PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2671 - transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

22. juni 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. juni 2005 –

rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 27.-28. juni 2005 –

vedlægges Miljøministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt

13.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AKTUELT NOTAT

Kommissionens forslag til Parlamentets og Rådets forordning om

etablering af et Europæisk register over udledning og overførsel af

forureningsstoffer samt ændring af direktiv 91/689/EF og 96/61/EF

KOM (2004) 634 endelig

Indgåelse af 1. læsningsenighed med Europa-Parlamentet.

Resumé:

Forslaget til denne forordning er en opfølgning på PRTR-protokollen under Århus-konventionen

og sikrer, at Det Europæiske Fællesskab kan leve op til protokollens forpligtelser om at etablere

en Europæisk PRTR (E-PRTR).

Med forslaget etableres et forureningsregister, der primært indeholder oplysninger om

emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder. PRTR har til formål at give offentligheden

adgang til internetoplysninger om blandt andet emissioner. Bestemte virksomhedstyper skal

foretage en årlig indberetning om emissioner af visse stoffer til de nationale myndigheder.

Virksomhederne skal opbevare oplysningerne i 10 år. Medlemslandenes rapportering

videre til EU.

Forslaget vil give anledning til en mindre justering i dansk lovgivning og forventes at få

mindre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og offentlige myndigheder. Forordningen

vil ikke i sig selv påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark.

1. Status

Kommissionen sendte den 7. oktober 2004 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget

har hjemmel i TEF artikel 175, stk. 1, og skal derfor vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251.

Grundnotat om forslaget blev fremsendt til Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg samt Folketingets EU-udvalg den 11. november 2004 samt 9.

december 2004.

Formandskabet har oplyst, at det søger at opnå 1. læsningsenhed med Europa-

Parlamentet.

2. Formål og indhold

Forslaget til forordning om PRTR har til formål at implementere PRTR-

protokollen i Det Europæiske Fællesskab, således at EU kan leve op til protokollens

forpligtelser om at etablere en Europæisk PRTR (E-PRTR). Forslaget til PRTR-

forordning følger i stor udstrækning PRTR-protokollens krav.

PRTR-protokollen blev underskrevet i Kiev af 36 lande d. 21. maj 2003 på et

ekstraordinært partsmøde under Århuskonventionen i tilknytning til den femte

paneuropæisk miljøministerkonference, ”Environment for Europe”. Fællesskabet,

alle daværende medlemsstater inklusive Danmark samt de nye medlemsstater med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undtagelse af Malta og Slovakiet underskrev protokollen. Endvidere underskrev

Armenien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Georgien, Norge, Moldova,

Romanien, Serbien og Montenegro, Schweiz, Tajikistan, Makedonien og Ukraine.

Et PRTR (Pollutant Release and Transfer Register) er et forureningsregister, der

primært indeholder oplysninger om emissioner fra navngivne enkeltvirksomheder.

PRTR har til formål at give offentligheden adgang til internetoplysninger om blandt

andet emissioner.

Forordningen indeholder bestemmelser om, hvilke aktiviteter (anlægstyper),

der er omfattet, hvilke stoffer den enkelte virksomhed skal rapportere til de

nationale myndigheder, herunder krav om oplysninger af udledninger til jord

samt hvordan affald skal indgå, hvor ofte (årligt) og hvornår, der skal

rapporteres samt hvor længe virksomheden skal opbevare oplysningerne (10

år).

Endvidere er der i forordningen bestemmelser for Medlemslandenes

rapportering af oplysningerne til EU, herunder tidsfrister, kvalitetssikring og

behandling af fortrolige oplysninger, krav til Kommissionen om at

undersøge, hvordan diffuse kilder kan integreres, offentlighedens adgang

samt procedurer for ændringer mv.

Aktiviteter

De omfattede aktiviteter (anlægstyper), svarer som udgangspunkt til de

aktiviteter (anlæg), der er omfattet af IPPC-direktivet. Ud over IPPC-anlæg er

renseanlæg, fiskeopdræt og minedrift omfattet af forordningen.

