PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0507 Bilag 2
Offentligt

Grundnotat

Folketingets Europaudvalg

Kopi til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Folketingets Socialudvalg og

Folketingets Erhvervsudvalg

LDJ/RMH

JIC

Grundnotat om direktivforslag om forbedring af mulighederne for at medtage

supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final)

21. november 2005

Sag nr. 7165-0002

Baggrund

Kommissionen har den 20. oktober 2005 fremlagt et direktivforslag om forbedring af

mulighederne for at medtage supplerende pensionsrettigheder (KOM (2005) 507 final).

Forslaget har hjemmel i EU traktatens art. 42 og 94, hvilket indebærer at forslaget skal vedta-

ges med enstemmighed i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Forslaget har ikke tidligere været behandlet i Folketingets Europaudvalg eller Rådet.

Indhold

Formålet med forslaget er dobbelt. For det første ønskes det, at det sikres, at reglerne om sup-

plerende pensionsrettigheder ikke begrænser arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af

landegrænser. For det andet ønskes lønmodtagernes mobilitet fremmet, også internt i med-

lemsstaterne.

Direktivforslaget er et minimumsdirektiv og fastsætter regler for overførsel af pensionsret-

tigheder i forbindelse med jobskifte både i den grænseoverskridende situation og i den natio-

nale situation.

Direktivforslaget gælder for supplerende pensionsordninger bortset fra de ordninger, der er

omfattet af forordning 1408/71.

Direktivforslaget indeholder en lang række definitioner, der relaterer sig til pensionsordnin-

ger. Heri defineres supplerende pensionsordninger som enhver erhvervsmæssig baseret ord-

ning, der er etableret i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre følgende:



At alle bidrag tilbagebetales eller overføres, hvis et ansættelsesforhold afsluttes, og

pensionsrettigheder endnu ikke er optjent.

At aldersgrænsen for opnåelse af pensionsrettigheder ikke må være højere end 21 år.

At anciennitetskrav for medlemskab af en pensionsordning højst må udgøre et års an-

sættelse.

At en lønmodtager optjener pensionsrettigheder efter højst to års medlemskab

af en pensionsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal vedtage foranstaltninger, der skal sik-

re en rimelig tilpasning af hvilende pensionsrettigheder for at undgå, at udgående

medlemmer straffes.

s. 2/6

Den centrale bestemmelse i forslagets artikel 6 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne

til at sikre, at en lønmodtager efter anmodning senest 18 måneder efter afslutning af beskæf-

tigelse skal have overført alle pensionsrettighederne enten inden for medlemsstaten eller til en

anden medlemsstat, hvis lønmodtageren ikke er omfattet af samme pensionsordning i det nye

job.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i overensstemmelse med national praksis sikre, at den

udgående lønmodtager ikke straffes aktuarmæssigt eller i øvrigt i forbindelse med fastsættel-

sen af værdien af de optjente rettigheder, der overføres.

Der fastsættes endvidere, at det modtagende selskab ikke må opstille betingelser for at mod-

tage rettighederne, der som minimum skal bevares på samme niveau som hvilende pensions-

rettigheder i overensstemmelse med direktivforslagets bestemmelse herom.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der ikke opkræves uproportionale (set i forhold til

længden af lønmodtagerens medlemskab af pensionsordningen) gebyrer for at flytte pensi-

onsrettighederne.

Direktivforslaget opstiller endvidere et krav til medlemsstaterne om at sikre, at lønmodtagere

informeres om, hvorledes en afslutning af ansættelsesforholdet vil påvirke deres pensionsret-

tigheder. Informationen skal afgives af den person, der forvalter pensionsordningen. Tilsva-

rende skal der på anmodning oplyses om: Betingelser for erhvervelse af pensionsrettigheder

og effekten af disse i forbindelse med fratræden; forventede pensionsydelser ved fratræden;

betingelser for bevarelse af hvilende pensionsrettigheder og betingelser for overførsel af er-

hvervede rettigheder.

Der opstilles et krav om, at informationen skal være skriftlig og i en forståelig form.

