Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2667+2668 - almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
3. juni 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 13.-14. juni 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets
supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
182389_0002.png
2
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
400.A.2
Udenrigsministeriet
Supplerende bidrag til samlenotat for
rådsmøde (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) den 13.-14. juni
2005 -
Dagsordenpunkt 1:
Forberedelse af Det Europæiske Råd
den 16.-17. juni 2005
Dato:
2. juni 2005
9490/05 af 31. maj 2005
1. Resumé
Rådet ventes at have en substansdrøftelse af formandskabets udkast til konklusioner fra
Det Europæiske Råds møde den 16.-17. juni 2005 og en særskilt drøftelse af
terrorbekæmpelse. Første udkast til konklusioner drøftet i Coreper II den 1. juni 2005.
Ratifikation af forfatningstraktaten og de finansielle perspektiver 2007-13 ventes at blive
hovedemnerne.
2. Baggrund
Mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 er et ordinært møde. I
henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser) Det Europæiske Råds møder.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Status for ratifikation af forfatningstraktaten ventes at blive et hovedemne på
mødet i lyset af det det franske og det nederlandske nej. Det drøftes torsdag
aften på middagen mellem stats- og regeringschefer m.h.p. enighed om en
kort tekst. Det står ikke klart på nuværende tidspunkt, hvorledes
formandskabet agter at håndtere spørgsmålet, endsige hvilke elementer der
kan indgå i konklusionerne.
I formandskabets udkast til konklusioner fremgår desuden følgende emner:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
182389_0003.png
3
Finansielle perspektiver
Økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål (Lissabon-
strategien; Bæredygtig udvikling)
III. Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed (Haag-programmet;
Terrorisme)
IV. Udvidelse
V. Eksterne relationer
VI. Andet
Et andet hovedemne for mødet forventes at blive formandskabets forsøg på at
opnå enighed om de finansielle perspektiver for 2007-2013. Disse behandles som
selvstændigt punkt på GAERC, hvorfor der henvises til særskilt beskrivelse heraf.
I.
II.
Drøftelsen af økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål ventes at
omfatte endossering af integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse
som en del af Lissabon-strategien samt vedtagelse af en erklæring om
hovedprincipperne bag bæredygtig udvikling.
F.s.v.a. relancering af Lissabon-strategien: Et partnerskab for vækst og
beskæftigelse lægges der op til, at DER godkender de integrerede
retningslinier for vækst og beskæftigelse for 2005-08. Retningslinierne bør i
efteråret 2005 lægges til grund for udarbejdelsen af ambitiøse og kohærente
nationale reformprogrammer.
F.s.v.a. bæredygtig udvikling lægges der op til, at DER vedtager en erklæring
om principper for bæredygtig udvikling, som vil skulle ligge til grund for den
fornyelsesproces, som den europæiske bæredygtighedsstrategi skal gennemgå
i andet halvår af 2005. I erklæringen forpligter EU og medlemsstaterne sig til
at arbejde for miljøbeskyttelse, social lighed og sammenhængskraft,
økonomisk fremgang samt efterlevelse af internationalt ansvar.
Under punktet Område for frihed, sikkerhed og retfærdighed ventes Det
Europæiske Råd at notere sig en rapport om gennemførelse og opdatering af
EU’s handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme. Samtidig ventes Det
Europæiske Råd at notere sig retningslinierne for udarbejdelsen af en strategi
mod radikalisering og rekruttering, afslutningen af evalueringerne af de
nationale terrorbekæmpelsesstrukturer samt udviklingen af
analysekapaciteten i Rådssekretariatet. I forhold til arbejdet i det kommende
halvår forventes konklusionerne bl.a. at fremhæve det videre arbejde med
udarbejdelsen af en strategi mod radikalisering, gennemførelsen af strategien
mod terrorfinansiering, styrkelse af civilbeskyttelseskapaciteten samt teknisk
bistand til tredjelandes indsats mod terrorisme. GAERC vil have en særskilt
drøftelse af terrorbekæmpelse. Desuden ventes Det Europæiske Råd at
notere sig RIA-rådets og Kommissionens vedtagelse af en handlingsplan til
opfølgning af Haag-programmet vedrørende retlige og indre anliggender.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
182389_0004.png
4
Vedrørende EU’s udvidelse ventes Det Europæiske Råd at gøre status f.s.v.a.
Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og Kroatien, herunder fsva. Kroatiens
samarbejde med krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY).
Der forventes en drøftelse af aktuelle udenrigspolitiske emner i lyset af den
generelle situation. Der kan forventes vedtaget rådskonklusioner om en
række andre emner, herunder 2005-topmødet, vestlige Balkan, Rusland,
naboskabspolitikken, EU’s strategiske Partnerskab for Middelhavsområdet
og Mellemøsten, Irak, Sudan, Kina, Asien, Afrika og ESDP. En række af de
forventede udenrigspolitiske emner behandles særskilt på GAERC, hvorfor
der henvises til selvstændig samlenotat herom.
Under punktet andet lægger formandskabet op til konklusioner vedr. kampen
mod HIV/AIDS, konklusioner på baggrund af Den Høje Repræsentants og
Kommissionens rapport om det forberedende arbejde med EU’s Fælles
Udenrigstjeneste samt konklusioner om en rapport om det grønne diplomati
(jf. Det europæiske Råds beslutning i Thessaloniki i juni 2003).
6. Udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at
behandle sagen på samlingen den 7.-9. juni 2005.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side hilses formandskabets udkast til konklusioner velkommen.
F.s.v.a. forfatningstraktaten finder man fra dansk side, at der er behov for en klar
beslutning om den videre ratifikationsproces samt grundlaget herfor.
F.s.v.a. finansielle perspektiver forventes det, at formandskabet vil præsentere et
kompromisudspil for DER efter udenrigsministrenes konklave den 12. juni 2005.
Finansielle perspektiver behandles som selvstændigt punkt på GAERC, hvorfor der
henvises til særskilt samlenotat herom.
F.s.v.a. udvidelsen lægges fra dansk side vægt på en forsvarlig og ordentlig proces. I
forhold til Kroatien finder man fra dansk side fortsat, at fuldt samarbejde med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
182389_0005.png
5
krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY) er en forudsætning for
at indlede optagelsesforhandlinger.
F.s.v.a. de udenrigspolitiske- og sikkerhedspolitiske emner kan den foreløbige
liste som udgangspunkt støttes fra dansk side, idet emnerne forventes
tilpasset udviklingen på den internationale scene. En række af de forventede
udenrigspolitiske emner behandles særskilt på GAERC, hvorfor der henvises
til selvstændig samlenotat herom.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets udkast til konklusioner blev drøftet første gang i Coreper II
den 1. juni 2005. Drøftelserne viste, at der er generel opbakning til
formandskabets udkast, men at der på de forventede hovedemner endnu
udestår tekstforslag.
Coreper II ventes atter at drøfte et revideret udkast til konklusioner den 9.
juni, hvorefter udenrigsministrene vil substansbehandle udkastet ved
rådsmødet den 13.-14. juni 2005.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj
2005.