Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2647 - Miljø
Offentligt
1453330_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
DA
6693/05 (Presse 40)
(OR. fr)
PRESSEMEDDELELSE
2647. samling i Rådet
Miljø
Bruxelles, den 10. marts 2005
Formand
Lucien LUX
Luxembourgs miljøminister
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319
Fax: +32 (0)2 285 8026
[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom
6693/05 (Presse 40)
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0002.png
10.III.2005
Vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet vedtog et bidrag med henblik på midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien på Det Europæi-
ske Råds forårsmøde.
Rådet vedtog konklusioner om mellem- og langsigtede strategier for reduktion af drivhusgasemis-
sionerne, herunder mål (klimaændringer).
6693/05 (Presse 40)
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0003.png
10.III.2005
INDHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 4
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE............................................ 6
KLIMAÆNDRINGER - Rådets konklusioner............................................................................... 11
FN-KOMMISSIONEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (CSD 13)........................................ 14
ÅRHUS-KONVENTIONEN......................................................................................................... 16
CARTAGENA-PROTOKOLLEN ................................................................................................ 17
STOCKHOLM-KONVENTIONEN.............................................................................................. 18
EVENTUELT ............................................................................................................................... 19
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
HANDELSPOLITIK
Antidumping - Kina, Saudi-Arabien, Korea og Taiwan - Korte syntetiske fibre af polyester..............................20
1
Ÿ
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Ÿ
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted http://ue.eu.int.
Ÿ
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
mødeprotokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
6693/05 (Presse 40)
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0004.png
10.III.2005
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Evelyne HUYTEBROECK
Bruno TOBBACK
Den Tjekkiske Republik:
Tomáš NOVOTNÝ
Danmark:
Connie HEDEGAARD
Tyskland:
Jürgen TRITTIN
Estland:
Olavi TAMMEMÄE
Grækenland:
Stavros KALOGIANNIS
Spanien:
Cristina NARBONA RUIZ
Frankrig:
Serge LEPELTIER
Irland:
Dick ROCHE
Italien:
Roberto TORTOLI
Cypern:
Kornelios S. KORNELIOU
Letland:
Raimonds VĒJONIS
Litauen:
Arūnas KUNDROTAS
Luxembourg:
Lucien LUX
Ungarn:
Miklós PERSÁNYI
Malta:
George PULLICINO
Nederlandene:
Pieter van GEEL
Østrig:
Josef PRÖLL
Polen:
Tomasz PODGAJNIAK
Minister i regeringen for hovedstadsregionen Bruxelles,
med ansvar for miljø-, energi- og vandressourcepolitik
Minister for miljø og pensioner
Vicemiljøminister, kontoret for internationale forbindelser
Miljøminister
Forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og
reaktorsikkerhed
Vicemiljøminister
Statssekretær for miljø, fysisk planlægning og offentlige
arbejder
Miljøminister
Minister for økologi og bæredygtig udvikling
Miljøminister og minister for kultur- og naturarv samt
lokalstyre
Statssekretær for miljø og naturbevaring
Stedfortrædende fast repræsentant
Miljøminister
Miljøminister
Miljøminister og trafikminister
Miljøminister og minister for vandressourcer
Minister for miljø og landdistriktspørgsmål
Statssekretær for boligspørgsmål, fysisk planlægning og
miljøpolitik
Forbundsminister for landbrug og skovbrug, miljø og
vandforvaltning
Statssekretær, Miljøministeriet
6693/05 (Presse 40)
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0005.png
10.III.2005
Portugal:
Domingos FEZAS VITAL
Slovenien:
Janez PODOBNIK
Slovakiet:
Peter STANKO
Finland:
Jan-Erik ENESTAM
Sverige:
Lena SOMMESTAD
Det Forenede Kongerige:
Margaret BECKETT
Stedfortrædende fast repræsentant
Minister for miljø og fysisk planlægning
Statssekretær, Miljøministeriet
Miljøminister
Miljøminister
Minister for miljø, fødevarer og landdistriktsspørgsmål
Kommissionen
Stavros DIMAS
Medlem
6693/05 (Presse 40)
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0006.png
10.III.2005
PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE
Rådet vedtog følgende bidrag med henblik på midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien
1
på Det
Europæiske Råds forårsmøde i Bruxelles den 22.-23. marts 2005.
