PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 11
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

21. marts 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges formandskabets

udkast til konklusioner vedrørende Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

den 22.-23. marts 2005, 7240/1/05 REV 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 15. marts 2005

(OR. fr)

7240/1/05

REV 1

LIMITE

POLGEN 15

NOTE

fra:

til:

Vedr.:

formandskabet

Rådet

Det Europæiske Råd (den 22.-23. marts 2005)

– Udkast til konklusioner

Hermed forelægger formandskabet Coreper et udkast til konklusioner, som Det

Europæiske Råd skal vedtage på mødet den 22.-23. marts 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forud for mødet gav formanden for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, en

redegørelse, hvorefter der blev udvekslet synspunkter. Ved denne lejlighed

fremlagde Kommissionens formand de strategiske mål for Kommissionen for

perioden 2005-2009. Stats- og regeringscheferne noterede sig disse mål og

hilste det velkommen, at der er stor overensstemmelse mellem Rådet og

Kommissionen med hensyn til prioriteterne for EU, navnlig for så vidt angår

de lovgivningsmæssige aktiviteter for de kommende år.

Det Europæiske Råd behandlede følgende spørgsmål:

II.

III.

IV.

Stabilitets- og vækstpagten

Midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien

Bæredygtig udvikling

Klimaændringer

p.m.

II.

STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN

ET NYT AFSÆT FOR LISSABON-STRATEGIEN: PARTNERSKAB

FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

EN AKTUEL STRATEGI

Her fem år efter lanceringen af Lissabon-strategien er resultatet blandet. Der

er sket ubestridelige fremskridt, men der er samtidig klare mangler og forsin-

kelser. I forhold til de udfordringer, der skal tages op, er den pris, der må be-

tales, hvis reformerne forsinkes eller ikke gennemføres fuldt ud, imidlertid

høj, som det ses af kløften mellem EU's vækstpotentiale og EU's økonomiske

partneres vækstpotentiale. Handling er derfor bydende nødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er med henblik herpå absolut nødvendigt, at der straks sættes ny gang i

Lissabon-strategien, og at der udvælges nogle kerneprioriteter for vækst og

beskæftigelse. EU bør skabe et nyt grundlag for konkurrenceevnen, forøge

både vækstpotentialet og produktiviteten og styrke den sociale samhørighed

ved først og fremmest at satse på vækst, innovation og udnyttelse af den

menneskelige kapital.

For at nå disse mål må EU i endnu højere grad mobilisere alle egnede natio-

nale og fælles virkemidler - herunder samhørighedspolitikken - inden for de

tre dimensioner i strategien - den økonomiske, den sociale og den miljømæs-

sige – så man bedre udnytter de dermed forbundne synergieffekter som ele-

menter i en bæredygtig udvikling. Foruden regeringerne bør alle andre berørte

aktører – parlamenter, regionale og lokale instanser, arbejdsmarkedets parter,

civilsamfundet – tage strategien til sig og deltage aktivt i at virkeliggøre dens

mål.

Parallelt hermed bør de finansielle overslag for perioden 2007-2013 sikre EU

passende midler til med held at gennemføre sine politikker generelt, og her-

under også de politikker, der medvirker til opfyldelsen af Lissabon-målene.

Sunde makroøkonomiske betingelser er en vigtig forudsætning for at kunne

fremme indsatsen til fordel for vækst og beskæftigelse. [p.m. - Stabilitets- og

vækstpagten]

Det Europæiske Råd hilser med tilfredshed Kommissionens meddelelse

"Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-

strategien", som er blevet fremlagt i anledning af midtvejsrevisionen. Det på-

skønner de vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter i denne

forbindelse. I lyset af disse forslag opfordrer Det Europæiske Råd Kommis-

sionen, Rådet og medlemsstaterne til straks at sætte ny gang i strategien på

basis af følgende elementer, der er centreret om vækst og beskæftigelse.

