Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0587 Bilag 1
Offentligt
247796_0001.png
FORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
9. februar 2006
Sag 200512635
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/57/EF om ændringer af fælles regler og standarder for organisati-
oner, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighe-
dernes aktiviteter i forbindelse dermed (Klassedirektivet),
KOM(2005) 587
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 23. november 2005, som del af den 3. søsikker-
hedspakke, fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv, 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der
udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktivite-
ter i forbindelse hermed. Den danske sprogversion af forslaget er modta-
get i Rådssekretariatet den 31. januar 2006.
Forslaget er fremsat i henhold til artikel 80, stk. 2, og har til formål at sik-
re bedre kontrol med de såkaldte klassifikationsselskaber, der udfører syn
af skibe på vegne af medlemslandenes søfartsadministrationer og udste-
der internationale certifikater på grundlag heraf. Forslaget fastsætter de
kriterier, som klassifikationsselskabet skal opfylde for at blive anerkendt i
Fællesskabet. Derudover skal forslaget sikre bedre kontrol med kvaliteten
af klassifikationsselskabernes tilsynsarbejde.
Kommissionen foreslår videre, at klassifikationsselskaberne skal udvide
samarbejdet på teknisk regelniveau, dels for at dele tekniske kompetencer
med hinanden, dels for at opnå større harmonisering af selskabernes reg-
ler. Endvidere indebærer forslaget, at Kommissionen får mulighed for at
pålægge det enkelte klassifikationsselskab bødestraf forud for en eventuel
fratagelse af anerkendelsen, såfremt klassifikationsselskabet ikke efterlever
sine forpligtelser i medfør af anerkendelsen.
Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles
beslutningstagen i artikel 251.
2.
Nærhedsprincippet
I sin begrundelse fremhæver Kommissionen, at en indsats på fælles-
skabsplan vil kunne sikre den frie udveksling af tjenesteydelser (syn og
inspektioner) på et højt og ensartet sikkerhedsniveau i hele Fællesskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Det er regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt. Skibstra-
fikken er i vid udstrækning international, og en sikring af effektiv kontrol
med de omtalte klassifikationsselskaber vil derfor bedst kunne foretages
på fællesskabsniveau.