Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2671 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
15. juni 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005 –
rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 –
vedlægges Videnskabsministeriets samlenotat vedrørende de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende Rådsmøde
(transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 –
teledelen
1. Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk
informationssamfund for vækst og beskæftigelse
KOM(2005) 229
- drøftelse
2. Kommissionens meddelelse vedrørende Verdenstopmødet
om Informationssamfundet (WSIS)
KOM(2005) 234
- vedtagelse af rådskonklusioner
- drøftelse
s. 2
s. 10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0003.png
3
Ad dagsordenens punk 1
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse ”i2010 – Et europæisk informationssamfund for
vækst og beskæftigelse”
KOM(2005) 229
- drøftelse
Resumé:
Kommissionen foreslår i sin meddelelse en strategisk ramme - i2010, som vil
være et væsentligt element i Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for
vækst og beskæftigelse i EU. i2010 vil bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for
investeringer og innovation i videnbaserede varer og tjenester. Kommissionen opstiller i
i2010 tre prioriterede politikker:
-
-
-
etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent,
konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne
styrkelse af innovation og investering i IKT
1
med henblik på at fremme vækst og
skabe flere og bedre job
opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på
en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer
bedre offentlige tjenester og livskvalitet.
For at kunne udmønte de nævnte politikker opstiller Kommissionen tre mål:
-
etableringen af et europæisk informationsrum, som tilbyder sikker
højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret
indhold samt digitale tjenester.
EU skal være i verdensklasse inden for forskning og innovation ved at bruge IKT
til at mindske afstanden mellem de ledende europæiske konkurrenter.
et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj
kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet.
-
-
Baggrund
På Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 i Bruxelles vedtog
stats- og regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere
1
Informations- og kommunikationsteknologi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
vækst og beskæftigelse, det afspejledes bl.a. i formandskabets konklusioner
fra mødet.
Rådet konkluderer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem
rummeligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations-
og kommunikationsteknologier (IKT) inden for de offentlige tjenester, i
SMV'erne og i hjemmene.
For at nå dette mål har Kommissionen 1. juni 2005 offentliggjort sin
meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og
beskæftigelse.
Indhold
i2010 er en strategisk ramme, der fokuserer på forskning og innovation inden
for IKT, på udviklingen af indholdsindustrierne, på net- og
informationssikkerheden samt på konvergens og interoperabilitet med
henblik på at skabe et informationsrum uden grænser.
i2010-meddelelsen indeholder en passus om, at de nationale Lissabon-
handlingsplaner skal indeholde et punkt, der hedder IKT.
Kommissionens meddelelse i2010 - Et europæisk informationssamfund for
vækst og beskæftigelse er inddelt i 5 afsnit:
1.
2.
3.
4.
5.
Introduktion
Et europæisk informationsrum
Innovation og investering i forskning
IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet
Konklusion
Ad 1 Introduktion
På baggrund af omfattende udfordringer for informationssamfundet foreslår
Kommissionen i i2010 tre prioriterede politikker:
-
-
etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent,
konkurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne
styrkelse af innovation og investering i IKT med henblik på at
fremme vækst og beskæftigelse
opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på en
måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre
offentlige tjenester og livskvalitet.
En fjerdedel af EU’s vækst i BNP skyldes IKT. IKT-tjenester og -
kompetencer, medier og indhold er en voksende andel af økonomien og
samfundet. Traditionelt indhold som film, video og musik er nu tilgængeligt i
digitale formater, og nye tjenester, som er ”født digitale” som f.eks.
interaktivt software, spirer frem. Den digitale konvergens i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0005.png
5
informationssamfundet og af medietjenester, netværk og udstyr er en realitet
og IKT bliver smartere, mindre, sikrere, hurtigere, opkoblet i 24 timer, let
anvendeligt med indhold i 3 dimensionalt multimedieformat. Der er derfor
behov for proaktive politikker, som kan imødekomme de fundamentale
teknologiske ændringer, som den digitale konvergens vil afstedkomme.
Ad 2 Et europæisk informationsrum
Kommissionen foreslår følgende mål for Et europæisk informationsrum:
Mål 1: Et europæisk informationsrum som tilbyder sikker
højhastighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og
varieret indhold og digitale tjenester.
Etableringen af et europæisk informationsrum gør det nødvendigt fra
begyndelsen at tage fire store udfordringer op, som er en konsekvens af
digital konvergens:
-
-
-
-
Hastighed: hurtigere bredbånd i Europa som er i stand til at levere
tjenester som f.eks. high definition video.