De Europæiske Råd hilser arbejdsmarkedets parters engagement velkommen,

således som det kom til udtryk under trepartstopmødet den 22. marts 2004.

Det opfordrer arbejdsmarkedets parter til at fremlægge et fælles arbejdspro-

gram for vækst og beskæftigelse inden for rammerne af deres respektive

kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DE VÆSENTLIGE AKSER I DET NYE AFSÆT

Viden og innovation - drivkræfter for en holdbar vækst

Et europæisk vidensrum skal give virksomhederne mulighed for at opbygge

nye konkurrencefaktorer, give forbrugerne mulighed for at få adgang til nye

varer og tjenesteydelser og give arbejdstagerne mulighed for at erhverve nye

kompetencer. Set i dette perspektiv er det vigtigt at udvikle forskning og ud-

dannelse og alle former for innovation, for så vidt de giver mulighed for at

konvertere viden til merværdi og skabe flere job og bedre job. Desuden bør

der i årene fremover opmuntres til reel dialog mellem de involverede offentli-

ge og private parter i videnssamfundet.

På FoU-området er det overordnede mål stadig at nå op på et investeringsni-

veau på 3% med en passende fordeling mellem private investeringer og of-

fentlige investeringer. Der bør fastsættes specifikke mellemliggende niveauer

på nationalt plan. Dette mål skal blandt andet nås ved hjælp af skattemæssige

incitamenter, der befordrer private investeringer, en bedre løftestangseffekt i

de offentlige investeringer og en modernisering af styringen af forskningsin-

stitutioner og universiteter.

Syvende rammeprogram for forskning og udvikling kommer til at sætte ny

gang i det europæiske forskningsrum ved at styrke det europæiske samarbejde

og mobilisere private investeringer på områder, der har afgørende betydning

for konkurrenceevnen, og ved at bidrage til en mindskelse af teknologikløf-

ten. Programmet bør virke som løftestang for de nationale forskningsbudget-

ter. Europa bør gøres mere attraktivt for forskerne gennem en reel forbedring

af vilkårene for forskernes mobilitet og udøvelse af deres fag. Der bør opret-

tes et europæisk forskningsråd til støtte for avanceret forskning og grund-

forskning. Arbejdet med det europæiske rumprogram vil give mulighed for at

udnytte innovationsevnen og det store potentiale i denne sektor.

10.

11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Medlemsstaterne vil skulle udvikle deres innovationspolitik ud fra egne speci-

fikke forhold, idet målene bl.a. bør være at oprette mekanismer til støtte for

innovative SMV'er, herunder højteknologiske opstartsvirksomheder, fremme

fælles forskning mellem virksomheder og universiteter, forbedre adgangen til

risikovillig kapital, omlægge offentlige indkøb i retning af innovative produk-

ter og tjenester samt udvikle partnerskaber for innovation og innovations-

centre på regionalt og lokalt plan.

Det nye fællesskabsprogram for konkurrenceevne og innovation bør tilsva-

rende kunne sætte kraftigt skub i innovationen i hele Den Europæiske Union

gennem en ny mekanisme til finansiering af innovative SMV'er med et højt

vækstpotentiale og ved at rationalisere og styrke det tekniske støttenetværk

for innovation i virksomhederne og støtte udviklingen af regionale centre og

europæiske netværk for innovation.

Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter at fremlægge et for-

slag om oprettelse af et europæisk teknologisk institut.

EU har brug for en solid industristruktur på hele sit område. Den bydende

nødvendige fortsættelse af en aktiv industripolitik forudsætter, at industri-

grundlagets konkurrencefordele styrkes, samtidig med at komplementariteten

i indsatsen på nationalt, transnationalt og europæisk plan sikres. Dette mål

skal blandt andet nås gennem teknologiske initiativer baseret på offentlige-

private partnerskaber og via oprettelse af teknologiske platforme med henblik

på at fastlægge forskningsdagsordenen på lang sigt. Kommissionen skal inden

juni aflægge rapport om det forberedende arbejde på dette område.

