PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2005-06
KOM (2005) 0589 Bilag 3
Offentligt

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

22. marts 2006

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets ændring

af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og tra-

fikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (overvågnings-

direktivet) – KOM(2005) 589 af 23. november 2005

Notatet er revideret på baggrund af høring. Ændringerne er fremhævet.

Resumé

Sigtet med forslaget er at højne søsikkerheden samt at forebygge forure-

ning fra skibe gennem en forstærket overvågning af skibstrafikken ved

hjælp af et fælles informationsudvekslingssystem og en præcisering af

procedurer for nødområder. Endelig skal indførelse af automatisk identi-

fikationssystem (AIS) om bord på fiskeskibe med en længde på 15 meter

eller derover reducere risikoen for ulykker og heraf følgende tab af men-

neskeliv.

Forslaget er en ændring og udvidelse af det gældende direktiv

2002/59/EF om overvågning af skibe, som gennemsejler Fællesskabets

farvande, og/eller besejler Fællesskabets havne med farligt eller forure-

nende gods.

Forslaget skønnes at kræve lovændring. Forslaget skønnes ikke at have

nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser,

men vurderes at kunne få en positiv miljømæssig virkning. Forslaget

skønnes endvidere ikke at indeholde nævneværdige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, og vil indebære økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet i størrelsesordenen

9,4

mio. kr.

Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 23. november 2005 den 3. søsikkerheds-

pakke. I modsætning til ERIKA I og ERIKA II pakkerne er den 3. søsik-

kerhedspakke ikke fremlagt som opfølgning på en konkret større ulykke.

Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulyk-

ker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på så-

danne ulykker.

Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse

af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i

Fællesskabet (overvågningsdirektivet) indgår som et af søsikkerhedspak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

kens 7 konkrete forslag til retsakter. Forslaget er den 13. januar 2006

fremsendt i dansk sprogversion. Forslaget er fremlagt med hjemmel i

traktatens artikel 80, stk. 2 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter

proceduren for fælles beslutningstagen i traktatens artikel 251.

Baggrunden for Kommissionens forslag er, at udviklingen inden for iden-

tifikation af skibe, overvågningssystemer og satellitteknologi taler for en

ændring og udvidelse af overvågningsdirektivet, der har været gældende

siden 2004. Formålet er at sikre, at overvågningen af skibstrafikken er or-

ganiseret og koordineret på tværs af landegrænser for at forbedre det fo-

rebyggende arbejde med søsikkerhed.

Det væsentligste indhold af forslaget er:

Der er allerede i henhold til det gældende overvågningsdirektiv en for-

pligtigelse til elektronisk dataudveksling om farlig og forurenende last

mellem medlemslandene. Denne forpligtigelse skal ifølge forslaget frem-

over opfyldes ved anvendelse af SafeSeaNet, som vil blive et grundlæg-

gende informationsudvekslingssystem i Fællesskabet. SafeSeaNet er ud-

viklet af Kommissionen sammen med medlemsstaterne og ledes af Det

Europæiske Søsikkerhedsagentur (EMSA).

Medlemslandene skal udarbejde planer for skibe, der henvises til et nød-

område. Der er tale om beredskabsplaner for at imødegå en eventuel risi-

ko fra et skib med behov for assistance. Derudover skal medlemslandene

udarbejde et katalog over nødområder, der skal kunne danne grundlaget

for at tage beslutninger om at henvise et skib til et nødområde og om ind-

satsen i forbindelse hermed. Planerne skal være offentligt tilgængelige og

være i overensstemmelse med anbefalinger fra FN’s internationale sø-

fartsorganisation (IMO).

Efter forslaget får medlemsstaterne ret til at få stillet en finansiel garanti

eller at få oplysninger om skibets forsikringsforhold i forbindelse med

ansvar for skader forårsaget af skibet, mens det befinder sig i et nødom-

råde. Et sådant krav følger af et nyt direktivforslag, som ikke er vedtaget.

