PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Forsvarsudvalget 2004-05 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2659+2660 - almindelige anl. Bilag 1, FOU Alm.del Bilag 40, UPN Alm.del Bilag 36, URU Alm.del Bilag 97
Offentligt

emmerne af Folketingets Europaudvalg

eres stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

12. maj 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2005 – dagsordenspunkt

rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005 –

vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

Den 11. maj 2005

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 23.-24. maj 2005

Samlenotat

Flerårige finansielle rammer 2007-2013

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005

MEP-statutten

ESDP

(Evt.) Det vestlige Balkan – Bosnien og Hercegovina

(side 2)

(side 7)

(side 9)

(side 10)

(side 12)

6. Barcelona-processen – forberedelse af Euro-Middelhavsmøde på

udenrigsministerniveau den 30.-31. maj 2005

7. Mellemøsten

8. Irak

Sudan

(side 14)

(side 16)

(side 18)

(side 20)

(side 22)

(side 25)

(side 27)

10. Opfølgning på tsunamien i Sydøstasien

11. EU’s handlingsprogram for bekæmpelse af hiv/aids, malaria og

tuberkulose (2007-2011)

12. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU initiativer til

opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning

13. Revision af Fælleserklæringen (Rådet og Kommissionen) om Fællesskabets udviklingspolitik

(side 31)

14. Lukning af Ignalina kernekraftværket i Litauen og Bohunice kernekraftværket

i Slovakiet

(side 34)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15.Eventuelt

Flerårige finansielle rammer 2007-2013

KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for

2007-2013. Forud for mødet den 22. maj forventes det luxembourgske formandskab at præsentere et revideret

udkast til den såkaldte forhandlingsboks, som er en skabelon og tekstudkast vedrørende de elementer, som DER-

konklusionerne i juni skal indeholde. Ministrene får lejlighed til at drøfte dette.

2. Baggrund

Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter.

De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende

lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at

kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle

perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med

Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.

Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en

uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle

perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september sidste år samt 6. april

i år en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013,

der supplerer og uddyber indholdet af forslaget.

Sagen har været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og

i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser

og afklaring af medlemslandenes positioner i forhold til de omfattende forslag. Rådets flerårige

arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske

formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve op til arbejdsplanen,

men der udestår meget vanskelige forhandlinger.

Formandskabet forventes kort før mødet at fremlægge en revideret forhandlingsboks, som er en

skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Denne reviderede

udgave forventes at tegne omridset af, hvordan formandskabet ser et kompromis. Dette

fremlægges på formandskabets eget ansvar, idet ministrene får mulighed for drøfte denne under

en såkaldt konklave-drøftelse dagen før det egentlige generelle råd.

3. Hjemmelsgrundlag

Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet,

Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s

budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens

art. 269.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det

er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre

grundpiller:



EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.



EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.



EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig

realvækst i forpligtelser

i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger,

jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI)

forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser

Faktiske udgifter i 2003

91 mia. euro / 0,98 % af BNI

2006

2007

2013

Årlig realvækst i BNI = 2,3%

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

Mia.

% af BNI

Loft for EU’s budget. Forpligtelser

121

1,13

134

1,23

158

1,27

Loft for EU’s budget. Betalinger

115

1,07

125

1,15

143

1,15

1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. Fx indgår Den Europæiske

Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra

2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget.

Disse har historisk set ligget noget lavere end udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden

traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU

maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft

praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles

landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel

vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I)

forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter

som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at

stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI.

Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for

nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender

den 22. november.

Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU

kan foretage et givet budgetår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af

traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af

medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-

rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af

nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra

EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en

overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året.

Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.

6. Udtalelser

De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet,

Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for

EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige. Mere konkrete skøn må

afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

9. Høring

De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige

ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring

med følgende svar:

Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af de udfordringer

og opgaver det udvidede EU står overfor. For landbruget skal reformen af den fælles

landbrugspolitik understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002 skal

respekteres. Det anføres, at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik

betyder reelt fald i udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stigningstaksten

overgås af inflationen og dels fordi der sker et fradrag i landbrugspolitikken via modulation

(overførsel til landdistriktspolitikken), og endelig skal budgetrammen også kunne rumme

kommende reformer. Angående landdistriktspolitikken ser man positivt på, at indsatsen samles i

en fælles fond under forudsætning af bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo 1257/99).

LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt

bag målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal

opfyldes, er der behov for en kraftig indsats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og

udvikling. Der er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her

tænkes specielt på udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget

erhvervsfrekvens via større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større

omfang allokeres til de nye medlemslande og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til de

øvrige medlemslande, herunder de sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på

kompetenceudvikling som en målsætning, da udviklingen af arbejdskraftens menneskelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ressourcer er afgørende for den industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for

at undgå at billig arbejdskraft vil være disse landenes eneste konkurrenceparameter.

DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-målsætningen som er

central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske Socialfund

under strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og

henstillingerne i den Europæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes

samtidig med at hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen til

absorptionsevnen. Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvidere understreges behovet

for social dialog.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens hovedfokus er budgetdisciplin samt opprioritering af forskning, udvikling og

uddannelse med henblik på en fordobling. Samtidig skal rabatter mindskes mest mulig. Fra dansk

side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske Råds

møde i juni 2005.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens

udspil på 1,24 pct. af BNI i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så

6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har

erklæret at de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i

forpligtelser).

12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet for

almindelige anliggender og eksterne forbindelser den 25.-26. april 2005 og rådsmødet for

økonomi- og finansministre den 12. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1. Sammenfattende tabel vedrørende EU’s budget

Mio. euro, 2004-priser

1. Bæredygtig vækst

- 1a. Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

- Uddannelse

- Forskning

- Transeuropæiske net

- Vækstfonden

- Andet, inkl. administration

- 1b. Samhørighed for vækst og

beskæftigelse

- Strukturfonde

- Andet, inkl. administration

2. Forvaltning af naturressourcer

- Fælles landbrugspolitik (søjle I)

- Landdistriktsudvikling

- Den Europæiske Fiskerifond

- Miljø

- Andet, inklusiv administration

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed

og retfærdighed

- Frihed, sikkerhed og retfærdighed

- Borgerskab, sundhed, forbruger-

beskyttelse, kultur, adm. mv.