Endvidere skal Kommissionen efter forslaget etablere et format for at

integrere diffuse kilder i den Europæiske PRTR. Som eksempler på diffuse

kilder kan nævnes vejtrafik og små virksomheder.

Stoffer

Forordningen omfatter en liste over 90 stoffer med tærskelværdier for hvert

stof, hvilket er fire stoffer mere end i PRTR-protokollen. De ”ekstra” stoffer

er bl.a. prioriteret i vandrammedirektivet, idet det er vurderet, at de kan

udgøre en væsentlig risiko for vandmiljøet. Dermed er alle de 50 stoffer, der

er allerede omfattet af det europæiske system EPER, herunder de seks

drivhusgasser fra Kyoto-protokollen omfattet af PRTR forordningen. De

øvrige stoffer i forhold til EPER er bl.a. pesticider.

Udledninger til jord

I henhold til forordningen skal affald, der dannes på en virksomhed og som

udspredes på jorden rapporteres som udledning til jord.

Affald

Affald skal rapporteres som årlige mængder, og der skal samtidigt oplyses, om

affaldet bortskaffes (deponeres) eller nyttiggøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er der krav om, at ved grænseoverskridende transport af farligt

affald skal navn og adresse på affaldsmodtageren oplyses.

Forordningen ophæver en forpligtelse for medlemsstaterne til at

indrapportere oplysninger om virksomheder, der modtager affald, navn og

adresse på virksomheder der modtager farligt affald samt oplysninger om

behandlingsmetode, art og mængde af det affald, der behandles, jf. artikel

8(3) i direktivet om farligt affald (91/689/EF).

Rapporteringsfrekvens og tidsfrister for rapportering til EU

Forordningen stiller krav om, at medlemslandene skal rapportere til EU

senest 12 måneder efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

Kommissionen vil offentliggøre oplysningerne 16 måneder efter det

kalenderår, oplysningerne vedrører.

Herved ønsker Kommissionen at få oplysningerne fra medlemsstaterne tre

måneder tidligere og at offentliggøre oplysningerne seks måneder tidligere

end foreskrevet i protokollen.

Det er op til det enkelte medlemsland af fastsætte en frist for, hvornår

virksomhederne skal leve oplysningerne til den nationale myndighed.

Virksomhedernes opbevaring af oplysninger

Forordningen stiller krav om, at virksomhederne skal opbevare

baggrundsinformation om de oplysninger, de har afgivet i mindst 10 år.

Protokollen stiller krav om opbevaring af oplysninger hos virksomhederne i 5 år.

Fortrolige oplysninger

Fortrolige oplysninger behandles i overensstemmelse med artikel 4 i EU's

direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger (2003/4/EC). Hvis en

virksomhed har fortrolige oplysninger skal medlemsstaterne informere om,

hvilke typer af oplysninger det drejer sig om, og begrundelsen for at

oplysningerne holdes fortrolige.

Ændringer af forordningens annekser

Forordningen indeholder bestemmelser om at ændringer af annekser (omfattede

aktiviteter, stoffer og rapporteringsformat) kan ændres i henhold til den

komiteprocedure, der er fastlagt i forordningen.

Relationer til eksisterende EU-regulering

Gennem Kommissionens beslutning af 17. juli 2000 om implementering af et

europæisk emissionsregister, EPER, er medlemslandene allerede forpligtet til

at indberette emissioner til luft og vand til EU på virksomhedsniveau fra en

lang række af de aktiviteter, der er omfattet af protokollen. Denne

beslutningen har hjemmel i IPPC-direktivet.

EPER-registreret er offentligt tilgængeligt på det Europæiske Miljøagenturs

hjemmeside på

www.eper.cec.eu.int

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at leve op til kravene i PRTR-protokollen skal EPER udvides med affald,

nye aktiviteter (renseanlæg, fiskeopdræt og minedrift) og flere stoffer.

Endvidere skal diffuse kilder medtages i det omfang, det er muligt.

Kommissionen har valgt at foreslå reglerne om EPER i IPPC-direktivet

ophævet og erstattet med den foreslåede forordning.