Forslaget sigter mod at fremme identifikationen af fiskeskibe med en

længde på 15 meter eller derover, der sejler til og fra EU havne. Der fore-

slås krav om udstyr til automatisk identifikation på sådanne fiskeskibe

(såkaldt Automatic Information System, AIS). AIS giver skibene gensi-

dige oplysninger om hinanden med henblik på at formindske antallet af

kollisioner mellem fiskeskibe og handelsskibe.

Forslaget inkluderer krav til medlemsstaterne i tilfælde af isforhold til

søs, der giver en særlig risiko for besætningers sikkerhed og for forure-

ning af miljøet. Medlemslandene forpligtes til at sikre, at der en istjene-

ste, der kan oplyse skibe om isforhold, anbefalede ruter i forbindelse

hermed og isbrydningsaktiviteter i området. Medlemsstaterne vil endvi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

dere få mulighed for at stille krav til skibe om styrke og maskineffekt, når

skibet skal have tilladelse til at anløbe eller afgå fra en havn eller en red i

en medlemsstat.

Det foreslås endvidere, at afskibere skal aflevere en deklaration om farligt

eller forurenende gods til skibets fører. Deklarationen skal indeholde op-

lysninger om ladningen og oplyse numre på kontaktpersoner, der ligger

inde med yderligere informationer, som kan anvendes i ulykkestilfælde.

Der er endvidere i henhold til det gældende direktiv 2002/59/EF en for-

pligtigelse til at indberette skibe, som anses for at udgøre en særlig risiko.

Det foreslås, at skibe, der ikke opfylder forsikrings-, eller garantikravene

i direktivforslaget

om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti

(KOM(2005) 593), som endnu ikke er vedtaget,

eller skibe, som er blevet

indrapporteret af lodser eller havnemyndigheder for at have mangler, der

kan influere på skibenes sikre navigation, i fremtiden skal tilhøre denne

kategori af skibe.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet behandling af sagen, jf. traktatens artikel 251, er

endnu ikke indledt.

Nærhedsprincippet

I sit forklarende memorandum er Kommissionen af den opfattelse, at må-

lene for den planlagte retsakt ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af

medlemsstaterne alene af følgende grunde:



Initiativet vil kræve tæt samarbejde gennem udveksling af infor-

mation mellem medlemsstaterne særligt for så vidt angår skibes

last og styring af nødområder.

Utilstrækkelig koordination af informationer om skibe vil øge ri-

sikoen for ulykker og forurening.

Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at forslaget komplemente-

rer allerede eksisterende foranstaltninger i Fællesskabet, og at det dermed

er med til at sikre, at medlemsstaterne indfører initiativerne på en ensartet

måde.

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er

overholdt. Skibsfarten er i vid udstrækning international og en sikring af

en effektiv overvågning af skibsfarten og udveksling af informationer

mellem medslemstaterne i forbindelse hermed vil med fordel kunne fore-

tages på fællesskabsniveau.

Gældende dansk ret

Der findes følgende dansk lovgivning på området:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7



Lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed til søs, der

bl.a. indeholder hjemmel til udstedelse af forholdsregler for sejladsen

og regler om udstedelse af forbud mod, at et skib forlader en havn på

grund af ugunstige vejrforhold.

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 3 af 27. januar 2004 om et tra-

fikovervågnings- og trafikinformationssystem i danske farvande og

havne. Forskriften implementerer den del af overvågningsdirektivet,

som omhandler regler om indberetninger fra skibe til havne og over-

vågning af skibe samt foranstaltninger i tilfælde af usædvanligt ugun-

stige vejrforhold.

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift E af 1. januar 2003, kapitel X, om

udstyrsregler om bord på fiskeskibe.

Lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005 om beskyttelse af

havmiljøet, der blandt andet har til formål at forebygge og begrænse

forurening af havmiljøet fra både danske og udenlandske skibe i dan-

ske farvande.

Bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1999 om indberetning af oplysnin-

ger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe. Lovbekendt-

gørelse nr. 578 af 29. september 1988 om Statens Istjeneste, som har

til formål at bistå skibsfarten i danske farvande under isforhold.

Bekendtgørelse nr. 452 af 17. december 1965 om isbrydningstjene-

sten, som fastsætter regler vedrørende isbryderassistance i danske far-

vande.

