Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (1. samling), Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. februar 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets
supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 3 c) om de punkter, der for-
ventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (økonomi- og finansministre)
den 17. februar 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
7. februa
f12
Supplerende notat vedr. rådsmødet ECOFIN den 17. februar 2005
Dagsordenspunkt 3c): Styrkelse og bedre implementering af Stabili-
tets- og Vækstpagten
Resumé: ECOFIN ventes at drøfte den fremtidige gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder dels de præventive aspekter med vægt på styrket budgetkonsolidering i gode tider og mel-
lemfristede budgetmålsætninger m.h.p. at undgå uforholdsmæssigt store underskud og sikre gælds-
nedbringelse og langsigtet holdbarhed, og dels selve proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
med vægt på bl.a. fleksibilitet og længere tidsfrister for forbedringer af de offentlige finanser i tilfæl-
de af lav vækst.
Baggrund
KOM (2004) 581 endelig
EU’s stats- og regeringschefer vedtog den 18. juni 2004 en erklæring, der bekræfter
EU-landenes forpligtelser i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen
offentliggjorde den 3. september 2004 en meddelelse om ’styrkelse, klargøring og
bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten’. ECOFIN havde en oriente-
rende debat den 16. november 2004 og en opfølgende drøftelse af forskellige mu-
ligheder for tilpasninger i gennemførelsen af Pagten den 18. januar 2005.
ECOFIN ventes på rådsmødet den 17. februar 2005 at have en nærmere drøftelse
af forskellige muligheder for tilpasninger i gennemførelsen af Pagten. Der ventes på
dette grundlag et forslag fra Kommissionen og en efterfølgende politisk beslutning
om gennemførelsen af Pagten på ECOFIN og på forårstopmødet i Det Europæiske
Råd (DER) i marts 2005.
Indhold
ECOFIN ventes på rådsmødet den 17. februar 2005 at fokusere på flg. emner:
1.
Styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagtens præventive del
1.1
I ECOFIN er der bred enighed om at styrke indsatsen for at sikre budgetkonsolide-
ring i gode tider. Et hovedproblem med gennemførelsen af Stabilitets- og Vækst-
pagten og hovedårsagen til de aktuelle store budgetunderskud i en række EU-lande
har været manglende konsolidering under den seneste højkonjunktur, der toppede i
2000, og dermed manglende råderum under den efterfølgende lavkonjunktur, der
bundede i 2003.
En mulighed er, at EU-landene kan vedtage en DER-resolution om styrket konso-
lidering i gode tider, særligt med henblik på at opnå mellemfristede budgetpositio-
ner med en tilstrækkelig sikkerhedsmargin, så de automatiske stabilisatorer kan vir-
ke under en lavkonjunktur uden overskridelse af 3-procentgrænsen for det faktiske
Styrket budgetkonsolidering i gode tider
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
underskud, og at en supplerende politisk aftale fastlægger definitionen på ’gode
tider’ samt evt. principper for
konsolidering
i gode tider.
Det er også en mulighed, at en DER-resolution rummer mulighed for, at Kommis-
sionen og Rådet kan give politik-anbefalinger i ’gode tider’ og/eller at Kommissio-
nen får bemyndigelse til at udstede direkte advarsler (’early warnings’) med henblik
på at sikre konsolidering i gode tider (med virkning før ikrafttrædelsen af Forfat-
ningstraktaten, der giver hjemmel til direkte advarsler fra Kommissionen).
1.2
Den mellemfristede budgetmålsætning
Fastlæggelse af den mellemfristede budgetmålsætning
I ECOFIN er der bred støtte til princippet om differentiering af den mellemfristede
målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’ – der ifølge gældende
praksis fortolkes som en strukturel (konjunkturjusteret) saldo tæt på 0 hvert år over
konjunkturcyklen.
Princippet kan indebære, at det enkelte lands mellemfristede målsætning f.eks. bli-
ver lempeligere, desto lavere gælden er, desto mere langsigts-holdbar den samlede
finanspolitik er, og desto højere den potentielle vækst er.
Der er lagt op til, at en differentiering af den mellemfristede budgetmålsætning un-
der alle omstændigheder skal indebære, at den strukturelle saldo fortsat giver en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen under en lavkonjunk-
tur.
En mulighed er at knytte den mellemfristede budgetmålsætning til en
gældsrestriktion,
f.eks. at gældskvoten på lang sigt skal konvergere mod et bestemt mål-niveau, der
ligger under Traktat-kriteriet for gældskvoten på 60 pct. af BNP. Kravet til den
mellemfristede budgetsaldo vil i givet fald afhænge af den eksisterende gæld og af
mål-niveauet for gælden på lang sigt samt af den potentielle vækst. Ideen er, at et
sådant budgetkrav indirekte kan bidrage til de offentlige finansers langsigtede hold-
barhed ved at være rettet mod at sikre en gæld, der konvergerer mod og herefter
fastholdes under et passende lavt mål-niveau.
