PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

19. maj 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse og sociale forhold) den 2. juni 2005 -

vedlægges Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Integrationsministeriets notat

om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat

13. maj 2005

J.nr. 7113-0007

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Integrationsministeriet

Rådsmøde for ministre for beskæftigelse og sociale forhold den 2. juni 2005

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

De integrerede retningslinier:

Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker (2005-2008).

- Generel indstilling.

side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om partsaftalen om

mobile arbejdstagere inden for jernbanesektoren.

- Politisk enighed.

side 13

Forslag til ændring af rådsforordning 2062/94 om Bilbao-agenturet

- Politisk enighed.

side 18

Forslag til ændring af rådsforordning 1365/75 om Dublin-instituttet

- Politisk enighed.

side 21

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/88/EF om visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden.

- Offentlig debat.

side 24

Kommissionens grønbog om økonomisk migration.

- Drøftelse.

side 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til beslutning om at etablere et Europæisk Ligestillingsinstitut.

- Generel indstilling.

side 33

Årlig opfølgning på Beijing-platformen.

Rådskonklusioner.

side 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De integrerede retningslinier:

Forslag til rådsafgørelse om retningslinier for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker (2005-2008).

KOM(2005)141

- Generel indstilling.

Opdateret udgave af tidligere fremsendt grundnotat af 26. april 2005. Opdateringerne

fremhævet med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de

integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) (jf. traktatens artikel 99), og et

forslag til en rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i de relevante

rådsformationer ventes godkendt på Det Europæiske Råd og vedtaget af hhv. Rådet

(økonomi- og finansministre) og Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Det nye

koncept med tre-årige integrerede retningslinjer er en gennemførelse af DER’s

beslutning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien,

herunder om bedre styring af

strategien.

Baggrund

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.-23.

marts 2005 fastslår i relation til midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, at Rådet på

baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede

retningslinjer bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle

instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele

viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så

vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den

generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.”

Som led i at sikre, at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre bidrager til at

fremme vækst og beskæftigelsen i Europa, besluttede stats- og regeringscheferne på

forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 at forbedre styringen af Lissabon-strategien.

Hensigten var at gøre det lettere at prioritere samtidigt med, at den overordnede balance

og synergi mellem strategiens 3 dimensioner blev respekteret, og processen blev

rationaliseret. På baggrund af konklusionerne fra forårstopmødet har Kommissionen

således i nærværende meddelelse (KOM(2005)141) af 12. april 2005 fremlagt forslag til

integrerede retningslinier for fremme af vækst og beskæftigelse i EU. På grundlag af

disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge nationale reformprogrammer, og

Kommissionen skal fremlægge et program for Fællesskabets foranstaltninger, som skal

fremme væksten og beskæftigelsen. De integrerede retningslinier inkorporerer dels de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier, dels retningslinierne for beskæftigelsen i

et samlet dokument for derved at præsentere en mere klar vision for, hvordan de

udfordringer, som EU står overfor, kan håndteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De integrerede retningslinier udgør således grundlaget for den nye tre-årige Lissabon-

cyklus, som derved dækker perioden 2005-08.

De integrerede retningslinier forventes behandlet af alle relevante dele af Rådet, samt drøftet

på møder i Rådet (konkurrenceevneministre) den 10. maj og 6. juni, Rådet (uddannelse og

ungdom) den 24. maj, Rådet (beskæftigelses- og socialministre) den 2.-3. juni, og (økonomi-

og finansministre) den 7. juni, forud for godkendelse af Det Europæiske Råd den 16.-17.

juni 2005, som forberedes af Rådet (generelle anliggender) den 23. maj og den 13. juni.

Efterfølgende vedtages de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer af Rådet

(økonomi- og finansministre), mens beskæftigelsesretningslinierne vedtages af Rådet

(beskæftigelses- og socialministre).

Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrevne procedurer i

Traktatens artikel 99 og 128.

Indhold

Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de

integrerede retningslinier for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de

overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG), jf. traktatens artikel 99, og et

forslag til en rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Kommissionens oplæg til integrerede

retningslinier består af dels de overordnede økonomisk-politiske retningslinier i form af

makroøkonomiske retningslinier og mikroøkonomiske retningslinier og dels

beskæftigelsesretningslinierne, jf. oversigt.

Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005-2008)

Makroøkonomiske retningslinier

At sikre økonomisk stabilitet

At sikre økonomisk holdbarhed

At fremme efficient allokering af ressourcer

At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og

strukturpolitik

At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Mikroøkonomiske retningslinier

7 At udvide og uddybe det indre marked

8 At sikre åbne og kompetitive markeder

9 At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø

10 At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for små

og mellemstore virksomheder

11 At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte

prioriterede grænseoverskridende projekter

12 At øge og forbedre investeringer i F&U

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13 At fremme innovation og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi (ICT)

14 At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne

mellem miljøbeskyttelse og vækst

15 At bidrage til en stærk industriel base

Beskæftigelsesretningslinier

16 At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld

beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og

styrkelse af social og territorial samhørighed

17 At fremme en livslang tilgang til arbejde

18 At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper

19 At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet

20 At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og

reducere segmentering på arbejdsmarkedet

21 At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre

arbejdskraftomkostninger

22 At udvide og forbedre investeringer i humankapital

23 At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på

nye kompetencekrav

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier

Kommissionens meddelelse, del 1, om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier,

indeholder følgende oplæg til retningslinier med anbefalinger:

Makroøkonomiske politikker for vækst og job

Retningslinie 1: At sikre økonomisk stabilitet

EU-landene bør leve op til deres mellemfristede budgetmålsætninger, og – i det omfang

denne målsætning endnu ikke er opfyldt – gennemføre de nødvendige tiltag i

overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og landene bør samtidig undgå

procyklisk finanspolitik. Lande med uholdbare underskud på betalingsbalancen bør

korrigere dem gennem strukturreformer og finanspolitik.

Retningslinie 2: At sikre økonomisk holdbarhed

EU-landene bør – i lyset af de skønnede omkostninger knyttet til de aldrende

befolkninger – styrke de offentlige finanser gennem gældsreduktion og reformer af

pensions- og sundhedssystemer, der sikrer at de er finansielt holdbare og opfylder deres

sociale mål, samt højere beskæftigelse og arbejdsudbud.

Retningslinie 3: At fremme efficient allokering af ressourcer

EU-landene bør – under overholdelse af retningslinierne om økonomisk stabilitet og

holdbarhed – sikre en sammensætning af de offentlige udgifter, der fremmer vækst,

herunder F&U og uddannelse, tilpasse skattestrukturer for at styrke vækstpotentialet, og

sikre mekanismer til vurdering af forholdet mellem offentlige udgifter og opnåelsen af

politiske mål, og sikre den overordnede sammenhæng mellem forskellige reformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinie 4: At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og

strukturpolitik

EU-landene bør gennemføre reformer, der understøtter en sund makroøkonomisk

ramme gennem øget fleksibilitet, mobilitet og tilpasningsevne som reaktion på

globaliseringen, teknologiske fremskridt og ændringer i konjunkturforhold.

Retningslinie 5: At sikre at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og

vækst

EU-landene bør fremme en løndannelse og udvikling i arbejdskraftomkostninger, der er

konsistent med prisstabilitet og udviklingen i arbejdsproduktivitet på mellemlang sigt, idet

der bør tages højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold.

Retningslinie 6: At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Eurolandene bør være særligt fokuserede på finanspolitisk disciplin, og de eurolande, der

endnu ikke opfylder deres mellemfristede budgetmålsætning bør tilstræbe en årlig

forbedring af deres konjunkturrensede budgetsaldo på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP,

og en større forbedring i gode tider. Eurolandene bør også gå videre med strukturreformer,

der forbedrer euroområdets konkurrenceevne og tilpasningsevne i forhold til asymmetriske

choks. Eurolandene bør endvidere sikre, at euroområdets indflydelse i det globale

økonomiske system er i overensstemmelse med dets økonomiske vægt.

Mikroøkonomiske reformer rettet mod styrkelse af Europas vækstpotentiale

Retningslinie 7: At udvide og uddybe det indre marked

EU-landene bør fremskynde gennemførelse af direktiver vedrørende det indre marked,

prioritere en bedre gennemførelse af lovgivning vedrørende det indre marked, fremme

den finansielle integration, fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende

aktiviteter og anvende EU’s regler for offentlige indkøb effektivt.

Retningslinie 8: At sikre åbne og konkurrencedygtige markeder

EU-landene bør prioritere fjernelsen af lovgivningsmæssige barrierer og andre barrierer, der

hæmmer konkurrencen i nøglesektorer, en mere effektiv håndhævelse af konkurrencepolitik,

myndighedernes gennemgang af markedsforhold for at identificere og fjerne hindringer for

konkurrence og markedsadgang, reduktionen i statsstøtte, der forvrider konkurrencen, og

omprioritering af støtte til fordel for horisontale mål såsom forskning og innovation. EU-

landene bør også fuldt ud implementere de aftalte tiltag for at åbne netværksindustrier for

konkurrence for at sikre effektiv konkurrence på europæiske integrerede markeder, samtidig

med, at der sikres tilfredsstillende udbud af services af høj kvalitet af generel økonomisk

interesse.

