Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2657 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
18. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. april 2005 –
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 – vedlægges Finans-
ministeriets samlenotat vedrørende dagsordenens punkt 8.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15. april 2005
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Aktuelt notat om Kommissionens forslag til ændringsbudget
nr. 2 til EU’s 2005-budget
Resume: Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 2 til EU’s
2005-budget. Forslaget indebærer en reduktion af de administrative udgifter som følge af,
at den i budgetforslaget forudsatte løn- og pensionsregulering var for høj i forhold den
endeligt beregnede reguleringsfaktor. Forslaget er en udmøntning af en erklæring fra Rådet
og Parlamentet, afgivet i november 2004 som led i godkendelsen af 2005-budgettet. Den
samlede budgetreduktion udgør godt 58,5 mio. euro. Som konsekvens reduceres dansk
EU-bidrag med ca. 9 mio. kr. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 2 til
EU’s 2005-budget (SEC(2005) 421 final). Forslaget er en teknisk udmøntning
af en erklæring fra samrådet mellem Rådet og Parlamentet d. 25. november
2004 i forbindelse med Rådets anden læsning af EU's budget for 2005. I
erklæringen opfordres Kommissionen til senest i marts 2005 at fremsætte et
ændringsbudget, som tilpasser de administrative bevillinger til de
stigningstakster for løn og pensioner, som blev aftalt på samrådet.
Da Kommissionen fremlagde sit budgetforslag for 2005 i april 2004 var der
benyttet en reguleringsfaktor for løn og pensioner på 2,6 pct. Den endeligt
beregnede reguleringsfaktor blev imidlertid på 0,7 pct. Med ændringsforslaget
nedreguleres lønninger og pensioner svarende til forskellen. Herudover
indeholder ændringsforslaget nogle mindre, budgetneutrale omposteringer.
Den samlede nedjustering af EU's administrative udgifter er opgjort til 58,5
mio. euro.
Beslutningsproceduren følger de normale regler for budgetforslag fra
Kommissionen, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og
Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af dets medlemmers
stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.
Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.
Det kan bemærkes, at Kommissionens ændringsforslag nr. 1 til 2005-
budgettet vedrørte en teknisk ompostering af de administrative udgifter i
sammenhæng med den endelige porteføljefordeling blandt de nye
kommissærer, uden nettokonsekvens for budgettet.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. En
vedtagelse af forslaget vil isoleret set indebære en reduktion i det danske EU-
bidrag i 2005 på ca. 9 mio. kr.
Europarlamentets holdning
Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at
kunne støtte forslaget.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles
på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik forelagt sagen til forhandlingsoplæg forud for
Ecofins første læsning af EU's budget for 2005 d. 16. juli 2004 samt forud
for Ecofins anden læsning d. 25. november 2005. Folketingets Europaudvalg
blev desuden orienteret om resultatet af de endelige budgetforhandlinger
vedr. 2005-budgettet ved referat af rådsmødet (økonomi- og finansministre)
den 25. november 2004, oversendt til udvalget d. 13 december 2004.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark kan støtte forslaget, da der er tale om en direkte udmøntning af en
erklæring fra Rådet og Parlamentet, afgivet som led i godkendelsen af 2005-
budgettet, som Danmark støttede.
Vedrørende andre landes holdning
Det forventes, at alle medlemslande kan støtte forslaget.