Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0646 Bilag 1
Offentligt
247794_0001.png
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg
Foreløbigt nærhedsnotat om revision af direktivet om "tv uden grænser"
Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets direktiv
89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemssta-
terne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (tv uden grænser). KOM (2005)
646 endelig.
2. Forslagets danske version er dateret 30. januar 2006
3. Hjemmelsgrundlag
Traktatens artikel 47(2) og 55. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter
proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet (artikel 251).
4. Kommissionens forslag vedrører revision af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober
1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne
vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (”tv uden grænser”). Hovedformålet
med forslaget er at sikre, at udbydere af nye on-demand audiovisuelle tjenester kan
udnytte fordelene ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder.
Kommissionen vil derfor indføre en teknologineutral regulering. Kommissionen foreslår
således – i tråd med Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre
regulering, og i2010 strategien – som noget nyt, at det reviderede direktiv skal omfatte
såvel traditionelt tv (lineære tjenester) som nye on-demand (ikke-lineære) audiovisuelle
tjenester, om end med delvis forskellige regler.
Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge
nogle basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære
tjenester skal derudover fortsat følge de eksisterende regler i direktivet om ”tv uden
grænser”, dog i en forenklet udgave for så vidt angår reklameregler. Hovedårsagen til
denne forskel er, at forbrugerne i højere grad selv vælger on-demand-tjenester, og at
lineære tjenester har større samfundsindflydelse.
Desuden omfatter forslaget en forenkling og liberalisering af reklamereglerne.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget har til formål at
sikre lige konkurrencevilkår for ikke-lineære audiovisuelle tjenester i det indre marked.
Dette formål kan ikke sikres af medlemsstaterne alene, da tjenesterne er grænseover-
skridende.
14. februar 2006
J.Nr.2004-5034-76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Ifølge Kommissionen er der stigende bekymring for, at forskellige nationale regler for
de nye on-demand-tjenester for audiovisuelt indhold skal medføre hindringer for kon-
kurrencen på det indre marked.
Formålet med forslaget vedrører realiseringen af det indre marked. Regeringen er enig
i, at der er risiko for, at on-demand-tjenester udsættes for ulige konkurrence på grund
af de uensartede nationale regler i landene. Regeringen finder derfor på det foreløbige
grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.