- Den Europæiske Solidaritetsfond

- Andet, inkl. administration

4. EU som global partner

- EU og dets naboer

- EU som udviklingspartner (inkl. EUF)

- EU som en global aktør

- Lånegarantier og nødreserver

- Andet, inkl. administration

5. Administration

Kompensationer

Forpligtelser i alt

Betalinger i alt

Betalinger (andel af BNI)

2006

Andel /

BNI

0,44%

0,08%

0,01%

0,05%

0,01%

0,02%

0,35%

0,00%

0,52%

0,41%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,02%

0,00%

0,01%

0,00%

0,08%

0,04%

0,02%

0,01%

0,00%

0,01%

0,03%

1,11%

1,08%

2006

46.621

8.791

650

5.080

939

2.122

37.830

37.572

259

56.015

43.735

10.544

909

228

599

2.342

524

378

961

478

8.501

4.141

1.800

984

413

1.163

3.436

1.041

117.957

114.740

1,08%

2007

58.628

12.105

1.149

5.767

1.560

1.000

2.629

46.523

46.226

297

57.369

43.500

11.948

1.028

231

662

2.570

623

405

942

600

8.300

2.750

2.320

1.335

409

1.486

3.675

419

130.961

129.625

1,18%

2008

62.068

14.390

1.281

7.132

2.081

1.000

2.896

47.678

47.361

317

58.034

43.673

12.369

1.051

248

693

2.935

847

455

924

708

11.985

3.020

5.553

1.505

406

1.501

3.815

191

139.028

131.855

1,17%

2009

65.456

16.680

1.465

8.460

2.554

1.000

3.201

48.776

48.440

336

58.195

43.354

12.781

1.074

264

722

3.235

1.022

508

906

799

12.755

3.336

5.820

1.601

402

1.596

3.950

190

143.781

120.995

1,05%

2010

68.183

18.965

1.650

9.768

2.893

1.000

3.654

49.218

48.857

361

58.030

43.034

12.875

1.087

278

756

3.530

1.196

571

888

875

13.720

3.678

6.124

1.756

399

1.763

4.090

147.553

136.135

1,16%

2011

70.902

21.250

1.894

11.039

3.378

1.000

3.939

49.652

49.270

382

57.869

42.714

12.971

1.099

291

794

3.835

1.370

650

871

945

14.495

4.101

6.273

1.849

395

1.877

4.225

151.326

136.860

1,14%

2012

74.129

23.540

2.138

12.290

3.884

1.000

4.228

50.589

50.187

402

57.810

42.506

13.062

1.112

305

825

4.145

1.544

737

853

1.011

15.115

4.425

6.376

1.932

392

1.990

4.365

155.564

142.525

1,16%

2013

77.341

25.825

2.390

13.555

4.387

1.000

4.493

51.516

51.095

421

57.751

42.293

13.151

1.126

319

862

4.455

1.719

774

837

1.125

15.740

4.748

6.490

2.002

388

2.112

4.500

159.787

145.085

1,15%

2013

Andel /

BNI

0,61%

0,20%

0,02%

0,11%

0,03%

0,01%

0,04%

0,41%

0,40%

0,00%

0,46%

0,33%

0,10%

0,01%

0,00%

0,01%

0,04%

0,01%

0,12%

0,04%

0,05%

0,02%

0,00%

0,02%

0,04%

1,26%

1,15%

Vækst

2006-

2013

66%

194%

268%

167%

367%

112%

36%

63%

-3%

25%

24%

40%

44%

90%

228%

105%

-13%

135%

85%

15%

261%

104%

-6%

82%

31%

36%

26%

Det bemærkes, at Kommissionen har fremlagt konsekvensberegninger for strukturfondsområdet af nye vækstskøn, hvilket der er taget højde for i tabellen, selvom dette ikke

udgør en officiel del af Kommissionens forslag. Underopdelingen under flere udgiftskategorier er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst.

Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.

Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008.

Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.

Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.

De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005

8768/05 af 11. maj 2005

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet ventes at præsentere en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17.

juni 2005. Hovedemnet ventes at blive de finansielle perspektiver for 2007-13. Substansdrøftelse af

dagsordenen ventes først at finde sted i forbindelse med næste møde i Rådet (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 13.-14. juni 2005.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 er et ordinært møde. I henhold til

gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender og eksterne relationer) Det

Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I formandskabets første udkast til kommenteret dagsorden fremgår følgende emner:

Finansielle perspektiver

Økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål (Stabilitets- og Vækstpagten;

Lissabon-strategien; Bæredygtig udvikling)

III. Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (Haag-programmet; Terrorisme)

IV. Udvidelse

V. Eksterne relationer

Hovedemnet for mødet forventes at blive formandskabets forsøg på at opnå enighed om de

finansielle perspektiver for 2007-2013. Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet om

ratifikationsprocessen af Forfatningstraktaten vil blive drøftet i lyset af resultatet af

folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene og i denne kontekst eventuelt status for

Kommissionens kommunikationsstrategi.

Drøftelsen af økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål ventes at omfatte status for

revision af Stabilitets- og Vækstpagten, endossering af integrerede retningslinier for vækst og

beskæftigelse som en del af Lissabon-strategien samt vedtagelse af en erklæring om

hovedprincipperne bag bæredygtig udvikling.

II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Under punktet ”Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed” ventes Det Europæiske Råd

at opnå enighed om en opdatering af EU’s handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme,

ligesom man vil gøre status for udarbejdelsen af en strategi mod radikalisering og rekruttering.

Det Europæiske Råd ventes politisk at godkende en handlingsplan til opfølgning af Haag-

programmet vedrørende retlige og indre anliggender

Vedrørende EU’s udvidelse ventes Det Europæiske Råd at gøre status f.s.v.a. Bulgarien,

Rumænien, Kroatien og Tyrkiet.

Emnerne til drøftelse under eksterne relationer er flere og vil givet blive udvidet. Som led i

forberedelsen af 2005-topmødet i FN den 16.-17. september 2005 vil der søgt blive opnået

enighed om et fælles EU-bistandsmål, som et skridt på vejen til opnåelse af FN’s mål om 0,7

% af BNI i 2015. Rapporter om fremskridt inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

gennemførelse af strategien for ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt

gennemførelse af programmet for forhindring af voldelige konflikter forventes forelagt Det

Europæiske Råd. Derudover forventes Det Europæiske Råd at vedtage konklusioner om det

strategiske partnerskab med Middelhavsområdet og Mellemøsten. Endeligt forventes en

drøftelse af det videre arbejde med EU’s Fælles Udenrigstjeneste.

6. Udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen

på samlingen den 7.-9. juni 2005.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets orientering om den kommenterede dagsorden til

efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEP-statutten

Samlenotat følger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ESDP

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Forsvarsministrenes drøftelse af ESDP forventes at fokusere på kapacitetsudviklingen med det nye militære

behovskatalog og EU kampgrupperne i centrum. ESDP dimensionen af kampen mod terrorisme forventes

ligeledes drøftet. Der forventes ingen formelle beslutninger på mødet. Endelig vil der i forbindelse med mødet

blive afholdt møde i styrelsesrådet for Det Europæiske Forsvarsagentur. På grund af forsvarsforbeholdet

afholdes mødet i styrelsesrådet uden dansk deltagelse.

2. Baggrund

EU’s evne til at varetage civil og militær krisestyring har gennemgået en markant udvikling de

seneste år. Senest har iværksættelsen af operation ALTHEA i Bosnien den 2. december 2004

markeret et hidtidigt højdepunkt for EU’s indsats på krisestyringsområdet. Også tilmeldingen

af en række nye EU-kampgrupper på højt beredskab i forbindelse med rådsmødet

(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) i november 2004 må ses som en væsentlig

milepæl i opbygningen af ESDP. Drøftelserne om ESDP emnerne varetages af

forsvarsministrene (i rammen af Rådet for eksterne relationer).