Værdifuldt indhold: øget retlig og økonomisk sikkerhed for at
tilskynde nye tjenester on-line indhold.
Interoperabilitet: forøgelse af mængden af udstyr og platforme, som
”taler sammen” og tjenester, som er portable fra platform til platform.
Sikkerhed: at gøre internettet sikkert mod svindlere, skadeligt indhold
og teknologiske fejl for at øge tilliden til internettet hos investorer og
forbrugere.
Digital konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regler for
informationssamfundet og medierne. Det indre marked for medieindhold og
-tjenester er reguleret af et bredt sæt af regler, som dækker de audiovisuelle
tjenester, digital tv, on-line handel, ophavsret og hjælpeforanstaltninger for
udvikling og udbredelse af europæisk indhold.
Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af regelgrundlaget, der har
indflydelse på den digitale økonomi, og sikre større indbyrdes sammenhæng
og orientering mod den økonomiske og teknologiske virkelighed.
Konkret vil Kommissionen i i2010 dagsordenen for ”Et europæisk
informationsrum” sætte skub i den økonomiske gevinst ved digital
konvergens,
ved:
-
inden udgangen af 2005 at komme med forslag til revision af
direktivet om ”TV uden grænser” med henblik på en modernisering
af reglerne for audiovisuelle medietjenester.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0006.png
6
-
-
-
-
-
-
-
-
at komme med forslag til gennemførelse af den vedtagne revision af
tele-pakken (2006)
i samarbejde med medlemsstaterne definere en effektiv
frekvensforvaltningsstrategi (2005)
fortsat støtte til udviklingen og udbredelsen af europæisk indhold og
viden
inden udgangen af 2007 have analyseret ”the community acquis”
2
,
som har indflydelse på informationssamfundet og medierne og i lyset
heraf fremsætte forslag til ændringer, hvor det er nødvendigt.
at etablere komplementære politikker, som vil fremme hurtig og
effektiv implementering af nye regler.
at fremme støtte, som sikrer fortsat udvikling og udbredelse af
europæisk indhold.
at udstikke rammerne og implementere en strategi for et sikkert
europæisk informationssamfund (2006).
at identificere og fremme målsætninger for interoperabilitet særligt for
digital rights management (2006/2007).
Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er nødvendige for at sikre
digital konvergens gennem forskning, fremme af åbne standarder, støtte til
interessenternes dialog, og - hvor det er nødvendigt - vedtagelse af regulering.
Ad 3 Innovation og investering i forskning
IKT bidrager afgørende til vækst og beskæftigelse i Europa. IKT-sektoren i
sig selv er en væsentlig bidragyder til økonomien, mens indførelsen og en
talentfuld udnyttelse af IKT er en af de største bidragydere til produktivitet
og vækst i alle dele af den europæiske økonomi, hvilket fører til fornyelse og
udvikling i alle sektorer.
Kommissionen foreslår følgende mål for Innovation og investering i
forskning:
Mål 2: EU skal være i verdensklasse inden for forskning og innovation ved at
bruge IKT til at mindske afstanden mellem de ledende europæiske
konkurrenter.
Kommissionen har den 6. april 2005 offentliggjort to store forslag, som bl.a.
har til formål at styrke IKT i Europa. Der er dels tale om et forslag til
rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP), der samler en række
eksisterende relevante programmer, der er af betydning for fremme af
produktivitet, innovationskapacitet og bæredygtig vækst i EU inden for en
fælles ramme, dels forslaget til det syvende rammeprogram for forskning,
teknologisk udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fokuserer på ikke-
2
EU’s juridiske grundlag, den såkaldte
acquis communautaire.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0007.png
7
teknologiske områder af innovation og på indsatsen efter selve forskningen og
udviklingen, mens det syvende rammeprogram vil fokusere på forsknings- og
udviklingsdelen.
For at skabe innovation og investering i forskning vil Kommissionen i i2010
dagsordenen prioritere en forskningsstrategi inden for områder, hvor den
europæiske merværdi er højest og virkningerne på vækst og beskæftigelse
størst, ved at:
-
foreslå en stigning på 80% i støtten til forskning i IKT på
fællesskabsplan frem til 2010 og invitere medlemsstaterne til at gøre
tilsvarende.
prioritere strategisk IKT-forskning inden for syvende
rammeprograms nøgleområder (2007):
o
Teknologier for viden, indhold og udvikling
o
Avancerede og åbne kommunikationsnetværk
o
Sikker og pålidelig software
o
Indlejrede systemer
o
Nanoeletronik
igangsætte forskning og udvikling af initiativer til at overvinde centrale
flaskehalse, som kræver både teknologiske og organisatoriske
løsninger (2006).
angive komplementære mål, som kan anspore til private investeringer
i IKT forskning og innovation (2006).
fremsætte specifikke forslag om et informationssamfund for alle i
Kommissionens strategiske Retningslinier om Samhørighed 2007-
2013.