Den Europæiske Investeringsbank bør udvide sin facilitet for struktureret

finansiering til at omfatte FoU-projekter og sammen med Kommissionen

finde frem til nye metoder til at udnytte fællesskabsmidlerne som løftestang

for EIB-lån.

13.

14.

15.

16.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17.

Det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rummeligt informati-

onssamfund baseret på en generel brug af informations- og kommunikations-

teknologier (IKT) inden for de offentlige tjenester, i SMV'erne og i hjemme-

ne. Med dette mål for øje vil initiativet i2010 fokusere på forskning og inno-

vation inden for IKT, udviklingen af indholdsindustrierne, net- og infor-

mationssikkerheden samt på konvergens og interoperabilitet med henblik på

at skabe et informationsrum uden grænser.

Det Europæiske Råd minder om det væsentlige bidrag, som miljøpolitikken

yder til vækst og beskæftigelse samt til livskvalitet, navnlig i kraft af udviklin-

gen af miljøinnovationer og miljøteknologier samt en bæredygtig forvaltning

af naturressourcer, hvorved der skabes nye markedsmuligheder og nye job.

Det understreger vigtigheden af en effektiv energiudnyttelse som en faktor

for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, og hilser det velkommen, at

Kommissionen agter at udarbejde et EU-initiativ om energieffektivitet samt

en grønbog i 2005. Miljøinnovationer og miljøteknologier bør befordres kraf-

tigt, navnlig inden for energi- og transportsektoren, idet opmærksomheden

særlig rettes mod SMV'erne og mod fremme af miljøteknologier i offentlige

kontrakter. Et supplement til udviklingen af denne sektor på det indre mar-

ked er, at sektoren også repræsenterer et betydeligt eksportpotentiale. Det

Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at

iværksætte handlingsplanen for miljøteknologi. Det Europæiske Råd bekræf-

ter på ny vigtigheden af målet om at bremse tabet af biodiversitet inden 2010,

navnlig ved, at kravet herom indarbejdes i andre politikker, i betragtning af

biodiversitetens betydning for visse økonomiske sektorer.

18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et område, som det er attraktivt at investere og arbejde i

19.

For at tilskynde til investeringer og skabe en attraktiv ramme for virksomhe-

derne og arbejdstagerne bør EU fuldføre det indre marked og etablere nogle

gunstigere forskriftsmæssige rammer for virksomhederne, som på deres side

bør udvikle deres sociale ansvar. Der er endvidere behov for effektive infra-

strukturer og for ydelser af almen interesse af høj kvalitet og til overkommeli-

ge priser samt for et sundt miljø, der bygger på bæredygtigt forbrug og bære-

dygtig produktion og høj livskvalitet.

Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at sætte alt ind på at op-

fylde de tilsagn, der blev givet i Barcelona i marts 2002, blandt andet med

hensyn til gennemførelsen af direktiverne.

I forbindelse med fuldførelsen af det indre marked har Det Europæiske Råd

peget på følgende prioriterede områder:

Et fuldt funktionsdygtigt indre marked for tjenesteydelser vil styrke konkur-

renceevnen og skabe vækst og beskæftigelse; Det Europæiske Råd støtter alle

de bestræbelser, der udfoldes for at skabe bred konsensus om et direktiv, der

giver mulighed for at nå dette mål. Effektive tjenesteydelser af almen økono-

misk interesse har en væsentlig rolle at spille i en effektiv og dynamisk øko-

nomi.

Enhver aftale om REACH skal forene ønsket om at beskytte miljøet og

sundheden med kravet om at fremme den europæiske industris konkurrence-

evne, idet opmærksomheden særlig rettes mod SMV'erne og deres innovati-

onskapacitet.

20.

21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22.

