PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2639 - Uddannelse m.v.
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

6079/05 (Presse 20)

(OR. fr)

PRESSEMEDDELELSE

2639. samling i Rådet

Uddannelse, ungdom og kultur

Bruxelles, den 21. februar 2005

Formand

Mady DELVAUX-STEHRES,

Luxembourgs minister for uddannelse og erhvervsuddannelse

Marie-Josée JACOBS,

Luxembourgs minister for familiespørgsmål og integration

samt ligestillingsminister

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog en række bidrag, som skal forelægges for Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005

med henblik på midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

INDHOLD

DELTAGERE ............................................................................................................................... 4

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE.............................................................................................................................. 6

–

Bidrag til Det Europæiske Råds forårstopmøde om midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien - Rådets konklusioner............................................................................................. 6

De europæiske uddannelsessystemers effektivitet og retfærdighed ....................................... 13

UNGDOM .................................................................................................................................... 15

–

Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde om midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien - Rådets konklusioner........................................................................................... 15

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

–

Genbrug af affald - Udvidelsen ........................................................................................................................19

Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for

det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.

Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.

Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets

mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til

Pressetjenesten.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Frank VANDENBROUCKE

Isabelle WEYKMANS

Den Tjekkiske Republik:

Alena ŠTĚRBOVÁ

Danmark:

Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN

Tyskland:

Wolf-Michael CATENHUSEN

Peter RUHENSTROTH-BAUER

Estland:

Toivo MAIMETS

Grækenland:

Andreas KARAMANOS

Spanien:

María Jesús SANSEGUNDO GÓMEZ DE CADIÑANOS

Frankrig:

François FILLON

Jean-François LAMOUR

Irland:

Síle DE VALERA

Viceministerpræsident i den flamske regering og flamsk

minister for arbejde, uddannelse og erhvervsuddannelse

Minister for kultur og medier, beskyttelse af monumenter

samt for ungdom og sport (det tysksprogede fællesskab)

Viceminister for uddannelse, ungdom og sport

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær, Ministeriet for Videnskab og Forskning

Statssekretær, Forbundsministeriet for Familie-, Ældre-,

Kvinde- og Ungdomsspørgsmål

Undervisnings- og videnskabsminister

Generalsekretær

Minister for uddannelse og videnskab

Minister for almen uddannelse, videregående uddannelse

og forskning

Minister for ungdom, sport og frivilligt arbejde

Viceminister, Ministeriet for undervisning og videnskab

(med særligt ansvar for voksenuddannelse, ungdoms-

spørgsmål og de uddannelsesmæssigt dårligst stillede)

Statssekretær for undervisning, universiteter og forskning

Statssekretær for arbejde og socialpolitik

Undervisnings- og kulturminister

Uddannelses- og videnskabsminister

Statssekretær, Social- og arbejdsministeriet

Minister for undervisning og erhvervsuddannelse

Minister for familiespørgsmål og integration samt ligestil-

lingsminister

Italien:

Valentina APREA

Grazia SESTINI

Cypern:

Pefkios GEORGIADES

Letland:

Ina DRUVIETE

Litauen:

Remigijus MOTUZAS

Violeta MURAUSKAITE

Luxembourg:

Mady DELVAUX-STEHRES

Marie-Josée JACOBS

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Ungarn:

Kinga GÖNCZ

Egon DIENES-OEHM

Malta:

Louis GALEA

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN

Clementia Ignatia Johanna Maria ROSS-van DORP

Østrig:

Elisabeth GEHRER

Sigisbert DOLINSCHEK

Polen:

Ewa SYNOWIEC

Portugal:

Pedro de SAMPAIO NUNES

Slovenien:

Milan ZVER

Slovakiet:

Martin FRONC

Finland:

Tuula HAATAINEN

Nina VASKUNLAHTI

Sverige:

Lena HALLENGREN

Ingrid HJELT AF TROLLE

Det Forenede Kongerige:

Ivan LEWIS

Minister for ungdom, familiespørgsmål og ligestilling

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for undervisning, ungdom og beskæftigelse

Minister for undervisning, kultur og videnskab

Statssekretær for sundhed, velfærd og sport

Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur

Statssekretær

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær for videnskab og innovation

Uddannelses- og sportsminister

Undervisningsminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister, Undervisningsministeriet, med ansvar for før-

skole- og ungdomsspørgsmål samt voksenuddannelse

Stedfortrædende fast repræsentant

Statssekretær for erhvervskompetencer og erhvervsuddan-

nelse

Kommissionen:

Ján FIGEL

Medlem

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

UDDANNELSE

–

Bidrag til Det Europæiske Råds forårstopmøde om midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien

- Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

Det nye strategiske mål for Den Europæiske Union, som blev fastsat af Det Europæiske

Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm

den 23.-24. marts 2001, er at blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnba-

serede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med fle-

re og bedre job og større social samhørighed".

Livslang læring, der omfatter alle former for læring på alle niveauer og dimensioner af ud-

dannelse og erhvervsuddannelse, yder et væsentligt bidrag til at nå alle disse mål og sikre

en bæredygtig udvikling, som det blev erkendt af Det Europæiske Råd i Lissabon.

Den kendsgerning, at ca. 33 millioner personer i EU ikke er erhvervsaktive, at den europæ-

iske arbejdsstyrke ældes, og at 32% af personerne i den erhvervsaktive alder (78 millioner)

har ringe kvalifikationer, sammenholdt med, at kun 15% af de nye job i de kommende fem

år vil kunne besættes af personer med en elementær skoleuddannelse, medens 50% af de

nye job vil kræve højt kvalificerede arbejdstagere.

De fremskridt, der er gjort, navnlig i forbindelse med arbejdsprogrammet "Uddannelse og

Erhvervsuddannelse 2010" på nationalt og på europæisk plan.

Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 ("Samarbejde om

vækst og beskæftigelse - En ny impuls til Lissabon-strategien") og behovet for at indkredse

områder, hvor Det Europæiske Råd kan støtte yderligere fremskridt.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

UNDERSTREGER, AT

Vidensamfundet er det centrale element i Lissabon-strategien. Bidraget dertil fra uddannel-

se og erhvervsuddannelse er derfor af afgørende betydning, da de tilvejebringer det uom-

gængeligt nødvendige kompetencegrundlag og kreative potentiale.

Lissabon-målene for konkurrenceevne og økonomisk vækst kan kun realiseres, hvis de

unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, har gennemgået tilstrækkelig uddannelse og

erhvervsuddannelse af høj kvalitet i overensstemmelse med samfundets udvikling.

En mere effektiv investering i uddannelse og erhvervsuddannelse fører generelt til en

væsentlig forøgelse af et lands nationalprodukt og bidrager til de lærendes fremtidige

indtægt.

Uddannelse og erhvervsuddannelse af bedre kvalitet samt bedre adgang og større delta-

gelse gør det ikke alene muligt for et stadigt stigende antal mennesker at udvikle sig

personligt, men bidrager også til holdbar økonomisk vækst, social samhørighed og flere

og bedre job.

Større deltagelse og højere gennemførelsesprocenter inden for den grundlæggende ud-

dannelse og erhvervsuddannelse vil have en positiv virkning på arbejdsstyrkens kvalitet,

fremme den enkeltes beskæftigelsesegnethed og således begrænse de offentlige udgifter.

Sektoren for videregående uddannelse befinder sig på skillevejen mellem forskning, ud-

dannelse og innovation og er derfor væsentlig for Den Europæiske Unions konkurren-

ceevne.

Ingen avanceret økonomi kan overleve uden en konstant opgradering af befolkningens

personlige kvalifikationer, uanset de pågældendes alder. Livslang læring er derfor af

fundamental betydning, og der bør tilskyndes dertil i alle medlemsstater. Den øger ar-

bejdsstyrkens samlede kompetenceniveau og gør det muligt for den enkelte at tilpasse

sig til de hastigt ændrede behov på arbejdsmarkedet og til nye teknologier, og den for-

bedrer betingelserne for erhvervsmæssig og geografisk mobilitet. I den forbindelse er en

grunduddannelse i ikt (digitale færdigheder) for alle af afgørende betydning.

