Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2652 - RIA Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
31. marts 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. april 2005 –
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 – vedlægges
Integrationsministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes optaget
på dagsordenen for så vidt angår integrationsdelen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
29. marts 2005
Internationalt kontor
2005/4050-648
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 14. april 2005
Dagsordenspunkt 15): Kommissionens program for de finansielle rammer (2007-
2013) vedrørende retlige og indre anliggender ..............................................................................................
Dagsordenspunkt 16): Rådskonklusioner om et varslingssystem ’Early Warning
System’ til udveksling af oplysninger om nationale tiltag på asyl- og
indvandringsområdet......................................................................................................................................
Dagsordenspunkt 17): Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i
Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale
Arbejdsorganisations konvention om søfarendes identitetsdokumenter (konvention
nr. 185), KOM (2004) 530 endelig ................................................................................................................
Dagsordenspunkt 18): Orientering om status vedrørende oprettelse af et europæisk
agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre
grænser ...........................................................................................................................................................
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0003.png
3
Dagsordenspunkt 15): Kommissionens program for de finansielle
rammer (2007-2013) vedrørende retlige og indre anliggender
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen vil præsentere sit forslag til program for de finansielle rammer 2007-2013
vedrørende retlige og indre anliggender. Kommissionens program forventes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det er ikke på nuværende tidspunkt, hvor
Kommissionens forslag til finansielt program ikke kendes, muligt at skønne over de
statsfinansielle konsekvenser heraf. Medlemslandene forventes ligesom Danmark overordnet
at støtte, at et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og indre anliggender gives
prioritet i forhold til de nye finansielle rammer for 2007-2013.
1. Indledning
De flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s
flerårige budgetlofter, inden for hvilke EU’s årlige budgetter skal vedtages
mellem Rådet og Europa-Parlamentet. De flerårige finansielle rammer
vedtages som et samlet oplæg med enstemmighed i Det Europæiske Råd
(DER), hvorefter oplægget forhandles med Europa-Parlamentet.
Kommissionen udsendte den 10. februar 2004 en meddelelse om politiske
udfordringer og budgetmæssige midler i en udvidet union for perioden 2007-
2013. Meddelelsen er siden fulgt op af en uddybende meddelelse i juli 2004
samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle
perspektiver. Forslag til konkrete finansielle programmer for blandt andet
området for retlige og indre anliggender forventes fremlagt af Kommissionen
i begyndelsen af april 2005, som forventes indeholdt i Kommissionens forslag
til finansielle rammer for ”borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed”.
Det luxembourgske formandskab arbejder for, at der kan opnås en politisk
aftale vedrørende de samlede finansielle rammer for 2007-2013 på DER den
16.-17. juni 2005. Den politiske aftale forventes alene at angive et overordnet
beløb for området ”borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed”, hvoraf
retlige og indre anliggender udgør en central del.
Kommissionens forslag til finansielt program vedrørende retlige og indre
anliggender vil skulle danne grundlag for drøftelserne i Rådet om allokering af
midler på de enkelte områder; frihed, sikkerhed og retfærdighed (det
nuværende område for retlige og indre anliggender) med henblik på at
gennemføre de af DER den 5. november 2004 vedtagne politiske
målsætninger for området.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0004.png
4
DER vedtog således den 5. november 2004 et nyt program på området for
retlige og indre anliggender, der fastlægger prioriteterne for de kommende
fem år (Haag-programmet). Dette program rækker ind i perioden for de nye
finansielle rammer for 2007-2013.
Det fremgår af Haag-programmet, at DER på sit møde uden at foregribe de
nye finansielle rammer noterede sig, at der skal tages behørigt hensyn til
programmets finansielle implikationer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 forventes
Kommissionen at præsentere sit forslag til finansielt program vedrørende
retlige og indre anliggender.
2. Indhold
Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag til nyt finansielt program
vedrørende retlige og indre anliggender, og indholdet heraf kendes derfor
ikke.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at et stærkere og mere effektivt samarbejde om retlige og
indre anliggender gives en høj prioritet i forhold til de nye finansielle rammer
for 2007-2013, hvilket også skal ses i sammenhæng med allerede vedtagne
målsætninger af DER (Haag-programmet).
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemslandenes foreløbige tilkendegivelser viser en klar prioritering af
frihed, sikkerhed og retfærdighed i forhold til de nye finansielle rammer for
2007-2013, idet medlemslandene dog afventer fastlæggelsen af en mere
konkret holdning, indtil Kommissionen har fremlagt sit forslag til program.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) og har været drøftet i Specialudvalget for
politimæssigt og retligt samarbejde den 29. marts 2005.
6. Europa-Parlamentet
De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem
Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet, herunder det samlede beløb
vedrørende området for retlige og indre anliggender. Der foreligger således
ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0005.png
5
7. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag om EU’s budget, kan det kun behandles på EU-
niveau. Kommissionens forslag forventes derfor at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag til program for de finansielle rammer (2007-2013)
vedrørende retlige og indre anliggender kendes endnu ikke. Det er derfor ikke
på nuværende tidspunkt muligt at skønne over de statsfinansielle
konsekvenser heraf.