Retningslinie 9: At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø

EU-landene bør sikre øget kvalitet i lovgivningen gennem systematisk og grundig vurdering

af dens økonomiske, sociale og miljømæssige effekter, mens der tages højde for de

administrative omkostninger forbundet med reguleringen. Landene bør konsultere de berørte

parter vedrørende fordele og ulemper ved deres lovgivningsinitiativer, især i det omfang

initiativerne indebærer prioritering mellem forskellige politiske mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinie 10: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø fremmende for

små og mellemstore virksomheder

EU-landene bør forbedre adgangen til finansiering, tilpasse skattesystemerne, styrke det

innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og tilbyde relevant

informations- og støtteservice for at fremme virksomhedsetablering og vækst i

overensstemmelse med Charteret for små og mellemstore virksomheder. EU-landene

bør endvidere styrke vægten på iværksætterkultur i uddannelser og efteruddannelser,

samt fremme mulighederne for ændringer i ejerforhold, revidere konkurslovgivning og

forbedre retsprocesser vedrørende blandt andet virksomhedsomstruktureringer.

Retningslinie 11: At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte

prioriterede grænseoverskridende projekter

Der bør ske en udvidelse og forbedring af europæisk infrastruktur og færdiggørelse af

aftalte prioriterede grænseoverskridende projekter med det særlige formål at opnå større

integration af nationale markeder i det udvidede EU. EU-landene bør udvikle passende

infrastrukturer i forhold til transport, energi samt informations- og

kommunikationsteknologi som en vigtig betingelse for at sikre en succesfuld åbning af

netværksindustrier for konkurrence. Landene bør desuden indføre passende

infrastrukturprissystemer som et middel til at internalisere miljømæssige omkostninger

for at sikre en efficient anvendelse af infrastrukturer og udvikling af en bæredygtig

modal balance.

Retningslinie 12: At øge og forbedre investeringer i F&U

EU-landene bør udvikle tiltag for at fremme privat forskning og udvikling ved at styrke

rammebetingelserne og sikre, at virksomheder opererer i tilstrækkeligt kompetitive

markeder, ved at øge omfanget og effektiviteten af offentlige udgifter til forskning og

udvikling, ved at styrke ’excellence-centre’, ved at gøre bedre brug af støttemekanismer,

ved at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificerede forskere gennem flere studerende i

videnskabs-, teknik- og ingeniørfag samt styrket karriereudvikling og mobilitet af

forskere på tværs af lande og sektorer.

Retningslinie 13: At fremme innovation og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi (ICT)

EU-landene bør fokusere på forbedringer af supportservices for innovation, herunder for

teknologioverførsel og netværk, der sammenknytter universiteter og virksomheder, fremme

af videnoverførsel gennem udenlandske direkte investeringer, bedre adgang til finansiering

samt betalelige og veldefinerede intellektuelle ejendomsrettigheder. Landene bør fremme

anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi og relaterede ændringer i

organisationen af arbejde.

Retningslinie 14: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke

synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst

EU-landene bør prioritere internalisering af miljømæssige omkostninger, øget

energieffektivitet samt udviklingen og anvendelsen af miljøteknologi. Implementeringen

af disse prioriteter bør være i overensstemmelse med eksisterende europæiske

forpligtelser samt med tiltag og instrumenter foreslået i handlingsplanen for

miljøteknologi (Environmental Technologies Action Plan, ETAP), idet der bør lægges

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vægt på anvendelse af blandt andet markedsbaserede instrumenter og fjernelse af

miljøskadelige subsidier sammen med andre politikinstrumenter.

Retningslinie 15: At bidrage til en stærk industriel base

EU-landene bør fokusere på udviklingen af nye teknologier og markeder. Det indebærer

særligt forpligtelse til etablering og implementering af fælles europæiske

teknologiinitiativer og offentlig-private partnerskaber, der bidrager til håndtering af

ufuldkommenheder på markeder og skabelsen af lokale klynger.

Beskæftigelsesretningslinjerne

Kommissionens meddelelse, del 2, om beskæftigelsesretningslinierne indeholder følgende

forslag til Rådets beslutning:

Retningslinie 16: At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld

beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og styrkelse af social og

territorial samhørighed.

Politikkerne skal bidrage til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den

Europæiske Union (EU) på 70 pct., på mindst 60 pct. for kvinder og 50 pct. for ældre

arbejdstagere (55-64 årige), og bidrage til at reducere ledighed og inaktivitet. Medlemslandene

skal sætte nationale mål for 2008 og 2010.

Retningslinie 17: At fremme en livslang tilgang til arbejde.

Fornyet indsats for at skabe beskæftigelsesmuligheder for unge og reduktion af

ungdomsledigheden; handling m.h.p. eliminering af kønsforskelle i forhold til beskæftigelse,

ledighed og aflønning; bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv, herunder

tilvejebringelse af institutionspladser for børn og andre; modernisering af pensions- og

sundhedssystemerne, herunder sikring af den finansielle holdbarhed og tilpasning til behovene

m.h.p. at fremme muligheden for beskæftigelse og længere arbejdsmarkedstilknytning, herunder

passende incitamenter til at arbejde og ikke tilskynde til tidlig tilbagetrækning; fremme

arbejdsvilkår som bidrager til aktiv aldring (retningslinie 17 skal ses i sammenhæng med

retningslinie 2).

Retningslinie 18: At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper.

Aktiv og forebyggende arbejdsmarkedspolitik, herunder tidlig identifikation af behov,

jobsøgningsstøtte, vejledning og træning som del af en personlig handlingsplan, tilvejebringelse

af nødvendig social service for at støtte udsatte personers indtræden på arbejdsmarkedet og

bidrage til social og territorial sammenhæng samt udryddelse af fattigdom; kontinuerlig

gennemgang af skatte- og ydelsessystemerne, herunder styring og betingelser for ydelser samt

reduktion af høje effektive marginalskatter med henblik på at det skal kunne betale sig at arbejde

og at sikre et passende niveau af social beskyttelse.

Retningslinie 19: At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet.

Modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutioner, særlig arbejdsformidlingssystemer;

større gennemsigtighed med hensyn til beskæftigelses- og træningsmuligheder på nationalt og

europæisk niveau for at fremme mobilitet i Europa; bedre foregribelse af behov for

færdigheder, arbejds-kraftmangel og flaskehalse; passende styring af økonomisk migration.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinie 20: At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og

reducere segmentering på arbejdsmarkedet.

Tilpasning af beskæftigelseslovgivningen, gennemgå - hvor nødvendigt - niveau for fleksibilitet

indeholdt i permanente og ikke-permanente kontrakter; bedre foregribelse og håndtering af

ændringer, herunder økonomisk restrukturering, særlig ændringer forbundet med

handelsåbning, for at minimere deres sociale omkostninger og lette tilpasning; støtte overgang

mht. beskæftigelsesstatus, herunder træning, selvbeskæftigelse, oprettelse af egen virksomhed og

geografisk mobilitet; fremme og udbredelse af innovative former for arbejdsorganisation,

herunder bedre sundhed og sikkerhed og mangfoldighed mht. aftale og

arbejdstidsarrangementer, med henblik på forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet;

tilpasning til nye teknologier på arbejdspladsen, beslutsom handling for at transformere illegalt

arbejde til regulær beskæftigelse (retningslinie 20 skal ses i sammenhæng med retningslinie 4).

Retningslinie 21: At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre

arbejdskraftomkostninger

Fremme/understøtte de rigtige rammevilkår for lønforhandlingssystemer, under fuld respekt for

de sociale parters rolle, afspejle forskelle i produktivitet og udviklingstræk på arbejdsmarkedet

på branche- og regionalt niveau; overvåge, og hvor det er passende revurdere struktur og niveau

for ikke-lønmæssige omkostninger og deres indvirkning på beskæftigelse, særlig for lavtlønnede,

og den der træder ind på arbejdsmarkedet for første gang (retningslinie 21 skal ses i

sammenhæng med retningslinie 5).

Retningslinie 22: At udvide og forbedre investeringer i menneskelige ressourcer.

Etablering af effektive livslange læringsstrategier, i overensstemmelse med europæiske

forpligtigelser, herunder passende incitamenter og omkostningsdelingsmekanismer for

virksomheder, offentlige myndigheder og enkeltindivider, særlig m.h.p. markant reduktion af

antal elever der forlader skolesystemet tidligt; øget adgang til initial faglig -, sekundær – og

højere uddannelse, herunder lærlingepladser og iværksættertræning; og styrket deltagelse i

videre/fortsat uddannelse og arbejdspladstræning over hele livscyklen, særligt for lavt-

uddannede og ældre arbejdstagere (retningslinie 22 skal ses i sammenhæng med retningslinie

12).

Retningslinie 23: At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye

kompetencekrav.

Bedre identifikation af faglige behov og nøglekompetencer og foregribelse af fremtidige

kvalifikationsbehov; udbrede udbuddet af uddannelses- og træningsværktøjer; udvikle rammer

for gennemsigtighed af kvalifikationer, deres anerkendelse og validering af ikke-formel og

uformel læring; sikre tiltrækningskraft, åbenhed og høje kvalitetsstandarder for uddannelse og

træningssystemer.