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

ESDP-drøftelserne forventes igen at fokusere på den militære kapacitetsudvikling. I rammen

af de overordnede politiske mål i den Europæiske Sikkerhedsstrategi og Headline Goal 2010

arbejdes der p.t. med at udarbejde et nyt militært behovskatalog. Der vil desuden finde en

drøftelse sted af den fremtidige organisering af de konkrete projektgrupper indenfor

kapacitetsudviklingen, herunder særligt hvilke dele, der fremadrettet vil skulle foregå indenfor

rammen af Det Europæiske Forsvarsagentur.

Den videre udvikling af konceptet for EU kampgrupperne vil ligeledes blive behandlet. Her

vil fokus først og fremmest være på resultaterne af kampgruppekonferencen den 11. maj 2005

og på justering af EU’s beslutningsprocedurer i forbindelse med iværksættelsen af en hurtig

militær indsats. ESDP dimensionen af kampen mod terrorisme forventes ligeledes drøftet.

I forbindelse med mødet vil der desuden blive afholdt møde i styrelsesrådet for Det

Europæiske Forsvarsagentur. Styrelsesrådet består af de øvrige 24 medlemslandenes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsvarsministre. Danmark deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i Forsvarsagenturets

arbejde.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

På grund af det danske EU forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i beslutninger, der har

indvirkning på forsvarsområdet.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Emnet har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

På grund af det danske EU forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i beslutninger, der har

indvirkning på forsvarsområdet. Overordnet støtter regeringen imidlertid udviklingen af

ESDP.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være bred opbakning blandt medlemslandene til den fortsatte udvikling af

ESDP.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. december 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Det vestlige Balkan – Bosnien og Hercegovina

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen ventes kort før rådsmødet at tage stilling til, hvorvidt betingelserne er til stede for indledning af

forhandlinger med Bosnien og Hercegovina om indgåelse af en Stabiliserings- og Associeringsaftale. Såfremt

Kommissionens vurdering er positiv, ventes Rådet at opfordre den til at fremlægge et udkast til

forhandlingsdirektiver.

2. Baggrund

Bosnien og Hercegovina er, som de øvrige lande på Det vestlige Balkan, omfattet af

Stabiliserings- og Associeringsprocessen, der omfatter indgåelse af individuelle Stabiliserings-

og Associeringsaftaler med landene. Sådanne aftaler er allerede i kraft med Kroatien og

Makedonien, og under forhandling med Albanien. Især på grund af Bosnien-Hercegovinas

hidtidige utilstrækkelige samarbejde med Jugoslavien-tribunalet i Haag, har EU endnu ikke

åbnet forhandlinger med dette land. Efter at der i den seneste tid er konstateret fremskridt i

Bosnien-Hercegovinas samarbejde med tribunalet, ventes Kommissionen efter et møde med

dette lands myndigheder den 19. maj at meddele, at betingelserne skønnes at være til stede for

åbning af aftaleforhandlinger. Rådet vil herefter kunne opfordre Kommissionen til at

udarbejde et udkast til forhandlingsmandat. Rådet traf på sit møde i april 2004 en lignende

beslutning vedrørende Serbien og Montenegro, begrundet i også dette lands forbedrede

samarbejde med tribunalet.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete

lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at modtage en meddelelse - eventuelt af foreløbig karakter - fra Kommissionen

om, hvorvidt betingelserne er til stede for indledning af forhandlinger med om en

Stabiliserings- og Associeringsaftale. En positiv vurdering vil kunne give anledning til

vedtagelse af rådskonklusioner, i hvilke Rådet hilser denne udvikling velkommen og opfordrer

Kommissionen til at forelægge et udkast til forhandlingsmandat.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man, at der gøres fremskridt med SA-processen med de enkelte lande

på Det vestlige Balkan i takt med, at de opfylder de krav, som denne proces stiller, herunder

især om samarbejde med Jugoslavien-tribunalet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens indstilling vedrørende eventuel indledning af SA-forhandinger med Bosnien

og Hercegovina foreligger endnu ikke. Det må dog forventes, at der blandt medlemslandene

vil være et ønske om at honorere landets seneste fremskridt med efterlevelse af de krav, der

ligger i SA-processen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Barcelona Processen – forberedelse af Euro-Middelhavsmøde på

udenrigsministerniveau den 30.-31. maj 2005

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at godkende det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s ageren på Barcelona VII - Euro-

Middelhavs udenrigsministermødet den 30.-31. maj 2005 i Luxembourg.

2. Baggrund

Der afholdes Euro-Middelhavs udenrigsministermøde den 30.-31. maj 2005 i Luxembourg,

”Barcelona VII”.

På det politiske og sikkerhedsmæssige område er der i det seneste års tid sket fremskridt. Der

er på embedsmandsniveau enighed om vigtigheden af at videreudvikle samarbejdet inden for

ESDP på regional, subregional og bilateral basis for at øge opmærksomheden på

mulighederne for samarbejde omkring konfliktforebyggelse og krisestyring, terrorbekæmpelse

og nedrustning.

På det økonomiske og handelsmæssige område er alle associeringsaftalerne med

Middelhavspartnerne nu færdigforhandlede. Der er enighed på embedsmandsniveau om en

fælles EU-position på Barcelona VII, idet man dog fra fransk side har taget forbehold over

for retningslinjerne i afsnit 5.31 om liberalisering af landbrugshandelen. Fra dansk side lægger

man vægt på, at implementeringen skal være konsistent med GATT’s artikel XXIV, ifølge

hvilken landbrugsprodukter som helhed – og kun med et begrænset antal undtagelser – skal

være omfattet.

På det kulturelle og sociale område er Anna Lindh Fonden for Dialog mellem Kulturer i

Alexandria blevet indviet.

EU’s strategiske Partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten med vægt på støtte til

de arabiske landes egne reformbestræbelser og indførelsen af den Europæiske

Naboskabspolitik med konkrete handlingsplaner for samarbejdet med de enkelte partnerlande

forventes yderligere at fremme samarbejdet i Barcelona Processen. Der er således et godt

grundlag for at videreudvikle partnerskabet i forbindelse med Barcelona Processens tiårs

jubilæum.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Formål og indhold

Der afholdes Euro-Middelhavs udenrigsministermøde den 30.-31. maj 2005 i Luxembourg,

”Barcelona VII”.

Formålet med mødet er dels at gøre status over Barcelona Processens seneste udvikling og

dels at forberede Barcelona Processens tiårs jubilæum i november 2005, herunder drøftelse af

en omfattende evaluering af den hidtidige proces med henblik på at revitalisere og styrke det

fremtidige partnerskab.

Rådet ventes at godkende retningslinjerne for Barcelona VII - Euro-Middelhavs

udenrigsministermødet den 30.-31. maj i Luxembourg med henblik på forberedelse af et

ekstraordinært højniveaumøde, som planlægges holdt den 27.-28. november 2005 for at fejre

Barcelona Processens tiårs jubilæum.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Barcelona Processen og kan acceptere udkast til retningslinjer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel støtte i Rådet til det fremlagte forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten.

2. Baggrund

Der ventes en drøftelse af status for situationen i Mellemøsten med fokus på såvel

fredsprocessen som situationen i Libanon.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette

dagsordenspunkt.

5. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af den aktuelle situation i regionen, herunder hvordan der kan

sikres yderligere koordination mellem parterne i forbindelse med den israelske

tilbagetrækningsplan fra Gaza. Endvidere pågår fortsat forberedelser til det planlagte valg til

det palæstinensiske lovgivende råd den 17. juli 2005.

Drøftelserne ventes ligeledes at berøre situationen i Libanon, herunder status for

gennemførelsen af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1559. Spørgsmålet om EU-monitorering af

det kommende parlamentsvalg i Libanon kan endvidere ventes rejst.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte det

nuværende momentum med henblik på at komme en holdbar løsning på konflikten nærmere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s

side i den videre proces.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Irak

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådskonklusioner, der hilser dannelsen af den nye irakiske overgangsregering velkommen og ser frem til

afholdelsen af den internationale konference om Irak i midten af juni 2005, forventes vedtaget.

2. Baggrund

På rådsmødet den 24.-25. april 2005 vedtoges rådskonklusioner, der bød udnævnelsen af Jalal

Talebani og af Ibrahim al Jafari som hhv. præsident og premierminister for den nye irakiske

overgangregering velkommen. Det vil være naturligt, at EU hilser hele den nye irakiske

overgangsregering velkommen. Der forventes tillige indsat en formulering om den

internationale konference om Irak, som det aftaltes at afholde på topmødet mellem EU og

USA den 22. februar. Konferencen forventes afholdt i midten af juni i Bryssel.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette

dagsordenspunkt.

5. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at sende et signal til den nye irakiske overgangsregering

om fortsat støtte og opbakning fra EU og dets medlemslande til den politiske proces og til

genopbygningen i Irak. Afholdelsen af en konference i midten af juni – i samarbejde med

USA og FN - skal ses som et konkret udtryk herfor.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter dansk opfattelse er det naturligt, at EU hilser den nye irakiske overgangsregering

velkommen og ser frem til afholdelsen af den internationale konference.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusionerne forventes at være ukontroversielle.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sudan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af situation i Sudan med fokus på en styrkelse af EU’s støtte til den

Afrikanske Unions indsats i Darfur samt til gennemførelse af fredsaftalen mellem regeringen og det sydlige

Sudan. Der ventes rådskonklusioner.

2. Baggrund

Gennemførelsen af fredsaftalen underskrevet 9. januar 2005 mellem regeringen og

oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan er forsinket, men viser fremskridt. FN’s fredsbevarende

mission UNMIS (United Nations Mission in Sudan) på 10.000 personer er under indsættelse

til overvågning af fredsaftalen mellem regeringen og oprørsbevægelsen i Syd. Det danske

bidrag på ca. 45 personer ventes fuldt deployeret i begyndelsen af juni. Sikkerhedssituationen i

Darfur er fortsat spændt, og den humanitære situation alvorlig. Den Afrikanske Unions (AU)

besluttede 28. april 2005 at styrke sin politiske og operationelle indsats i Darfur, herunder at

udvide den fredsbevarende styrke AMIS (African Union Mission in Sudan) til godt 7.700

soldater og politifolk frem mod september 2005 og gennemføre en effektivisering logistisk,

administrativt og ledelsesmæssigt.

EU og EU’s medlemslande har siden juni 2004 ydet omfattende støtte til AU’s indsats,

finansielt med 92 mio. euro over fredsfaciliteten, samt logistisk, planlægningsmæssigt og med

personel. FN’s Sikkerhedsråd har på anmodning fra AU pålagt UNMIS at yde administrativ

og logistisk støtte til AMIS. AU har anmodet NATO om logistisk støtte til udvidelsen af

missionen. En delegation ledet af EU’s høje repræsentant Solana med deltagelse af FN, USA,

NATO og Canada besøgte 1.-4. maj 2005 regionen for at drøfte yderligere international støtte

til AU. AU’s kommissionsformand, Konaré, aflægger besøg i Bruxelles den 17. maj 2005.

Sanktionskomiteen under FN’s sikkerhedsråd, etableret ved resolution 1390 af 29. marts 2005,

har påbegyndt sit arbejde i New York. En fælles EU holdning om EU’s gennemførelse af

sanktionerne er under forberedelse. Den Internationale Straffedomstol (ICC) har påbegyndt

sit arbejde med retsforfølgning af ansvarlige for overgrebene i Darfur, efter Sikkerhedsråds

henvisning af sagen ved resolution 1593 den 31. marts 2005.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Drøftelse af den aktuelle situation, gennemførelse af fredsprocessen samt yderligere EU støtte

til den Afrikanske Unions indsats ventes at stå centralt.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i rådet, med udgangspunkt i den seneste udvikling, fokusere

på, hvorledes EU aktivt kan deltagelse i bestræbelserne på at stoppe volden i Darfur, herunder

gennem yderligere støtte til den Afrikanske Unions bestræbelser. Samtidig vil regeringen

arbejde for, at EU bidrager til at støtte gennemførelsen af fredsaftalen med det sydlige Sudan.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om behovet for aktiv støtte til fredsbestræbelserne i Sudan, samt

om formålet med indsatsen, herunder at stoppe volden i Darfur. Der er generelt opbakning til

et tæt samarbejdet med andre internationale organisationer, især FN og AU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25. - 26. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Opfølgning på tsunamien i Sydøstasien

KOM (2005) 137 og 153

Nyt notat.

1. Resumé

I Rådet ventes en drøftelse af Kommissionens to meddelelser samt en rapport fra Den Høje Repræsentant om

opfølgning på flodbølgekatastrofen. Disse omfatter forslag til styrkelse af EU’s reaktionskapacitet ved

katastrofer i og uden for EU, udbygget samarbejde på det konsulære område samt til genopbygningsindsatsen i

Sydøstasien. Udviklingsministrene forventes at deltage i drøftelsen.

2. Baggrund

GAERC vedtog den 31. januar 2005 en handlingsplan og rådskonklusioner for opfølgning på

flodbølgekatastrofen i Asien. På rådsmødet forventes en drøftelse på baggrund af

Kommissionens to meddelelser og oplæg fra Den Høje Repræsentant, som blev præsenteret

på rådsmødet i april.

Kommissionens ene meddelelse angiver forslag til, hvordan man kan styrke EU’s hurtige

reaktionskapacitet (humanitær bistand og civilbeskyttelse) samt genopbygningsbistand;

forbedre EU’s interne koordination; samt styrke forebyggelse og tidlig varsling. Den anden

meddelelse fokuserer på civilbeskyttelse med forslag til EU’s samarbejde om civilbeskyttelse

inden for fællesskabsordningen. Den Høje Repræsentants rapport fokuserer på brug af

militære kapaciteter i katastrofesituationer, herunder med inddragelse af den netop etablerede

civil-militære celle i forhold til koordination af de forskellige bidrag. Ligeledes indeholder

rapporten muligheder for styrket konsulært samarbejde, hvor der navnlig er sat fokus på en

styrkelse af samarbejdet gennem forskellige kommunikations- og koordinationstiltag.