For at EU kan tiltræde PRTR-protokollen har Kommissionen samtidig

forelagt Rådet et beslutningsforslag om Det Europæiske Fællesskabs

tilslutning til UN-ECE’s PRTR-protokol om registre over udledning og

overførsel af forureningsstoffer (KOM (2004) 635 endelig).

Komité procedure

Kommissionen har i forordningen foreslået, at der nedsættes en komite med

komiteprocedure efter artikel 2, litra a, jf. artikel 4, i Rådets beslutning nr.

1999/468/EF (forvaltningsproceduren).

Kommissionen bistås af denne komité i forbindelse med ændringen af

annekserne til forordningen samt opstillingen af tidsplan og krav i

forbindelse med indsamling og videresendelse af oplysninger om diffus

forurening.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i Kommissionens forslag forordning.

Fællesskabet har samlet undertegnet Århuskonventionen og PRTR-protokollen,

som udgør rammen for denne forordning om PRTR. Da formålet med forslaget

vedrører opfyldelsen af Fællesskabets internationale forpligtelser, finder Regeringen,

at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at Danmark allerede i dag i vidt omfang lever op til de krav,

der stilles i forslag til EU-forordning og dermed også Danmarks egen

tilslutning til PRTR-protokollen i kraft af det veletablerede danske

godkendelsessystem og de grønne regnskaber, som benyttes til at indsamle

emissionsoplysningerne.

Indsamling af oplysninger om udledninger (emissioner) til luft og vand til det

eksisterende EPER-system sker i dag dels via tilsynsmyndigheden

(virksomhedsoplysninger) og dels via de grønne regnskaber

(emissionsoplysninger). Da landbrug ikke er omfattet af grøn regnskabspligt,

bliver emissionsoplysningerne fra landbrug beregnet af myndighederne udfra

oplysninger indsamlet via tilsynsmyndigheden.

Det forventes, at der skal ske justeringer i det danske regelsæt i form af

justering af bekendtgørelsen om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde

grønt regnskab. Blandt andet vurderes der at være behov for at få præciseret i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekendtgørelsen, hvilke stofemissioner og affaldsfraktioner, der skal oplyses i

det grønne regnskab, og yderligere krav om oplysninger om eksport af farligt

affald. Endvidere er det uafklaret, om der skal ske lovændring i forbindelse

med offentliggørelsen af oplysninger fra landbrugsbedrifter, jf. nedenfor

under økonomiske og administrative konsekvenser.

Renseanlæg og fiskeopdræt er nye aktiviteter i forhold til EPER-systemet og

er ikke omfattet af grøn regnskabspligt. Der vurderes umiddelbart, at

oplysninger om udledninger allerede indsamles i forbindelse med det

nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA). Minedrift

forventes ikke at være relevant for Danmark.

Forordningsforslaget om PRTR angiver en ikrafttrædelsesdato tyve dage

efter offentliggørelsen i EF-Tidende. For at Danmark kan tiltræde selve

PRTR-protokollen kan det blive nødvendigt med yderligere danske regler

eksempelvis i forbindelse med offentlighedens deltagelse i

beslutningsprocessen om udvikling af det nationale PRTR.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forordningen forventes at få marginale økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

og lokale tilsynsmyndigheder, idet arbejdet tilrettelægges således, at der i videst

muligt omfang gøres brug af allerede eksisterende rapporteringforpligtelser.

Kravet om, at virksomhederne skal oplyse om beregnings- eller målemetode vil

pålægge virksomhederne krav om rapportering af flere oplysninger end gældende

danske regler på området. Det vurderes dog, at der er tale om oplysninger, som

virksomhederne allerede i dag ligger inde med og forholdsvis let vil kunne oplyse i

forbindelse med deres rapportering. Ligeledes vil et krav om at virksomhederne skal

opbevare baggrundsmateriale eksempelvis målerapporter i 10 år, fremfor de 5 år

som følger af de nugældende danske regler, medføre øgede økonomiske og

administrative omkostninger for virksomhederne.