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder

makroøkonomisk og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal ifølge

traktaten betragte deres økonomiske politikker som spørgsmål af fælles interesse og

samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede økonomisk politiske retningslinjer, jf.

traktatens artikel 99, og retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf.

traktatens artikel 128. Da retningslinierne er eksplicit hjemlet i traktaten finder

regeringen, at meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af retningslinierne. Europa-

Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 16.-

17. juni 2005.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til integrerede retningslinier har i sig selv ingen

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Kommissionens forslag til integrerede retningslinier ventes ikke i sig selv at have

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Gennemførelse af retningslinierne forventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Rammenotatet har været i høring i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien.

Nedenfor følger resumé af modtagne høringssvar.

DA og DI bakker op om DER’s beslutning af den 22.-23. marts 2005 om relancering af

Lissabon-strategien med fokus på vækst og beskæftigelse og finder det positivt, at der

med de integrerede retningslinier lægges op til koordinering af makro- og mikroøkonomi

samt beskæftigelsespolitikken, samt at der lægges op til udarbejdelse af kun ét nationalt

reformprogram.

DA opfordrer regeringen til at holde et højt ambitionsniveau for sit reformprogram.

Den forventede stagnation i antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder inden for de

næste 5-10 år anses for den store udfordring for EU. Der er behov for at øge og

kvalificere den europæiske arbejdsstyrke. DA bemærker, at den lange række af specifikke

mål og indikatorer for beskæftigelsesudviklingen fra tidligere ikke længere er inkluderet,

og finder det uheldigt, at mange af de indikatorer, der gør det muligt at følge udviklingen

i medlemslandene, ikke længere skal have en fremtrædende rolle.

DI anser retningslinierne som et godt udgangspunkt for den videre fælles europæiske

reformproces, hvis hensigter afhænger af opfølgningen i de kommende nationale

reformprogrammer. Stabil makroøkonomi, som er nødvendig for understøtte

erhvervslivet, sikres kun ved strukturreformer. DI nævner, at retningslinie 2 bidrager til

at understrege nødvendigheden af at forøge arbejdsstyrken for at mindske presset på de

offentlige finanser, som vil kunne skabe væksten. Modsat opfordringen i retningslinie 15,

vurderer DI, at det teknologiske potentiale udnyttes bedst ved at sikre ensartede

rammevilkår for alle virksomheder – og ikke ved særlige initiativer rettet mod smalle

målgrupper gennem skabelsen af såkaldte klynger.

LO finder på grundlag af en foreløbig vurdering, at de integrerede retningslinier af meget

generel karakter, og at det er den nationale implementering, som vil afspejle om væksten

og beskæftigelsen reelt stimuleres. LO konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejde i den makroøkonomiske dialog mellem myndigheder og

interesseorganisationer.

HK finder det positivt, at eksisterende retningslinier for økonomi og beskæftigelse

integreres, og at der lægges et tre-årigt perspektiv. HK mener, at der er gode signaler i

retningslinierne, især under beskæftigelsesdelen. Det er positivt, at kvalitet i arbejdet

indgår i retningslinie 16, men ser dog gerne endnu stærkere formuleringer, der tilskynder

medlemsstaterne til at udnytte synergierne mellem kvalitet i arbejdet, produktivitet og

beskæftigelse gennem såvel beskæftigelsespolitik som anden økonomisk politik. HK

vurderer vedr. retningslinie 17, at fremme af livslang tilgang til arbejdet også bør ses i

sammenhæng med at udvide og forbedre investeringer i menneskelige ressourcer, jf.

retningslinie 22. Generelt finder HK, at der mangler en opfordring til at udnytte den

offentlige sektors vækst og beskæftigelsespotentiale.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) vurderer, at Kommissionen ignorerer eller

trodser signalet fra DER om, at Lissabon-strategiens miljødimension ikke skal svækkes.

DN påpeger, at kun en ud af de 23 retningslinier beskæftiger sig med miljøbeskyttelse –

og det på en meget generel og uforpligtende måde, hvilket er et tilbageskridt i.f.t. de

overordnede økonomiske retningslinier fra 2003. Således er omtalen af Kyoto

Protokollen og afkobling mellem vækst og miljøbelastning ikke længere medtaget. DN

opfordrer til at lægge mere vægt på en systematisk anvendelse af ”forureneren betaler-

princippet”, således at miljømæssige omkostninger integreres i de økonomiske

aktiviteter, samt at sætte større fokus på miljø-innovation. DN fremsætter en række

konkrete ændringsforslag.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter Kommissionen integration af

retningslinierne for vækst og beskæftigelse, idet dette vil give en mere præcis og

fokuseret tilgang til at skabe øget vækst og beskæftigelse i Europa. KL har reservationer

i.f.t. den makroøkonomiske tilgang, den regionale dimension, miljø og energi, og den

offentlige sektors rolle. Vedr. retningslinje 7 bakker KL bakker op om det indre marked,

men mener ikke nødvendigvis, at EU-landene bør fremskynde gennemførsel af

direktiver vedr. det indre marked, hvis de kolliderer med andre væsentlige interesser.

Vedr. retningslinje 8 vurderer KL, at det er vigtigt med effektiv konkurrence, hvilket der

i KL's øjne allerede er i det danske marked på det kommunale serviceområde. KL

udtrykker eksplicit støtte til retningslinje 9. Vedr. retningslinje 10 er det KL's holdning,

at det er væsentligt med iværksætterkultur samt at skabe et fremmende miljø for små og

mellemstore virksomheder. KL har ingen holdning til revision af konkurslovgivningen,

men er naturligvis for en forbedring af retsprocesser vedr. bl.a.

virksomhedsomstruktureringer. F.s.v.a. retningslinje 12 er det KL's holdning, at

offentlige ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt i forbindelse med forskning, men

det offentliges udgifter dertil skal ikke nødvendigvis forøges.

Amtsrådsforeningen (ARF) udtrykker på foreløbig basis støtte til de brede rammer på

det økonomisk-politiske og beskæftigelsesområdet, samt ønske om inddragelse i

udarbejdelse af nationalt reformprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) finder, at retningslinierne er så

overordnede, at de bliver almene og derfor vanskelige at være uenige i, men ser frem til

det kommende nationale reform-program. HTS finder det stærke fokus på at øge

udbuddet af arbejdskraft helt rigtigt. I f.m. fremme af innovation og produktivitet

understreger HTS, at forskning og anvendelse af ny teknologi er vigtige instrumenter,

men at det ikke nytter at satse entydigt på enkelte ”vinder-sektorer”. Indsatsen skal

funderes bredt, bl.a. gennem en generel opkvalificering af den arbejdskraft, der er til

rådighed. HTS finder, at den afregulering og øget konkurrence på en række markeder,

herunder for tjenesteydelser, der lægges op til i retningslinie 8, er en forudsætning for at

fremme udviklingen af et indre marked, og HTS kan tilslutte sig ønsket om en generel

sænkning af statsstøtteniveauet.

FTF støtter relanceringen af Lissabon-strategien med opstilling af integrerede

retningslinjer for vækst og beskæftigelse, samt finder det afgørende, at den økonomiske

politik anvendes aktivt til at stimulere vækst og jobskabelse. FTF finder generelt

retningslinierne tegner en balanceret strategi frem mod opfyldelsen af Lissabon-

målsætningerne. Det afgørende er imidlertid medlemslandenes konkrete implementering

af retningslinjerne, og opstilling af ambitiøse målsætninger. I den forbindelse er det

væsentligt, at de indikatorer, der er udviklet i EU’s fælles beskæftigelsesstrategi

videreføres og udvikles.

FTF opfordrer til, at retningslinjerne i højere grad betoner en aktiv involvering af

arbejdsmarkedets parter i implementeringen af et samlet reformprogram, samt opfordrer

til, at arbejdsmarkedets parter inddrages på samme måde, der hidtil har været anvendt i

forhold til national handlingsplan for beskæftigelse.

Akademikernes Centralorganisation og Dansk Metal har ingen bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning:

Fra dansk side hilses Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede

retningslinier for vækst og job 2005-2008 velkommen som grundlag for vedtagelsen af

de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for

medlemslandenes beskæftigelsespolitikker (EG) i Rådet. Fra dansk side bifalder man

integrationen af de eksisterende retningslinier, som bidrager til den af DER vedtagne

refokusering af Lissabon-strategien.

Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinierne udformes, så de har den størst

mulige effekt i forhold til gennemførelsen af økonomisk politik, der bidrager til at nå

Fællesskabets mål, at integrationen af retningslinierne bidrager til at opfylde traktatens

krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i overensstemmelse (konsistente) med de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier samt finder det hensigtsmæssigt, at alle

relevante rådsformationer fortsat skal bidrage til formulering og gennemførelse af de

integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de integrerede

retningslinier afspejler de danske prioriteter op til forårstopmødet og de konklusioner,

som blev vedtaget på forårstopmødet, herunder at BEPG skal sikre konsistens i den

økonomiske politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

De øvrige EU-lande ventes at hilse Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede

retningslinjer for vækst og job 2005-2008 velkommen. Øvrige landes holdninger til forslag til

retningslinier kendes endnu ikke.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møde i Rådet

(Konkurrenceevne) den 10. maj 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om partsaftalen om

mobile arbejdstagere inden for jernbanesektoren.