"De tre dimensioner i Lissabon-strategien - den økonomiske, den sociale og den miljømæssige - er
lige vigtige og forstærker gensidigt hinanden, hvis de potentielle synergier udnyttes rigtigt. Rådet
1.
NOTERER SIG Kommissionens rapport om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien og
understregningen af holdbar vækst og beskæftigelse
1
Lissabon-strategien og strategien for bæredygtig udvikling (SDS)
Det Europæiske Råd satte på sit møde i Lissabon i marts 2000 som strategisk mål for EU inden 2010
at blive
den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en
holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed.
På Det Europæiske Råds møde
i Stockholm i marts 2001 var der enighed om, at
økonomiske reformer, beskæftigelsespolitik og social- og
arbejdsmarkedspolitik
er gensidigt forstærkende.
På mødet i Göteborg i juni 2001 vedtog Det Europæiske Råd en strategi for bæredygtig udvikling - at opfylde
den nuværende generations behov uden at sætte de kommende generationers behov over styr - som supplerer
EU’s politiske tilsagn om økonomisk og social fornyelse og tilføjer en tredje dimension, miljøet, til Lissabon-
strategien. Lissabon-strategien består herefter af tre dele:
en økonomisk del, en social del samt en miljømæssig
del.
Det Europæiske Råd har en vejledende og koordinerende rolle for at sikre sammenhæng i strategien og en
effektiv overvågning af resultaterne. Det er således blevet besluttet, at Det Europæiske Råd skal holde møde
hvert forår for at fastlægge de relevante mandater og sikre, at de bliver fulgt op. Drøftelserne på Det Europæi-
ske Råds forårsmøder baseres hovedsagelig på den
sammenfattende rapport,
som Kommissionen udarbejder
hvert år, og hvori strategiens udvikling analyseres nøje på grundlag af de resultater, der er målt ved hjælp af
strukturelle indikatorer.
I marts 2004 besluttede Det Europæiske Råd at foretage en nærmere gennemgang af strategiens resultater i
2005, som ligger midt i tiåret
(9048/04).
Det opfordrede Kommissionen til at nedsætte en gruppe på højt plan med Wim Kok som formand, der skulle
foretage en uafhængig evaluering til brug for midtvejsrevisionen. Gruppen har med henblik på den sammen-
fattende rapport forelagt Kommissionen en rapport, der blev offentliggjort den 3. november 2004.
Kommissionens sammenfattende rapport for 2005: "Vækst
og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for
Lissabon-strategien"
blev offentliggjort og forelagt for Europa-Parlamentet den 2. februar 2005
(5990/05).
Det Europæiske Råd vil i sine drøftelser den 22.-23. marts for en stor dels vedkommende fokusere på midtvejs-
revisionen af Lissabon-strategien.
6693/05 (Presse 40)
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
2.
STØTTER KRAFTIGT idéen om at se Lissabon-strategien som en del af det generelle mål
om bæredygtig udvikling, som er det overordnede koncept bag alle fællesskabspolitikker
SER MED TILFREDSHED på Kommissionens meddelelse om 2005-revisionen af EU's
strategi for bæredygtig udvikling (SDS): første status og fremtidige retningslinjer som et godt
grundlag for en tilbundsgående debat med henblik på den egentlige revision af SDS senere på
året
SER også MED TILFREDSHED på den miljøpolitiske årsberetning for 2004 som et input til
Lissabon-processen og en rapport om fremskridtene under 6. miljøhandlingsprogram;
NOTERER SIG de miljøpolitiske fremskridt, der er gjort i EU i 2004, og de foranstaltninger,
der skal træffes i 2005, navnlig for at tackle klimaændringer, tab af biodiversitet og miljø-
forringelsers indvirkning på sundheden og for at fremme miljøinnovationer samt energi- og
ressourceeffektivitet
PEGER PÅ NY PÅ vigtigheden af, at EU's miljølovgivning og gennemførelsen heraf er
effektiv, samt på behovet for yderligere at forbedre EU's politikudformning via øget involve-
ring af interessenterne og anvendelse af konsekvensvurderinger, der inddrager økonomiske,
sociale og miljømæssige aspekter på en afbalanceret måde
UNDERSTREGER vigtigheden af internationalt samarbejde for at tackle globale og grænse-
overskridende miljøproblemer, som kan stille den internationale sikkerhed på prøve, og
fremme bæredygtig udvikling, og OPFORDRER til en bedre integrering af miljøkrav i alle
eksterne politikområder, herunder sikkerhed, udvikling, handelspolitik og naboskabspolitik.