3
angive eBusiness policies, som skal hjælpe med at fjerne teknologiske,
organisatoriske og retlige barrierer for IKT-anvendelsen med fokus på
små og mellemstore virksomheder.
udvikle redskaber til støtte for nye arbejdsmetoder, som forstærker
fornyelsen i virksomheder og tilpasningen til behovet for nye
færdigheder.
-
-
-
-
-
-
Ad 4 IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet
Når anvendelsen af IKT øges, påvirkes samfundet tilsvarende. i2010
anerkender dette på tre måder, nemlig ved at:
-
-
-
søge at sikre, at alle borgere har fordel af IKT,
gøre offentlige tjenester bedre, mere omkostningseffektive og mere
tilgængelige,
tilstræbe en forbedring af livskvalitet.
3
Retningslinierne forventes vedtaget over sommeren og vedrører strukturfonde.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0008.png
8
Kommissionen foreslår følgende mål for IKT for alle (inclusion):
Mål 3: Et informationssamfund, der omfatter alle (inclusion), stiller offentlige
tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet.
For at igangsætte i2010´s samfundsdagsorden vil Kommissionen:
-
-
-
-
udstede en vejledning for e-tilgængelighed og dækkende bredbånd
(2005)
foreslå et europæisk initiativ for IKT for alle (eInclusion) (2008)
vedtage en handlingsplan for digital forvaltning og en strategisk plan
for offentlige tjenester, som benytter IKT (2006)
igangsætte test-demonstrationsprojekter i en operationel skala -
teknologiske, retlige og organisatoriske løsninger for at bringe
offentlige tjenester on-line (2007)
iværksætte tre ”livskvalitets” IKT flagskibe – initiativer:
o
Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg
for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre
o
Sikker og ren transport: Intelligente biler
o
Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker
-
Ad 5 Konklusion
Kommissionen fremhæver i konklusionen, at medlemsstaterne via nationale
Lissabon-handlingsplaner, som vil blive vedtaget medio oktober 2005 bør
definere informationssamfundets prioriteringer på linie med de Integrerede
Retningslinier for vækst og beskæftigelse
4
, som understreger vigtigheden af
anvendelsen af IKT, IKT infrastruktur og IKT til jobskabelse og uddannelse.
Desuden fremhæves det, at øvrige interessenter bør engagere sig i en åben og
konstruktiv dialog til støtte for et innovativt vidensamfund. I særdeleshed
bør industrielle partnere bestræbe sig på at forøge investeringerne i IKT
forskning og teknologi. En konstruktiv indsat bør ske på områder, hvor der
er kritiske flaskehalse til skade for udviklingen i den digitale økonomi.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Programmet er en fællesskabsstrategi, der er et væsentligt element i Lissabon-
strategien, som sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i
EU.
4
Retningslinierne er endnu ikke vedtaget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0009.png
9
Det vurderes, at strategien er i overensstemmelse med principperne om
nærhed og proportionalitet, idet de enkelte medlemsstater ikke vil kunne
bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i
videnbaserede varer og tjenester hver for sig, på de områder strategien
adresserer.
Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens strategi er i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. I strategien lægges
der op til en gennemgang og muligvis ændring af rammerne for Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester
(forsyningspligtdirektivet) i 2005. Endvidere vil der skulle ses på såvel
forsyningspligtdirektivet som på telepakkens direktiver
5
i lyset af en revisionsklausul i
direktiverne og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et
frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen)
– Nr. 676/2002/EF.
-
-
-
-
-
-
-
En evt. ændring af forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde og
eventuel revision i lyset af revisionsklausulen kan medføre ændringer i lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004
bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester
bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser
bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og
grænseoverskridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v.
bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af
samtrafik
bekendtgørelse nr. 653 af 3. juli 2003 om den samlede danske
nummerplan
bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2004 om det frekvenspolitiske
rammemandat.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser for elektroniske
kommunikationsnet og –tjenester
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et regelsæt for radiospektrumpolitikken
i Det Europæiske Fællesskab
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Der lægges tillige op i i2010-strategien til at komme med forslag til en
revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni
1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse
love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse
af tv-spredningsvirksomhed (tv uden grænser) med udgangen af 2005. En
evt. ændring kan medføre ændring i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed,
jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2004.