(KOM (2005)32)

- Politisk enighed.

Opdateret udgave af grundnotat som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2005.

Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 8. februar 2005 fremsat forslag til nyt direktiv, som skal ophøje

en partsaftale på jernbaneområdet til almen fællesskabsretlig regulering efter anmodning

fra parterne. Formålet med aftalen er at skabe en række fælles standarder for det

omfattede jernbanepersonels arbejdsvilkår, således om arbejdstid, køretid, hvileperioder

og pauser. Formålet er dels at styrke arbejdstagerbeskyttelsen, skabe en sikker

grænseoverskridende trafik og at undgå konkurrence udelukkende på grundlag af

forskelle i arbejdsbetingelserne.

Baggrund

Kommissionen har den 8. februar 2005 fremsat forslag til nyt direktiv, som ophøjer en

partsaftale på jernbaneområdet til almen fællesskabsretlig regulering. Baggrunden er, at

de pågældende sektorielle europæiske arbejdsmarkedsparter - ETF (European Transport

Workers’ Federation) på den ene side og CER (Community of European Railways) på

den anden den 27. januar 2004 indgik en aftale og herefter anmodede om, at der blev

truffet afgørelse efter EU-traktatens artikel 139, stk. 2 om at iværksætte aftalen som EU-

retsakt.

Formålet med parternes aftale er at skabe en række fælles standarder for det omfattede

jernbanepersonels arbejdsvilkår, således om arbejdstid, køretid, hvileperioder og pauser.

Disse standarder er fastsat ud fra følgende hovedhensyn:



at styrke beskyttelsen af disse mobile lønmodtageres sikkerhed og sundhed,



at skabe en sikker grænseoverskridende trafik,



at undgå konkurrence udelukkende på grundlag af forskelle i arbejdsbetingelserne, og



at udvikle jernbanesektoren inden for fællesskabet.

Direktivforslaget kan i medfør af 137, stk. 2, i EU-traktaten vedtages i Rådet med

kvalificeret flertal. En høring af Europa-Parlamentet er ikke nødvendig, men forslaget er

dog sendt til Parlamentet, for at det får mulighed for afgive en udtalelse til

Kommissionen/Rådet. Det skal bemærkes, at det ikke tilkommer Rådet at ændre

aftalens indhold, men alene at tage stilling til, om aftalen skal iværksættes som direktiv,

som foreslået af Kommissionen efter anmodning fra de underskrivende parter.

Indhold

Selve direktivteksten er kortfattet med en henvisning til aftalen, der er bilag til direktivet.

I artikel 1 iværksættes aftalen med EU-retskraft, dog bliver det muligt, at

medlemsstaterne kan gennemføre gunstigere bestemmelser (art.2). Direktivet indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i øvrigt sædvanlige evaluerings-, sanktions- og ikrafttrædelsesbestemmelser. Der er

endnu ikke indsat en implementeringsfrist.

Aftalens anvendelsesområde er mobile jernbanearbejdere, som er ansat i

jernbanetransportvirksomheder, og som arbejder på togtransporter, der krydser grænser.

Det er dog frivilligt at anvende aftalens bestemmelser på lokale og regionale

togtransporter, der medtager passagerer over grænser, eller godstog, der højest kører 15

km efter at have passeret en landegrænse, samt andre togtransporter, der ikke effektivt

krydser en landegrænse. Aftalen skal anvendes frem for det generelle arbejdstidsdirektiv

(direktiv 2003/88/EF) i det omfang, aftalen indeholder mere specifikke bestemmelser

om arbejdstid.

Aftalen fastsætter, at de omfattede jernbanearbejderes daglige hviletid i hjemmet skal

være 12 sammenhængende timer inden for en 24 timers periode, men én gang inden for

en syvdages periode kan hviletiden nedsættes til 9 sammenhængende timer. I så fald skal

de timer, hviletiden er nedsat med, lægges til næste daglige hvileperiode i hjemmet. En

betydeligt reduceret daglig hvileperiode i hjemmet må ikke placeres mellem to

hvileperioder uden for hjemmet.

I forhold til daglig hviletid uden for hjemmet fastsætter aftalen, at denne skal være på

mindst 8 sammenhængende timer inden for en 24 timers periode, og at en daglig

hvileperiode uden for hjemmet skal efterfølges af en hvileperiode hjemme (dog har

arbejdsmarkedets parter adgang til nationalt eller på den enkelte

jernbanetransportvirksomhed at aftale, at der er mulighed for at afvikle to på hinanden

følgende daglige hvileperioder uden for hjemmet, samt hvordan der kompenseres

herfor).

Vedrørende pauser fastsætter aftalen, at førere ved mellem 6 og 8 timers arbejde har ret

til mindst 30 minutters pause, mens der skal gives mindst 45 minutters pause, hvis

arbejdstiden er længere end 8 timer. Der skal holdes pause i løbet af arbejdsdagen på en

måde, så lønmodtageren friskes op til at arbejde videre, og en del af den samlede pause

skal placeres mellem den tredje og den sjette arbejdstime. Der vil kunne holdes pause i

forbindelse med, at toget bliver forsinket. Hvis der er to førere, gælder ovenstående ikke,

og reglerne om pauser fastsættes i stedet nationalt. For mobile jernbanearbejdere, som

ikke er førere, fastsætter aftalen, at de skal have mindst 30 minutters pause, hvis

arbejdstiden er længere end 6 timer.

Om ugentlig hviletid fastsættes, at de omfattede jernbanearbejdere for hver

syvdagesperiode skal have en uafbrudt hvileperiode på mindst 24 timer oveni en 12

timers daglig hvileperiode i hjemmet. I løbet af et år råder den mobile jernbanearbejder

over 104 hvileperioder på 24 timer, hvori de 52 ugentlige 24 timers perioder indgår, og

disse inkluderer 12 dobbelte hvileperioder på 48 timer oveni den daglige hvileperiode på

12 timer, inklusive lørdag og søndag, og 12 dobbelte hvileperioder oveni den daglige

hvileperiode på 12 timer, som ikke nødvendigvis omfatter lørdag og søndag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I relation til køretid fastsætter aftalen, at den tid, føreren styrer lokomotivet, fraregnet tid

til igangsætning og standsning, højst må udgøre 9 timer på en dagvagt og 8 timer på en

nattevagt beliggende mellem to daglige hvileperioder. I løbet af to uger må der højst

køres 80 timer, fraregnet tid til igangsætning og standsning.

For så vidt angår registrering fastsætter aftalen, at oplysning om mobile

jernbanearbejdernes daglige arbejdstid samt hvileperioder skal opbevares på

jernbanetransportvirksomheden i mindst et år, så der kan føres kontrol med, at aftalens

bestemmelser overholdes.

Endelig angiver aftalen, at den skal evalueres efter to år.

Gældende dansk ret

Mobile jernbanearbejdere har hidtil været omfattet af overenskomster eller af relevante

bestemmelser i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, og i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.

324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i

arbejdsmiljøloven.

Kommissionens analyse af aftalen, herunder vurdering i forhold tl nærheds- og

proportionalitetsprincippet

Forud for forslagets fremsættelse har Kommissionen foretaget en analyse af aftalen, der

med Kommissionens ord er ”et bemærkelsesværdigt resultat for den sektorielle sociale

dialog på fællesskabsplan”. Kommissionen har i den forbindelse vurderet de

kontraherende parters repræsentative status og mandat, de retlige og administrative

byrder for små og mellemstore virksomheder og set aftalen i forhold til den øvrige

fællesskabslovgivning.

Kommissionen har vurderet, at aftalen er indgået af repræsentative parter med gyldigt

mandat, og at aftalens bestemmelser ikke ses at være i modstrid med

fællesskabslovgivningen eller at indeholde byrder af en sådan art, at oprettelsen og

udviklingen af små og mellemstore virksomheder hæmmes. Kommissionen har

endvidere vurderet, at den ”afgørelse”, Rådet i medfør af traktatens art. 139, stk. 2, skal

træffe efter forslag fra Kommissionen, bedst træffes i form af et direktiv, hvortil aftalen

knyttes som et bilag.

Kommissionen har også fundet, at aftalen er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet. Handling på fællesskabsplan er ifølge Kommissionens

påkrævet ikke alene på baggrund af partsaftalen, men også fordi jernbanesektoren har en

europæisk dimension. Direktivet skal komplettere medlemsstaternes lovgivning, dels ved

at forbedre arbejdsforholdene for det omfattede personel, dels ved at fremme

grænseoverskridende jernbanetrafik. Det forudses, at de nye standarder vil give øget

klarhed og gennemsigtighed for virksomhederne og dermed fremme en loyal

konkurrence på det indre marked. Et sådant tiltag vil ifølge Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad kunne opfyldes af de enkelte medlemsstater alene henset til dets art og

tværnationale dimension. I forhold til proportionalitetsprincippet har Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anført, at direktivet udelukkende fastsætter overordnede målsætninger, hvor de mere

specifikke regler om jernbanepersonellets arbejdstid på mest hensigtsmæssig vis har

imødekommet såvel lønmodtagernes behov for sikkerhed som de sektorielle

virksomheders behov for fleksibilitet.