Endeligt forventes en drøftelse af Kommissionens og medlemslandenes indsats både i relation

til humanitær bistand og genopbygningsbistand.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Begge Kommissionens meddelelser og Den Høje Repræsentants rapport indeholder forslag

til, hvordan man på baggrund af erfaringerne med flodbølgekatastrofen kan styrke EU’s

reaktionskapacitet.

Vedrørende humanitær bistand lægger Kommissionen op til at styrke sin

behovsvurderingskapacitet i tæt samarbejde med egne eksisterende netværk og med henblik

på bedre at kunne supplere behovsvurderingerne i FN-systemet og hos Internationale Røde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kors. Dette vil omfatte støtte til OCHA’s implementeringsprocedurer, herunder samarbejde

med og brugen af militært udstyr i forbindelse med humanitære operationer. Endelig har

Kommissionen taget initiativ til et studie, som vil se på mulighederne for etableringen af et

EU humanitært volontør korps bestående af professionelle humanitære aktører, der vil kunne

indsættes i katastrofeområde med kort varsel.

Vedrørende civilbeskyttelse foreslås styrkelse af fællesskabsordningen vedrørende

civilbeskyttelse på såvel kort som langt sigt. Her og nu foreslås bl.a. øget fokus på træning og

øvelser, udvikling af modulbaseret beredskab, samt fællesskabsfinansiering af

transportomkostninger. På længere sigt foreslås bl.a. beredskabsmoduler på standby og

mulighed for på fællesskabsniveau at leje udstyr, som ikke kan fås fra medlemslandene.

Vedrørende rehabilitering og genopbygning understreger Kommissionen behovet for hurtigt

at kunne bidrage ved udarbejdelsen af behovsvurderinger, identifikation af indsatser og

styrkelse af implementeringskapaciteten. Kommissionen forventes i den sammenhæng at

oprette tværgående specialist teams. Derudover lægges der fra Kommissionens side vægt på at

fastholde de enkelte medlemslande på deres tilsagn om støtte. Dette indebærer bl.a. forslag til

oprettelse af et EU indrapporteringssystem for bistand til rehabilitering og genopbygning.

Den Høje Repræsentants rapport om inddragelsen af de militære instrumenter understreger

de militære kapaciteters styrke i form af hurtig mobilisering, specifikt udstyr (specialfly etc.)

samt effektive kommando- og kommunikationsstrukturer. For at udnytte dette til bunds skal

egnede kapaciteter imidlertid udpeges på forhånd i moduler og kunne samarbejde på tværs og

med de øvrige aktører som OCHA, ECHO o.a. Det vurderes at den civil-militære celle vil

kunne spille en nyttig rolle i planlægningen heraf.

I både Kommissionens meddelelser og Den Høje Repræsentants rapport lægges der op til

øget fokus på den interne koordination i EU, dvs. internt i Kommissionen mellem ECHO og

fællesskabsordningen, mellem Kommissionen og Rådssekretariatet, samt med

medlemslandene. Ligeledes anerkendes og understreges FN’s (OCHA’s) overordnede

koordinationsansvar i humanitære krisesituationer, og behovet for at styrke samarbejdet

mellem EU’s forskellige instanser og OCHA.

På borgerserviceområdet indeholder rapporten fra Den Høje Repræsentant en række forslag,

der skal forbedre koordineringen og udvekslingen af information.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en yderligere styrkelse af samarbejdet om civilbeskyttelse, samt at EU’s

reaktionskapacitet ved større kriser i eller uden for EU styrkes. Endvidere finder regeringen

det vigtigt, at der sikres en tæt koordination med FN.

I relation til humanitær bistand og genopbygningsbistand støtter regeringen ligeledes

Kommissionens arbejde med at fastholde medlemslandene på deres afgivne støttetilsagn.

På borgerserviceområdet støtter regeringen fortsat, at der i EU-regi foretages en

erfaringsudveksling, samt at mulighederne for styrket konsulært samarbejde undersøges.

Derudover støtter regeringen generelt en styrkelse af EU’s relationer med Asien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed blandt EU-landene om behovet for styrket koordination på det

konsulære område samt en styrket EU reaktionskapacitet ved kriser i og uden for EU.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest forud for

rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. EU’s handlingsprogram for bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose (2007-2011)

KOM (2005) 179 (final).

Nyt notat.

1. Resumé

Det forventes, at der på rådsmødet vil være en præsentation af EU’s

handlingsprogram for bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose, og at Rådet vil

vedtage konklusioner vedrørende det fremtidige arbejde med gennemførelsen af

handlingsprogrammet.

2. Baggrund

Rådet vedtog i november 2004 konklusioner om et europæisk handlingsprogram for

bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose. På baggrund heraf er der udarbejdet et

handlingsprogram, der udstikker rammerne for indsatse på området i perioden 2007-2011.

Det luxembourgske formandskab indgår i en række formandskab startende med det irske, der

har forpligtet sig til at sætte bekæmpelse af hiv/aids særlig højt på udviklingsdagsordenen. På

rådsmødet den 23.-24. maj vil der blive fremlagt forslag til rådskonklusioner vedrørende

handlingsprogrammet.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4, Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

Handlingsprogrammet lægger op til en forstærket europæisk indsats for bekæmpelse af de tre

sygdomme. Der tages udgangspunkt i en styrket politisk dialog med partnerlande. Dialogen vil

især lægge vægt på at fremme kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder og støtte til børn og unge, herunder de mange børn der bliver forældreløse som

følge af hiv/aids epidemien.

Blandt de særlige fokus-områder for EU’s indsats nævnes støtte til opbygning af national

kapacitet i udviklingslandene bl.a. til at fremstille, indkøbe og godkende medicin med henblik

på at sikre øget tilgængelighed af medicin til overkommelige priser. Der lægges i

handlingsprogrammet op til en integreret og balanceret indsats omfattende støtte til både

forebyggelse og behandling med et klart udgangspunkt i nationale strategier for bekæmpelse

af de tre sygdomme.

Desuden fremhæves, at EU’s indsats skal gennemføres i tæt samarbejde med øvrige partnere i

overensstemmelse med vedtagne principper for koordination og harmonisering af aktiviteter

på landeniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er endnu ikke knyttet et budget til handlingsprogrammet, hvilket skyldes forhandlingerne

om de nye Finansielle Perspektiver.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Afhængig af

hvilke elementer, der kommer til at indgå i handlingsplanen, kan der senere vise sig at være

lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Handlingsprogrammets prioriteringer er i overensstemmelse med de danske prioriteringer for

området. Målrettede indsatser ovre for de grupper, der rammes særlig hårdt af epidemien så

som kvinder, unge og børn, er centrale for en effektiv bekæmpelse særligt af hiv/aids.

Øvrige principper i dokumentet vedrørende vigtigheden af at indgå i et tæt partnerskab med

øvrige aktører på området, stærk involvering af mennesker berørt af de tre sygdomme m.v. er

helt på linie med prioriteringerne i Danmarks nye strategi for bekæmpelse af hiv/aids i

udviklingslandene. Fra dansk side lægges der stor vægt på at sikre en så effektiv udnyttelse af

ressourcerne til rådighed for bekæmpelse af de tre sygdomme gennem et solidt nationalt

ejerskab og en stærk koordinering.