Dansk høring
Kommissionens meddelelse har været forelagt EU-Specialudvalget for it og
telekommunikation på udvalgets møde den 13. juni 2005.
Meddelelse blev den 2. juni 2005 sendt i bred høring med henblik på
fastlæggelsen af dansk holdning forud for efterårets forhandlinger.
Andre landes holdning
Kommissionens meddelelsen blev den 9. juni 2005 præsenteret i Rådets
arbejdsgruppe for telekommunikation og informationssamfundet. De øvrige
medlemsstaters synspunkter kendes endnu ikke.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter en fortsættelse af initiativer igangsat inden for indsatsområderne eHealth,
eLearning, eBusiness, eGovernment, eSecurity og Benchmarking under eEurope-
handlingsplanerne. Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen. Det er centralt, at
i2010-strategien bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at der er tale om at
reel merværdi kan opnås via de foreslåede initiativer. Danmark savner imidlertid en
beskrivelse af den organisatoriske sikring af den politiske forankring og forvaltning i
Kommissionens meddelelse om i2010. Danmark vil i lyset heraf arbejde for, at der i i2010
etableres en effektiv styringsmekanisme.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske
konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede indsatsområder må forventes at
styrke det europæiske informationssamfund og bidrage til styrket økonomisk vækst og øget
beskæftigelse.
Tidligere forelæggelser
Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11
Ad dagsordenens punk 2
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse af 2. juni 2005 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende Verdenstopmødet
om Informationssamfundet (WSIS)
- COM(2005) 234 endelig
- Vedtagelse af rådskonklusioner
- Drøftelse
Resumé: Som led i forberedelserne til anden del af Verdenstopmødet om
Informationssamfundet, der skal holdes i Tunis 16.-18. november 2005, har
Kommissionen præsenteret en meddelelse som gør status for den hidtidige forberedelsesproces
og EU’s prioriteringer i forhold til topmødet.
Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter op om Kommissionens meddelelse og
lægger op til, at EU skal optræde samlet og på baggrund af en fælles forståelse af
problemstillingerne i de fora, hvor man forbereder de politiske tiltag, der lægges op til på
topmødet i Tunis.
Baggrund
Anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (WSIS) skal holdes i
Tunis 16.-18. november 2005. Der er tale om en opfølgning på topmødets første del,
som blev holdt i Geneve 10.-12. december 2003 med cirka 11.000 deltagere fra 176
stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor.
På topmødets første del blev der vedtaget en principerklæring og en handlingsplan.
Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN’s medlemsstater for forståelse
af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf. Der udestår
imidlertid stadig et stort arbejde med at realisere handlingsplanen.
Det blev også besluttet at nedsætte to særlige FN-arbejdsgrupper med henblik på en
uddybende drøftelse om to emner, som der ikke blev opnået enighed om i Geneve.
Det drejer sig henholdsvis om udviklingslandenes behov for finansiering af
udviklingen af informationssamfundet samt om den internationale forvaltning af
internettet (Internet Governance).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0012.png
12
Arbejdsgruppen om finansieringsspørgsmål (Task Force on Financial Mechanisms –
TFFM) afgav sin rapport den 22. december 2004
6
. I rapporten understreges den
private sektors dominerende rolle i IKT-udviklingen, nødvendigheden af at skabe et
virksomhedsvenligt miljø i udviklingslandene for at tiltrække de nødvendige
investeringer samt nødvendigheden af at basere en strategisk - delvis donor-
finansieret - IKT-udvikling på nationale udviklingsplaner og fattigdomsstrategier.
Arbejdsgruppen om Internet Governance (Working Group on Internet Governance)
indledte sit arbejde i november 2004 og forventes præsentere sin rapport den 18. juli
2005. Undervejs har arbejdsgruppen holdt åbne konsultationer flere gange med
mulighed for deltagelse såvel fra alle dele af det civile samfund og erhvervslivet som
fra mellemstatslige organisationer og regeringssiden.
Som led i forberedelserne til anden del af WSIS er der indtil videre holdt to
forberedelseskonferencer: PrepCom 1 blev holdt i Hammamet (Tunesien) 24.-26. juni
2004, og PrepCom 2 blev holdt i Geneve 17.-25. februar 2005. Herudover har
formanden for forberedelseskomiteen holdt flere åbne konsultationsmøder med det
formål at opnå en fælles forståelse om grundlaget for de forhandlinger, som skal finde
sted under forberedelseskonferencerne.
