Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2653 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. april 2005 –
rådsmøde (Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning)) den
18. april 2005 – vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udviklings samlenotat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen
for så vidt angår forskningsdelen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i
Rådet (Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning))
den 18. april 2005
- Forskningsdelen
Pkt. 1: Konkurrenceevne og vækst: Opfølgning af Det Europæiske Råd
den 22.-23. marts 2005
s. 2
a) Lissabon-strategien
-
Udveksling af synspunkter samt arbejdsprogrammet
Pkt. 3:
Syvende forskningsrammeprogram
- Forelæggelse ved Kommissionen
-
Udveksling af synspunkter
ITER: De næste skridt
- Status over arbejdet og gennemførelse af tidsplan
Menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling:
Kvinder og videnskab, forskeres karrierer og mobilitet
SEK(2005) 370 og C(2005) 576 endelig
-
Udveksling af synspunkter
-
Vedtagelse af Rådets konklusioner
s. 7
Pkt. 4:
s. 18
Pkt. 5:
s. 20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Pkt. 1: Konkurrenceevne og vækst: Opfølgning af Det Europæiske Råd
den 22.-23. marts 2005
a) Lissabon-strategien
-
Udveksling af synspunkter samt arbejdsprogrammet
Resumé: Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) for så vidt angår
Lissabon-strategien, indeholder bl.a. emner af særlig interesse for
Konkurrenceevnerådet: Viden og innovation – drivkræfter for en holdbar vækst og
Et område, som er attraktivt at investere og arbejde i.
På forsknings- og udviklingsområdet er det stadig det overordnede mål at nå op
på et investeringsniveau på 3%. Syvende forskningsrammeprogram forventes at
tilføre ny dynamik til et europæisk forskningsrum, og der peges på vigtigheden af
at forbedre vilkårene for forskerne, herunder at det er vigtigt at oprette et
europæisk forskningsråd, der skal støtte avanceret forskning og grundforskning.
Det kommende fællesprogram for konkurrenceevne og innovation er nævnt som et
instrument til igangsættelse af innovationen og som instrument til finansiering af
innovative SMV’er.
EU bør fuldføre det indre marked og sikre bedre lovgivningsmæssige rammer for
virksomhederne, der omvendt bør udvikle deres sociale ansvar. Medlemslandene
opfordres til at sikre en korrekt og rettidig implementering af direktiverne for det
indre marked. Her nævnes bl.a. Servicedirektivet, REACH, statsstøtte, bedre
regulering og handelspolitik.
Endelig beskrives de nye retningslinjer for styring af Lissabon-strategien.
1.
Baggrund og indhold
Det forventes, at Rådet vil drøfte opfølgningen på DER’s konklusioner, for så
vidt angår de emner, der dækkes af konkurrenceevnerådet.
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde
22.-23. marts 2005, hvor midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien fandt sted.
Konklusionerne indeholder emner af særlig interesse for Konkurrenceevnerådet,
herunder øget satsning på viden (forskning, udvikling og uddannelse) og det indre
marked.
Af konklusionerne fremgår det, at selv om der er sket fremskridt i gennemførelsen af
Lissabon-strategien, er det nødvendigt, at der sættes ny gang i strategien. Inden for
rammerne af miljømæssig bæredygtighed og social samhørighed øges fokus under
titlen ”Partnerskab for vækst og beskæftigelse” på vækst og beskæftigelse. Således
bør EU skabe et nyt grundlag for konkurrenceevnen ved først og fremmest at satse på
viden, innovation og udnyttelse af den menneskelige kapital. EU må i endnu højere
grad mobilisere alle egnede nationale og fælles virkemidler.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0004.png
4
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER), for så vidt angår Lissabon-
strategien, indeholder tre afsnit, der definerer de væsentligste områder i den
reviderede strategi:
1) Viden og innovation – drivkræfter for en holdbar vækst
2) Et område, som er attraktivt at investere i og arbejde i.
3) Vækst og beskæftigelse til fordel for social samhørighed.
Derudover er der et afsnit om reform af styringen af strategien. Den såkaldte
governancereform indebærer bl.a., at foruden regeringerne bør alle andre berørte
aktører – parlamenter, regionale og lokale instanser, arbejdsmarkedets parter,
civilsamfundet – inddrages mere i arbejdet og dermed øge ejerskabsfølelsen. Såvel
medlemsstaterne som Kommissionen forpligtes til at udarbejde 3-årige
reformprogrammer.
Parallelt hermed bør de finansielle overslag for perioden 2007-2013 sikre EU
passende midler til at gennemføre sine politikker.
I det følgende gennemgås alene afsnit 1) Viden og innovation – drivkrafter
for en holdbar vækst og afsnit 2) Et område, som er attraktivt at investere og
arbejde i.
Viden og innovation – drivkræfter for en holdbar vækst
Det fremgår, at et europæisk vidensrum skal give virksomhederne mulighed for at
opbygge nye konkurrencefaktorer, give forbrugerne mulighed for at få adgang til nye
varer og tjenesteydelser samt give arbejdstagerne mulighed for at erhverve nye
kompetencer.
På forsknings- og udviklingsområdet er det overordnede mål stadig at nå op på et
investeringsniveau på 3% med en passende fordeling mellem private og offentlige
investeringer.
Syvende rammeprogram for forskning og udvikling kommer til at tilføre et europæisk
forskningsrum ny dynamik til fordel for alle medlemsstater. Programmet bør virke
som løftestang for de nationale forskningsbudgetter. Europa bør gøres mere attraktivt
for forskerne gennem en reel forbedring af vilkårene for deres mobilitet og
virksomhed som forskere. Det vil i den forbindelse være vigtigt at oprette et
europæisk forskningsråd, der skal støtte avanceret forskning og grundforskning.
Arbejdet med det europæiske rumprogram vil give mulighed for at udnytte
innovationsevnen og det store potentiale i denne sektor.
DER nævner det kommende fællesskabsprogram for konkurrenceevne og
innovation som et instrument til at sætte kraftigt skub i innovationen i hele
Den Europæiske Union ved at indføre en ny mekanisme til finansiering af
innovative SMV’er mv.
Konklusionerne indeholder yderligere et afsnit om en aktiv industripolitik,
der skal støttes af opbygning af teknologiske initiativer baseret på offentlig-
private partnerskaber og teknologiske platforme, dvs. samarbejder mellem
relevante private og offentlige aktører om udviklingen af konkurrenceevnen i
særlige brancher.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0005.png
5
Et område, som det er attraktivt at investere i og arbejde i
Overordnet konkluderer DER, at EU bør fuldføre det indre marked og sikre
bedre lovgivningsmæssige rammer for virksomhederne, der omvendt bør
udvikle deres sociale ansvar. I konklusionerne opfordrer DER desuden
medlemslandene til at sætte alt ind på at sikre en korrekt og rettidig
implementering af direktiverne for det indre marked. Herefter nævnes en
række emner specifikt, hvoraf de væsentligste fremgår nedenfor.