Direktivforslaget fastsætter, at mere gunstige overførelsesregler i de enkelte medlemslande

vil kunne opretholdes, og at gennemførelsen af direktivet ikke berettiger til forringelse af ek-

sisterende muligheder for overførsel af pensionsrettigheder.

Ifølge forslaget udløber fristen for implementering af direktivet den 1. juli 2008. Medlemssta-

terne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet i national ret.

Der er mulighed for forlængelse af implementeringsfristen med 60 måneder fra den 1. juli

2008 for så vidt angår artikel 4 (d) om det to-årige karenskrav for erhvervelse af pensionsret-

tigheder. Medlemsstaterne har endvidere mulighed for at undtage ”pay-as-you-go” ordninger,

”support relief funds” og virksomheder, der oparbejder reserver til pensioner fra anvendelsen

af direktivets artikel 6, stk. 1, for at tage højde for særlige betingelser, der er rimeligt begrun-

det og sammenkædet med pensionsordningers finansielle bæredygtighed.

Danske regler

Langt de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger er oprettet ved kollektive aftaler. Der er så-

ledes ingen lovgivning med hensyn til evt. ret til at have en arbejdsmarkedspension. Reglerne

for overførsel af pensionsrettigheder til andre pensionsselskaber i forbindelse med overgang

til anden ansættelse følger som minimum § 20, stk. 1 nr. 7 i lov om finansiel virksomhed, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nedenfor. Branchen har udarbejdet en jobskifteaftale, som gælder for de selskaber,

der har tilsluttet sig aftalen. Stort set alle selskaber har tilsluttet sig Jobskifteaftalen.

s. 3/6

Lov om finansiel virksomhed indeholder regler om forholdene for hvilende pensionsrettighe-

der og for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer, jf. § 20, stk. 1 nr. 2. Efter lovens §

20, stk. 1 nr. 7, skal der endvidere ske anmeldelse af regler, hvorefter pensionsordninger med

løbende udbetalinger tegnet eller aftalt som obligatoriske ordninger i et forsikringsselskab el-

ler en pensionskasse kan overføres fra eller til selskabet i forbindelse med overgang til anden

ansættelse eller i forbindelse med virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

I henhold til lov om finansiel virksomhed § 21, stk. 1, gælder, at grundlaget for beregning af

tilbagekøbsværdier og fripolicer skal være betryggende og rimelige over for den enkelte for-

sikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Ved jobskifte gælder lov om fi-

nansiel virksomhed § 20, stk. 1, nr. 7. Heraf fremgår med hensyn til omkostninger i forbin-

delse med en jobskifteoverførsel, at det er tilladt for det afgivende selskab at fastsætte et pro-

millegebyr af depotet med en fast beløbsmæssig overgrænse eller et fast beløb. Det modta-

gende selskab kan ikke fastsætte noget gebyr.

Efter de danske pensionsbeskatningsregler er der fradrag for indbetalinger til pensionsordnin-

ger. Til gengæld beskattes udbetalinger på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at direktivforslaget bidrager til et af de bærende principper inden for

EU, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. En fælles ramme for reguleringen af overfø-

relse af supplerende pensionsrettigheder vil fjerne visse barrierer for arbejdskraftens mobilitet

inden for og over landegrænserne. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at udviklin-

gen på området for arbejdsbetingede supplerende pensionsordninger har en sådan transnatio-

nal karakter samt at området undergår en sådan udvikling, at der er behov for en fælles refe-

renceramme i form af et direktiv.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig Kommissionens generelle vurdering. Der kan

i øvrigt henvises til afsnittene nedenfor om regeringens foreløbige holdning og generelle for-

ventninger til andre landes holdninger.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold. Følgende høringssvar er hidtil modtaget:

Amtsrådsforeningen (ARF) er enig i direktivets formål om at sikre de ansattes pensionsret-

tigheder, når de tager arbejde i et andet EU-land, men mener, at direktivforslaget går for langt

og desuden indeholder utilsigtede spekulationsmuligheder i EU-landenes forskellige beskat-

ningsregler. Ansattes pensionsrettigheder kan i stedet sikres ved, at medarbejderen bevarer

sine optjente supplerende pensionsrettigheder i det land, den pågældende forlader, og når

pensionsbegivenheden indtræder, har ret til at oppebære pensionsydelsen i det land, den på-

gældende medarbejder nu vælger at bosætte sig i. Den foreslåede beløbsoverførselsmodel gi-

ver for vide muligheder for spekulation i de forskellige beskatningsregler. ARF er endvidere

optaget af at få afklaret, hvorvidt direktivet omfatter amtskommunernes/regionernes tjene-

stemænd. Hvis det er tilfældet, vil det kræve en større tilpasning af det amtskommunale tjene-

stemandsregulativ. Endelig har ARF betænkeligheder ved, at der ikke i direktivforslaget kan

stilles krav til ydelsesmønstret i den pensionsordning, der overføres midler til. Således sikres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den begunstigede ikke nødvendigvis en livslang ydelse, som ARF ellers lægger vægt

på som et centralt socialt hensyn.

s. 4/6

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det væsentligt at fjerne eller nedbryde barrierer for

arbejdskraftens mobilitet i EU. Dog finder man, at visse dele af direktivforslaget vedrører in-

terne forhold i medlemsstaterne, hvilket der tages afstand fra i henhold til nærhedsprincippet.

DA fortolker direktivforslagets artikel 6, stk. 3 i lyset af definitionen af overførsel i artikel 3,

litra j, hvorefter en arbejdsgiver kan overføre en sum, der repræsenterer de optjente rettighe-

der. Hvis DA’s fortolkning ikke er korrekt, og direktivet som anført i notatet, stiller krav om

at der sker en overførsel til en pensionsordning med identiske rettigheder, vil det være i strid

med de danske regler på området (grundlagsrentebekendtgørelsen). DA finder det uaccepta-

belt, hvis direktivforslaget på denne måde sætter aftalefriheden og konkurrencen mellem in-

stitutionerne ude af kraft. Tilsvarende finder DA, at bestemmelsen i artikel 6, stk. 3 ikke må

indebære, at de overførte medlemmer stilles markant bedre end nyoptagne medlemmer i ord-

ningen. Muligheden for, at det modtagende pensionsinstitut kan behandle overførte medlem-

mer på samme måde som nyoptagne medlemmer skal stadig være til stede. Endelig finder

DA det afgørende, at forslagets artikel 7 ikke pålægger pensionsinstitutterne nye informati-

onsforpligtelser, stiller nye krav til indholdet af information eller måden informationsforplig-

telsen løftes på, samt at der ikke stilles krav om skriftlig information i direktivet.

Landsorganisationen i Danmark (LO) har i sit foreløbige høringssvar givet udtryk for en an-

erkendelse af behovet for en fælles EU-regulering. LO lægger vægt på, at direktivets konse-

kvenser undersøges grundigt samt at direktivets endelige udformning tager højde for det dan-

ske pensionssystem og det danske aftalesystem. LO opfordrer til at man undersøger direkti-

vets konsekvenser for så vidt angår tilsagnsordninger, herunder særligt tjenestemandspensi-

onssystemet samt hvilken indflydelse direktivet kan have på såkaldte hvilende rettigheder.

LO hilser det i øvrigt velkomment, at direktivet sikrer en mere omkostningsfri overførelse

blandt de selskaber der ikke er tilsluttet jobskifteaftalen. Det er LO’s opfattelse, at det nuvæ-

rende aftalegrundlag om pensionsmidler umiddelbart ikke tillader overførelse af rettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende jobskifte. LO ønsker at understrege, at der ikke må

skabes tvivl om lønmodtagernes fremtidige pensionsforhold i forbindelse med grænseover-

skridende jobskifte. LO ønsker derfor mulighed for at stille krav om, at pensionen alene kan

overføres til en lignende ordning. LO bemærker, at man anser de danske skatteregler som en

væsentlig barriere for overførelse ved grænseoverskridende jobskifte. LO ser ikke noget be-

hov for at udvide personkredsen, der skal informeres om pensionsrettigheder. LO forslår, at et

endeligt direktiv gennemføres ved kollektiv overenskomst, hvilket bør afspejle sig i formule-

ringen af artikel 9, stk. 1.