Der er indtil videre opnået enighed om modaliteterne for afviklingen af topmødet i
Tunis samt om en overordnet struktur for det dokument, som forventes vedtaget. Ud
over en politisk indledning forventes dokumentet at komme til at indeholde en
operationel del, som skal behandle fire emner: (1) realisering af handlingsplanen fra
Geneve, (2) finansielle mekanismer til udviklingslandene, (3) Internet Governance og
(4) opfølgning på WSIS.
Herudover er der opnået enighed om, at topmødet i forhold til
finansieringsproblematikken kan støtte op om en privat-organiseret ”Digital Solidarity
Fund”, som på initiativ af Senegals præsident er blevet oprettet for at genere frivillige
bidrag til udvikling af informationssamfundet i udviklingslandene.
Der er tillige opnået enighed om en konkluderende tekst, som tager anbefalingerne fra
FN-arbejdsgruppen om finansieringsspørgsmål til efterretning, idet der dog fortsat er
andre udestående spørgsmål i topmødedokumentets kapitel om finansielle
mekanismer. De udestående spørgsmål omhandler blandt andet udviklingslandenes
ønsker vedrørende international regulering af prisfastsættelsen for adgang til
internettet, teknologioverførsel og særlig favorable vilkår for anvendelse af open
source-software.
Næste forberedelseskonference, PrepCom 3, skal holdes i Geneve 19.-30 september
2005. Hvis det ikke lykkes at færdiggøre forhandlingerne på den konference, må der
forventes yderligere forhandlinger i oktober 2005 samt muligvis også i dagene
umiddelbart op til topmødet i november.
Hovedparten af de emner, der drøftes i forbindelse med WSIS, er ikke underlagt
Fællesskabets kompetence. EU tilstræber imidlertid at optræde samlet under
forhandlingerne, hvorfor det som udgangspunkt er formandskabet, der taler på EU’s
vegne på grundlag af en formel koordineringsproces.
6
Report of the Task Force on Financial Mechanisms for Information and Communication
Technology for Development, http://www.itu.int/wsis/tffm/final-report.pdf
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0013.png
13
Kommissionen har den 2. juni 2005 vedtaget en meddelelse om EU’s bidrag til anden
del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet
7
. Denne meddelelse følger op på
Kommissionens meddelelser af 13. juli 2004
8
og af 17. februar 2004
9
om samme sag.
På baggrund af Kommissionens nye meddelelse har det luxembourgske EU-formand-
skab lagt op til vedtagelse af et sæt rådskonklusioner på rådsmødet (transport,
telekommunikation og energi) 27.-28. juni 2005.
Indhold
Kommissionens meddelelse
I meddelelsen redegøres for sammenhængen mellem EU’s politikker for
gennemførelse og udvikling af det europæiske informationssamfund og EU’s rolle
som aktør i forhold til udviklingen af det globale informationssamfund, herunder IKT-
relateret samarbejde med andre regioner, herunder mulighederne for at anvende
erfaringerne fra EU’s regulatorisk rammer for elektronisk kommunikation og den
kommende i2010-strategi i dialogen med andre lande og regioner.
Herudover giver Kommissionen sin vurdering af forhandlingssituationen forud for
PrepCom 3 og ikke mindst, hvad der efter Kommissionens opfattelse bør være EU’s
hovedsynspunkter i forhandlingerne ud fra en konstatering om, at EU – ligesom under
første del af WSIS – vil være i stand til at tale med én stemme og vil kunne få
indflydelse på debatten både under forberedelsesprocessen og under selve topmødet.
Med henvisning til konklusionerne fra Rådsmødet (transport, telekommunikation og
energi) 9.-10. december 2004, anføres at hovedformålet med anden del af WSIS bør
være at få implementeret beslutningerne fra første del af topmødet med fokus på et
afgrænset antal prioriteringer for at sikre håndgribelige resultater. Det bør derfor
undgås, at genåbne de sager, der blev opnået enighed om under første del af topmødet
i Geneve. Men skulle andre lande insistere på at genåbne nogle af disse sager, bør EU
igen sætte fokus på menneskerettighedernes vitale rolle i informationssamfundet.
Fremkomsten af nye medier bør ikke kunne anvendes som begrundelse for at
underminere de rettigheder, som er internationalt anerkendte gennem diverse
instrumenter, herunder ikke mindst FN’s Menneskerettighedserklæring.
Kommissionen gør tillige opmærksom på, at der er
menneskerettighedsrelaterede problemer i værtslandet Tunesien, herunder
ikke mindst i forhold til ytrings- og forsamlingsfrihed. EU lægger stor vægt
på det civile samfunds fulde deltagelse i topmødet – også fra
udviklingslandene. Som værtsland har Tunesien således mulighed for at vise
7
Towards a Global Partnership in the Information Society: The Contribution of the Euroean
Union to the Seond Phase of the World Summit on the Information Society (WSIS) –
COM(2005)234 endelig.
