PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2648 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

1. marts 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 –

vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget

på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

8. kontor

1. marts 2005

FVM 253

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning

under den fælles fiskeripolitik

KOM (2004) 289

Vedtagelse

Side 3

Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den

Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling

KOM (2004) 490

Orienterende drøftelse

Side 7

Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2004) 489

Orienterende drøftelse

Side 25

(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko- og krisehåndtering i

landbruget

KOM dokument foreligger endnu ikke

Præsentation

Side 29

(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om

iværksættelse af Skovstrategien for EU

KOM dokument foreligger endnu ikke

Præsentation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31

Forhandlinger med Rusland om plantesundhed

KOM dokument foreligger ikke

Orientering fra Formandskabet og Kommissionen

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 14. marts 2005

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-

fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr.

2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles

fiskeripolitik

KOM (2004) 289

Revideret genoptryk af samlenotat af 30. september 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur, hvis hovedarbejdsområde vil være

operationel samordning af medlemslandenes inspektion og overvågning. Formålet med forslaget er

at sikre en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en ensartet kontrol og

kontroludøvelse i hele EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 289 endelig af 28. april 2004 fremsendt

forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EU-fiskerikontrolagentur og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning

under den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. april 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten, særligt artikel 37, og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts

2005 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse ”Vejen til en ensartet og effektiv gennemførelse af

den fælles fiskeripolitik” af 21. marts 2003 foreslås en fælles inspektionsstruktur på

EU-plan, der skal udarbejdes på grundlag af en gennemførlighedsundersøgelse. I

december 2003 besluttede Det Europæiske Råd at oprette et EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskerikontrolagentur i Spanien. De spanske myndigheder har udpeget Vigo som

sæde for kontrolagenturet.

Kommissionen har derfor fremsat forslag om oprettelse af et EU-

fiskerikontrolagentur, hvis hovedarbejdsområde vil være operativ samordning af

medlemslandenes inspektion og overvågning.

Målsætningen er en effektiv implementering af den fælles fiskeripolitik og en

ensartet kontrol og kontroludøvelse i hele EU. Dette forudsætter en styrkelse af de

nationale kontrol- og inspektionsstrukturer gennem oprettelsen af en

organisationsstruktur på fællesskabsniveau.

Med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse foreslår Kommissionen, at den vedtager

programmer, der omfatter både monitering, inspektion og overvågning af

fiskeriaktiviteterne, de såkaldte MCS-programmer (Monitoring, Inspection and

Surveillance). EU-fiskerikontrolagenturet skal have det som sin hovedopgave at

tilrettelægge en fælles indsættelse ved at pulje medlemslandenes kontrol- og

inspektionsressourcer i forhold til MCS-programmerne.

EU-fiskerikontrolagenturet vil ligeledes hjælpe medlemslandene med at overholde

deres forpligtelser i forhold til fællesskabsaftaler indgået med tredjelande og

regionale fiskeriorganisationer.

Kontrolagenturet vil udføre sine opgaver i form af en operativ samordning, der

inkluderer både planlægning og organisering af den fælles indsættelse af kontrol- og

inspektionsressourcer. Planlægning vil ske gennem oprettelse af tværnationale teams

for inspektion hhv. på havet og på land, og organiseringen vil indbefatte

instruktioner vedrørende geografiske områder, bestande og hvilke fiskerier og

flåder, der skal overvåges og kontrolleres i en given periode.

Disse opgaver skal udføres under kontrolagenturets ledelse og i tæt samarbejde med

de relevante kompetente nationale myndigheder. Kontrol- og inspektionsaktiviteter,

der udføres af nationale myndigheder, skal koordineres fuldt ud. En fælles

indsættelse har til formål at optimere anvendelsen af nationale ressourcer.

Et overvågningscenter for fiskerfartøjer i Fællesskabet (Community Fishing Vessel

Monitoring Centre) skal give EU-fiskerikontrolagenturet ”on-line” og ”real time”

adgang til informationer om EU-fiskerfartøjers positioner. Kontrolagenturet vil

have adgang til alle informationer, mens det enkelte medlemsland kun vil have

adgang til informationer om dets egne fartøjer og farvande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oprettelsen af EU-fiskerikontrolagenturet vil ikke ændre ved, at medlemslandene

har ansvar for kontrol, inspektion og kontroludøvelse inden for rammerne af den

fælles fiskeripolitik.

Foruden operativ samordning kan kontrolagenturet forestå kontraktbaserede

serviceydelser til medlemslandene, fx i form af charter og drift af

overvågningsfartøjer samt indgåelse af kontrakter med observatører med henblik på

medlemslandes opfyldelse af forpligtelser i regionale fiskeriorganisationer eller

bilaterale fiskeriaftaler.

Derudover kan kontrolagenturet som indtægtsdækket virksomhed forestå

undervisning af inspektører, fælles anskaffelser til brug for kontrol og inspektion

samt koordinering af fælles pilotprojekter med henblik på at teste ny teknologi,

udvikling af procedurer til brug for fælles operationel kontrol og inspektion samt

udformning af kriterier ved fremskaffelse og udveksling af kontrol- og

inspektionsressourcer.

For 2006, det første år, vil EU-fiskerikontrolagenturet have et årligt budget på 4,9

mio. €. Herefter stiger det årlige budget til 5,2 mio. €, når kontrolorganet er fuldt

operationsklart med et forventet antal ansatte på 49 personer.

En administrativ bestyrelse sammensættes med én repræsentant for hvert

medlemsland, der har fiskerfartøjer der udøver havfiskeri, fire repræsentanter for

Kommissionen samt 4 repræsentanter for fiskeriindustrien, der er udpeget af

Kommissionen. En formand for bestyrelsen vælges blandt Kommissionens

repræsentanter. Bestyrelsen udnævner en administrerende direktør.