Servicedirektivet
Det indre marked for tjenesteydelser skal være fuldt funktionsdygtigt,
samtidig med at den europæiske sociale model bibeholdes. I forbindelse med
udarbejdelsen af servicedirektivet ønsker DER, at der skabes en bred
konsensus, der opfylder de to målsætninger. DER finder, at direktivforslaget
i sin nuværende form ikke lever helt op til målsætningerne.
REACH
Enhver aftale om REACH skal forene ønsket om at beskytte miljøet og
sundheden med at fremme den europæiske industris konkurrenceevne.
Statsstøtte
DER opfordrer medlemslandene til at nedbringe det generelle niveau for
statsstøtte samt at omlægge statsstøtten til horisontale mål som forskning og
innovation.
Bedre regulering
DER lægger stor vægt på bedre lovgivningsmæssige rammer og opfordrer
Kommissionen og Rådet til at undersøge en fælles metode for måling af de
administrative byrder med det formål at nå til enighed inden udgangen af
2005. Samtidig opfordrer DER Kommissionen til at udvikle sit
konsekvensanalysesystem og at arbejde sammen med Rådet for at sikre
hurtigere fremskridt.
Infrastruktur
Som led i vækstinitiativet og quick start-programmerne understreger Det
Europæiske Råd vigtigheden af at gennemføre de prioriterede projekter
inden for transport- og energinet og opfordrer EU og medlemsstaterne til at
fortsætte deres investeringsindsats og tilskynde til offentlig-private
partnerskaber.
Handelspolitik
DER anerkender vigtigheden af at få en ambitiøs og afbalanceret aftale i
stand under Doha-runden. Bilaterale og regionale frihandelsaftaler bør
ledsages med en indsats for at sikre håndhævelse af bl.a. intellektuelle
ejendomsrettigheder.
2.
Europa-Parlamentets udtalelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Dagsordenspunktet er ikke i sig selv omfattet af gældende dansk ret.
5.
Høring
Sagen behandles i EF-Specialudvalget for forskning.
6.
Andre landes holdninger
Der ventes på mødet en udveksling af synspunkter.
7.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side er der generelt stor tilfredshed med konklusionerne vedr.
Lissabon-strategien. De danske prioriteter for midtvejsevalueringen er alle
godt repræsenteret i DER-konklusionerne, herunder øget fokusering på
vækst og beskæftigelse inden for rammerne af miljømæssig bæredygtighed og
social samhørighed, etablering af et indre marked for viden, bedre udnyttelse
af synergier mellem strategiens dimensioner, opdatering og gennemførelse af
det indre marked, en grundlæggende forenkling og effektivisering af
governancestrukturerne samt bedre regulering.
De danske prioriteter fremgår af regeringens non-paper af september 2004
samt regeringens initiativ om bedre regulering og lettelse af administrative
byrder.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Lissabon-strategien har i sig selv ingen statsfinansielle eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det Europæiske Råds konklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
For så vidt angår midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, kan der
afhængigt af, hvilke elementer der konkret kommer til at indgå i den reviderede
Lissabon-strategi, senere vise sig at være konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet og/eller beskyttelsesniveauet. Det bemærkes i
den forbindelse, at formålet med Lissabon-strategien er økonomisk vækst,
højere beskæftigelse samt social samhørighed og miljømæssig bæredygtighed,
hvorfor gennemførelsen af strategien som sådan forventes at have positive
konsekvenser for såvel samfundsøkonomien som miljøet og
beskyttelseniveauet. Ifølge Kommissionen vil en gennemførelse af dens forslag
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
medføre en årlig økonomisk vækst i EU på op til 3% og skabelsen af 6 mio. nye
jobs inden 2010.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er hvert år blevet orienteret om det pågældende
års behandling af Lissabon-strategien i Konkurrenceevnerådet forud for
forårstopmødet det pågældende år. Udvalget er løbende blevet orienteret om
Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med møder i Det
Europæiske Råd og en lang række rådsmøder. Udvalget er senest orienteret
forud for Konkurrenceevnerådets møde den 7. marts 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Pkt. 3: Syvende forskningsrammeprogram
(Nedenstående tekst er baseret på et foreløbigt udkast)
-
-
Forelæggelse ved Kommissionen
Udveksling af synspunkter
Resumé: Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets
forskningssamarbejde for det syvende rammeprogram for forskning dækker perioden
2007-2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er at videreføre
og styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om realiseringen af det
europæiske forskningsrum samt at medvirke til at realisere målsætningen om fuldt ud
at udvikle videnøkonomien og vidensamfundet i Europa. Rammeprogrammet foreslås
opbygget over en struktur bestående af fire overordnede komponenter:
”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter”. Det tematiske
forskningssamarbejde er placeret under overskriften ”Samarbejde”. Forslaget om
etableringen af et europæisk forskningsråd, der skal støtte forskerinitieret
grundforskning, er placeret under overskriften ”Idéer” . Under overskriften
”Mennesker” er samlet rammeprogrammets aktiviteter til styrkelse af de
menneskelige ressourcer i forskning, de såkaldte ”Marie Curie” aktioner. Under
overskriften ”Kapaciteter” er samlet rammeprogrammets aktioner for at optimere
den europæiske forskningsinfrastruktur og styrke innovationskapaciteten i europæiske
små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Det omfatter derudover styrkelse af
forskningspotentialet i de europæiske regioner, dannelse af forskerdrevne klynger og
fremme af forskningspotentialet i tilbagestående regioner. Hertil kommer forståelse
for videnskaben i samfundet, sammenhængende udvikling af nationale
forskningspolitikker og særlige aktioner rettet mod det internationale
forskningssamarbejde.
Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område omfatter alle
aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde,
formidling og nyttiggørelse samt uddannelse. Dette omfatter behandling og opbevaring af
nukleart affald fra fission, energi på grundlag af fusionsforskning samt sikkerhed ved
nukleare anlæg.
1.
Baggrund
Kommissionen fremlægger den 6. april 2005 forslag til rammeprogram for forskning
og teknologisk udvikling 2007-2013 (EF- og Euratom) for Europa-Parlamentet og
Rådet med henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.
Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske
forskningsrum og udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.
Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om
indholdet af det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen
sine tanker om indretningen af det fremtidige forskningssamarbejde i sin
meddelelse af 16. juni 2004 (KOM(2004) 353). I meddelelsen blev det
fremtidige forskningssamarbejde foreslået bygget op omkring seks hovedmål:
oprettelsen af europæiske ekspertisepoler, iværksættelse af europæiske
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0009.png
9
teknologiinitiativer, fremme af kreativitet inden for grundforskning,
tiltrækning af de bedste forskere, opbygning af forskningsinfrastruktur af
europæisk interesse og øget samordning af nationale forskningsprogrammer.
Siden meddelelsen af 16. juni 2004 har Kommissionen i lyset af de
anbefalinger den har modtaget i forbindelse med høringen foretaget en række
ændringer i forslaget til opbygningen af rammeprogrammet. Oprettelsen af
europæiske ekspertisepoler, iværksættelsen af europæiske teknologiinitiativer
samt øget samordning af nationale forskningsprogrammer tænkes fremmet
via det tematiske forskningssamarbejde under overskriften ”Samarbejde”.
Fremme af kreativitet inden for grundforskningen svarer til overskriften
”Idéer”. Tiltrækning af de bedste forskere vil blive fremmet under
overskriften ”Mennesker”. Opbygning af forskningsinfrastruktur af
europæisk interesse er et delelement i ”Kapaciteter”.
Forslaget indebærer en videreførsel af aktiviteterne, der gennemføres under
sjette rammeprogram, der udløber med udgangen af 2006.
2.
Forslagets indhold
EF-rammeprogrammet
Kommissionen foreslår, at beslutningen om
syvende
rammeprogram tager
udgangspunkt i seks artikler.
I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram fra 1. januar 2007 til 31. december 2013
svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden
2007-2013.
I artikel 2 beskrives rammeprogrammets formål og indhold, herunder at det er
opbygget over en simpel struktur bestående af fire overordnede komponenter: I.
Samarbejde. II. Idéer, III. Mennesker og IV. Kapaciteter.
I artikel 3 foreslås et samlet budget på 73.279 mio. Eur. svarende til en fordobling af
midlerne i forhold til
sjette
rammeprogram. Fordelingen af midlerne er anført i bilag
II. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse fremgår af bilag III.
I artikel 4 foreslås, at alle aktiviteter i rammeprogrammet skal være i
overensstemmelse med grundlæggende etiske principper.
Ifølge artikel 5 anføres det bl.a., at Kommissionen senest i 2010 med bistand fra
eksterne eksperter skal gennemføre en midtvejsevaluering af både rammeprogrammet
og særprogrammerne. Desuden skal der senest to år efter rammeprogrammets
afslutning foretages en analyse af uafhængige eksperter af rationalet,
implementeringen og resultaterne af det forrige sjette rammeprogram.
Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af dens bemærkninger, til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Ifølge artikel 6 udløber beslutningen den 31. december 2013.
I. Samarbejde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Den første komponent rummer det tværnationale forskningssamarbejde inden for
følgende 9 prioriterede temaer:
1.
Sundhed,
der har til formål at forbedre de europæiske borgeres sundhed og
øge den europæiske sundhedsindustris konkurrenceevne samt fokusere på
globale sundhedsproblemer.
2.
Fødevarer, landbrug og bioteknologi,
der har til formål at skabe en
europæiske videnbaseret ”bio-økonomi”.
3.
Informations- og kommunikationsteknologi,
med det formål at gøre Europa
i stand til at håndtere og forme den fremtidige udvikling inden for
informations- og kommunikationsteknologi.
4.
Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og nye
produktionsteknologier,
med det formål at sikre transformationen af den
europæiske industri fra ressourceintensiv til videnintensiv ved at fremme
udviklingen af ny viden med nye anvendelsesmuligheder på tværs af
teknologier og discipliner.
5.
Energi,
med det formål at ændre det nuværende energisystem baseret på
fossile brændstoffer til et mere hensigtsmæssigt system baseret på en bredere
vifte af energiressourcer.
6.
Miljø og klimaforandringer,
med det formål at fremme vores viden om
sammenhængen mellem biosfæren, økosystemer og menneskelig aktivitet
samt at udvikle nye teknologier og værktøjer til at fremme en bæredygtig
udvikling.
7.
Transport,
med det formål at udvikle et forbedret, integreret, grønnere og
(smartere) pan-europæisk transportsystem baseret på teknologiske fremskridt.
8.
Socioøkonomisk forskning og humanistisk forskning,
med det formål at
skabe en dybdegående fælles forståelse for komplekse og fælles
socioøkonomiske udfordringer for Europa.
9.
Rum- og sikkerhedsforskning,
med det formål at støtte et
rumforskningsprogram der kan støtte udviklingen af anvendelsesmuligheder
som f.eks. GMES (Global Monitoring of Environment and Security) og
satellitkommunikation samt at udvikle teknologier der er nødvendige for at
sikre befolkningens sikkerhed.
I forhold til det nuværende sjette rammeprogram er der foretaget en række ændringer i
tematiseringen. Det nuværende samfundsvidenskabelige og humanistiske tema 7
”Borgere og styrerformere i et videnbaseret samfund” er bredt ud til ”Socioøkonomisk
forskning og humanistisk forskning”. Desuden er det tidligere ”Luftfart og rumfart”
blevet erstattet af ”Rum- og sikkerhedsforskning”.
Inden for det tværnationale tematiske forskningssamarbejde vil der også være støtte til
initiativer rettet mod skabelsen af dialog om videnskabelige emner og
forskningsresultater med den brede befolkning uden for forskningsmiljøet,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
forskningskommunikation og undervisning. Desuden vil etiske principper og
ligestillingsspørgsmål blive taget op under denne overskrift.
Forskningssamarbejdet inden for de tematiske områder vil blive implementeret
igennem fire former for samarbejde:
1.
2.
3.
4.
Tværnationalt forskningssamarbejde
Fælles teknologiinitiativer (Joint Technology Initiatives)
Koordination af nationale forskningsprogrammer
Internationalt samarbejde
Som under det sjette rammeprogram vil det tværnationale forskningssamarbejde
udgøre hovedparten af den EU-finansierede forskning. Samarbejdet gennemføres af
konsortier med deltagelse fra landende på grundlag af nærmere fastlagte instrumenter.
Fælles teknologiinitiativer (JTI) vil med udgangspunkt i traktatens artikel 171 blive
oprettet inden for områder, der er vitale for EU’s fremtidige økonomiske vækst og
velfærd, og hvor der på baggrund af forudgående teknologiplatforme er defineret en
langsigtet forskningsdagsorden. Finansieringen af disse fællesforetagender vil bestå af
midler fra rammeprogrammet, offentlige og private nationale midler og Den
Europæiske Investeringsbank.