EU bør i denne forbindelse bidrage positivt til topmødet til gennemgang af årtusind-
udviklingsmålene i september 2005
3.
4.
5.
6.
OPFORDRER Det Europæiske Råd til at anerkende:
7.
at miljøpolitikken bidrager positivt til vækst og beskæftigelse
samt til livskvalitet, navnlig via
udviklingen af miljøinnovationer og miljøteknologier samt via en bæredygtig forvaltning af
naturressourcer, hvorved der skabes nye markedsmuligheder og nye job
at der følgelig er
behov for at integrere miljøhensyn i vækst- og beskæftigelsesprocessen inden
for Lissabon-dagsordenen,
at det er vigtigt, at Rådet (miljø) inddrages i en fremtidig strøm-
linet Lissabon-styringsproces, og at der er behov for at undersøge, hvordan eksisterende
værktøjer, f.eks. strukturindikatorer, og strukturer kan gøres bedre i dette øjemed
8.
6693/05 (Presse 40)
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
9.
at man ved ikke at handle nu og ved
ikke at tackle de miljømæssige udfordringer kan udløse
højere omkostninger,
der påvirker den fremtidige økonomiske vækst og sætter de offentlige
finanser yderligere under pres,
og påføre
miljøet og det naturlige ressourcegrundlag
uoprette-
lig skade,
f.eks. i form af klimaændringer eller tab af biodiversitet samt indvirkning på folke-
sundheden.
På dette grundlag opfordres Det Europæiske Råd til at godkende følgende prioriterede indsatsområ-
der:
10.
intensiv fremme af miljøinnovationer og miljøteknologier
i alle sektorer af økonomien, navn-
lig energi og transport, med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder, med henblik
på anvendelse i EU, men også for at opfylde den voksende efterspørgsel efter mere bæredyg-
tige løsninger på markederne verden over. Dette kræver, at Kommissionen og medlemssta-
terne
fuldstændigt og hurtigt gennemfører handlingsplanen for miljøteknologi,
herunder sør-
ger for udarbejdelse af nationale køreplaner for gennemførelsen af HMT som et bidrag til de
foreslåede nationale Lissabon-programmer, ligesom det også kræver partnerskabssamarbejde
med erhvervslivet og øvrige interessenter for at skabe rimelige og konkurrencedygtige mar-
kedsudsigter for miljøinnovationer.
tilskyndelse til
mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre,
ved hjælp af øko-effek-
tive nyskabelser, med henblik på at afkoble økonomisk vækst fra ressourceanvendelse og
miljøforringelse bl.a. via
12.
nationale programmer for miljøvenlige offentlige indkøb, der skal udarbejdes så hurtigt
som muligt
vedholdende bestræbelser på at lade eksterne omkostninger slå igennem i priserne ved
hjælp af økonomiske og andre relevante instrumenter
reviderede retningslinjer for miljøbestemt statsstøtte med henblik på at fremme positive
incitamenter
reform af støtteordninger, der har en betydelig negativ indvirkning på miljøet og ikke er
forenelige med bæredygtig udvikling, idet sigtet skal være en gradvis afvikling
11.
begrænsningsforanstaltninger for at mindske de langsigtede trusler og omkostninger forbun-
det med klimaændringer,
hvorved der opnås en økonomi med lav kulstofemission, bl.a. ved
forstærket anvendelse og udvikling af vedvarende og energieffektive teknologier og nye
brændstoftyper. Dette bør omfatte:
øgede FTU-aktiviteter, der kan mobilisere private investeringer
6693/05 (Presse 40)
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
en ny fase i det europæiske klimaændringsprogram med start i 2005, og
et europæisk initiativ vedrørende energieffektivitet og en grønbog, herunder en liste
over mulige foranstaltninger, som Kommissionen udarbejder i 2005.
Tilpasning til klimaændringerne bør desuden fremmes som et nødvendigt supplement til begræns-
ningsindsatsen.
13.
gennemførelse af EU's mål om at
bremse tabet af biodiversitet
inden 2010, navnlig ved at
integrere kravene i andre politikker og ved i denne forbindelse at notere sig dette spørgsmåls
relevans for en række økonomiske sektorer.