Finansrådet bemærker, at direktivforslaget formentlig kun vil have begrænset indflydelse for

pengeinstitutterne. Finansrådet henleder opmærksomheden på, at man savner en henvisning

til pensionsbeskatningsloven, som også må formodes at skulle ændres som følge af direktivet.

Finansrådet peger endvidere på, at rådgivning om overførsel af pensionsordninger landene

imellem vil være meget tung, idet pensionsordningerne behandles uensartet inden for EU.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter fastlæggelsen af en fælles EU-ramme for

regulering for at sikre, at reglerne for supplerende pensionsordninger ikke begrænser den fri

bevægelighed og mindsker lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensio-

ner. Direktivforslaget harmonerer umiddelbart med de allerede eksisterende overenskomster

for den finansielle sektor i Danmark. FA henleder opmærksomheden på at sikre, at direktiv-

forslaget åbner mulighed for, at arbejdsmarkedets parter fortsat kan indgå overenskomstafta-

ler på området for pensionsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 5/6

FTF er generelt positivt stemt over for direktivet, der opsætter et fælles overordnet

regelsæt og dermed til en vis grad kan øge den grænseoverskridende mobilitet på arbejds-

markedet. Dog henledes opmærksomheden på den nuværende ordning med hvilende ordnin-

ger, som med direktivet ikke bør pålægges ringere betingelser end ved overflytning af hele

ordningen. FTF peger på, at direktivforslaget indeholder specifikke detailregler, som snarere

burde reguleres i national lovgivning. Af samme grund mener FTF endvidere, at forslaget til

en vis grad strider mod subsidiaritetsprincippet, idet de store forskelle i EU-landenes pensi-

onssystemer gør de nationale lovgivninger mere egnede til at varetage visse spørgsmål i di-

rektivforslaget. Der peges også på vigtigheden af, at forslaget ikke griber ind i det danske kol-

lektive overenskomstsystem, herunder arbejdsmarkedspensionsordningerne. FTF finder for-

slagets krav om, at der ikke opkræves uproportionale gebyrer positivt og støtter endvidere til-

tag, der kan være med til at forbedre informationen til den enkelte pensionsopsparer. Såfremt

direktivet – mod forventning – skulle forringe eksisterende ordninger, kan FTF ikke støtte di-

rektivforslaget.

Kommunernes Landsforening (KL) finder direktivets bagvedliggende hensyn om at forbedre

mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked positivt. Dog mener KL, at direktivforslaget in-

deholder en række uklarheder og uhensigtsmæssigheder bl.a. ved ikke at benytte sig af de tid-

ligere søjle-begreber, der har været benyttet i de tidligere notater. Direktivet afgrænses nega-

tivt til forordning 1408, som i forvejen ikke er præget af stor klarhed. De indeholdte absolutte

datoer for implementering skaber uklarhed om, hvor lang tid der reelt er til national imple-

mentering. Kommissionens omtale af Danmark i sit impact assessment angiver ingen løs-

ningsmuligheder herfor. Artikel 6 er uhensigtsmæssigt i sit krav om pensionsoverførsel i for-

bindelse med jobskift – og der må kunne stilles betingelser til den pensionsordning, der over-

føres til, hvis artikel 6 ikke fjernes fra direktivet. Ellers risikerer man, at hele det danske of-

fentlige arbejdsmarkedspensionssystem handicappes alvorligt. KL ser i øvrigt frem til en af-

grænsning mellem aftaleimplementering og lovimplementering (som i arbejdstidsdirektivet)

og ønsker bestemmelsen om aftaleimplementering i artikel 9, stk. 1 placeret således, at den

også omfatter undtagelsesmulighederne i artikel 9, stk. 3.