Som supplement til en aktiv konkurrencepolitik opfordrer Det Europæiske

Råd medlemsstaterne til at fortsætte nedbringelsen af det generelle niveau for

statsstøtte under hensyntagen til eventuelle markedssvigt. Disse bestræbelser

bør ledsages af en omlæggelse af statsstøtten til at støtte visse horisontale mål

såsom forskning og innovation samt udnyttelse af den menneskelige kapital.

Endvidere bør reformen af regionalstøtten tilskynde til et højt investerings-

niveau og gøre det muligt at mindske skævhederne i overensstemmelse med

Lissabon-målene.

Det Europæiske Råd erindrer om, at det lægger stor vægt på forbedring af de

forskriftsmæssige rammer, og tilskynder til aktiv videreførelse af drøftelserne i

overensstemmelse med det initiativ, der er taget af seks formandskaber, og

Rådets arbejdsprogram for 2005, så der kan gøres samlet status på et kom-

mende møde i Det Europæiske Råd. Det noterer sig Kommissionens medde-

lelse og understreger, at der må gøres en resolut indsats i den henseende på

både europæisk og nationalt plan. Det Europæiske Råd opfordrer til, at man

[snarest muligt] når til enighed om en fælles metode til måling af de admini-

strative byrder inden udgangen af 2005; det opfordrer Kommissionen til at

udvikle sit system til evaluering af indvirkningen i henhold til sin meddelelse,

at arbejde sammen med Rådet for at sikre hurtigere fremskridt som led i for-

enklingen og endelig at tage initiativer, der kan tilskynde alle de aktører, der er

direkte berørt af processen, til at deltage. Det understreger endelig, at de initi-

ativer, der tages med henblik på forbedring af de forskriftsmæssige rammer,

ikke i sig selv bør blive en administrativ byrde.

De små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle for vækst og

beskæftigelse og deltager i udviklingen af industristrukturen. Medlemsstaterne

opfordres derfor til at fortsætte deres politik på dette område ved at mindske

de administrative byrder, indføre kvikskrankordninger og åbne adgangen til

lån, mikrolån samt andre finansieringsmetoder og ledsagende tjenesteydelser.

SMV'ernes adgang til fællesskabsprogrammerne er ligeledes af stor betydning.

Endvidere opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til optimalt at ud-

nytte støttenetværkene for SMV'er: det er i den forbindelse vigtigt hurtigt at

fastlægge de nødvendige rationaliserings- og samarbejdsforanstaltninger

sammen med arbejdsmarkedets parter på nationalt og regionalt plan og med

handelskamrene.

23.

24.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25.

Det Europæiske Råd opfordrer Den Europæiske Investeringsfond til at diffe-

rentiere sin indsats, især til fordel for finansieringen af innovative SMV'er

gennem lokale investornet (business angels) og teknologioverførsler. Fleksible

finansielle midler, der er tilpasset denne form for aktivitet, bør kortlægges

sammen med Kommissionen. Denne indsats skal også understøttes af det

nye fællesskabsprogram for konkurrenceevne og innovation.

Enhedsmarkedet bør også bygge på et fysisk indre marked uden hindringer

med hensyn til interoperabilitet og logistik. Udbredelsen af højhastighedsnet i

utilstrækkeligt dækkede områder er en forudsætning for udviklingen af en vi-

denbaseret økonomi. Generelt vil investeringer i infrastrukturer fremme

vækst og føre til større konvergens på det økonomiske, sociale og miljømæs-

sige plan. Som led i vækstinitiativet og quick start-programmerne understre-

ger Det Europæiske Råd vigtigheden af at gennemføre de prioriterede projek-

ter inden for transport- og energinet og opfordrer EU og medlemsstaterne til

at fortsætte deres investeringsindsats og tilskynde til offentlig-private partner-

skaber.

