Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2657 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
19. april 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 21. april 2005 –
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 – vedlægges
Fødevareministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 4.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
161474_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
19. april 2005
FVM 263
REVIDERET SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005
4.
Forekomst af en ikke godkendt GMO på det europæiske marked (Bt 10 ma
KOM dokument foreligger ikke
Orientering fra Kommissionen - anmodning fra Tyskland, støttet af Danmark, Græken
Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Polen
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 26. april 2005
4.
Forekomst af en ikke godkendt GMO på det europæiske marked
(Bt10 majs) (Anmodning fra Tyskland, støttet af Danmark,
Grækenland, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig og Polen).
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 15. april 2005. Ændringer er markeret i
marginen.
Resumé
USA og firmaet Syngenta har meddelt EU-Kommissionen, at genetisk modificeret Bt11 majs
siden 2001 har været iblandet Bt10 majs, som ikke er godkendt hverken i EU eller USA.
EU's stående komité for fødevarekæden og dyresundhed vedtog den 15. april 2005
Kommissionens forslag til beslutning om, at det fremover kun er tilladt at indføre og markedsføre
amerikansk majsfoder i EU, som indeholder eller er fremstillet af GMO-majs, hvis forsendelsen
følges af et analysecertifikat, som viser at det ikke indeholder Bt10. Danmark støttede forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
161474_0003.png
3
Vedtagelsen af Kommissionens forslag til beslutning skønnes at forhøje beskyttelsesniveauet. På
rådsmødet forventes Kommissionen at orientere om sagen.
Baggrund og formål
USA har den 22. marts 2005 meddelt EU-Kommissionen, at der ved en fejl er
blevet eksporteret 10 kg Bt10 majsfrø i stedet for Bt11 majsfrø til Spanien og
Frankrig til forskningsformål. EU-kommissionen har oplyst, at materialet herfra er
blevet destrueret. Desuden kan ca. 850 t Bt10 majs være kommet ind i EU som
utilsigtet iblanding i Bt11 majs siden 2001 i fødevarer eller foder. Begge majssorter
er udviklet af det amerikanske firma Syngenta.
Fødevarer og foder fremstillet af Bt11 majs kan lovligt markedsføres i EU og har
kunnet det i hele perioden siden 2001, mens Bt11 majs ikke er godkendt til
dyrkning i EU. ”Levende” Bt10 majs og fødevarer fremstillet af Bt10 majs har ikke
på noget tidspunkt været tilladt markedsført i EU. Det samme gælder for ”levende”
Bt11 majs og fødevarer fremstillet af Bt11 majs, hvis Bt11-majsen har indeholdt
Bt10 majs.
Indtil den 18. oktober 2004 har forarbejdet foder, der er fremstillet af genetisk
modificerede organismer som f.eks. Bt11-majs og Bt10-majs lovligt kunnet
importeres til EU som foder. Senest denne dato skulle foderstoffer, der var
fremstillet af genmodificerede organismer, notificeres i henhold til forordningen om
genmodificerede fødevarer og foderstoffer
1
, artikel 20, hvis de fortsat lovligt skulle
markedsføres.
Bt10-majs indeholder i modsætning til Bt11 majs et markørgen med resistens mod
antibiotikaet ampicillin. Der er aldrig blevet søgt om godkendelse af Bt10 majs.
Sandsynligheden for at der er importeret spiringsdygtig Bt11-majs iblandet Bt10
majs til Danmark vurderes at være lille, idet det ikke er godkendt til dyrkning og
myndighederne ikke er blevet underrettet om import af Bt11-majs. Der er ikke
godkendt forsøgsudsætninger af Bt11 majs i Danmark, så Bt10 majs kan ikke være
blevet plantet i Danmark som utilsigtet iblanding i en sådan udsætning.
Myndighederne er heller ikke bekendt med, at der skulle være importeret fødevarer
med Bt11-majs til Danmark.
I forbindelse med kontrol af foder i 2004 er der i 3 ud af 18 prøver blev påvist
DNA fra Bt11-majs. Det vides ikke, om majsen i de 18 prøver er fra USA. I 2002
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
161474_0004.png
4
blev der undersøgt 19 foderblandinger med indhold af majs. Der blev ikke påvist
Bt11 i den forbindelse.
Problematikken om Bt10-majs blev behandlet på et møde den 12. april 2005 i den
Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Kommissionen oplyste ved
mødet, at problemstillingen omkring Bt10-majs alene berørte forarbejdede
majsfodermidler (majsglutenfoder), der er eksporteret til EU fra USA. Majs fra
USA til fødevarer var ikke berørt, da EU udelukkende importerer ikke-GM majs til
dette formål..
EU's stående komité for fødevarekæden og dyresundhed vedtog på mødet den 15.
april 2005 Kommissionens forslag til beslutning om, at det fremover kun er tilladt
at indføre og markedsføre amerikansk majsfoder i EU, som indeholder eller er
fremstillet af GMO-majs, hvis forsendelsen følges af et analysecertifikat, som viser
at det ikke indeholder Bt10. Det drejer sig specifikt om majsglutenfoder og
majsbærme. Derudover skal medlemsstaterne kontrollere, at produkter, der allerede
er på markedet, ikke indeholder Bt10. Danmark støttede forslaget.
Sagen er endvidere sat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 med
henblik på orientering fra Kommissionen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er
tale om et konkret forslag.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Området er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer, og lov om miljø- og genteknologi.
Konsekvenser
Vedtagelsen af Kommissionens forslag til beslutning om at det fremover kun er
tilladt at indføre og markedsføre amerikansk majsfoder i EU, hvis forsendelsen
følges af et analysecertifikat, som viser at det ikke indeholder Bt10, skønnes at
forhøje beskyttelsesniveauet.
Drøftelse af sagen på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
161474_0005.png
5
Høring
Sagen er forelagt § 2-udvalget (Landbrug). Økologisk Landsforening bemærkede, at
sagen var et eksempel på, hvor galt det kan gå på trods af, at der er vedtaget en
GMO-sameksistensplan i Danmark. Situationen betragtes som alvorlig, og den
understøtter et krav om, at såsæd skal mærkes, hvis det indeholder nærmere angivne
mængder af GMO-materiale. Landbrugsraadet bemærkede, at der er tale om en
ulovlig handling, og at sagen må få konsekvenser overfor virksomheden. Det bør
dog ikke medføre at der lukkes for import af majs fra USA eller at lovgivningen
skærpes.
Regeringens foreløbige generelle holdning
EU's stående komité for fødevarekæden og dyresundhed vedtog på mødet den 15.
april 2005 Kommissionens forslag til beslutning om, at det fremover kun er tilladt
at indføre og markedsføre amerikansk majsfoder i EU, som indeholder eller er
fremstillet af GMO-majs, hvis forsendelsen følges af et analysecertifikat, som viser
at det ikke indeholder Bt10. Danmark støttede forslaget.
Fra dansk side er man tilfreds med, at Kommissionen har reageret hurtigt og
konsekvent i denne sag. Det er ikke acceptabelt, at der kan findes foder i Danmark,
der indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer, som ikke er
godkendt.
Fra dansk side lægges der stor vægt på, at situationen ikke gentager sig.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Samtlige medlemslande fandt ved møde i den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed, at situationen var uacceptabel og udtrykte samtidig støtte til
Kommissionens arbejde med at fremsætte forslag til beslutning om at sikre, at EU
ikke modtager majsfodermidler fra USA med indhold af Bt10-materiale.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen indgik i samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. april
2005.