8
”Towards a Global Partnership in the Information Society: Translating the Geneva principles
into actions”. Commission proposals for the second phase of the World Summit on
Information Society – COM(2004)480 endelig.
9
”Towards a Global Partnership in the Information Society: Follow-up of the Geneva Summit
of the World Summit on the Information Society” – KOM(2004)111 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
et godt eksempel ved at efterleve principerklæringen og handlingsplanen,
som blev vedtaget på topmødets første del i Geneve.
I forhold til det dokument, som skal vedtages i Tunis peger Kommissionen
blandt andet på, at man kan observere håndgribelige resultater i de
økonomier, som har indført et godt erhvervsfremmende miljø. Denne
indsats bør bakkes op af bredt favnende strategier for udviklingen af
informationssamfundet, herunder udvikling af digitalt indhold og af
applikationer samt skabelsen af en indholdsindustri i udviklingslandene. Man
bør prioritere at få inddraget alle befolkningsgrupper og at forøge
livskvaliteten for borgerne, blandt andet ved at sætte fokus på anvendelse af
IKT til at fremme demokrati og god regeringsførelse og gennem forbedret
beskyttelse i forhold til katastrofesituationer. Herudover bør der gøres en
indsats for at få en aktiv innovationspolitik i forhold til udvikling af IKT.
Kommissionen anfører endvidere, at der er behov for særlig opmærksomhed
i forhold til situationen i de afrikanske lande syd for Sahara. Det gælder
blandt andet udvikling af infrastruktur, hvor markedskræfterne ikke lader til
at være tilstrækkelige til at sikre en vækstproces, som er bærbar, og som
dækker hele territoriet. EU overvejer derfor fortsat sammen med sine
samarbejdsparterne, herunder NEPAD-landene (New Partnership for
Africa’s Development), udviklingsbankerne og den private sektor, hvorvidt
der skal iværksættes et initiativ for udrulning af infrastruktur på det
afrikanske kontinent. Et sådant initiativ bør følges op af en indsats for at give
befolkningen mulighed for at opnå de nødvendige IKT-færdigheder.
I forhold til udviklingslandenes behov for finansieringsbistand i forhold til
udvikling af informationssamfundet henviser Kommissionen til et sæt
rådskonklusioner, som blev vedtaget af Rådet (ØKOFIN) den 17. februar
2005. Rådet fastslog blandt andet, at en ny FN-fond ikke ville være et
effektivt instrument til at lukke den digitale kløft, og at der derimod er behov
for en helhedsorienteret indsats for at mobilisere menneskelige, finansielle og
teknologiske ressourcer.
På baggrund af det hidtidige arbejde i en særlig EU-højniveau-gruppe peger
Kommissionen i forhold til Internet Governance på, at der er behov for en ny
samarbejdsmodel for at sikre et reelt indhold i principerklæringen fra Geneve-
topmødet om vigtigheden af at inddrage alle interessenter i den internationale
forvaltning af internettet. De eksisterende mekanismer bør funderes på et mere solidt
demokratisk, gennemskueligt og multilateralt fundament med større vægt på
offentlige interesser for alle regeringer. Den nye samarbejdsmodel bør ikke erstatte
eksisterende mekanismer eller institutioner og bør bidrage til at sikre internettets
bæredygtige stabilitet og robusthed. EU bør tillige bekræfte sin støtte til de arkitektur-
principper, som internettet bygger på, herunder interoperabilitet, åbenhed og ”end-to-
end-princippet”.
I forhold til implementering af handlingsplanen fra Geneve-topmødet og udfaldet af
Tunis-topmødet redegør Kommissionen for, at EU under forhandlingerne arbejder for,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0015.png
15
at koordineringen bør være enkel og effektiv, og at den bør funderes på
decentraliserede aktiviteter inden for allerede eksisterende rammer i FN-systemet.
På linie med hidtidige EU-positioner er Kommissionen imod, at der per automatik
skal være et opfølgningstopmøde efter 5 eller 10 år. Formindskningen af den digitale
kløft hører naturligt sammen med millenium-målene og den allerede eksisterende
proces om disse problemstillinger. Herudover kan der være tale om ad hoc-
opfølgning, eksempelvis i forhold til Internet Governance.