For så vidt angår rapportering fra off-shore anlæg kan der være usikkerhed, om de

er omfattet af forordningen, men rapporteringen til PRTR vil i givet fald kunne

integreres med de oplysninger, der rapporteres til OSPAR og efter Miljøstyrelsens

retningslinier.

Med en komiteprocedure efter artikel 2, litra a, jf. artikel 4, i Rådets beslutning nr.

1999/468/EF (det vil sige forvaltningsproceduren), er det umiddelbart vurderingen,

at det kan medføre administrative og økonomiske konsekvenser samt at der kan

mangle sikkerhed for en grundig forudgående vurdering af de administrative og

økonomiske konsekvenser ved en evt. fremtidige beslutninger om at ændre af listen

over de aktiviteter, som er omfattet af forordningen (og protokollen) – eksempelvis,

hvis en ny branche på sigt bliver omfattet af rapporteringskravet.

Kravet om affaldsoplysninger i forordningen vil kunne gennemføres uden ekstra

byrder for danske virksomheder, idet der allerede i dag stilles krav om, at

oplysningerne skal indgå i de grønne regnskaber med undtagelse af oplysninger om

eksport af farligt affald. Disse oplysninger er dog allerede omfattet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baselkonventionen. Der er taget højde for kravene til PRTR i forbindelse med det

arbejde, der foregår om den fremtidige organisering af affaldssektoren, herunder

rapportering.

Den største arbejdsbyrde ved PRTR-forordningen og PRTR-protokollen

forventes at ligge hos Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i form af

indhentning af data, beregning og verifikation af emissioner samt udbygning

og vedligeholdelse af digitale systemer. Arbejdet indgår i det samlede arbejde

med at forenkle, effektivisere og digitalisere miljørapporteringen fra

virksomhederne. Miljøstyrelsen har etableret et offentligt register, der

opfylder kravene til EPER og som kan udvides i forhold til de kommende

krav, der stilles i PRTR-forordningen og PRTR-protokollen

(https://secure.mim.dk/mst/simi/).

Virksomhedsudvalgets rapport fra efteråret 2003 om muligheder for

forenkling af procedurerne i forbindelse med den miljømæssige regulering af

virksomheder behandler blandt andet spørgsmålet om virksomheders

rapporteringer, specielt med fokus på PRTR og grønne regnskaber. Den

generelle holdningen er, at informationsflowet af miljøoplysninger skal

koordineres og tilrettelægges så enkelt og effektivt som muligt.

Der er således en bred forventning om, at der sker en samordning,

effektivisering og digitalisering af indberetninger af miljøoplysninger fra

virksomheder, hvilket ud over ovennævnte tilpasning af lovgivningen vil

kræve en lang række forskellige initiativer om samordning af miljødata og

udvikling af digitaliseringsløsninger. Miljøstyrelsen har igangsat et

pilotprojekt om digitalisering af grønne regnskaber, blandt andet for at kunne

rapportere til PRTR.

For landbrug arbejdes der parallelt med en fælles digital indberetning af de

husdyroplysninger, som er nødvendige for myndighedernes sagsbehandling i

Plantedirektoratet, Fødevaredirektoratet og kommunerne, således at

dobbeltrapportering undgås. Disse oplysninger forventes også at kunne an-

vendes som beregningsgrundlag for de oplysninger, som skal indberettes til

EPER og senere PRTR. Dette kræver dog sandsynligvis enten et tilsagn fra

Datatilsynet eller en lovændring.

Alternativt kan CHR-registret anvendes som beregningsgrundlag efter

konkret tilladelse fra den enkelte landmand, hvilket dog vil give betydeligt

dårligere tal. Ved den fælles husdyrindberetning sikres bedre og mere

ensartede data og en administrativ lettelse i forhold til den seneste EPER-

indberetning, hvor data skulle indsamles separat i de lokale kommuner. Ud af

de ca. 36000 brug med erhvervsmæssigt dyrehold er der p.t. kun knap 100

brug, der har så store emissioner, at de er offentliggjort på registret. Dette

forventes ikke ændret med PRTR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvidelsen af EPER-registeret til det nye PRTR register på europæisk plan

finansieres af EU og medfører ikke øget omkostninger for Danmark.