Koordinationen af nationale forskningsprogrammer vil blive fremmet ad to veje:
1. Udvikling og styrkelse af ERA-NET-instrumentet, herunder støtte fra EU til
fælles projektindkaldelser i forbindelse med samarbejde inden for nationale
forskningsprogrammer mellem flere medlemslande, ERA-NET PLUS
2. EU’s deltagelse i forskningsprogrammer iværksat i fællesskab blandt flere
medlemslande med udgangspunkt i traktatens artikel 169.
Kommissionen foreslår, at rammeprogrammets tematiske områder åbnes for
deltagelse af forskere og forskningsinstitutioner fra alle tredjelande. Derudover
foreslår Kommissionen særlige fokuserede samarbejdsaktiviteter rettet mod lande
eller grupper af lande med særlig interesse for samarbejde inden for visse områder.
II. Idéer
Under overskriften idéer foreslås etableringen af et europæisk forskningsråd, der skal
fremme dynamikken, kreativiteten og excellencen i den europæiske grundforskning.
Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle
forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium vil være excellence. Et
europæisk forskningsråd foreslås etableret som et selvstændigt agentur, der vil være
ansvarlig over for Kommissionen, Rådet og Parlamentet.
III. Mennesker
Kommissionen vil styrke kvaliteten og kvantiteten af de menneskelige ressourcer
inden for forskning og teknologi i Europa. Kommissionen foreslår en række
”Marie Curie” aktioner rettet mod forskere på alle stadier af deres karriere, fra den
tidlige forskeruddannelse til livslang læring og karriereudvikling.
”Marie Curie” aktionerne kategoriseres inden for fem overskrifter:
1. Tidlig forskeruddannelse
2. Livslang læring og karriereudvikling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
3. Industri-videnskab partnerskaber
4. Internationalisering - udveksling af forskere med tredjelande
5. Særlige aktiviteter rettet mod fjernelse af barrierer for forskermobilitet og
fremme af karrieremuligheder for forskere i Europa
IV. Kapaciteter
Infrastruktur
Kommissionen vil støtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur af
fælleseuropæisk interesse, der er nødvendig for at sikre, at den europæiske forskning
forbliver i front. Der planlægges aktiviteter, der kan forbedre eksisterende
forskningsinfrastruktur. Der skal gives bedre muligheder for transnational adgang til
nationale faciliteter samt bedre integration af eksisterende strukturer til fælles fordel.
Endelig gives støtte til europæisk forsknings e-infrastruktur i form af højkapacitets
kommunikationsinfrastruktur. Der skal endvidere gives støtte til etablering af ny
infrastruktur på grundlag af artikel 171. Grundlaget herfor vil bl.a. være
gennemførelse af designstudier på relevante områder.
SMV’er
Rammeprogrammet skal medvirke til at styrke innovationskapaciteten i de europæiske
SMV’er gennem støtte til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af
resultater. Der foreslås særlig forskningsstøtte til SMV’er og SMV-organisationer.
Støtten kan gives til løsning af fælles eller komplementære tekniske problemer. Støtte
til SMV-organisationer gives til udvikling af teknologiske løsninger på fælles
problemer for et stort antal SMV’er inden for specifikke sektorer.
Videnregioner
Det foreslås at styrke forskningspotentialet i Europas regioner især gennem støtte til
udvikling af tværnationale regionale forskningsdrevne klynger bestående af
universiteter, virksomheder og regionale myndigheder.
Forskningspotentiale
Med henblik på at stimulere til udnyttelse af forskningspotentialet i den udvidede
union gennemføres særlige aktioner, der kan styrke forskningskapaciteten i mere
tilbagestående regioner, så disse succesfuldt kan deltage i det europæisk
forskningssamarbejde. Der planlægges aktiviteter som udveksling af forskere,
udvikling af forskningsfaciliteter, organisering af konferencer og workshops med
henblik på udveksling af viden samt etablering af evalueringsfaciliteter, der kan
tilbyde forskningsinstitutionerne en uafhængig evaluering.
Videnskaben i samfundet
Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund med en
harmonisk integration mellem videnskab og teknologi og tilhørende
forskningspolitikker og det europæiske samfund opmuntres på europæisk niveau til
refleksion og debat om videnskab og teknologi i relation til samfund og kultur.
En sammenhængende forskningspolitik
Målet er at øge effektiviteten i det europæiske forskningssystem og forbedre
forskningens rammebetingelser. Det forudsætter, at der skabes bedre sammenhæng
mellem nationale og europæiske forskningspolitikker. Der planlægges aktiviteter som
monitorering og analyser af forskningsrelaterede offentlige politikker og industrielle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
strategier for at understøtte politikudviklingen, koordination af forskellige
forskningspolitikker, herunder samarbejde mellem flere lande.
Specifikke aktiviteter inden for internationalt samarbejde
Udover det tematiske samarbejde med tredjelande vil der blive igangsat horisontale
aktiviteter med henblik på at styrke det videnskabelige og teknologiske partnerskab
mellem EU og tredjelande samt at hjælpe udviklingslandene med at styrke deres
forskningskapacitet.
Det Fælles Forskningscenter (FFC) – ikke nukleare aktiviteter
FFC har til opgave at levere videnskabelig og teknisk støtte til unionens
politikforberedelse, hvilket skal sikre stabile leverancer til støtte for implementeringen
af eksisterende politiker samt tilpasning til nye politikkrav.
FFC’s aktiviteter gennemføres inden for følgende temaer:
-
Fremgang i et videnintensivt samfund,
hvilket bl.a. omfatter
udvikling og brug af økonometriske og statistiske værkstøjer til
opfølgning af bl.a. Lissabon-strategien
Solidaritet og ansvarlighed i ressourceanvendelsen,
hvilket bl.a.
omfatter udvikling af et videncenter om bæredygtigt landbrug,
udvikling af effektiv rådgivningsproces mht. den fælles
fiskeripolitik og tilvejebringelsen af harmoniserede europæiske
geo-reference data.
Sikkerhed og frihed,
hvilket bl.a. omfatter udvikling af aktiviteter
inden for sikring af frihed og bekæmpelse af kriminalitet,
etablering af et integreret miljø- og sundhedsinformationssystem til
identifikation af overvågning af sammenhæng mellem sundhed og
miljø samt støtte til unionens beredskab mod naturkatastrofer og
teknologiske katastrofer
Europa som en partner i verden,
hvilket bl.a. omfatter styrket
støtte til udvikling af EU’s udenrigspolitik og integration af de nye
medlemslande og kandidatlande i FFC’s aktiviteter.