Personalestyrelsen (som er hørt i egenskab af aftalepart på det statslige arbejdsmarked) er ge-

nerelt positiv over for en regulering af området på EU-niveau. Pensioner, der ydes i henhold

til reglerne om tjenestemandspensionslovgivningen, er dog undtaget fra direktivforslaget, idet

de dækkes af forordning 1408/71. Personalestyrelsen peger på, at det ikke fremgår klart af di-

rektivforslaget, hvorvidt der kan stilles krav til ydelsessammensætning mv. til den ordning,

hvortil overførslen af pensionsrettighederne sker. Endelig vurderer Personalestyrelsen, at det

vil være nødvendigt at lovgive på området i forbindelse med implementering af direktivet.

Denne lovgivning bør indeholde mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på det statslige om-

råde kan aftaleimplementere i fornødent omfang.

Akademikernes Centralorganisation finder, at der med direktivudkastet er taget et vigtigt

skridt i retning af en bedre sikring af pensionsordningerne for vandrende arbejdstagere. AC

finder, at direktivforslaget ikke synes at omfatte tilsagnsordninger, hvilket beklages. AC fin-

der at det bør kortlægges hvor mange lande, der har tilsagnsordninger, og hvor stor en del af

arbejdsstyrken, der er omfattet af sådanne. AC beklager den lange tidshorisont for implemen-

tering. AC finder at artikel 6 ikke løser problemet om pensioners flytbarhed i den transnatio-

nale situation. AC tilslutter sig forslagets bestemmelser om informationspligt.

Forsikring og Pension har i deres høringssvar givet udtryk for skepsis overfor behovet for et

direktiv på området. Årsagen til denne skepsis skal i ses lyset af de store forskelle på hvorle-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des supplerende pensionsordninger er sammensat i de forskellige lande. Det er F&P´s

s. 6/6

opfattelse, at direktivet som udgangspunkt primært må tage sigte på ydelsesdefinere-

de ordninger. Det bør efter F&P´s opfattelse afklares hvorvidt der skal overføres egentlige

rettigheder eller om hvorvidt overførelsen alene drejer sig om kapitalværdi/reserve. Såfremt

der er tale om det sidste mener F&P, at forslaget må anses som uproblematisk. Omvendt fin-

der F&P, at såfremt artikel 6 skal fortolkes som en ret til overførelse af selve rettighederne vil

dette være problematisk idet overførelse altid vil ske til et selskab hvor rettighederne er for-

skellige fra rettighederne i det afgivende selskab. Dette vil efter F&P´s opfattelse være i strid

med aftalefriheden, idet direktivet herved pålægger pensionsinstitutterne at udbyde identiske

produkter.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Tidligere forelæggelse

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

I det omfang direktivet vil gøre det lettere at flytte sin pensionsformue til udlandet og ikke be-

tale dansk skat ved udbetaling af pensionsformuen, vil der kunne være væsentlige provenu-

tab.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige holdning

Grundlæggende kan regeringen støtte direktivets formål om at styrke mobiliteten på det euro-

pæiske arbejdsmarked ved at sikre en fælles ramme for reguleringen af området, som skal

fremme lønmodtagernes muligheder for at opbygge tilstrækkelige pensioner ved jobskifte.

Regeringen er på nuværende tidspunkt, hvor der - som det også fremgår af høringssvarene -

udestår en lang række vigtige og nødvendige oplysninger om direktivets forståelse og om-

fang, forbeholden over for visse elementer i det fremsatte direktivforslag, herunder den del af

forslaget, der vedrører den indenlandske mobilitet af arbejdskraften.

Regeringen anerkender behovet for en transnational regulering men finder det påkrævet, at

direktivforslaget tager behørigt hensyn til særlige nationale forhold, herunder fx pensionssy-

stemer, der baserer sig på kollektive aftaler, herunder aftaler om flytbarhed, samt de skatte-

mæssige aspekter af pensionsordningerne opbygning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har alene været behandlet to gange i Rådets Socialgruppe, hvor der fortsat stilles

opklarende spørgsmål i anledning af direktivtekstens forståelse. Sagen forventes at kræve en

lang og indgående behandling henset dels til de mange nationale særtræk på området og di-

rektivets anvendelse på rent nationale forhold, dels til det foreslåede retsgrundlag, som kræ-

ver enstemmighed i Rådet og fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.