget kan endvidere indebære, at det enkelte lands mellemfristede målsætning – når
Rådet i givet fald måtte træffe beslutning herom på grundlag af en rapport fra
Kommissionen på et senere tidspunkt – skal fastlægges i lyset af den samlede
finanspolitiske holdbarhed, så kravet til den mellemfristede budgetsaldo afhænger af både
den eksisterende gæld og dens rentebyrde (eksplicit gæld) og af beregnede fremtidige
nettoudgiftsstigninger som følge af bl.a. den demografiske udvikling (implicit gæld).
Tilpasningen til den mellemfristede budgetmålsætning
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til en politisk aftale, der sigter på
fremskridt mod at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning, herunder gennem
styrket finanspolitisk konsolidering i gode tider. Der kan f.eks. blive lagt op til, at lande,
der endnu ikke opfylder den mellemfristede budgetmålsætning, forpligter sig til at sigte på
at opnå en vis årlig minimums-forbedring af den strukturelle saldo, f.eks. en strukturel
budgetforbedring på mindst 0,5 pct. af BNP i ’gode tider’ og mindre i dårlige tider, og
herudover følger benchmark på 0,5 pct. af BNP. ’Gode tider’ kan ventes defineret som år,
hvor niveau og ændring i output gap (den faktiske produktions procentvise afvigelse fra sit
potentielle niveau) er positivt. Lande, der ikke overholder princippet, vil evt. skulle
redegøre for årsagerne til afvigelsen i deres årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.
Forslaget kan endvidere lægge op til, at der tillades en midlertidig afvigelse fra - eller en
midlertidig forsinkelse i tilpasningen til - den mellemfristede budgetmålsætning i tilfælde af
visse
strukturreformer,
f.eks. større reformer med direkte positive budgeteffekter på længere
sigt.
2.
Forbedret gennemførelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store
underskud
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til tilpasninger i gennemførelsen af
proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud (Traktatens artikel 104, der
præciseres i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1467/97), herunder spørgsmålet om,
hvordan Stabilitets- og Vækstpagten skal tage højde for lav vækst, bl.a. i forbindelse med
iværksættelsen af proceduren i kraft af en rapport fra Kommissionen (artikel 104.3) og en
Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud (artikel 104.6), jf.
afsnit 2.1, og/eller i forbindelse med rådsafgørelsers tidsfrister for budgetforbedringer og
korrektion af uforholdsmæssigt store underskud (artikel 104.7), jf. afsnit 2.2.
2.1 Eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud
En exceptionel og midlertidig overskridelse af referenceværdien som følge af et alvorligt
økonomisk tilbageslag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0028.png
28
Traktaten indebærer, at et underskud på over 3 pct. af BNP er uforholdsmæssigt stort –
og derfor leder til iværksættelse af proceduren i artikel 104 – medmindre underskuddets
overskridelse af 3-procentsgrænsen er ’exceptionel’ og midlertidig og underskuddet fortsat
ligger tæt på 3 pct. af BNP. Stabilitets- og Vækstpagten definerer, at en ’exceptionel’
overskridelse af 3-procentsgrænsen kan udgøres af et ’alvorligt økonomisk tilbageslag’, der
kræver et fald i det reale BNP på mindst 2 pct., idet der dog også kan gøres en undtagelse i
tilfælde af et fald i det reale BNP på 0,75 pct. på grundlag af anmodning fra det berørte
medlemsland.
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til en ændret definition på et ’exceptionelt’
økonomisk tilbageslag, f.eks. sådan, at der kan indrømmes undtagelser fra proceduren,
hvis der er tale om negative reale BNP-vækstrater, idet der endvidere i overensstemmelse
med Pagten fortsat kan tages højde for ’tilbageslagets pludselige indtræden’ (f.eks. baseret
på afvigelse mellem faktisk og potentiel vækst, eller ændring i output gap) eller ’det
akkumulerede produktionstab’ (f.eks. baseret på niveau for output gap).
’Alle andre relevante forhold’
Traktaten (artikel 104.3) indebærer i tilfælde af en overskridelse af 3-procentskriteriet, at ”i
Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud
overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante forhold, herunder
medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt”, samt at
Rådet kan tage højde for disse forhold, når det træffer beslutning om eksistensen af et
uforholdsmæssigt stort underskud.
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til en klargøring af konceptet ’alle andre
relevante forhold’, f.eks. i kraft af en præcisering af
hvordan
der skal tages højde for disse
’relevante forhold’ i forbindelse med iværksættelsen af proceduren og evt. også en
præcisering af
hvilke
’relevante forhold’, der er blandt dem, som der skal tages højde for.
Det er muligt, at der vil blive lagt op til, at der også kan tages højde for de relevante
forhold i forbindelse med de efterfølgende trin i proceduren.
Klargøring af gældskriteriet
Formandskabets forslag vil muligvis lægge op til en styrket politisk forpligtelse til
reduktion af offentlig gæld, herunder evt. en klargøring af Traktat-kriteriet om, at gælden
ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den ’mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig
referenceværdien med tilfredsstillende hastighed’.
2.2
Korrektion af uforholdsmæssigt store underskud
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til tilpasninger af
tidsfristerne
i proceduren
vedrørende uforholdsmæssigt stort underskud.
En rådshenstilling under artikel 104.7 fastsætter dels en frist for det pågældende lands
iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger på højst fire måneder, og dels en frist for
selve korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som bør gennemføres året
efter underskuddet er konstateret, medmindre der foreligger ’særlige omstændigheder’.