Regeringen kan principielt tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet regeringen lægger

vægt på, at der ikke må være tvivl om, at aftaleparterne er repræsentative, og at

virkningen af gennemførelsen ved direktiv bliver tilstrækkelig belyst.

Tidligere forelæggelse

Folketingets Europaudvalg modtog et samlenotat i sagen forud for rådsmødet den 3. marts 2005.

Forslaget blev imidlertid taget af dagsordenen inden rådsmødet og blev ikke forelagt mundtligt for

Europaudvalget.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

HTS Arbejdsgiverforeningen (HTS-A)/Jernbanernes Arbejdsgiverforening (JA), som er

organisation for de private jernbaneoperatører og ikke medlem af CER, har efter aftale

med DA bemærket:



at JA og Dansk Jernbaneforbund har aftalt regler vedrørende

arbejdstidstilrettelæggelse, der bl.a. er gældende for grænseoverskridende kørsel.

Overenskomsten er senest fornyet 1. marts 2004 og er gældende i perioden marts

2004- marts 2007. HTS-A/JA kan konstatere, at der på en række punkter i forslaget

er tale om arbejdstidsregler, som ikke matcher parternes regler i den danske

overenskomst, og som vil påføre virksomhederne yderligere bindinger ud over det

overenskomstaftalte:



Bestemmelsen om min. 12 timers hviletid (§ 3) afviger fra overenskomstens

bestemmelser om min. 11 timers hvile.



I § 5 er fastsat en obligatorisk pausetid på 45 minutter vedrørende køretid over 8

timer. Den obligatoriske pausetid, som kun er gældende for lokomotivførere og i

øvrigt ikke for andet personale, i overenskomsten er min. 30 minutter for betalt

arbejdstid over 5 timer.



Endelig findes begrænsningen vedrørende hviletid på fremmed sted (§ 4) ikke i

overenskomsten.



At HTS-A/JA’s medlemsvirksomheder i forvejen via overenskomstbestemmelserne

er omfattet af et sæt arbejdstidsregler, som på nogle områder er mere fordelagtige for

medarbejderne end direktivforslaget og på andre områder ikke er det.



At HTS-A/JA ikke vil modsætte sig indførelsen af et sæt generelle minimumsregler,

men konstaterer, at det nuværende direktivudkast giver for få manøvremuligheder

for de nationale overenskomster. Et så detaljeret sæt regler uden videre adgang til at

aftale undtagelser herfra, er ikke til gavn for det danske princip om i vidt omfang at

overlade arbejdstidstilrettelæggelse inden for specifikke fagområder til

overenskomstparterne. HTS-A/JA anbefaler derfor, at de omtalte bestemmelser

ændres eller suppleres med adgang til afvigende aftaler i videre omfang, end tilfældet

er i forslaget.

DSB er medlem af CER, men har i øvrigt ikke forholdt sig til parternes repræsentative

status og mandat. DSB har bemærket, at forslaget på en del punkter indeholder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skærpelser i forhold til de nuværende arbejdstidsregler for såvel lokopersonale som

togpersonale i DSB. Nogle af disse skærpelser anses ikke for at medføre væsentlige

problemer - en del efterleves allerede i dag i praksis. For så vidt angår reglerne for

lokomotivførerne finder DSB disse hensigtsmæssige og i overensstemmelse med

hensynet til sikkerheden, forstået som kravet om at lokomotivførere skal være

veludhvilede, når de starter deres tjeneste. Med hensyn til togpersonalet vil DSB gerne

have bekræftet, at pauserne kan tilrettelægges som pauser i toget, svarende til det

pausemønster der i dag anvendes for denne personalekategori. Endvidere vil DSB gerne

have belyst, om det kommende regelsæt også omfatte cateringpersonale og turguider.

KL er af den opfattelse, at regulering af arbejdsmarkedsforhold bør ske ved aftale

mellem arbejdsmarkedets parter. Denne opfattelse gælder også for EU-regulering af

arbejdsmarkedets forhold. KL er meget tilfreds med, at der ved den anvendte metode til

ophøjelse af aftalen til direktiv ikke sker nogen form for tilføjelse eller ændring af den

mellem parterne indgåede aftale. KL finder at direktivets titel er misvisende og, at det

bør ændres således, at det klart fremgår, at direktivets anvendelsesområde er

grænseoverskridende jernbane service.

Dansk Jernbaneforbund og HK Stat Trafik & Jernbane har oplyst, at man ingen

bemærkninger har til direktivforslaget.

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget skal implementeres i dansk ret, hvilket ifølge direktivets artikel 5 skal

ske efter høring af arbejdsmarkedets parter, således at parterne har mulighed for at

indføre de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej. Det forventes dog, at der vil

være behov for opsamlingslovgivning, der skal dække de lønmodtagere, som ikke måtte

være overenskomstdækkede.

Det kan ikke udelukkes, at forslaget vil have visse statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen betragter det som udgangspunkt positivt, at parterne på europæisk plan har

kunnet enes om en aftale om arbejdsvilkårene på grænseoverskridende

jernbanetransporter, idet regeringen lægger vægt på, at der ikke må være tvivl om, at

aftaleparterne er repræsentative, og at virkningen af gennemførelsen ved direktiv bliver

tilstrækkelig belyst.

Regeringen er derfor positivt indstillet overfor at kodificere den indgåede aftale i et

direktiv, men har dog forståelse for rimelige ønsker om yderligere konsekvensvurderinger, jf. nedenfor.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Enkelte medlemslande, især UK og NL, har rejst spørgsmål ved aftaleparternes

repræsentativitet og aftalens overensstemmelse med EU’s planer for liberaliseringer

inden for denne sektor.

Disse lande ønsker en mere omfattende konsekvensvurdering af direktivets

betydning end den af Kommissionen gennemførte, inden et direktivforslag eventuelt kan støttes. Det er

dog ikke klart, om disse lande direkte vil modsætte sig en vedtagelse af direktivet på det foreliggende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grundlag. Slovakiet er decideret imod en kodificering, og hvis alle skeptiske lande kan enes om at

stemme imod, vil en vedtagelse af direktivforslaget kunne blokeres.

Afstemning

Sagen er sat til politisk enighed på rådsmødet, men hvis et væsentligt antal lande kræver en yderligere

konsekvensvurdering, vil dette formentlig blive imødekommet. Det kan ikke på nuværende tidspunkt

vurderes, om Danmarks stemme i den sammenhæng kan være udslagsgivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til rådsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 2062/94

vedrørende oprettelse af Bilbao-agenturet

KOM(2004)50

- Politisk enighed.

Opdateret udgave af aktuelt notat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4.

oktober 2004. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring af statutten for det europæiske

arbejdsmiljøagentur i Bilbao som følge af udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af

agenturets bestyrelse. Forslaget drejer sig endvidere om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen,

således at mere administrative spørgsmål overlades til forretningsudvalget.

Baggrund

Rådet har den 26. april 2004 modtaget Kommissionens meddelelse om en evaluering af

det europæiske arbejdsmiljøagentur i Bilbao og et forslag til Rådets forordning om

ændring af den eksisterende forordning nr. 2062/94 – statutten – for Agenturet,

KOM(2004)50 endelig. Forslaget har hjemmel i TEF art. 308, hvilket kræver

enstemmighed, og at Europa-Parlamentet høres.

Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao blev oprettet som et trepartsorgan med råds-forordning

nr. 2060/94 og har været fuldt operationelt siden 1996. Med den nye Europæiske

Arbejdsmiljøstrategi fra 2002 (KOM(02)118) skal Arbejdsmiljøagenturet spille en central

rolle, bl.a. ved at give fællesskabsinstanserne, medlemsstaterne og arbejdsmiljøaktørerne i

medlemsstaterne alle relevante tekniske, videnskabelige og økonomiske informationer

om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet.

Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af

udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af agenturets bestyrelse.

Forslaget drejer sig i endvidere om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen, således

at mere administrative spørgsmål overlades til forretningsudvalget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tilsvarende ændringer af statutten for det

europæiske institut til forbedring af livs- og arbejdsvilkårene, som ligger i Dublin samt

CEDEFOP (erhvervsuddannelser).

Forslaget er for det andet en opfølgning på anbefalinger fra den eksterne evaluering,

som Agenturet har været genstand for.

Der blev på rådsmødet den 4. oktober 2004 opnået enighed om formandskabets kompromisforslag.

Forslaget har siden hen været forelagt Europa-Parlamentet, som fremlagde sine ændringsforslag den 28.

april. Ændringsforslagene drøftes for indeværende i rådsregi.

Indhold

Kommissionens forslag til ændringer af forordningen falder i fire hovedgrupper:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præcisering af Agenturets formål og opgaver

Det bliver præciseret af Agenturets opgave er at bidrage til den nye fællesskabsstrategi

om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og at agenturet ikke alene skal indsamle og

formidle oplysninger, men også foretage selvstændige analyser.