Beskyttelsesniveau

Der er udelukkende tale om en registrering af emissioner og adgang til

oplysninger om disse. Forordningen vil derfor ikke direkte få indflydelse på

beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Erfaringer fra andre lande med

etablerede PRTR-systemer viser dog, at der sker en reduktion af

emissionerne alene på grund af større viden og opmærksomhed.

5. Høring

Forslaget har været sendt i en generel høring.

Forslaget giver ikke anledning til bemærkninger hos Erhvervsorganisationen

for forsikring og pension, , Registrerede Revisorer, Finansrådet, Dansk

Fjernvarme, Advokatrådet, Genvindingsindustrien.

Elsam imødeser forslagets vedtagelse. Det opfordres dog til i EU regi at udarbejde

en screening af udledningerne med henblik på at forenkle indberetningen. Fælles

retningslinier bør baseres på erfaringsgrundlag fra de virksomheder, der skal

anvende retningslinierne. En forpligtelse til at rapportere om beregnings- og

målemetoder forekommer voldsomt overdrevet. Endelig henstilles til, at

indberetningen om nye stoffer og produkter foretages sammenfaldende med de

rapporter, der i forvejen produceres til tilsynsmyndigheden eller i de grønne

regnskaber.

Kræftens Bekæmpelse tilslutter sig formålet med at give offentligheden

adgang til ensartede miljøinformationer fra visse forureningskilder og ser det

som et fremskridt i forhold til i dag. Kræftens Bekæmpelse ønsker imidlertid

at henlede opmærksomheden på, at det er usikkert, om de vægtgrænser for

indrapportering, der er foreslået for de enkelte kemikalier er tilstrækkeligt

lave, og om listen over kemikalier mv. er tilstrækkelig udtømmende. Kræftens

Bekæmpelse mener således at alle kemiske stoffer som enten allerede er

dokumenteret som værende kræftfremkaldende, eller stoffer, som er

mistænkt for at være kræftfremkaldende for mennesker bør være omfattet.

Det er ikke tilfældet i forslaget.

DANVA er enig i, at oplysninger om tekniske beregningsmetoder eller

målemetoder ikke letter tilgængeligheden af information for den almindelige

borger, men anser det for en nødvendig forudsætning for sammenstilling af

data. DANVA foreslår derfor, at beregnings- og målemetoder skal

rapporteres, men at medlemslandene tildeles kompetencen til at fastsætte

disse metoder.

Mærsk Olie og Gas gør opmærksom på, at off-shore operationer allerede

indrapporterer om udledninger til Miljøstyrelsen i henhold til OSPAR, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøstyrelsens retningslinier og bør derfor ikke være omfattet af PRTR-

protokollen. Endvidere er der et ønske om regelforenkling på

rapporteringsområdet, bl.a. for at undgå unødvendig rapportering.

Miljøstyrelsens referencelaboratorium for luft gør opmærksom på at der ikke

findes tilstrækkelige europæiske standarder til opgørelse af årlige

luftemissioner og anbefaler at Kommissionen tilskynder CEN til at udarbejde

de relevante standarder.

Marinbiolog Ole Gorm Norden Andersen, der har modtaget forslaget via

Dansk Amartørfiskerforening og finder det ikke i samklang med Århus-

konventionen, at materialet er fremsendt i høring på engelsk.

Sagen har været forlagt Miljøspecialudvalget for miljø i november 2004.

Oliebranchen kan støtte vedtagelsen af forslag til forordning om PRTR-

kommer til udtryk i det fremsendte rammenotat.

CO-industri og Dansk Metal kan tilslutte sig etableringen af det europæiske

sikrer at data er harmoniserende og sammenlignelige og finder det derfor

rigtigt at reguleringen gennemføres som en EU-forordning.