Sagen skønnes hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Kommissionens forslag til et finansielt program for 2007-2013 for retlige og
indre anliggender har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg,
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Sagen vedrørende de overordnede finansielle rammer for 2007-2013 har
tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet for generelle anliggender den 31. januar 2005, rådsmødet for
økonomi- og finansministre den 17. februar 2005, rådsmødet for generelle
anliggender den 21. februar 2005 samt rådsmødet for generelle anliggender
den 16. marts 2005.
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg, Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Retsudvalg til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0006.png
6
Dagsordenspunkt 16): Rådskonklusioner om et varslingssystem ’Early
Warning System’ til udveksling af oplysninger om nationale tiltag på
asyl- og indvandringsområdet
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner, der opfordrer Kommissionen til at fremlægge et
forslag til etablering af et varslingssystem (’early warning system’) med det formål at
udveksle oplysninger om eksisterende og planlagte tiltag på asyl- og indvandringsområdet.
Udkast til rådskonklusioner om et varslingssystem ventes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Rådskonklusionerne skønnes ikke at få lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Andre lande forventes at forholde sig positivt til et
varslingssystem. Danmark er positiv overfor informationsudveksling, idet et varslingssystem
dog bør udformes på en smidig, enkel og ressourcebesparende måde.
1. Indledning
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005
foreslog Kommissionen og det luxembourgske EU-formandskab på
rådsmødet at drøfte ideen om oprettelse af et tidligt varslingssystem (’early
warning system’) på asyl- og indvandringsområdet.
På baggrund af medlemsstaternes positive reaktioner under denne drøftelse
ventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 fremlagt
udkast til rådskonklusioner, hvor Kommissionen opfordres til at fremlægge
et forslag til etablering af et sådant varslingssystem.
Rådskonklusionerne har ikke form af en retsakt, og de forventes efter deres
indhold ikke at have retlig bindende virkning. Konklusionerne vurderes
derfor ikke at være omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender.
2. Indhold
Udkast til rådskonklusioner foreligger endnu ikke, men forventes at angive
hvilke oplysninger, der skal udveksles som led i en varsling, herunder
oplysninger om nuværende og planlagt lovgivning samt aftaler med
tredjelande på asyl- og indvandringsområdet. Varslingssystemet ventes at
bestå af møder mellem medlemsstaternes repræsentanter samt af et
webbaseret informationsnet.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0007.png
7
Regeringen finder, at det er en fordel af at kende til andre landes tiltag på
asyl- og indvandringsområdet, og støtter mekanismer til
informationsudveksling på dette område. Regeringen støtter, at en sådan
mekanisme gøres så smidig, enkel og ressourcebesparende som muligt.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Andre lande forventes at forholde sig positivt til et varslingssystem på asyl-
og indvandringsområdet.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-parlamentet skal ikke høres om sagen.
Såfremt der på et senere tidspunkt fremlægges forslag til retsakt, skal Europa-
Parlamentet høres i sagen.
7. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for
nærværende sag.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
I forbindelse med senere fremsættelse af et konkret forslag til etablering af et
varslingssystem vil der blive taget stilling til eventuelle lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser.
Rådskonklusionerne skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg og Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0009.png
9
Dagsordenspunkt 17): Rådets beslutning om bemyndigelse af
medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at
ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om
søfarendes identitetsdokumenter (konvention nr. 185), KOM (2004) 530
endelig
Nyt notat.
Resumé:
Formålet med forslaget er at bemyndige medlemsstaterne til at ratificere ILO konvention
nr. 185 om sømænds identitetsdokumenter. Konventionen forbedrer systemet til
identifikation af søfarende. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget skønnes ikke at få lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser. Medlemsstaterne, herunder Danmark, støtter vedtagelsen af forslaget.
1. Indledning
Kommissionen fremsatte den 2. august 2004 forslag til Rådets beslutning om
bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse
at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention om
søfarendes identitetsdokumenter (ILO konvention nr. 185).
Forslaget til beslutning er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel
62, nr. 2), litra b), punkt i), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første
punktum, og stk. 3, første afsnit. Forslaget skal således vedtages med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Kommissionen
henviser som hjemmelsgrundlag til artikel 62, nr. 2), litra b), punkt i), idet
medlemsstaterne efter ratificering af ILO-konventionen i visse tilfælde vil
være forpligtet til at undtage personer omfattet af ILO-konventionen fra en
eventuel visumpligt, som følger af Visumforordningens liste over
visumpligtige tredjelandsstatsborgere.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 forventes
forslaget til beslutning vedtaget. Forslaget skal endvidere drøftes i Det
Blandede Udvalg med deltagelse af Norge og Island på ministerniveau.
