Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
emmerne af Folketingets Europaudvalg
eres stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. april 2005 – rådsmøde (landbrug
og fiskeri) den 26. april 2005 – vedlægges Miljøministeriets samlenotat vedrørende
dagsordenens punkt 3.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162802_0002.png
2
Skov- og Naturstyrelsen
Skovpolitisk kontor
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EU-koordinationen
13. april 2005
J.nr.: D 413-0006
piv/SNS-SKO/sca/MIM
SUPPLERENDE SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådskonklusioner om 5. møde i FN’s Skovforum (UNFF-5) 16. – 27. maj
2005 i New York
Doc: DS 60/1/05, REV 1
1. Status
Formandskabet har den 1. marts 2005 fremsendt et udkast til rådskonklusioner om 5. møde i
FN’s Skovforum (UNFF-5) til rådets arbejdsgruppe om skovbrug.
Formandskabet har sat punktet på dagsordnen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.
april 2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.
Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europa-Udvalg.
Drøftelserne om det internationale arrangement for skove sker i en løbende proces, der har
stået på siden Verdens topmødet i Rio 1992.
Rådet har tidligere vedtaget konklusioner om UNFF maj 1997, april 2000 og maj 2001.
2. Formål og indhold
FN’s Skovforum afholder i perioden 16.-27. maj 2005 det femte og sidste møde indenfor det
nuværende mandat fra ECOSOC beslutning 2000/35.
Mødets hovedformål er at evaluere effektiviteten af det nuværende internationale arrangement
for skove (IAF) og overveje indholdet af et mandat for forhandling af et juridisk bindende
instrument for alle typer af skove med henblik på en anbefaling til FN’s Generalforsamling
via det Økonomiske og Sociale Råd.
Forslaget til rådskonklusioner har til formål at fastlægge et forhandlingsmandat for EU’s
optræden på det 5. møde i FN’s Skovforum.
Nedenfor redegøres der for forslagets hovedpunkter.
EU anerkender, at UNFF har ydet værdifulde bidrag til den internationale skovpolitiske
dialog, men skovrydning og skovødelæggelse er fortsat er et stort problem. EU kan ikke støtte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162802_0003.png
3
en fortsættelse af det internationale arrangement for skovene (IAF) i sin nuværende form, da
konstruktionen ikke har været i stand til at nå målene i ECOSOC 2000/35.
Det foreslås, at IAF styrkes og at der aftales overordnede samt specifikke mål, og hertil bedre
finansiering og implementeringsmekanismer. Konkret foreslås to overordnede mål for et
styrket IAF:
1) fremme bæredygtig skovbrug og dets bidrag til årtusindmålene;
2) bevaring af globale skovressourcer, ikke mindst til gavn for de mennesker der direkte
lever af skovene, herunder indfødte folk.
Det anføres, at de overordnede mål bedst kan nås ved, at der fastsættes nogle få klare
kvantitative mål på nationalt og globalt niveau. Som bud på sådanne mål foreslås:
I 2015 skal andelen af ekstremt fattige, hvis eksistens er afhængig af skove, halveres.
Indenfor 10 år skal hastigheden, hvormed skovene ryddes eller ødelægges, halveres med
henblik på yderligere stabilisering.
I 2015 skal skovarealet, der ejes af lokalsamfund med tilhørende handels- og
anvendelsesrettigheder, fordobles.
At øge skovarealet med bæredygtige forvaltningsplaner med X % inden år Y.
Endelig konstateres det, at de overordnede mål og kvantitative mål bedst kan opnås gennem
et juridisk bindende instrument, samt at der er behov for øget og styrket økonomisk støtte til
bæredygtig skovforvaltning fra både offentlige og private kilder, såvel nationalt som
internationalt. Det foreslås, at det kan overvejes at etablere et separat GEF program for
bæredygtig skovforvaltning.
3. Nærhedsprincippet
Udkastet til rådskonklusioner har ikke betydning i forhold til nærhedsprincippet, da der ikke
er tale om forslag til en retsakt.
4. konsekvenser for Danmark
Formandskabets udkast til rådskonklusioner har ikke i sig selv administrative, økonomiske
eller kommunaløkonomiske konsekvenser for Danmark, ligesom konklusionerne ikke har
indvirkning på beskyttelsesniveauet.