Effektivisering af bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsens arbejdsgange forbedres og dens strategiske rolle styrkes. I forslaget

anerkendes forretningsudvalget og interessegrupperne formelt. I konsekvens heraf

lægges der op til, at bestyrelsen kun skal mødes én gang årligt mod i dag to gange. Den

særlige ordning, hvor regeringsrepræsentanterne i bestyrelsen hver har to stemmer, mens

repræsentanterne fra arbejdsmarkedets parter fra hvert medlemsstat hver har én, foreslås

ophævet.

Det foreslås samtidig, at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig

formanden og de tre næstformænd fra bestyrelsen, de tre koordinatorer og yderligere en

repræsentant for Kommissionen.

Styrkelse af arbejdsmarkedets parters rolle i netværket

De nationale ”focal points” er en væsentlig del af Agenturets arbejde, herunder i

forbindelse med formidling af Agenturets materialer. Det præciseres, at

arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udførelsen af opgaven som ”focal points”.

Styrkelse af samarbejdet med andre fællesskabsinstanser

Det understreges, at der er et samarbejde med Dublin-instituttet, og at disse to

institutioner ikke udfører dobbeltarbejde. Den præcise arbejdsdeling mellem de to

institutioner bliver nu en del af forordningen.

Danske regler

Der er ingen danske regler på området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er Agenturets opgave at yde bistand til EU og medlemsstaterne, når de træffer

foranstaltninger eller formulerer retningslinier for deres arbejde inden for deres

respektive kompetenceområder. Forslaget er efter regeringens opfattelse i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold. Der er modtaget følgende høringssvar:

LO og FTF kan støtte den foreslåede ændring af forordningen. Forretningsudvalget vil

fremover få en helt afgørende betydning for, at agenturet bliver velfungerende og kan

løse sine opgaver. LO mener, at det nødvendigt at udvide forretningsudvalget til fem

medlemmer fra hver gruppe i stedet for de foreslåede to, så Forretningsudvalget bliver i

stand til at repræsentere en bestyrelse på 75 personer på en reel og repræsentativ måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA finder det særdeles tilfredsstillende - men også nødvendigt - at Agenturet fortsat

vedbliver med at være et trepartsorgan. DA finder det afgørende, at der sikres mulighed

for at arrangere supplerende møder i bestyrelsen, når det anses for nødvendigt. Det er

DA’s vurdering, at det bliver ganske vanskeligt efter udvidelsen af EU at få

repræsenteret EU-landenes holdninger tilstrækkeligt, hvis forretningsudvalget omfatter

så få repræsentanter, som det er foreslået. DA havde hellere set, at forretningsudvalget

omfattede f.eks. 4-6 medlemmer pr. interessegruppe samt et medlem af kommissionen

(jf. ”Joint Opinion”, Bilbao-agenturet, CEDEFOP og Dublin-instituttet). DA kan

endvidere støtte forslaget om, at regeringsgruppen som de øvrige grupper fremover også

har én stemme i bestyrelsen.

Ledernes Hovedorganisation hilser initiativet velkommen og kan fuldt ud tilslutte sig

indholdet, som beskrevet i de fire hovedgrupper af forslag til ændringer af forordningen

for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur.

AC og FA har ikke bemærkninger til forslaget.

Europa-Parlamentets udtalelse

Forslaget har været til behandling i Europa-Parlamentet den 28. april 2004, der har godkendt forslaget

med en række ændringsforslag. Forslaget behandles efter høringsproceduren.

Tidligere forelæggelser

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4. oktober

2005 til forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det forslag, Rådet nåede til enighed om på rådsmødet den 4.

oktober, som man finder har den rette balance og fleksibilitet mellem de opgaver, Agenturets forskellige

organer har og de ressourcer, disse har til rådighed.

Forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet den 4. oktober 2004 blev der med enstemmighed opnået enighed om det foreliggende

kompromisforslag. Der foreligger endnu ikke et samlet overblik over medlemslandenes holdninger til

Europa-Parlamentets ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til ændring af rådsforordning 1365/75 om Dublin-instituttet

- Politisk enighed.

Opdateret udgave af aktuelt notat, som blev forelagt FEU forud for rådsmødet den 4. oktober 2004.

Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af udvidelsen, hvilket bl.a. har

betydning for sammensætningen af agenturets bestyrelse. Forslaget drejer sig endvidere om at styrke den

strategiske rolle for bestyrelsen, således at mere administrative spørgsmål overlades til forretningsudvalget.

Baggrund og indhold

Rådet har den 26. april 2004 modtaget Kommissionens forslag til ændring af den

eksisterende forordning (statut) for det europæiske institut til forbedring af livs- og

arbejdsvilkårene, det såkaldte Dublin-institut (KOM(2004)57). Retsgrundlaget er TEF

art. 308, hvilket kræver enstemmighed, og at Europa-Parlamentet høres.

Baggrunden for forslaget er for det første en nødvendig ændring som følge af

udvidelsen, hvilket bl.a. har betydning for sammensætningen af agenturets bestyrelse.

Forslaget drejer sig i hovedsagen om at styrke den strategiske rolle for bestyrelsen,

således at mere administrative spørgsmål overlades til forretningsudvalget. Samtidig

anerkendes forretningsudvalget formelt set i de nye forslag til ændringer af

rådsforordningen. I konsekvens heraf lægges der op til, at bestyrelsen kun skal mødes én

gang årligt mod i dag to gange.

Det foreslås, at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig formanden og

de tre næstformænd fra bestyrelsen, de tre koordinatorer og yderligere en repræsentant

for Kommissionen.

Desuden foreslås der, at de uafhængige eksperter, som et tilknyttet til Dublin-instituttet

som rådgivere, ikke nødvendigvis skal bestå af én repræsentant fra hvert medlemsland.

Endelig vil der med ændringsforslagene ske det, at de ansatte i Dublin-instituttet

ansættes på samme vilkår som andre ansatte i EU-institutionerne. Dette spørgsmål

henhører under ECOFIN.

Forslaget skal ses i sammenhæng med tilsvarende ændringer af statutten for Bilbao-

agenturet og CEDEFOP (erhvervsuddannelser).

Forslaget er for det andet en opfølgning på anbefalinger fra den eksterne evaluering,

som instituttet har været genstand for.

Forslaget blev behandlet på rådsmødet den 4. oktober 2004 (sat på til generel indstilling), hvor

der var enighed om Kommissionens forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været behandlet i Europa-Parlamentet, der den 8. april 2005 har afgivet en

rapport med ændringsforslag.

Ændringsforslagene vedrører dels de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrørende

ansættelsesvilkår for instituttets ansatte, dels forslag om en mere formaliseret inddragelse af

civilsamfundet/NGO´er i instituttets arbejde, ligesom Parlamentet foreslår bestemmelserne om

hensynet til kønsligestilling i forbindelse med indstillinger til og besættelse af posterne i instituttets

organer ændret (udvidet).

Europa-Parlamentets ændringsforslag behandles for indeværende i rådsregi frem til rådsmødet den

2. juni 2005.

Danske regler

Der findes ingen danske regler på området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen skriver i forslaget, at etableringen og driften af instituttet er i

overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da det tilvejebringer

data og analyser, der støtter formuleringen af EU-politikker vedr. arbejds- og levevilkår.

Regeringen er enig i denne vurdering.

Høring

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for

arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er indkommet følgende bemærkninger:

DA og FTF er af den opfattelse, at forretningsudvalget bør udvides fra 2 til 4 - 6

repræsentanter fra hver af de tre parter.

DA udtrykker en vis reservation over for formuleringen i artikel 10, hvoraf det fremgår,

at bestyrelsen efter forslag fra direktøren træffer de nødvendige foranstaltninger for at

indhente bidrag fra uafhængige eksperter. DA ønsker ikke, at muligheden bør være

betinget af forslag fra direktøren.

DSI lægger vægt på, at man fra dansk side arbejder for, at Det europæiske

Handicapforum får plads i instituttets bestyrelse.

Tidligere forelæggelse

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 4. oktober 2004 til

forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag til ændring af den eksisterende forordning (statut) for det

europæiske institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene. Regeringen er enig i behovet for at styrke

bestyrelsens strategiske rolle og overlade mere administrative spørgsmål til forretningsudvalget. Ligeledes

kan regeringen tilslutte sig forslaget om at bestyrelsen mødes én gang årligt.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der var enighed om Kommissionens forslag på rådsmødet den 4. oktober 2004 (enstemmighed i f.t.

generel indstilling). Der foreligger endnu ikke et samlet overblik over medlemslandenes holdninger til

Europa-Parlamentets ændringsforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/88/EF om visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden.

- Offentlig debat.

Opdateret udgave af aktuelt notat, der blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den

7. december 2004.

Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i direktivets artikel 22

dels som en konsekvens af EF-domstolens 2 principielle afgørelser om anvendelsen af

arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så

vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) for sundhedspersonale – særligt læger.