En eventuel efterfølgende rådsbeslutning om at pålægge et land at korrigere et
uforholdsmæssigt stort underskud under artikel 104.9 fastsætter dels en frist for at træffe
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0029.png
29
foranstaltninger på højst to måneder, og dels en frist for selve korrektionen af det
uforholdsmæssigt store underskud (samme frist som i henstillingen eller en ny frist).
Frister for gennemførelse af budgettiltag i opfølgning på henstillinger og pålæg
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til, at procedurens
tidsfrister for at gennemføre
budgetforbedrende tiltag
ændres, så de bliver længere, dels i reglerne for henstillinger (artikel
104.7), hvor fristen f.eks. kan ændres fra 4 til 6 måneder, og dels i reglerne for pålæg
(artikel 104.9), hvor fristen f.eks. kan ændres fra 2 til 4 måneder.
Frist for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i opføl gning på en
henstilling
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til en klargøring af Pagtens kriterium vedr.
’særlige omstændigheder’, der kan begrunde længere
tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt
store underskud i opfølgning på en henstilling under artikel 104.7.
Forslaget kan i givet fald lægge op til, at en henstillings frist for at bringe et underskud ned
under 3 pct. af BNP kan være enten ’året efter, at underskuddet er konstateret’ (som nu)
eller ’et år senere’ (som noget nyt), afhængigt af om der foreligger ’særlige
omstændigheder’ vedrørende konjunkturforhold, gældsniveau eller gennemførelse af
strukturreformer. Der kan evt. blive lagt op til, at der under alle omstændigheder bør
gennemføres en vis årlig minimums-forbedring af den strukturelle saldo.
Revision af tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud
Formandskabets forslag kan ventes at lægge op til, at Rådet får beføjelse til i løbet af
proceduren at
revidere en tidligere fastsat tidsfrist for korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud,
eventuelt ved at vedtage nye henstillinger under artikel 104.7 og nye pålæg under artikel
104.9 i stedet for at gå videre til næste trin i proceduren. Det kan gælde i tilfælde, hvor det
pågældende land i opfølgning på den første rådsafgørelse faktisk har gennemført effektive
tiltag, men hvor landet som følge af uventet negativ vækstudvikling ikke har nået det
anbefalede mål i form af en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud til den
givne tidsfrist, fordi konjunktursituationen udvikler sig svagere end skønnet på tidspunktet
for den første rådsafgørelse.
2.3
Sanktioner
Formandskabets forslag vil muligvis lægge op til tilpasninger i Stabilitets- og Vækstpagtens
udmøntning af artikel 104.11’s bestemmelser om sanktioner.
2.4
’Governance’
Formandskabets forslag vil muligvis lægge op til generelle politiske forpligtelser i forhold
til styrket ’governance’, herunder styrket kommunikation mellem institutionerne indbyrdes
og styrket kommunikation i forhold til offentligheden, bedre analyser af forskelle mellem
økonomiske prognoser fra hhv. Kommissionen og medlemslandene, samt styrket
samarbejde om at sikre budgetstatistik af høj kvalitet.
3.
Proces og legale aspekter
Der foreligger ikke nærmere oplysninger om processen for afslutningen af arbejdet med
Stabilitets- og Vækstpagten, udover annonceringen af et forslag fra formandskabet med
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
henblik på en politisk beslutning i ECOFIN og på DER den 22.-23. marts 2005. Det må
ventes, at der i opfølgning på den ventede politiske beslutning vil udestå et teknisk arbejde
med at udmønte den politiske beslutning i retsakter og politiske aftaler om tilpasning af
Stabilitets- og Vækstpagten.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om styrket implementering af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 16. november 2004 og ECOFIN den
18. januar 2005 samt ECOFIN den 17. februar 2005.
Holdning
Vedrørende danske holdning
Fra dansk side er man enig i, at der ikke skal ændres på EU’s grundlæggende regler for
finanspolitik, og lægger vægt på, at den kommende beslutning vedrørende Stabilitets- og
Vækstpagten samlet set ikke slækker på kravene til sund og holdbar finanspolitik.
Fra dansk side vil man inden for denne ramme kunne støtte et kompromis vedr.
Stabilitets- og Vækstpagten, der dels styrker de præventive dele af Pagten og dels øger
fleksibiliteten i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.
Vedrørende andre landes holdning
ECOFIN ventes på basis af et forslag fra formandskabet at søge enighed om et
kompromis vedr. Stabilitets- og Vækstpagten, der dels styrker de præventive dele af
Pagten med vægt på øget budgetkonsolidering i gode tider og fremskridt mod den
mellemfristede budgetmålsætning og dels øger fleksibiliteten i proceduren for
uforholdsmæssigt store underskud bl.a. i tilfælde af lav økonomisk vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Dagsordenspunkt 2c:
Forberedelse af Det Europæiske Råd 22.-23.
marts 2005 – Implementering af vækstinitiativet
Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) tiltrådte i december 2003 Det europæiske vækstinitiativ, hvis
formål er at stimulere EU’s langsigtede vækstpotentiale. På den baggrund blev
medlemslandene opfordret til at foretage de nødvendige skridt i form af nationale tiltag og
programmer til at sikre implementeringen af ”Quick-start programmet”.
I marts 2004 gennemgik ECOFIN de første nationale initiativer og bad Kommissionen
om at rapportere om nye initiativer, via ECOFIN til DER, hvilket finder sted på DER’s
møde i foråret 2005. I den anledning har Kommissionen primo 2005 bedt
medlemsstaterne tilvejebringe information om, hvilke initiativer landene har taget for de
kommende år i forbindelse med Vækstinitiativet, til brug for Kommissionens rapport til
DER.
På baggrund af de indkomne besvarelser, har Kommissionen udsendt en sammenfatning
af resultaterne.