Med forbehold af såvel igangværende som fremtidige drøftelser af Fællesskabets finansie-
ringsinstrumenter bør ovennævnte fire prioriteter afspejles i alle relevante instrumenter i til-
knytning til de kommende finansielle overslag.
14.
Med hensyn til den forestående
revision af EU's strategi for bæredygtig udvikling
opfordres Det
Europæiske Råd til at tilslutte sig, at der er behov for:
15.
på ny at slå
nøgleprincipperne for bæredygtig udvikling
fast for at øge bevidstheden og sikre
bred offentlig støtte til konkrete foranstaltninger
inden udgangen af 2005 at vedtage en revideret, ambitiøs strategi
på grundlag af et forslag fra
Kommissionen, der bør tydeliggøre forbindelsen mellem Lissabon-strategien, SDS og andre
relevante processer. Navnlig bør der sættes ny gang i Cardiff-processen for integrering af
miljøhensyn i de sektorspecifikke politikker. Den nye strategi bør endvidere være understøttet
af en positiv, langsigtet vision, fuldt ud integrere de interne og eksterne dimensioner, sikre
effektiv opfølgning af WSSD og foreslå målsætninger, mål og milepæle, med hensyn til både
at forbedre politikudformningen og modvirke ikke-bæredygtige udviklingstendenser, med
særlig fokus på uddannelse, involvering af interessenter og styringsmæssige spørgsmål."
16.
6693/05 (Presse 40)
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0010.png
10.III.2005
Dette bidrag vil blive forelagt for Det Europæiske Råd på forårsmødet.
Rådet havde endvidere en drøftelse med henblik på gennemgangen af SDS
1
.
Drøftelsen var baseret på Kommissionens meddelelse:
2005-revision af EU’s strategi for bæredyg-
tig udvikling: første status og fremtidige retningslinjer (6433/05).
Der blev erindret om, at målene for de tre dimensioner af bæredygtig udvikling udgør rammen for
en integreret tilgang for alle EU's politikker, idet miljøhensyn skal integreres yderligere i de øvrige
politikker.
Det luxembourgske formandskabs forslag om at nedfælde principperne for bæredygtig udvikling i
et charter blev modtaget positivt som et nyttigt supplement til den reviderede SDS.
Flere delegationer understregede nødvendigheden af i andet halvår af 2005 at vedtage en ambitiøs
strategi med en langsigtet vision.
1
Jf. de konklusioner om SDS, der blev vedtaget af Rådet (miljø) på samlingen den 20. december 2004
(15962/04).
6693/05 (Presse 40)
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0011.png
10.III.2005
KLIMAÆNDRINGER - Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner til forelæggelse for Det Europæiske Råd på mødet den
22.-23. marts 2005:
"Rådet for Den Europæiske Union
1.
HILSER Kyoto-protokollens ikrafttrædelse for nylig KRAFTIGT VELKOMMEN; den er det
første retligt bindende instrument til bekæmpelse af klimaændringer nogensinde, indeholden-
de kvantitative emissionsbegrænsnings- og reduktionsforpligtelser, og udgør et vigtigt første
skridt hen imod opfyldelsen af det endelige mål for De Forenede Nationers rammekonvention
om klimaændringer ("konventionen"), nemlig at stabilisere koncentrationerne af drivhusgas-
ser i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet;
BEKRÆFTER, at den årlige globale gennemsnitlige overfladetemperatur for at nå dette mål
ikke må stige til mere end 2 °C over det førindustrielle niveau; FREMHÆVER resultaterne i
tredje vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om, at det
er nødvendigt at tage yderligere betydelige skridt for at mindske drivhusgasemissioner og
begrænse de negative virkninger af klimaændringer.
