Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2669 - landbrug og fiskeri Bilag 5
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juni 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 –
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005 – vedlægges Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggenders supplerende notat vedrørende
dagsordenspunkt 11.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186048_0002.png
2
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Den 13. juni 2005
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 20-22. juni 2005
11.
Forslag til om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændrin
direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til
levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv 94/34/EF om
sødestoffer til brug i levnedsmidler
s
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186048_0003.png
3
NOTAT OM RÅDSMØDE
(Landbrug og Fiskeri) den 20.-22. juni 2005
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til
levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv 94/34/EF om
sødestoffer til brug i levnedsmidler
KOM (2004) 650
Genoptryk af grundnotat af 22. november 2004. Ændringer markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 650 af 11. oktober 2004 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 95/2/EF om andre
tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (det såkaldte
diversedirektiv) og direktiv 94/34/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler.
Forslaget er oversendt til Rådet den 12. oktober 2004. Forslaget blev fremsendt
på dansk den 12. november 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95. Forslaget skal behandles efter
proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Nærhedsprincippet
Det er Regeringens opfattelse, at fælles regler for tilsætningsstoffer og herunder
sødestoffer er nødvendige for at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,
forbedre varernes frie bevægelighed og for at sikre en fair konkurrence på
fødevareområdet. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Desuden er der tale om gennemførelsesbestemmelser til allerede vedtagne retsakter.
Formål og indhold
Forslaget indeholder i det væsentlige ændringer med hensyn til
anvendelsesbetingelserne for tilsætningsstoffer. Disse ændres som følger:
- Mængdebegrænsningen for anvendelse af nitrit
1
og nitrat
2
i kødprodukter
reguleres nu generelt ud fra tilsat mængde og ikke som i det nuværende direktiv ud
1
E 249 Kaliumnitrit
og
E 250 N atriumnitrit
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186048_0004.png
4
fra restmængde. Da nitrit og nitrat omdannes under fremstillingsprocessen og
opbevaringen, er der væsentlig forskel på tilsatte mængder og restmængder.
Nitrit foreslås tilladt i en mængde på 100 eller 150 mg/kg beregnet som tilsat
mængde. Dog foreslås i nogle produkter, nærmere betegnet
Wiltshire cured bacon and
ham
(Wiltshire saltet bacon og -skinke),
Dry cured bacon and ham
(tørsaltet bacon og -
skinke) og
Cured tongue, jellied veal, brisket
(saltet tunge, kalv i gele og spidsbryst),
stadig restmængder - 10 og 175 mg/kg. Disse produkttyper er traditionelt
fremstillede produkter, som er anført i kursiv og på engelsk i direktivforslagets bilag
I, og som derfor alene må markedsføres på det nationale marked i engelsksprogede
lande.
Nitrat foreslås tilladt i en mængde på 150 mg/kg beregnet som tilsat mængde. Dog
foreslås det, at der for de samme traditionelt fremstillede produkter som anført
ovenfor stadig reguleres ud fra restmængde - 10 og 250 mg/kg.
Nitrit og nitrat tilsættes kødprodukter med det formål at hæmme bakterievæksten,
herunder af fordærvelsesfloraen og i visse produkter også til hæmning af
Clostridium
botulinum,
der kan forårsage pølseforgiftning.
Nitrat har dog ikke en direkte beskyttende effekt mod
Clostridium botulinum,
men
stoffet kan fungere som et reservoir for nitrit, idet nitrat kan omdannes til nitrit.
SCF (The Scientific Committee on Food) og EFSA (European Food Safety
Authority) udtaler bl.a. i deres vurderinger:
·
At den tilsatte mængde nitrit - og ikke restmængden af nitrit i det færdige
kødprodukt - er afgørende for den mikrobiologiske sikkerhed og for dannelsen
af kræftfremkaldende ni-trosaminer.
·
At jo større mængde nitrit, der tilsættes kødprodukter, jo større er risikoen for
dannelsen af kræftfremkaldende nitrosaminer i de færdige produkter.
·
At den nødvendige tilsatte mængde, især i kødprodukter med lavt saltindhold
og/eller i produkter, som skal have særlig lang holdbarhed, ligger mellem 50 og
150 mg/kg for at hindre vækst af
Clostridium botulinum.