Med hensyn til holdbar vækst og "flere og bedre job" udgør uddannelse og erhvervsuddan-

nelse grundlaget for skabelse af job af højere kvalitet og for holdbar vækst. Dette gælder i

endnu højere grad for videnbaserede samfund og økonomier.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Der kan kun skabes flere job på grundlag af en bedre og mere jobintensiv økonomisk

vækst; dette kræver endvidere, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer og kompetencer,

som iværksætterne og virksomhederne har brug for.

Job af højere kvalitet indebærer et højere kompetenceniveau hos arbejdstageren, hvilket

igen indebærer større individuel udvikling på alle uddannelses- og erhvervsuddannel-

sesniveauer og igennem hele livet under hensyn til den demografiske forandring. Ud-

dannelse og erhvervsuddannelse og ikke-formel og uformel læring er midler til at opnå

dette.

Uddannelse og erhvervsuddannelse øger unges bevidsthed om miljødimensionen og de-

res forståelse for, at selv om holdbar økonomisk vækst skal dække de nuværende gene-

rationers behov, må den ikke bringe de kommende generationers behov i fare.

I forbindelse med "større social samhørighed" er uddannelse og erhvervsuddannelse med-

virkende til at fremme forståelse og tolerance. Uddannelse og erhvervsuddannelse giver

desuden alle en chance for en mere retfærdig start i livet.

Tidlig uddannelse giver de bedste chancer for at udvikle de sociale færdigheder hos

børn og forberede dem på den stadigt mere multikulturelle verden, vi lever i, og navnlig

for at give børn med færre muligheder en bedre forberedelse til skolegangen.

Uddannelse i aktivt borgerskab i bredeste forstand, herunder mulighederne for deltagel-

se i civilsamfundet, er endnu et middel til at bekæmpe social og kulturel udstødelse og

lette integration i samfundet for unge såvel som for personer med særlige behov.

ERINDRER OM, AT

Rådet i overensstemmelse med Lissabon-konklusionerne er nået til enighed om et samlet

og integreret arbejdsprogram, der nu benævnes "Uddannelse og Erhvervsuddannelse

2010". Rådet og Kommissionen understregede i deres fælles interimsrapport til Det Euro-

pæiske Råd, som blev vedtaget i februar 2004, tre prioriterede områder for umiddelbar vi-

dere handling:

Målrette reformer og investeringer mod nøgleområderne for det videnbaserede samfund.

Gøre livslang læring til en realitet.

Etablere et europæisk område for uddannelse og erhvervsuddannelse.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

10.

Der er opnået enighed om Europass og om andre centrale spørgsmål såsom identifikation

og validering af ikke-formel og uformel læring, kvalitetssikring i forbindelse med er-

hvervsuddannelse samt livslang vejledning. Der bør nu gives prioritet til gennemførelsen af

disse aftaler på nationalt plan. De fremtidige prioriteter for reformer og investering i er-

hvervsuddannelse er defineret i de rådskonklusioner, der blev vedtaget den 15. novem-

ber 2004, og som er grundlaget for Maastricht-kommunikéet, der blev vedtaget den 14. de-

cember 2004.

Takket være Bologna-processen er der gjort fremskridt med tilskyndelse til reform af læse-

planerne i den videregående uddannelse over hele Europa. Endvidere blev Erasmus

Mundus programmet vedtaget i december 2003 for at fremme EU som et af verdens bedste

lærecentre. Mere handling og støtte fra EU's side ville imidlertid sætte de højere uddannel-

sesinstitutioner i stand til opfylde den vigtige rolle, de har med hensyn til gennemførelsen

af Lissabon-målene.

