Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Kulturudvalget 2004-05 (2. samling)
2661 - uddannelse m.v. Bilag 4, KUU Alm.del Bilag 81
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
1. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Kulturministeriets
redegørelse for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 23.-24. maj
2005 for så vidt angår kulturdelen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
1. juni
Referat til Folketingets Europaudvalg
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 23. -- 24. maj 2005
-
Kulturdelen
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af
et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)
Efter en kort debat og i afventning på Europa-Parlamentets udtalelse konstaterede
formandskabet, at der er delvis generel enighed i Rådet om programmets indhold.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om den filmiske
kulturarv og den dertil knyttede industris konkurrenceevne
Punktet var taget af dagsordenen.
3. Opfordring til had i tv-udsendelser fra lande uden for Den Europæiske
Union
Sagen var rejst af Frankrig, der har haft problemer med en libanesisk antisemitisk
tv-kanal, der via et fransk satellitselskab blev videresendt til de europæiske lande.
Flere lande pegede på nødvendigheden af koordinering, videnspredning og debat på
europæisk plan. Kommissionen meddelte, at den allerede er i dialog med eksperter
på området, at den i løbet af sommeren vil udarbejde en synteserapport med mulige
løsningsmodeller, at problemet vil blive søgt afhjulpet i det forslag til revision af
direktivet ”Tv uden grænser”, som Kommissionen vil fremsætte inden udgangen af
2006. Endelig skal EU’s eksterne politikker bidrage til at rejse og løse problemet
med eksterne lande som sender programmer med racistisk indhold.
4. Europæisk Kulturhovedstad – udpegning af jurymedlemmer
Luxembourg og Det Forenede Kongerige præsenterede uden debat sine kandidater
til medlemmer af juryen for valg af ”Europæisk Kulturhovedstad” for 2010 (i Tysk-
land og Ungarn).
5. Mobilitet for museumssamlinger m.v.
Den foreliggende rapport fra arbejdsgruppe med museumseksperter var genstand
for en foreløbig meningsudveksling. Rapporten indeholder en række anbefalinger af
praktisk karakter, som vil kunne bidrage til at lette og fremme mobiliteten for mu-
seumssamlinger, værker mv. i Europa. Kommissionen vil sammen med de to
kommende formandskaber, UK og Østrig, arbejde videre med emnet.
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse, for
perioden 2007-2013, af programmet ”Borgere for Europa”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Kommissionens netop fremlagte forslag var genstand for en kort, foreløbig me-
ningsudveksling. På samme måde som i det gældende program er formålet at støtte
initiativer og aktiviteter, der kan fremme borgernes forståelse og interesse for Eu-
ropa og den europæiske mangfoldighed. Programmet er bredt og skal dække alle
områder inden for det civile samfund. Forslaget vil nu blive behandlet i Europa-
Parlamentet og i rådssammenhæng.