Indhold
Medlemslandenes svar på Kommissionens forespørgsel om initiativer under Det
europæiske vækstinitiativ viser, at det i en vis udstrækning er svært at vurdere præcist,
hvilke nationale initiativer, der allerede var planlagt og hvilke initiativer, der eksplicit er
vedtaget som følge af Vækstinitiativet. Det gør sig særligt gældende for initiativer under
”Quick-start programmet”, som afspejler nationale prioriteter og fokuserer på projekter,
der allerede var under udvikling.
Kommissionen har, på basis af de indkomne svar fra medlemslandene, vurderet effekterne
af Vækstinitiativet, jf. nedenfor.
1. Flere medlemsstater har taget skridt til at fremme Vækstinitiativet, ved at foretage en
omfordeling, indenfor de nationale budgetter, af de offentlige udgifter imod vækst-
forøgende investering i fysisk- og humankapital.
2. Vækstinitiativets effekt på medlemslandenes offentlige investeringsplaner varierer.
Nogle lande har ikke foretaget ændringer, hvorimod andre har øget de offentlige
investeringer allerede i 2003 og 2004 eller fra 2005 og frem.
3. Vækstinitiativets effekter på de offentlig investeringer er forskellige for hhv. transport-
og energiinfrastruktur:
-
Nogle lande har allerede fra 2004 ændret deres planer for transportinfrastruktur,
blandt andet i form af øgede offentlige udgifter samt større fokus på
nøgleprojekter.
-
Effekterne på offentlige investeringer i energisektoren, hvor investeringer primært
er markedsdrevne, har med enkelte undtagelser været begrænsede.
4. De fleste lande arbejder på at fremme privat finansiering af infrastruktur. Nogle lande
har dog stadig meget begrænsede erfaringer med dette, hvorimod andre lande allerede
har benyttet privat finansiering til en række projekter. Bestræbelserne inkluderer
blandt andet ændringer i den retlige struktur for ”public-private partnerships” samt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
andre initiativer, der skal gøre det lettere for private at deltage i
infrastrukturinvesteringer.
5. Investeringer i telekommunikationsinfrastruktur er primært markedsdrevne.
6. Det er endnu ikke muligt at opgøre Vækstinitiativets effekter på udgifter til forskning
og udvikling samt innovationsinvestering. De fleste medlemslande har dog bestræbt
sig på at øge den private sektors investeringer i forskning og udvikling samt
innovation, særligt ved at fremme ”public-private partnerships”.
Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) vil i slutningen af 2007
foretage en midtvejsevaluering af Det europæiske vækstinitiativ, hvor fokus vil være på
følgende aspekter: 1) effekterne på vækst, 2) indvirkning på det indre marked og
sammenhængskraft i det udvidede EU, 3) mobilisering af den private sektors kapital, 4)
fremskyndelse af implementering TEN’s og innovations-, forsknings- og
udviklingsprojekter, herunder miljøprojekter 5) fremskridt med at reducere regulerende
barrierer og 6) indvirkning på miljøet og beskæftigelsen. Evalueringen vil desuden
undersøge Vækstinitiativets effekter på kvaliteten i de offentlige finanser.
Der foreligger udkast til rådskonklusioner, baseret på Kommissionens rapport. Rådet
forventes desuden at opfordre medlemslandene til at forfølge tiltag, gennem
budgetplanlægning og forbedring af ikke-finansielle betingelser for investering, der sikrer
implementeringen af grænseoverskridende infrastruktur-”Quick-start-projekter” såvel
som innovation samt forsknings- og udviklingsprojekter, hvormed Vækstinitiativets
samlede effekter fremmes. Rådet ventes at understrege behovet for, at disse bestræbelser
sker under hensynet til en sund budgetpolitik og stabilitets- og vækstorienteret
makropolitik samt, i overensstemmelse med ECOFIN-konklusionerne fra november
2003, kun at prioritere projekter, som vurderes at være økonomisk og finansielt
levedygtige.
Det er muligt, at der på mødet i ECOFIN desuden vil være en generel drøftelse af
garantiinstrumenter for TEN-T-projekter. Der foreligger ikke et konkret oplæg til
drøftelser på dette område.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens rapport om nye initiativer under Vækstinitiativet samt
rådskonklusionerne herom vil hverken medføre statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens statusrapport af 18. februar 2005 om initiativer på nati onalt plan har ikke
tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Vækstinitiativet blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN)
den 15. juli 2003 i forbindelse med fremlæggelsen af formandskabets arbejdsprogram,
forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2003, til forhandlingsoplæg forud for
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003, samt forud for rådsmødet (ECOFIN) den
9. marts 2004 i forbindelse med forberedelse af DER’s opfølgning af Det europæiske
vækstinitiativ.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra dansk side tager man Kommissionens rapport til efterretning og støtter udkastet til
rådskonklusioner, idet man overordnet lægger vægt på, at vækstinitiativet indgår som et
forstærkende led i gennemførelsen af Lissabon-strategien og understøtter den samlede
reformstrategi med henblik på at øge EU’s langsigtede vækstpotentiale. Der lægges i
forlængelse heraf vægt på, at initiativet sker under fuld respekt for de overordnede
økonomisk-politiske retningslinier, Stabilitets- og vækstpagten, de finansielle perspektiver
og aftalen vedrørende EIB’s kapitalforhøjelse, jf. ECOFIN-rapporten og konklusionerne
fra Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003.