Høring

Kommissionens forslag

har været i

høring hos medlemmerne af Specialud-

valget vedrørende skibsfartspolitiske spørgsmål.

Danmarks Rederiforening (DR) har bemærket,

at det bør indgå i overve-

jelserne, hvorvidt det er økonomisk og praktisk muligt at kræve, at alle fi-

skeskibe over 15 meter udstyres med AIS i forhold til det, man derved

kan opnå. Desuden udtrykker man bekymring for, at AIS systemet i et til-

fælde med stor koncentration af fiskeskibe og eksempelvis tankskibe kan

medføre, at sidstnævnte skibe ikke bliver opmærksomme på hinanden på

grund af manglende overblik over det større antal skibe, der vises på skær-

men.

DR bemærker i forhold til de tidligere påpegede problemer, der kan op-

stå, når et stort antal skibe i et område er udstyret med AIS udstyr, at

der kan være en sikkerhedsmæssig gevinst ved at udruste fiskeskibe

med AIS eventuelt af en særlig type (fx med begrænsninger i udsendt

information), og at drøftelserne om dette bør foregå i IMO.

DR anfører, at Danmark i stedet for at være skeptisk overfor, at skibe

skal stille en finansiel garanti eller give oplysning om skibets forsik-

ringsforhold, skal være imod forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

Maskinmestrenes Forening finder ikke, at direktivforslaget får konse-

kvenser for deres medlemmer i et omfang, der giver anledning til be-

mærkninger.

Søfartens Ledere (SL) finder, at krav om finansiel garantistillelse vil kun-

ne medføre, at skibe undlader at søge et nødområde. SL anfører yderlige-

re, at der i dansk farvand er meget kort afstand mellem sejlruterne og de

definerede nødområder, hvilket i mange situationer vil medføre behov for

hurtige beslutninger. Dette taler for ikke at stille krav om finansiel garan-

tistillelse, når man søger mod et nødområde.

SL bemærker desuden, at AIS systemet vil hjælpe til, at man over VHF'en

kan kontakte et fiskeskib direkte med navns nævnelse. Derudover giver en

kombination af AIS og et elektronisk søkortsystem mulighed for identifi-

kation af fiskeskibe, som af en eller anden grund ikke slår tydeligt på ra-

daren på grund af sø-, vejrforhold, dårlig radarrefleksion mv. SL kan der-

for anbefale AIS i fiskeskibe med en længde på 15 m eller derover.

Danmarks Fiskeriforening (DF) kan ikke uden videre anbefale,

at alle fi-

skefartøjer på 15 meter og derover pålægges at installere AIS i perioden

fra 1. januar 2008 til 1. januar 2010. DF finder det ikke givet, at installati-

on af AIS på så mange fartøjer styrker søsikkerheden. Man er bekymret

for, at AIS systemet i situationer med stor koncentration af fiskefartøjer og

eksempelvis tankskibe kan medføre, at sidstnævnte skibe ikke bliver op-

mærksomme på hinanden.

DF finder derfor, at det nøje må overvejes, om den økonomiske byrde man

planlægger at pålægge fiskefartøjer ved at stille krav om at indføre AIS,

står mål med de forbedringer i søsikkerheden, man ønsker at opnå.

Det fremhæves desuden, at mange fiskefartøjer fisker i områder uden

nævneværdig trafik, hvorfor det ikke findes rimeligt, at disse fartøjer på-

lægges en omkostning i størrelsesorden på kr. 20.000. DF anbefaler der-

for, at det undersøges nærmere, om det virkelig er nødvendigt, at alle fiske-

fartøjer på over 15 meter udstyres med AIS, og om 15 meter er den bedste

grænse for indførelse af AIS.

DF foreslår, at installationen gøres frivillig og anbefaler - for at skabe et

positivt incitament til, at udstyret installeres - at Danmark arbejder for, at

der kan ydes en økonomisk støtte til installation af AIS eksempelvis gen-

nem den kommende Europæiske Fiskeri Fond. Der vil her kunne gives

støtte til at installere AIS for fiskefartøjer med en støttesats på mellem 30

og 50 %.

