Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 9
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
10. juni 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesmi-
nisteriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse og socialpolitik) den 2. juni
2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
185032_0002.png
2
Notat
LDJ
JIC
6. juni 2005
Sag nr. 7113-0007
Folketingets Europaudvalg
Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Rådsmødet (beskæftigelse og socialpolitik) den 2. juni 2005: Re-
ferat.
Sammenfatning:
Der blev opnået enighed om en generel indstilling til beskæftigelsesretnings-
linierne.
Under bordrunden om grønbogen vedr. økonomisk migration blev den na-
tionale kompetence på området understreget, mens de nye medlemslande
fremhævede, at man først burde ophæve overgangsordningerne.
Der blev opnået politisk enighed om partsaftalen om arbejdstid for jernba-
nepersonel på grænseoverskridende ruter
Der blev opnået politisk enighed om ændringer af forordningerne vedr.
Dublin-instituttet og Bilbao-agenturet.
Der blev opnået enighed om en generel indstilling vedr. Ligestillingsinstitut-
tet
Rådskonklusionerne vedr. Beijing-platformen blev vedtaget.
Ministrene havde en første indledende drøftelse under frokosten af Kom-
missionens reviderede forslag om arbejdstid, som viste, at uenigheden fort-
sat består, navnlig om opt-out’en. Sagen sendes tilbage til
Coreper. Muligheden for et ekstra rådsmøde under luxem-
bourgsk formandskab blev ikke udelukket.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Fra drøftelserne kan følgende elementer fremhæves:
Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse - beskæftigelsesret-
ningslinjerne
Under debatten om beskæftigelsesretningslinjerne understregede en række lande -
ikke mindst i lyset af de netop afholdte folkeafstemninger i Frankrig og Nederlan-
dene om forfatningstraktaten - at den sociale dimension fortsat skulle have en pro-
minent plads i Lissabon-strategien.
Direktivforslaget om ændring af arbejdstidsdirektivet 2003/88/EF
Kommissær Spidla præsenterede indledningsvis Kommissionens reviderede æn-
dringsforslag, idet han lagde vægt på, at forslaget så vidt muligt reflekterede dels
den delvise enighed i Rådet fra december 2004, dels visse af Europa-Parlamentets
ændringsforslag. Forslaget skulle ses som et udgangspunkt for de videre forhandlin-
ger og kunne efter Kommissærens opfattelse danne base for et kompromis. Spidla
understregede, at Rådet og Europa-Parlamentet måtte finde en løsning, at status
quo ikke var en option og henviste i den forbindelse til Kommissionens rolle som
Traktatens vogter.
Herefter fortrak ministrene til frokosten, hvor formandskabet havde planlagt at
gennemføre de første drøftelser af Kommissionens reviderede ændringsforslag.
Beskæftigelsesministeren udtalte sig ikke om opt out-spørgsmålet men gav alene
udtryk for, at Danmarks vigtigste ærinde var at løse konsekvenserne af EF-
domstolens SIMAP- og Jaeger-domme.
Frokostdrøftelserne viste et øget blokerende mindretal mod en (automatisk) udfas-
ning af opt-out’en. Ni medlemslande gav udtryk for, at man på ingen måde kunne
acceptere en udfasning af opt-out’en. Et tilbagevendende argument fra denne grup-
pe var, at øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet var vejen til øget beskæftigelse og
vækst. Gruppen blev støttet af to medlemslande, som også ønskede at bevare opt
out-muligheden. Denne gruppe fandt også Kommissionens forslag om et loft på 55
timer/uge alt for lavt og uklart.
På den anden side gav et blokerende mindretal på syv medlemslande udtryk for, at
man som udgangspunkt kunne støtte Kommissionens reviderede ændringsforslag.
Mange ønskede dog klarere angivelse dels af de objektive kriterier for imødekom-
melse af en anmodning om forlængelse af en allerede iværksat opt-out, dels af den
procedure, hvorefter Kommissionen traf afgørelser vedrørende sådanne anmodnin-
ger.
Under den efterfølgende offentlige debat i Rådet fremlagde formanden sine kon-
klusioner på baggrund af frokostdrøftelserne:
Ministrene havde hilst Kommissionens reviderede forslag velkomment,
men havde brug for mere tid til at analysere det. Der var især behov for at
se nærmere på modaliteterne i Kommissionens forslag vedrørende opt-
out’en, herunder de objektive kriterier og beslutningsproceduren.
Den endelige løsning måtte både imødegå SIMAP/Jaeger-problemerne og
opt-out spørgsmålet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Det helt afgørende spørgsmål var opt-out’ens udfasning eller fastholdelse –
et spørgsmål, der delte Rådet, men hvor der trods alt var nuancer, man
kunne arbejde med.
Rådet måtte acceptere et antal af EP’s ændringsforslag, da sagen var i fælles
beslutningstagen.
Sagen hastede, og der måtte findes en løsning, henset til den juridiske usik-
kerhed SIMAP/Jaeger-afgørelserne havde medført.
Sagen blev nu sendt tilbage til Coreper. I den forbindelse ville sagen natur-
ligvis på et hvilket som helst tidspunkt kunne forelægges Rådet igen – også
under det luxembourgske formandskab
Grønbogen om økonomisk migration
Kommissærerne Spidla og Frattini præsenterede Grønbogen og understregede vig-
tigheden af at involvere alle aktører og at fastholde medlemslandenes egenkompe-
tence i spørgsmålet om økonomisk migration. Man henviste til den offentlige hø-
ring, der afholdes medio juni i EP.
Der var bred enighed om, at spørgsmålet var både vigtigt og meget sensitivt, at det
var nødvendigt at fastholde den nationale kompetence, og at evt. tilstrømning var
styret af og gearet til de enkelte landes behov, herunder inden for særlige sektorer.
Endelig kunne udveksling af erfaringer og god praksis være hensigtsmæssigt.
De nye medlemslande, der tog ordet under debatten, understregede på det kraftig-
ste, at alle EU-borgere – også dem fra de nye medlemslande – skulle sikres fri ad-
gang til hinandens arbejdsmarkeder, førend økonomisk indvandring fra tredjelande
kunne komme på tale, dvs. ophævelse af overgangsordningerne.
Forordning til nedsættelse af Ligestillingsinstituttet
Under dette punkt gentog Litauen, Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien deres ønsker
om at huse instituttet.