Vedrørende andre landes holdning
Det forventes, at Rådet tager Kommissionens rapport til efterretning og opnår enighed
om rådskonklusioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Dagsordenspunkt 3:
Bedre regulering – metode til måling af de
administrative byrder
Det Europæiske Råd (DER) opfordrede på sit møde den 25.-26. marts 2004 til, at der på EU-niveau
udvikles en fælles metode til måling af de administrative byrder for virksomheder. På mødet i Economic
Policy Committee (EPC) den 31. august 2004 diskuterede man mulige metoder til måling af de
administrative byrder, og på ECOFIN i oktober 2004 udtrykte Rådet støtte til, at der udvikles en fælles
metode med udgangspunkt i anbefalinger fra EPC. DER hilste ECOFIN’s konklusioner velkommen
på sit møde den 4.-5. november 2004 og opfordrede Kommissionen til at implementere den fælles metode i
sine retningslinier for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder for forenkling.
Emnet er på dagsordenen til rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 med henblik på en orienterende
debat på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen, der dog endnu ikke er offentliggjort.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og
medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal
ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i
EU.
Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev
fremlagt på DER Sevilla i juni 2002.
I januar 2004 udarbejdede det daværende samt det foregående og de to kommende EU-
formandskabslande (Irland, Nederlandene, Luxembourg og Storbritannien) et ”fælles
initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret vedrører bl.a. regelforenkling,
konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder. Papiret blev i december 2004
udvidet og opdateret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det
opdaterede initiativpapir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i
EU.
På DER’s møde den 25.-26. marts 2004 udtrykte Rådet tilfredshed med Kommissionens
tilsagn om, sammen med Rådet, at udvikle en metode til måling af de administrative
byrder.
Spørgsmålet om måling på EU-niveau af virksomhedernes administrative byrder blev
drøftet på mødet i EPC den 31. august samt 21. september 2004 baseret på et
diskussionsoplæg fra Kommissionen. Kommissionen beskrev her to mulige metoder til
måling af de administrative byrder, heriblandt en hollandsk-inspireret Standard Cost
Model (SCM). Modellen svarer i store træk til den AMVAB-metode, som i øjeblikket
anvendes til at måle de samlede administrative byrder for virksomhederne i Danmark.
På mødet i ECOFIN den 21. oktober 2004 blev følgende konkluderet vedrørende
udvikling af en metode til måling af de administrative byrder:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
"Rådet støtter udviklingen af en fælles europæisk metode til at måle den administrative byrde, som EU-lovgivning og -
regulering pålægger erhvervslivet, som et af de elementer, der kan anvendes med henblik på mikroøkonomisk vurdering af
specifikke nye initiativer eller med henblik på forenkling af gældende lovgivning og for at forbedre evalueringen af
politikafgørelser og resultater. Ministrene var enige om, at en fælles europæisk metode bl.a. bør bygge på anbefalinger fra
EPC, og at metoden vil kunne følge standardomkostningsmodellen (SCM) uden nødvendigvis at vare identisk hermed,
afhængigt af resultaterne af fremtidige pilotprojekter.
Rådet (ØKOFIN) ser positivt på, at Kommissionen inden længe agter at forelægge en meddelelse herom. Det anmoder
Kommissionen om at fortsætte udviklingen af en fælles metode, bl.a. ved iværksættelse af pilotprojekter for at få metodens
tekniske karakteristika samt dens anvendelse i konkrete tilfælde, såvel forudgående som efterfølgende, fastlagt nærmere.
Pilotfasen og anvendelse af en metode i EU med et positivt resultat vil kræve aktivt samarbejde fra medlemsstaternes side.
Ministrene gav tilsagn om at bistå Kommissionen med at give de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderinger, når
Kommissionen anmoder herom. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge og gennemføre en fælles metode til at måle den
administrative byrde så hurtigt som muligt i 2005, når pilotfasen er afsluttet. Det opfordrer også Kommissionen og
medlemsstaterne til at overveje, hvordan der senere kan udvikles kvantitative mål for nedbringelse af den administrative byrde
på bestemte områder inden for erhvervslivet.”
DER opfordrede på sit møde den 4.-5. november 2004 Kommissionen til at implementere
den fælles metode i sine retningslinier for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder for
forenkling, når pilotfasen er afsluttet.
Emnet er på dagsordenen til rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 med henblik på
orienterende debat på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. Der foreligger på
nuværende tidspunkt intet materiale til brug på rådsmødet. Det ventes, at Kommissionen
vil anbefale at tage udgangspunkt i en SCM-lignende metode til måling af de
administrative byrder på udvalgte områder i EU.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Nærhedsprincippet
Metoden til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt på
fællesskabsniveau. Regeringen finder derfor, at sagen er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.
Høring
Kommissionens note af 17. september “Measuring Administrative Burden in the
European Union: A possible approach” har været sendt i interministeriel høring i
følgegruppen for bedre regulering (den 20. september 2004).
Et notat omhandlende dansk holdning vedr. metode til måling af de administrative byrder
på EU-niveau har ligeledes været sendt i høring i følgegruppen for bedre regulering (den
20. september 2004).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
Da der endnu ikke foreligger noget materiale til mødet i ECOFIN den 8. marts 2005 er
der ikke gennemført specialudvalgshøring.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark støtter beslutningen om, at der på EU-niveau etableres en fælles metode til
måling af de administrative byrder. Fra dansk side støtter man, at der vælges en SCM-
lignende metode, og at der anlægges en balanceret tilgang, hvor regelforenkling ikke må
sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.
Danmark støtter endvidere, at Kommissionen med udgangspunkt i de netop indsamlede
regelforenklingsforslag fra medlemsstaterne udvælger pilotprojekter, hvor den nye metode
bringes i anvendelse.
Danmark mener endelig, at der på de udvalgte områder til pilotmålinger bør opstilles
kvantitative målsætninger for den efterfølgende reduktion af virksomhedernes
administrative byrder.