Fra dansk side finder man det problematisk, at der ikke er knyttet et budget til

handlingsprogrammet, idet det bl.a. gør det vanskeligt at vurdere, hvorledes de enkelte

indsatser vil blive vægtet i forhold til hinanden.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være stor opbakning til handlingsprogrammets prioriteringer og de

foreslåede aktiviteter. Der foreligger bred enighed om en række af de centrale elementer,

herunder behovet for øget koordinering af indsatsen på landeniveau.

Henvisningen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder kan fremkalde modstand fra

enkelte medlemslande. Der er imidlertid tale om anvendelse af sprogbrug, der tidligere er

godkendt. En række lande herunder Danmark, Sverige og Nederlandene er stærke fortalere

for, at sammenhængen mellem bekæmpelse af hiv/aids og fremme af seksuel og reproduktiv

sundhed understreges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU initiativer til opfyldelsen af FN’s

2015 målsætning

KOM (2005) 132, KOM (2005) 133 og KOM (2005) 134.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte et fælles EU’s bidrag til FN 2005 Topmødet i september angående EU’s

fremadrettede indsatser for opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning. Bidraget vil omfatte initiativer vedrørende

øget udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet, øget sammenhæng mellem EU’s politikker til fordel for

udviklingslandene, og en særlig indsats for Afrika syd for Sahara. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Der vil på FN’s topmøde i New York i september måned bl.a. blive gjort status over

opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning. EU forventes at give et samlet bidrag til debatten, der

dels består af en samlet syntese rapport om, hvad alle EU landene allerede har gjort for at

opfylde 2015 målene, og dels består af et fremadrettet indlæg, der beskriver hvordan EU

påtænker at arbejde for opfyldelsen af 2015 målene fremover. EU forventes at præsentere

tilsagn om fremadrettede initiativer inden for følgende tre hovedområder: 1)

Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet, 2) øget sammenhæng mellem EU politikker til

fordel for udviklingslandene på en lang række områder, herunder handel og udvikling, og 3)

fokus på en særlig indsats for Afrika syd for Sahara.

For så vidt angår finansiering af udvikling er FN’s målsætning, at alle OECD lande skal yde

0,7 pct. af deres bruttonationalindkomst (BNI) i officiel udviklingsbistand. På mødet i Rådet i

Barcelona i marts 2002, forud for Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering samme

år, forpligtede EU sig til en samlet bistandsprocent på 0,39 pct. af BNI i 2006 (ingen lande

under 0,33 pct. og samlet 0,39 pct.). Udviklingen i bistandsprocenten er gået over forventning,

og samlet forventes EU at ville nå 0,42 pct. i 2006. Der blev på rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) i november 2004 opnået enighed om at igangsætte en

proces, der kan føre til en beslutning om nye EU bistandsforpligtelser. Det er

Kommissionens og mange medlemslandes forventning, at EU ved at sætte et højere mål for

bistandsprocenten før 2005 Topmødet kan inspirere andre store donorer, som f.eks. USA og

Japan, til at gøre det samme. Finansieringsdagsordenen omhandler også en drøftelse af

innovativ udviklings-finansiering og gældslettelse.

I Barcelona i 2002 forpligtigede EU-landene sig endvidere til at tage konkrete initiativer til at

øge effektiviteten af bistanden, herunder at øge koordination af politikker og harmonisering af

procedurer. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) endosserede i november

2004 en række konkrete anbefalinger om bedre koordination og harmonisering af den

samlede EU-bistand. Danmark bidrog meget aktivt i forberedelsen af anbefalingerne med

henblik på at sikre, at anbefalingerne var pragmatiske og realistiske og gav mulighed for at

tage udgangspunkt i situationen i det enkelte udviklingsland.

I marts 2005 blev der i Paris afholdt en international konference om bistandseffektivitet.

Konferencen var en opfølgning på en harmoniseringskonference i Rom i 2003. I Paris-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konferencen deltog 120 delegationer fra bilaterale donorlande, multilaterale organisationer og

en lang række udviklingslande, som alle forpligtede sig til at effektivisere bistandssamarbejdet

på en række konkrete områder fastlagt i konferencens sluterklæring. Der blev endvidere skabt

enighed om 12 indikatorer til måling af den globale indsats. Da der ikke på konferencen

kunne skabes enighed om konkrete 2010-mål for de 12 indikatorer, forpligtede EU sig til egne

målsætninger.

Hvordan EU etablerer en øget sammenhæng mellem EU’s politikker på forskellige områder

så det sikres, at politikkerne ikke har negative konsekvenser for udviklingslandene, har været

debatteret i en årrække. I lyset af, at der stadig er lang vej endnu før målet er nået, har

Kommissionen på opfordring af Rådet lavet en række forslag til hvordan sammenhængen kan

forbedres.

Forslaget om en særlig fokus på Afrika er begrundet i, at landene i Afrika syd for Sahara er

sakket bagud med at opfylde 2015 målene i forhold til landene i andre regioner, og kan få

svært ved at opfylde målene uden en særlig indsats, herunder fra det internationale samfunds

side.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

Det overordnede formål er at sikre, at EU bidrager positivt til gennemgangen af FN’s 2015

målsætning i forbindelse med 2005 Topmødet.

Som et skridt på vejen til at nå målet om at yde 0,7 pct. i officiel udviklingsbistand i 2015 har

Kommissionen foreslået etablering af to internt forbundne mål for 2010: Et individuelt

minimumsmål for medlemslandene samt et samlet minimumsmål for EU. Der har været

enighed i EU om, hvorvidt der må tages hensyn til de 10 nye medlemslandes særlige situation,

da de som nye donorer er på et meget lavt udgangsniveau. Derfor er de individuelle mål

forskellige for henholdsvis de 15 ”gamle” EU medlemslande (EU15) og de 10 nye

medlemslande (EU10). Kommissionen har foreslået individuelle mål for 2010 på 0,51 pct. for

EU15 og på 0,17 pct. for EU10 samt et samlet mål for hele EU på 0,56 pct.

Det er EU’s mål at presse på for at andre større donorer (specielt USA og Japan) i forbindelse

med 2005 Topmødet vil være med til at sætte globale målsætninger for de 12 indikatorer for

bistandseffektivitet. Det forventes, at EU medlemslandene vil genbekræfte forpligtelsen til at

gennemføre de konkrete initiativer, der ligger i anbefalingerne fra Rådsmødet i november

2004, herunder udviklingen af et mere effektivt rammeværk for udviklingssamarbejdet på EU-

niveau og en bedre arbejdsdeling på landeniveau baseret på udarbejdelse af fælles

landestrategier. Det forventes også, at EU medlemslandene vil bekræfte deres forpligtigelse til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hurtigst muligt at gennemføre sluterklæringen samt de særlige EU-forpligtelser fra Paris-

konferencen.

Vedr. sammenhængen mellem forskellige EU politikker til fordel for udviklingslandene har

Kommissionen foreslået at give særlig opmærksomhed til forbedring af allerede igangværende

initiativer indenfor følgende områder: Handel, miljø, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale

dimension af globaliseringen, beskæftigelse, migration, forskning og innovation,

informationssamfundet og transport. Endvidere forventes klimaforandring at blive tilføjet.