· At restmængden af nitrit i det færdige kødprodukt er yderst variabel og kan
nærme sig detektionsgrænsen, og at der ikke kendes nogen sammenhæng
mellem tilsat mængde og restmængde nitrit.
-
Fire nye tilsætningsstoffer tillades.
Det drejer sig om
E 426,
sojabønnehemicellulose,
der bl.a. kan anvendes som emulgator eller
fortykningsmiddel, og hvor stoffet bliver tilladt til en nærmere angiven række
fødevarer,
E 462, ethylcellulose,
der bl.a. kan anvendes som fortykningsmiddel
eller stabilisator,
E 586, 4-hexylresorcinol,
der tillades til krebsdyr for at forhindre,
at der dannes melanose (sorte pletter) på skallen kort tid efter fangst, og
E 968,
erythritol,
der bl.a. kan anvendes som konsistensmiddel, og hvor stoffet tillades i
lighed med de øvrige såkaldte polyoler (sukkeralkoholer). Stoffet vil desuden – også
2
E 251 N atriumnitrat
og
E 252 Kaliumnitrat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
i lighed med de øvrige polyoler – blive tilladt som sødestof. SCF - nu EFSA - har
vurderet, at anvendelsen af de pågældende stoffer er sundhedsmæssigt acceptabel.
- To stoffer udelades,
nemlig E 216 og E 217, propyl-p-hydroxybenzoat og
natriumsaltet heraf, idet EFSA ikke finder, at stofferne fortsat kan omfattes af de
øvrige p-hydroxybenzoaters gruppeværdi for ADI (acceptabel daglig indtagelse).
Ifølge EFSA’s tilsætningsstofpanel er der dog enighed om, at der ikke er nogen
umiddelbar eller langsigtet sundhedsmæssig risiko ved tilstedeværelsen af stofferne i
maden på grund af det forholdsvis begrænsede anvendelsesområde, hvortil de i
øjeblikket er tilladt.
- For enkelte af de
allerede tilladte stoffer
sker der en
udvidet anvendelse
i nogle
specifikke fødevarer. Her kan bl.a. nævnes anvendelse af
stoffer i nogle
traditionelle ungarske produkter
og tilladelse til anvendelse af
konserveringsstoffet
benzoesyre til alle kogte krebsdyr,
fx krebsehaler, i lighed
med til kogte rejer. Herudover
indskrænkes
anvendelsen af
E 214, E 215, E 218
og E 219,
methyl- og ethyl-p-hydroxybenzoaterne og deres natriumsalte, idet
stofferne udelades til
kosttilskud.
Udtalelser
Europa-Parlamentets forventes at vedtage 1. læsning på plenumforsamlingen 4.-
7.juli 2005.
Gældende dansk ret
Bestemmelser om tilsætningsstoffer er fastsat i bekendtgørelse nr. 282 af 19. april
2000 om tilsætningsstoffer til fødevarer som bl.a. ændret ved bekendtgørelse nr.
712 af 1. juli 2004 samt i Positivlisten af august 2002.
Konsekvenser
For så vidt angår forslaget bestemmelser om nitrit og nitrat i kødprodukter vil
beskyttelsesniveauet for forbrugeren ikke blive ændret i forhold til vækst af
mikroorganismer, herunder
Clostridium botulinum,
men beskyttelsesniveauet for
forbrugeren vil blive forringet for så vidt angår nitrosamindannelse. Jo højere
mængde nitrit, der tilsættes i kødprodukter, desto større risiko er der for dannelse af
nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Forslaget er efter dansk opfattelse ikke i
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning fra SCF og EFSA.
Forslaget indebærer højere tilladte mængder nitrit i kødprodukter end de
nuværende danske tilladte mængder på 60 til 150 mg/kg beregnet som tilsat
mængde, hvilket er vurderet som teknologisk tilstrækkeligt til at nå den ønskede
effekt i forhold til vækst af mikroorganismer, herunder
Clostridium botulinum,
samtidig med, at risikoen for nitrosamindannelse minimeres. Den danske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186048_0006.png
6
maksimale mængdebegrænsning på 150 mg/kg beregnet ud fra tilsat mængde er
endvidere kun udnyttet for nogle særlige produkter som fx Wiltshire bacon og
spegeskinke, hvor det vurderes som nødvendigt for kunne forhindre vækst af
mikroorganismer.