Vedrørende andre landes holdninger
Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til arbejdet med udvikling af en fælles metode.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at medlemsstaterne
skal medfinansiere målinger på europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede
merudgifter for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med henblik på at
fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af de administrative byrder, som
pålægges virksomhederne via EU-regulering, vil have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Dagsordenspunkt 4: Rapport vedr. fremstillingssektorens udflytning –
delokalisering udfordringer for EU-landenes økonomier
UDGÅET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
Dagsordenspunkt 5. De finansielle perspektiver 2007-2013
UDGÅET
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0038.png
38
Dagsordenspunkt 6a:
EU’s budget - Decharge-procedure vedr.
gennemførelse af budgettet for 2003
Baggrund og indhold
På mødet i ECOFIN den 25. november 2004 præsenterede Revisionsre tten sin års-
beretning for regnskabsåret 2003 med tilhørende revisionserklæring. ECOFIN tog
Revisionsrettens præsentation af årsberetningen til efterretning og anmodede Coreper om
at gennemgå beretningen med henblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-
Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budget-
tet, jf. artikel 276 i EF-traktaten. På denne baggrund forventes ECOFIN den 8. marts
2005 at vedtage henstillingen om meddelelse af decharge for regnskabsåret 2003. Det
bemærkes, at Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til Kommissionen for
gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-traktaten. Kommissionen skal
efterfølgende træffe alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i såvel
Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge, jf. artikel 276, stk. 3 i EF-trak-
taten.
Revisionsrettens årsberetning
Generelt om årsberetningen og revisionserklæringen
Revisionsrettens årsberetning, der omhandler samtlige indtægter og udgi fter i
Fællesskabet, offentliggøres efter hvert regnskabsårs afslutning. Beretningen har forinden
været oversendt til Fællesskabets øvrige institutioner med henblik på indhentning af
besvarelser til Revisionsrettens bemærkninger, jf. artikel 248, stk. 4 i EF-traktaten.
Som en vigtig del af beretningsarbejdet har Revisionsretten siden 1995 afgivet en
revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse institutioners behandling af
EF’s regnskab og dermed Kommissionens gennemførelse af budgettet, jf. også EF-traktatens
artikel 248, stk. 1. Revisionserklæringen omtales typisk som DAS’en, der er en forkortelse for ”la
déclaration d’assurance”, som direkte oversat betyder forsikrings- eller sikkerhedserklæringen.
Erklæringen hviler på Revisionsrettens kontrol af regnskabernes rigtighed og de underliggende
transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Regnskabernes rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæring om
regnskabernes rigtighed, er at få rimelig sikkerhed for, at alle Fællesskabets indtægter og udgifter
og hele dets formue er registrerede, og at regnskaberne giver et retvisende billede af den
finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. I den forbindelse efterprøves følgende aspekter ved
regnskaberne: Fuldstændighed, faktisk forekomst (herunder tilstedeværelse og ejendomsret),
målbarhed (herunder værdiansættelse), regnskabsopstilling samt offentliggørelse.
I revisionserklæringen for regnskabsåret 2003 anfører Revisionsre tten, at regnskabet - med
visse reservationer grundet svagheder ved Kommissionens regnskabsførelse - generelt
giver et retvisende billede af Fællesskabernes indtægter og udgifter samt dets finansielle
stilling ved regnskabsårets udgang.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0039.png
39
Retten bemærker som tidligere, at det regnskabssystem, der er a nvendt ved opstillingen af
regnskabet for 2003, ikke er udformet til at sikre, at alle aktiver og passiver opgøres. Den
17. december 2002 vedtog Kommissionen en handlingsplan for modernisering af De
Europæiske Fællesskabers regnskabssystem, som skulle være klar til brug fra 1. januar
2005. Retten noterer sig dog, at det vil kræve en betydelig indsats fra de org aners side,
hvis regnskaber skal konsolideres, før alle de nye regnskabsregler og de nye kontoplaner
vil kunne anvendes fuldt ud.
De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører for at kunne afgive en erklæring om de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, er at tilvejebringe tilstrækkeligt
mange direkte og indirekte revisionsbeviser som dokumentation for, at de transaktioner, der ligger
til grund for regnskaberne, er i overensstemmelse med de gældende regler og kontrakter, og at
beløbet for disse transaktioner er beregnet korrekt. I den forbindelse efterprøves, om de enkelte
transaktioner er gennemført i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og om der på det
givne tidspunkt var bevillinger på budgettet til at dække transaktionen.
I revisionserklæringen for regnskabsåret 2003 noterer Revisionsretten de fremskridt,
Kommissionen har gjort med hensyn til reformen af sit interne kontrolsystem, og
bemærker denne reforms positive indvirkning på lovligheden og den formelle rigtighed af
de transaktioner, som Kommissionen forvalter direkte, selv om der endnu skal gøres en
indsats for at få reformen til at fungere i praksis.
Retten konstaterer endvidere, at Kommissionen i sin sammenfatning af
generaldirektoraternes og tjenesternes årlige aktivitetsrapporter for 2003 for første gang
fremlægger en analyse af den sikkerhed, som kontrol- og overvågningssystemerne giver
for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Denne analyse
bekræftes generelt af Rettens revisionsarbejde, jf. nedenfor.
Endelig bemærker Retten, at transaktionerne i forbindelse med delt forvaltning eller
decentraliseret forvaltning og indirekte centraliseret forvaltning er behæftet med fejl med
væsentlig indvirkning, og der skal gøres en større indsats for at sikre, at kontrol- og
overvågningssystemerne faktisk kommer til at fungere, så man bedre kan styre de risici,
der er forbundet med disse transaktioner.
På baggrund af resultaterne af revisionen anfører Retten i sin erklæring om de enkelte dele
af budgettet, at de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for 2003, som helhed
betragtet er lovlige og formelt rigtige, for så vidt angår hele indtægtssiden, alle indgåede
forpligtelser samt betalingerne inden for det administrative område.
Hvad angår de øvrige betalinger tager Retten en række forbehold i sin revisionserklæring
(DAS):
a) Der er igen fejl
5
, som har indvirket væsentligt på de betalinger, der er foretaget på
landbrugsområdet (EUGFL, Garantisektionen). Der er mindre risiko for fejl i
Revisionsretten definerer fejl som transaktioner, som er bogført ukorrekt, eller som ikke er i
overensstemmelse med gældende love og forskrifter. Der sondres i øvrigt me llem to typer af fejl:
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0040.png
40
forbindelse med markafgrøder, end når der er tale om dyrepræmier, hvorimod de
andre udgiftskategorier, som ikke er omfattet af det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem (IFKS), er forbundet med større risiko samtidigt med, at de kontrolleres
mindre effektivt. Det gælder for alle landbrugsudgifter, at der fortsat bør ske
forbedringer, således at de omfattende svigt, der blev konstateret i kontrol- og
overvågningssystemerne, kan afhjælpes.
b) For strukturfondene gælder det, at der fortsat er svagheder i de systemer i
medlemsstaterne, som skal sikre, at gennemførelsen af fællesskabsbudgettet overvåges
og kontrolleres, og det betyder, at betalingerne fortsat er behæftet med den samme
type fejl som i de foregående år, og at fejlfrekvensen er lige så høj.
c) For de interne politikkers vedkommende er de forbedringer, der blev konstateret i
kontrol- og overvågningssystemerne, endnu ikke tilstrækkelige til, at man kan undgå
væsentlige fejl i betalingerne med hensyn til lovlighed og formel rigtighed. For så vidt
angår rammeprogrammerne for forskning er der risiko for, at fejlene bliver ført videre,
hvis de regler, der gælder for disse programmer, ikke laves om.
d) For så vidt angår foranstaltningerne udadtil er der fortsat relativt mange fejl med
hensyn til lovlighed og formel rigtighed hos de organer, som gennemfører projekterne,
og i selve projekterne. 2003 var i princippet det sidste år i decentraliseringsprocessen,
og det er derfor af altafgørende betydning, at de elementer bliver operationelle, som er
nødvendige for, at man kan overvåge og kontrollere systemerne og udgifterne, da der
stadig er behov for forbedring på dette område.
e) Hvad angår førtiltrædelsesstøtten har de svigt i kontrol- og overvågningssystemerne,
som allerede blev konstateret i 2002, givet sig udslag i fejl og forøget risiko, hvilket
indvirker på transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed.
I vedhæftede bilag er der redegjort nærmere for Revisionsrettens kritikpunkter.
Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark. Danmark er
dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgelser og i forskellige tabeller og
figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2003 besøgt Danmark 3
gange.
Nærhedsprincippet
Substansfejl, der indvirker på beløbene for de transaktioner, som ligger til grund for betalingerne, og
formelle fejl uden kvantificerbar beløbsmæssig effekt på de underliggende transaktioner.
Retten har tidligere understreget, at konstaterede fejl ikke kan anvendes som indikator for omfanget af
formodet eller konstateret svig (forsætlig handling eller undladelse) mod fællesskabsbudge ttet, idet svig er
en kriminel adfærd, der først kan kvalificeres som sådan ef ter en retlig procedure. I de tilfælde, hvor der
foretages fejludbetalinger, er der derfor primært tale om, at den økonomiske forvaltning og kontrollen
hermed ikke fungerer effektivt nok.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af bu dgettet foretages på
fællesskabsniveau og er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Rigsrevisionen er i henhold til EF-traktaten samarbejdspartner for Revisionsretten i
Danmark. Dette indebærer, at Rigsrevisionen altid deltager ved Rettens re visionsbesøg i
Danmark, ligesom al korrespondance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.
Rigsrevisor har på denne baggrund udarbejdet et faktuelt notat af 12. januar 2005 til
statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og
særberetninger for regnskabsåret 2003. Formålet med dette notat er at orientere
statsrevisorerne om Rettens revisionserklæring for regnskabsåret 2003 samt resu ltaterne af
de undersøgelser, som Retten har gennemført på de enkelte forval tningsområder.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 19. november 2004
forud for mødet i ECOFIN den 25. november 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Revisionsretten har heller ikke i sin årsberetning for 2003 set sig i stand til at afgive en
revisionserklæring uden væsentlige forbehold for langt størsteparten af EU’s udgifter
(”positiv DAS”). Det drejer sig hovedsageligt om de ca. 80 % af Fællesskabets udgifter,
hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne (med den fælles
landbrugspolitik og strukturforanstaltningerne som hovedområder). Denne
utilfredsstillende situation har nu bestået i 10 år, idet 1994 var det første regnskabsår, hvor
de nuværende traktatbestemmelser om Rettens udarbejdelse af en revisionserklæring fandt
anvendelse.
Der er dog ikke tale om nogen statisk situation, idet Revisionsretten anerkender de frem-
skridt i den finansielle forvaltning af EU’s budget, der har fundet sted i de seneste år, og
som først og fremmest kan tilskrives Kommissionens modernisering af sin forvaltning og
kontrol af Fællesskabets midler. Derimod kniber det fortsat med at konstatere de
nødvendige
fremskridt
i
medlemsstaternes
forvaltning
og
kontrol
af
fællesskabsbetalingerne, hvilket efter dansk opfattelse hovedsageligt skyldes
kompleksiteten i gennemførelsen af EU’s budget. Således er den finansielle forvaltning
fordelt på mange forskelligartede og geografisk spredte organer, der rækker fra
Kommissionens centrale forvaltning over national, regional og lokal forvaltning til det
meget store antal lokale støttemodtagere (institutioner, enkeltpersoner m.m.) på de
forskellige politikområder.
De nævnte aspekter ved EU-budgettet har vist sig at vanskeliggøre en hurtig løsning af de
svagheder, der er forbundet med budgettets praktiske gennemførelse. Der skal derfor efter
dansk opfattelse fortsat leveres et langt og sejt træk fra alle involverede parter, førend man
kan se en tydelig bevægelse hen imod en revisionserklæring med færre eller ingen
forbehold (positiv DAS). Et væsentligt element vil i den forbindelse være gennemførelsen
af en mere ensartet kontrol og revision af Fællesskabets bevillinger, således som det er
foreslået i Revisionsrettens udtalelse om etableringen af ”én enkelt revisionsmodel” - den
såkaldte ”single audit”.
På denne baggrund har Danmark i år og sidste år fremlagt og fået tilslutning til en række
forslag, der kan medvirke til at forbedre gennemførelsen af EU’s budget og informationen
herom. Forslagene har alle til formål at få styrket det tværgående samarbejde - og dermed
fremme en mere kvalificeret dialog - om den finansielle styring og kontrol af Fællesskabets
betalinger mellem Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten. De danske
initiativer er derfor overvejende udformet med henblik på at opnå større gennemsigtighed
i Kommissionens og Rettens afrapportering af kontrol- og revisionsresultaterne og de
bagvedliggende forudsætninger herfor.
Fra dansk side kan man i øvrigt tilslutte sig udkastet til Rådets henstilling til Europa-Parla-
mentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for
2003. Det kan konstateres, at de anbefalinger, man fra dansk side har fremført siden
Revisionsretten præsenterede sin årsberetning i slutningen af november sidste år, i
hovedsagen har opnået tilslutning fra andre medlemsstater.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
Vedrørende andre landes holdninger
Det forventes, at alle medlemslande kan tilslutte sig det foreliggende udkast til henstilling fra
Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen
af budgettet for 2003.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0044.png
44
BILAG
Revisionsrettens kritikpunkter
Når Revisionsretten også i sin årsberetning for 2003 har måttet afgive en
revisionserklæring med forbehold - og dermed en negativ påtegning - for størsteparten af
Fællesskabets betalinger (ca. 93% svarende til ca. 92 mia. euro) hænger dette sammen med
en række delvist tilbagevendende kritikpunkter af såvel Kommissionens som
medlemsstaternes finansielle forvaltning af Fællesskabets politikker. I det følgende vil der
blive redegjort for de væsentligste kritikpunkter på de politikområder, hvor Retten har
taget forbehold for betalingernes lovlighed og formelle rigtighed, jf. omtalen heraf
ovenfor.
Vedrørende den fælles landbrugspolitik - der forvaltes i partnerskab mellem
Kommissionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til ca. 46 % af de
endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:
De nationale attesterende organers revision af de udbetalende organer giver ikke
tilstrækkelig sikkerhed for, at en række udbetalende organers oplysninger om debitorer
er korrekte. Endvidere har et betydeligt antal af de attesterende organer afgivet en
revisionspåtegning med forbehold.
Der blev konstateret kontrolsvigt på områder, der ikke er omfattet af det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS). Det drejer sig om udgifter til producerede
mængder (olivenolie, bomuld, tobak og tørret foder), landdistrikternes udvikling,
eksportrestitutioner og lagre.
Generaldirektøren for Landbrugs aktivitetsrapport og erklæring om pålideligheden af
den finansielle forvaltning er behæftet med en række mangler, hvilket indebærer, at
generaldirektørens erklæring ikke kan indgå som grundlag for Rettens egen
revisionserklæring.
Vedrørende strukturforanstaltninger - der ligeledes forvaltes i partnerskab mellem
Kommissionen og medlemsstaterne (delt forvaltning) og som beløb sig til godt 32 % af de
endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:
Forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemslandene overholder (stadig) ikke kravene
i de relevante forordninger. Rettens revision bekræftes af, at generaldirektørerne i deres
erklæringer om lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne på
strukturfondsområdet tager en række forbehold som følge af svagheder ved de nævnte
systemers funktion.
Rettens substansrevision af de transaktioner, som ligger til grund for betalingerne, viser
en betydelig fejlfrekvens i de endelige udgiftsanmeldelser (for gammel
programperiode) og fejl, der bekræfter systemsvaghederne (i indeværende
programperiode).
Vedrørende interne politikker, inklusive forskning - der forvaltes af Kommissionen uden
at det kræver inddragelse af medlemsstaternes administrationer (direkte forvaltning) og
som beløb sig til godt 7 % af de endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker
Revisionsretten bl.a.:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
146478_0045.png
45
Adskillige elementer i Kommissionens interne kontrolstandarder var endnu ikke
implementeret ved udgangen af 2003.
Rettens substansrevision af de transaktioner, som ligger til grund for betalingerne, viser
bl.a. svagheder ved Kommissionens interne kontroller samt for store
udgiftsanmeldelser fra støttemodtagerside på forskningsområdet, herunder manglende
overholdelse af kontraktbestemmelser.
Generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter med tilhørende erklæringer om
økonomiforvaltningen er generelt blevet forbedret, men der er fortsat svagheder i
formuleringen af forbeholdene angående lovligheden og den formelle rigtighed af de
forvaltede foranstaltninger.