Dansk Industri (DI) har følgende bemærkninger:



DI mener helt overordnet, at det udarbejdede forslag til PRTR-forordning på

ingen punkter bør udformes skrappere end selve protokollen angiver.



de foreslåede oplysninger, som virksomhederne skal opbevare, ikke bør

overstige 5 år. Hvilket også er i tråd med den danske bekendtgørelse om pligten

til at udarbejde grønne regnskaber.



Det bør være op til de enkelte landes myndigheder at fastsætte en frist for,

hvornår virksomheder skal levere oplysningerne til den nationale myndighed,

således at de grønne regnskaber fortsat kan anvendes til den pligtige

indberetning.



Indberetningerne af diffuse kilder bør det koordineres med allerede

eksisterende rapporteringer. DI støtter ikke, at der etableres en ret for

Kommissionen til at initiere rapportering af nye stoffer fra diffuse kilder.



det er yderst vigtigt, at der med denne forordning ikke indføres yderligere

administrative byrder for virksomhederne. Informationsstrømmen af

miljøoplysninger skal tilrettelægges og koordineres, så det bliver så enkelt,

efftektivt, og så lidt bureaukratisk som overhovedet muligt.



det skal være op til de enkelte landes nationale myndigheder at være garant for,

at de indberettede data som virksomhederne indsender er tilvejebragt ud fra

anerkendte metoder. En forpligtigelse til at rapportere om beregnings- og

målemetoder til registeret bør ikke indgå.



Kommissionens ret til at udarbejde vejledninger om målemetoder og

rapportering af stofferne i forordningen er det af afgørende betydning, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



skaffes et erfaringsgrundlag før et sådant eventuelt arbejde igangsættes. Det vil

være afgørende for kvaliteten af sådanne vejledninger, at de bygger på

virksomhedernes erfaringer.

forslaget om at der oprettes links mellem virksomhedernes webside og

registeret bør ske på et frivilligt grundlag.

DI finder, at de enkelte medlemsstater bør bevare retten til individuelt at

forhandle ændringer i regi af PRTR-protokollen.

Landbrugsraadet med tilslutning fra Mejeriforeningen kan tilslutte sig

forslaget, men vil gerne lægge vægt på følgende punkter:



Forpligtigelserne i forordningen kan Danmark langt hen ad vej opfyldes

ved en effektiv omlægning, koordinering og udnyttelse af

virksomhedsoplysninger, som allerede er rapporteret gennem grønne

regnskaber, egenkontrol m.v.. Dette påpeges også i rammenotatet. Dette

anser Landbrugsraadet for et vigtigt element i den danske implementering

af forordningen. Man bør i relation til dansk lov også overveje om

forpligtigelsen til at offentliggøre de danske grønne regnskaber er

overflødig, når det nu skal ske i en Pan-europæisk sammenhæng.



De beskrevne krav til virksomhedernes dokumentation af deres

beregningsmetoder skal udelades af forordningen, da det vil betyde en

markant administrativ byrde på virksomhederne.



I forhold til forslaget til forordningen er det er problem, at der er

foreslået, at virksomhederne skal gemme oplysninger om, hvordan

indberetninger i de grønne regnskaber er målt og beregner i 10 år. Dette

bør nedsættes til 5 år for at svare til danske regler på regnskabsområdet. I

øvrigt vurderes der heller ikke at være faglig grund til at gemme

oplysninger længere end 5 år, da man inde denne frist har haft lejlighed til

at stille spørgsmål ved de indberettede oplysninger.



I relation til forslagets konsekvenser for Danmark skal det nævnes, at der

fremover vil være krav til, at tilsynsmyndigheden kan kvalitetssikre

virksomhedernes indberetninger. Denne opgave vil langt overvejende

tilfalde kommunerne i den nye struktur fra 1. januar 2007. Dette krav bør

derfor også indgå i forbindelse med etableringen af den

kvalitetssikringsordning af den kommunale miljøadministration, som er

resultatet at den supplerende strukturaftale fra september 2004.