HILSER Kommissionens meddelelse med titlen "Winning the battle against global climate
change" VELKOMMEN; NOTERER SIG, at der er stadig flere videnskabelige beviser for, at
fordelene ved at begrænse den årlige globale gennemsnitlige overfladetemperatur til 2 ºC
over det førindustrielle niveau rigeligt opvejer omkostningerne i forbindelse med politikker til
nedbringelse af forureningen; UNDERSTREGER betydningen af en øjeblikkelig og effektiv
gennemførelse af politikker og foranstaltninger, der er vedtaget, nødvendigheden af at øge
offentlighedens bevidsthed, behovet for en mere målrettet forskning og fremme af øget sam-
arbejdet med tredjelande; LÆGGER VÆGT PÅ, at EU's fremtidige klimaændringsstrategi
bør tilstræbe, at alle lande samarbejder i videst muligt omfang, bør omfatte alle vigtige driv-
husgasser, sektorer og imødegåelsesmuligheder, skabe teknologisk innovation under anven-
delse af den bedst mulige blanding af push- og pull-politikker, navnlig i transport- og energi-
sektoren, fremme teknologioverførsel til de relevante markeder, give mulighed for fortsat
anvendelse af markedsbaserede og fleksible instrumenter og støtte tilpasningen til den uund-
gåelige klimaændring i alle lande, især de mest sårbare udviklingslande;
2.
6693/05 (Presse 40)
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
UNDERSTREGER, at offentlig finansiering, der bl.a. kanaliseres gennem udviklingsbanker,
bør anvendes til at skabe en løftestangseffekt, så midler fra den private sektor ledes over i
klimavenlige investeringer, især i energiteknologier med lave drivhusgasemissioner;
OPFORDRER Europa-Kommissionen til at fortsætte sin cost-benefit-analyse, og bl.a. foku-
sere på omkostningerne i forbindelse med tilpasning til klimaændringerne, fordelene ved
klimaændringspolitikker, omkostningerne ved passivitet og en økonomisk vurdering af skader
forårsaget af klimaændringer, herunder de indirekte følger, indvirkninger på konkurrence-
evnen samt omkostningerne ved emissionsscenarier, der kan holde drivhusgaskoncentratio-
nerne på langt under 550 ppmv CO2-ækvivalenter.
3.
NOTERER SIG Kommissionens rapport med titlen "Status over Fællesskabets bestræbelser
på at nå Kyoto-målene", der viser, at drivhusgasemissionerne i de 25 EU-medlemsstater i
2002 var 9% lavere sammenlignet med basisåret, og at emissionerne i EU-15 er faldet med
2,9%; UNDERSTREGER, at de planlagte supplerende politikker og foranstaltninger er nød-
vendige for at nå de kollektive Kyoto-mål for EU-15, især i energi- og transportsektoren, hvor
emissionerne forventes at fortsætte med at stige betydeligt; OPFORDRER i den forbindelse
PÅ NY Europa-Kommissionen til at udvikle en strategisk ramme for klimaændringsforan-
staltninger og teknologier inden for rammerne af det europæiske klimaændringsprogram
(ECCP); UNDERSTREGER, at man i denne nye fase af ECCP bør gøre status over de frem-
skridt, der er gjort, og undersøge muligheden for nye aktioner med henblik på systematisk at
udnytte omkostningseffektive emissionsreduktionsmuligheder i overensstemmelse med
Lissabon-strategien med henblik på at berede vejen for betydelige emissionsreduktioner på
længere sigt; OPFORDRER Europa-Kommissionen til at gøre status over effektiviteten af de
aktuelle politikker og foranstaltninger og overveje en eventuel yderligere indsats; OPFOR-
DRER endvidere Europa-Kommissionen til at undersøge, hvilken rolle Fællesskabets indsats
spiller med hensyn til at reducere sårbarheden og fremme tilpasning, samtidig med at det
erkender betydningen af nationale, lokale og sektorspecifikke bestræbelser på at løse de nega-
tive virkninger af klimaændringer.
BEKRÆFTER konklusionerne fra samlingen i Rådet (miljø) i december 2004 og TILSKYN-
DER Det Europæiske Råd til på forårsmødet i 2005 at sende et stærkt politisk signal på
grundlag af følgende elementer:
-
klimaændringernes globale karakter kræver, at alle lande i videst muligt omfang sam-
arbejder med hinanden og deltager i effektive, omkostningseffektive og passende inter-
nationale indsatsforanstaltninger i overensstemmelse med deres fælles, men differentie-
rede ansvarsområder og respektive kapaciteter
EU ser derfor frem til at indgå i en åben dialog med alle parterne i konventionen om,
hvilken yderligere indsats der er nødvendig som et næste skridt i retning af at nå kon-
ventionens endelige mål
4.