-
-
-
Finansieringsinstrumenter
Aktiviteterne under syvende rammeprogram vil blive finansieret via en række
finansieringsinstrumenter. Disse instrumenter vil blive anvendt alene eller i
kombination. Det vil fremgå af de enkelte særprogrammer, arbejdsprogrammer og
projektindkaldelser dels hvilke finansieringsinstrumenter der vil blive brugt til at
implementere de forskellige typer af aktioner dels hvilke kategorier af deltagere og
aktiviteter der er tale om.
Følgende finansieringsinstrumenter vil blive anvendt i forbindelse med
projektindkaldelser:
-
Samarbejdsprojekter,
støtte til projekter, der gennemføres af et
konsortium med deltagere fra forskellige lande, der har til formål at
udvikle ny viden, ny teknologi, produkter eller fælles
forskningsressourcer. Størrelse, omfang og intern organisering af
konsortierne kan variere fra forskningsområde til
forskningsområde og fra emne til emne.
-
Ekspertisenetværk,
støtte til fælles forskningsprogrammer, der
implementeres af en række forskningsinstitutioner med henblik på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
at integrere deres aktiviteter inden for et givent område, som
gennemføres via et langsigtet forskningssamarbejde.
-
Individuelle projekter,
hovedsagelig finansiering fra det
europæiske forskningsråd til støtte af forskerinitierede projekter
udført af individuelle forskerteams.
-
Koordination/støtte aktioner,
støtte til aktiviteter, der har til
hensigt at koordinere eller støtte forskning (netværk, udveksling,
studier, konferencer, etc.).
-
Forskningsprojekter for tredjeparter (SMV’er),
støtte til
forskningsprojekter udført af universiteter eller
forskningsinstitutioner for tredjeparter, hovedsagelig SMV’er eller
sammenslutninger af SMV’er.
-
Legater,
støtte til individuelle forskere, hovedsagelig i forbindelse
med
Marie Curie aktioner.
Følgende instrumenter vil blive anvendt med henblik på at støtte aktioner, som er
igangsat med udgangspunkt i beslutninger i Rådet og Europa-Parlamentet, på
baggrund af forslag fra Kommissionen om Fællesskabets støtte til multifinansierede
initiativer i stor skala:
-
Støtte fra Fællesskabet til den fælles implementering af
veldefinerede nationale forskningsprogrammer på baggrund af
traktatens artikel 169.
Den fælles implementering vil kræve
etablering eller eksistens af en specifik implementeringsstruktur.
Fællesskabets støtte vil afhænge af en finansieringsplan baseret på
nationale tilsagn.
Støtte fra Fællesskabet til implementeringen af fælles
teknologiinitiativer med henblik på realisering af
målsætninger, der ikke kan opnås ved projektindkaldelser på
baggrund af traktatens artikel 171.
Støtten vil kunne have form af forskellige instrumenter: støtte fra
rammeprogrammet, lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller
støtte til risikovillig kapital. Fællesskabets støtte vil være afhængig
af en finansieringsplan baseret på et formelt tilsagn fra alle
involverede parter.
Støtte fra Fællesskabet til udvikling af nye infrastrukturer af
fælles europæisk interesse på baggrund af traktatens artikel
171.
Fællesskabets støtte vil være afhængig af en finansieringsplan
baseret på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.
-
-
De finansielle instrumenter vil blive implementeret i overensstemmelse med
traktatens artikel 167, reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling såvel som
internationale regler på området.
Udover de ovennævnte instrumenter vil Fællesskabet forbedre adgangen til lån fra
Den Europæiske Investeringsbank ved at stille den nødvendige sikkerhed til rådighed
for banken gennem etableringen af en risikodelingsfacilitet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0015.png
15
Når et projekt har modtaget den maksimale støtte fra Fællesskabet, kan der gives
ekstra midler til en deltager i projektet fra en region, der har mulighed for at modtage
støtte fra Strukturfondene.
Euratom-rammeprogrammet
Denne del af rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende forskning,
teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt
uddannelse. Aktiviteterne er opdelt på fusion, fission og strålingsbeskyttelse samt Det
Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter.
Kommissionen foreslår, at beslutningen om et flerårigt rammeprogram for nuklear
forsknings- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i seks artikler.
I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram for perioden 1. januar 2007 til 31.
december 2011. Aktiviteter igangsat under Euratom-programmet skal koordineres
med aktiviteterne under det syvende forskningsrammeprogram. Derfor vil dette
program, med mindre der opstår uforudsete omstændigheder, blive forlænget for
perioden 2012-2013.
I artikel 2 nævnes formål og forskningsaktiviteter.
I artikel 3 foreslås et budget for perioden 2007-2011 på 2.905 mio. EUR. Der forudses
et beløb på 1.792 mio EUR for perioden 2012-2013. Fordelingen er anført i bilag II.
Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse er anført i bilag III.
Ifølge artikel 4 skal alle aktiviteter udført under Euratom-programmet overholde
fundamentale etiske principper.
Kommissionen skal ifølge artikel 5 senest i 2010 med bistand fra eksterne eksperter
gennemføre en midtvejsevaluering af rammeprogrammet og dets særprogrammer.
Desuden skal Kommissionen efter rammeprogrammets afslutning gennemføre en
ekstern evaluering ved hjælp af uafhængige eksperter om programmets rationale,
gennemførelse og resultater.
Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af dens bemærkninger, til
Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Ifølge artikel 6 udløber beslutningen den 31. december 2011.
Fusionsenergiforskning
Formålet med samarbejdet om fusionsenergiforskning er at udvikle videngrundlaget
inden for fusionsenergi og realisere ITER (Internationale Thermonuclear
Experimental Reactor) som vigtige skridt hen imod skabelsen af prototypereaktorer.
Forskningsindsatsen vil omfatte:
Realiseringen af ITER
Forskning og udvikling til styringen af ITER
Teknologiske aktiviteter med henblik på etablering af en fusionsenergi
forsøgsstation (DEMO)
Forskning og udvikling rettet mod det lange sigt.
Menneskelige ressourcer, uddannelse og træning
Infrastruktur.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16
Nuklear fission og strålingsbeskyttelse
Formålet med samarbejdet er at skabe en videnskabelig og teknologisk basis for
sikker håndtering af radioaktivt affald, fremme sikker og mere ressourceeffektiv og
konkurrencedygtig udnyttelse af nuklearenergi og sikre et robust og socialt
acceptabelt system for beskyttelse af mennesker og miljø mod effekterne af ioniseret
stråling. Forskningsindsatsen vil omfatte:
Håndtering af radioaktivt affald
Reaktorsystemer
Strålingsbeskyttelse
Infrastruktur
Menneskelige ressourcer og træning.
Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter
Formålet med Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter er at stille
videnskabelig og teknisk støtte til rådighed for politikudvikling på det nukleare
område samtidig med at sikre stabilitet i støtten til implementeringen af eksisterende
politikker og tilpasning til ændring i den politiske efterspørgsel.
Forskningsaktiviteterne vil omfatte:
Håndtering af radioaktivt affald og miljøpåvirkning
Nuklear sikkerhed og tryghed.
Instrumenter
Instrumenter inden for fusionsenergiforskning
På grund af fusionsenergiforskningens særlige karakter kræver implementeringen af
aktiviteterne på dette område særlige foranstaltninger baseret på procedurer beskrevet
under:
Associationskontrakter mellem Kommissionen, medlemslandene eller fuldt
associerede tredjelande ellen enheder inden for medlemslandene eller fuldt
associerede tredjelande
Den europæiske fusionsudviklingsaftale (EFDA)
Det fælles europæiske foretagende for ITER
Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande inden for
fusionsenergiforskning, især ITER-aftalen
Andre multinationale aftaler indgået mellem Fællesskabet og associerede
organisationer, især aftalen om udveksling af medarbejdere
Omkostningsdelingsaktioner med henblik på at fremme
fusionsenergiforskning med enheder i medlemslandene og lande associeret
med Euratom rammeprogrammet.
Udover de ovennævnte instrumenter vil der kunne blive igangsat følgende andre
aktiviteter: udvikling af menneskelige ressourcer, legater, integrerede infrastruktur
initiativer og specifikke støtteaktioner.
Instrumenter på andre områder
På andre områder end fusionsenergiforskning vil de samme instrumenter som under
det syvende rammeprogram for forskning finde anvendelse.
3.
Andre landes holdninger
Da forslaget først offentliggøres den 6. april, foreligger der ikke oplysninger om ande
landes holdninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0017.png
17
4.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
5.
Høring i Danmark
Forslaget vil når det foreligger blive sendt i bred høring. Med henblik på
præsentationen og udveksling af synspunkter i Rådet den 18. april behandles forslaget
i EF-specialudvalget for forskning.
6.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side vil man på Rådsmødet den 18. april tage generelt positivt imod
Kommissionens forslag, herunder den foreslåede fordobling af EU’s midler til
rammeprogrammet og de foreslåede tematiske emner.
7.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle
forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7.
rammeprogram er en integreret del af.
Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det
nukleare energiprogram bliver på 6.295 mio. € i 2007 stigende til 16.198 mio. € i
2013, jf. tabel 1
Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro
2007
6.295
2008
7.893
2009
9.430
2010
11.064
2011
12.722
2012
14.414
2013
16.198
Total 2007-2013
77.968
8.
Nærhed og proportionalitet
Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud respekterer
subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten.
Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU’s og
medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem
medlemslandene.
9.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Pkt. 4: ITER: De næste skridt
-
Status over arbejdet og gemmeførelse af tidsplanen
1. Baggrund og indhold
Frembringelse af energi på grundlag af fusionsteknologi har været forberedt
gennem længere tid. Næste skridt forudsætter at der etableres et nyt
forsøgsanlæg. Dette forsøgsanlæg har fået betegnelsen International
Thermonuclear Experimental Reactor (ITER).
På mødet den 26. november 2003 besluttede Rådet (Konkurrenceevne) at tilbyde en
europæisk placering af ITER-anlægget i Cadarache i Sydfrankrig suppleret med en
afdeling i det nordøstlige Spanien.
På et ministermøde mellem de seks ITER-partnere, EU, Japan, Rusland, USA, Sydkorea
og Kina, (Kommissionen repræsenterer EU) i Washington den 20. december 2003
kunne der ikke opnås enighed om placeringssted for ITER. En placering i Japan støttes
af USA og Sydkorea, hvorimod en placering i Frankrig støttes af Rusland og Kina.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. maj og det uformelle Rådsmøde den 14. juni
2004 redegjorde Kommissionen for forhandlingssituationen. På ministermødet mellem
ITER-partnerne i Wien den 18. juni 2004 kom man ikke længere i forhandlingerne om
placeringsspørgsmålet.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 24. september 2004 drøftedes ITER igen. Rådet
besluttede, at EU skulle fortsætte tidligere aftalte bestræbelser på en global løsning og
med en placering af den fælles forskningsfacilitet i Frankrig.
På Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 behandledes en
anmodning fra Kommissionen om en modifikation af det forhandlingsdirektiv, som
Rådet gav Kommissionen den 16. november 2000 (som ændret i 2002 og 2003).
Rådet godkendte det præciserede forhandlingsmandat, som indebærer, at EU vil arbejde
for en placering af ITER i Europa og den bredest mulige internationale deltagelse,
herunder en løsning, som indebærer, at Japan i højere grad integreres i den europæiske
løsning. Om nødvendigt kan der indgås aftale med et færre antal internationale partnere.
På Frankrigs foranledning blev ITER sat på dagsordenen for Rådsmødet den 7. marts
2005 som et informationspunkt. Det blev her oplyst, at man stadig arbejder for 6-parters
løsningen, men nu også seriøst med den reducerede partnerskabsmodel, hvor ITER
opføres i Frankrig med deltagelse af Kina og Rusland, men med en åben dør for
deltagelse af yderligere parter.
I det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 22. - 23. marts 2005 insisteres på
nødvendigheden af at påbegynde opførelse af ITER på den europæiske lokalitet inden
udgangen af 2005, og DERopfordrer Kommissionen til at gøre alt for at nå dette mål,
især for at få afsluttet forhandlingen af den internationale aftale inden juli 2005.
2.
Europa-Parlamentets udtalelse
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3.
Høring i Danmark
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Der er ikke gennemført høring forud for denne behandling i Rådet. Sagen behandles i
EF-Specialudvalget for forskning.
4. Andre landes holdninger
Der er enighed i Rådet om en europæisk placering af ITER.
5. Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter den europæiske placering af ITER.
6. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant for punktet.
7. Nærhedsprincippet
Ikke relevant for punktet.
8. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om ITER, senest
ved samlenotat af 21. februar 2005 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne)
den 7.- 8. marts 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Pkt. 5: Menneskelige ressourcer inden for forskning og udvikling: Kvinder og
videnskab, forskeres karrierer og mobilitet
SEK(2005) 370 og C(2005) 576 endelig
-
-
Udveksling af synspunkter
Vedtagelse af Rådets konklusioner
a) Kommissionens arbejdsdokument Kvinder og videnskab: Topkvalitet og
innovation – Ligestilling i forskning
Resumé: Kommissionens arbejdsdokument Kvinder og videnskab: Excellence og
innovation – Ligestilling i forskning fremlægges efter anmodning fra
Konkurrenceevnerådet i juni 2001. Papiret indeholder en oversigt over igangsatte
aktioner og opnåede resultater samt udpeger fremtidige indsatsområder inden for
området kvinder og forskning, igangsat efter Rådets resolution om videnskab og
samfund og kvinder i forskningen af 26. juni 2001 og Rådets resolution om lige
adgang til og deltagelse af kvinder og mænd i vidensamfundet for vækst og innovation
af 27. november 2003.