For at overvåge de fremskridt, der gøres med arbejdsprogrammet, vedtog Rådet i maj 2003

en række benchmarks for EU som helhed. De er yderst vigtige for Lissabon-strategien og

bør derfor nås senest i 2010.

Der er en modernisering af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i gang på na-

tionalt plan, men der er stadig langt igen, før de nødvendige reformer er gennemført.

11.

12.

13.

HENSTILLER AT:

14.

der med henblik på Rådets og Kommissionens næste fælles rapport til Det Europæiske Råd

i 2006 gøres en yderligere indsats på europæisk og nationalt plan, der tager hensyn til

midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien i overensstemmelse med prioriteterne i "Uddan-

nelse og Erhvervsuddannelse 2010", som de fremgår af den fælles interimsrapport for

2004, herunder navnlig en indsats for at udvikle humankapitalen:

– Målrette reformer og investeringer mod nøgleområderne i det videnbaserede samfund:

Gennemføre Lissabon-målsætningen om en væsentlig forøgelse og effektiv udnyttelse

af offentlig og privat investering i uddannelse og erhvervsuddannelse.

Udvikle en ekspertisekultur og evalueringssystemer, der sikrer, at EU's uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystemer bliver et kvalitetsmæssigt forbillede for resten af verden.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Forbedre forvaltningspraksis på nationalt plan ved at inddrage alle de relevante aktører,

herunder arbejdsmarkedets parter, og ved at forbedre koordinationen mellem de invol-

verede offentlige myndigheder.

Styrke synergien og komplementariteten mellem uddannelse og andre politikker såsom

beskæftigelse, forskning og innovation og makroøkonomisk politik.

– Gøre livslang læring til en realitet:

De nationale strategier for livslang læring bør tilstræbe at sikre, at alle borgere erhverver de nøgle-

kompetencer, de har brug for i et vidensamfund, og at der skabes åbne, attraktive og tilgængelige

læringsmiljøer. Følgende foranstaltninger kan bl.a. bidrage til at nå disse mål:

Forøgelse af tilbuddene om livslang læring, f.eks. ved hjælp af fjernundervisning og

navnlig ved brug af ikt.

Fremme af livslang læring gennem foranstaltninger, der kan forlige arbejds- og familie-

livet.

Udarbejdelse af modeller til videreuddannelse med udgiftsdeling (arbejdsgivere, ar-

bejdstagere og offentlige tjenester).

Udvikling af nationale strategier, der bl.a. tager sigte på at fjerne de nuværende forskelle

i store og små virksomheders og højt kvalificerede og lavt kvalificerede personers ad-

gang til tilbud om livslang læring.

Vedtagelse af det fremtidige integrerede handlingsprogram inden for livslang læring.

– Etablere et europæisk område for uddannelse og erhvervsuddannelse:

Styrke den åbne koordinationsmetode, f.eks. ved:

– at arbejde i studiegrupper af ligemænd, så medlemsstaterne får mulighed for at fokusere

på de områder, som de prioriterer højest

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

– at gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsesstatistikkerne mere omfattende, præcise og

pålidelige

– at identificere indikatorer på nye områder og gøre dem operationelle, som det var tanken

i den fælles interimsrapport, herunder den indikator for fremmedsprogskundskaber, som

Det Europæiske Råd efterlyste på sit møde i Barcelona i marts 2002.

at vedtage fælles referencepunkter på europæisk plan på områder såsom centrale kund-

skaber samt uddannelse af lærere og undervisere

Styrke de højere uddannelsesinstitutioners rolle i Lissabon-strategien og højne den høje-

re uddannelses kvalitet for at gøre den mere attraktiv på internationalt plan samt forøge

de studerendes og de ansattes mobilitet.

Fremme synergien og komplementariteten mellem videregående uddannelse og forsk-

ning for at stimulere innovation og beskæftigelse gennem unge forskeres mobilitet og

nettet af ekspertisecentre.