Medlemslandenes repræsentanter har hver én stemme, mens Kommissionens

repræsentanter samlet har ti stemmer.

Kontrolagenturet skal underkastes en uafhængig ekstern evaluering inden for 5 år

fra den dag det overtager sit ansvarsområde, og herefter hvert 5. år.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 24. februar 2005. Europa-Parlamentet

foreslår bl.a. en udvidelse af kontrolagenturets formål gennem inddragelse af

arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter og en udvidelse af

agenturets kommissorium til bl.a. at omfatte bekæmpelse af ulovligt fiskeri,

harmonisering af anvendelsen af den fælles fiskeripolitik, indsamling af data og

undersøgelse og udvikling af tekniske kontrolløsninger. Derudover har Europa-

Parlamentet en række ændringsforslag og tilføjelser af mere teknisk karakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side ønsker man ikke en udvidelse af kontrolagenturets formål og

kommissorium. Set i lyset af kontrolagenturets begrænsede ressourcer bør der sikres

tilstrækkelige ressourcer til operativ samordning af medlemslandenes inspektion og

overvågning, der er agenturets hovedopgave.

Konsekvenser

I Kommissionens oprindelige forslag anføres det, at et medlemsland skal godkende

udpegede EF-inspektører fra andre medlemslande til at assistere ved

gennemførelsen af kontrol og inspektionsaktiviteter på dets område.

I formandskabets seneste ændringsforslag er denne henvisning til EF-inspektører

taget ud, således at der ikke længere er en beskrivelse af EF-inspektørernes opgaver

og beføjelser. Kommissionen har henvist til, at EF-inspektørernes opgaver skal

fastsættes i gennemførelsesbestemmelser i forvaltningskomitéregi.

Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vurderes det, at der kan blive behov

for yderligere ressourcer for at opfylde de forventede krav om tildeling af

tilstrækkelige ressourcer til gennemførelse af planer for en fælles indsættelse af

kontrol- og inspektionsressourcer, etablering af elektroniske netværk og håndtering

af instruktioner fra kontrolorganet. Da forslaget kun beskæftiger sig med de

fremtidige krav fra kontrolagenturet på et overordnet plan, kan de statsfinansielle

konsekvenser ikke på en tilstrækkelig sikker måde opgøres før end agenturet er

etableret og er operativt.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §5-udvalget. Danmarks Fiskeriforening finder

det principielt positivt, hvis et fælles kontrolagentur kan bidrage til at kontrollen i

medlemslandene bliver mere ensartet, men betvivler at agenturet vil få stor

betydning da Kommissionens og medlemslandenes ansvarsområder i forhold til

kontrol forbliver uændret. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at

der bliver ensartede sanktioner i medlemslandene for den samme overtrædelse af

fællesskabslovgivningen, da større ensartethed på dette område kan bidrage til at

sikre en mere ensartet gennemførelse af de vedtagne regler.

I §5-udvalget den 8. juni 2004 mente Dansk Fisk, at etableringen af et EU-

fiskerikontrolagentur er positivt og understregede, at et ”level playing field” for

kontrolindsatsen på EU-niveau er et centralt element. Pelagisk

Producentorganisation understregede behovet for en dynamisk og positiv holdning

til etableringen af et kontrolagentur, idet der fx inden for det pelagiske fiskeri er

store forskelle i kontrolindsatsen mellem de enkelte medlemslande, hvor Danmark

har et højt niveau for kontrolindsatsen. WWF understregede behovet for en

harmonisering af kontrollen af EU’s samlede fiskeriaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter foranstaltninger, der sikrer en ensartet og effektiv implementering

af reglerne for den fælles fiskeripolitik. Det gælder især behovet for, at

kontroludførelsen bliver håndhævet efter samme retningslinier og lige effektivt i alle

medlemslande. Danmark kan ligeledes støtte, at Fællesskabet kan forestå en effektiv

håndhævelse af de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået med

tredjelande.

Danmark kan derfor principielt støtte forslaget om oprettelse af et EU-

fiskerikontrolagentur.

Vedrørende EF-inspektørers myndighedsbeføjelser er udgangspunktet fra dansk

side, at en udenlandsk inspektørs rolle er indskrænket til at ledsage og bistå en

dansk inspektør, der alene bærer det fulde ansvar for gennemførelse af en

kontrolforretning over for en borger på områder under dansk jurisdiktion.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt er medlemslandene positive over for oprettelsen af et kontrolagentur.

Behovet for en mere ensartet og omkostningseffektiv kontrol er blevet fremhævet

af mange medlemslande. Samtidig er der blevet udtrykt bekymring for

medlemslandenes indflydelse i forbindelse med vedtagelse af fælles planer for

ressourceanvendelse, ikke-nationale EF-inspektørers beføjelser og fordelingen af

stemmer mellem medlemslandene og Kommissionen i kontrolagenturets bestyrelse.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2004. Sagen

har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 og den 8. oktober

2004 i forbindelse med rådsmøde (landbrug og fiskeri) hhv. den 21. juni 2004, jf.

aktuelt notat af 10. juni 2004, og den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30.

september 2004.

Forslag til Rådets forordning om støtte til

landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for

Landdistriktsudvikling

KOM (2004) 490

Revideret

genoptryk

af samlenotat af 23. februar 2005. Ændringerne er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den

Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013.

Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af

den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af

landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne

samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske

aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele

programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på

landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling:

1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og

landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-

tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også elementer vedrørende

finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den

mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og

miljø.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag

til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske

Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.

juli 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af

Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en

rapport med udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for

forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for

programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens

hjemmeside.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts

2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den

fælles landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte

landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med

strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013,

og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-

grundlaget for de nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.

Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og

problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal

bidrage til at afhjælpe, på følgende måde:



Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større

afhængighed af primærsektoren.



Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning,

ringere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.



Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.

Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's

landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og

Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, videnbaserede

økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social

bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for

perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken:

konkurrencedygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling.

Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i

landdistriktsudviklingen ligger i



at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik

og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den

fælles landbrugspolitik



at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig

forvaltning af naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i

landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed.

Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond

med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem

støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar,

øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge

Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skabe netværk og udveksle erfaringer.

Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:



Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling



Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling



Strategisk ramme for landdistriktsudvikling



Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling



Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring,

overvågning og kontrol.

Målsætninger

Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig

udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under

den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik.

Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til

omstrukturering.



Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.



Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den

økonomiske aktivitet.

Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende

grundprincipper: komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab,

subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

Strategisk planlægning

Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge

strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen

samt de fælles EU-strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre

tematiske akser, der foreslås i forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette

skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af forordningen.

Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik,

hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale

og regionale strategier.

Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om

status for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan

der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af

indikatorer defineret i landdistriktsprogrammerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport

med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan

den overordnede EU-strategi skrider frem.

Programmering

Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal

medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele

programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbejdes efter høring af

partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder,

interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal

udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i

landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der

hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbende

overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.

Fire akser for landdistriktsudvikling

Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op

omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en

LEADER-akse:

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)

Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48)

Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)

LEADER-aksen (artikel 60-66)

Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som

kan indgå i landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten på følgende side. Der er i

store træk tale om støtteordninger svarende til dem, der indgår i den nugældende

landdistriktsforordning, men grupperet og tilpasset således, at de mere

sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.

Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt

LEADER-element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale

udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ

LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.

Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til

landdistriktsforordning.

Fastlæggelse af formål

EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Akse 1:

Foranstaltninger

Forbedring af

landbrugets og

skovbrugets

konkurrenceev

Menneskelige ressourcer:



Uddannelse og information (artikel 20)



Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)



Førtidspensionering (artikel 22)



Rådgivning (artikel 23)



Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt

rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel

24)

Fysisk kapital:



Modernisering af bedrifter (artikel 25)



Værdiforbedring af skove (artikel 26)



Værditilvækst til den primære produktion (artikel 27)



Infrastruktur (artikel 28)

Fødevarekvalitet



Opfyldelse af standarder (artikel 29)



Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)



Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel

31)

Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:



Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)



Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter

Akse 2:

Foranstaltninger

Bæredygtigt landbrug:

Arealforvaltni



Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)

ng, miljø og



Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)

landskab.



Natura 2000 landbrugsområder (artikel 36)



Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)

Bæredygtigt skovbrug:



Skovrejsning (artikel 40-42)

Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)

Skovbrug og miljø (artikel 44)

Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug

(artikel 45)



Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)

Krydsoverensstemmelser (Cross compliance)

Min. 25 % af det tildelte EU-budget

Grundlag

Budgetandel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner

Områder

Alle landdistrikter/udpegede områder

Akse 3:

Foranstaltninger

Økonomisk diversificering:

Diversificering



Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)

og livskvalitet



Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel

51)

landdistriktern



Fremme af turisme (artikel 52)



Bevaring og forvaltning af naturarv

(artikel

53)

Liv i landdistrikterne:



Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne,

infrastruktur (artikel 54)



Bevaring af landsbyer og natur/kulturarv i

landdistrikterne (artikel 55)



Uddannelse (artikel 56)



Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier

(artikel 57)

Implementering

Gennem lokale udviklingsstrategier

Budgetandel

Min. 15 % af det tildelte EU-budget

EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder

Områder

Alle landdistrikter

LEADER

Foranstaltninger



Implementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63)

Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)

Uddannelse (artikel 65) Implementering af lokale

udviklingsstrategier mhp. at nå målsætningerne defineret

i artikel 4

Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier

Implementering

EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder

Budgetandel

Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til

foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden.

I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de

støtteordninger, hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.

Bemærkninger til akser og støtteordninger

Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under

akserne, herunder ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende

landdistriktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet

med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at

Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at der

under et forventet langt forhandlingsforløb vil blive skabt større klarhed over

forslagets forskellige elementer, herunder i forhold til den eksisterende forordnings

støttemuligheder.

Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Uddannelse og information, artikel 19 og 20

Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er

fastlagt et fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er

desuden udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter.

Etablering af unge jordbrugere, artikel 19 og 21

Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der

hæves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også

gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny

forordning. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner.

Førtidspensionering, artikel 19 og 22

Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive

landbrug mere overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke

stilles krav til at bedriften skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er

betingelserne de samme som hidtil.

Den samlede støtteperiode begrænses til 10 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20

Rådgivning, artikel 19 og 23

Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede

rådgivningsaktiviteter. Støttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og

støtteloftet på 1500 € pr. rådgivningstjeneste er uændrede.

Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19 og 24

Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode

på max. 5 år fra etablering.

Modernisering af bedrifter, artikel 19 og 25

Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende

forordning. Ordningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke

specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For

unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % - dog 60 % i ugunstigt

stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-

områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40 % og 50 % i

ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Værdiforbedring af skov artikel 19 og 26

Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at

forbedre skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 %, dog 50

% i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura

2000-områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning.

Værditilvækst til den primære produktion i landbrug og skovbrug, artikel 19 og 27.

Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til

investeringer i forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro- og

små virksomheder

. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 50 personer,

og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.

For skovvirksomheder begrænses til mikrovirksomheder. Der er ingen

begrænsninger i den gældende forordning om hvilke virksomheder, der kan støttes.

Der henvises ikke til hvilke specifikke indsatsområder, der kan støttes, hvilket er

tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende

bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder, der kan støttes. Maksimal

støttesats 40 %, dog 50 % i konvergensregioner.

Infrastruktur artikel 19 og 28.

Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling,

forvaltning af landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.

Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer, artikel 19 b(v).

Uændret.

Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivning, artikel 19 og 29

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i

2003, herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter

er ikke længere udelukket fra at kunne indregnes i støtten.

Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19 og 30.

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003.

Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som

medlemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser.

Støtteloftet på 3000 € /bedrift/år er uændret.

I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af

mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005

henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og

som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved små virksomheder forstås

virksomheder, som beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på

ikke over 10 mio. €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19 og 31

Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i

2003, herunder maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede

omkostninger.

Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab.

Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig

produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet

områder med naturlige handikaps, herunder bjergområder.

Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til

implementeringen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Der er ikke

foreslået særlige støtteordninger til opfyldelse af Vandrammedirektivet. En række

støtteordninger vurderes dog at kunne understøtte den kommende implementering

af Vandrammedirektivet.

Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til

at implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel

37) i hele landet.

Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt

stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige

naturbestemte handikaps, men af konkrete handikaps, må maksimalt udgøre 10 %

af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal endvidere

begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområder med specifikke

handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i

forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som

bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson.

Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse

(cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4

og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for

annullering eller reduktion af støtten. Den nuværende forordning stiller betingelse

om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i

de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance.

Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne under

Søjle I og Søjle II på dette område.

Bæredygtigt landbrug

Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34 og 35:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt

stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha

landbrugsjord i mindst 5 år i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker

under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige

omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbeløb (25-

250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre ugunstigt

stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift,

hvilket defineres nationalt.

Betalinger til Natura 2000 landbrugsområder, artikel 34 og 36:

Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha

landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved

landbrugsdrift i Natura 2000 områderne som følge af restriktioner relateret til

implementering af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Normal

maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i

op til 5 år.

Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd, artikel 34 og 37:

Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning.

Støtten omfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljø- og

dyrevelfærdsmæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra meromkostninger og

mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan

gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt

støtteelement. Forpligtelserne skal gå videre end betingelserne for cross compliance

og god landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at

medtage et incitamentstillæg som under den eksisterende forordning.

Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes sådan, at der er et

incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra bedste

bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljø og

dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.

Støtten omfatter årlig betaling i 5 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det

kan begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne

er uændrede (450 – 900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan

begrundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne

øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen om miljøvenligt jordbrug og

dyrevelfærd er obligatorisk for medlemsstaterne. I den nuværende programperiode

er det alene miljøvenligt jordbrug, som er obligatorisk.

Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34 og 38:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende

investeringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for

miljøvenligt jordbrug.

Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med

a) de i artikel 37 beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og

dyrevelfærd og

b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i

de involverede Natura 2000 områder.

Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte

miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt

forbedring af dyrevelfærd. Denne støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget

under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrations- og pilotprojekter er

derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give

mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning.

Bæredygtigt skovbrug.

Skovrejsning, artikel 40:

Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og

kommunal skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af

landdistriktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag.

Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 10 år mod nu 20.

Maksimumstøtten for indkomstkompensation er sænket fra 725 til 500 €/ha/år til

landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført et

støtteloft for investeringerne på 40 % - dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder

og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder.

Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 42:

Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i

Danmark.

Natura 2000 områder, artikel 43:

I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere

eller sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i

skovanvendelsen, der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne

pålægges skovejeren for at sikre arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s

Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige

udbetalinger, og at indkomsttab ikke kan dækkes.

Skovbrug og miljø, artikel 44:

Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø

gives pr. hektar for 5-årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- og

maksimumsbeløb.

Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 45:

Svarer til mulighederne i den gældende forordning.

Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 46:

Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende

investeringer, som er koblet til artikel 44 (Skovbrug

og Miljø).

Tilskuddet skal fremme

de offentlige goder på det pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige

myndigheder.

Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne

Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og

udviklingen af landdistrikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere

detaljeringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende

kompetenceudvikling. Det indgår, at foranstaltningerne under akse 3 bør

implementeres gennem lokale udviklingsstrategier.

Diversificering til ikke landbrugsaktiviteter, artikel 49 og 50:

Det specificeres, hvem der kan modtage støtten.

Støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder artikel 49 og 51:

Ny støttemulighed til virksomheder med op til 10 ansatte.

Turistaktiviteter, artikel 49 og 52:

I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter,

hvorved bestemmelsen indsnævres.

Beskyttelse, forbedring og forvaltning af naturværdier med henblik på at sikre bæredygtig

økonomisk udvikling, artikel 49 og 53:

Ny støttemulighed, der omfatter tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed,

turisme og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura

2000 områder og andre områder af høj naturværdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49 og 54:

Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter etablering af

servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt fornyelse og

udvikling af landsbyer.

Bevaring af landsbyer og af natur- og kulturarv, artikel 49 og 55:

Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for landsbyer og

vedligeholdelse/restaurering af landdistrikternes kulturarv.

Uddannelse, artikel 49 og 56:

Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med

landdistriktsudvikling som beskrevet i strategiens akse 3.

Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49 og 57:

Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af

færdigheder, forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

Akse 4: LEADER

Som noget nyt indgår LEADER som en akse i landdistriktsforordningen. Det

nuværende LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse

om retningslinjerne for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer

hertil.

LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række

elementer, herunder: programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-

up tilgang med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt

partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og

netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale

udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder

uddannelse.

Under LEADER-aksen skal målene for en eller flere af de øvrige 3 akser forfølges

gennem brugen af den særlige LEADER-tilgang.

Finansiering

For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes

minimumandele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det

foreslås, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 15 % af programmets samlede EU-

budget, mens akse 2 prioriteres således, at mindst 25 % af EU-budgettet skal bruges

på foranstaltninger under denne akse. Der kan således frit disponeres over 45 % af

EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal allokeres mindst 7 % af programmets samlede EU-budget til

foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan

rette sig mod hvilken som helst af de 3 prioritets-akser.

EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50 % (75 % i

konvergensregioner) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende

bredere landdistriktsudvikling. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og

Leader-initiativet er den maksimale EU medfinansiering fastsat til 55 % (80 % i

konvergensregioner). For ultraperifere regioner kan EU medfinansieringen hæves

med yderligere 5 %-point. I den nuværende landdistriktsforordning er EU-

medfinansieringen på maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner), dog 60 % (85

% i konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd.

Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-

medfinansieringsprocent blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den

maksimale EU-medfinansieringsprocent for f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres.

Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige

allokeringer, der følger kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der

afsættes en resultatreserve på 3 % af det samlede budget, der stilles til rådighed for

at styrke LEADER-metodens gennemførelse i årene 2012-2013. Reserven fordeles

bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne. Der foreslås desuden en

begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen).

Den samlede programramme er 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor mindst 31,3 mia. €

vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det svarer til en samlet

årlig ramme på ca. 12 mia. € i 2006 i 2004-priser. Beløbet fastsat i 2004-priser vil

blive fremskrevet med en fast sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny

sats for 2011-2013.

Der kan afsættes op til 0,3 % af det årlige budget til teknisk assistance fra

Kommissionen, herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling.

Medlemsstaterne kan afsætte op til 4 % af det samlede beløb til hvert program til

teknisk bistand

Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med

en årlig konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under

hensyntagen til:



Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder)



Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne



Særlige situationer og behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved

modulationen af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2, i den horisontale

forordning (EF) nr. 1782/2003. Det understreges endvidere, at de årlige

forpligtelser fra landdistriktsfonden, fiskerifonden og strukturfondene ikke må

overstige mere end 4 % af det nationale BNI.

Administration, kontrol og information

Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte,

at de nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for

at sikre beskyttelse af EU's midler.

Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-

medfinansierede aktiviteter.

I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et

overvågningsudvalg sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af

et overvågningsudvalg er frivilligt efter den nugældende forordning.

Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til programmets

gennemførelse og opfølgning på resultater.

Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til

evaluering af landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post

evalueringer af programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende

synteserapporter for så vidt angår ex post evalueringen.

Statsstøtte

Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med

nationalt finansieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende

forordning.

Foreløbigt kompromisforslag fra formandskabet

Den reviderede tekst omfatter hovedsageligt præciseringer og opstramninger i

teksten. Der er dog også ændringer i indholdet visse steder. Innovation har fået en

mere fremtrædende placering i formålene, og der er i artikel 27 givet mulighed for,

at også mellemstore virksomheder kan søge støtte, hvis projektet er innovativt.

Akse II er blevet lidt mere fleksibel, hvad angår ikke-produktive investeringer og

længden af MVJ-kontrakter. Desuden er Vandrammedirektivet nævnt som et muligt

kriterium ved udpegning af ugunstigt stillede områder.

De administrative forskrifter er blevet forenklet, hvad angår krav til de enkelte

administrative organer. Evalueringsforpligtelsen er lettet en smule i den forstand, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der nu ikke skal udarbejdes årlige evalueringsrapporter. Der skal stadig evalueres

løbende, men den egentlige rapportering begrænses til ex-ante, midtvejs- og ex-post

evalueringer.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes at

foreligge den 25. maj 2005.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om

støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på

skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske

tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og

miljø.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Konsekvenserne for EU’s budget vil afhænge af udfaldet af de generelle

forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som den fornyede

landdistriktspolitik er en integreret del af. Der kan afhængigt af udfaldet også være

statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af

landdistriktsprogrammet.

Kommissionen har med meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004

foreslået, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007

stigende til 13.205 mio. € i 2013 (i 2004-priser).

Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013 (bilag II til forordningen)

Mio. €

2007

2008

2009

2010

2004-

11.759

12.235

12.700

12.825

priser

2011

12.952

2012

13.077

2013

13.2

Konkrete skøn over konsekvenserne må afvente den større klarhed over forslaget,

som forhandlingerne vil bidrage til.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet

bemærkninger fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og

Dansk Erhvervsgartnerforening), FødevareIndustrien og LO.

Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage

stilling til de mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne

i EU-regi konkretiseres, vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret

niveau.

Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige

landdistriktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i

landdistrikterne, som erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at

forordningsforslaget er meget traditionelt i sin tankegang uden megen nytænkning,

og at mulighederne for at få realiseret ideerne i rapporten ikke er gode med det

grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget.

Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et

væsentligt nyt indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed,

at det fra dansk side blev fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler

innovation som et vigtigt element. Landbrugsraadet forventer, at

Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet sikres en bred

mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under

landdistriktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides.

Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af

landdistriktsprogrammet også slår igennem over for tilskudsmodtagerne.

Indsatsområder

Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder

Landbrugsraadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets

og skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab).

Med henvisning til, at der kan være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for

indsats inden for de forskellige områder, finder Landbrugsraadet det

uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige bindinger under de tre akser og

LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte medlemslande at afgøre hvor

stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige områder.

Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne

Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er

sammenfaldende med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået.

Virksomhedsstrukturen i de enkelte lande bør respekteres, og udvikling bør drives

af dem, som kan og vil uafhængigt af størrelse. Ordninger vedr. kvalitetsmærker,

efterlevelse af standarder og værditilvækst i landbrugsproduktionen risikerer reelt

ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i Danmark med de snævre grænser vedr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbrugets konkurrencevilkår bør også

omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder afgrøder til energiformål

indgå som et indsatsområde.

Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab

Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af

Vandrammedirektivet bør nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et

tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed for at give tilskud til andre aktiviteter,

som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område eller et område påvirket af

vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt nævnes i

forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele

bioenergiområdet, herunder værdigenerering af biomasse.

Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og

Landbrugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind

under denne kategori.

Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne

Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en

budgetandel på 15 % – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede

foranstaltninger, og også under akse 3 bør det respekteres, at

virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig.

Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed

for et bredt udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også

innovationsindsatsen bliver en mulighed i det kommende program.

FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af

den fælles landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i

landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor stor vægt på, at forordningen udformes, så

foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af arbejdspladser i

landdistrikterne.

FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og

udvikling i forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed",

men uden at fokusere på innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det

vanskeligt at se, hvordan fødevaresektorens konkurrencedygtighed kan styrkes.

FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstillende, at "fødevareindustrien "

ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for programperioden.

LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen,

og fremhæver, at udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskæftigelsen generelt. LO påpeger behovet for, at f.eks. foranstaltninger på

uddannelsesområdet også bliver tilgængelige for lønmodtagere, at opbygning af

infrastruktur og organisatoriske systemer også kommer til at omfatte

lønmodtagerorganisationer, samt at lønmodtagernes organisationer i

landdistrikterne får adgang til udviklingsstøtte på lige fod med f.eks.

landbrugsorganisationer. LO finder det vigtigt, at der i forordningen lægges vægt på

innovation og udvikling, og at jobkvaliteten bør prioriteres. LO påpeger, at der er

behov for at tydeliggøre konsekvensen af ikke at overholde cross compliance

betingelserne for støtte under akse 2.

LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau

udvikler politikken i samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det

påpeges, at forordningens betydning for Danmark vil afhænge af udformningen af

det danske landdistriktsprogram, og at lønmodtagerne derfor så tidlig som muligt

bør inddrages i arbejdet med udformningen af det danske program.

På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny

vigtigheden af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og

bemærkede, at landdistriktsstøtten bør prioritere non-food, kvalitet og en vis

volumen i højere grad end området for mikro- og små virksomheder.

Landbrugsraadet bemærkede, at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus

på akse 1 og akse 2 og at budgetandelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør

man i højere grad se på indholdet af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i

den ene eller anden akse. Dansk Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal

nævnes under akse 2, navnlig i lyset af at Natura 2000 er nævnt i teksten.

FødevareIndustrien fremhævede også innovation som et væsentligt element og

ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet nævner forarbejdningsdelen mere

eksplicit samt at programmet sammenkobles med Lissabon-processen således at der

fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhævede Økologisk Landsforening, at

man ønskede at økologiske møllerier også kan modtage støtte.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige holdning, at man generelt støtter forordningens

indsatsområder og prioriteter, men arbejder for ændringer på prioriterede områder.

Disse omfatter i særlig grad bedre muligheder for innovation, muligheder for

éngangsbetalinger og længerevarende forpligtelser på miljøaksen, tilføjelse i

forordningsteksten og præambel af støttemuligheder i relation til

Vandrammedirektivet og bevarelse af genetiske ressourcer.

Da dele af landdistriktsstøtten under de nuværende finansielle perspektiver 2000-

2006 hører under strukturfondsområdet, vil beløbsstørrelserne for

landdistriktsstøtten 2007-2013 skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strukturfondsforhandlinger samt forhandlingerne om de finansielle perspektiver for

2007-2013. I den forbindelse vil udvidede muligheder for at støtte særlige

indsatsområder skulle ske inden for de givne finansielle rammer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget, men der udestår stadig problemer vedr.

fordelingen mellem akserne, LEADER–andelen af budgettet, LEADER-reserven

og fordelingskriterier mellem landene. Spørgsmålet om forarbejdningsstøtte til

mellemstore og store virksomheder er også af stor interesse for medlemslandene,

ligesom mange er kritiske overfor udpegningskriterier for ugunstigt stillede områder

og overfor kravet om en obligatorisk ”MVJ-ordning” for dyrevelfærd. Endelig er

der problemer i forhold til lande med regionaliserede programmer.

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori

Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. februar

2005, jf. samlenotat af 23. februar 2005. Folketingets Europaudvalg er tidligere

blevet orienteret om sagen den 19. november 2004 i forbindelse med forelæggelse

af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf. samlenotat af 12.

november 2004.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august

2004.

Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt

Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af

rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli, jf. samlenotat af 8. juli 2004.

Forslag til Rådets forordning om finansieringen af den fælles

landbrugspolitik

KOM (2004) 489

Revideret genoptryk af samlenotat af 23. februar 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den

Europæiske Landbrugsgarantifond for Landdistriktsudvikling) til finansiering af de to søjler i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den fælles landbrugspolitik. Disse to nye fonde erstatter de eksisterende sektioner under Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), hvor finansieringen af

landdistriktspolitikken foreslås samles i en fond. Der introduceres nye regler for budgetdisciplin,

herunder nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte, hvilket vil kunne få

statsfinansielle konsekvenser grundet kursudsving mellem kronen og euroen.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2004) 489 af 14. juli 2004 fremsat forslag om Rådets

forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske

administration af landbrugsudgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli

2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 14. marts 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10.

februar 2004 foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af

landdistriktsudviklingen i én fond under den nye kategori 2 for forvaltning af

naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af landdistriktsmidlerne under

landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling under

strukturfondene, herunder LEADER.

Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles

landbrugspolitik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles

landbrugspolitik:



Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de

foranstaltninger og politikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv

teknisk assistance på centralt plan, der vedrører implementeringen af den fælles

landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de nuværende rådsforordninger nr.

25/1962, nr. 723/1997 og nr. 1258/1999.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget

fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages

højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr.

1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme

forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme

forordning) skal overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske

Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der

foreslås ikke væsentlige ændringer bortset fra, at der introduceres regler for

budgetdisciplin. Disse regler overføres fra rådsforordning nr. 2040/2000 og

tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den fælles landbrugspolitik,

herunder særligt den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003.

Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle

rammer samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske

Garantifond for Landbruget. I den forbindelse foreslås det, at der fastlægges

nationale finansielle lofter i €, der skal respekteres i overensstemmelse med lofterne

i artikel 41, stk.1 i den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003. Dette skal

forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabsårets afslutning overskrider

budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene udenfor

euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne

medføre overskridelser af de nationale budgetlofter.

Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte

støtte (degressivitet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til

overskridelse af udgiftsloftet for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den

30. juni i det relevante regnskabsår har truffet den nødvendige beslutning.

Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der

efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i

rådsforordning nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld

(artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak

(artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den Europæiske

Landbrugsgarantifond.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil på en række

punkter afvige fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet

Landdistriktsfonden ikke vil være baseret på månedlige betalinger, men på opdelte

bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs-finansiering og endelig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der ikke er anvendt

efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-reglen).

Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en række fælles

bestemmelser i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at

Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved

tilbagebetaling og uregelmæssigheder. Idet både EUGFL, Udviklings- og

Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle indføres

overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte

landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en

tilpasning af regnskabsåret for finansieringen af landdistriktspolitikken, der tidligere

har været finansieret under to forskellige regelsæt.

For så vidt angår fastlæggelse af EU-medfinansiering af administrative udgifter

foreslås en ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en

forvaltningskomitéafgørelse.

Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative

regnskabsprocedurer, hvor den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner

ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og hvor tidsfristen for refusion af direkte

betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende regnskabsår. Derudover

foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb

på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehandling,

derefter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat

og 50 % af EU’s budget.

Det luxembourgske formandskab har fremlagt et foreløbigt kompromisforslag,

hvor muligheden for at fastlægge EU-medfinansiering af administrative udgifter

samt for at fastlægge degressivitet via en komitéprocedure ændres til rådsprocedure

på linje med de gældende regler. Der kan dog ske en efterfølgende nedjustering af

degressiviteten i en komitéprocedure. Desuden er der foreslået en opblødning i

tidsfristen for refusion af direkte betalinger udover regnskabsårets afslutning.

Desuden foreslås en ændring af fristen for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte

beløb til fra 6 til 8 år ved domstolsbehandling.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes at

foreligge den 25. maj 2005.

Konsekvenser

En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse

og kontrol af budgettet. Der vil kunne være statsfinansielle konsekvenser forbundet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med introduktionen af nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte.

Konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige holdning, at man fra dansk side generelt støtter

forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag med mindre tilpasninger, idet

man lægger vægt på så enkle og så ens regler som muligt for de to nye fonde.

Regeringen lægger stor vægt på, at etablering af en mekanisme til overholdelse af

nationale budgetlofter i € er rimelig og balanceret.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag,

men der udestår fortsat en række hovedsageligt regnskabstekniske spørgsmål, hvor

der fra medlemsstaternes side lægges vægt på så enkle og så ens regler som muligt

for de to nye fonde. Endvidere har en række medlemsstater, herunder Danmark

fortsat forbehold overfor forslaget om overholdelsen af nationale budgetlofter i €.

Forslaget med tilpasninger forventes umiddelbart at kunne opnå kvalificeret flertal,

hvori Danmark indgår.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. februar

2005, jf. samlenotat af 23. februar 2005. Forslaget er endvidere blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 i forbindelse med forelæggelse

af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf. samlenotat af 12.

november 2004.

Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004.

Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 19. juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko- og

krisehåndtering i landbruget

KOM dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat

Resumé

Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse om krisehåndtering i landbruget, herunder

undersøgelse af mulighederne for finansiering via modulationsmidlerne samt mulighederne for

kriseforanstaltninger under de fælles markedsordninger. Meddelelsen forventes at indeholde 3

optioner til brug for drøftelse i Rådet og i Europa-Parlamentet.

Baggrund

Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af landbrugsreformen i 2003 en

erklæring om, at den inden udgangen af 2004 ville fremlægge en meddelelse om

krisehåndtering i landbruget, herunder en undersøgelse af mulighederne for

finansiering via modulationsmidlerne samt mulighederne for kriseforanstaltninger

under de fælles markedsordninger.

Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse om risiko- og

krisehåndtering i landbruget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at redegøre for de eksisterende muligheder for

kriseforanstaltninger under markedsordningerne, landdistriktspolitikken,

solidaritetsfonden samt i henhold til retningslinjerne for statsstøtte. Det

forventes, at Kommissionen vil lægge vægt på, at eventuelle nye tiltag helt eller

delvist skal erstatte allerede eksisterende foranstaltninger under den fælles

landbrugspolitik. Det forventes endvidere at være en grundlæggende

forudsætning, at der ikke sker en genindførelse af den med landbrugsreformerne

reducerede prisstøtte i markedsordningerne. Meddelelsen forventes at indeholde

3 optioner til brug for drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet.

1. Produktionsforsikring

I henhold til den første option overvejes det at gøre det muligt at yde EU støtte

til produktionsforsikringer (naturkatastrofer, ekstreme vejrsituationer,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

husdyrsygdomme) under landdistriktspolitikken. Dette kunne ske ved at yde en

samlet støtte på maksimalt 50 % af forsikringspræmien. Forsikringen skulle

kunne udløses, hvis indkomsten faldt med mere end 30 % under gennemsnittet

af de 3 foregående år (eller 3 ud af 5 år, hvor bedste og dårligste år tages ud).

Det ville endvidere være afgørende, at landmanden ikke kompenseres med mere

end 100 %, hvor der tages hensyn til eventuelle andre offentlige

kompensationsordninger.

2. Gensidige stabiliseringsfonde

Gensidige stabiliseringsfonde kan etableres for at dele risikoen blandt en række

producenter for at sikre indkomsten i tilfælde af nærmere fastsatte og specifikke

indkomsttab. Det kan være indkomsttab både som følge af prisfald eller

produktionstab. Kommissionen finder, at det kunne overvejes at yde midlertidig

og degressiv EU støtte til administrative udgifter ved etableringen af sådanne

fonde.