5. Høring
Rammenotat om forslaget har været udsendt i høring den 4. april 2005 til EU-Specialudvalget
(miljø). Der er modtaget høringssvar fra:
Dansk Energi og Dansk Industri, som ikke har bemærkninger til rammenotatet.
Fagligt Fælles Forbund
støtter den foreslåede indstilling.
WWF Verdensnaturfonden
er generelt skeptisk over for FN's Skovforum (UNFF) og dets evne til
at skabe resultater til trods for, at institutionen har fået en mere prominent placering i FN-systemet
end forgængerne IPF og IFF. WWF er enige i, at der er behov for den skarpere prioritering i
arbejdet og støtter varmt, at landene i UNFF fremover samles om implementeringen af nogle få
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
162802_0004.png
4
konkrete, målbare mål eventuelt med udgangspunkt i årtusindemålene. WWF beklager at
spørgsmålet om en eventuel skovkonvention igen vil blive et centralt tema i diskussionerne, og
finder det ufrugtbart at der i rådskonklusionerne lægges op til at EU skal insistere på denne linje
til trods for at der slet ikke er opbakning til en bindende skovaftale i de store skovlande. WWF er
således enig i den danske analyse, og støtter den foreslåede danske holdning. Endelig fremhæver
WWF behovet for inddragelse af alle væsentlige interessenter på alle niveauer i den internationale
skovdialog. WWF påpeger at det civilsamfundets deltagelse er en forudsætning for at der kan
etableres sammenhæng mellem de overordnede skovpolitiske diskussioner og gennemførelse af
bæredygtig skovdrift i praksis.
6. Forhandlingssituationen
I rådets arbejdsgruppe for skovbrug har et stort flertal af medlemslandene fremført, at EU
skal arbejde aktivt for at man på UNFF-5 bliver enige om, at der arbejdes hen imod en
bindende konvention for skovene. Danmark har sammen med et mindre antal medlemslande
argumenteret mod en sådan holdning.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
En række store skovlande er imod en bindende aftale, bl.a. Brasilien, Indonesien, Indien, USA
og muligvis Rusland. Og de fleste af de udviklingslande, som støtter en bindende aftale,
forudsætter økonomisk støtte til implementering, som EU ikke ser sig i stand til at levere ud
over det som i dag ligger i udviklingsbistanden.
Det vurderes således, at EU risikerer at stå i en dårlig forhandlingsposition, såfremt
fællesskabet ensidigt fokuser på et urealistisk mål om en bindende aftale for skovene.
Desuden forudses det fra dansk side, at eventuelle forhandlinger om et bindende instrument
vil blive langvarige og med lille mulighed for et godt udbytte. Hertil kommer, at der vil være
meget lidt fokus på implementering mens forhandlingerne står på.
Danmark stiller således spørgsmål ved værdien af en meget målrettet EU-indsats for at der
indledes forhandlinger om en juridisk bindende aftale for skovene. Danmark foretrækker
fokus på implementering af allerede vedtage handlingsplaner og vil arbejde for denne
målsætning i eksisterende fora inkl. UNFF. Danmark ønsker desuden en fortsættelse af et
internationalt forum for dialog om skove.
Danmark mener, at den internationale dialog om skovene bør fortsætte uanset om UNFF-5
leder frem mod forhandlinger om en juridisk bindende aftale, og støtter at UNFF’s struktur
bør styrkes gennem en mere fokuseret dagsorden, færre møder, færre anbefalinger, mere
fokus på implementering og regionalt samarbejde.
Danmark støtter, at der aftales konkrete og ambitiøse mål, som det er muligt at følge op på
for derigennem at fremme en vedvarende fokusering på nogle overordnede målsætninger for
forvaltningen af skovene.
Danmark er dog ikke enige i mål nr. 3 om ejerskab og ret til skovressourcer. Det kan være et
godt mål i sammenhænge, hvor adgangen til skovene er meget restriktive, men det giver ikke
mening i situationer, hvor skovene generelt er meget åbne for brugerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Endelig anses det for vigtigt, at EU står samlet under forhandlingerne på UNFF-5, for
derigennem at opnå et resultat, som vil fremme implementeringen af en bæredygtig
forvaltning af skovene som alle EU landene støtter op om.