1.
Baggrund
Konkurrenceevnerådet vedtog på sit møde den 26. juni 2001 Resolution om videnskab
og samfund og kvinder i forskningen. Denne resolution blev den 27. november 2003
fulgt op af Resolution om lige adgang til og deltagelse af kvinder og mænd i
vidensamfundet for vækst og innovation. I de to resolutioner opfordredes
Kommissionen til at følge udviklingen på området, og afgive rapport herom til Rådet.
2.
Indhold
Arbejdsdokumentet er Kommissionens rapport til Rådet om udviklingen på området
kvinder og forskning, med vægt på aktioner igangsat af Kommissionen og
udviklingen i andelen af kvinder i forskning.
Dokumentet identificerer fem hovedområder i relation til kvinder i forskning, hvor der
stadig er behov for at gøre en indsats. På trods af at kvinder udgør majoriteten af
universitetskandidater i Europa, bestrider kvinder stadig meget få ledende stillinger i
forskningsverden. Der er behov for et mere familievenligt arbejdsmiljø, der kan gøre
det nemmere for kvinder at forene en forskerkarriere og et familieliv. Det må sikres,
at det eksisterende system for evaluering af videnskabelig excellence er kønsneutralt.
Der er behov for en styrkelse af kønsforskning i Europa. Der er behov for en specifik
indsats for at øge andelen af kvindelige forskere i industriel forskning og natur- og
tekniskvidenskabelige fag.
Kommissionens aktiviteter for at fremme en mere lige kønsfordeling i forskningen har
været fokuseret på følgende målsætninger: øget synergi mellem europæiske og
nationale politikker, styrkelse af kvinders rolle og deltagelse i forskning,
benchmarking af politiker og fremskridt – statistik og strategier, kvinder i industriel
forskning, kvindelige forskere i Central- og Østeuropa og de baltiske lande, kvinder
og topkvalitet, øget videnbasen om kvinder i forskning samt øget deltagelse af
kvindelige forskere i det europæiske rammeprogram for forskning.
Dokumentet giver desuden et kort oversigt over, hvilke initiativer der er taget i
medlemslandene for at fremme kvinder i forskning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
Endelig har Kommissionen identificeret en række prioriteter for det fremtidige
arbejde med fremme af kvinders deltagelse i forskning. Kommissionen identificerer
syv områder, hvor der er behov for at sætte ind i fremtiden. De syv områder omfatter:
forbedring af videnskabelig topkvalitet ved at fremme bevidsthed om ligestilling og
retfærdighed, forøgelse af antallet af kvinder i ledende stillinger i forskningsmiljøet,
styrkelse af kønsforskningen og ligestillingsdimensionen i forskning, forøgelse af
kvinders rolle inden for teknologisk udvikling og innovation, fremme rammer for
forskerkarriere, der sikrer balance mellem arbejdsliv og privatliv, overvåge
udviklingen i medlemslandene samt en mere effektiv overvågning af kønsfordelingen
inden for Rammeprogrammet, hvor Kommissionen har sat som mål, at kvinder skal
udgøre 40 % af repræsentanterne i diverse komitéer, grupper og paneler.
b) Et europæisk charter for forskere og retningslinier for rekruttering af
forskere
Resumé: Kommissionens anbefaling om et europæisk charter for forskere og
retningslinier for rekruttering af forskere har til formål at bidrage til
udviklingen af et attraktivt, åbnet og bæredygtigt europæisk arbejdsmarked
for forskere. Anbefalingen skal ses som et redskab for medlemsstater,
arbejdsgivere, forskningsfinansierende organer og forskere til på frivillig basis
at igangsætte en række initiativer, der kan føre til forbedring og konsolidering
af forskeres karrieremuligheder og skabelsen af et åbent arbejdsmarked for
forskere i EU.
1.
Baggrund
Konkurrenceevnerådet vedtog den 10. november 2003 Resolution om
forskerfaget og forskerkarriere i det europæiske forskningsrum, hvori den
hilste Kommissionens hensigt om at udvikle et europæisk charter for
forskere og retningslinier for rekruttering af forskere velkomment.
En række faktorer som forskelle i stillingsstrukturer, fragmentering på lokalt,
regionalt og nationalt niveau, uigennemsigtige ansættelsesprocedurer samt
manglende karriereudviklingsmuligheder er medvirkende til, at der skabes
barrierer for udviklingen af et åbent arbejdsmarked for forskere i Europa.
2.
Indhold
Anbefalingen
Dokumentet indeholder en række anbefalinger til medlemslandene om at
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af
generelle principper og krav rettet mod forskere, deres arbejdsgivere og
forskningsfinansierende organer med henblik på at skabe et attraktivt og
åbent arbejdsmarked for forskere i Europa. De generelle principper og krav
uddybes i et tredelt bilag, som udgøres af et europæisk charter for forskere, et
sæt retningslinjer for rekruttering af forskere samt en række definitioner.
Europæisk charter for forskere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
156602_0022.png
22
Det europæiske charter for forskere indeholder en række generelle principper
og krav, der vedrører roller, ansvar og rettigheder for forskere såvel som
arbejdsgivere og forskningsfinansierende organer. Formålet med charteret er
at sikre, at forholdet mellem forskere og arbejdsgivere fremmer udviklingen,
overførslen, delingen og spredningen af viden og teknologisk udvikling og
forskeres karriereudvikling. Charteret understreger også værdien af alle
former for mobilitet som fremmende for forskeres karriereudvikling.
Charteret opstiller en række generelle principper og krav rettet mod forskere
bl.a. i henseende til forskningsfrihed, etiske principper, professionel
ansvarlighed og indstilling, kontraktlige og juridiske forpligtelser,
ansvarlighed over for arbejdsgivere og forskningsfinansierende organer, god
forskningsgennemførelse, spredning og udnyttelse af forskningsresultater,
offentligt engagement, relationer til overordnede, vejledning og
ledelsesmæssige forpligtelser samt kontinuerlig faglig udvikling.