-
6693/05 (Presse 40)
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
-
Rådet bør i sine relevante sammensætninger gøre sig fornyede anstrengelser for, at mål-
sætninger for klimaændringer integreres i politikområderne
ifølge nylige videnskabelige forskningsresultater og arbejder, udført i IPCC's regi, er det
usandsynligt, at en stabilisering af koncentrationer over 550 ppmv CO2-ækvivalenter er
forenelig med at nå målet på 2 ºC, og for at have en rimelig chance for at begrænse den
globale opvarmning til højst 2 °C vil det kunne blive nødvendigt at stabilisere koncen-
trationerne på langt under 550 ppmv CO2-ækvivalenter
ifølge nylige videnskabelig forskningsresultater og arbejder, udført i IPCC's regi, skal
de globale drivhusgasemissioner, hvis dette langsigtede temperaturmål skal være inden
for rækkevidde, toppe inden for de næste to årtier, efterfulgt af betydelige reduktioner i
størrelsesordenen mindst 15% og måske helt op til 50% i 2050 i forhold til 1990-
niveauerne
i betragtning af de globale emissionsreduktioner, der er nødvendige, er der i de
kommende årtier behov for en global fælles indsats i overensstemmelse med fælles,
men differentierede ansvarsområder og respektive kapaciteter, bl.a. væsentligt større
samlede reduktionsbestræbelser i alle økonomisk mere avancerede lande. Uden at fore-
gribe nye tilgange til differentiering mellem parterne inden for fremtidige, rimelige og
fleksible rammer ser EU frem til sammen med andre parter at udforske mulige strategier
for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner og finder i den forbindelse, at der bør
overvejes reduktionsveje i gruppen af udviklede lande i størrelsesordenen 15-30% i
2020 og 60-80% i 2050 sammenlignet med udgangspunktet i Kyoto-protokollen
Europa-Kommissionen bør opfordres til at fortsætte sin cost-benefit-analyse af redukti-
onsstrategier, der kan holde drivhusgaskoncentrationerne på langt under 550 ppmv
CO2-ækvivalenter, herunder af omkostningerne ved passivitet, idet der tages hensyn til
både miljøet og konkurrenceevnen.
-
-
-
5.
OPFORDRER Det Europæiske Råd til, at der løbende gøres status over spørgsmålet om de
mellem- og langsigtede strategier for emissionsreduktion, herunder mål, under hensyntagen til
resultaterne af det arbejde, der udføres inden for rammerne af UNFCCC."
6693/05 (Presse 40)
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0014.png
10.III.2005
FN-KOMMISSIONEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING (CSD 13)
Rådet udvekslede synspunkter om forberedelsen af 13. møde i FN-Kommissionen for Bæredygtig
Udvikling (CSD 13), der finder sted i New York fra den 11. til den 22. april 2005
1
.
Forud for CSD 13 er der blevet afholdt et mellemstatsligt forberedende møde i New York fra den
28. februar til den 4. marts. Efter dette møde har formanden for CSD 13, minister John Ashe
(Antigua og Barbuda), fremlagt et kortfattet referat af drøftelserne, der skal danne udgangspunkt for
forhandlingerne til april.
Minister John Ashe var blevet opfordret til at deltage i Rådets udveksling af synspunkter med hen-
blik på at præsentere det kortfattede referat af de forberedende drøftelser og notere sig de vigtigste
EU- prioriteter for CSD 13.
Ved drøftelsernes afslutning understregede formandskabet følgende:
·
EU hilser med tilfredshed det kortfattede referat, som formanden for CSD 13 har givet af
drøftelserne på det mellemstatslige forberedende møde i New York den 28. februar til den
4. marts.
·
EU er overbevist om, at der på CSD 13 meget nøje bør fokuseres på de tværgående spørgsmål i
overensstemmelse med den resolution om CSD's flerårige arbejdsprogram, som blev vedtaget af
CSD 11.
·
For EU er CSD's bidrag til topmødet til gennemgang af årtusindudviklingsmålene i septem-
ber 2005 en prioritet. EU ønsker, at CSD 13 drøfter dette emne indgående i april måned. EU
betoner den miljømæssige dimension af alle årtusindudviklingsmålene.
·
For så vidt angår CSD 13 ser EU gerne en aftale mellem regeringerne om praktiske politiske ret-
ningslinjer i form af konkrete aktioner, der skal iværksættes af klart identificerede aktører. Det er
bydende nødvendigt, at der afsættes de nødvendige midler for at sikre en effektiv iværksættelse
af de aktioner, der vil skulle indledes i medfør af afgørelser truffet af CDS 13.