Danmarks Skibsmæglerforening (DS) har ikke særlige kommentarer til

forslag til ændring af overvågningsdirektivet.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

Der har den 8. december 2005, 11. januar 2006, og

13. februar 2006 og 14.

marts 2006

været afholdt møder om forslaget i Rådets Transportarbejds-

gruppe.

Forslaget er samlet set blevet positivt modtaget. Forhandlingerne har væ-

ret fokuseret

på de dele af forslaget, der omhandler nødområder, skibes

pligt til at stille finansiel garanti i forbindelse hermed og indførelse af

AIS om bord på fiskeskibe.

Nogle lande har betvivlet, at AIS giver mest sikkerhed for pengene, mens

andre lande principielt støtter AIS om bord i fiskeskibe. Nogle lande har i

den forbindelse udtrykt ønske om statsstøtteordninger eller andre støtte-

ordninger til fiskerierhvervet. Krav om finansiel garanti før et skib mod-

tages i et nødområde er blevet afvist af et flertal af lande. En stor gruppe

af lande har udtrykt ønske om en tilnærmelse mellem IMO’s anbefalinger

vedrørende nødområder og forslagets tekst.

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan støtte direktivforslaget, herunder forslaget om udvikling af in-

formationsudvekslingssystemet SafeSeaNet og udarbejdelse af planer for

nødområderne. Danmark støtter principielt forslaget om foranstaltninger i

forbindelse med særlige isforhold til søs, men vil arbejde for en præcisering

af, at det er skibsføreren, der er ansvarlig for skibets sikre sejlads.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt støtter Danmark anvendelsen af

AIS om bord på fiskeskibe som foreslået af Kommissionen, men på bag-

grund af en afvejning af fiskeriets forhold, vil Danmark arbejde for, at

der sker en lempelse af kravene om AIS for eksisterende fiskeskibe mel-

lem 15 og 24 meter.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kyststatens ret til at kræve en finansiel garanti eller oplysninger om ski-

bets forsikringsforhold i forbindelse med anvisning af et nødområde for-

ventes at kræve lovændring. Herudover forventes der ikke andre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Direktivforslagets økonomiske konsekvenser kan ikke opgøres på nuvæ-

rende tidspunkt, men der forventes at være meromkostninger som følge af

videreudviklingen af SafeSeaNet. Endvidere forventes et øget antal ind-

beretninger af skibe og deres sejlads i forbindelse med overvågning af

skibstrafikken at medføre en mindre merbelastning af myndighederne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen peger i begrundelsen for forslaget på, at reglerne vil få posi-

tive økonomiske og miljømæssige virkninger på grund af den mindskede ri-

siko for ulykker og forurening. Danmark kan støtte denne vurdering, idet et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

forbedret beredskab overfor risikoskibe og skibe med behov for assistance

skønnes at ville mindske risikoen for forurening. Endelig skønnes krav om

AIS på visse fiskeskibe at ville mindske risikoen for kollisioner.

I det omfang direktivet går ud over konventionsforpligtigelserne for krav

om AIS, vil der blive merudgifter for fiskeskibe med en længde på 15

meter eller derover, men med en længde mindre end 45 meter. Fiskeskibe

med en længde på 45 meter eller derover skal allerede i henhold til eksi-

sterende direktiv 2002/59/EF have AIS om bord. Omkostninger til AIS

skønnes at være i størrelsesordenen 20.000 kr. for det enkelte fiskeskib.

Der skønnes at være ca.

470

danske fiskeskibe med en længde

overalt

på

15 meter eller derover, men under 45 meter. Erhvervet bliver dermed

samlet pålagt en udgift på ca.

9,4

mio. kr.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets krav om øgede indberetninger medfører begrænsede admini-

strative byrder for erhvervslivet. Der er tale om, at afskiberen som noget

nyt skal videresende oplysninger til skibet angående olielaster

ved hjælp

af et sikkerhedsdatablad, som allerede i dag bliver udarbejdet i forbindel-

se med sådanne laster, og oplyse om numre til brug for nødopkald.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grundnotat oversendt

den 13. februar 2006.

Nærmere bestemt stoffer, som fremgår af bilag I til Marpol-konventionen.