Den åbne verdensøkonomi giver nye muligheder for at stimulere væksten,

konkurrenceevnen og en omlægning af den europæiske økonomi. Det Euro-

pæiske Råd erkender vigtigheden af at få en ambitiøs og afbalanceret aftale

bragt i stand i Doha-forhandlingerne og fordelene ved at udvikle bilaterale og

regionale frihandelsaftaler; bestræbelserne på at nå dette mål bør ledsages af

en vedvarende indsats for at sikre konvergensen af standarder på internatio-

nalt plan.

26.

27.

Vækst og beskæftigelse til fordel for social samhørighed

28.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med Kommissionens meddelelse

om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, som bidrager til virke-

liggørelsen af Lissabon-strategiens mål ved at styrke den europæiske sociale

model, der bygger på stræben efter fuld beskæftigelse og større social samhø-

righed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29.

En forøgelse af beskæftigelsesfrekvenserne og en forlængelse af den er-

hvervsaktive del af livet kombineret med en reform af de sociale beskyttelses-

systemer er det bedste middel til at bevare det nuværende sociale beskyttel-

sesniveau.

Målene om fuld beskæftigelse, kvalitet i arbejdet og arbejdsproduktivitet samt

social samhørighed bør komme til udtryk i klare og målelige prioriteter: gøre

et arbejde til en reel mulighed for alle, få flere ud på arbejdsmarkedet, forbed-

re tilpasningsevnen, investere i menneskelig kapital, modernisere den sociale

beskyttelse og fremme ligestilling og social integration.

Det er bydende nødvendigt at få flere ud på arbejdsmarkedet. Dette mål kan

nås, hvis der satses på en aktiv beskæftigelsespolitik, på det økonomisk attrak-

tive ved et arbejde, på foranstaltninger, der forener arbejdsliv og familieliv,

herunder en forbedring af børnepasningsordninger; også ligestilling, strategier

for en aktiv aldring, fremme af social integration og omdannelse af sort ar-

bejde til rigtige job bør prioriteres. Der skal også udvikles nye beskæftigel-

sespotentialer inden for tjenesteydelser til personer og virksomheder, inden

for den sociale økonomi, inden for fysisk planlægning og miljøbeskyttelse

samt inden for de nye industrierhverv, bl.a. takket være fremme af lokale

partnerskaber for vækst og beskæftigelse.

Nye former for tilrettelæggelse af arbejdet og mere forskelligartede kontrakt-

vilkår, der bedre kombinerer fleksibilitet og sikkerhed, vil bidrage til arbejds-

tagernes og virksomhedernes tilpasningsevne. Der skal også lægges vægt på

en bedre foregribelse og styring af økonomiske forandringer.

30.

31.

32.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

33.

Den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv. Medlemsstaterne opfordres

til at intensivere deres bestræbelser på at hæve det generelle uddannelsesni-

veau og nedbringe antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, navnlig ved

at følge arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010". Livs-

lang læring er en afgørende forudsætning for at nå Lissabon-målene. Det Eu-

ropæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at udvirke, at livslang læring bli-

ver et tilbud for alle i skolerne, virksomhederne og hjemmene. Der skal læg-

ges særlig vægt på at give mindre kvalificerede arbejdstagere og personalet i

små og mellemstore virksomheder adgang til livslang læring. Det Europæiske

Råd opfordrer derfor til en hurtig vedtagelse af det program, som Kommissi-

onen snart vil forelægge i den henseende. Endvidere skal adgangs-

betingelserne lettes gennem tilrettelæggelse af arbejdstiden, tjenesteydelser til

støtte for familierne, erhvervsvejledning og nye former for udgiftsdeling.

Der bør udvikles et europæisk område for uddannelse gennem fremme af

geografisk og erhvervsmæssig mobilitet. Det Europæiske Råd understreger

vigtigheden af udbredelsen af Europass og vedtagelsen af direktivet om aner-

kendelse af faglige kvalifikationer i 2005 og en europæisk referenceramme for

kvalifikationer i 2006.