·
Det er vigtigt, at CSD 13 vedtager mekanismer, der gør det muligt at sikre opfølgning og over-
vågning af aktionerne, så man får et reelt indtryk af deres effektivitet og af de fremskridt, der
gøres.
1
Nærmere oplysninger kan fås på .http://www.un.org/esa/sustdev/csd/csd13/csd13.htm.
6693/05 (Presse 40)
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10.III.2005
·
Dette første møde i CSD's regi, hvor der skal træffes afgørelser ("policy year"), skal tjene som
eksempel og model for de fremtidige møder. EU vil gøre alt for at bidrage til, at mødet bliver
vellykket. Formanden for CSD 13 vil i EU finde en pålidelig og konstruktiv partner.
Da det i år - i henhold til den nye cyklus på to år, som blev vedtaget af CSD 11 - drejer sig om et år
med afgørelser ("policy year"), skal CSD 13 vedtage politiske afgørelser om bl.a. de tre udvalgte
hovedtemaer, nemlig vand, sanitet og bolig- og bebyggelsesmiljøer, med henblik på at gøre frem-
skridt hen imod de mål, som det internationale samfund har sat sig. Der vil under forhandlingerne
også blive taget hensyn til andre horisontale aspekter såsom uddannelse, governance, finansiering
og teknologioverførsel.
Det understreges, at CSD 13 også skal bidrage til drøftelserne på topmødet til gennemgang af
årtusindudviklingsmålene (Millenium Review Summit), der finder sted i New York i september
2005. På dette topmøde på højeste niveau, som åbner De Forenede Nationers Generalforsamling i
2005, skal man drøfte fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af årtusindudviklingsmålene
som defineret i årtusinderklæringen og andre målsætninger og milepæle, især dem, der følger af
Johannesburg-implementeringsplanen, som blev vedtaget i september 2002 på verdenstopmødet om
bæredygtig udvikling i Johannesburg.
6693/05 (Presse 40)
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0016.png
10.III.2005
ÅRHUS-KONVENTIONEN
Rådet vedtog en afgørelse om et forhandlingsmandat til Kommissionen med henblik på forberedel-
sen af andet møde mellem parterne i ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig delta-
gelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-
konventionen)
1
, der finder sted i Almaty, Kasakhstan, fra den 25. til den 27. maj 2005.
Dette mandat bemyndiger Kommissionen til i samråd med medlemsstaternes repræsentanter og på
grundlag af forhandlingsdirektiver fra Rådet at føre forhandlinger om en eventuel ændring ved-
rørende genetisk modificerede organismer (gmo'er).
Der erindres om, at Fællesskabet netop har ratificeret Århus-konventionen
2
.
Konventionen behandler allerede spørgsmålet om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser ved-
rørende udsætning af gmo'er (artikel 6, stk. 11). Det hedder i denne bestemmelse, at hver part inden
for rammerne af national ret, og i det omfang det er muligt og passende, sikrer, at bestemmelserne i
artikel 6 finder anvendelse på afgørelser vedrørende tilladelse til at udsætte genetisk modificerede
organismer i miljøet. Fællesskabslovgivningen
3
stemmer overens med konventionens artikel 6,
stk. 11.
Siden Århus-konventionens vedtagelse har visse lande og ikke-statslige organisationer (ngo'er)
imidlertid anmodet om en udbygning af de bestemmelser i konventionen, der muliggør offentlig
deltagelse i beslutningsprocesser vedrørende gmo'er.
Andet møde mellem parterne i Århus-konventionen vil skulle afgøre dette spørgsmål.
1
2
3
Nærmere oplysninger kan fås på http://www.unece.org/env/pp/ og
http://europa.eu.int/comm/environment/aarhus/.
Jf. pressemeddelelse
6141/05.
Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af gmo'er og forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer.
6693/05 (Presse 40)
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0017.png
10.III.2005
CARTAGENA-PROTOKOLLEN
Rådet vedtog en afgørelse om et forhandlingsmandat til Kommissionen med henblik på andet møde
mellem parterne i Cartagena-protokollen
1
om biosikkerhed (MOP 2), der finder sted i Montreal fra
den 30. maj til den 3. juni 2005.