Udvikle den europæiske referenceramme for kvalifikationer senest i 2006 som en fælles

reference, der dækker både erhvervsuddannelse og almen uddannelse (sekundær og vi-

deregående uddannelse), baseret på kvalifikationer og udbytte af læringen.

OPFORDRER DET EUROPÆISKE RÅD TIL:

15.

at bekræfte, at livslang læring er og fortsat vil være en absolut forudsætning for at nå

Lissabon-målene. I den forbindelse er den vellykkede gennemførelse af arbejdsprogram-

met "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010" af afgørende betydning for såvel udvikling

af viden og innovation som for at skabe flere og bedre job.

at følge op på midtvejsrevisionen ved at prioritere:

indførelse i medlemsstaterne inden 2006 af samlede og sammenhængende strategier for

livslang læring, der omfatter alle de niveauer og dimensioner af uddannelse og er-

hvervsuddannelse, der skal til for at udvikle de nødvendige færdigheder og kompeten-

cer, idet alle de berørte aktører inddrages i dette arbejde

16.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

fremme af ekspertise på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer for at bidra-

ge til beskæftigelse, vækst og social samhørighed

gennemførelse af arbejdsprogrammet "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010" i med-

lemsstaterne, herunder den nødvendige forøgelse og mere effektive udnyttelse af inve-

steringen i uddannelse og erhvervsuddannelse

udbyggelse af det europæiske samarbejde om uddannelse og erhvervsuddannelse med

henblik på at stimulere og støtte reformer, navnlig gennem:

læring gennem studiegrupper mellem ligemænd, som gøres mere rele-

vant for medlemsstaternes behov

bedre kvalitet af overvågningen af de fremskridt, der gøres

øgede bidrag fra erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og

forskning til Lissabon-strategien

udvikling og gennemførelse af en europæisk referenceramme for kva-

lifikationer.

17.

at opfordre Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) til at bidrage til overvågningen af de

aspekter, der henhører under dets kompetence, dvs. uddannelse og erhvervsuddannelse, in-

den for rammerne af Lissabon-strategiens indberetningsmekanismer.

at inkludere initiativet til en europæisk ungdomspagt i midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien med henblik på at fremme en generation af unge europæere med kvalitetsjob og

et højere uddannelsesniveau, som efter- og videreuddanner sig for bedre at kunne tilpasse

sig, og udstikke retningslinjer for konkrete foranstaltninger til dette formål i forbindelse

med "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010" og de eksisterende programmer.

18.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

–

De europæiske uddannelsessystemers effektivitet og retfærdighed

Rådet drøftede de nationale uddannelsessystemers effektivitet og retfærdighed, der anerkendes som

værende et af de væsentlige elementer i dimensionen "Uddannelse og erhvervsudddannelse"

Lissabon-strategien

Forinden var Marc Demeuse fra Mons-Hainaut's Universitetet og Ludger Wössman fra Münchens

Universitet blevet bedt om at fremlægge resultaterne af deres undersøgelser på dette område.

Ludger Wössman redegjorde for komplementariteten i to foranstaltninger, der kan forventes at øge

effektiviteten af de europæiske uddannelsessystemer: uddannelsesinstitutionernes autonomi eller

decentraliseringen af beslutningerne - med alle de fordele, et bedre kendskab til problemerne på lo-

kalt niveau indebærer - suppleret med et eksternt evalueringssystem som incitament til bedre præ-

stationer fra elever og uddannelsesinstitutioner.

Formålet med Marc Demeuses redegørelse var at give et overblik over niveauet af retfærdighed i

skolen i de europæiske lande og oplyse om hensigtsmæssige redskaber - videnskabeligt anerkendte

og internationalt godkendte indikatorer - til at måle dette niveau.

Den efterfølgende debat var koncentreret om følgende aspekter:

Hvilke strukturelle faktorer kan der peges på i de nationale undervisningssystemer, som sikrer

disse systemers effektivitet og retfærdighed?

Jf. EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.