EU og medlemsstaterne bør fortsætte en politik for social integration med en

flerdimensional tilgang, idet de bør koncentrere sig om bestemte målgrupper,

som f.eks. børn, der lever i fattigdom.

En tilbagevenden til en stærk og holdbar vækst forudsætter en mere dynamisk

demografi, bedre erhvervsmæssig integration og bedre udnyttelse af det men-

neskelige potentiale, som ungdommen i Europa udgør. Med henblik herpå

vedtog Det Europæiske Råd den europæiske ungdomspagt, der er gengivet i

bilag II, som et af de instrumenter, der kan bidrage til at virkeliggøre Lissa-

bon-målene.

34.

35.

36.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37.

BEDRE STYRING

Det er vigtigt, at de foranstaltninger, der træffes af EU og medlemsstaterne i

højere grad og mere konkret bidrager til vækst og beskæftigelse. I den forbin-

delse vil der blive indført en forenklet ordning. Den har et tredobbelt formål:

at gøre det lettere at fastlægge prioriteterne, samtidig med at strategiens over-

ordnede balance og synergien mellem dens forskellige bestanddele respekte-

res, at forbedre den praktiske udmøntning af prioriteterne, idet man sørger

for bedre at inddrage medlemsstaterne, og at rationalisere opfølgningsproce-

duren, så man bedre forstår anvendelsen af strategien på nationalt plan.

Denne nye tilgang, der bygger på en cyklus på tre år, som starter allerede i år

og skal fornyes i 2008, omfatter følgende etaper:

Cyklussens udgangspunkt bliver Kommissionens sammenfattende rap-

port (strategirapporten). Denne rapport behandles i Rådets kompetente

sammensætninger og drøftes på Det Europæiske Råds forårsmøde, der

skal fastlægge de politiske retningslinjer for strategiens økonomiske, so-

ciale og miljømæssige dimension.

På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner og i overens-

stemmelse med de procedurer, der er fastsat i traktatens artikel 99 og

artikel 128, vedtager Rådet et sæt integrerede retningslinjer beståen-

de af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslin-

jer (BEPG) og retningslinjerne for beskæftigelsen. Da BEPG er det

generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker,

bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske po-

litikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil

mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den ge-

nerelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensio-

ner.

38.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



På grundlag af de integrerede retningslinjer

fastlægger medlemsstaterne inden for deres ansvarsområde "nationale re-

formprogrammer", der samtidig med, at de bygger på de integrerede ret-

ningslinjer, er tilpasset medlemsstaternes behov og specifikke situation. Dis-

se programmer udarbejdes i samråd med alle interessenter på regionalt og

nationalt plan, bl.a. de parlamentariske organer, efter hver enkelt medlems-

stats egne procedurer. Programmerne vil kunne revideres, navnlig hvis der

sker politiske ændringer. Medlemsstaterne skal styrke deres interne koordi-

nation, eventuelt ved at udpege en national koordinator;



fremlægger Kommissionen på sin side som en pendant til de nationale pro-

grammer Fællesskabets Lissabon-program, der dækker alle de foranstaltnin-

ger, som skal iværksættes på fællesskabsplan til fremme af vækst og beskæf-

tigelse.

De rapporter om opfølgningen af Lissabon-strategien, som medlems-

staterne hvert år sender til Kommissionen - herunder rapporterne om

anvendelsen af den åbne koordinationsmetode - samles fremover i et

enkelt dokument, hvori der tydeligt skelnes mellem de forskellige

indsatsområder og gøres status over de foranstaltninger, der er truffet

i løbet af de forudgående tolv måneder med henblik på iværksættelse

af de nationale programmer; det første dokument af denne art frem-

lægges i efteråret 2006.