Dansk Landbrug finder det overordnet tilfredsstillende, at der laves en bred

aftale om etablering af et Europæisk register over udledning og overførsel af

forurenende stoffer, men finder det vigtigt, at forordningen ikke pålægger de

omfattede virksomheder yderligere økonomiske og administrative byrder.

Det anses for vigtigt, at der fastsættes retningslinier for kvaliteten af de

omhandlende miljøoplysninger. For at undgå misforståelser ved den

efterfølgende anvendelse bør forbehold i forhold til oplysningerne oplyses

ved offentliggørelse, specielt i forhold til diffuse kilder. Endvidere finder

Dansk Landbrug det uklart, hvordan håndteringen af diffuse kilder relaterer

sig til landbrugsbedrifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev behandlet på specialudvalget for miljøspørgsmål den 1. juni 2005.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) mener, at de enkelte

medlemsstater bør kvalitetssikre data og sikre, at data er tilvejebragt efter

relevante og anerkendte metode. Såfremt dette sikres støtter DANVA, at

rapporteringskravet ikke strammes i forhold til oplysninger om tekniske

beregningsmetoder.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Parlamentet.

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er stor enighed blandt Medlemslandene om, at forslaget til forordning er

et godt udgangspunkt for etablering af et europæisk PRTR, der sikrer, at

både EU og de enkelte medlemslande kan leve op til PRTR-protokollens

krav.

De væsentligste diskussioner har koncentreret sig om, hvordan diffuse kilder

samt udledninger til jord skal håndteres i forbindelse med den Europæiske

PRTR samt kompetencefordelingen mellem EU og de enkelte medlemslande

i relation til at kunne agere i forhold til selve protokollen.

Størstedelen af medlemslandene, herunder Danmark, har sympati for

Kommissionens synspunkt om at EU og medlemslandene bør agere

koordineret i forhold til protokollen, men lægger samtidig vægt på at beholde

sine individuelle rettigheder i forhold til internationale aftaler. For at

imødekomme Medlemsstaternes bekymring har Kommissionen accepteret, at

dette spørgsmål ikke fastlægges i selve forordningen. Til gengæld vil der blive

taget selvstændigt stilling til problemstillingen i forbindelse med

forhandlingerne af beslutningen om EU's tiltrædelse til protokollen. Samtidig

er der opnået enighed om den mere restriktive procedure (forskrifts-

proceduren), som Danmark har ønsket som minimum finder anvendelse i

forhold til ændringer af forordningens annekser.

Vedrørende diffuse kilder vurderes de danske interesser at være

imødekommet på tilfredsstillende vis, idet der er tilslutning til det danske

forslag om at undgå dobbeltrapportering ved at genbruge de data, der

allerede rapporteres af medlems-landene til Det Europæiske Miljøagentur.

Endvidere begrænses Kommissions ret til selvstændigt at initiere nye

rapporteringer.

I relation til det danske synspunkt om opbevaring af baggrundsdata på

virksomheden i 10 år, i stedet for 5 år som foreskrevet i Protokollen, fastholder

Kommissionen, støttet af nogle medlemsstater, denne overimplementering. Det

danske synspunkt støttes dog af en lang række andre medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har ligeledes, kun støttet af en anden medlemsstat, modsat sig en

overimplementering af Protokollen for så vidt angår krav om at virksomhederne

eller i visse tilfælde myndighederne skal rapportere, om hvilke måle- eller

beregningsmetoder de anvender ved opgørelse af deres emissioner.

8. Foreløbig dansk holdning

Danmark og hovedparten af EU medlemsstaterne har sammen med

Fællesskabet allerede underskrevet protokollen. Ingen af de lande, der har

underskrevet protokollen eller EU, har dog ikke ratificeret den endnu.

Underskrivelsen giver et vigtigt politisk signal om, at den pågældende signatar

vil forpligte sig folkeretligt til at leve op til protokollens krav. Danmark

mener derfor, at det fremsendte forslag skal følge op på EU’s underskrivelse

af protokollen i 2003.

Danmark finder, at Fællesskabets tilslutning er et vigtig signal til de øvrige

signatarer om at sørge for, at protokollen kan træde i kraft.