I relation til Afrika vil EU give prioritet til udvikling i landene i Afrika syd for Sahara for at

støtte landenes indsats med at nå 2015 målene. Der tegner sig bred tilslutning til at vise, at EU

prioriterer Afrika højt, ved at EU samlet set forpligter sig til at give mindst 50 pct. af

stigningen i EU’s bistandsmidler til Afrika syd for Sahara. Derudover er der forslag om at

styrke samarbejdet med den Afrikanske Union om fredsskabende aktiviteter, at styrke

samarbejdet om forbedret infrastruktur i Afrika, og at styrke handelssamarbejdet og den

regionale integration, bl.a. gennem handelsrelateret bistand og støtte til udvikling af regionale

markeder og hjemmemarkeder. EU vil fremme fattigdomsbekæmpelse gennem øget bistand

til lande, som målrettet arbejder på at gennemføre nationale fattigdomsstrategier. Samtidig vil

EU fortsætte støtten til svage og fejlslagne stater for at hjælpe dem ud af disse problemer.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er i dansk interesse at arbejde for det bedst mulige resultat vedrørende fremskridt mod

opfyldelsen af 0,7 pct. målsætningen. Danmark kan derfor fuldt ud tilslutte sig

Kommissionens forslag.

Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme koordination og harmonisering i

bistandssamarbejdet. Regeringen lægger vægt på, at EU nu fokuserer på gennemførelse af

allerede indgåede forpligtelser vedr. bistandseffektivitet, såvel fra Rådskonklusionerne i

november 2004 som fra sluterklæringen og de særlige EU forpligtelser fra Paris-konferencen

samtidig med, at presset opretholdes på de donorer, som ikke ønsker at harmonisere

bistanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil arbejde for tilslutning til, at der bliver gjort en særlig indsats for at støtte

landene i Afrika syd for Sahara med at opfylde 2015 målene. Såfremt der er bred opbakning

hertil, vil man fra dansk side kunne tilslutte sig forslaget om, at EU viser, at man prioriterer

indsatsen i Afrika højt, ved at EU medlemslandene samlet set forpligter sig til at give mindst

50 pct. af stigningen i EU’s bistandsmidler til Afrika syd for Sahara. Regeringen vil endvidere

arbejde for, at der bliver udarbejdet en bred og sammenhængende strategi for EU’s forhold til

Afrika omfattende udviklings-, udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitik.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Danmark, Sverige, Luxembourg og Holland yder allerede 0,7 pct. af BNI i bistand. Disse

lande er alle meget positivt stemte for Kommissionens forslag, idet de ønsker, at andre lande

vil bidrage mere til opnåelsen af FN’s 2015 målsætning. I gruppen af positive lande findes

også UK, Frankrig, Spanien, Belgien, Irland og Finland, som har besluttet at komme op på 0,7

pct., og som derfor også arbejder for, at andre skal bidrage tilsvarende.

En række lande, herunder de nye medlemslande, er mindre positive overfor forslaget.

For så vidt angår bistandseffektivitet, forventes der blandt medlemslandene at være generel

tilslutning til at prioritere gennemførelse af de harmoniseringsinitiativer, der allerede er

enighed om. Der forventes også generel opbakning til at øge sammenhængen mellem EU's

forskellige politikker til fordel for udviklingslandene, og til forslagene om særlig fokus på

indsatser til Afrika syd for Sahara.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men

Folketingets Europaudvalg har i forbindelse med vedtagelsen af de nuværende bistandsmål

modtaget samlenotat forud for rådsmødet (udviklingsministre) den 11.-12. marts 2002.

Opfølgningen på Monterrey-forpligtelserne vedr. bistandseffektivitet har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Revision af

udviklingspolitik

Fælleserklæringen

(Rådet

Kommissionen)

Fællesskabets

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte de overordnede principper for revisionen af rammerne for Fællesskabets

udviklingspolitik (Fælleserklæringen), der blev vedtaget af Kommissionen og Rådet i november 2000.

Drøftelsen forventes at ville tage udgangspunkt i et uformelt arbejdspapir fra Kommissionen om

konsultationsprocessen vedrørende revisionen.

2. Baggrund

I november 2000 blev der vedtaget en fælles generel politisk erklæring fra Rådet og

Kommissionen med rammer for Fællesskabets udviklingspolitik. I Fælleserklæringen lægges

der vægt på en styrket fattigdomsorientering af bistanden og på fremme af tværgående hensyn

som menneskerettigheder og demokratisering, kønsaspektet, børn og miljøhensyn. Der lægges

endvidere øget vægt på lokalt ejerskab, koordination og arbejdsdeling mellem donorerne.

Kommissionen har foreslået en revision af Fælleserklæringen fra 2000 og har i januar i år som

et led i revisionen fordelt et uformelt diskussionsoplæg til høring. Kommissionen forventes på

det kommende rådsmøde at redegøre for konsultationsprocessen og resultaterne af denne.

Der forventes en drøftelse af overordnede principper for revisionen.

3. Hjemmelsgrundlag

Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

4. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.

5. Formål og indhold

Den reviderede Fælleserklæring forventes at ville fastholde mange af de positive elementer fra

2000 Fælleserklæringen, herunder fattigdomsorienteringen, tværgående hensyn, fokus på

lokalt ejerskab og fattigdomsstrategier, koordination, og decentralisering af

bistandsadministrationen til Kommissionens delegationer i modtagerlandene.

Revisionen af Fælleserklæringen vil endvidere give mulighed for at indarbejde nye udviklinger,

der er sket på området siden 2000, herunder bl.a. FN’s 2015 målsætning, handlingsplanerne

fra møderne i Johannesburg (bæredygtig miljø) og Paris (bistandseffektivitet), WTO

forhandlingerne om handel og udvikling (Doha Runden) og et øget fokus på indsatser overfor

HIV/AIDS.

Kommissionen har dertil foreslået, at den reviderede Fælleserklæring skal indeholde nogle

overordnede udviklingspolitiske formuleringer, der kan have gyldighed for hele EU, ikke blot

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for Kommissionen. Kommissionen har peget på ”Den Europæiske Sikkerhedsstrategi” fra

2003 som et eksempel på, hvordan formatet for en europæisk udviklingsstrategi kan være:

Bredt formulerede og accepterede fælles udviklingspolitiske prioriteringer, der ikke er retligt

bindende for medlemsstaterne, men som bidrager til at løfte kvaliteten af EU’s samlede

bistand.

Kommissionen lægger endvidere op til, at den reviderede Fælleserklæring skal have et øget

fokus på sammenhængen mellem udviklingspolitikken og andre EU politikker, der påvirker

udviklingslandene så som bl.a. handels-, sikkerheds-, migrations- og miljøpolitik.

6. Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke i høring på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side påpeges det, at Kommissionen skal respektere den delte kompetence på

udviklingsbistanden. Den reviderede Fælleserklæring kan således alene regulere

Fællesskabsbistanden. Når det er sagt, byder man imidlertid fra dansk side en erklæring med

bredt formulerede og accepterede fælles EU udviklingspolitiske prioriteringer velkommen.