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om ændring af

direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden

(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemslandene, som

Kommissionen iværksatte i foråret 2004.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til

arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og

forstærket med JAEGER-dommen. Inden fremsættelsen af forslaget har Kommissionen

i overensstemmelse med traktatens artikel 138 inddraget arbejdsmarkedets parter, der

imidlertid meddelte Kommissionen, at man ikke ønskede at indlede forhandlinger om en

aftale i medfør af traktatens artikel 139.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at

rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket

betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive

meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om

ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at

kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids

ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i

artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.

Indhold

Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstillinger,

der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Desuden indebærer forslaget

en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere individuelt

kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit). Disse

elementer gennemgås nedenfor:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden. I den forbindelse

indføres nye

definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for at

udvide referenceperioden

for beregning af

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder op til 12

måneder ved lovgivning, hvilket hidtil kun har været muligt i medfør af kollektiv

overenskomst.

3) Det foreslås, at

kompenserende hviletid

skal afvikles inden for rimelig tid og ikke

senere end efter 72 timer.

”Opt out”-en

bibeholdes, men i beskåret form, idet der kun må arbejdes mere end

65 timer om ugen i referenceperioden, hvis den enkelte lønmodtagers adgang til at aftale

sig ud af loftet på 48 timer har hjemmel i en kollektiv overenskomst eller aftale. Desuden

fastsættes det, at sådanne aftaler ikke kan indgås i forbindelse med ansættelsen eller i en

eventuel prøvetid. Muligheden for at indgå individuelle aftaler om at se bort fra loftet på

48 timer skal være hjemlet i overenskomst, men i tilfælde, hvor der ikke findes en

overenskomst eller repræsentanter, der kan indgå aftaler på arbejdstagernes vegne, kan

der ved lov gives adgang til at indgå sådanne individuelle aftaler. Det anføres endelig, at

direktivet og i særdeleshed ”opt out’en” skal tages op til overvejelse 5 år efter, at

direktivforslaget træder i kraft.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den

forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i

den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om

hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gennemført i

dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af

1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på

havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med senere

ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der som

minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele

af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896

af 24. august 2004.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i

medlemslandene.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad

bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere

konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke

afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet

direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de

foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at

fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder.

Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen

sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af

arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rådighedstid og inaktiv

rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder med

overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA fastholder

samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er årsag til

problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det vanskeligt at se den

nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af

kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad tage

udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere argumenter

i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-

timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at

fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på

den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved individuel

kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til

regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige

hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt

forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed

for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed

for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at

det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang

periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid

finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder

FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at fravige reglen om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en forringelse af lønmodtagernes

vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser

arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske

overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige

arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive

aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af

Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye

arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed

og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et minimum

anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder

hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv vedtages.

I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at fravigelse fra

hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på basis af aftaler

mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende hviletid meget

uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder

for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da

referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt

out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen

heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes

arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet

opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden

for, at betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et

arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i

overensstemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om

kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som

minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og

om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de nye

definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer til, at

eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at dominere den

danske holdning til forslaget.

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte retning.

De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng mellem

arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være

muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden

hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde

afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af

arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget lange

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at referenceperioden

for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne udvides til 12

måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets parter, da en sådan

mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO,

at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter

LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en” frem for

blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt

at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager

det for givet, at ”opt out’en” heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et

konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen

skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale

døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt

essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte

for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt

Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at

forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakante

stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes

Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil

bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en

stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af

Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Tidligere forelæggelser

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. december 2004 til

forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med de to nævnte domme skal også de danske regler og gældende danske

overenskomster forstås på en måde, der giver vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen

af vagter, placeringen af hviletid og bemandingsmæssige forhold i visse brancher. Den

forøgede fleksibilitet, der ligger i direktivforslaget, vil kræve, at de nye definitioner af

rådighedstid vil skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet, mens den hjemmel, der er i § 9 til at udnytte direktivets

undtagelsesmuligheder, hvortil ”opt out’en” hører, hidtil ikke har været anvendt. En

eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9.

Alt dette vil betyde, at de gældende

overenskomster kan opretholdes.

Hvis direktivforslaget vedtages, vil der endvidere skulle foretages ændringer i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Europa-Parlamentet

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj 2005 har vedtaget

en række ændringsforslag til direktivforslaget. Situationen efter afstemningen i parlamentet – herunder

hvilket grundlag drøftelserne på Rådsmødet den 2. juni 2005 vil være baseret på – er ikke afklaret på

nuværende tidspunkt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse anviser Kommissionens forslag en rimelig løsning på de problemer som EF-

domstolens afgørelser har bevirket særligt inden for sundhedssektoren. Ligesom forslaget imødekommer

behovet for en revision af ”opt out”-bestemmelsen.

Som reaktion på Kommissionens høring i foråret 2004 om en ændring af arbejdstidsdirektivet afgav

regeringen et høringssvar af 29. marts 2004, hvis bemærkninger Kommissionen i vidt omfang har

imødekommet i det foreliggende forslag. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg modtog kopi af

høringssvaret til orientering medio april.

Mere konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om at indføre en definition af inaktiv

rådighedstid, som ikke skal medregnes i arbejdstiden, forslaget om at kompenserende hviletid skal

afholdes inden for 72 timer vil kunne løse de problemer, som de to domme ville have givet i en række

brancher i Danmark, herunder i særdeleshed i sundhedssektoren.

Parlamentets ændringsforslag vurderes ikke at give sikkerhed for, at de problemer, de to domme har

skabt i medlemsstaterne, løses.

Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret, hvad grundlaget for drøftelserne på Rådsmødet 2. juni

2005 præcist vil være, og det er derfor ikke muligt at angive præcist, hvad regeringens holdning til dette

grundlag vil være.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

UK, støttet af en række medlemslande, er især negativ over for den begrænsning Kommissionens forslag

lægger på den eksisterende ”opt out”-mulighed. Omvendt mener Frankrig, støttet af en række andre

medlemslande og Europa-Parlamentet, at ”opt out’en” helt bør udfases. Fsva. spørgsmålet om

kompenserende hviletid, inaktiv tid og forlængelse af referenceperioden er der større enighed mellem

medlemsstaterne, hvorimod Europa-Parlamentets ændringsforslag mht kompenserende hviletid næppe vil

blive støttet af et flertal af medlemslandene.

Afstemning

Det er uklart, om Kommissionens forslag - eller eventuelt et forslag, der er udarbejdet i lyset af

Parlamentets vedtagelse 11. maj 2005 - bliver sat til afstemning på Rådsmødet. Det forventes ikke, at

der vil kunne opnås enighed på rådsmødet om et ændret forslag udarbejdes i lyset af Europa-

Parlamentets ændringsforslag. Men formandskabets mål er at nå til enighed i videst mulige omfang om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de udestående spørgsmål. Såfremt der mod forventning sættes spørgsmål til afstemning, vurderes det for

indeværende ikke som sandsynligt, at Danmarks deltagelse i afstemningen vil være udslagsgivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens grønbog om økonomisk migration.

- Drøftelse.

Opdateret udgave af samlenotat forelagt af Integrationsministeriet for Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmøderne (retlige og indre

anliggender) den 2. – 3. december 2004 og den 24. februar 2005.

Resumé:

Grønbogen om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring indeholder Kommissionens oplæg til

en debat om behovet for arbejdskraftindvandring i EU. Grønbogen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Grønbogen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Medlemslandene, herunder Danmark, er generelt positive overfor grønbogen og en drøftelse af behovet på

EU’s arbejdsmarked og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.

Indledning

Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 4. – 5. november 2004 et nyt

flerårigt program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet

af programmet, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af

den vidensbaserede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed

bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategien. Endvidere bekræftes det i

programmet, at de enkelte medlemsstater selv fastlægger antallet af opholdstilladelser,

der udstedes med henblik på arbejde. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund

af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste

praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemførelsen af Lissabon-strategien

inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder

indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere hurtigt på udsving i efterspørgslen på

arbejdsmarkedet.

Den 12. januar 2004 vedtog Kommissionen en grønbog om en fælles tilgang til en styret

økonomisk indvandring. Grønbogen udgør et oplæg til debat, der skal drøftes med alle

relevante aktører, hvorefter Kommissionen i overensstemmelse med det nye flerårige

program ved udgangen af 2005 vil forelægge en politikplan om blandt andet EU’s

håndtering af lovlig indvandring af nødvendig arbejdskraft. Kommissionen har anmodet

om at modtage bidrag til denne debat inden den 15. april 2005.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 præsenterede Kommissionen grønbogen

og en første drøftelse fandt sted.

Danmark har i overensstemmelse med Kommissionens anmodning om bidrag til debatten indgivet et

bidrag den 15. april 2005, og Kommissionen har indkaldt til en offentlig høring om lovlig migration den

14. juni 2005.

På rådsmødet (beskæftigelse og socialpolitik) den 2-3. juni 2005 forventes en drøftelse af grønbogen.

Indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med grønbogen er at iværksætte en debat mellem EU-institutioner,

medlemsstater og relevante organisationer om den mest passende udformning af

fællesskabsregler for indvandring af økonomiske årsager.

