Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2652 - RIA Bilag 3
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 8. april 2005 –
rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 – vedlægges
Integrationsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 19.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155477_0002.png
2
NOT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
1. april 2
Internationalt ko
2005/4050
Bidrag til supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 14. april 2005
Dagsordenspunkt 19): Samarbejde med Libyen om bekæmpelse af
ulovlig indvandring
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes som en udløber af Kommissionens mission til Libyen, der fandt sted i
slutningen af 2004, at drøfte et fremtidigt samarbejde med Libyen om bekæmpelse af
ulovlig indvandring. De øvrige medlemslande forventes, ligesom Danmark, at forholde sig
positivt til et sådant samarbejde med Libyen, som iagttager internationale forpligtelser.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Sagen har ikke statsfinansielle
konsekvenser.
1. Indledning
På rådsmøder (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16. juni
2003 og den 11. oktober 2004 blev det besluttet at gennemføre en teknisk
mission til Libyen. Formålet med missionen var at få en bedre forståelse for
asyl- og migrationsrelaterede problemstillinger i Libyen samt at identificere
konkrete områder for et muligt samarbejde mellem Libyen og EU med
henblik på at forstærke Libyens mulighed for at bekæmpe ulovlig
indvandring.
I perioden fra den 28. november til den 5. december 2004 gennemførte
Kommissionen en sådan mission til Libyen. Kommissionen ventes snarest at
udgive en rapport om missionen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 ventes på
baggrund af den tekniske mission til Libyen en drøftelse af mulige
samarbejdsmuligheder mellem Libyen og EU.
2. Indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155477_0003.png
3
Kommissionens rapport om den tekniske mission til Libyen foreligger endnu
ikke, men forventes at indeholde forslag til konkrete samarbejdsmuligheder,
der kan etableres for at støtte Libyen i bekæmpelsen af ulovlig indvandring.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for et samarbejde med Libyen om at bekæmpe
ulovlig indvandring, som iagttager internationale forpligtelser, og som kan
medvirke til at hindre de menneskelige tragedier, der opstår som følge af
forsøg på ulovlig indvandring til Libyen og EU.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Andre lande forventes at forholde sig positivt til et muligt samarbejde med
Libyen. Det forventes, at især Middelhavslandene vil prioritere, at
samarbejdet kommer hurtigt i gang på grund af den store indvandring, der
finder sted via Libyen til disse lande.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
Institut for Menneskerettigheder har anført, at man ikke har haft mulighed
for at fremkomme med bemærkninger indenfor den fastsatte tidsramme.
6. Europa-Parlamentet
Europa-parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for
nærværende sag.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Drøftelsen af et samarbejde med Libyen har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
I forbindelse med senere fremsættelse af konkrete forslag til
samarbejdsmuligheder med Libyen vil der blive taget stilling til eventuelle
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
155477_0004.png
4
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Sagen forventes forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg
for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.