Udkastet til rådskonklusioner
I formandskabets udkast til rådskonklusioner bekræftes EU’s engagement for at sikre
et succesfyldt topmøde i Tunis, idet det påpeges, at fuld og effektiv deltagelse fra det
civile samfunds side og respekt for menneskerettighederne fortsat har den allerhøjeste
prioritet for EU.
Ligesom i Kommissionens meddelelse peges der på, at vedtagelserne fra Geneve-
topmødet bør respekteres fuldt ud og ikke bør tages op til genforhandling. I forhold til
implementering af Geneve-beslutningerne, bør der fokuseres på et begrænset antal
prioriteringer: Inddragelse af alle befolkningsgrupper, digital forvaltning, eLæring,
eSundhed og eBusiness. Herudover bør EU prioritere arbejdet for at udbrede
forsknings- og udviklingsresultater samt udvidelsen af kommunikations- og
forskningsinfrastrukturer til sine globale partnere.
I forhold til spørgsmålet om finansielle mekanismer fremhæves det blandt andet, at
EU vil adressere den digitale kløft ved at benytte IKT som et værktøj til at fremme
udvikling, idet det samtidig fremhæves, at EU har vedtaget et fælles mål om i 2010 at
nå op på at donere 0,56% af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand.
I forhold til spørgsmålet om Internet Governance bakkes der i udkastet til
rådskonklusioner op om et sæt retningslinier for EU’s deltagelse i forhandlingerne,
som blev vedtaget af COREPER den 13. oktober 2004. Herudover peges der på, at
internationalisering af forvaltningen af internettet er særligt relevant i forhold til
kerneområderne, herunder domænenavnssystemet, IP-adresser og ”rootserver-
systemet”. Der støttes op om forslaget til en ny samarbejdsmodel, som er er beskrevet
i Kommissionens meddelelse, og der efterlyses en aktiv involvering fra europæisk
erhvervslivs side i forhold til anden del af WSIS.
I forhold til implementering peges der i udkastet til rådskonklusioner på behovet for,
at de enkelte interessenter får inkorporeret WSIS-beslutningerne i strategier og
politikker på såvel nationalt som internationalt plan, og at der skal være særlig fokus
på IKT’s rolle i forhold til at nå de internationalt fastsatte udviklingsmål.
Konklusionerne peger tillige på, at opfølgningen bør finde sted inden for den
eksisterende FN-ramme for opfølgning på større FN-konferencer vedrørende
økonomiske og sociale forhold.
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
187372_0016.png
16
Nærhed og proportionalitet
Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner vurderes at være
i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Gældende dansk ret
Der er ingen specifik dansk lovgivning, der berøres af Verdenstopmødet om
Informationssamfundet.
Dansk høring
Sagen blev forelagt EU-specialudvalget for it og telekommunikation på udvalgets
møde den 13. juni 2005.
Andre landes holdning
Frankrig har foreslået, at Rådet i konklusionerne skal give udtryk for, at FN bør have
en særlig opsynsrolle i forhold til den internationale forvaltning af internettet. Dette
forslag er dog blevet imødegået fra flere medlemsstaters side ud fra det synspunkt, at
EU stadigvæk er i gang med en intern afklaringsproces om sin holdning til den
fremtidige ordning for internettet.
Storbritannien har foreslået en tekst, som understreger, at forvaltningen af internettet
bør bygge på eksisterende mekanismer. Dette synspunkt fik støtte fra blandt andet
Holland, Sverige, Belgien, Tjekkiet og Irland.
Finland støttet af blandt andet Sverige, Letland og Litauen ønsker indsat en
henvisning til et FN-forslag om at oprette en nyt koordineringsorgan for IKT-tiltag
under titlen ”Global Alliance for ICT and Development”. Særligt Frankrig og Holland
har udtalt sig imod dette forslag.
Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte EU’s fælles position, i forhold til
WSIS.
Danmark støtter i særdeleshed, at der er tæt EU-koordinering i forhold til
WSIS-forberedelsesprocessen, da det dermed sikres, at den ekstensive EU-
politik på området opretholdes effektivt.
I forhold til koordination af EU’s synspunkter i processen frem til Tunis-top-
mødet, er det dansk holdning, at etablering af nye EU-holdninger i forhold til
materielle emner vedrørende informationssamfundet forudsætter behandling
i rådsregi i Bryssel. Dag-til-dag koordinationen og finpudsning af
positionspapirer m.v. hører derimod naturligt hjemme der, hvor de globale
forhandlinger finder sted, det vil sige typisk i EU-kredsen i henholdsvis
Geneve og New York.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
Det er herudover dansk holdning, at fælles EU-input til den kommende FN-
arbejdsgruppe om den internationale regulering af internettet kun kan bygge
på drøftelser og vedtagelser dels i rådsregi dels i regi af den til formålet
nedsatte embedsmandsgruppe på højt niveau.