Kommissionen slår fast, at det fortsat er hvert enkelt medlemsland, der fastlægger

antallet af tredjelandsstatsborgere, der tillades indrejse med henblik på arbejde.

I oplægget skitseres en række muligheder for fælles minimumsregler på området,

herunder om der skal være tale om en generel ramme, eller om fælles regler alene skal

gælde på særligt udvalgte områder. Der skal endvidere tages stilling til, om herboende

tredjelandsstatsborgere skal have fortrinsret frem for tredjelandsstatsborgere uden for

EU. Andre centrale spørgsmål er, hvilke procedurer ansøgere skal gennemgå, herunder

hvilke krav der skal opfyldes. Der kan være tale om fælles ’fast track procedurer’, green

card ordninger eller stillingsopslag i fælles databaser. Endvidere drøftes muligheden for

at indføre en jobsøgningstilladelse, opholdstilladelse med henblik på selvstændigt

erhverv, i hvilken udstrækning der skal være fælles ansøgning for arbejdstilladelse og

opholdstilladelse, samt hvilke rettigheder der skal være knyttet til en arbejdstilladelse.

Endelig drøftes spørgsmål, der er knyttet til arbejdskraftindvandring, herunder

integration, udsendelse og samarbejde med tredjelande.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for grønbogen og en drøftelse heraf. Regeringen lægger vægt på, at det er

behovet på arbejdsmarkedet, der skal kunne begrunde arbejdskraftindvandring i en eller flere sektorer.

Generelle forventninger til andre landes holdning

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 var grønbogen genstand for en første

drøftelse blandt medlemslandene. Medlemslandene understregede i den forbindelse, at

arbejdskraftindvandring fortsat først og fremmest er et nationalt anliggende, men bød debatten om en

fælles tilgang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen.

Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 4. februar 2005.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen. Europa-Parlamentet har imidlertid modtaget

grønbogen i offentlig høring, men har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Et senere forslag til retsakt om

eventuelle tiltag vil blive vurderet i forhold til nærhedsprincippet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen skønnes hverken at få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller

beskyttelsesmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og

Integrationspolitik blev orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre

anliggender) den 2. – 3. december 2004 og den 24. februar 2005.

Et grundnotat om sagen er den 1. april 2005 oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til beslutning om at etablere et Europæisk Ligestillingsinstitut.

- Generel indstilling.

Opdateret notat i forhold til grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg i april 2005.

Ændringerne markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et europæisk institut for ligestilling.

Instituttet vil skulle assistere medlemslandene og Kommissionen i bekæmpelsen af

kønsdiskrimination samt fremme ligestillingsdebatten blandt EU’s borgere. Det vil

blandt ske ved at instituttet bidrager til en øget vidensdeling mellem landene samt en

forbedret metodeudvikling i forbindelse med ligestillingsarbejdet.

Baggrund:

I 2000 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at undersøge mulighederne

for at etablere et europæisk institut for ligestilling.

Resultaterne fra undersøgelsen forelå fra Kommissionen næsten samtidig med

resultaterne fra en undersøgelse udarbejdet for Parlamentet i 2004.

På baggrund af anbefalingerne fra et uformelt ligestillingsministermøde i maj 2004

støttede Rådet for beskæftigelses- og socialministre i juni 2004 principperne for

etableringen af instituttet, som de fremgik ifølge undersøgelserne.

På baggrund af Rådets anbefalinger har Kommissionen fremlagt forslag til etablering af

et europæisk institut for ligestilling.

Indhold:

Forslaget baseres på artikel 13(2) og 141(3) i traktaten og skal træde i kraft fra 2007.

Instituttet skal assistere medlemslandenes institutioner, herunder især Kommissionen, og

myndighederne i medlemslandene i bekæmpelsen af kønsdiskrimination, fremme af

ligestilling samt fremme af opmærksomheden om ligestilling blandt EU borgere.

I den forbindelse vil instituttet konkret skulle; indsamle, formidle og analysere viden,

udvikle metoder om mainstreaming, udarbejde undersøgelser, publicere rapporter,

organisere møder, konferencer, seminarer mv. samt facilitere en videns- og

dokumentationbasis for offentligheden i EU.

Instituttet skal være uafhængigt. Det skal i videst mulige omfang samarbejde med både

regerings- og NGO-organisationer i medlemslandene og EU-institutionerne.

Instituttet foreslås organiseret med en bestyrelse, en direktør og et rådgivende forum:

Bestyrelsen vil skulle bestå af 6 repræsentanter udpeget af Rådet, 6 repræsentanter

udpeget af Kommissionen samt 3 repræsentanter uden stemmeret udpeget af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen, herunder 1 NGO, 1 repræsentant for arbejdsgiverne og 1 fra

lønmodtagerne – alle på EU niveau.

Direktøren ansættes af bestyrelsen efter indstilling af Kommissionen og efter en

eventuel præsentation i Europa-Parlamentet.

Det rådgivende forum vil skulle bestå af en repræsentant fra hvert af medlemslandende

samt tre medlemmer udpeget af Kommissionen uden stemmeret.

Instituttet skal udarbejde både langsigtede som årlige handlingsplaner samt evalueres

efter tre års virke.

Danske regler:

Det skønnes ikke, at etableringen af instituttet vil få betydning for dansk

ligestillingslovgivning.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet:

Kommissionen angiver i bemærkningerne vedrørende instituttets opgaver, som

beskrevet ovenfor, at opgaverne ikke kan varetages af de enkelte medlemsstater og at

oprettelsen af instituttet er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Tidligere forelæggelser:

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for beskæftigelses-

og socialministrenes møde i juni 2004.

Høring:

Sagen har været i høring blandt kvindeorganisationerne og specialudvalget. Alle

respondenter har været meget positivt indstillet over for etableringen af et institut.

Kvinderådet påpeger, at European Women’s Lobby bør sidde med i instituttets

bestyrelse.

KVINFO og DSI påpeger, at de ønsker at deltage som samarbejdspartner med

instituttet.

KL påpeger, at der i bestyrelsen bør udpeges ikke 3 men 4 observatører/uden

stemmeret, således at der er plads til alle de anerkendte arbejdsmarkedsparter på

Europæisk plan (CEEP, UNICE og ETUC) samt en NGO organisation.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:

Det skønnes ikke, at instituttet får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Ifølge forslaget vil der skulle oprettes en ny budgetlinje, hvorefter der skal afsættes i alt

50,225 millioner Euro fra 2007-2013, men Kommissionen angiver, at forslaget ikke vil få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetmæssige konsekvenser for medlemslandene (re. afsnit 4.1.3).

Midlerne skal ses i

sammenhæng med fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet, PROGRESS, hvor der

også er særlige midler afsat til ligestilling.

Det foreslåede budgetoverslag skal tages indikativt, idet den endelige budgetlinje alene

vil kunne godkendes, når de overordnede finansielle perspektiver er vedtaget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Regeringens foreløbige generelle holdning:

Regeringen var positivt indstillet overfor oprettelsen af et europæisk institut for

ligestilling på rådsmødet i juni 2004 og er fortsat positivt indstillet overfor

Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdning:

Det forventes, at samtlige lande vil støtte oprettelsen af instituttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Årlig opfølgning på Beijing-platformen.

Rådskonklusioner.

Nyt notat

Baggrund

I 1995 afholdt man FN’s 4. verdenskvindekonference i Beijing, hvor man vedtog en

handlingsplan – Platform for Action (PfA). Siden da har man i EU årligt fulgt op på

implementeringen af PfA, herunder ved hjælp af en række indikatorer, som de respektive

EU formandskaber har udarbejdet.

I forbindelse med markeringen af ti-året for Beijing konferencen, blev der holdt en

særlig samling i FN regi i New York, hvor man vedtog en deklaration, hvori man

bekræftede målene i PfA.

I EU blev der, som led i forberedelsen til FN samlingen, holdt en EU

ministerkonference og et uformelt ligestillingsministermøde i Luxembourg i februar. På

mødet vedtog ministrene en erklæring, som dannede basis for EU formandskabets

indlæg på FN samlingen.

Indhold

Som opfølgning på FN samlingen har formandskabet udarbejdet udkast til

rådskonklusioner. Disse baseres i vid udstrækning på erklæringen, deklarationen samt

EU-talen, som EU tidligere er blevet enige om. I rådskonklusionerne fremhæves det, at

EU bekræfter hele PfA og det understreges, at EU også fremover bør sikre en fremdrift

i implementeringen af PfA.

Danske regler

Der eksisterer ikke nogen danske regler for så vidt angår implementeringen af PfA og

opfølgningen på Beijing+10.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort nærmere for nærheds- og proportionalitetsprincippet i

rådskonklusionerne.

Høring

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring i EU-specialudvalget.

Tidligere forelæggelser

Sagen har ikke været forelagt FEU tidligere.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes ikke, at rådskonklusionerne får lovgivnings- eller statsfinansielle

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes ikke, at rådskonklusionerne får samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud PfA samt opfølgningen af denne i EU regi og agter derfor at

støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Det forventes, at samtlige lande støtter rådskonklusionerne.

Afstemning

Det forventes, at rådskonklusionerne vedtages enstemmigt.