En anden mulighed er at knytte den mellemfristede budgetmålsætning direkte til
finanspolitisk holdbarhed,
så kravet til den mellemfristede budgetsaldo afhænger af
både den eksisterende gæld og dens rentebyrde (eksplicit gæld) og af de beregnede
fremtidige nettoudgiftsstigninger som følge af bl.a. den demografiske udvikling
(implicit gæld). Den permanente forbedring af de offentlige finanser, som vurderes
at sikre finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, kan indregnes i kravet til den mel-
lemfristede budgetsaldo. En sådan mellemfristet budgetmålsætning baseret på
holdbarhed vil blive lempeligere, hvis der gennemføres reformer, som sikrer målba-
re forbedringer af de offentlige finanser på lang sigt, f.eks. pensionsreformer.
En løsning kan være, at princippet for fastlæggelse af den mellemfristede målsæt-
ning først knyttes til en
gældsrestriktion
og at princippet herefter – når Rådet på et
senere tidspunkt i givet fald måtte træffe beslutning herom – knyttes til
finanspolitisk
holdbarhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Tilpasningen til den mellemfristede budgetmålsætning
En mulighed er, at EU-landene vedtager en DER-resolution, der indebærer en for-
pligtelse til at overholde et princip om, at lande, der endnu ikke opfylder den mel-
lemfristede budgetmålsætning, bør sikre en vis anbefalet minimums-forbedring af
den strukturelle saldo; som udgangspunkt en strukturel budgetforbedring på mindst
0,5 pct. af BNP om året (svarende til det nuværende princip for eurolande). Lande,
der ikke overholder princippet, vil evt. skulle redegøre for årsagerne til afvigelsen i
deres årlige stabilitets- og konvergensprogrammer og indgå en ny forpligtelse i for-
hold til en vis budgetforbedring.
Det er endvidere en mulighed, at der tillades en midlertidig afvigelse fra - eller en
midlertidig forsinkelse i tilpasningen til - den mellemfristede budgetmålsætning i
tilfælde af
strukturreformer
og andre initiativer (samtidig med, at det sikres, at sådanne
tiltag er konsistente med målet om sunde finanser).
I givet fald kan der tages stilling til hvilke økonomisk-politiske udviklinger, der kan
tages højde for (f.eks. pensionsreformer), eller et sæt principper for karakteristika
for sådanne (f.eks. tiltag med direkte positive budgeteffekter på længere sigt) i for-
bindelse med vurderinger af afvigelser fra den mellemfristede budgetmålsætning.
2.
Forbedret gennemførelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt
store underskud
Der er lagt op til en nærmere drøftelse af muligheder for at forbedre gennemførel-
sen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud (Traktatens artikel
104, der præciseres i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1467/97), særligt
hvordan Stabilitets- og Vækstpagten skal tage højde lav vækst, herunder i forbindel-
se med iværksættelsen af proceduren i kraft af en rapport fra Kommissionen (artikel
104.3) og en Rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud
(artikel 104.6), jf. afsnit 2.1, og/eller i forbindelse med rådshenstillingers tidsfrister
for budgetforbedringer og korrektion af uforholdsmæssigt store underskud (artikel
104.7), jf. afsnit 2.2.
I ECOFIN er der bred støtte til den hovedregel, at et faktisk underskud over 3 pct.
af BNP skal iværksætte proceduren, men at der f.eks. i tilfælde af lav vækst kan ind-
rømmes længere tidsfrister for budgetforbedringer og korrektion af underskuddet.
2.1 Eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud – undtagelser
som følge af lav vækst
Traktaten indebærer, at et underskud på over 3 pct. af BNP er uforholdsmæssigt
stort – og derfor leder til iværksættelse af proceduren – medmindre underskuddets
overskridelse af 3-procentsgrænsen er ’exceptionel’ og midlertidig. Stabilitets- og
Vækstpagten definerer, at en ’exceptionel’ overskridelse af 3-procentsgrænsen kan
udgøres af et ’alvorligt økonomisk tilbageslag’, der kræver et fald i det reale BNP på
mindst 2 pct., idet der kan gøres en undtagelse i tilfælde af et fald i det reale BNP på
0,75 pct. på grundlag af anmodning fra det berørte medlemsland.
En mulighed for i højere grad at tage hensyn til lav vækst er at ændre definitionen af
et ’exceptionelt’ økonomisk tilbageslag, f.eks. sådan, at der kan indrømmes undta-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142910_0005.png
5
gelser fra proceduren i tilfælde af negative reale BNP-vækstrater. Alternativt kan der
f.eks. fastlægges en definition baseret på afvigelse mellem faktisk og potentiel vækst,
akkumuleret vækst-tab i forhold til potentialet over en given periode eller output
gap (procentvis afvigelse mellem faktisk og potentiel produktion).
Traktaten (artikel 104.3) indebærer i tilfælde af en overskridelse af 3-
procentskriteriet, at ”i Kommissionens rapport tages der ligeledes hensyn til, om
det offentlige underskud overstiger de offentlige investeringsudgifter, samt til alle
andre relevante forhold, herunder medlemsstatens økonomiske og budgetmæssige
situation på mellemlang sigt”, samt at Rådet kan tage højde for disse forhold, når
det træffer beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud.