Kommissionen aflægger hvert år rapport om gennemførelsen af strate-

giens tre dimensioner. På grundlag af Kommissionens analyse gør Det

Europæiske Råd hvert forår status over de fremskridt, der er gjort, og

tager stilling til, hvilke justeringer af de integrerede retningslinjer der

måtte være nødvendige.

For så vidt angår BEPG finder de eksisterende mekanismer for multila-

teral overvågning anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39.

Efter det tredje år i hver cyklus fornyes de integrerede retningslinjer, de nati-

onale reformprogrammer og Fællesskabets Lissabon-program efter oven-

nævnte procedure, idet der tages udgangspunkt i en strategirapport fra

Kommissionen, der bygger på en samlet evaluering af de fremskridt, som er

gjort i løbet af de forudgående tre år.

I 2005 begynder den ovenfor beskrevne cyklus i april med Kommissionens

fremlæggelse af de integrerede retningslinjer fastlagt på grundlag af disse kon-

klusioner. Medlemsstaterne opfordres til at fastlægge deres nationale reform-

programmer i efteråret 2005.

BÆREDYGTIG UDVIKLING

I anledning af det nye afsæt for Lissabon-strategien bekræfter Det Europæi-

ske Råd, at denne strategi i sig selv skal ses i en større sammenhæng, nemlig

kravet om bæredygtig udvikling, der indebærer, at nutidens behov skal tilgo-

deses, men ikke på bekostning af kommende generationers muligheder for at

få indfriet deres behov. Det Europæiske Råd har besluttet, at det på sit næste

møde i juni vil vedtage en erklæring om de styrende principper for bæredygtig

udvikling; denne erklæring skal danne grundlag for en fornyelse af den strate-

gi for bæredygtig udvikling, som Det Europæiske Råd vedtog i Göteborg i

2001. Den nye strategi, der bliver mere omfattende og mere ambitiøs og

kommer til at indeholde mål og indikatorer, bør vedtages inden udgangen af

2005. Kommissionen har tilkendegivet, at den vil fremsætte de relevante for-

slag i god tid.

KLIMAÆNDRINGER

Det Europæiske Råd erkender, at klimaændringerne globalt set vil kunne få

store negative konsekvenser på det miljømæssige, det økonomiske og det so-

ciale plan. Det bekræfter, at den årlige globale gennemsnitlige overfladetem-

peratur ikke må stige med mere end 2

C i forhold til det førindustrielle ni-

veau, hvis endemålet for De Forenede Nationers rammekonvention om kli-

maændringer skal nås.

40.

III.

41.

IV.

42.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43.

Det Europæiske Råd noterer med stor tilfredshed, at Kyoto-protokollen er

trådt i kraft. Det ønsker i den forbindelse specifikt at ønske Den Russiske

Føderation tillykke med dens ratificering af protokollen.

Det hilser Kommissionens meddelelse med titlen "Winning the battle against

global climate change" velkommen og opfordrer Kommissionen til at fort-

sætte sin cost-benefit-analyse af strategierne for reduktion af CO

Det Europæiske Råd understreger, at EU er fast besluttet på at tilføre de in-

ternationale forhandlinger ny fremdrift. Med henblik herpå vil der være be-

hov for:

at undersøge mulighederne for en post 2012-ordning som led i

FN-processen vedrørende klimaændringer, idet det sikres, at alle

lande i videst muligt omfang samarbejder og deltager i effektive og

passende internationale indsatsforanstaltninger;

at fastlægge en EU-strategi til bekæmpelse af klimaændringerne på

mellemlang og lang sigt, der er i overensstemmelse med 2

C-målet. I

betragtning af de globale emissionsreduktioner, der er nødvendige,

er der i de kommende årtier behov for en global fælles indsats i

overensstemmelse med princippet om fælles, men differentierede an-

svarsområder og respektive kapaciteter, bl.a. væsentligt større sam-

lede reduktionsbestræbelser i økonomisk mere udviklede lande.