2. Indhold
Formålet med forslaget er at bemyndige de medlemsstater, der er bundet af
Fællesskabets regler på visumområdet, til at ratificere ILO konvention nr.
185.
I henhold til EF-traktatens afsnit IV tilfalder kompetencen i visumspørgsmål
Fællesskabet, som har udøvet denne kompetence. Forslaget er således
fremsat for at respektere den i traktaten fastsatte kompetencefordeling ved at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0010.png
10
lade Rådet bemyndige medlemsstaterne, der er bundet af Fællesskabets regler
på visumområdet, til at ratificere konventionen i Fællesskabets interesse.
ILO konvention nr. 185 om søfarendes identitetsdokumenter blev vedtaget
den 19. juni 2003 på Den Internationale Arbejdsorganisations
Generalkonference. Formålet med konventionen er at forbedre systemet til
identifikation af søfarende.
For at nå dette mål indeholder konventionen - ud over regler om indførelse
af biometriske data i søfartsdokumenterne - visse krav til søfarendes
identitetsdokumenter, som skal være opfyldt i forbindelse med landgang,
indrejse, transit, transfer og repatriering, hvis de pågældende ikke skal være i
besiddelse af visum.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget til Rådets beslutning.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne støtter vedtagelsen af forslaget til Rådets beslutning.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er blevet hørt i sagen. Europa-Parlamentet har godkendt
forslaget.
7. Nærhedsprincippet
Kompetencen i visumspørgsmål er tillagt Fællesskabet, men Kommissionen
foreslår, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til at ratificere konventionen i
Fællesskabets interesse. Forslaget til beslutning kan derfor alene vedtages i
rådsregi og vurderes således at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af forslag til beslutning om bemyndigelse til ratificering af ILO
konvention nr. 185 har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0011.png
11
Der vil i forbindelse med en eventuel ratificering af konventionen blive taget
stilling til lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0012.png
12
Dagsordenspunkt 18): Orientering om status vedrørende oprettelse af
et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved
EU-medlemsstaternes ydre grænser
Nyt notat.
Resumé:
På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april forventes Kommissionen at
orientere om status for oprettelse af agenturet, herunder for så vidt angår agenturets
placering og udnævnelse af agenturets ledelse. Der forventes ingen drøftelse af punktet. De
øvrige medlemslande forventes at tage Kommissionens orientering til efterretning. Danmark
agter ligeledes at tage Kommissionens orientering til efterretning.
1. Indledning
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 26. oktober 2004 Rådets
forordning (EF) Nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for
forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre
grænser.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til
udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-
traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks
Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater.
Forordningen om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det
operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser udgør en
udbygning af Schengen-reglerne.
I overensstemmelse med aktuelt notat forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV.
Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-
traktaten, finder derfor anvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0013.png
13
Integrationspolitik til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 27. – 28. november 2003, vil Danmark snarest give Rådet
meddelelse om, at Danmark ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret.
På Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 forventes
Kommissionen at orientere om status for oprettelse af agenturet, herunder
for så vidt angår agenturets placering og udnævnelse af agenturets ledelse.
2. Indhold
Det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-
medlemsstaternes ydre grænser, der indleder sin virksomhed den 1. maj 2005,
vil skulle koordinere operative aspekter af samarbejdet mellem
medlemslandenes grænsekontrolmyndigheder.
Agenturet vil være fællesskabsfinansieret. Personalet forventes at blive
fastlagt til omkring 30 personer og vil skulle ledes af en direktør og en
vicedirektør.
Efter forordningens artikel 26 udnævnes den administrerende direktør af
agenturets bestyrelse, der er sammensat af medlemslandenes repræsentanter,
på grundlag af en liste med kandidater, som Kommissionen foreslår. Den
administrerende direktør udnævnes på grundlag af faglige kvalifikationer og
dokumenteret administrativ og ledelsesmæssig erfaring samt relevant erfaring
med forvaltning af de ydre grænser.
Kommissionen har tilkendegivet, at en liste med kandidater vil være klar i
slutningen af april måned 2005, hvorefter bestyrelsen vil kunne tage stilling til
spørgsmålet om udnævnelse af agenturets direktør og øvrige ledelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet en afgørelse om agenturets
placering.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager Kommissionens orientering til efterretning, herunder for så
vidt angår agenturets placering og udnævnelse af agenturets ledelse.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at andre lande vil tage Kommissionens orientering til
efterretning.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
154538_0014.png
14
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
7. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen, da der alene er tale om en
orientering fra Kommissionen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Statusorienteringen skønnes ikke at få lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Statusorienteringen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik er blevet orienteret om forordningen om oprettelse af et
europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-
medlemsstaternes ydre grænser forud for rådsmøderne (retlige og indre
anliggender) den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003, den 30. marts
2004, og den 29. – 30. april 2004.
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november
2003 blev forordningen forelagt Folketingets Europaudvalg til
forhandlingsoplæg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik til orientering.
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.