En mulighed er, at der foretages en klargøring af konceptet ’alle andre relevante
forhold’ i kraft af en præcisering af
hvilke
forhold, der er blandt dem, som der skal
tages højde for i forbindelse med iværksættelsen af proceduren (artikel 104.3 og
104.6) samt evt. principper for
hvordan
der skal tages højde for disse forhold.
2.2
Korrektion af uforholdsmæssigt store underskud – længere tids-
frister som følge af lav vækst
En yderligere mulighed for i højere grad at tage hensyn til lav vækst er at ændre
tidsfristerne
i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt stort underskud.
En rådshenstilling under artikel 104.7 fastsætter ifølge Stabilitets- og Vækstpagten
dels en frist for det pågældende lands iværksættelse af virkningsfulde foranstaltnin-
ger på højst fire måneder, og dels en frist for selve korrektionen af det uforholds-
mæssigt store underskud, som bør gennemføres året efter underskuddet er konsta-
teret, medmindre der foreligger ’særlige omstændigheder’.
En eventuel efterfølgende rådsbeslutning om at
pålægge
et land at korrigere et ufor-
holdsmæssigt stort underskud under artikel 104.7 fastsætter dels en frist for at træf-
fe foranstaltninger på højst to måneder, og dels en frist for selve korrektionen af
det uforholdsmæssigt store underskud (samme frist som i henstillingen eller en ny
frist).
En mulighed er, at
fristerne for at gennemføre budgettiltag
ændres, så de bliver længere,
dels i reglerne for henstillinger (artikel 104.7), hvor fristen f.eks. kan ændres fra 4 til
6 måneder, og dels i reglerne for pålæg (artikel 104.9), hvor fristen f.eks. kan ændres
fra 2 til 4 måneder.
Det er også en mulighed, at en artikel 104.7-henstillings
frist for korrektion af det ufor-
holdsmæssigt store underskud
kan være enten ’året efter underskuddet er konstateret’
(som nu) eller ’et år senere end dét’ (som noget nyt), afhængigt af om der foreligger
’særlige omstændigheder’ vedrørende konjunkturforhold, gældsniveau eller gennem-
førelse af strukturreformer. Et krav om en årlig forbedring af den strukturelle saldo
på mindst 0,5 pct. af BNP vil i givet fald under alle omstændigheder være gældende.
Det er endvidere en mulighed, at Rådet får beføjelse til at
udskyde tidsfristerne for kor-
rektion af det uforholdsmæssigt store underskud
i løbet af proceduren, eventuelt ved at
vedtage nye henstillinger under artikel 104.7 (og eventuelt ved at vedtage nye pålæg
under artikel 104.9) – i stedet for at gå videre til næste trin i proceduren – i tilfælde,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
hvor det pågældende land har gennemført effektive tiltag i opfølgning på den første
henstilling, men hvor en uventet vækstudvikling kan begrunde en ny frist for at
bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP.
Dette vil give mulighed for at skelne mellem faktisk gennemførte budgettiltag og
fælles økonomiske fejlskøn i lyset af det forhold, at en given finanspolitisk stram-
ning kan resultere i en strukturel budgetforbedring og en faktisk saldo, der er ringe-
re end ventet, hvis den potentielle og den faktiske vækst udvikler sig mindre gun-
stigt end ventet på tidspunktet for henstillingen.
Øget fokus på gæld og holdbarhed
En mulighed er, at der foretages en klargøring af Traktat-kriteriet om, at gælden
ikke må overstige 60 pct. af BNP, medmindre den ’mindskes tilstrækkeligt og nær-
mer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed’.
EU-landene kan evt. vedtage en DER-resolution, der indebærer forpligtelser i for-
hold til reduktion af offentlig gæld.
Andre emner
Andre emner ventes drøftet, herunder institutionelle forhold i relation til gennem-
førelsen af Stabilitets- og Vækstpagten.
3.
Legale aspekter
I lyset af beslutningen vedrørende substansen i tilpasningerne i gennemførelsen af
Stabilitets- og Vækstpagten, vil der skulle tages stilling til, hvorvidt og hvordan be-
slutningen skal udmøntes i ændringer i selve Pagten og/eller i supplerende politiske
aftaler.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om styrket implementering af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 16. november 2004
og ECOFIN den 18. januar 2005.
Holdning
V edrørende danske holdning
Fra dansk side er man enig i, at der ikke skal ændres på EU’s grundlæggende regler
for finanspolitik, og lægger vægt på, at den kommende beslutning vedrørende Stabi-
litets- og Vækstpagten samlet set ikke slækker på kravene til sund og holdbar fi-
nanspolitik.
V edrørende andre landes holdning
ECOFIN-ministrene er generelt enige om, at Traktaten ikke bør ændres og at krite-
rierne vedr. underskud på højst 3 pct. af BNP og gæld på højst 60 pct. af BNP fort-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
sat er af største vigtighed, samt at man ønsker en styrkelse og ikke udvanding af
Stabilitets- og Vækstpagten.