EU satte sig i marts 2000 (jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon, 100/1/00) det mål at blive den

mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar

økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Hvordan evaluerer man uddannelsessystemernes resultater med hensyn til retfærdighed? Hvor-

dan kan resultaterne af disse evalueringer anvendes?

Hvilken form for kvalitetssikring vil kunne øge ansvarligheden og forbedre effektiviteten og ret-

færdigheden i skolerne?

Delegationerne fik herved lejlighed til at udveksle erfaringer om effektivitet og retfærdighed, der

samstemmende anerkendes som væsentlige mål.

Delegationerne stiftede bekendtskab med eksempler på god praksis, der fungerer i andre medlems-

stater, og som de kan lade sig inspirere af under hensyntagen til deres egne systemers særlige karak-

ter og traditioner.

Delegationerne gav udtryk for, at de på et senere tidspunkt ønskede at fortsætte deres overvejelser

på disse områder.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

UNGDOM

–

Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien

- Rådets konklusioner

Med henblik på midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien drøftede Rådet den vigtige rolle, som de

unge spiller for at realisere Lissabon-målene.

I den forbindelse fremhævede delegationerne i deres indlæg navnlig følgende aspekter:

anerkendelse af de demografiske forandringer, som taler for en ny fokusering på ungdomspoli-

tikkerne

de seneste nationale initiativer, der tager hensyn til de unges specifikke interesser;

betydningen af at opstille prioriteter til fordel for de unge på områder som beskæftigelse, uddan-

nelse, erhvervsuddannelse eller forening af familie- og arbejdsliv

i denne kontekst den øgede betydning af at sikre, at de unge i videst muligt omfang høres om og

deltager i afgørelser, der vedrører dem.

Rådet udtrykte tilfredshed med initiativet til oprettelse af en europæisk ungdomspagt som omhand-

let i Kommissionens meddelelse:

"Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for

Lissabon-strategien";

pagten tænkes integreret i Lissabon-strategien i forbindelse med Det Europæ-

iske Råds midtvejsrevision på forårsmødet. Kommissionen vil i nær fremtid forelægge forslag, som

udmønter dette initiativ.

Rådet vedtog bl.a. følgende konklusioner:

"RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

Det mål, som Det Europæiske Råd satte sig den 23.-24. marts 2000 i Lissabon og bekræf-

tede på mødet den 23.-24. marts 2001 i Stockholm om at gøre EU til "den

mest konkurren-

cedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en

holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed";

Kommissionens hvidbog af 21. november 2001 "Et nyt afsæt for europæisk ungdom",

hvori det erkendes, at

"denne strategi indeholder nye mål for de forskellige politiske områ-

der, som er tæt relateret til ungdommen, f.eks. uddannelse, beskæftigelse, social inddragel-

se, information og det civile samfund";

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

Rådets resolution af 27. juni 2002, hvorved Rådet på grundlag af ovennævnte hvidbog fast-

lagde den åbne koordinationsmetode som ny ramme for samarbejdet på ungdomsområdet

og foreslog, at ungdomsdimensionen inddrages i andre politikker og programmer;

Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004, hvor Det Euro-

pæiske Råd noterede sig skrivelsen fra stats- og regeringscheferne i Frankrig, Tyskland,

Spanien og Sverige, hvori de understreger de demografiske faktorers betydning for, hvor-

dan Europas fremtidige økonomiske og sociale udvikling vil forme sig, samt opfordrer til

udarbejdelse af en "europæisk ungdomspagt";

Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 ("Samarbejde om

vækst og beskæftigelse - En ny impuls til Lissabon-strategien") om midtvejsrevisionen af

Lissabon-strategien, hvori Kommissionen konstaterer, at "der

må skabes en opfattelse af

samfundet, som kan rumme både de aldrende befolkningsgrupper og de unge generationer,

og endvidere understreger

behovet for en hurtig indsats".