De gældende danske regler er en genindførelse af tidligere gældende nationale
regler. Ved afgørelsen i Miljøgarantisagen
1
fik Danmark medhold i, at
Kommissionen ikke havde rettet sig efter SCF’s udtalelser i 1990 og 1995
vedrørende tilsætning af nitrit og nitrat i kødprodukter. Som følge af EF-
domstolens afgørelse har Danmark derfor genindført de nationale regler
vedrørende anvendelsesbetingelser for nitrit og nitrat i kødprodukter.
For så vidt angår forslaget om for visse grupper kødprodukter at regulere
tilsætningen af nitrit som restmængde i stedet for som tilsat mængde har dette ingen
konsekvenser for forbrugerne i Danmark, da disse produkter kun kan markedsføres
i engelsksprogede lande.
Hvad angår de øvrige ændringer for anvendelse af tilsætningsstoffer giver disse ikke
anledning til bemærkninger.
En vedtagelse af forslaget vil kræve ændring af både tilsætningsstofbekendtgørelsen
og Positivlisten.
Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser, og umiddelbart skønnes
det ikke at få økonomiske konsekvenser for hverken erhverv eller forbrugere.
Høring
Forslaget har været sendt til høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg og til en bred
kreds af forbruger- og erhvervsorganisationer i henhold til fødevarelovens §§ 6 og
69.
Coop Norden Food
støtter forslaget om de nye anvendelsesbetingelser for nitrit
og nitrat i kødprodukter, idet de opfatter forslaget som en stramning af gældende
EU bestemmelser. Også udeladelsen af E 216 og E 217 støttes. Coop Norden har
dog forbehold over for anvendelsen af forslagets betegnelser for de traditionelt
fremstillede kødprodukter, som er anført i kursiv.
Danske Slagterier
støtter, at mængdebegrænsningerne for nitrit og nitrat i
kødprodukter generelt sker som tilsat mængde og har ingen bemærkninger til de
foreslåede mængder. Danske Slagterier har dog forbehold over for anvendelsen af
forslagets betegnelser for de traditionelt fremstillede kødprodukter, som er anført i
kursiv.
1
EF-domstolen C-3/00 af 20. marts 2003, Kongeriget Danmark mod Kommissionen for de
Europæiske Fællesskaber
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
186048_0007.png
7
Efter
Forbrugerrådets
opfattelse skal der arbejdes for at få
mængdebegrænsningerne for nitrit og nitrat i kødprodukter mere i
overensstemmelse med de værdier, der gennem mange års brug har vist sig
tilstrækkelige for danske fødevarer. Herudover støtter Rådet udeladelsen af E 216
og E 217, mens man finder, at anvendelsen af E 586 bør gøres tidsbegrænset med
henblik på yderligere undersøgelser af stoffets sundhedsmæssige forhold.
Bryggeriforeningen, DSK (De Samvirkende Købmænd), FødevareIndustrien,
Kaffe- og Teimportørforeningen
og
SID
har ingen bemærkninger til forslaget og
ej heller
Landbrugsraadet,
idet sidstnævnte dog henviser til svaret fra Danske
Slagterier.
Orientering om andre landes positioner
Regeringen er ikke bekendt med andre medlemslandes offentligt kendte
holdninger til forslaget i almindelighed, men Danmark forventer at være i
mindretal for så vidt angår de danske synspunkter vedrørende reguleringen af
nitrit og nitrat, herunder det danske synspunkt om at der kun skal tillades nitrit i
en tilsat mængde på 150 mg/kg til udvalgte produkter, hvor der foreligger et
reelt teknologisk behov.
Regeringens foreløbige holdning
Det fremlagte forslag om ændrede anvendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer -
bortset fra betingelserne for anvendelse af nitrit og nitrat i kødprodukter -
indebærer ikke sundhedsmæssige betænkeligheder. Man kan derfor forholde sig
positiv til denne del af forslaget.
Forslaget er desuden udtryk for en meget væsentlig forbedring af fællesskabets
regulering af nitrit og nitrat i kraft af, at der reguleres på tilsat mænge i stedet for
restmængde. Med hensyn til spørgsmålet om en generel mængdebegrænsning på
150 mg/kg forholder regeringen sig imidlertid kritisk.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
ved grundnotat af 22. november 2004.