Mandatet vedrører det mest følsomme af de spørgsmål, der skal drøftes i Montreal, nemlig kravene
til den dokumentation, der skal ledsage grænseoverskridende overførsler af gmo'er. Afgørelsen
bemyndiger Kommissionen til at føre forhandlinger i samråd med medlemsstaternes repræsentanter
og på grundlag af forhandlingsdirektiver fra Rådet.
Rådet vedtog ligeledes et sæt konklusioner, der udstikker Fællesskabets og medlemsstaternes fælles
holdninger til andre vigtige spørgsmål på dagsordenen for mødet i Montreal
(6890/005).
I henhold til artikel 18, stk. 2, litra a), i Cartagena-protokollen skal der i Montreal træffes afgørelse
om kravene til den dokumentation, der i internationale overførsler skal ledsage levende gmo'er, der
er bestemt til direkte anvendelse som levnedsmidler eller foder eller til forarbejdning.
De øvrige spørgsmål på dagsordenen for MOP 2 vedrører:
·
ansvar og erstatning (artikel 27)
·
socioøkonomiske aspekter (artikel 26, stk. 2)
·
oplysning og inddragelse af offentligheden (artikel 23, stk. 1, litra a))
·
anmeldelse (artikel 8)
·
risikovurdering og risikohåndtering (artikel 15 og 16)
·
Clearingcentret for Biosikkerhed.
Formålet med Cartagena-protokollen er "at bidrage til at sikre et passende beskyttelsesniveau i for-
bindelse med sikker overførsel, håndtering og anvendelse af levende modificerede organismer hid-
rørende fra bioteknologi, som kan have negative virkninger for bevaring og bæredygtig udnyttelse
af den biologiske mangfoldighed, idet der også tages hensyn til sundhedsrisikoen for mennesker, og
idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende overførsler".
1
Denne protokol er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers konvention om biologisk
mangfoldighed. Nærmere oplysninger kan fås på http://www.biodiv.org/biosafety/
6693/05 (Presse 40)
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0018.png
10.III.2005
STOCKHOLM-KONVENTIONEN
Rådet vedtog et sæt konklusioner med henblik på forberedelsen af første konference mellem parter-
ne i Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte
1
(COP 1), der afholdes i Punta del
Este, Uruguay, fra den 2. til den 6. maj 2005.
Stockholm-konventionen, der trådte i kraft den 17. maj 2004, fastlægger med udgangspunkt i for-
sigtighedsprincippet rammebestemmelser for udfasning af fremstilling, anvendelse, import og eks-
port af højtprioriterede persistente organiske miljøgifte samt for sikker håndtering, fjernelse og
bortskaffelse af sådanne gifte og for mindskelse af udslip fra utilsigtet fremstilling af persistente
organiske miljøgifte.
Konventionen fastlægger endvidere regler, som gør det muligt at ændre konventionen ved tilføjelse
af nye kemikalier i bilagene.
1
Denne konvention er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers konvention om biologisk
mangfoldighed. Nærmere oplysninger kan fås på http://www.pops.int/
6693/05 (Presse 40)
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0019.png
10.III.2005
EVENTUELT
Rådet blev desuden orienteret om følgende punkter:
·
kemikalier (REACH)
Kort orientering ved formandskabet
·
indførsel af vilde fugle i Den Europæiske Union
(6765/05)
·
miljøaspekterne af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det
indre marked
(7081/05)
·
FLEGT - supplerende lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge import
af ulovligt tømmer
(6651/05)
·
syvende internationale konference om sur deposition "Acid Rain 2005" (den 12.-17. juni 2005 i
Prag)
(6916/05)
·
Cars 21 - initiativ med henblik på at styrke den europæiske bilindustris konkurrenceevne
(7056/05)
·
eventuel dyrkning i kommercielt øjemed af den genetisk modificerede majslinje MON 810
(6968/05)
6693/05 (Presse 40)
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453330_0020.png
10.III.2005
ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT
HANDELSPOLITIK
Antidumping - Kina, Saudi-Arabien, Korea og Taiwan - Korte syntetiske fibre af polyester
Rådet vedtog en forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syn-
tetiske fibre af polyester med oprindelse i Kina og Saudi-Arabien, om ændring af forordning (EF)
nr. 2852/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af
polyester med oprindelse i Republikken Korea og om afslutning af antidumpingproceduren ved-
rørende importen af sådanne varer med oprindelse i Taiwan
(6562/05 og 6563/05).
6693/05 (Presse 40)
20
DA