Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2674+2675 - Almindelige anl. Bilag 2, URU Alm.del Bilag 186
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juli 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 18.-19. juli 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets
supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 16.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
192667_0002.png
2
16. Listen over åbne debatter
Rådsdokument 10100/05 og 10101/05.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har fremlagt en liste over åbne debatter under det britiske formandskab
med henblik på Rådets godkendelse heraf.
2. Baggrund
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Sevilla og
Rådets reviderede forretningsorden har det britiske formandskab fremlagt en
liste over åbne debatter under det britiske formandskab med henblik på
Rådets godkendelse heraf.
3. Hjemmelsgrundlag
Ifølge Rådets reviderede forretningsorden artikel 8 stk. 1 skal der afholdes
åbne debatter om retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i
henhold til EF-traktatens artikel 251.
For så vidt angår øvrige åbne debatter sker dette efter Rådets reviderede
forretningsorden artikel 8 stk. 3.
4. Nærhedsprincippet
Vedtagelsen af det britiske formandskabs liste over åbne debatter vedrører
aktiviteter på fællesskabsplan. Det vurderes ikke at berøre nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Formandskabet foreslår åbne debatter i forbindelse med dagsordenspunkter
på rådsmøder for miljø, generelle anliggender og eksterne forbindelser,
landbrug og fiskeri, retlige og indre anliggender samt beskæftigelsespolitik,
socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse.
Herudover har formandskabet lavet en liste over de primære lovforslag, der
er vedtaget under fælles beslutningstagen, som ligeledes foreslås behandlet
som åbne debatter på rådsmøderne.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af det britiske formandskabs liste over åbne debatter vurderes
ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Vedtagelsen af det britiske formandskabs liste over åbne debatter vurderes
ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side lægger man vægt på de positive resultater, der er opnået med
introduktionen af åbne debatter, og ønsker, at denne praksis fortsat styrkes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemslande ventes at kunne tilslutte sig vedtagelsen af listen over
åbne debatter.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Det britiske formandskabs liste over åbne debatter har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg.