PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Bilag

Danmarks nationale reformprogram

Bilag

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2. Danmark som vidensamfund ................................................................. 2

Bilag 2.1. Investeringer i forskning og udvikling ................................................. 2

Bilag 2.2. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ............................... 8

Bilag 2.3. Iværksætteri ..................................................................................... 15

Bilag 2.4. Uddannelse...................................................................................... 17

3. Det indre marked og effektiv konkurrence .......................................... 21

Bilag 3.1. Brancher med tegn på konkurrenceproblemer................................. 21

Bilag 3.2. De danske nettoforbrugerpriser ....................................................... 26

Bilag 3.3. Uddybning af regeringens konkurrencepolitiske initiativer ............... 28

5. Den danske beskæftigelsespolitik ...................................................... 30

Bilag 5.1. Bemærkninger til Rådets henstillinger (2004) til Danmark ............... 30

Bilag 5.2. Udvalgte fællesskabsindikatorer ..................................................... 32

Bilag 5.3. Nationale indikatorer, jf. Beskæftigelseskomiteens (EMCO’s)

beslutning ........................................................................................................ 34

6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor ................................... 43

Bilag 6.1. Yderligere initiativer til udvikling af den offentlige sektor .................. 43

Øvrige bilag .............................................................................................. 46

Bilag 7. Anvendelse af strukturfonde ............................................................... 46

Bilag 8. De samlede bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessenter ...... 54

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2. Danmark som vidensamfund

Bilag 2.1 til 2.4 beskriver mere uddybende, i forhold til afsnit 2 i det nationale re-

formprogram, de tiltag regeringen har indført for at sikre både det investeringsmæs-

sige og kvalitetsmæssige fokus.

Bilag 2.1. Investeringer i forskning og udvikling

Initiativer på forsknings- og udviklingsområdet

Reform af det forskningsrådsgivende system

Regeringen har i 2003 med en omfattende reform af det forskningsrådsgivende sy-

stem taget initiativ til at sikre en større grad af sammenhæng i prioriteringen af de of-

fentlige forskningsbevillinger. Herudover er formålet med reformen at styrke forsk-

ningskvaliteten, øge koordinationen og internationaliseringen af dansk forskning

samt øge formidling og anvendelse af dansk forskning.

En række instrumenter skal sikre, at de samlede danske forskningsressourcer udnyt-

tes bedst muligt. Der skal endvidere sikres en passende balance mellem 1) priorite-

ringer foretaget af forskerverdenen og 2) politiske prioriteringer:

1. Prioriteringer foretaget af forskerverdenen

Forskningscentre af international klasse

Siden 1991 har Danmarks Grundforskningsfond investeret betydelige midler i etable-

ringen af nye forskningscentre af høj international standard på grundlag af forslag fra

eksisterende forskningsmiljøer. Den gennemførte reform vil sikre, at Grundforsk-

ningsfonden kan videreføres i en ny periode og medvirke til fortsat fornyelse af dan-

ske forskningsmiljøer.

Reformen af forskningsrådssystemet førte til, at rådene blev opdelt i to kategorier

nemlig forskningsråd, der støtter fri grundforskning og forskningsråd, der støtter po-

litisk prioriteret strategisk forskning.

Grundforskning

Det Frie Forskningsråd (DFF) har til opgave at støtte forskningsaktiviteter baseret på

forskernes egne initiativer. DFF består af fem videnskabelige komitéer, der uddeler

støtte til forskning af høj kvalitet inden for alle faglige discipliner. Denne støtte vide-

refører en dansk tradition, hvor man på grundlag af ansøgninger fra forskerne i åben

konkurrence støtter forskning af højeste kvalitet.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2. Politiske forskningsprioriteringer

Strategisk forskning

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har til opgave at støtte forskning inden for po-

litisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder, samt at styrke det of-

fentlig-private forskningssamarbejde. DSF skal sikre, at strategisk udvalgte forsk-

ningsemner fremmes på en måde, som sikrer, at der kun gives støtte til forskning af

højeste kvalitet. Det Strategiske Forskningsråd præsenterede i foråret 2005 sit første

større initiativ med forslag til 10 forskningsområder, der vurderes at have de største

vækstpotentialer for Danmark.

Højteknologifonden

For at fremme den strategiske forskning og prioritering af forskning med betydelige

erhvervsmæssige perspektiver har regeringen oprettet Højteknologifonden. Formålet

med fonden er at styrke vækst og beskæftigelse ved at støtte strategiske og højtekno-

logiske forsknings- og innovationsprojekter af international klasse. En særlig målsæt-

ning herunder er at fremme forskning og innovation i SMV’er. Afkastet af fondens

grundkapital skal anvendes til at støtte nye strategiske projekter inden for f.eks. nano-

teknologi, bioteknologi og IKT.

Modernisering af institutionerne

Universiteterne

Formålet med en reform af universiteterne har været at forbedre rammerne og betin-

gelserne for, at universiteterne i højere grad kan styrke deres internationale konkur-

renceevne gennem kvalitetsudvikling, strategiske satsninger og prioriteringer.

Den nye ledelsesstruktur indebærer, at de kollegiale organer bestående af internt

valgte medlemmer erstattes af en uafhængig bestyrelse med en majoritet af eksterne

medlemmer, der udpeger rektoren. Universiteterne skal som noget nyt aktivt med-

virke til, at den nyeste viden spredes til det omkringliggende samfund.

Der lægges i den nye universitetslov vægt på, at universiteterne både internt og på

tværs af institutionsgrænserne stræber mod øget specialisering og mere bindende

former for samarbejde og konsortiedannelser for at opbygge nødvendig videnskabe-

lig kritisk masse.

Sektorforskningsinstitutionerne

Sektorforskningsinstitutionernes hovedopgave består i at levere forskningsbaseret

viden og rådgivning til relevante ministerier og myndigheder samt til det private er-

hvervsliv. Formålet med reformen har været at gøre sektorforskningsinstitutionerne

fagligt uafhængige af de relevante ressortministerier, så deres forskning og videnop-

bygning gennemføres på grundlagt af alment accepterede videnskabelige kriterier.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Menneskelige ressourcer

Flere ph.d.’ere

Regeringen besluttede i 2004 at øge bevillingerne til forskeruddannelse fra 2005, så-

ledes at det bliver muligt at øge det årlige optag fra 1.000 til 1.500 studerende i 2006.

Regeringen vil fremlægge planer for en gradvis fordobling af antallet af ph.d.-

studerende. Forøgelsen i antallet af ph.d.-studerende skal hovedsagelig ske inden for

det naturvidenskabelig, tekniskvidenskabelig og sundhedsvidenskabelige område.

Desuden skal der uddannes flere erhvervs-ph.d.’ere.

Talentpleje

Regeringen planlægger et særligt initiativ

EliteForsk,

der skal være et varemærke for

såvel eksisterende som nye initiativer inden for talentpleje af unge forskere. De nær-

mere retningslinier for initiativet er under udarbejdelse.

Mobilitet og internationalisering

Regeringen lægger vægt på at kunne tiltrække de bedste forskere – såvel danske som

udenlandske. Regeringen har med støtte fra EU, foreløbig for en treårig periode,

etableret et mobilitetscenter, der skal hjælpe udenlandske forskere, virksomheder og

forskningsinstitutioner med at skabe kontakt til danske forskningsmiljøer.

Regeringen planlægger også at lancere et særligt program, der giver mulighed for, at

særligt højt kvalificerede forskere kan ansættes på vilkår, der ligger uden for statens

almindelige løn- og ansættelsesvilkår.

Endvidere blev der i maj 2005 gennemført en ændring af den nye universitetslov, der

sikrer øget internationalisering af universiteternes uddannelsesprogrammer, herunder

bedre mulighed for øget studentermobilitet.

Videnoverførsel og innovation

De nyetablerede højteknologiske og mellem-højteknologiske virksomheder har tradi-

tionelt udgjort under 2 pct. af de samlede nyetablerede virksomheder, og de danske

virksomheder innoverer i mindre grad end en række andre europæiske lande,

jf. figur

2.1.

Danske virksomheder skal derfor blive bedre til at omsætte viden i nye produk-

ter og ny service.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Figur 2.1

Andel af virksomheder i Europa med innovative aktiviteter, 1998-

2000

Pct.

Kilde: EU-Kommissionen: "Innovation in Europe. Results for the EU, Iceland and Norway", publiceret i 2004.

Øget vægt på innovation og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren

EU’s landdistriktsforordning for 2007-2013, som der er opnået politisk enighed om,

sætter fokus på øget konkurrenceevne og innovation og dermed vækst og beskæfti-

gelse, jf. Lissabon-strategien. Med forordningen bliver det blandt andet på dansk op-

fordring muligt at yde støtte til innovation til små og mellemstore virksomheder og i

visse tilfælde også til store virksomheders deltagelse i innovationsprojekter.

Det er landdistriktsprogrammets primære mål, at der skabes det bedst mulige grund-

lag for levevilkårene og udviklingsmulighederne i landdistrikterne med særlig fokus

på yderområderne. De overordnede indsatsområder er udviklings- og erhvervsrettede

ordninger, miljø- og naturrettede ordninger, samt ordninger rettet mod landdistrikts-

udvikling generelt. Regeringen har udstukket rammerne for det danske landdistrikts-

program for 2006 og vil i efteråret 2005 se på rammerne for perioden 2007-2013, se i

øvrigt bilag 7.

Regeringen agter endvidere at ændre lov om tilskud til fremme af innovation, forsk-

ning og udvikling i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren med det formål at styrke

den markedsdrevne innovation samt bringe forskningsresultater hurtigere frem til

kommerciel udnyttelse. Regeringen vil dermed gøre innovationsloven endnu bedre til

at fremme innovationslyst i fødevaresektoren.

DEU

ICE

BEL

AUT

LUX

SWE

PRT

NLD

FIN

EU15

FRA

NOR

ITA

ESP

GRC

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

En sammenhængende plan for offentlig-privat samspil

Regeringen iværksatte i 2003 en handlingsplan med flere end 20 initiativer rettet mod

at skabe øget samspil mellem de offentlige forskningsinstitutioner og det private er-

hvervsliv. I lyset af indhøstede erfaringer er der blevet igangsat en række yderligere

nye initiativer som f.eks.:



Højteknologiske netværk

I 2004 igangsatte regeringen et nyt initiativ, der skal fremme partnerskaber mellem

private virksomheder og videninstitutioner. Netværkene skal give virksomheder og

institutioner bedre mulighed for at udvikle og sprede forskningsbaseret viden til brug

for udvikling af højteknologiske løsninger.



Regionalisering

I september 2004 lanceredes handlingsplanen ”Viden flytter ud – Vejen til højtekno-

logiske regioner”. Handlingsplanen understøtter en række eksisterende regionale ini-

tiativer, og indeholder derudover to nye:



”Regionale teknologicentre”, der skal styrke de regionale kompetencer der er

vigtige for regionens erhvervsliv, samt

”Regionale videnpiloter”, der skal fremme ansættelsen af højtuddannede i de

små og mellemstore virksomheder.



Teknologioverførsel fra offentlige forskningsinstitutioner

I 1999 ændrede Danmark sin lovgivning, således at det i dag er institutionerne, der

ejer rettighederne til de opfindelser, der gøres af personalet. Internationale sammen-

ligner viser imidlertid, at Danmark fortsat kommercialiserer offentlig forskning i

mindre grad end lande, der har længere erfaring på området.

I 2004 vedtog Folketinget en lov, der giver de offentlige forskningsinstitutioner lov

til at etablere og investere i kommercielle selskaber, som har til opgave at kommer-

cialisere offentlig forskning, med henblik på øget teknologioverførsel. Der er i perio-

den 2004-2008 afsat midler på Finansloven til at styrke indsatsen for teknologiover-

førsel fra offentlige forskningsinstitutioner.

Skatteincitamenter

150 pct. fradragsordning

Siden 2002 har virksomheder haft mulighed for et fradrag på 150 pct. ved støtte til

forskning og forskerskoler på universiteter og sektorforskningsinstitutter. Denne

ordning blev udvidet i 2004, således at små og mellemstore virksomheder fik mulig-

hed for at få et fradrag på 150 pct. for egne afholdte forsknings- og udviklingsudgif-

ter ved samarbejde med offentlige forskningsinstitutioner.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Beskatning af gæsteforskere

For at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere til danske virksomheder og

forskningsinstitutioner er der mulighed for at give skatterabat for udenlandske ek-

sperter.

Straksafskrivninger

Straksfradrag for udgifter til forskning. Dette initiativ medfører en skattemæssig be-

gunstigelse sammenlignet med aktivering og afskrivning af udgiften over en årrække

(svarende til en investering).

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 2.2. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)

Nationale IKT politiske initiativer

Digital forvaltning, Standardisering, eDage og Digital Signatur

Regeringen har udviklet retningslinier for standardisering i den offentlige sektor for

at sikre, at investeringer i IKT er målrettede på grundlag af fælles principper. Som

storindkøber af IKT-produkter bruger den offentlige sektor sin indkøbskraft til at

fremme brugen af åbne standarder. Standardisering er en løbende proces, der indtil

nu har ført til fælles beslutninger om brugen af en lang række standarder vedrørende

den offentlige sektors arbejdsgange og samspil med erhvervsliv og borgere. Som

konkrete eksempler på offentlige initiativer til at fremme brugen af IKT kan nævnes:



Ny strategi for digital forvaltning.

Regeringen og de kommunale parter offentliggjor-

de den 17. februar 2004 en ny strategi for digital forvaltning. Strategien med til-

hørende handlingsplan udstikker retningslinierne for digitalisering frem til 2006.

I strategien fremlægger regeringen og de kommunale parter en vision for digitali-

seringens rolle i at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med

høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.

eDage: 2003

og 2005.

Den første eDag er iværksat for at sikre, at digital kommu-

nikation mere er reglen end undtagelsen, når offentlige myndigheder kommuni-

kerer med hinanden. eDag2 bygger videre på den første eDag og sikrer, at bor-

gere, virksomheder og offentlige myndigheder får mulighed for at kommunikere

sikkert med hinanden, så også dokumenter, der indeholder fortrolige informati-

oner, kan udveksles digitalt.

Fælles offentlig borgerportal.

Den offentlige sektor er gået sammen om at vurdere

mulighederne for en fælles offentlig borgerportal, der kan fungere som borger-

nes samlede hovedindgang til hele den offentlige sektor, og hvor en lang række

offentlige tjenester bliver digitalt tilgængelige for borgerne.

Anvendelse af digitale signaturer.

Siden februar 2003 har alle borgere kunnet få en

gratis elektronisk underskrift til brug på internettet. Den digitale signatur baner

vejen for en lettere og mere sikker kommunikation med den offentlige digitale

forvaltning. Den digitale signatur binder således de offentlige selvbetjeningsløs-

ninger sammen og sætter borgere og virksomheder i centrum. Visionen er, at ”én

kode er nok”, når borgere og virksomheder skal i kontakt med det offentlige.

Den løsning Danmark har valgt er tilmed en ”åben” løsning, så også private

virksomheder kan benytte sig af infrastrukturen, når de har behov for sikker

kommunikation.

eFaktura.

Pr. 1. februar 2005 skal alle offentlige myndigheder kunne modtage og

sende regninger elektronisk. Alle virksomheder, der sælger til det offentlige, skal

sende regningen i elektronisk form. Regningerne baseres på en fælles offentlig

standard og kan derfor aflæses af det offentliges økonomisystem. Der arbejdes



“Digital kommunikation i den offentlige sektor” http://e.gov.dk/offentlige_projekter/edag2/edag1/index.html.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag



videre med fælles standarder og retningslinier for eHandel, som skal understøtte

offentlige indkøb via internettet.

Stort anlagt

digital forvaltningskampagne

(efterår 2005). Ni offentlige myndigheder

er gået sammen om at markedsføre digitale selvbetjeningsløsninger i en kampag-

ne, hvor mere end 70 andre myndigheder også deltager. Det er helt unikt, at så

mange myndigheder samarbejder om at få endnu flere danskere til at opdage de

mange muligheder, der er for at bruge nettet i kommunikationen med det offent-

lige. Kampagnen består af TV-reklamer, internetbannere, radiospots, avisannon-

cer samt en række lokale kampagnetiltag.

Sektorstrategier.

Stat, amter og kommuner er på flere områder gået sammen om at

lave fælles strategier for udvikling af digital forvaltning inden for en række sekto-

rer. Strategierne sætter fokus på samarbejdet mellem de forskellige offentlige

myndigheder og kombineres i flere tilfælde også med et fælles standardiserings-

arbejde og etablering af en sektorportal. Det gælder f.eks. inden for vej-, miljø-,

sundheds-, og socialområdet. Portalerne henvender sig til borgere, virksomheder

og de offentlige myndigheder. I de kommende år forventes flere sektorer at ud-

vikle fælles strategier og digitaliseringsprojekter.

Figur 2.2.

Andel dokumenter der modtages elektronisk i den offentlige sektor

E-doku-

menter fra

borgere

2002

2003

2004

E-dokumen-

2002

2003

ter fra virk-

somheder

2004

2002

E-doku-

menter fra

2003

myndigheder

2004

0,2

0,4

0,6

0,8

Mindst 25 pct .

Under 25 pct .

Ved ikke

Anm: Ved "dokumenter" ses der bort fra uformel e-post (f.eks. korte meddelelser, svar m.m.).

Kilde: Danmarks statistik, Den offentlige sektors brug af it.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Figur 2.3.

Elektronisk sags- og dokumenthåndtering i den offentlige sektor

Pct.

100

83 84

58 58

33 34

100

Elekt ronisk journali- Elekt ronisk

seringssyst em

dokument -

håndt eringssyst em

2002

2003

2004

Elekt ronisk

sagsst yring

Anm: Elektronisk sags- og dokumenthåndtering er defineret nærmere i Statistiske efterretninger.

Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it.

Figur 2.4.

Barrierer for digital forvaltning i den offentlige sektor

Svært at frigøre

ressourcer

2002

2003

2004

Mangel på fælles

2002

offentlige løsninger

2003

Eksisterende

2002

systemer svære at

2003

2004

integrere

Mangel på fælles

standarder

It-udgifter højere

end forventet

2002

2003

2004

2002

2003

2004

100

St or bet ydning

Nogen bet ydning

Anm: Figuren viser de fem mest betydningsfulde barrierer for digital forvaltning.

Kilde: Danmarks Statistik, Den offentlige sektors brug af it.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Figur 2.5a.

IKT–anvendelse fordelt på størrelse i ud-

valgte brancher 2004

Pct.

Figur 2.5b.

Virksomheder med It-systemer til ordre-

håndtering

Pct.

100

Simpel

100

40 40

36 35

63 66

I alt

10-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte

10-49

ansatte

2002

50-99

ansatte

2004

100+

ansatte

Udvidet

Integreret

Anm fig 2.5a: Opregnet baseret på virksomheder med 10+ ansatte i udvalgte brancher.

Kilde: Danmarks Statistik, Virksomhedernes brug af it 2004, særkørsel.

Figur 2.6a

Investeringer i It-FoU, 2003

Figur 2.6b

Innovationsaktive virksomheder i It-

erhvervene og de private byerhverv, 2003

Pct.

20%

100

78%

Privat FoU Inden for It

Offentlig Fou Inden for It

Øvrig FoU

Private byerhverv i alt

Telekommunikation

It-Industri

It-engroshandel

It-konsulentvirksomhed

Kilde fig. 2.6a: Dansk Center for Forskningsanalyse, IKT forskning i Danmark.

Kilde fig. 2.6b: Dansk Center for Forskningsanalyse, Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde - Forsknings-

statistik 2003, særkørsel.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

IKT tillid og -sikkerhed

Regeringen har formuleret følgende mål i den nationale it-sikkerhedsstategi:



Udvikling af en dansk it-sikkerhedskultur.



Sikring af en robust it- og teleinfrastruktur.



Minimering af konsekvenser af it-sikkerhedshændelser.



Begrænsning af nuværende og fremtidige it-sikkerhedsrisici.

Figur 2.7a.

Virusangreb hos borgere, virksomheder og

myndigheder

Pct. af internetbrugere

Figur 2.7b.

Antal udstedte certifikater til digital signa-

tur

Antal udst edt e licenser til digital signatur, i 1.000

Borgere

2002

Virksomheder Offentlige

sektor

2003

2004

2005

500

400

300

200

100

448

500

400

300

200

100

Mar. Aug. J

an. J

un. Nov. Apr. Sep.

2003 2003 2004 2004 2004 2005 2005

Anm fig. 2.7a: Der er tale om virusangreb med tab af data eller arbejdstab inden for de seneste 12 måneder. For

virksomheder og offentlige myndigheder er virusangreb karakteriseret ved at være af "generende" eller

"alvorlig" karakter.

Anm fig. 2.7b: Estimater på baggrund af ugentlige tal. Certifikat til digital signatur er et program, der installeres på

virksomheders eller privatpersoners computere. Digitale signaturer muliggør sikker kommunikation, dvs.

med elektronisk identifikation, underskrift og kryptering. Eksempler på brug er selvangivelse,

adgangskontrol på hjemmesider o.l..

Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningens brug af internet, Danske virksomheders brug af it, Den offentlige sektors

brug af it og TDC, 2005.

Infrastruktur - bredbånd

Rammebetingelser, der fremmer konkurrencen på markedet, og hvor offentlig finan-

siering undlades, anses som den mest effektive måde at sikre, at alle brugere får ad-

gang til et bredt udvalg af bredbåndsservices til en lav pris. En hovedudfordring er

bredbåndspriserne, der fortsat er relativt høje sammenlignet med resten af EU.

Handlingsplaner er under forberedelse på følgende områder:



Bredbåndsstrategi: en revideret bredbåndsstrategi forventes i 2005.



Overgang fra analog til digital broadcasting i 2009.

Undersøgelser og analyser er under udarbejdelse på følgende områder:



Identifikation af barrierer på IKT infrastrukturmarkedet, etablering af en multi-

platform infrastruktur og udbredelsen af nye teknologier.



Udviklingen i telesektoren og konvergensen med andre sektorer.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Figur 2.8a

ADSL-priser, juni 2004

Mdl. abonnement, DKK

Figur 2.8b

Befolkningens og virksomhedernes adgang

til bredbånd

Pct.

ESP

DEU

NOR

AUT

SWE

ITA

FRA

CHE

BEL

NLD

200

400

600

800 1.000 1.200

kbit/s

100

Befolkningen

2001

2002

Virksomheder

2003

2004

2005

79 82

100

Mbit/s

Anm fig. 2.8a: Priser inklusive moms. Undersøgelsen omfatter alene den tidligere monopoludbyder i hvert land.

Undersøgelsen tager ikke højde for dels forskelle i upstream-hastigheder, dels forskelle i landenes købekraft.

I Østrig og UK (512 kbit/s) opkræves en variabel trafikafgift, når abonnenten overskrider et fastsat

trafikforbrug pr. måned. I Belgien reduceres hastigheden til 64 kbit/s i den resterende del af en måned,

såfremt abonnenten overskrider et fastsat trafikforbrug på 400 MB (512 kbit/s) og 15 GB (3,3 Mbit/s).

Anm fig. 2.8b: For befolkningen forstås bredbånd som ADSL og anden fastnet-forbindelse (ex. kabelmodem).

For virksomheder forstås bredbånd som ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse.

Kilde a) Broadband Markets, Western European Tarifwatch, juni 2004 samt www.telenor.no og

www.tdc.dk.

og b)

Danmarks Statistik, Befolkningens brug af internet og Virksomhedernes brug af it.

IKT-færdigheder og eLæring

Det højteknologiske samfund stiller krav til kompetencerne. Det er regeringens mål,

at IKT-kompetencerne i samfundet skal styrkes for at understøtte IKT-anvendelsen.

Det gælder både kompetencer til avancerede IKT-funktioner og de brede IKT-

kompetencer i befolkningen. Et vigtigt indsatsområde er derfor udviklingen af fær-

digheder i og ved hjælp af IKT.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Figur 2.9.

Nyuddannede med it-uddannelse

Antal

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

252

268

356

1.024

568

278

272

416

1.664

723

420

294

454

3.205

2.087

849

1.078

1.402

530

412

405

997

360

392

7.000

6.000

5.000

4.000

2.994

3.000

2.000

1.000

1999

2000

2001

2002

2003

Lange videregående uddannelser

Bachelor

Mellemlange videregående uddannelser

Kort e videregående uddannelser

Erhvervsfaglige prakt ik- og hovedforløb

Anm: Opgørelsen er baseret på personer med fuldført it-uddannelse i perioden fra 1/10 til 1/10 i året

(tværsnitsår).

Kilde: Danmarks Statistik, Integrerede elevregister (INTE).

Figur 2.10.

Brug af internet til uddannelsesformål

Pct.

Virksomhederne

2002

2004

Befolkningen

2005

Anm: Virksomhederne blev spurgt, hvorvidt de brugte internettet til oplæring og uddannelse af personale.

For befolkningens vedkommende er der spurgt, om man i den seneste måned havde brugt internettet

til kurser og uddannelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it og internet..

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 2.3. Iværksætteri

De væsentligste iværksatte initiativer inden for det seneste år er især sket inden for

områderne finansiering samt rådgivning og iværksætterkultur.

Igangsatte initiativer

Kom-i-gang-lån

Regeringen lancerede i december 2004 en ny lånegarantiordning kaldet kom-i-gang-

lån rettet mod iværksættere. Gennem ordningen kan iværksættere låne op til 500.000

kr. i udvalgte pengeinstitutter med en tilknyttet statslig kaution. Samtidig får iværk-

sætterne tilbud om rådgivning. Ordningen er pilotprojekt og skal et supplement til

den eksisterende lånegarantiordning (Vækstkaution).

Iværksætterfonden

Regeringen har sammen med private og finansielle investorer oprettet en venture-

fond, der skal investere i nye virksomheder i de allertidligste faser. Fonden har en

samlet grundkapital på �½ mia. kr. Heraf er over 300 mio. kr. reserveret til nye inve-

steringer. Staten og Vækstfonden har indskudt i alt 150 mio. kr. i fonden.

Handlingsplan for risikovillig kapital

Regeringen fremlagde i januar 2005 en handlingsplan for risikovillig kapital. Den sig-

ter mod, at investeringer i unoterede aktier løftes med 30 mia. kr. inden 2010. Blandt

initiativerne i handlingsplanen kan nævnes: 1) En ny mulighed for etablering af alter-

native markedspladser og 2) Enklere regler for erhvervsudviklingsforeninger.

Rådgivning og iværksætterkultur

Væksthuse (idéværksteder). Der er i 2004 og 2005 etableret tre væksthuse i tilknyt-

ning til et universitet eller en videregående uddannelsesinstitution. Her kan studeren-

de udvikle og afprøve en produkt- eller forretningsidé og få sparring fra erfarne er-

hvervsfolk.

It-væksthus

Primo 2005 har regeringen sammen med Hovedstadens Udviklingsråd taget initiativ

til etablering af et it-væksthus i Ørestaden. I væksthuset samles studerende, nye virk-

somheder og udviklingsprojekter fra eksisterende virksomheder.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Erhvervssparring

Staten yder tilskud til etablering af 30 – 40 lokalt forankrede iværksætterklubber,

hvor erfarne erhvervsfolk og succesfulde iværksættere gratis stiller op som mentorer

for nye iværksættere. Der er hidtil etableret 6 klubber med 250 medlemmer.

Planlagte initiativer

Skattelempelse for vækstiværksættere

Regeringen vil fremsætte forslag om, at innovative vækst-iværksættere får mulighed

for 3 års lettelse i beskatningen efter det tidspunkt, hvor virksomheden har fået over-

skud og dermed skal til at betale skat. Formålet er at tilskynde til yderligere vækst og

investeringer. Regeringen vil afsætte en ramme på 200 mio. kr. årligt til ordningen.

Nemmere at starte og drive ny virksomhed

Regeringen vil lancere et program for afbureaukratisering, som skal sikre, at de ad-

ministrative byrder ved virksomhedsstart og drift begrænses mest muligt.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 2.4. Uddannelse

Planlagte initiativer for ungdomsuddannelserne

Et forstærket fokus på erhvervsuddannelse

Der er identificeret følgende 5 centrale udfordringer:



Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse



Der skal være nok praktikpladser



Erhvervsuddannelserne skal indrettes, så de er attraktive og kvaliteten i top –

både i forhold til unge med gode faglige forudsætninger og unge med svage

forudsætninger



Der skal være den rette balance mellem hensynet til nutidens og fremtidens

arbejdsmarked i erhvervsuddannelserne



Erhvervsuddannelserne skal følge med udviklingen på arbejdsmarkedet, så

nye brancher og jobområder dækkes af uddannelse.

Regeringen vil nedsætte to udvalg, der skal fremkomme med forslag til, hvorledes

udfordringerne imødekommes:



Et udvalg, som skal fremlægge forslag til en handlingsplan for, hvordan man kan

nå målet om, at mindst 85 pct. og mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i hen-

holdsvis 2010 og 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse.

Et udvalg, der skal udarbejde en fremtidssikring af erhvervsuddannelsernes ind-

hold, struktur og styring.



Mesterlæreren genindføres

Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende mulig-

heder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser. Initiativet skal bidrage til, at der etab-

leres 3.000 ekstra pladser praktikpladser med udgangen af 2006 samt at mindst 95

pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse.

Ordningen forventes indført pr. 1. juli 2006, hvorved en elev kan indgå en uddannel-

sesaftale med en virksomhed og gennemføre praktisk oplæring i virksomheden i den

første del af uddannelsesforløbet. Dette vil helt eller delvist erstatte grundforløbet.

Omfanget af eventuel skoleundervisning som supplement til den praktiske oplæring

aftales for hver enkelt elev af virksomhed, elev og skole i samarbejde. I nogle uddan-

nelser og i nogle virksomheder vil der være et minimalt eller intet behov for supple-

rende skoleundervisning, mens der i andre uddannelser og virksomheder kan være

behov for enkelte, nødvendige elementer af skoleundervisning. Elevens forudgående

kompetencer spiller også en rolle for behovet for en eventuel skoleundervisning.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Der indføres fra 1. januar 2007 en praktikadgangsvej til social- og sundhedsuddan-

nelsen og den pædagogiske grunduddannelse ved siden af skoleadgangsvejen som en

parallel til praktikadgangsvejen i erhvervsuddannelserne. Ordningen går ud på, at ele-

ver kan optages til uddannelsen på grundlag af en ansættelsesaftale med vedkom-

mende ansættelsesmyndighed eller private leverandør til en offentlig myndighed af

personlig og praktisk hjælp.

I dag kan elever kun optages af en skole, som efterfølgende placerer eleverne hos de

arbejdsgivere, som stiller praktikpladser til rådighed. Ansættelsesmyndighederne kan

som udgangspunkt ikke selv vælge hvilke elever, de vil ansætte. Fremover får skoler-

ne pligt til at optage elever, der har indgået aftale om ansættelse på et praktiksted.

For yderligere at styrke uddannelsesmulighederne for praktisk orienterede unge ind-

går det i lovforslaget, at de to uddannelser fra 1. juli 2006 skal kunne påbegyndes en-

ten med et praktikophold eller med et skoleophold efter elevens og praktikstedets

fælles valg uanset om eleven er optaget ad praktik- eller skoleadgangsvejen.

En ny ungdomsklasse

Gennem en fremrykket og forstærket vejledning vil det blive hovedreglen, at unge i

fremtiden påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den mindre gruppe

unge, som ikke er klar hertil på grund af manglende valgkompetence, utilstrækkelige

faglige færdigheder og unge, som falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse, vil

blive tilbudt undervisning i en ungdomsklasse.

Undervisningen i ungdomsklassen vil i fremtiden være målrettet den gruppe unge,

som har behov for et særligt undervisnings- og afklaringsforløb for at kunne vælge,

påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Formålet er at opkvalificere de

unge fagligt, således at de kan imødekomme kravene i ungdomsuddannelserne og

blive sikre i deres uddannelsesvalg. Optagelsen i ungdomsklassen sker efter indgåen-

de vejledning fra ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvis forudgående godkendelse

ikke er forudsat.

Igangsatte initiativer for de videregående uddannelser

Udviklingskontrakter

Universitetsloven giver universiteterne flere frihedsgrader. Universiteterne er blevet

selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt flertal, ekstern bestyrelsesfor-

mand og ansatte ledere. Det centrale styringsredskab er udviklingskontrakterne, der

skal beskrive universitetets strategiske mål, midler og indsatsområder og være centre-

ret om universitetets kerneområder. Udviklingskontrakten skal indeholde kvantitative

og målbare indikatorer. Udviklingskontrakterne for perioden 2006 – 2009 skal for-

handles på plads i starten af næste år. Blandt regeringens målsætninger er, at sam-

menhængen mellem uddannelser og aftageres behov skal styrkes i udviklingskontrak-

ten.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Specifikke adgangskrav og nyt optagelsessystem

Optagelsen på en universitetsuddannelse forudsætter en adgangsgivende gymnasial

eksamen. Til de fleste uddannelser skal ansøgerne endvidere opfylde visse specifikke

adgangskrav, f.eks. et gymnasialt B-niveau i engelsk, for at kunne læse engelsk på

universitetet eller matematik på gymnasialt A-niveau for kunne læse til civilingeniør.

Fra optaget 2008 forenkles og skærpes de specifikke adgangskrav, så der skabes stør-

re sammenhæng mellem udgangsniveau på de gymnasiale uddannelser og indgangs-

niveauet på universiteterne. Forenklingen giver sig blandt andet udtryk i, at samme

uddannelse på forskellige universiteter får samme specifikke adgangskrav. Herudover

medfører skærpelsen, at der vil blive krævet gymnasialt A-niveau i det valgte sprog

for at kunne læse det på universitetet.

Friplads og stipendieordning

Ved en ændring af universitetsloven fra maj 2005 blev der etableret en friplads- og

stipendieordning for de bedste udenlandske studerende på universiteterne, for bedre

at kunne tiltrække højt kvalificerede studerende fra udlandet til relevante uddannel-

ser. Med ordningen får universiteternes bestyrelser mulighed for at prioritere på hvil-

ke faglige områder, de vil tiltrække dygtige studerende uden for EU/EØS. Ordnin-

gen er gældende fra 2006.

Flere og bedre ingeniører

Regeringen fremlagde i maj 2005 ”Flere og bedre ingeniører”, der giver en række

konkrete bud på, hvordan søgningen til ingeniøruddannelser kan forbedre og hvor-

dan ingeniøruddannelserne kan styrkes. Konkret vil der i løbet af foråret 2006 blive

igangsat en imagekampagne, der skal stimulere søgningen allerede fra optaget som-

meren 2006. Der vil også blive nedsat et internationalt panel af udenlandske eksper-

ter, der skal give gode råd og inspiration til de danske ingeniøruddannelser, der kan

styrke den samlede uddannelsesindsats.

Styrke udviklingen af den videregående uddannelsessektor udenfor universi-

teterne

Regeringen har allerede styrket udviklingen af den videregående uddannelsessektor

udenfor universiteterne, blandt andet ved at styrke erhvervsakademierne og etablere

stærke og fagligt brede centre for mellemlange videregående uddannelser. Der lægges

vægt på et tæt og dynamisk samspil mellem teori og praksis i fremadrettede og attrak-

tive korte og mellemlange videregående uddannelser.

Folketinget vedtog i 2004, at Centrene for videregående uddannelse skal kunne få

betegnelsen University College, forudsat de opfylder betingelserne om at samle en

større kapacitet. Betegnelsen har præciseret krav til og grundlag for institutionernes

videnomsætning.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Planlagte initiativer for de videregående uddannelser

Evaluering af ph.d. uddannelse

Regeringen har planlagt en udvidelse af ph.d.-optaget med 50 pct., og i regerings-

grundlaget fremgår det således, at rekrutteringen årligt skal fordobles fra de nuvæ-

rende ca. 1.200 ph.d.er.. Dansk forskeruddannelse blev sidst evalueret i 1999, og der

er netop igangsat en ny evaluering, hvis formål er at undersøge den danske ph.d.-

uddannelses organisering, struktur og kvalitet. Resultatet af evalueringen skal forelig-

ge i februar 2006.

Oplevelsesøkonomi

En arbejdsgruppe under videnskabsministeriet om ”Uddannelser til oplevelsesøko-

nomien” betegner det aktuelle uddannelsesbillede inden for oplevelsesøkonomien

som flimrende og præget af for meget spredt fægtning og for lidt samarbejde og ko-

ordination. Arbejdsgruppen peger på behovet for et markant kompetenceløft i ople-

velsessektoren forstået som professionalisering af ledelse og organisation og en mere

systematik uddannelsesmæssig sammentænkning af merkantile, humanistiske og

kreative uddannelser. Som opfølgning på arbejdsgruppens arbejde med at afdække

behovet for nye uddannelser inden for oplevelsesøkonomien planlægger ministeriet

at igangsætte en udbudsrunde vedr. nye kandidatuddannelser inden for oplevelses-

økonomi i efteråret 2005 med henblik på, at der udvikles en række kandidatuddan-

nelser, som målrettes oplevelsesøkonomiens kompetencebehov.

Målrettet uddannelsesforskning

Det er besluttet at oprette et nationalt forum for uddannelsesforskning. Der afholdes

en konference herom i efteråret 2005. På konferencen skal man blandt andet drøfte

etableringen af en professionel videncenterfunktion om uddannelsesforskning, så vi

får samlet de vigtigste trends indenfor dansk og international forskning på området

og kan sørge for en effektiv videnpredning. Et sådant videncenter, der også kaldes et

clearinghouse, skal blandt andet opsamle, vurdere og formidle vigtige danske og

udenlandske forskningsresultater.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

3. Det indre marked og effektiv konkurrence

Bilag 3.1. Brancher med tegn på konkurrenceproblemer

Udpegning af brancher med konkurrenceproblemer

Konkurrencestyrelsen udpeger brancherne med konkurrenceproblemer ud fra en ba-

gatelgrænse, et sæt af konkurrenceindikatorer og Konkurrencestyrelsens vurdering af

konkurrencen i branchen.

Bagatelgrænsen er todelt. Den ene del går på branchens samlede omsætning. Den

anden del går på antal ansatte i branchen. Minimumskravet til branchens samlede

omsætning er 500 mio. kr. pr. år. Det samlede antal ansatte skal minimum udgøre

600.

Udpegningen af brancherne med konkurrenceproblemer sker i første omgang helt

kvantitativt. Det sker ud fra et antal konkurrenceindikatorer,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Konkurrenceindikatorer i udpegning af brancher med konkurrenceproblemer

Kriterium for markering i

tabel 3.2

Offentlig regulering

Konkurrence begrænset af

offentlig regulering, JA=1,

NEJ=0.

Fire største virksomheder

andel af omsætning

(CR4)>80 pct.

Importkorrigeret CR4>50 pct.

Årlig tilgangsrate lavere end

3 pct. i fremstilling og 8 pct. i

andre erhverv

Mobilitet lavere end 10 pct.

pr. år

Spredning i produktivitet 25

pct. større end gennemsnit

over brancher i Danmark

Lønpræmien 15 pct. højere

end lønpræmie i møbelindu-

strien i Danmark

Afkastningsgrad 50 pct. høje-

re end gennemsnit over

brancher i Danmark

Prisindeks 3 pct. point højere

end EU9-gennemsnit

Konkret vurdering

Forkortelse i

tabel 3.2

Antal point i

udpegning

Koncentration

Importkorrigeret koncentration

Tilgangsrate

Mobilitet af markedsandele

Spredning i produktivitet

Lønpræmier

Afkastningsgrad

Prisniveau

Konkurrencestyrelsens vurdering

–

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

I forhold til sidste år er der kun sket marginale justeringer i konkurrenceindikatorer-

ne. En indikator for afkastningsgraden i Danmark i pct. af gennemsnittet for EU9 er

udgået. Årsagen er manglende data.

Desuden er de danske importkvoter ikke blevet opdateret. Det sidste betyder, at im-

portkorrektionen af koncentrationen fortsat sker med branchernes importkvoter for

2000. Årsagen er her, at Danmarks Statistik ikke har lavet branchefordelte import-

kvoter for senere år.

Fælles for de enkelte kvantitative konkurrenceindikatorer er, at de ofte, men ikke al-

tid, siger noget om konkurrencen i branchen. Når alle indikatorer vurderes i sam-

menhæng, giver de imidlertid som regel et godt grundlag for at vurdere konkurren-

cen i en branche.

F.eks. er en høj koncentration ikke altid udtryk for ringe konkurrence. En høj kon-

centration er blandt andet helt naturlig i brancher med store skalafordele. Men hvis

branchen også har en lav mobilitet, en høj indtjening, en lav tilgangsrate og en høj

lønpræmie, tyder det på, at konkurrencen er slap.

Konkurrenceindikatorerne indgår i et pointsystem, hvor brancherne opnår en marke-

ring, hvis en given konkurrenceindikator er større end en vis grænse. Hver markering

giver et, to eller tre point. Summen af pointene udgør branchens samlede konkurren-

ceevne. Flere point udtrykker således større konkurrenceproblemer (svagere konkur-

rence).

En branche er kvantitativt udpeget, hvis branchen opnår en samlet konkurrencescore

på mindst 60 pct. af det mulige antal point.

Endelig indgår der en vurdering i udpegningen, som i nogle tilfælde er udslagsgiven-

de for branchens placering. Vurderingen bygger primært på, om styrelsen, Konkur-

rencerådet eller EU Kommissionen har haft konkurrencesager i den pågældende

branche.

Antal brancher med konkurrenceproblemer

Antallet af brancher med tegn på konkurrenceproblemer er i år faldet til 53. De ud-

pegede brancher, og årsagerne til at brancherne er udpeget, fremgår af

tabel 3.2.

På

Konkurrencestyrelsens hjemmeside findes en beskrivelse af, hvilke brancher der er

udgået, og hvilke der er nye i forhold til sidste års udpegning.

Tabel 3.2

Brancher med tegn på konkurrenceproblemer, 2005

Råstofudvinding

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Udvinding af råolie og naturgas

Nærings- og nydelsesmidler

Svine- og kreaturslagterier

Fjerkræslagterier

Forarbejdning og konservering

af kartofler

Sukkerfabrikker og -

raffinaderier

Bryggerier

Mineralvandsfabrikker m.v.

Mejerier

Tobaksfabrikker

Papir og grafisk virksomhed

Udgivelse af bøger, brochurer

m.v.

Udgivelse af dagblade

Kemisk industri

Fremstilling af raffinerede mi-

neralolieprodukter

Fremstilling af industrigasser

Byggematerialer og lerindu-

stri

Fremstilling af plader, ark, rør

og slanger samt profiler af plast

Cementfabrikker

Asfalt-, tagpap- og stenuldsfa-

brikker m.v.

Fremstilling af låse og metal-

beslag

Afbrydere, relæer og sikringer

Detailhandel

Apoteker

Forsyningsvirksomhed

Elforsyning

Gasforsyning

Varmeforsyning

Vandforsyning

Transport

Jernbaner

Taxikørsel

Ruteflyvning

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Charterflyvning,

taxiflyvning

m.v.

Anden hjælpevirksomhed ifm.

skibsfart (havne)

Lufthavne m.v.

Sø- og kysttransport

Finansielle virksomheder

Banker, sparekasser og an-

delskasser

Finansiel leasing

Anden kreditformidling

Finansielle institutioner

Livsforsikring

Pensionsforsikring

Anden forsikringsvirksomhed

Anden servicevirksomhed ifm.

pengeinstitutter og finansie-

ringsvirksomhed

Servicevirksomhed ifm. forsik-

ringsvirksomhed

Liberale erhverv

Advokatvirksomhed

Praktiserende læger

Praktiserende tandlæger og

kliniske tandteknikere

Sundhedsvæsen i øvrigt

Andre serviceerhverv

Engroshandel med medicinal-

varer og sygeplejeartikler samt

læge- og hospitalsartikler

Postvæsen

Udstykning af fast ejendom

Formidling og udlejning af fast

ejendom

Lotteri- og anden spillevirk-

somhed

Reparation og vedligeholdelse

af biler

Lossepladser og forbrænding

Teknisk afprøvning og analyse

Film- og videoformidling

Radio og tv-virksomhed

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Anm: Hvis en branche er udpeget på en indikator efter kriterierne i tabel 3.1., er det markeret med et X. O

står for offentlig regulering, K står for koncentration, IK står for importkorrigeret koncentration, T står for

tilgang, M står for mobilitet, SP står for spredning i produktivitet, L står for lønpræmier, A står for afkast-

ningsgrad, P står for priser og V står for Konkurrencestyrelsens vurdering. Se også tabel 3.1.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 3.2. De danske nettoforbrugerpriser

Som anført under afsnit 3 i det nationale reformprogram ligger Danmarks nettopris-

niveau 6 pct. over gennemsnittet for EU-9

. Nedenstående

tabel 3.3

giver et indtryk

af, hvilke varer der trækker prisniveauet op, og hvilke varer der omvendt trækker

prisniveauet ned.

Tabel 3.3

Danske nettoforbrugerpriser, indeks EU9=100

Danske priser højere end EU9

Børneinstitutioner m.v. (1)

Hoteller m.v.

Personlig pleje m.v. (1)

Læskedrikke

Autoreservedele

Bøger, tidsskrifter og aviser

Finansielle tjenester, herunder forsikring

Kollektiv transport

Rejser

Alkoholiske drikke

Ris og pasta

Grøntsager

Smykker, juveler m.v.

Sports- og fritidsudstyr

Brød og kornprodukter

Medicin og sundhed (1)

Restauranter

Radio- og tv-udstyr

Forsendelse af breve (2)

Fritid og kultur

Mælk, smør og yoghurt (3)

Boligudgifter

Hvidevarer og el-apparater

Sukkerprodukter, chokolade og is

Benzin

Frugt

Kød

Beklædning

Fisk

Olie og fedt

Danske priser lavere end EU9

Øl

Autodiesel (4)

Fyringsolie (4)

2001-2003

130

127

123

121

120

119

118

117

112

111

109

107

106

105

104

103

101

De 9 lande er Danmark, Sverige, UK, Tyskland, Nederlandene, Finland, Belgien, Italien og Frankrig. Udgangspunk-

tet for at beregne nettoprisindeksene er Eurostats priser fra det såkaldte PPP-samarbejde, som har stået på i over 30

år og omfatter en lang række lande.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Møbler, gulvbelægning

Kaffe, te og kakao

Kommunikation

Elektricitet (5)

Transportmidler (6)

Planter og blomster

Anm:

1) Forskellige grader af brugerbetaling kan betyde, at priserne ikke er helt sammenlignelige.

2) Priserne er for 2002-2004.

3) Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Nederlandene og UK.

4) Priserne er gennemsnit for 2003 og 2004, inkl. midlertidige tilbud.

5) Danmark sammenlignet med EU bortset fra Sverige.

6) Danmark sammenlignet med EU15 for hh. 2001-2002 og 2002-2003.

Kilde: Eurostat, OECD samt Finansministeriets beregninger.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 3.3. Uddybning af regeringens konkurrencepolitiske initi-

ativer

Igangsatte initiativer

Ændring af de konkurrencebegrænsende regler

I sommeren 2004 fremlagde en tværministeriel arbejdsgruppe en rapport, som anbe-

falede ændringer af en række

konkurrencebegrænsende regler

på forskellige områder. På

flere af områderne er arbejdet med at ændre reglerne allerede begyndt. De næste år

følger en række nye initiativer.

Forbedring af tilbudsloven

Hermed øges konkurrencen, og de administrative byrder reduceres. Der er endvidere

sket en yderligere liberalisering af lukkeloven.

Øget liberalisering af infrastrukturer

Herunder mål om liberalisering og effektivisering af affaldssektoren og forslag til at

modernisere reguleringen og organiseringen af vandsektoren. Derudover er eneretten

til udbringning af breve blevet nedsat til kun at gælde breve under 50 gram.

Derudover er der fremlagt initiativer til at gøre den

offentlige markedsadfærd mere konkur-

rencepræget,

ligesom der er fremlagt initiativer til fremme af den

økonomiske åbenhed i

forhold til udlandet.

Planlagte initiativer

Det overvejes at skærpe efterforskningsinstrumenterne i konkurrenceloven med

henblik på at udvide mulighederne for at

bekæmpe

karteller.

Det undersøges således, hvilke fordele og ulemper, der er ved at gøre det muligt for

konkurrencemyndighederne også at gennemføre kontrolundersøgelser i private hjem

tilhørende en virksomheds medarbejdere. Dette vil gøre dansk konkurrencelov

overensstemmende med EU’s regler om kontrolundersøgelser.

Danmark vil endvidere undersøge behovet for at indarbejde et leniencyprogram, som

giver mulighed for at tilbyde bødereduktion eller bøde-immunitet, hvis en virksom-

hed frivilligt afslører et kartel overfor konkurrencemyndigheden. Næsten alle med-

lemslande i EU og Kommissionen har allerede et leniencyprogram.

Danmark var det første medlemsland, der implementerede de nye udbudsdirektiver

og herved fik gavn af de mere fleksible og klarere regler for EU-udbud.

For bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdien er loven om indhentning

af tilbud i bygge- og anlægssektoren netop blevet revideret (L338/2005). Revisionen

har som sit vigtigste formål at spare ressourcer for tilbudsgiverne (gennem øget gen-

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

nemsigtighed om konkurrencegrundlaget og øget retssikkerhed) og for udbyderne

(ved mere fleksible procedurer for tilbudsindhentning og regelforenkling).

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

5. Den danske beskæftigelsespolitik

Bilag 5.1. Bemærkninger til Rådets henstillinger (2004) til Dan-

mark

Flere reformer er under forberedelse, men følgende kan fremhæves:

Arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal forbedres

Regeringen har gennemført henstillingen om en yderligere nedsættelse af det generel-

le skattetryk for arbejdsindkomster, samtidig med at konsolideringen af budgettet

fastholdes ved i foråret 2004 at fremskynde planlagte lempelser af indkomstbeskat-

ningen, dels via indførelse af beskæftigelsesfradrag, som tilskynder til at tage arbejde,

dels via forhøjelse af mellemskattegrænsen, som tilskynder personer til at arbejde me-

re.

Flere mennesker skal ud på arbejdsmarkedet, og arbejde skal være et reelt

valg for alle

Henstillingen om at videreføre en sammenhængende strategi for aktiv aldring, her-

under fjernelse af incitamenter til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er

blevet gennemført, idet regeringen har afsat 7 mio. kr. til en holdningskampagne, der

skal bidrage til en senere og mere gradvis tilbagetrækning. Fra 2004 er der endvidere

indført regler om opsat pension, således at ældre, der har nået folkepensionsalderen,

kan vælge at udskyde folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet mod sene-

re at få forhøjet den løbende folkepension. Derudover er der tegn på, at reformen af

efterlønnen gennemført i 1998 begynder at virke. Den allerede relativt høje beskæfti-

gelsesfrekvens blandt ældre arbejdstagere (55-64-årige) er yderligere steget (fra 55,5

% i 1999 til 60,2 % i 2003) inden for de seneste år, og den nuværende tilbagetræk-

ningsalder er fortsat meget høj i sammenligning med tallene for EU. Tilbagetræk-

ningsordninger og finansielle incitamenter for at forblive på arbejdsmarkedet forven-

tes at indgå i den politiske debat efter Velfærdskommissionens rapport.

Med hensyn til henstillingen om at revidere skattesystemet og overførselsindkomst-

ordninger for at sænke marginalskatterne og forbedre incitamenterne for lavtløns-

grupperne til at arbejde har regeringen som nævnt blandt andet fremskyndet planlag-

te skattenedsættelser i foråret 2004. Heri er også inkluderet et indkomstskattefradrag

med henblik på at øge incitamenterne til at arbejde for lavindkomstgrupper.

Regeringen har endvidere fortsat sit arbejde med at øge incitamenterne til at arbejde i

forhold til at være på kontanthjælp. For ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp,

er det vedtaget, at hvis ikke en ægtefælle har haft ordinært arbejde i 300 timer inden-

for en periode på to år, bliver den pågældende betragtet som reelt hjemmegående –

og dermed ikke som værende til rådighed for arbejdsmarkedet – hvorved kontant-

hjælpen falder bort for den pågældende. Regeringen vil i 2005 iværksætte et service-

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

eftersyn af beskæftigelsespolitikken, som blandt andet er rettet mod særregler på

dagpengeområdet, der hæmmer fleksibilitet, en skærpelse af rådighedsforpligtelsen

og effektivisering af jobformidlingen.

Regeringen har også taget initiativer med hensyn til henstillingen om at overvåge

konsekvenserne af de seneste reformer vedrørende integration af indvandrere på

arbejdsmarkedet, især mht. indsatsen for at give den nødvendige grunduddannel-

se, som er en forudsætning for at opfylde kravene for at få et job. Regeringen

indgik i sommeren 2005 en politisk aftale om integrationspakken ”En ny chance

for alle”, som indeholder en række initiativer der ventes at øge antallet af indvan-

drere og efterkommere i beskæftigelse. Samtidig har regeringen taget initiativ til

forskellige effektmålinger, herunder oprettelsen af et overvågningssystem, der

skal bidrage til en analyse af resultaterne og følgerne af den danske integrations-

indsats. Integrationspakken ”En ny chance for alle” indebærer en lang række for-

slag, der skal sikre en forbedret integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Det indgår blandt andet som et led i pakken, at alle unge mellem 18 og 25 skal

have en uddannelse, og at udlændinge omfattet af integrationslovens personkreds

nu skal omfattes af en integrationskontrakt indtil den enkelte udlænding opnår

tidsubegrænset opholdstilladelse. Kontrakten indebærer blandt andet, at man

forpligter sig til at lære dansk og gøre en indsats for at komme i beskæftigelse.

Investeringer i menneskelige ressourcer og livslang læring skal øges og gøres

mere effektive

Med hensyn til henstillingen om at overvåge udviklingen inden for erhvervsuddan-

nelser i lyset af de seneste forhøjelser af uddannelsesgebyrer har Statsministeren i

september 2004 nedsat et trepartsudvalg med arbejdsmarkedets parter med det for-

mål at analysere det nuværende system og udarbejde anbefalinger til fremtidige æn-

dringer af det erhvervsfaglige uddannelsessystem. Det har været fremme, at deltagel-

sen i offentligt finansierede erhvervsfaglige videreuddannelser er faldet, muligvis som

et resultat af at der er indført betaling for undervisningen. Et af formålene med den-

ne betaling har været at kvalificere efterspørgslen og forbedre kvaliteten af undervis-

ningen. Statistikkerne viser da også, at Danmark hører til topgruppen med hensyn til

udgifter til erhvervsfaglig efteruddannelse pr. arbejdstager (det dobbelte af EU-

gennemsnittet).

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 5.2. Udvalgte fællesskabsindikatorer

Indikatorerne er fastlagt af Rådet (beskæftigelsesministre) til brug for overvågning af

medlemslandenes opfyldelse af retningslinierne.

Tabel 5.3.

Fællesskabsindikatorer

Indikator

2000

2001

2002

2003

EU-15

(2003)

64,4

72,6

56,0

41,7

51,6

32,2

8,1

7,4

9,0

7,3

7,7

6,9

1,6

16,6

0,3

0,1

0,6

61,4f

EU-25

(2003)

63,0

70,8

55,1

40,2

50,3

30,8

9,1

8,3

10,0

8,1

8,6

7,7

1,7

15,7

0,3

0,1

0,5

61,0f

61,5f

60,5f

Beskæftigelsesfrek. 15-64-årige (1)

Beskæftigelsesfrek. 15-64-årige, mænd

Beskæftigelsesfrek. 15-64-årige, kvinder

Beskæftigelsesfrek. 55-64-årige

Beskæftigelsesfrek. 55-64-årige, mænd

Beskæftigelsesfrek. 55-64-årige, kvinder

Ledighed, total (2)

Ledighed, mænd

Ledighed, kvinder

Ungdomsledighed 15-24-årige, total (3)

Ungdomsledighed 15-24-årige, mænd

Ungdomsledighed 15-24-årige, kvinder

Kønsforskelle, ledighed (kvinder-mænd)

(4)

Kønsforskelle, beskæftigelse (mænd-

kvinder) (5)

Ændring i arbejdsudbud, total (6)

Ændring i arbejdsudbud, mænd

Ændring i arbejdsudbud, kvinder

Tilbagetrækningsalder i gnst., total (7)

Tilbagetrækningsalder i gnst., mænd

Tilbagetrækningsalder i gnst., kvinder

Forskel i ledighed ml. EU borgere og ikke

EU borgere (8)

Arbejdsløshedsfælden (9)

Langtidsledige, total (10)

Langtidsledige, mænd

Langtidsledige, kvinder

Beskatning af lavindkomster (11)

Kønsforskelle, løn (12)

Andel 18-24-årige med højst 9. kl., total

(13)

Andel 18-24-årige med højst 9. kl., mænd

Andel 18-24-årige med højst 9. kl., kvinder

Udd.niveau for 22-årige, total (14)

Udd.niveau for 22-årige, mænd

Retningslinie 17

76,3

76,2

80,8

80,2

71,6

72,0

55,7

58,0

64,1

65,5

46,6

49,7

4,4

4,3

4,1

3,9

4,8

4,9

Retningslinie 18

5,0

5,7

4,9

5,6

5,0

5,9

0,7

9,2

1,0

8,2

75,9

80,0

71,7

57,9

64,5

50,4

4,6

4,4

4,7

5,3

6,4

4,1

0,3

8,3

-0,3

-0,2

-0,4

60.9

61,9

59,8

75,1

79,6

70,5

60,2

67,3

52,9

5,6

5,3

5,9

6,8

7,5

6,1

0,6

9,1

-0,1

0,2

-0,4

62,1e

62,3

62,0

-0,6

-0,1

-0,7

-0,4

-0,5

0,3

61,6

62,1

61,0

Retningslinie 19

9,2

7,3

8,9

93,1

0,9

0,8

1,0

39,9

13,4

92,7

1,1

1,3

1,0

39,9

9,6

78,7

3,3

2,9

3,7

37,2

78,3

4,0

3,6

4,5

37,4

16,0

93,7

1,0

0,8

0,9

0,7

1,1

1,0

Retningslinie 22

41,2

40,6

15,0

Retningslinie 23

11,6

13,4

9,9

69,8

64,5

8,8

9,5

8,2

78,5

76,2

8,4

10,3

6,6

79,6

76,8

10,0a

10,3a

9,6a

74,4a

72,6a

18,1a

20,2a

15,9a

73,8

71,2

15,9a

17,9a

14,0a

76,7

74,2

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Udd.niveau for 22-årige, kvinder

Efterudd. 25-64-årige, total (15)

Efterudd. 25-64-årige, mænd

Efterudd. 25-64-årige, kvinder

Efterudd. 25-34-årige, total

Efterudd. 25-34-årige, mænd

Efterudd. 25-34-årige, kvinder

Efterudd. 55-64-årige, total

Efterudd. 55-64-årige, mænd

Efterudd. 55-64-årige, kvinder

Udgifter til udd. som andel af BNP (16)

74,8

80,8

20,8

17,8

17,9

16,4

23,8

19,1

30,0

26,9

27,2

26,9

32,6

26,9

11,0

8,4

8,9

6,4

13,4

10,4

Retningslinie 24

8,4

8,5

82,3

18,4

16,2

20,7

29,4

27,2

31,5

9,3

7,9

10,9

76,2a

25,7a

23,3a

28,1a

31,5

27,9

35,2

9,5

7,9

11,3

76,5

9,7a

8,9a

10,5a

16,1

15,7

16,5

4,1

3,5

4,6

5,1e

79,2

9,3a

8,6a

10,0a

15,3

14,8

15,8

3,6

3,2

4,1

5,1e

Anm:

1) Andel af populationen i alderen 15-64 år der er i beskæftigelse.

2) Andel af arbejdsstyrken der er uden arbejde.

3) Andel af populationen i alderen 15-24 år der er uden arbejde.

4) Forskel i ledighed mellem kvinder og mænd i procentpoints. Beregnet som kvinder-mænd.

5) Forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder i procentpoints. Beregnet som mænd-kvinder.

6) Årlig ændring i arbejdsudbuddet, inklusiv arbejdsløse og personer i arbejde i alderen 15-64 år.

7) Gennemsnitsalder ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baseret på en sandsynlighedsmodel der tager høj-

de for den relative ændring i aktivi-tetsniveau fra et år til et andet i en bestemt alder.

8) Forskel i ledighed mellem EU borgere og ikke EU borgere, i procentpoints.

9) Den marginale effektive skat på arbejdsindkomst når der tages højde for den kombinerede effekt af øget skat

på arbejde og fjernelse af sociale ydelser, når man tager et job. Beregnet som forholdet mellem ændring i person-

lig nettoindkomst divideret med ændring i bruttoindkomst for en person, der går fra arbejdsløshed til job med

en løn på 67 % af gennemsnittet.

10) Andel af arbejdsstyrken der er langtidsledige (12 måneder eller mere).

11) Forholdet mellem indkomstskat plus sociale bidrag divideret med lønomkostninger for en arbejdstager, der

tjener 67 % af gennemsnitslønnen.

12) Forskel mellem mænd og kvinders gennemsnitlige bruttotimeløn som en andel af mænds gennemsnitlige

bruttotimeløn.

13) Andel af de 18-24-årige der højst har færdiggjort 9. klasse og ikke deltager i anden uddannelse.

14) Andel af 22-årige der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse. Aldersgruppen 20-24 år bruges som

proxy.

15) Andel af populationen i alderen 25-64 år der deltager i efteruddannelse og træning.

16) Samlede udgifter til uddannelse som andel af BNP. Tallene for EU-15 og EU-25 er estimater for 2001.

Anmærkninger: a= ændret opgørelsesmetode, e= estimat, f= foreløbig.

Kilde: Indicators for monitoring the Employment Guidelines / 2004-2005 compendium

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 5.3. Nationale indikatorer, jf. Beskæftigelseskomiteens

(EMCO’s) beslutning

Tabel 5.4.

Unge skal påbegynde en handlingsplan inden 6 måneders ledighed – input og output indika-

torer.

år

(A) Antal unge nyledige (1)

2002

27.458

15.974

11.484

2003

38.229

21.121

17.108

2004

46.232

24.420

21.812

(B) Antal nyledige (A), der stadig var ledige efter 6 måneder

2002

2.084

1.237

847

2003

3.208

1.818

1.390

2004

4.360

2.326

2.034

Andel (B)/(A) output-indikator

2002

0,08

0,07

2003

0,08

0,09

0,08

2004

0,09

0,10

0,09

2002

1.126

638

488

2003

1.813

989

824

2004

3.675

1.939

1.736

Andel (C)/(A)

2002

0,04

2003

0,05

2004

0,08

(D) Antal nyledige, der stadig var ledige efter 6 måneder (B), og som ikke har fået en handlingsplan

(2)

2002

958

599

359

2003

1.395

829

566

2004

685

387

298

Andel (D)/(B)

2002

0,46

0,48

0,42

2003

0,43

0,46

0,41

2004

0,16

0,17

0,15

I alt

Mænd

Kvinder

Bemærkninger til opgørelserne:

Vedr. opgørelsesperioden:

I de tidligere opgørelser(NAP 2004) gjaldt opgørelsesperioden tidspunktet for nylighed.

Opgørelserne er nu ændret således, at opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet for den lediges

modtagelse af en jobplan, kontaktsamtaler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvis opgørelsespe-

rioden er året 2004, så vil Antal nyledige under 30 år omfatte ledige med 1. ledighedsdag 6 måneder før den

valgte opgørelsesperiode, altså i 2. halvår 2002 og 1. halvår 2003.

Vedr. måling A: Nyledige.

Opgørelsesgrundlaget er ændret i forhold til NAP 2004, så tælling af antal nyledige

tager udgangspunkt i a-kassernes indberetning af den lediges 1. ledighedsdag. I tidligere opgørelser NAP 2004)

var grundlaget for tælling af nyledige - i mangel af bedre - 1. gang personen er ledig og ikke har modtaget dag-

penge i de forudgående 52 uger.

Vedr. måling B:

Antal unge ledige med 26 ugers ubrudt fuld ledighed/aktivering. Målingen omfatter antal nyle-

dige, som er registreret med uafbrudt fuldtidsledighed/aktivering i 26 uger fra tidspunktet for første ledigheds-

dag.

Vedr. fordeling på unge og ældre:

Pr. 1. juli 2003 udvidedes ungegruppen til at omfatte til og med de 29-årige, som

herefter har krav på en jobplan senest inden 6 måneders ledighed. Som overgangsordning gjaldt, at 25 til 29-

årige med 1. ledighedsdag i 1. halvår 2003 havde krav på en jobplan senest inden 12 måneders ledighed, dog

inden den 31.12.03.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Vedr. IHP og Jobplaner:

Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 indførtes pr. 1. juli 2003 Jobplaner i stedet for in-

dividuelle handlingsplaner (IHP). Måling C og D omfatter i 2003 og 2004 jobplaner i stedet for IHP.

Noter:

1) Opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet for den lediges modtagelse af jobplan, kontaktsamta-

ler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvis opgørelsesperioden er året 2004, så vil Antal nyledige

under 30 år omfatte ledige med 1. ledighedsdag 6 måneder før den valgte opgørelsesperiode, altså i 2. halvår

2002 og 1. halvår 2003.

2) Fra 2003 indeholder denne kategori sager, hvor der er iværksat jobplan, tilbud eller gennemført kontaktfor-

løbssamtale 26 uger efter nyledighed. Tidligere var der kun tale om individuel handlingsplan eller tilbud.

Kilde: AMS (AMANDA)

Tabel 5.5.

Unge skal påbegynde en handlingsplan inden 6 måneders ledighed – data til måling af ind-

satsens omfang

år

Antal unge nyledige

2002

2003

2004

Opkvalificering

2002

2003

2004

Offentlige løntilskudsjob

2002

2003

2004

Private løntilskudsjob

2002

2003

2004

Andet

2002

2003

2004

107

231

371

757

136

200

378

171

379

27.458

38.229

46.232

15.974

21.121

24.420

11.484

17.108

21.812

I alt

Mænd

Kvinder

Anm: Fordelingen på aktivitetstyper tager udgangspunkt i den angivne første aktivitet i jobplanen, eller det

tilbud personen har deltaget i. Fordelingen viser således fordelingen på aktivitetstype for forsikrede unge ledi-

ge, der inden 6 måneders ledighed enten har en jobplan eller har deltaget i tilbud.

Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 erstattedes tidligere vejledning og uddannelse med redskabet ”Opkvalifi-

cering”, og Jobtræning erstattedes med ”Løntilskudsjob”, hvorfor aktivitetsnavnene i tabellerne er ændret til-

svarende.

Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 5.6.

Voksne skal påbegynde en handlingsplan inden 12 måneders ledighed – input og output

indikatorer

År

(A) Antal voksne nyledige

2002

126.358

61.010

65.348

2003

141.113

70.129

70.984

2004

115.269

58.515

56.754

(B) Antal nyledige (A), der stadig var ledige efter 12 måneder

2002

3.036

1.237

1.799

2003

5.289

2.848

2.441

2004

3.219

1.682

1.537

Andel (B)/(A) output-indikator

2002

0,02

0,03

2003

0,04

0,03

2004

0,03

2002

2.453

909

1.544

2003

4.462

2.387

2.075

2004

3.056

1.594

1.462

Andel (C)/(A)

2002

0,02

0,01

0,02

2003

0,03

2004

0,03

(D) Antal nyledige, der stadig var ledige efter 12 måneder (B), og som ikke har fået en handlingsplan

(2)

2002

583

328

255

2003

827

461

366

2004

163

Andel (D)/(B)

2002

0,19

0,27

0,14

2003

0,16

0,15

2004

0,05

I alt

Mænd

Kvinder

Bemærkninger til opgørelserne:

Vedr. opgørelsesperioden: I de tidligere opgørelser(NAP 2004) gjaldt opgørelsesperioden tidspunktet for nyle-

dighed. Opgørelserne er nu ændret således, at opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet for den

lediges modtagelse af en jobplan, kontaktsamtaler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvis opgø-

relsesperioden er året 2004, så vil Antal nyledige under over 29 år omfatte ledige med 1. ledighedsdag 12 må-

neder før den valgte opgørelsesperiode, altså i året 2003.

Vedr. måling A: Nyledige. Opgørelsesgrundlaget er ændret i forhold til NAP 2004, så tælling af antal nyledige

tager udgangspunkt i a-kassernes indberetning af den lediges 1. ledighedsdag. I tidligere opgørelser NAP 2004)

var grundlaget for tælling af nyledige - i mangel af bedre - 1. gang personen er ledig og ikke har modtaget dag-

penge i de forudgående 52 uger.

Vedr. måling B: Antal voksne ledige med 52 ugers ubrudt fuld ledighed/aktivering. Målingen omfatter antal

nyledige, som er registreret med uafbrudt fuldtidsledighed/aktivering i 52 uger fra tidspunktet for første ledig-

hedsdag.

Vedr. fordeling på unge og ældre: Pr. 1. juli 2003 udvidedes ungegruppen til at omfatte til og med de 29-årige,

som herefter har krav på en jobplan senest inden 6 måneders ledighed. Som overgangsordning gjaldt, at 25 til

29-årige med 1. ledighedsdag i 1. halvår 2003 havde krav på en jobplan senest inden 12 måneders ledighed, dog

inden den 31.12.03. De voksne (30 til 59-årige) har krav på en jobplan senest inden 52 ugers ledighed.

Vedr. IHP og Jobplaner: Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 indførtes pr. 1. juli 2003 Jobplaner i stedet for

individuelle handlingsplaner (IHP). Måling C og D omfatter i 2003 og 2004 jobplaner i stedet for IHP.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Noter:

1) Opgørelsesperioden tager udgangspunkt i tidspunktet for den lediges modtagelse af jobplan, kontaktsamta-

ler og aktiveringstilbud. Det betyder eksempelvis, at hvis opgørelsesperioden er året 2004, så vil Antal nyledige

over 29 år omfatte ledige med 1. ledighedsdag 12 måneder før den valgte opgørelsesperiode, altså i 2003.

2) Fra 2003 indeholder denne kategori sager, hvor der er iværksat jobplan, tilbud eller gennemført kontaktfor-

løbssamtale 52 uger efter nyledighed. Tidligere var der kun tale om individuelle handlingsplaner eller tilbud.

Kilde: AMS (AMANDA)

Tabel 5.7.

Voksne skal påbegynde en handlingsplan inden 12 måneders ledighed – data til måling af

indsatsens omfang

År

Antal voksne nyledige

2002

2003

2004

Opkvalificering

2002

2003

2004

Offentlige løntilskudsjob

2002

2003

2004

Private løntilskudsjob

2002

2003

2004

Andet

2002

2003

2004

115

998

1.081

808

439

548

382

559

533

426

126.358

141.113

115.269

61.010

70.129

58.515

65.348

70.984

56.754

I alt

Mænd

Kvinder

Anm: Fordelingen på aktivitetstyper tager udgangspunkt i den angivne første aktivitet i jobplanen, eller det

tilbud personen har deltaget i. Fordelingen viser således fordelingen på aktivitetstype for forsikrede voksne

ledige, der inden 12 måneders ledighed enten har en jobplan eller har deltaget i tilbud.

Med arbejdsmarkedsreformen i 2003 erstattedes tidligere vejledning og uddannelse med redskabet ”Opkvalifi-

cering” og Jobtræning erstattedes med ”Løntilskudsjob”, hvorfor aktivitetsnavnene i tabellerne er ændret til-

svarende.

Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 5.8.

Gennemsnitligt antal deltagere i aktivering, 2001–2003 (2004) - Mindst 25 % af de langtidsle-

dige skal senest 2010 deltage i aktiv foranstaltning

År

I alt

Mænd

Kvinder

(F) Gennemsnitligt antal forsikrede ledige

2001

123.809

55.297

68.511

2002

123.251

57.188

66.062

2003

146.331

70.158

76.173

2004

149.252

70.367

78.885

Gennemsnitligt antal deltagere i aktive foranstaltninger (E), som påbegyndte som ledige. Aktiverings-

type

Ansættelse med løntilskud (1)

2001

14.670

5.626

9.044

2002

14.171

5.807

8.365

2003

13.031

5.616

7.415

2004

16.720

7.391

9.329

Vejledning og opkvalificering (2)

2001

26.297

8.584

17.712

2002

24.609

8.300

16.309

2003

21.025

7.243

13.782

2004

18.319

6.517

11.802

(E) I alt

2001

40.967

14.210

26.756

2002

38.780

14.107

24.674

2003

34.056

12.859

21.197

2004

35.039

13.908

21.131

Andelen (E)/(E+F) - inputindikator (3)

2001

0,25

0,20

0,28

2002

0,24

0,20

0,27

2003

0,19

0,15

0,22

2004

0,09

0,07

0,10

Andelen (E)/(E+F) - inputindikator (4)

2001

0,33

0,26

0,39

2002

0,31

0,25

0,37

2003

0,23

0,18

0,28

2004

0,23

0,20

0,27

(G) Antal afsluttede aktiveringsforløb

2001

160.696

65.440

95.256

2002

168.147

72.951

95.196

2003

150.420

66.741

83.679

(H) Antal afsluttede aktiveringsforløb, hvor personerne stadig er ledige hhv. 3 og 6 måneder efter af-

slutningen af aktiveringsforløbet

Efter 3 måneder

2001

47.378

20.639

26.739

2002

56.276

25.634

30.642

2003

68.096

31.001

37.095

Efter 6 måneder

2001

42.698

18.408

24.290

2002

54.585

24.964

29.621

2003

59.051

26.894

32.157

Andel (H)/(G) – outputindikator

Efter 3 måneder

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2001

2002

2003

Efter 6 måneder

2001

2002

2003

0,29

0,33

0,45

0,27

0,32

0,39

0,32

0,35

0,46

0,28

0,34

0,40

0,28

0,32

0,44

0,25

0,31

0,38

Anm: Det bemærkes, at Danmarks Statistik er anvendt som kilde vedr. (F), mens AMANDA er benyttet for

(E), hvilket afviger fra NAP 2002. E og F indeholder kun data for forsikrede ledige. Dette er sket dels for at

sikre, at de samme kilder anvendes til at angive udviklinger for det samme gennem hele NAP 2003. Dels er det

sket, da AMS har ikke tidligere leveret data til denne tabel. I forsøget på at genskabe tabellen fra sidste år, har

AMS benyttet AMFORA statistikken på Danmark Statistiks hjemmeside. Denne øvelse ledte til konklusionen,

at kontanthjælpsmodtagere har været talt med under uddannelse og jobtræning (E)(tælleren), mens der kun har

været forsikrede ledige i (F) (nævneren). Dette giver teknisk ikke nogen mening. Det skal bemærkes, at jobtræ-

ning er inkl. Individuel jobtræning. Data for uddannelse og jobtræning er derfor lavere end i NAP 2002. Dette

medfører derfor, at (E)/(E+F) samt (E)/(F) er lavere end tidligere år.

Bemærkninger til afsluttede aktiveringsforløb:

Med hensyn til afsluttede aktiveringsforløb skal det bemærkes, at antallet af aktiveringsforløb afviger fra tidli-

gere kørsler. Det er dog ikke umiddelbart muligt at forklare forskellen, da AMS ikke er i besiddelse af tidligere

kørte programmer for netop denne bilagstabel. Da tallene ikke er identiske for NAP 2002 og NAP 2003, er der

forskel på (H)/(G). Det bemærkes, at (H)/(G) efter 3 måneder er højere end NAP2002. Det bemærkes dertil,

at H/G efter 6 måneder er lavere end H/G efter 3 måneder, hvilket svarer til den gængse opfattelse. Dermed

afviger H/G mønsteret fra NAP 2002.

Noter:

1): Kategorien "Jobtræning" blev i 2003 ændret til "Ansættelse med løntilskud"

2): Kategorien "Uddannelse " blev i 2003 ændret til "Vejledning og opkvalificering"

3): Ny definition af aktiveringsgraden

4): Tidligere definition af aktiveringsgraden

Kilde: Danmarks Statistik, AMANDA og DREAM

Tabel 5.9.

Andelen af befolkningen over 75 år i specialiserede institutioner og andelen af over 80-årige

hjemmehjælpsmodtagere i befolkningen. 2001-2004

År

Personer i alderen 75+

Specialiserede institutioner

2001

2002

2003

2004

Befolkningen

2001

2002

2003

2004

Pct. der bor i specialiserede institutioner

2001

2002

2003

2004

Personer i alderen 80+

Hjemmehjælp

2001

106.609

6,78

6,41

5,93

5,21

378.783

379.333

378.452

379.443

25.690

24.322

22.446

19.776

I alt

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2002

2003

2004

Befolkningen

2001

2002

2003

2004

Pct. der modtager hjemmehjælp

2001

2002

2003

2004

108.770

107.691

106.609

213.567

216.582

216.989

220.871

49,92

50,22

49,63

48,27

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.10.

Beskæftigelses- og arbejdsløshedsfrekvenser for personer af dansk oprindelse, efterkom-

mere og indvandrere fra vestlige lande og indvandrere fra ikke-vestlige lande, fordelt efter

lavt, mellem og højt kvalifikationsniveau. Aldersgruppe 16-66 år. Årene 2001-2004

År

I alt

Mænd

Lavt kvalifikationsniveau - beskæftigelsesfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

61,8

68,5

2002

61,7

68,1

2003

60,6

66,5

2004

58,6

64,2

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

44,1

51,9

2002

43,4

51,0

2003

44,0

51,6

2004

42,5

49,4

Lavt kvalifikationsniveau - arbejdsløshedsfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

5,8

4,9

2002

5,5

4,8

2003

5,7

5,1

2004

7,0

6,3

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

15,7

14,4

2002

12,7

11,6

2003

13,1

12,0

2004

17,1

15,5

Mellem kvalifikationsniveau - beskæftigelsesfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

81,8

84,0

2002

81,9

84,0

2003

81,3

83,2

2004

79,8

82,0

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

52,3

57,8

Kvinder

55,6

55,8

55,0

53,3

36,5

36,2

37,5

35,9

6,8

6,2

6,4

7,8

17,4

14,0

14,4

19,3

79,3

79,5

79,1

77,3

46,0

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

2002

51,5

56,9

2003

53,4

58,2

2004

52,1

56,5

Mellem kvalifikationsniveau - arbejdsløshedsfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

3,5

3,1

2002

3,3

3,7

2003

3,6

3,5

2004

4,6

4,3

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

13,6

13,7

2002

11,2

10,8

2003

11,6

11,9

2004

14,6

14,7

Højt kvalifikationsniveau - beskæftigelsesfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

88,5

89,7

2002

88,4

89,6

2003

87,5

88,4

2004

86,1

87,2

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

56,5

59,3

2002

55,2

57,6

2003

56,2

57,9

2004

55,3

56,8

Højt kvalifikationsniveau - arbejdsløshedsfrekvens

Personer af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere fra vestlige lande

2001

2,4

2,3

2002

2,3

2,2

2003

2,8

2,9

2004

3,6

3,7

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

2001

11,8

12,2

2002

9,5

8,4

2003

10,7

11,5

2004

14,0

14,7

45,5

48,1

47,3

4,0

3,0

3,8

4,9

13,5

11,5

11,2

14,4

87,4

86,7

85,1

52,2

51,8

53,8

53,3

2,5

2,4

2,7

3,5

11,3

10,2

9,5

12,9

Kilde: Danmarks Statistik

Tabel 5.11.

Den relative størrelse af ugunstigt stillet gruppe i befolkningen. 2001

16-64-årige

Gruppen af personer, der har et handicap eller en længerevarende sygdom (opvægtede tal)

(A) Antal personer, der har et handicap eller en længerevarende sygdom

678.114

(B) Antal personer, der ikke har et handicap eller en længerevarende sygdom

2.764.858

3.442.972

(A)/(C) pct.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 5.12.

Personer der har handicap eller længerevarende sygdom, november 2001

Hele gruppen af

Har IKKE en

personer der Har ikke et han-

selvvurderet har et handicap dicap eller en

nedsat arbejds- eller en længe- længerevarende

evne

revarende syg-

sygdom

dom

Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årige

100

Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årige

214.325

181.049

395.374

2.367.116

29.819

6.588

36.407

100.500

202.060

26.458

228.518

169.546

10.497

7.319

17.815

25.359

456.701

221.414

678.114

2.662.521

Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årige kvinder

100

Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årige kvinder

112.593

77.301

189.894

1.107.003

15.591

3.358

18.949

58.986

123.398

14.073

137.470

101.137

7.099

4.795

11.894

70.145

258.681

99.528

358.208

1.337.271

Primær stillingsstatus, pct., alle 16-64-årige mænd

100

Primær stillingsstatus, opvægtede tal, alle 16-64-årige mænd

101.732

103.748

205.480

1.260.114

14.228

3.229

17.458

41.513

78.662

12.385

91.048

68.409

3.398

2.524

5.922

57.551

198.020

121.887

319.907

1.427.588

Har en selv-

vurderet

nedsat ar-

bejdsevne

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Beskæftiget

Ledig

Uden for arbejdsstyrken

Under uddannelse

I alt

Noter:

1): Tallene vedrørende personer med handicap eller længerevarende sygdomme er ikke opdateret siden NAP

2004. Tallene stammer fra et såkaldt ad hoc modul, som EU-landene havde tilknyttet deres LFS (Labour Force

Survey) i 2002. Dette ad hoc modul er ikke siden blevet gentaget.

2): Personer på orlov fra beskæftigelse eller ledighed indgår som henholdsvis beskæftigede og ledige.

Kilde: Danmarks Statistik og SFI (beregninger på registerdata og LSF)

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

6. Fortsatte forbedringer af den offentlige sektor

Bilag 6.1. Yderligere initiativer til udvikling af den offentlige

sektor

Borgernær service

Det skal fortsat være nemmere for borgerne at komme i forbindelse med det offent-

lige. Derfor skal der udvikles digitale selvbetjeningsløsninger for alle borgerrettede

opgaver. Den grundlæggende idé er, at borgerne så vidt muligt skal kunne henvende

sig ét sted og få hjælp, uanset hvilken offentlig myndighed, der har ansvaret for en

opgave.

Det indebærer blandt andet, at tinglysning skal digitaliseres, så borgere og virksom-

heder kan anmelde rettigheder over fast ejendom til tinglysning, aflysning m.v. via

digital kommunikation. Derudover skal der ske en forenkling af bilregistreringen, så

borgere kan nøjes med at henvende sig ét sted én gang i forbindelse med syn og køb

og salg af motorkøretøjer. Samtidig skal digital tinglysning sikre en billigere, bedre og

mere effektiv tilrettelæggelse af tinglysningsarbejdet.

Endelig vil regeringen sikre at sammenlignelig brugerinformation gøres landsdæk-

kende for de væsentligste kommunale serviceområder.

Omstruktureringer i den offentlige sektor

Den offentlige sektor skal løbende stræbe efter at opnå den bedst mulige opgaveløs-

ning og organisering. Således er der gennem de sidste år oprettet en række admini-

strative fællesskaber, der samler faglige kompetencer inden for f.eks. regnskab og

økonomistyring og derigennem opnår et kvalitetsløft samt en mulig omkostningsbe-

sparelse.

Der er ligeledes fusioneret en række offentlige institutioner, der gennem realisering af

en række synergieffekter kan sikre, at den enkelte borger, virksomhed og politiker

bliver betjent endnu bedre.

Som et konkret eksempel på reformer kan nævnes politi- og retskredsreformen. Re-

formen af dansk politi har som mål at sikre et effektivt og tidssvarende politi, der har

den nødvendige kapacitet og specialisering. Dette forudsætter blandt andet store og

slagkraftige politikredse, som giver mindre administration, så flere politifolk kan fri-

gøres fra administrativt arbejde til gavn for den enkelte borger.

Reformen af retskredsene skal ligeledes sikre en hurtigere og mere effektiv behand-

ling af retssager ved domstole samtidig med at retssikkerheden er i højsædet. Refor-

merne af politi- og retskredse ventes at træde i kraft i 2007.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Endelig for at fremme nye organisations- og samarbejdsformer mellem den private

og offentlige sektor, skal alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojek-

ter testes med henblik på at løse hele eller dele af projekterne i Offentlig-Privat-

Partnerskab (OPP).

Omkostningsbaseret budgetreform

Overgangen fra udgiftsprincipper til omkostningsbaserede budget- og regnskabssy-

stem er den største budgetreform siden 1980’erne. Det overordnede formål med

omkostningsreformen er at sikre gennemsigtighed i ressourceforbruget, at forbedre

den interne økonomistyring herunder at sikre et bedre ledelsesmæssigt grundlag for

resultatstyring og en mere effektiv opgavevaretagelse.

Reformen består af to dele. En reform, der indfører omkostningsregnskaber i staten i

2005 og en reform, der skal indføre omkostningsbevillinger på finansloven i 2007.

Der er gennemført en række forsøg på både regnskabs- og bevillingssiden og på basis

af disse erfaringer vil den generelle overgang til omkostnings-bevillinger tage fart al-

lerede fra 2005 med fuld overgang i 2007.

En lignende regnskabsreform er indført på det kommunale område, mens det endnu

ikke er besluttet, om og i givet fald hvornår bevillingsreformen skal indføres.

Attraktive arbejdspladser og god ledelse

Som led i moderniseringsarbejdet er der i 2003 udarbejdet en samlet personale- og

ledelsespolitik for staten. Personale- og ledelsespolitikken består af fire fokusområ-

der; opgaven i centrum, gode medarbejdere, mangfoldighed og fleksibilitet samt pro-

fessionel ledelse.

God offentlig topledelse er en forudsætning for at løfte de udfordringer, som den

offentlige sektor står overfor i dag og i fremtiden. I 2003 satte toplederne i staten,

amterne og kommunerne derfor et fælles mål: at udvikle et kodeks for god offentlig

topledelse, som kan forankres på tværs af hele den offentlige sektor i Danmark. Ko-

dekset blev i maj 2005 præsenteret og indeholder ni anbefalinger som udgør rygraden

i kodekset. I forlængelse heraf vil der i løbet af 2006 ske udvikling af en selvstændig

ledelsespolitik, der tydeliggør de vilkår og krav, der gælder for ledere i staten.

Mere åbenhed

Regeringen ønsker størst mulig åbenhed omkring offentlige myndigheders aktivite-

ter. Regeringen har derfor nedsat en offentlighedskommission, som skal komme med

forslag til nye regler om offentlighed i forvaltningen.

For at sikre åbenhed ved ministres udpegning til bestyrelser, råd, nævn, udvalg m.v.

vil der blive udarbejdet retningslinier for, hvilke oplysninger ministeriernes hjemme-

sider skal indeholde.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Nyt moderniseringsprogram

Regeringen vil fremlægge et nyt opdateret moderniseringsprogram primo 2006 med

klare mål for en enkel, effektiv og serviceorienteret offentlig sektor.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Øvrige bilag

Bilag 7. Anvendelse af strukturfonde og landdistriktsfonden

EU’s indsats gennem strukturfondene 2000-2006 bidrager til virkeliggørelsen af tre

højt prioriterede mål: Fremme af udviklingen og strukturtilpasningen i regioner med

udviklingsefterslæb (mål 1), støtte til økonomisk og social omstilling i områder med

strukturproblemer (mål 2) og støtte til tilpasning og modernisering af uddannelses-,

erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker og –systemer (mål 3).

Den danske indsats omfatter et mål 2-program (Regionalfonden og Socialfonden) og

et mål 3-program (Socialfonden) samt de såkaldte fællesskabsinitiativer Interreg III

(Regionalfonden), Urban (Regionalfonden) og Equal (Socialfonden).

Regionalfonden

Mål 2-programmets regionalfondsdel (ca. 1,055 mia. kr.) ydes i særligt udpegede

yderområder i Bornholms Regionskommune, Fyns Amt, Nordjyllands Amt, Ringk-

jøbing Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Pro-

grammet finansieres med en blanding af statslige og regionale midler.

Regionalfondsdelen af mål 2-programmet er opdelt i to indsatsområder, et rettet

mod rammebetingelser (udvikling af regionen) og et rettet mod virksomhedsudvik-

ling:



Støtten til rammebetingelser gives til offentlige projekter, der har en positiv effekt

på de generelle vilkår for udviklingen i området, f.eks. ved forbedring af områdets

attraktivitet som erhvervsområde, bosætningssted og turistmål. Indsatsen kan for ek-

sempel rette sig mod infrastrukturen, det kulturelle udbud i området eller bymiljøet.

Der ydes også tilskud til rådgivnings- og udviklingsprojekter, f.eks. foranalyser og

forbedret adgang til erhvervsservice. Støttemodtagerne er amter, kommuner, offent-

lige institutioner, offentligt lignende organisationer eller andre, der gennemfører of-

fentligt lignende projekter.



For så vidt angår virksomhedsstøtte går støtten til udvikling af eksisterende virk-

somheder og til etablering af nye. Der kan være tale om investeringsstøtte, for ek-

sempel tilskud til anlægsudgifter ved nyetablering eller start af nye produktionsinitia-

tiver.

Produktudvikling, rådgivning, forundersøgelser, miljøstyring og markedsundersøgel-

ser er andre former for tiltag, der skal styrke viden og udvikling i små og mellemstore

virksomheder. Modtagerne af støtte er private fremstillings- og servicevirksomheder,

fortrinsvis små og mellemstore virksomheder.

Fællesskabsinitiativet

Urban

(ca. 40 mio. kr.) er rettet mod byområdet Gellerup-

Hasle-Herredsvang i den vestlige del af Århus. Formålet er at få skabt et blivende,

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

bæredygtigt og velfungerende byområde ved gennem lokale partnerskaber at styrke

de sociale, kulturelle og beskæftigelsesmæssige kontakter mellem borgere og virk-

somheder i området. Der gives tilskud under indsatsområderne ’kompetencer og

jobs’, ’oprustning af sociale og organisatoriske ressourcer’ og ’integration gennem

kultur og fritid’. Støttemodtagerne er offentlige myndigheder, offentligt lignende in-

stitutioner og andre organisationer. Programmet medfinansieres fortrinsvis af kom-

munale midler.

Fællesskabsinitiativet

Interreg III

(ca. 250 mio. kr.) har til formål at stimulere samar-

bejdet over EU´s indre og ydre grænser. Initiativet støtter en bred vifte af samar-

bejdsprojekter internt i EU og mellem EU og tredjelande, der grænser op til EU´s

grænser.

Projekter inden for områder som SMV-udvikling, uddannelse, miljøbeskyttelse og

infrastruktur gennemføres typisk af offentlige myndigheder, offentligt lignende myn-

digheder eller socioøkonomiske aktører. Private virksomheder kan deltage i Interreg-

projekter, men der ydes ikke tilskud til deres udgifter.

Initiativet er inddelt i tre grupper:



Interreg IIIA støtter grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner. I alt

støttes 53 programmer for 2000-2006, heraf tre dansk-tyske programmer samt Øre-

sundsprogrammet mellem Sverige og Danmark.



Interreg IIIB støtter tværnationalt samarbejde mellem nationale, regionale og lo-

kale myndigheder med henblik på at fremme en højere grad af fysisk integration i

Europa. Der findes i alt 13 programmer, hvoraf Danmark deltager i programmerne

koncentreret om Nordsøen og Østersøen.



Interreg IIIC støtter tværregionalt samarbejde med henblik på at effektivisere re-

gionaludviklingspolitikker og -instrumenter. Konkret støttes etablering af netværk og

erfaringsudveksling på europæisk plan.

Programmet medfinansieres af regionale midler.

Socialfonden

Den Europæiske Socialfond skal bidrage til at mindske de sociale forskelle i EU. Med

strukturfondsperioden 2000-2006 er Socialfonden blevet et nøgleinstrument i for-

bindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi og grundlaget for økonomisk

støtte til beskæftigelsesstrategien.

Ud fra socialfondsforordningen bidrager fonden især til de aktioner, der gennemfø-

reres i henhold til den europæiske beskæftigelsesstrategi og de årlige retningslinjer for

beskæftigelse.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Mål 3-programmet dækker hele landet og er det største af Socialfondsprogrammerne

i Danmark (ca. 2,9 mia. kr.), jf.

tabel 7.1.

Der kan søges støtte til projekter, der mind-

sker ledigheden, der fremmer integrationen af udsatte grupper på arbejdsmarkedet,

der efteruddanner og udvikler kompetencer hos dem, der er i arbejde, samt til pro-

jekter, der afdækker de fremtidige behov for kvalifikationer og kompetencer på ar-

bejdsmarkedet.

Mål 3-programmet er opdelt i fire brede indsatsområder, der åbner store muligheder

for at styrke og videreudvikle den danske erhvervs- og beskæftigelsespolitik på alle

niveauer. De fire områder er:



Styrkelse af den aktive arbejdsmarkedspolitik. En indsats som skal medvirke til at

forebygge længerevarende ledighed og forbedre strukturerne på det danske arbejds-

marked. Der sættes ind på to områder:

- Udvikling og afprøvning af nye typer forløb og tilbud til personer, der har

været ledige i mindre end 6 eller 12 måneder (gælder for dem, der er hen-

holdsvis under 25 år eller over 25 år), samt for de beskæftigede, som har

modtaget varsel om ledighed.

- Udviklingsaktiviteter i arbejdsmarkedssystemet. Til det hører blandt andet

uddannelse og kompetenceudvikling, netværksaktiviteter og metodeudvik-

ling, der kan bidrage til en kvalitetsudvikling af den aktive arbejdsmar-

kedspolitik.



Fremme af lige muligheder til at komme ind på arbejdsmarkedet. Denne indsats

retter sig mod personer, der har været ledige i mere end 6 henholdsvis 12 måneder.

Indsatsen for 1. og 2. generations indvandrere, handicappede og grupper med nedsat

erhvervsevne samt seniorer er højt prioriteret. Socialfonden støtter ligeledes her ud-

vikling og afprøvning af nye typer forløb for ledige samt udviklingsaktiviteter i ar-

bejdsmarkedssystemet. Derudover efterlyser Socialfonden eksperimenter med nye

former for arbejdsmarkedstilknytning samt aktiviteter, der stimulerer og udmønter

virksomhedernes sociale engagement.

Endelig er der afsat særlige midler til utraditionelle, lokale (græsrods)aktiviteter rettet

mod grupper, der er truet af marginalisering.



Kompetenceudvikling. Indsatsen skal bidrage til et generelt kompetenceløft i ar-

bejdsstyrken og samtidig medvirke til at udjævne forskellene internt i arbejdsstyrken

ved at hæve niveauet hos de dårligst uddannede. Mål 3 sætter ind på tre områder:

- Støtte til arbejdsmarkedsanalyse og overvågning for at afdække arbejds-

styrkens fremtidige kvalifikations- og kompetencebehov samt at målrette

den beskæftigelsespolitiske indsats.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Støtte til systematiseret uddannelse, kompetenceudvikling og indførelse af

nye former for arbejdsorganisering og -tilrettelæggelse for at styrke de an-

sattes kvalifikationer og fleksibilitet.

Fremme af en målrettet udvikling og styrkelse af de erhvervsrettede ud-

dannelser med henblik på at skabe større rummelighed og fleksibilitet,

som bidrag til en politik for livslang læring.



Udvikling af iværksætter- og innovationskultur. Indsatsen skal medvirke til at

skabe øget beskæftigelse samt at udvikle og forny den danske erhvervs- og virksom-

hedsstruktur. Der sættes ind på tre områder:

- Støtte til uddannelses- og træningstiltag, der udvikler arbejdsstyrkens

iværksætter- og innovationskompetencer.

- Støtte til etablering af nye og udvidelse af eksisterende iværksætternetværk

og -støttestrukturer.

- Støtte til programmer og aktiviteter, der medvirker til at skabe en kultur i

uddannelsessystemet, som inspirerer til iværksætteri og giver elever erfa-

ringer med innovativt arbejde og virksomheds-/projektledelse.

Tabel 7.1.

Oversigt over midler allokeret gennem Socialfondens Mål 3 og Mål 2

Til rådighed

2000-2006

722,5

816,7

761,9

54,8

1.048,2

104,8

733,7

209,7

261,6

2.848,9

401,4

Til rådighed

Forbrug 2004

2004

(2004-priser)

Mål 3. 2000 – 2006

99,7

72,1

120,1

135,2

112,6

7,5

153,3

15,3

107,3

30,7

135,2

155,8

5,8

136,4

13,6

31,8

Til rådighed

2005

101,7

122,5

114,8

7,7

156,4

15,6

109,5

31,3

43,8

424,4

(Mio. kr. 1999-priser)

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

Adgang til arbejdsmarkedet

- Nye typer længere forløb og

tilknytning

- Særlig integrationsindsats

Kompetenceudvikling

- Foregribelse, policy og effekt

- Kvalifikationer og fleksibilitet

- Forbedringer af uddannelse og

rådgivning

Iværksætter- og innovations-

kultur

Total

Kompetenceudvikling

Total

416,1

394,9

Mål 2. 2000 – 2006

56,6

46,3

56,6

46,3

Mål 2-programmet (ca. 420 mio. kr.) dækker bestemte områder af Danmark. Pro-

grammet skal styrke betingelserne for den udvikling og omstilling, der sikrer vel-

stand, beskæftigelse og ligestilling samt et bæredygtigt miljø i de egne af Danmark,

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

som er mindre gunstigt stillet med hensyn til jobs, erhverv, virksomheder og trans-

port.

Med Mål 2-indsatsen er det muligt at sætte bredt ind. Socialfondsindsatsen kan give

de mennesker, der bor og arbejder i Mål 2-regionerne, ny udvikling og kompetence,

og Regionalfonden kan støtte udvikling af virksomheder, veje, anlæg, organisations-

og produktionsmetoder. Der er mulighed for at søge støtte til projekter, der både har

en socialfondsdel og en regionalfondsdel.

Socialfonden yder støtte under programmets indsatsområde 3, der er opdelt i følgen-

de tre aktivitetstyper:



Kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling i virksomheder, udvikling i forbindelse

med start af egen virksomhed og udvikling af rammer for tematisk netværksdannelse.

Den primære målgruppe for denne foranstaltning er private og offentlige virksom-

heder, hvis medarbejdere og ledere står over for et omstillingsbehov. Iværksættere og

nye virksomheder er også støtteberettigede.



Udvikling af strategiske infrastrukturer.

Udvikling af strategiske infrastrukturer, dvs.

uddannelsessystemer, undervisere samt styrkelse af arbejdsmarkeds- og erhvervsser-

vice og rammerne for tematisk netværksdannelse.

Denne foranstaltning sigter mod at udvikle de organisationer og institutioner, som

virker i forhold til arbejdsmarkedet, f.eks. uddannelsesinstitutioner, AF-systemet,

kommuner, amter og parterne på arbejdsmarkedet. Denne foranstaltning vil også

kunne bidrage til forsknings- og teknologiudvikling på uddannelsesinstitutionerne

gennem udvikling af metoder, værktøjer, traineeships og generelt via udvikling af ud-

dannelsesmiljøerne omkring uddannelsesinstitutionerne på alle niveauer.



Kvalitetsoptimering.

Via systematisk anvendelse af metoder og værktøjer og med

konkret formulerede succeskriterier i form af både kvantitative og kvalitative måle-

punkter vil spændende idé- og projektudvikling kunne gennemføres i et eller flere

Mål 2-områder.

Fællesskabsinitiativet

Equal

(ca. 225 mio. kr.) er et tværnationalt samarbejde til

fremme af en ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder af enhver

art i forbindelse med arbejdsmarkedet. I Equal-programmet kan der både gives støtte

til projekter, der vedrører personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet, og til dem,

der allerede er i arbejde.

Programmet indeholder fire temaer:

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag



Forbedring af indvandrere, efterkommere og flygtninges integration og mulighe-

der på arbejdsmarkedet. Hovedmålgruppen for indsatsen er ledige og beskæftigede

indvandrere, efterkommere og flygtninge i den erhvervsaktive alder, der oprindeligt

kommer fra lande uden for Norden, EU og Nordamerika.



Nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked. Den primære målgruppe er

mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder, som er ledige, beskæftigede eller uddan-

nelsessøgende, og som indgår i et delarbejdsmarked med en stærk kønsmæssig ar-

bejdsdeling. Med stærk kønsmæssig arbejdsdeling menes delarbejdsmarkeder, hvor

andelen af et af kønnene overstiger 60 pct.



Forbedring af socialt marginaliseredes, herunder handicappedes, integration og

muligheder på arbejdsmarkedet. Hovedmålgruppen for indsatsen udgøres af beskæf-

tigede eller ledige personer med handicap og samfundets socialt dårligst stillede i den

erhvervsaktive alder, der på baggrund af lavt kompetenceniveau eller fysiske, psyki-

ske og/eller sociale forhold har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller ved

at finde og fastholde et job.



Forbedring af asylansøgeres integration og muligheder på arbejdsmarkedet. Akti-

viteterne skal primært rettes mod fremtidig beskæftigelse på det danske arbejdsmar-

ked, men kan dog også sigte på beskæftigelse i oprindelseslandet. Den overvejende

del af aktiviteterne forventes at vedrøre en forbedring (kvalitet) og en forøgelse

(kvantitet) af de arbejdsmarkedsrettede uddannelsestilbud, der gives til asylansøgerne

i eller uden for centrene. Herudover kan der iværksættes aktiviteter af en mere bred

karakter, der på sigt bidrager til at forbedre asylansøgernes muligheder på arbejds-

markedet i Danmark eller i hjemlandet.

Den primære målgruppe er asylansøgere fra alle lande i den erhvervsaktive alder.

Herunder er unge i alderen 17-25 år samt kvinder højt prioriterede grupper.

Strukturfondsperioden 2007-2013

EU’s strukturpolitik er i fremtiden samlet under tre overskrifter:



Støtte til de allerfattigste regioner (mål 1), hvor Danmark ikke er omfattet.



Konkurrenceevne og beskæftigelse – omfatter finansiering fra både Regionalfon-

den og Socialfonden (mål 2).

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag



Grænseoverskridende samarbejder, hvor Danmark ventes omfattet af samarbej-

det: Danmark-Sverige, Danmark-Tyskland, Østersøsamarbejdet og Nordsø-

samarbejdet (mål 3, nuværende Interreg).

På baggrund af globaliseringens udfordringer og behovet for at styrke EU’s samlede

konkurrenceevne og beskæftigelse ønsker Danmark at fokusere sin strukturfondsind-

sats på de overordnede områder ’Innovation og viden’ og ’Flere og bedre jobs’. I et

foreløbigt udkast til strategisk dokument for strukturfondenes indsats for regional

konkurrenceevne og beskæftigelse i programperioden 2007–2013 baseres indsatsen

herunder på vækstdriverne, ’kvaliteten af de menneskelige ressourcer’, ’innovation’

(udvikling og spredning af viden), ’anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi’ og ’iværksætteraktivitet’. Herved styrkes strukturfondene som redskab til

den opdaterede Lissabon-dagsorden.

Det territoriale samarbejde, som hidtil har været et såkaldt fællesskabsinitiativ (Inter-

reg), opgraderes fremover til et selvstændigt mål 3. Desuden har Kommissionen

fremlagt et forordningsforslag, som giver mulighed for at etablere juridiske enheder

til varetagelse af myndighedsopgaver for de grænseoverskridende samarbejder.

I forbindelse med kommunalreformen etableres en række regionale vækstfora, som i

et partnerskab mellem regionale og lokale myndigheder, viden- og uddannelsesinsti-

tutioner samt arbejdsmarkedets parter, skal være omdrejningspunkt for den regionale

erhvervsudvikling. De regionale vækstfora får blandt andet til opgave at indstille pro-

jekter til strukturfondsfinansiering. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem den

regionale indsats, den statslige vækstpolitik og EU's strukturfondsindsats, og dermed

bedre understøtte den regionale vækst og beskæftigelse.

Landdistriktsfonden

Landdistriktspolitikken er en anden vigtig brik i den regionale erhvervsudvikling.

Landdistriktsprogrammet (2000-2006) skal forbedre leve- og arbejdsvilkårene i land-

distrikterne og fremme udviklingen af nye og bedre jordbrugsprodukter un-

der hensyn til miljø-, natur- og kulturmiljø i jord- og skovbruget.

Der er mulighed for at give tilskud til basale servicetilbud, kultur og andre erhvervs-

aktiviteter, der kan give beskæftigelse og livskvalitet i landdistrikterne. Samtidig bliver

der lagt vægt på at inddrage den lokale befolkning i udviklingen.

Samlet set skal landdistriktsprogrammet styrke de sociale, økonomiske og miljømæs-

sige betingelser for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne. Danmark og EU har

afsat i alt 7 mia. kr. til at støtte udvikling af landdistrikterne i Danmark i perioden fra

2000 til og med 2006.

Landdistriktsprogram 2007-2013

Med henvisning til Lissabon-strategien sætter EU’s landdistriktsforordning for 2007-

2013, som der er opnået politisk enighed om (eksklusiv udgiftsrammer), fokus på

øget konkurrenceevne og innovation og dermed vækst og beskæftigelse.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Regeringen har udstukket rammerne for det danske landdistriktsprogram for 2006 og

vil i efteråret 2005 se på rammerne for perioden 2007-2013. Grundlaget for beslut-

ning om indholdet af landdistriktsprogrammet for den kommende periode omfatter

en bred borgerinddragelse i form af blandt andet lokale borgermøder og etablering af

et interaktivt landbrugspanel. Der er i denne proces navnlig peget på, at det gælder

om at skabe og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Det forventes, at der vil

blive afsat op mod 1 mia. kr. om året til landdistriktsudvikling i Danmark afhængig

af, hvordan forhandlingerne om EU's budget 2007-2013 falder ud.

Det er landdistriktsprogrammets primære mål, at der skabes det bedst mulige grund-

lag for levevilkårene og udviklingsmulighederne i landdistrikterne med særlig fokus

på yderområderne. De overordnede indsatsområder er udviklings- og erhvervsrettede

ordninger, miljø- og naturrettede ordninger, samt ordninger rettet mod landdistrikts-

udvikling generelt.

På tilsvarende vis fokuserer Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet

(FIUF) på erhvervsudviklingen inden for fiskeriet. Her forhandles der i øjeblikket på

EU-plan om en ny ordning i form af den Europæiske Fiskerifond (EFF).

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 8. Bidrag fra arbejdsmarkedets parter og interessen-

ter

Bilag 8.1. Bidrag fra de statslige parter

Fremme af arbejde gennem hele livet (retningslinie 18)

I forbindelse med overenskomst- og aftalefornyelsen 2005 (OK05) har parterne på

det statslige arbejdsmarked – Finansministeriet og Centralorganisationernes Fælles-

udvalg - aftalt bedre vilkår for børnefamilierne. Det betyder,



at antallet af omsorgsdage forøges, således at ansatte har ret til op til 16 om-

sorgsdage med løn pr. barn,



at pensionsdækningen under den ulønnede del af barsels- og adoptionsorloven

udvides, dvs. at ansatte som udgangspunkt optjener pension i den samlede or-

lovsperiode,



at adoptanter, der modtager et adoptivbarn i udlandet, har ret til fravær med løn

før modtagelsen af barnet i op til 8 uger. Adoptanter, der modtager et barn, der

opholder sig i Danmark, har ret til fravær med løn før modtagelsen i op til 2

uger,



at forældre tilsammen har ret til fravær med løn i op til 5 dage inden for en peri-

ode på 12 måneder, hvis de indlægges på hospital sammen med et barn under 14

år, og



at forældres ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn i forbindelse med pas-

ning af alvorligt syge børn forbedres.

Det rummelige arbejdsmarked (retningslinie 19)

Parterne har ved OK05 aftalt en forbedret indsats for integration af personer med

anden etnisk baggrund end dansk på det statslige arbejdsmarked. Det betyder



at personer med anden etnisk baggrund end dansk kan ansættes i særlige integra-

tionsstillinger – en 1-årig ansættelse på en arbejdsplads i staten. Målgruppen er

etniske minoriteter med manglende sprogkundskaber og/eller svage faglige kva-

lifikationer – en gruppe, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

blandt andet fordi de mangler erfaring fra en arbejdsplads. Formålet med ansæt-

telsen er at sikre erfaring og opkvalificering fra en statslig arbejdsplads. De ansat-

te får overenskomstmæssig begyndelsesløn i 80 pct. af arbejdstiden. I de reste-

rende 20 pct. af arbejdstiden er der en forpligtelse til oplæring og opkvalificering.

Der skal udarbejdes en plan for oplæringsforløbet. Samarbejdsudvalget drøfter

rammer og principper for oplæringsforløbene, og konkrete ansættelser aftales i

samarbejde med den lokale tillidsrepræsentant.



en forøgelse af antallet af elevpladser i staten med 25 pct. frem til 2007.

Fremme af fleksibilitet og lønmodtagerbestemmelser på arbejdsmarkedet

(retningsline 21)

Parterne har ved OK05 aftalt

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag



en forenkling af overenskomststrukturen ved en sammenlægning af en række

overenskomster og organisationsaftaler. Indhold og struktur i aftalerne forenkles

også. Parterne vil derudover i overenskomstperioden analysere og vurdere aftale-

strukturen på undervisningsområdet.

en forenkling af arbejdstidsreglerne. Den nye arbejdstidsaftale har karakter af en

rammeaftale. Dette indebærer, at aftalen ikke længere regulerer detailspørgsmål,

men i højere grad lægger op til, at evt. supplerende regler fastlægges ved lokale

aftaler.

en modernisering af samarbejdsaftalen, så den svarer til de ledelses- og beslut-

ningsforhold, som kendetegner de statslige arbejdspladser i dag. Rammerne for

samarbejdsudvalgenes arbejde er blevet præciseret, forskellen mellem forhand-

lings- og samarbejdssystemet er blevet tydeliggjort, og der er skabt sammenhæng

til statens personalepolitik. EU-direktivet om indførelse af en generel ramme for

information og høring af arbejdstagerne samt den europæiske aftale om arbejds-

relateret stress er implementeret i den nye samarbejdsaftale.

en øget indsats for et bedre arbejdsmiljø. Parterne vil i overenskomstperioden

evaluere eksisterende og udvikle nye værktøjer til brug for sikkerheds- og samar-

bejdsudvalgenes arbejde med sikring af gode arbejdsmiljømæssige forhold på de

statslige arbejdspladser. Der sættes særlig fokus på samarbejdsudvalgenes opgave

med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse og håndtering

af arbejdsrelateret stress og sygefravær.

en styrket indsats i forhold til erfarne medarbejdere på 55 år eller derover ved

iværksættelse af forskellige initiativer, f.eks. et forsøgsprojekt med tilbud om kar-

riereafklaringsforløb.

en opblødning af aftalerne om lavere pligtig afgangsalder for tjenestemænd. Tje-

nestemænd med en lavere pligtig afgangsalder end 70 år kan aftale en højere plig-

tig afgangsalder med ansættelsesmyndigheden.

Tilpasning af uddannelse og træning til de nye kompetencer der er behov

for (retningslinie 24)

Parterne gennemførte i efteråret 2004 en evaluering af ”Kompetencepakken”, som

blev aftalt ved OK02. Evalueringen viste, at der generelt er kommet mere fokus på

kompetenceudvikling, og at der har været en positiv udvikling i indsatsen for kompe-

tenceudvikling i overenskomstperioden. Det konkluderedes endvidere, at der fortsat

er grund til at sikre en opfølgning af den strategiske og systematiske kompetenceud-

vikling.

I forbindelse med OK05 har parterne aftalt at fortsætte den store indsats på kompe-

tenceudviklingsområdet. Det betyder blandt andet,



at aftalen om kompetenceudvikling videreføres,



at Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling videreføres,



at der fortsat er afsat midler til kompetenceudvikling i Udviklings- og Omstil-

lingsfonden og i Kompetencefonden, og

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag



at der sættes særlig fokus på almen kvalificering generelt og på de kortuddanne-

des kompetenceudvikling.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 8.2. Bidrag fra de amts- og primærkommunale parter

Generel beskæftigelsespolitik (retningslinje 17)

Parterne på det største offentlige arbejdsmarked det kommunale og amtskommunale

arbejdsmarked (herefter benævnt parterne) støtter Lissabon-strategiens overordnede

målsætninger om fuld beskæftigelse, forbedring af arbejdets produktivitet og kvalitet,

samt styrkelse af sammenhængen i den sociale og geografiske dimension.

Parterne finder derfor, at det danske reformprogram bør have et højt ambitionsni-

veau og indeholde konkrete målsætninger i forhold til opfyldelsen af de enkelte ret-

ningslinjer. Således bør der fastlægges målsætninger for beskæftigelsesniveauet med

udgangspunkt i den allerede høje erhvervsdeltagelse i Danmark.

Det danske reformprogram bør sammen med de øvrige medlemsstaters programmer

styrke tilliden til og mulighederne for vækst i Europa. Øget national satsning på de

centrale prioriteringer i Lissabon-strategien herunder forskning, efter- og videreud-

dannelse gennem livslang læring, og en aktiv beskæftigelsespolitik er nødvendigt for

at genskabe tilliden hos den enkelte og forbedre vækstmulighederne.

En velfungerende offentlig sektor er en helt afgørende forudsætning for at sikre de

europæiske økonomiers konkurrenceevne. Parterne skal derfor pege på behovet for

en holdbar finansiering af den offentlige sektor og advare mod ufinansierede skatte-

lettelser.

Efter parternes opfattelse skal reformprogrammet på beskæftigelsesområdet inde-

holde sammenhængende og holdbare strategier i forhold til de strukturelle udfor-

dringer på arbejdsmarkedet. Parterne skal særligt pege på behovet for initiativer, der

kan bidrage til at øge tilbagetrækningsalderen på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i den

offentlige sektor på områder med behov for kvalificeret arbejdskraft, står store grup-

per over for at skulle på pension de kommende år. Samtidig har mange svært ved at

opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Parterne har taget en række initiativer,

men der er behov for en samlet og forstærket national indsats, der både kan fasthol-

de flere i beskæftigelse og gøre arbejdslivet mere attraktivt for den enkelte.

Arbejdsmarkedets parter spiller en betydelig rolle i beskæftigelsespolitikken. Således

medvirker parterne i råd og udvalg i prioriteringen og udformningen af uddannelses-

og arbejdsmarkedspolitikken og i arbejdsmiljøindsatsen på centralt og lokalt og regi-

onalt plan. Herudover bidrager arbejdsmarkedets parter til et velfungerende arbejds-

marked gennem indgåede overenskomster og aftaler. Aftaler om kompetenceudvik-

ling, seniorpolitik, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsmiljø m.v., der omtales nedenfor i

relation til de enkelte retningslinjer, er væsentlige elementer i relation til Lissabon-

strategiens målsætninger om arbejdets kvalitet og produktivitet.

Ud over det konkrete indhold i aftalerne tilpasses også forhandlingsstrukturen lø-

bende behovene på arbejdsmarkedet. På det offentlige arbejdsmarked gennemførte

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

man ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2005 en forhandlingsproces – den

såkaldte omvendte model - der i modsætning til tidligere indebar, at de enkelte med-

lemsorganisationer påbegyndte forhandlingerne med de respektive arbejdsgivere om

en bredere vifte af forhandlingstemaer end tidligere, inden forhandlingsfællesskabet

KTO forhandlede færre og mere generelle krav.

Parterne skal opfordre til, at det danske reformprogram, som retningslinjerne tilsiger,

kommer til at afspejle den centrale rolle, som arbejdsmarkedets parter har for et vel-

fungerende arbejdsmarked.

Fremme af arbejde gennem hele livet (retningslinie 18)

Øget kvindelig deltagelse på arbejdsmarkedet

Ved overenskomstforhandlingerne på det (amts)kommunale arbejdsmarked 2005

(herefter benævnt OK-05) aftalte parterne at gøre en indsats for at forbedre ligestil-

lingen. Dette indebar dels en indførelse af en barselsudligningsordning og dels en

forbedring af den eksisterende aftale om fravær af familiemæssige årsager.

Aftalen om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov sikrer nu en økono-

misk udligning mellem samtlige arbejdspladser inden for amtet/kommunen, således

at udgifter til ansatte under graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den

enkelte arbejdsplads alene. Herved understøtter det amtslige og kommunale ar-

bejdsmarked lige muligheder for mænd og kvinder.

Aftalen om fravær af familiemæssige årsager blev forbedret på en række punkter.

Herunder:



Indbetaling af pensionsbidrag/optjening af pensionsalder i den ulønnede del af

barselsperioden samt ved børnepasningsorlov.



Ret til fravær med løn ved mindreårige børns hospitalsindlæggelse.



Forbedring af adaptionssøgendes ret til fravær med løn.

Forening af arbejdsliv og privatliv samt børnepasning

Aftale om fravær af familiemæssige årsager, der er fornyet og forbedret ved OK-05,

indeholder elementer, der understøtter foreningen af arbejdsliv og privatliv. Ud over

de 3 områder, der er nævnt ovenfor, kan yderligere nævnes:



Ændring af aldersgrænse for pasning af alvorligt syge børn fra 14 år til 18 år.

Forbedring af reglerne om pasning af døende i hjemmet.

Herudover kan nævnes, at kommunerne har ansvaret for de forskellige børnepas-

ningsordninger. I den forbindelse har de sociale parter opgjort antallet af personer,

der bidrager til denne kommunale service, til ca. 70.000 omregnede fuldtidsansatte.

Dette er en stigning i forhold til tidligere.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Længere tid på arbejdsmarkedet

Parterne har i mange år haft en rammeaftale om seniorpolitik. Ved OK-05 indførtes

en række ændringer, der blandt andet indebærer, at rammerne vedrørende seniorfra-

trædelsesordningen blev forbedret i forbindelse med kommunalreformen. F.eks. kan

der fremover tillægges 4 års ekstraordinær pensionsalder mod tidligere 2 år.

Moderne social beskyttelse blandt andet arbejdsmarkedspension

Ved OK-05 aftaltes en række udbygninger af de (amts)kommunalt ansattes pensi-

onsordninger gennem:



Forbedringer af aftale om pensionsordning for visse ansatte i kommunerne og

amterne (opsamlingsordningen). Ordningen er pensionsordning for de

(amts)kommunalt ansatte, der normalt faldt for de almindelige pensionsordnin-

gers karensbetingelser. Ordningen indebærer en pensionsordning på 12,5 pct. af

lønnen.



Forhøjelse af ATP-satser. Der blev afsat et beløb således, at alle ATP-satser kan

forhøjes med samme beløb som på det private arbejdsmarked.



Aftale om gruppeliv. Aftale for ansatte uden fuldt udbyggede pensionsordninger.

For de ansatte, der måtte blive tilbage i aftalen, forhøjes præmien.



Forhøjelse af den pensionsgivende løn. Grundsatsen på de enkelte løntrin gøres

fuldt ud pensionsgivende.



U65/67 tillæg. Indførelse af et særligt tillæg til egenpensionister der er afskediget

på grund af helbredsbetinget utjenestedygtighed. Tillægget ydes til det 67. år.



Forhøjelse af pensionssatsen i de enkelte overenskomster for de grupper der

prioriterer noget sådant. Dette er sket i langt hovedparten af de enkelte overens-

komster.

Det rummelige arbejdsmarked (retningslinie 19)

Forebyggende arbejdsmarkedstiltag til svage grupper på arbejdsmarkedet

Ved OK-05 aftalte parterne en række bestemmelser til forbedring og udfyldning af

aftalen om ”det sociale kapitel”. I 2004 havde man foretaget en revision af aftalen

med henblik på at tilpasse den til den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De nye bestemmelser ved OK-05 kan kort beskrives således:



De ansatte kan stille krav om, at der i andre medindflydelsesorganer end det

øverste kan ske en drøftelse af forholdet mellem ordinært og eksordinært ansat-

te.



Hvis en ansat i fleksjob kan udfylde en arbejdsfunktion lige så godt som en per-

son, der arbejder på normale arbejdsvilkår, forudsættes det, at vedkommende ik-

ke bliver ved med at være aflønnet på overenskomstens grundløn. Desuden for-

udsættes det, at denne person indgår i de årlige lønforhandlinger på lige fod med

andre, som var ansat på normale vilkår.



Ifølge rammeaftalen om socialt kapitel skal der i første omgang være en lokal

forhandling om løn- og ansættelsesvilkår i et fleksjob. Hvis en af de lokale parter

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

ikke vil indgå i en reel drøftelse, gives der i den nye bestemmelse adgang til en

fornyet forhandling, hvor de centrale overenskomstparter bistår (dvs. de parter,

der har underskrevet overenskomsten). Som grundlag for en ny forhandling er

det en forudsætning, at der foreligger et uenighedsreferat.

Parterne har gennemført et projekt med det formål at øge kendskabet til rammeafta-

len om det sociale kapitel. Indsatsen i projektet er i 2005 blevet evalueret.

Følgende konklusioner kan udledes af evalueringen:



Der er generelt et stort kendskab til rammeaftalen, idet stort set alle formænd og

næstformænd og personalechefer/socialforvaltninger samt hovedparten af ledere

og tillidsrepræsentanter har kendskab til aftalen.



Rammeaftalen foreskriver, at der minimum en gang om året skal finde en drøf-

telse sted af det sociale kapitel. 60 pct. af de adspurgte har efterlevet kravet.



Ledere og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne betragter generelt ikke det

sociale kapitel som et redskab til at fastholde egne medarbejdere med nedsat ar-

bejdsevne. Derimod er opfattelsen, at det sociale kapitel skal fremme udefra-

kommendes vej til det (amts)kommunale arbejdsmarked.



Cirka halvdelen af kommunerne har tilsyneladende ikke udarbejdet retningslinier

for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige.



Tilfredsheden med at arbejde med det sociale kapitel er størst i de kommuner,

hvor der er udarbejdet specifikke retningslinier.

I sammenhæng med en indsats i forhold til at få flere ansatte med anden etnisk her-

komst end dansk i beskæftigelse i amter og kommuner er der indgået en aftale for

statens område med oprettelse af integrationsstillinger. En lignende eller tilsvarende

aftale forventes indgået for det (amts)kommunale område i løbet af 2005.

Forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene (retningslinie 20)

Parterne har i tidligere bidrag til de nationale handlingsplaner for beskæftigelse be-

skrevet, hvorledes man for at forebygge manglen på uddannede folkeskolelærere har

etableret en meritlæreruddannelse, og at der i flere regioner var etableret en lærerud-

dannelse, der særligt retter sig mod uddannelse af voksne ledige. Det viser sig, at så-

vel de særligt tilrettelagte lærerforløb som meritlæreruddannelsen har gode beskæfti-

gelseseffekter.

Således viser en uafhængig evaluering foretaget af Dansk Evalueringsinstitut, at 87

pct. af dimittenderne fra meritlæreruddannelsen har fået arbejde som lærere. Tilsva-

rende effekter er opnået på de hold, der har gennemført den særligt tilrettelagte læ-

reruddannelse.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Fremme af fleksibilitet og lønmodtagerbestemmelser på arbejdsmarkedet

(retningsline 21)

Arbejdstidsaftaler

I 1999 indgik parterne en arbejdstidsaftale, som åbnede mulighed for lokalt at indgå

aftaler om arbejdstid tilpasset de enkelte institutioners behov og medarbejdernes øn-

sker.

I 2004 indledtes ikke mindst i sundhedssektoren forhandlinger på en lang række in-

stitutioner og sygehuse om arbejdstidens tilrettelæggelse.

En undersøgelse har vist, at der, hvor man har indgået lokale arbejdstidsaftaler, har

det medført en bedre opgavevaretagelse. Imidlertid er erfaringen også, at det har væ-

ret en stor og krævende arbejdsopgave at få etableret lokale arbejdstidsaftaler

I de lokale aftaler kan blandt andet aftales tilrettelæggelsen af den enkeltes arbejdstid,

størrelsen af ulempe-ydelserne og eventuelle tillæg for vagtplanlægning mm.

Positiv håndtering af omstruktureringer

På det (amts)kommunale arbejdsmarked er der ganske store omstruktureringer i ven-

te som følge af kommunalreformen. Kommunalreformen træder i kraft pr. 1. januar

2007 dvs. midt i denne overenskomstperiode. Parterne medtog derfor håndteringen

af disse omfattende omstruktureringer i deres nyligt indgåede overenskomstforlig for

de næste 3 år.

Der blev indgået aftale om, at alle medarbejdere omfattet af kommunalreformen be-

varer deres nettoløn inkl. aftalte lønstigninger i overenskomstperioden.

Hvis der for en medarbejder gennemføres en væsentlig stillingsændring som følge af

kommunalreformen, kan eventuel ændring af lønnen ske med gældende varsel, dog

tidligst fra 1. april 2008 og således, at lønnen kan aftrappes forholdsmæssigt til det

nye niveau over 3 år fra denne dato.

Parterne var enige om at anbefale, at der i kommunerne og amterne arbejdes med at

sikre, at gennemførelsen af reformen foregår på en måde, der er medvirkende til at

skabe tryghed, ligesom det anbefales, at det sikres, at processen foregår på en måde,

der er åben og tillidsfuld.

Parterne er i den forbindelse opmærksomme på, at regeringen lægger afgørende vægt

på tryghed for de ansatte, og at alle medarbejderne følger med opgaverne over i den

nye struktur.

Forbedring af kvaliteten i arbejdet herunder sikkerhed og sundhed

OK-05 indeholder en implementering af den europæiske stressaftale. Aftalen ligger i

sin udformning tekstmæssigt tæt på den europæiske aftale. Aftalen er indpasset i det

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

eksisterende samarbejds-aftalesystem for på den måde at føje sig til de eksisterende

tiltag inden for sundheds- og sikkerheds-arbejdet.

PUF – Parternes Uddannelsesfællesskab – har udgivet håndbogen ”Arbejdsmiljø i

kommuner og amter”. Bogen er målrettet arbejdsmiljøindsatsen på de (amts) kom-

munale arbejdspladser og indeholder de seneste opdateringer om arbejdsmiljørefor-

men og ny information om sygefravær.

Parterne har afsluttet et projekt om stresshåndtering i netværk for kommunale ledere

og i den anledning udgivet publikationen ”Vitalisering af hjemmenetværk”. Publika-

tionen bygger på resultatet af det arbejde, der er opnået i en række kommunale le-

dernetværk, hvor forskellige metoder er blevet afprøvet. Særligt har det vist sig nyt-

tigt for det personlige lederskab at arbejde i ”hjemmenetværk”, og herunder har net-

værkene været lærende for inspiration og læring, når det handler om at håndtere

stress. Som konkret opfølgning på projektets resultater har væksthus for ledelse be-

sluttet at gennemføre et projekt om ”Udviklingsforløb for netværkskonsulenter”

med henblik på at forankre indsatsen.

Sikring af beskæftigelsesvenlig lønudvikling (retningslinie 22)

Det rette miljø for lønforhandling

Ved OK-05 aftalte parterne lønudviklingen for de kommende 3 år. Løsningen blev

en økonomisk løsning på ca. 6,7 pct. for perioden. Efterfølgende aftalte finansmini-

steren noget tilsvarende for de statsansatte. Til den (amts)kommunale lønudvikling

kommer yderligere de midler, der følger af reguleringsordningen, i relation til løn-

glidningen på det private arbejdsmarked.

Indenfor den aftalte lønudviklingen er der afsat midler til lokal løndannelse. Den lo-

kale løndannelse råder således over de midler, der er afsat til lokal løndannelse ved

tidligere overenskomstforhandlinger samt yderligere mellem 1,25 og 2,5 pct. Løn-

stigning, som blev afsat ved 2005-forhandlingerne.

Desuden skete der en tilpasning og justering af det lokale løndannelsessystem. Hvor

man tidligere havde én model for lokal løndannelse, har man nu opdelt den lokale

løndannelse i 6 nye systemer, der er tilpasset behovet i de dominerende kommunale

sektorer. De 6 sektorer er 1) Administration m.v. 2) Social- og sundhedspersonalet 3)

Pædagogisk sektor 4) Lærerområdet 5) Akademikere 6) Sundhedsområdet.

Ligeløn

Projektet om ”Ligeløn og jobvurdering” blev afsluttet sommeren 2004 og mundede

ud i en pjece, som handler om, hvordan jobvurdering kan bruges som værktøj til

fremme af ligeløn på det (amts)kommunale arbejdsmarked. Nyt lønsystem og indivi-

dualiserede forhandlinger om løntillæg kan øge lønforskellen mellem mænd og kvin-

der, da kønnene forhandler forskelligt. Pjecen giver anvisninger på, hvordan det

blandt andet kan modvirkes.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

I efteråret 2004 offentliggjorde de (amts)kommunale parter rapporten ”Statistisk ud-

redning af kønsmæssige lønforskelle i den private og (amts)kommunale sektor”. Der

er fortsat en forskel i den gennemsnitlige løn mellem mænd og kvinder i de to sekto-

rer. Når flere beskrivende faktorer, som f.eks. uddannelse og alder, inddrages i be-

skrivelsen, så mindskes den gennemsnitlige lønforskel dog i den (amts)kommunale

sektor.

Tilpasning af uddannelse og træning til de nye kompetencer der er behov

for (retningslinie 24)

Fleksible læreprocesseer og adgang til uddannelse

Parterne har i gennem mange år haft en aftale om kompetenceudvikling. Ved OK-05

blev det aftalt at udbygge denne aftale, idet der blev tilføjet en bestemmelse i aftalen

om, at:

”Der kan ydes orlov med løn i op til 2 måneder/ halv løn i op til 4 måneder til rele-

vant efter-/videreuddannelse.”

Herudover er der aftalt specielt gunstige efteruddannelsesbestemmelser med indivi-

duelle efteruddannelsesaftaler for de personalegrupper, der har aftalt en større del af

lønudviklingen til lokal løndannelse.

Ved OK-02 blev det aftalt, at der respektivt for det amtslige og kommunale område

skulle gennemføres opfølgende implementerings- og evalueringsaktiviteter i forlæn-

gelse af den indgåede aftale om kompetenceudvikling.

På det amtslige område viser evalueringen, at formål og succeskriterier for projektets

aktiviteter er opfyldt. Det kommer til udtryk ved, at den udarbejdede årskalender og

de regionale inspirationsmøder har medvirket til at øge kendskabet til aftalen om

kompetenceudvikling. Derudover har både årskalenderen og de regionale møder bi-

draget til at formidle ideer og udveksle erfaringer på tværs af amterne.

I evalueringen af indsatsen i kommunerne kan det udledes, at kompetenceudvikling

er kommet til at fylde meget på de kommunale arbejdspladser gennem den seneste

overenskomstperiode. Ledere og medarbejdere har langt hen ad vejen en fælles op-

fattelse af, hvad kompetenceudvikling handler om, og der er stor interesse for at

drøfte og lyst til arbejde med kompetenceudvikling. 65 pct. af de adspurgte ledere og

medarbejdere angiver, at de kender aftalen om kompetenceudvikling.

Partssamarbejdet på sygehusområdet er blevet videreført med OK-05, hvor der er

særligt fokus på initiativer omkring rekruttering og fastholdelse. Parterne deltager al-

lerede i en række initiativer, der skal øge opmærksomheden omkring sundhedsvæse-

net som attraktiv arbejdsplads. Senest er udgivet projektavis om kompetenceudvik-

ling, arbejdstilrettelæggelse og opgaveglidning på sygehusene.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

”Det personalepolitiske Forum” er blevet videreført med OK-05 og er sammensat af

repræsentanter fra de (amts)kommunale parter. Formålet med Forum er gennem de-

bat og dialog at inspirere de (amts)kommunale arbejdspladser til at sætte fokus på

behovet for aktiv og synlig personalepolitik. Udover at gentage succesen med en per-

sonalepolitisk messe i 2006, er det også aftalt at gennemføre en særlig helhedsorien-

teret indsats i forhold til arbejdsbetinget stress, og herunder vil der blive udarbejdet

et idé- og inspirationskatalog, afholdt konferencer om emnet. Endvidere vil der blive

afviklet et stafetprojekt med udgangspunkt i ”Personalepolitik og strukturreformen”.

Stafetmodtagere med fokus på arbejdsbetinget stress vil blive prioriteret.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 8.3. Bidrag fra det private arbejdsmarkeds parter

Beskæftigelsespolitisk engagement fra parterne på det private arbejdsmar-

ked - Danmarks Nationale Reformprogram 2005-2008

Indledning

Parterne på det private arbejdsmarked (Ledernes Hovedorganisation (LH), Sammen-

slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Landsorganisationen i

Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)) finder, at den europæiske be-

skæftigelsesstrategi skaber et godt udgangspunkt for fokus på egentlige strukturre-

former på de europæiske arbejdsmarkeder.

Med midtvejsevalueringen af Lissabonstrategien i foråret 2005 er der givet større po-

litisk prioritet til den europæiske beskæftigelsesstrategi, hvilket nu bør afspejle sig i, at

de nationale regeringer sætter sig klare nationale mål og politikker, som tydeligt af-

spejler vilje til at nå de fælles europæiske mål, som ligger bag ved Lissabonstrategien.

Parternes involvering

Arbejdsmarkedets parter i Danmark er på flere forskellige måder engageret i initiati-

ver, som fremmer udviklingen af beskæftigelsespolitikken i såvel Danmark som i Eu-

ropa.

På LO/DA området blev der i marts 2004 indgået decentrale aftaler om fornyelse af

de kollektive overenskomster for en 3-årig periode. En konsekvens heraf er, at der

ikke på det private arbejdsmarked i 2005 er forhandlet væsentlige nye initiativer, som

bidrager til at nå målene i beskæftigelsesstrategien.

Der henvises til parternes bidrag fra 2004 for en nærmere beskrivelse af parternes

initiativer til fremme af en mere effektiv organisering af den offentlige beskæftigel-

sesindsats, etablering af en barselsudligningsfond, der kan understøtte et arbejdsmar-

ked med lige muligheder for kvinder og mænd og om udvikling af en mere fleksibel

tilrettelæggelse af arbejdstiden, jf. bilag 1.

Organisering af beskæftigelsespolitikken

I den ny organisering af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 vil arbejdsmarkedets parter

fortsat aktivt deltage i udmøntningen af beskæftigelsesindsatsen blandt andet gennem

repræsentation i beskæftigelsesråd på såvel nationalt, regionalt og lokalt plan.

Parterne lægger vægt på, at det fremtidige beskæftigelsessystem bliver vurderet på,

om det er i stand til at sikre et effektiv match mellem arbejdssøgende og virksomhe-

dernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Beskæftigelsespolitikkens overordnede opga-

ve er at sikre et velfungerende arbejds-marked gennem forebyggelse af ubalancer på

arbejdsmarkedet både på kort og på lang sigt.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Fleksibilitet kombineret med beskæftigelsessikkerhed

LO og DA holder sammen med European Policy Centre (EPC) en konference i

Bruxelles den 14. september 2005 med titlen "flexicurity: are the EU-25 speaking the

same language?"

Formålet med konferencen er at få diskuteret de forskellige opfattelser, der er af fle-

xicurity i EU-medlemslandene og få præsenteret, hvordan forskellige lande har ind-

rettet sig.

Ved at samle en bred kreds af beskæftigelsespolitiske aktører fra Europaparlament,

det nationale danske parlament, embedsmænd i EU-Kommissionen, og arbejdsmar-

kedets parter i Europa håber LO og DA at kunne bidrage med inspiration til foran-

dringsprocesser på de europæiske arbejdsmarkeder, så EU som helhed bliver bedre i

stand til at omsætte den globale udfordring til job og vækst.

Med seminaret er det hensigten at give en introduktion til, hvordan Danmark har

indrettet sig på arbejdsmarkedet og sammenstille den med den tyske og engelske ar-

bejdsmarkedsmodel. Der vil være indlæg fra universitetsforskere fra de tre respektive

lande samt indlæg fra beskæftigelseskommissær Vladimir Spidla. Afslutningsvis vil

repræsentanter fra de europæiske parter, Europa-Parlamentet og EU-kommissionen

debattere med seminardeltagerne.

Helhedsorienteret arbejdsmiljøindsats

Fra januar 2005 trådte en ny arbejdsmiljøreform i kraft. En bærende ide i reformen

er, at virksomheder, der kan dokumentere ordentlige arbejdsmiljøforhold, normalt

friholdes fra Arbejdstilsynets kontrol, mens kontrolindsatsen rettes mod virksomhe-

der med et dårligt arbejdsmiljø.

Parterne og regeringen har aftalt, at arbejdsmiljøindsatsen skal være én samlet ind-

sats, hvor fælles prioriteringer skal slå igennem i de aktiviteter, som arbejdsmarkedets

parter i og myndighederne iværksætter. Der er endvidere etableret et videncenter på

arbejdsmiljøområdet til at varetage formidlingsopgaver.

Med arbejdsmiljøreformen er der indført arbejdsmiljøledelsessystemer i form af en

certificerings-ordning, mulighed for forhåndsgodkendelse og større muligheder for,

at partsaftaler kan træde i stedet for traditionel myndighedsregulering. Dette spor bør

yderligere udvikles de kommende år. Med den mere virksomhedsnære og helhedsori-

enterede tilgang er der muligheder for at håndtere de arbejdsmiljømæssige udfordrin-

ger, der følger af nye arbejdsformer, større selvstændighed i jobbet, freelance ansæt-

telser m.v.

Arbejdsmarkedets parter har og vil, via repræsentation i både Arbejdsmiljøinstituttet

og i Arbejds-miljøforskningsfonden, sikrer en prioritering, der indebærer, at virk-

somhederne har redskaber til på et fagligt funderet grundlag at imødegå eventuelle

negative konsekvenser af de nye arbejdsformer.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Udvikling af kompetencer

Voksen og efteruddannelsessystemet har en væsentlig funktion i at fastholde og vide-

reudvikle arbejdsstyrkens kompetencer, således at de muligheder for øget velstand,

der følger af globaliseringen og den teknologiske udvikling, kan udnyttes.

I september 2004 deltog arbejdsmarkedets parter i en drøftelse med regeringen om

behovet for en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. I forlængelse heraf

er der nedsat et trepartsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter sammen med regerin-

gens embedsmænd er ved at tilvejebringe et grundlag for videre drøftelser mellem

regeringen og arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at fremme målsætnin-

gen om livslang læring.

Parternes drøftelser med regeringen om voksen- og efteruddannelse skal ses som et

svar på anbefalingen i Wim Kok rapporten fra november 2003 om at skabe grundlag

for livslang kompetenceudvikling, opkvalificering og uddannelse for alle på arbejds-

markedet.

Udvalget skal kortlægge den samlede nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats,

herunder drage sammenligninger med voksen- og efteruddannelsesindsatsen i andre

lande. Effekterne af den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats for den en-

kelte, virksomhederne og for samfundet skal analyseres. Bestemmelserne i de kollek-

tive overenskomster, der vedrører voksen- og efteruddannelse skal kortlægges, og

samspillet mellem den offentlige indsats analyseres.

Embedsmandsudvalgets arbejde forventes afsluttet ved årsskiftet 2005/2006, således

at der kan gennemføres trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets

parter i begyndelsen af 2006.

Ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet

Parterne på europæisk plan har i 2005 færdigforhandlet en frivillig rammeaftale om

ligestilling mellem kønnene. De europæiske parter opfordrer med aftalen de nationa-

le parter til at arbejde for at sætte fokus på rollemønstre, fremme kvinder i ledelse,

understøtte en god balance mellem arbejds- og familieliv og reducere lønforskelle

mellem kvinder og mænd.

I dag er hver femte leder på det private arbejdsmarked en kvinde og der er dermed

sket en tredobling af andelen af kvindelige ledere de seneste 20 år. Alligevel er der

stadig få kvinder i lederstillinger. Ledernes Hovedorganisation har sat fokus på ba-

lancen mellem familie- og arbejdsliv for mandlige og kvindelige ledere i en rapport

fra december 2004 om ”Familie og arbejde”.

Nedbringelse af sygefravær

I forlængelse af regeringens handlingsplan om sygefravær fra december 2003 har par-

terne sammen med regeringens embedsmænd arbejdet med at videreudvikle dele af

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

handlingsplanen. De spørgsmål, som parterne har engageret sig i, er at få modernise-

ret sygedagpengeloven, udviklet bedre lægeerklæringer m.v. som led i arbejdsfasthol-

delse af sygemeldte, få skabt en ny ramme for lokale partnerskabsaftaler, få udviklet

en ny model for kommunernes visitation og opfølgning i syge-dagpengesager og få

samordnet arbejdsskade- og sygedagpengesager.

Parterne har været med i arbejdet med at udvikle redskaber til virksomhederne til at

fastholde sygemeldte medarbejdere. Det betyder f.eks., at den nuværende lægeerklæ-

ring til virksomheden fremover vil blive suppleret med oplysninger om den syge

medarbejders funktionsmuligheder. Erklæringen skal fremover indeholde oplysnin-

ger om, hvilke funktioner den sygemeldte ikke kan udføre. Med de nye initiativer

lægges der vægt på arbejdspladsernes indsats for at nedbringe sygefraværet og få sy-

gemeldte hurtigere og mere gradvist tilbage i arbejde. Erklæringen skal også oplyse

om mulighederne for en gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Det er parternes vurdering, at der fortsat er et potentiale for at nedbringe sygefravæ-

ret på arbejdsmarkedet, og for at reducere virksomhedernes administrative byrder i

forbindelse med sygefravær, hvis regeringen vil gennemføre en modernisering af sy-

gedagpengeloven og digitalisere den administrative forvaltning.

Den utidssvarende sygedagpengelov rummer det paradoks, at den i visse situationer

tilskynder virksomhederne til at skille sig af med syge medarbejdere i stedet for at

fastholde dem, mens virksomhederne i deres personalepolitikker på sygefraværsom-

rådet ønsker, at syge medarbejdere kan komme tilbage til arbejdspladsen.

Overvågning/ indikatorer

Tabel 5.1.

Varierende ugentlig arbejdstid på DA/LO-området

Rerefenceperiode for gnst. 37 timer

pr. uge

Ingen adgang

3-4 uger

2�½-3�½ måned

4-6 måneder

10 måneder

12 måneder eller mere

I alt

Før OK 2000

100

Efter OK 2000

Andel ansatte i pct.

100

Efter OK 2004

100

Anm: Baseret på overenskomster for næsten 90 pct. af DA/LO-området

Referenceperioden er den periode, hvor arbejdstiden i gennemsnit skal være 37 timer om ugen

Kilde: DA

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 5.2.

Adgang til deltid på DA/LO-området

Før OK 2000

Fri adgang

Delvis adgang

Ingen adgang

I alt

100

Efter OK 2000

Andel ansatte i pct.

100

Efter OK 2004

100

Anm.: Baseret på overenskomster for næsten 90 pct. af DA/LO-området. I gruppen ”ingen adgang” kan

der være mulighed for deltid for særlige virksomhedstyper. Delvis adgang indeholder områder med adgang

til deltid inden for bestemte ugentlige timegrænser og for nyansatte.

Kilde: DA

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 8.4. Bidrag fra Beskæftigelsesrådet

Det er Beskæftigelsesrådets opfattelse, at det er vigtigt at få igangsat en dialog om,

hvordan dansk beskæftigelsespolitik skal udvikles for at leve op til Lissabonmålsæt-

ningerne. Det er Rådets vurdering, at en sådan dialog skal ske langt tidligere end i

forbindelse med, at der foreligger et færdigt udkast til et nationalt reformprogram.

Beskæftigelsesrådet finder det værdifuldt, at bidrag fra parterne indgår som en inte-

greret del af reformprogrammet, og er medtaget i sin helhed som bilag. Beskæftigel-

sesrådet vil dog foreslå, at Beskæftigelsesministeriet fremover tager en drøftelse med

parterne om, hvorledes parternes bidrag mest hensigtsmæssigt kan indgå, inden re-

formprogrammet forelægges Beskæftigelsesrådet.

Beskæftigelsesrådet støtter de overordnede målsætninger i Lissabon-strategien på be-

skæftigelsesområdet. Der skal arbejdes for at skabe flere og bedre arbejdspladser for

alle, hvilket er et afgørende element for at forbedre produktionen og dermed konkur-

renceevnen. Den danske beskæftigelsespolitik bør fremstå som en helhedsorienteret

politik, der inkluderer grupper, der har behov for en særlig beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesrådet finder det positivt, at den danske regering ikke stiller sig tilfreds

med, at Danmark allerede opfylder Lissabon-strategiens 2010-mål for beskæftigelse,

men at regeringen har fastlagt sin egen målsætning om en stigning i beskæftigelse på

60.000 personer frem mod 2010. Beskæftigelsesrådet finder, at der løbende bør føl-

ges op på, om målet nås, og om nødvendigt tage yderligere initiativer på området.

En vigtig del af Lissabon-strategien er indsatsen for udsatte grupper. Beskæftigelses-

rådet finder, at indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne og andre grupper, der

har behov for en særlig beskæftigelsesindsats, skal følges med henblik på at vurdere

muligheden for at tage særlige initiativer, der kan fremme beskæftigelsesfrekvensen.

Beskæftigelsesrådet vil opfordre til, at regeringen i beskæftigelsespolitikken fortsat

arbejder for, at flere personer kommer ud på arbejdsmarkedet, samt at incitamenter-

ne til fastholdelse styrkes. I lyset af den aldrende befolkning er der behov for alle på

arbejdsmarkedet. Barrierer skal nedbrydes, effektiv jobsøgning skal støttes, uddan-

nelse skal styrkes, og det skal kunne betale sig at arbejde. Det er alle elementer i ind-

satsen til at øge beskæftigelsesfrekvensen

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Bilag 8.5. Bidrag fra De Sammenvirkende invalideorganisatio-

ner

De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI’s) bidrag er sammenfattet af Beskæfti-

gelsesministeriet vedrørende den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Generel beskæftigelsespolitik (retningslinje 17)

Danmark har en støtte- og kompensationslovgivning med ganske få mangler, men

desværre har vi en meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet blandt personer med

handicap. Der er derfor et stort behov for at gøre en særlig indsats for at øge beskæf-

tigelsen af personer med handicap i forhold til hele arbejdsmarkedet.

Der skal skabes flere job, som kan søges af personer med handicap, arbejdsmarkedet

skal sikres den rette fleksibilitet i forhold til at kunne rumme personer med handicap,

og beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap skal styrkes. Fordomme og

folks holdninger til personer med handicap er fortsat den største barriere for perso-

ner med handicap på arbejdsmarkedet. Nedbrydes denne barriere ikke, er succes

næppe realistisk.

Deltagelsen på arbejdsmarkedet for personer med handicap er tæt forbundet med

blandt andet gode uddannelses-, transport- og tilgængelighedsforhold. Kun gennem

en mainstreamet, sektorbaseret og sammenhængende indsats kan beskæftigelsesgabet

for personer med handicap reduceres.

Fremme af arbejde gennem hele livet (retningslinie 18)

Udgangspunktet for DSI’s arbejde er dansk handicappolitiks grundforudsætning om,

at alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Det betyder også, at

alle former for direkte eller indirekte forskelsbehandling skal bekæmpes.

Det er imidlertid et faktum, at ikke alle personer med handicap modtager den kom-

pensation, som er nødvendig i forhold til et uafhængigt liv – på arbejdet, i uddannel-

se eller i fritiden. Det er i den sammenhæng en udfordring, at kun et fåtal af kommu-

nerne har vedtaget målsætninger på det sociale område. Derudover har personer med

handicap i arbejde ikke samme adgang som andre til alle overenskomstaftalte goder,

f.eks. sundhedsaftaler, forsikringsordninger m.v.

Det rummelige arbejdsmarked (retningslinie 19)

Der er behov for at styrke inklusionen på arbejdsmarkedet i forhold til alle personer

med handicap, hvis ikke flere skal ende på varig offentlig forsørgelse. Nogle handi-

capgrupper ekskluderes i dag i stigende grad fra det danske arbejdsmarked. Sindsli-

dende accepteres holdningsmæssigt kun sjældent som en del af arbejdsstyrken. Det

gælder også for beskyttet beskæftigelse, som fortsat ikke betragtes som en del af ar-

bejdsmarkedet. Udviklingen kan kun sikres med en specifik og meget målrettet ind-

sats i forhold til konkrete funktionsnedsættelser. DSI mener blandt andet., at der er

behov for at trække på og lære af andre landes erfaringer.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

DSI ønsker, at der sættes fokus på personer med handicap, som allerede er i den ene

eller anden form for beskæftigelse. Formålet er at lære af deres erfaringerne, så de

kan blive til gavn for fremtidige jobsøgere med handicap.

I december 2004 lancerede DSI i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen en job-

og informationsportal; www.ijobnu.dk. Portalen er for mennesker med funktions-

nedsættelse og førtidspensionister. Idéen er, at virksomheder kan opslå ledige fleks-

og løntilskudsjob, mens mennesker med funktionsnedsættelse samt førtidspensioni-

ster kan lægge deres cv ind.

Forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene (retningslinie 20)

Kommunalreformens nye beskæftigelsessystem med én indgang for alle skaber ud-

fordringer i forhold til indsatsen for personer med handicap. Jobcentrets medarbej-

dere i første led skal sikres kendskab til handicapområdet, og hvordan de skal agere i

forhold til backup-aktører med særligt kendskab til beskæftigelsesindsatsen for per-

soner med handicap.

Der er behov for at skabe regionale netværk, som kan sikre erfaringsudveksling

kommunerne imellem og skabe sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen for

personer med handicap på de forskellige niveauer - lokalt, regionalt og centralt.

Fremme af fleksibilitet og lønmodtagerbestemmelser på arbejdsmarkedet

(retningsline 21)

Der eksisterer en stor udfordring i at få gjort det danske arbejdsmarked så rummeligt

og fleksibelt som muligt. Det drejer sig også om at få personer med handicap tilknyt-

tet arbejdsmarkedet i funktioner, som har kvalitet for den enkelte og for virksomhe-

den. Personer med handicap er en ressource for det danske arbejdsmarked.

DSI ser gerne, at myndigheder og arbejdsmarkedets parter anvender flere ressourcer

på holdningsskabende aktiviteter til f.eks. fagforeninger og arbejdsgivere og indgår

aktivt i den nødvendige holdningsbearbejdning i forhold til at få personer med han-

dicap integreret på arbejdsmarkedet.

Sikring af beskæftigelsesvenlig lønudvikling (retningslinie 22)

Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, regeringen og DSI er et vigtigt instru-

ment, og DSI vil sikre, at indsatsen er så inkluderende som muligt. De fleste koordi-

nationsudvalg og regionale arbejdsmarkedsråd prioriterer imidlertid ikke handicap-

området særlig højt. En målrettet integration i forhold til mennesker med handicap

skal understøttes af koordinationsudvalgenes arbejde, og disse skal derfor arbejde

langt mere med projekter, der beskæftiger sig med sådanne svage gruppers integrati-

on på arbejdsmarkedet.

Det nationale reformprogram 2005

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Forbedre investering i menneskelig kapital (retningslinie 23)

Personer med handicap skal have mulighed for at udvikle og uddanne sig som alle

andre og derigennem sikre en karriereudvikling der forhindrer udstødning fra ar-

bejdsmarkedet.

Indsatsen for livslang læring i forhold til personer med funktionsnedsættelse er et

område, som DSI til stadighed sætter på den politiske dagsorden. Det er vigtigt at

sikre fuld og umiddelbar adgang til socialpædagogisk støtte, hjælpemidler og kom-

pensation på efter- og videreuddannelser.

Tilpasning af uddannelse og træning til de nye kompetencer der er behov

for (retningslinie 24)

Den manglende fysiske tilgængelighed på mange uddannelsesinstitutioner er en bar-

riere i forhold til at give mulighed for frit valg af uddannelse for mange fysisk handi-

cappede og blinde. Yderligere har mange udviklingshæmmede ikke mulighed for at

opnå uddannelse, der reelt kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. Den grotesk lave an-

del af døve på de længerevarende uddannelser skyldes fraværet af tolkning og kvali-

tetstolkning.

Det nationale reformprogram 2005