Det understreges fra dansk side, at den reviderede Fælleserklæring skal respektere Rådets

beslutninger om udviklingsbistand og relaterede emner.

Fra dansk side finder vi, at Fælleserklæringen fra november 2000 bør være udgangspunktet

for en opdatering af Fællesskabets udviklingspolitik, således at fattigdomsorientering fortsat er

den centrale målsætning, og at de tværgående emner god regeringsførelse, demokrati,

menneskerettigheder, børn, ligestilling og miljø fortsat er gældende.

Danmark støtter indarbejdelse af 2015 målene som en del af den centrale målsætning.

Endvidere prioritering af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og indsatser overfor

HIV/AIDS.

Danmark giver tilslutning til en forøget indsats for at styrke sammenhængen mellem EU’s

udviklingspolitikker og andre EU politikker, der kan påvirke udviklingssamarbejdet. Danmark

finder, at den nye Fælleserklæring med fordel ville kunne indeholde en strategi for styrkelse af

den institutionelle kapacitet for sikring af sammenhængen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om behovet for at revidere Fælleserklæringen med henblik på at

indarbejde nye udviklingspolitiske tiltag fra efter 2000, især FN’s 2015 målsætninger,

hvorimod der er forskellige holdninger vedrørende den bredere sammenhæng med andre

politikområder.

Der er generel enighed blandt medlemslandene om, at den reviderede Fælleserklæring skal

tage udgangspunkt i de mange positive elementer fra den eksisterende Fælleserklæring.

Der er skepsis blandt mange medlemslande overfor en Fælleserklæring, der udvider

udviklingspolitikken fra Fællesskabsniveau til EU-niveau.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men Folketingets

Europaudvalg har i forbindelse med vedtagelsen af den nuværende Fælleserklæring modtaget

samlenotat forud for rådsmøderne (udviklingsministre) den 18. maj og den 10. november

2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Lukning af Ignalina kernekraftværket i Litauen og Bohunice kernekraftværket i Slovakiet

Vedr. Kommissionens forslag til:

–

Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 4 til akten vedrørende

vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,

Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union,

om Ignalina-kernekraftværket i Litauen ("Ignalina-programmet")

–

Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende

vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,

Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union,

om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet

KOM(2004) 624 endelig.

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til rådsforordninger vedrørende ydelse af EU-støtte til lukning af Ignalina

kernekraftværket i Litauen og Bohunice kernekraftværket i Slovakiet. Man er fra regeringens side overordnet

positiv over for intentionerne og indholdet i Kommissionens forslag. Regeringen er imidlertid af den opfattelse, at

der bør foretages grundige analyser af forslagene, før der eksempelvis fastlægges konkrete udgiftsbeløb.

2. Baggrund

Kommissionen har den 29. september 2004 – som del af sit samlede udspil vedr. EU's

finansielle perspektiver for 2007-13 - fremlagt forslag til rådsforordninger vedrørende ydelse

af EU-støtte til lukning af Ignalina kernekraftværket i Litauen og Bohunice kernekraftværket i

Slovakiet.

I forbindelse med optagelsesforhandlingerne mellem Kommissionen og Litauen samt

Slovakiet blev det aftalt, at de to lande skulle lukke henholdsvis Ignalinaværkets 2 reaktorer og

Bohuniceværkets reaktor 1 og 2 af sikkerhedsmæssige årsager og tidligere end oprindelig

planlagt. Som kompensation herfor blev det aftalt, at Kommissionen i et vist omfang skulle

yde støtte til lukningen af reaktorerne og andre kompenserende foranstaltninger.

3. Hjemmelsgrundlag

Med hensyn til Ignalina udgør protokol nr. 4 til tiltrædelsestraktaten et specifikt retsgrundlag.

For så vidt angår Bohunice udgør Euratom-traktatens artikel 203 det fornødne retsgrundlag.

4. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet skønnes overholdt, idet der er tale om gennemførelsesforanstaltninger i

forhold til en allerede vedtaget retsakt.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fremsendte forslag vedrører gennemførelse og udmøntning af disse aftaler i årene 2007-

2013. Kommissionen foreslår, at der afsættes en bevilling på i alt 1052 mio. EUR i denne

periode.

Der er som led i forhandlingerne med Bulgarien udarbejdet et udkast til en protokol om tidlig

lukning af 4 af reaktorerne på Kozloduy-værket. I perioden 2007-2009 forudsætter

Kommissionen, at der ydes en støtte på 210 mio. EUR til finansiering af demontering af disse

4 reaktorer. Eftersom der ikke er planer om at fortsætte finansieringen efter 2009, vurderer

Kommissionen, at vedtagelse af en forordning herom ikke er nødvendig på nuværende

tidspunkt.

6. Udtalelser

Udtalelse fra Europa-Parlamentet foreligger ikke på nuværende tidspunkt, men det forventes,

at der kommer en udtalelse fra Parlamentet i den nærmeste fremtid.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagene forventes ikke at have retlige/lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Drøftelserne i atomgruppen har vist, at de økonomiske rammer har været det eneste

kontroversielle emne.

Forslagene har konsekvenser for EU's budget og dermed det danske EU-bidrag. Danmarks

finansieringsandel af EUs budget udgør p.t. ca. 2 procent

Den samlede foreslåede bevilling til finansiering af demontering af de nævnte reaktorer er

fordelt med:

815 mio. Euro til finansiering af demontering af Ignalinaværket

237 mio. Euro til finansiering af demontering af de to reaktorer på Bohuniceværket

Det er i begge forslag forudsat, at bevillingerne ”kan revideres i perioden fra den 1. januar

2007 til den 31. december 2013 i takt med gennemførelsen af programmet, således at det

sikres, at programmeringen og tildelingen af ressourcer virkelig baseres på det faktiske

betalingsbehov og absorptionsevnen.”

9. Høring

Der ses ikke behov for høringer i Danmark, da forslagene – ud over statsfinansielle

konsekvenser for Danmarks EU-bidrag - kun har begrænsede konsekvenser for Danmark.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man er fra regeringens side overordnet positiv over for intentionerne og indholdet i

Kommissionens forslag. Det er regeringens holdning, at der først bør fastlægges konkrete

udgiftsbeløb, når der foreligger et uddybet beslutningsgrundlag - herunder af forslagenes

europæiske merværdi - som en del af en samlet pakke om EU's finansielle perspektiver 2007-

2013. Under alle omstændigheder bør der indføjes en revisionsklausul, der garanterer, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beløbsrammerne skal bekræftes i forbindelse med beslutningen om EU's samlede finansielle

perspektiver.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Litauen ønsker, at der ikke opstår en konkurrencesituation mellem de forskellige projekter,

fordi finansieringen tildeles efter et ”først til mølle” princip.

Slovakiet er noget kritisk, idet man fra slovakisk side anser den økonomiske ramme for

utilstrækkelig.

Herudover synes der enighed blandt de øvrige EU-lande om de enkelte bestemmelser i

forslagene.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret ved grundnotat af 10. december 2004.