3. Indkomstforsikring

Landbrugsreformen i 2003 har netop med afkoblingen af den direkte støtte skabt

et instrument til stabilisering af landmandens indkomst, hvor landmanden

uafhængigt af den afkoblede direkte støtte frit kan vælge at ændre eller omlægge

produktionen. Kommissionen finder, at hvis det skal overvejes at introducere

indkomstforsikring, bør det ske generelt for alle sektorer og på EU-plan

kombineret med yderligere forenklinger af de nuværende sikkerhedsnet i

markedsordningerne. Øget markedsorientering og kvalitetsproduktion medfører,

at mange landmænd i EU skal igennem en omstilling af produktionen, hvilket

ifølge Kommissionen understøttes blandt andet via landdistriktsforordningen.

Kommissionen forventes at foreslå, at det overvejes at introducere en

indkomstforsikring for landmandens samlede indkomst baseret på en række

grundlæggende principper, hvor indkomstforsikringen ikke er med til at hindre

den nødvendige strukturudvikling:



alle kriseramte landmænd skal kunne modtage støtte



landmænd kan kun komme i betragtning, hvis deres samlede årsindkomst

falder til under 70 % af gennemsnittet de 3 foregående år (eller 3 ud af 5 år,

hvor bedste og dårligste år tages ud)



indkomstforsikringen skal dække under 70 % af indkomsttabet



indkomstforsikringen skal alene relateres til indkomst ikke til produktions-

eller prisniveau



mulighed for at toppe op med national statsstøtte skal disciplineres.

Finansiering af optionerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes at lægge op til, at 1 % ud af modulationssatsen på 3-5

% i EU-15 (eller tilsvarende budgetandel af landdistriktsstøtten for de nye

medlemsstater) skal kunne anvendes til at yde støtte til forsikringsordninger

under den nye landdistriktspolitik, akse 1. Kommissionen understreger, at der

bør være disciplin både i forhold til overholdelse af kriterierne i WTO for grøn

boks samt nøje overvågning af og kontrol med anvendelsen af national

statsstøtte.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke, da meddelelsen p.t. ikke er modtaget.

Konsekvenser

Præsentationen på rådsmødet har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt, når meddelelsen er modtaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at man vil tage Kommissionens

præsentation til efterretning, idet man fra dansk side generelt er skeptisk over for

indførelsen af forsikringsordninger i den fælles landbrugspolitik, da det blandt andet

vil kunne overlappe en række instrumenter i den nuværende landbrugspolitik. Fra

dansk side vil man samtidigt lægge vægt på, at en eventuel indførelse af fælles

forsikringsordninger bør ske som erstatning for og ikke som supplement til de

nuværende instrumenter i den fælles landbrugspolitik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er endnu ikke fremlagt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-

Parlamentet om iværksættelse af Skovstrategien for EU

KOM dokument foreligger endnu ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

Forhandlinger med Rusland om plantesundhed

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005

at redegøre for status i forhandlingerne mellem Fællesskabet og Rusland om

plantesundhed. En eventuel aftale mellem Fællesskabet og Rusland forventes at

indebære en beslutning om fælles EU-plantesundhedscertifikater. Det nye

certifikat og styrket plantesundhedskontrol vil øge sikkerheden ved samhandel

med planter og plantemateriale. Beskyttelsesniveauet forventes at blive forhøjet.

Baggrund

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts

2005 med henblik på orientering. Kommissionen forventes at redegøre for status i

forhandlingerne mellem Fællesskabet og Rusland om plantesundhed, herunder for

en eventuel indgået aftale.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en orientering.

Formål og indhold

Rusland har indført et stop for import af planter og plantemateriale fra en række

EU lande, herunder Danmark. Begrundelsen har været, at der sker indførelse af

planter med skadegørere trods plantesundhedscertifikat. Endvidere har det i en

række tilfælde vist sig, at der var tale om falske certifikater.

Fra russisk side ønskes et fælles EU plantesundhedscertifikat. Der forhandles om

et sådant certifikat, der er vanskeligere at forfalske, og som skal fungere fra 1.

april 2005. Samtidig forhandles om styrket EU-kontrol med varer, der handles i

det indre marked, og af transitsendinger samt sikring af sammenhængen mellem

varer og dokumentation.

Der forventes som opfølgning på en eventuel aftale med Rusland at blive indført et

fælles EU-plantesundhedscertifikat, der er sikrere mod forfalskning end de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældende nationale certifikater, og en styrkelse af plantesundhedskontrollen med

henblik på øget og sikker samhandel med planter og plantematerialer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

Gennemførelse af forhandlingsgruppens forslag om et nyt plantesundhedscertifikat

forudsætter ændring af bekendtgørelse om udførsel af planter og planteprodukter,

som rummer en beskrivelse af certifikat og reeksportcertifikat.

Konsekvenser

Indgåelse af en eventuel aftale med Rusland må forventes at forhøje

beskyttelsesniveauet. De retningslinjer, der forventes foreslået for udformning og

udstedelse af certifikater vil betyde en bedre sikring mod svindel, men det vil også

indebære en dyrere plantesundhedskontrol ved eksport.

Administrativt forventes engangsudgifter, der er forbundet med håndtering af

Ruslands-sagen, samt udskiftning af certifikater og introduktion af nye procedurer

såvel centralt som på distriktskontorerne. Derudover må det forventes, at den

løbende administration i forbindelse med sendinger til Rusland og ved den

skærpede kontrol af handlen i det indre marked vil kræve flere ressourcer fremover.

Da plantesundhedskontrollen er brugerbetalt, vil disse omkostninger påvirke

erhvervet. Det er ikke muligt, at identificere og kvantificere samtlige udgifter, før

ændringsforslagene fra forhandlingsgruppen har en mere konkret karakter.

Høring

Sagen er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan principielt tilslutte sig indførelse af fælles EU-

plantesundhedscertifikater og styrket kontrol for at undgå svindel og fremme sikker

samhandel.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning fra medlemsstaterne til forhandlingsgruppens forslag

på baggrund af forhandlinger med de russiske myndigheder.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files