Uden at foregribe nye metoder til differentiering mellem parterne in-

den for en fremtidig retfærdig og fleksibel ramme ser EU frem til

sammen med andre parter at undersøge mulige strategier til at opnå

de nødvendige emissionsreduktioner. For så vidt angår Rådets ret-

ningslinjer for reduktionsniveauet understreger Det Europæiske Råd

betydningen af at tage hensyn til den virkning, reduktionen har på

vækst og beskæftigelse;

–

at fremme foranstaltninger, der gør det muligt at reducere emissionerne

på en omkostningseffektiv måde.

44.

45.

Det Europæiske Råd vil regelmæssigt tage dette emne op.

________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Stabilitets- og vækstpagten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den europæiske ungdomspagt

BILAG II

I forbindelse med den europæiske befolknings aldring finder Det Europæiske Råd

det påkrævet, at der til gavn for Europas unge vedtages et sæt politikker og foran-

staltninger, som skal indgå fuldt ud i Lissabon-strategien. Ungdomspagten har til

formål at forbedre mulighederne for uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet,

integration på arbejdsmarkedet samt social integration for de unge i Europa og

samtidig gøre det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. Pagten skal sikre den

overordnede sammenhæng i de initiativer, der skal tages inden for disse områder,

og fungere som udgangspunkt for en stærk og varig mobilisering til fordel for de

unge. Skal pagten lykkes, kræver det inddragelse af alle berørte aktører, i særdeles-

hed ungdomsorganisationerne på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt Det

Europæiske Ungdomsforum, de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter.

Det Europæiske Råd opfordrer EU og medlemsstaterne til, at de inden for ram-

merne af den enkeltes beføjelser, bl.a. som led i den europæiske beskæftigelsesstra-

tegi og den sociale integrationsstrategi, lader sig inspirere af nedennævnte aktions-

linjer:

For så vidt angår beskæftigelse, social integration og forbedring af den so-

ciale status:

Det bør sikres, at politikker, der fremmer varig integration af de unge på ar-

bejdsmarkedet, specifikt følges op som led i programmet for gensidig in-

spiration på beskæftigelsesområdet.

Der bør som led i den nationale politik for social integration satses på at for-

bedre situationen for de mest sårbare unge, navnlig de fattigdomsramte, og

på de initiativer, der har til formål at hindre nederlag i skolen.

Arbejdsgivere og virksomheder bør opfordres til at udvise socialt ansvar i

forbindelse med de unges integration på arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De unge bør opmuntres til at udvikle initiativ og iværksætterånd.

For så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet:

Det bør sikres, at kvalifikationerne modsvarer den videnbaserede økonomis

behov, og der bør med henblik herpå udvikles et fælles kompetencegrund-

lag; i den forbindelse bør indsatsen først og fremmest koncentreres om-

kring problemet med elever, der forlader skolen tidligt.

De studerendes muligheder for at tilbringe en studieperiode i en anden med-

lemsstat bør udvides.

De unges mobilitet bør fremmes ved at fjerne hindringerne for praktikanter,

volontører og arbejdstagere samt deres familie.

For forskernes vedkommende bør de igangværende initiativer inden for

rammerne af Marie Curie-programmet styrkes.

Der bør udvikles et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn

til de erhvervsmæssige kvalifikationers gennemsigtighed og sammenligne-

lighed samt anerkendelse af ikke-kompetencegivende uddannelser.

Med henblik på at forene arbejdsliv med privatliv og familieliv:

Det bør gøres lettere at forene arbejdsliv og familieliv, navnlig gennem ud-

bygning af børnepasningsmulighederne og udvikling af nyskabende mo-

deller for tilrettelæggelse af arbejdet.

Politikker, der forbedrer børns vilkår, bør behandles på baggrund af drøftel-

serne om den grønbog om demografiske ændringer, som Kommissionen

arbejder på at vedtage.

________________________