Danmark arbejder generelt for, at udviklingen af informationssamfundet skal
ske ud fra grundlæggende principper om et konkurrencedrevet marked, hvor
investeringerne i infrastruktur primært foretages af den private sektor.
Direkte statsstøtte og subsidier bør ikke være midler til opbygning af en
national elektronisk infrastruktur. Statens primære rolle er at sikre de
fornødne regulatoriske rammer for at stimulere konkurrence og
innovationsfremme samt tildeling af knappe ressourcer baseret på
transparens, objektivitet og ikke-diskriminerende vilkår.
Generelt bør der således ikke være uoverensstemmelse imellem det, som
vedtages i WSIS-sammenhæng, og hovedprincipperne for den europæiske it-
og telepolitik og det indre marked samt WTO-reglerne. Fra dansk side
arbejder man derfor aktivt for at fastholde eksisterende EU-politikker på
området.
Det er vigtigt, at handlingsplanen om udvikling af informationssamfundet
samlet set ikke medfører yderligere udgifter for EU og dermed for Danmark.
Såfremt der skulle fremkomme forslag om, at EU skal forpligte sig til at yde
finansiering, vil man fra dansk side lægge vægt på, at EU-medlemsstaterne
samtidig med forslaget tager stilling til finansieringsspørgsmålet.
Danmark arbejder aktivt for det synspunkt, at der ikke skal oprettes nye
finansieringsmekanismer i forbindelse med WSIS. Finansieringen af de dele
af handlingsplanen, som særligt er rettet mod udviklingslandene bør ske
inden for rammerne af den konsensus, som blev opnået på den internationale
konference om finansiering af udvikling i Monterrey 18.-22. marts 2002.
Udviklingen af informationssamfundet skal ske med respekt for
menneskerettighederne. For Danmark er det derfor afgørende, at der ikke
vedtages tekster i WSIS-sammenhæng, som sætter spørgsmålstegn ved de
gældende internationale traktater og standarder på
menneskerettighedsområdet.
Danmark lægger vægt på, at det civile samfund og erhvervslivet bliver
inddraget aktivt i forberedelserne, og at der sikres de bedst mulige vilkår for
deltagelse i topmødet.
I forhold til udkastet til rådskonklusioner finder Danmark det for tidligt for
Rådet at formulere en fast holdning vedrørende FN’s eventuelle rolle i
forhold til forvaltningen af internettet. Danmark er imidlertid meget positivt
stemt for, at forvaltningen af internettet bør internationaliseres i en proces,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
hvor det sikres, at alle interessenter – herunder såvel erhvervslivet som det
civile samfund – får medindflydelse på beslutningsprocessen.
Danmark er ikke afvisende over for, at der kan indledes en proces for at få
vedtaget en mellemstatslig traktat med henblik på at få en sikre en juridisk
ramme for rettigheder og forpligtelser forbundet med regeringernes
involvering i forvaltningen af internettet.
Det er efter Danmarks vurdering for tidligt at lægge sig fast på, om initiativet
vedrørende Global Alliance for ICT and Development bør støttes fra Rådets
side.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at Kommissionens meddelelse og Rådets stillingtagen hertil i
form af et sæt rådskonklusioner ikke i sig selv vil have statsfinansielle
og/eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark eller for
Fællesskabet.
Samfundsmæssige konsekvenser
Det vurderes, at Kommissionens meddelelse og Rådets stillingtagen hertil i form af et
sæt rådskonklusioner ikke i sig selv vil have statsfinansielle og/eller
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Et positivt udfald af anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet kan
imidlertid få betydning for danske og europæiske virksomheders muligheder for
samhandel med udviklingslandene i form af afsætning af produkter og tjenesteydelser,
outsourcing af opgaver samt direkte investeringer, hvilket må forventes at kunne
bidrage til styrket økonomisk vækst.
Tidligere forelæggelser
Kommissionens meddelelse af 2. juni 2005 har ikke tidligere været forelagt
Folketingets Europaudvalg.
EU’s forberedelser til anden del af Verdenstopmødet om
Informationssamfundet har tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg på følgende tidspunkter:
17. februar 2005 forud for rådsmøde (ØKOFIN) 17. februar 2005.
3. december 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) 9.-10. december 2004.
4. juni 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi)
10.-11. juni 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
23. april 2004 forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) 26-27. april 2004.
3. marts 2004 forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) 8.-9. marts 2004.