Vedrørende foranstaltninger udadtil (eksterne politikker) - der ligeledes forvaltes af Kom-
missionen uden at det kræver inddragelse af medlemsstaternes administrationer (direkte
forvaltning) og som beløb sig til 5 % af de endelige betalingsbevillinger i 2003 - bemærker
Revisionsretten bl.a.:
Den årlige aktivitetsrapport og erklæring fra generaldirektøren for Samarbejdskontoret
EuropeAid kan ikke give Retten sikkerhed for de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed, idet vigtige overvågnings- og kontrolsystemer endnu
ikke fungerer godt nok.
Der er stor forskel på, hvor godt det er lykkedes de forskellige delegationer og
direktorater under Samarbejdskontoret EuropeAid at finde frem til en afbalanceret og
effektiv kontrol- og revisionsstrategi.
Rettens substansrevision viser kun få fejl i transaktionerne gennemført på
kommissionsniveau (centralt som decentralt), men der blev fundet systemsvagheder og
fejl hos de organisationer, der gennemfører projekterne.
Vedrørende førtiltrædelsesstøtten (programmerne Phare, ISPA og Sapard) - der også
forvaltes af Kommissionen uden at det kræver inddragelse af medlemsstaternes
administrationer (direkte forvaltning) og som beløb sig til knapt 3 % af de endelige beta-
lingsbevillinger i 2003 - bemærker Revisionsretten bl.a.:
Med hensyn til overvågnings- og kontrolsystemerne under Phare blev der ved
Kommissionens revision konstateret nogle svagheder. Kommissionens revision var i
øvrigt ufuldstændig og forsinket.
Selvom tiltrædelseslandene har gjort en stor indsats for at få etableret forvaltnings- og
kontrolsystemer under ISPA opfyldte ingen af landene med udgangen af 2003
minimumskravene hertil. Dertil kommer, at Kommissionen ikke traf tilstrækkelige og
passende foranstaltninger til sikring af forordningskravenes opfyldelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
46
Dagsordenspunkt 6b:
EU’s budget - Rådets prioriteter for
budgettet 2006
Resume: Rådet afholder en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse kan
fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2006 i maj måned. Konklusionerne
har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Baggrund og indhold
Rådet afholder en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at disse kan
fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for 2006 i maj måned.
Rådets konklusioner forventes som i tidligere år at understrege en række grundlæggende
principper for EU's budgetlægningsproces: I overensstemmelse med den inter-
institutionelle aftale af 6. maj 1999 skal der sikres budgetdisciplin, som det også sker i
medlemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig
margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter. Der skal ske en retvisende og
realistisk budgettering.
Vedr. forpligtelsesbevillingerne forventes understreget, at disse skal afspejle reelle og
veldefinerede behov med inddragelse af absorbtionskapacitet og inden for rammerne af de
finansielle perspektiver.
Vedr. betalingsbevillingerne (der er bestemmende for medlemslandenes faktiske EU-
bidrag) forventes Rådet at opfordre til, at budgetteringen baseres på realistiske og
veldefinerede behov.
Endelig forventes Rådet at gentage støtten til den aktivitetsbaserede budgettering, særligt
implementeringen af konkrete, målbare, opnåelige og relevante mål, passende indikatorer
og dækkende evalueringsprocedurer for alle fællesskabsprogrammer med betydning for
EU-budgettet.
Rådet forventes ligeledes at drage specifikke konklusioner vedrørende de konkrete
udgiftskategorier:
Kategori 1 – Landbrug:
Der lægges vægt på, at Kommissionen foretager et realistisk skøn for
udgifterne ved EU’s landbrugsordninger i 2005, herunder særligt at der sker en retvisende
budgettering af betalingsbevillinger til landdistriktsstøtte.
Kategori 2 – Strukturfonde:
Der skal ske en retvisende budgettering af betalingsbevillingerne, og
Kommissionen opfordres til i rette tid at fremlægge opdaterede skøn herfor.
Kategori 3 – Interne politikker:
Der forventes en understregning af vigtigheden af en
tilstrækkelig finansiering af tiltag med sammenhæng til Lissabon-konklusionerne med en
samtidig fastholdelse af en tilstrækkelig margin.
Kategori 4 – Eksterne politikker:
Rådet forventes at understrege, at alle programmer og
aktioner skal finansieres inden for det fastlagte udgiftsloft i de finansielle perspektiver. Der
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
forventes erindret om, at der skal sikres tilstrækkelige bevillinger til FUSP (den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik), og at den interinstitutionelle aftale forudsætter, at
institutionerne så vidt muligt sikrer tilstrækkelige marginer til håndtering af uforudsete
omstændigheder.
Kategori 5 – Administrative udgifter:
EU’s institutioner forventes som i tidligere år at blive
inviteret til at fremlægge restriktive budgetforslag, der afspejler faktiske behov, og som
sikrer en passende margin under udgiftsloftet, idet der samtidig opfordres til
rationaliseringer via et øget inter-institutionelt samarbejde.
Der forventes ikke konklusioner vedr. kategori 6 (reserver) og kategori 7
(førtiltrædelsesstrategi).
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. De
statsfinansielle konsekvenser af EU’s budget for 2006 afhænger af det endelige budget,
som forventes vedtaget i december 2005.
Nærhedsprincippet
Prioriteter for EU's budget kan kun behandles på fællesskabsniveau og drøftelsen er
derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
De forventede konklusioner kan støttes, idet der fra dansk side lægges stor vægt på
budgetdisciplin, herunder overholdelse af udgiftslofterne i de finansielle perspektiver og
sikring af en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.
Vedrørende andre landes holdning
Det forventes, at alle lande kan støtte konklusionerne.