Ligeledes opstiller charteret en række generelle principper og krav rettet mod
arbejdsgivere og forskningsfinansierende organer bl.a. i henseende til
anerkendelse af forskerprofessionen, ligebehandling uanset køn, alder, etnisk
oprindelse mv, stimulerende forskningsmiljøer, arbejdsbetingelser, stabilitet
og varighed i ansættelsen, finansiel støtte og lønninger, kønsbalance,
karriereudvikling, værdien af mobilitet, adgang til forskertræning og
kontinuerlig udvikling, adgang til karrierevejledning, intellektuel ejendomsret,
medforfatterskab, vejledning, undervisning, evalueringssystemer, klage- og
appeladgang, deltagelse i beslutningstagningsorganer samt rekruttering.
Retningsliner for rekruttering af forskere
Retningslinierne består ligesom charteret af en række principper og krav
rettet mod arbejdsgivere og forskningsfinansierende organer i forbindelse
med rekruttering af forskere. Det drejer sig om principper og krav på
områder som stillingsopslag, bedømmelse, gennemsigtighed, vurdering af
tidligere erfaring og karriereforløb, anerkendelse af mobilitet, anerkendelse af
kvalifikationer, anciennitet samt postdoc-ansættelse.
c) Udkast til Rådskonklusioner
For at sikre tilstrækkelige og veludviklede menneskelige ressourcer inden for
forskning og udvikling peges der i udkast til konklusioner på, at der er behov for at
sætte ind på fire områder: øge midler til træning, mobilitet og karriereudvikling for
forskere, fremme karrieremulighederne for forskere, fremme lighed mellem kønnene i
forskning samt forbedre det generelle forskermiljø i Europa.
Rådet hilser Kommissionens anbefaling om et europæisk charter for forskere og
retningslinjer for rekruttering af forskere samt arbejdspapiret om kvinder og forskning
velkommen. Ligeledes hilses Kommissionens nye 2004-implementeringsrapport om
forskermobilitet og forskerkarrierer velkommen.
Rådet opfordrer medlemslandene til at indarbejde principperne i henholdsvis det
europæiske charter for forskere og retningslinier for rekruttering af forskere i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
nationale strategier og programmer. Rådet opfordrer desuden medlemslandene til at
skabe opmærksomhed om principperne i de enkelte medlemslande, sætte mål for
kvinders deltagelse i forskning - særligt et mål om 25 pct. kvinder i ledende
forskerstillinger i 2010, medvirke til at skabe sammenhæng for mandlige og
kvindelige forskeres arbejds- og privatliv, styrke kønsforskningen og
kønsdimensionen i forskning og videreføre arbejde med fjernelse af barrierer for
mobilitet mellem lande, sektorer og jobfunktioner.
Rådet opfordrer Kommissionen til fortsat at følge udviklingen i opfølgningen på
charteret og retningslinierne for rekruttering, fortsætte forbedringen af kvindelige
forskeres deltagelse i rammeprogrammet for forskning og udvikling, videreudvikle
”Gender Watch” systemet. Desuden opfordres Kommissionen til at indarbejde
principperne i charteret og retningslinierne i Fællesskabets programmer for forskning
og fortsætte implementeringen og overvågningen af mobilitetsstrategien og de
aktioner, der er baseret på meddelelsen om karrierer i samarbejde med
Medlemslandene, kandidatlandene og de lande, der er associerede til
rammeprogrammet.
3.
Andre landes holdninger
Udkast til Rådskonklusioner blev præsenteret på Forskningsgruppens møde den 30.
marts 2005. Samtlige lande tog undersøgelsesforbehold. Flere lande, herunder
Danmark, kom med forslag til justering af teksten, herunder at man finder
målsætningen om 25% kvinder i ledende forskerstillinger i 2010 for håndfast. På
baggrund heraf vil Formandskabet udsende revideret udkast til konklusioner, som
behandles på Forskningsgruppens møde den 6. april med henblik på behandling i
Coreper den 8. april.
4.
Europa-Parlamentets udtalelse
Der forventes ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5.
Høring i Danmark
Udkast til Rådskonklusioner behandles af EF-Specialudvalget for forskning.
6.
Foreløbig dansk holdning
a) Kommissionens arbejdspapir Kvinder og Videnskab: Topkvalitet og innovation –
Ligestilling i forskning
De øgede investeringer i forskning og udvikling, der er nødvendige hvis EU skal
opfylde Barcelona-målsætningen, forudsætter, at antallet af kvalificerede forskere
forøges substantielt. I den forbindelse vil det være nødvendigt i større omfang at
tiltrække kvalificerede kvindelige forskere.
Særligt inden for de teknisk- og naturvidenskabelige fag, der er vigtige
områder for Europas konkurrenceevne, er der behov for flere kvindelige
forskere.
For at følge udviklingen i antallet af kvindelige forskere støtter Danmark, at
der udarbejdes statistiske opgørelser, der beskriver udviklingen i antallet af
kvindelige forskere inden for forskellige fagområder, institutioner og i det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
private erhvervsliv, i ansøgninger til forskningsråd og EU’s
forskningsprogrammer mv.
Danmark anbefaler, at opmærksomheden fastholdes på kvinders deltagelse i
forskeruddannelse med henblik på at fremme initiativer, der kan motivere
kvinder til at gennemføre en forskeruddannelse.
b) Et europæisk charter for forskere og retningslinier for rekruttering af
forskere
Fra dansk side kan det konstateres, at Kommissionens anbefalinger – som landene på
frivillig basis opfordres til at implementere – er holdt på et overordnet og ikke detaljeret
niveau. Generelt har anbefalingerne en sådan almen karakter, at de allerede i høj grad
vil være opfyldt i Danmark. For så vidt angår universiteter og andre offentligt
finansierede forskningsinstitutioner, skønnes det ikke problematisk at leve op til
anbefalingerne. For så vidt angår den private sektor, kan det imidlertid være vanskeligt
at forpligte denne til den åbenhed ved ansættelser, som retningslinierne for rekruttering
lægger op til.
c) Udkast til Rådskonklusioner
Fra dansk side hilses velkommen, at man gennem rådskonklusioner fastholder fokus på
vigtigheden af menneskelige ressourcer, forskerkarrierer, kvinder i forskning og
mobilitet.
Fra danske side vil vi arbejde for, at frivilligheden fremstår tydeligere i
teksten, idet der må tages behørigt hensyn til national lovgivning,
universiteternes, forskningsinstitutionernes og det private arbejdsmarkeds
udstrakte ret til selv at bestemme. I samklang hermed vil vi fra dansk side
arbejde for, at der ikke sættes et konkret kvantitativt mål for kvinders andel
af ledende forskerstillinger.
7.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
8.
Nærhed og proportionalitet
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med principperne om nærhed og
proportionalitet.
9.
Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25