UNDERSTREGER

vigtigheden af Lissabon-strategiens ungdomsperspektiv i betragtning af EU's demografi-

ske, økonomiske, sociale og politiske udvikling, og ikke mindst befolkningens aldring;

det bidrag, som de unges innovationsevne, initiativ og iværksætterånd samt mobilitet og

evne til multikulturel integration kan yde til konkurrenceevne, bæredygtig vækst og social

samhørighed;

betydningen af en samordnet, sammenhængende og tværgående politik, der fokuserer på

de unge;

relevansen i denne forbindelse af hvidbogen om ungdom, navnlig den åbne koordinations-

metode og inddragelsen af unge i andre politikker, samt behovet for at styrke synergier og

komplementaritet mellem de forskellige politikker og programmer, der vedrører unge

at det er en forudsætning for at kunne træffe effektive foranstaltninger med henblik på at

tilskynde unge til at udnytte deres potentiale bedst muligt, at man får en bedre forståelse af

ungdom og unge menneskers livsvilkår

at Lissabon-strategien har behov for støtte fra unge mennesker, hvis den skal blive en suc-

ces.

10.

11.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

DELER

12.

i denne forbindelse Kommissionens opfattelse, at Lissabon-strategien skal tilstræbe, at de

foreslåede reformer bidrager til at give de unge en første chance og til at bibringe dem de

kvalifikationer, som de får brug for livet igennem";

det ønske, Kommissionen giver udtryk for i sin meddelelse til forelæggelse på Det Euro-

pæiske Råds forårsmøde i 2005, om at satse målrettet på de unge på visse nøgleområder

som beskæftigelse, forening af familieliv og arbejdsliv, investering i humankapital samt

forskning og udvikling.

13.

FINDER,

14.

at man med udgangspunkt i de eksisterende instrumenter og mekanismer bør integrere en

sådan målrettet satsning på de unge effektivt i de politikområder, der indgår i Lissabon-

strategien;

at de specifikke tiltag til fordel for de unge skal tage hensyn til ligestillingen mellem mænd

og kvinder og også skal rettes mod unge, der har færre chancer, navnlig på områderne ud-

dannelse, beskæftigelse, social integration og mobilitet;

at de unges aktive deltagelse i samfundslivet på én og samme tid er et mål og en metode,

der sikrer, at de europæiske borgere bakker op om Lissabon-målene, og befordrer de unges

personlige udvikling, deres sociale integration og den sociale samhørighed i almindelighed.

En sådan deltagelse udgør således en supplerende faktor, der kan medvirke til at gøre

Lissabon-strategien til en succes,

15.

16.

OPFORDRER DET EUROPÆISKE RÅD TIL

17.

i forbindelse med midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien og drøftelserne om Kommis-

sionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2005 at inddrage initiativet om

en europæisk ungdomspagt, som navnlig omfatter områderne beskæftigelse, social samhø-

righed, uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet, samt forening af familieliv og arbejds-

liv;

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

18.

at fastlægge retningslinjer for de konkrete foranstaltninger, der kræves for at kunne gen-

nemføre initiativet i alle de berørte sektorer;

at notere sig, at Kommissionen agter at vedtage en meddelelse om initiativet;

at give Kommissionen og medlemsstaterne i opdrag at inddrage de unge og ungdomsorga-

nisationer fuldt ud i projektet, bl.a. via Det Europæiske Ungdomsforum;

at overvåge gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt via Lissabon-strategiens ind-

beretningsmekanismer samt opfordre Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) til at bidrage

til overvågningen af de aspekter, der henhører under dets kompetence."

19.

20.

21.

6079/05 (Presse 20)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21.II.2005

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

MILJØ

Genbrug af affald - Udvidelsen

Rådet vedtog et direktiv om fastsættelse af fristerne for opfyldelsen af de nye mål i direktivet om

emballage og emballageaffald i de medlemsstater, der er tiltrådt Den Europæiske Union den

1. maj 2004

(PE-CONS 3601/05).

Direktiv 94/62/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10, ændret ved direktiv 2004/12/EF (EFT L 47 af 18/12/2004,

s. 26).

6079/05 (Presse 20)