Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2674+2675 - Almindelige anl. Bilag 5
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
25. juli 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe-
riets redegørelse for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbin-
delser) den 18.-19. juli 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
193916_0002.png
UD EN RIGSMIN ISTERIET
N ordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
D en 25. juli 2005
REFER A T
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
18.-19. juli 2005.
1. Formandskabets arbejdsprogram
Der var en kort præsentation af prioriteterne for det britiske formandskab. For så vidt angår de
finansielle perspektiver ventes ingen nye forslag før tidligst i november. Vedr. udvidelsen lagde
Straw op til at fastholde den fastlagte rækkefølge - Gymnich og dernæst rådet (almindelige an-
liggender og eksterne forbindelser) den 3. oktober. Terrorbekæmpelse nævnt kort med henvis-
ning til vedtagelsen af konklusionstekst som a-punkt. Der ventes afholdt et uformelt topmøde i
efteråret, men intet nærmere om tidspunkt eller dagsorden blev oplyst.
2. Udvidelsen
Der var en kort drøftelse af Kroatien og Tyrkiet. Der var tilslutning til formandskabets forslag
til procedure vedr. Kroatien, hvor der afventes ny evaluering fra Carla del Ponte og drøftelse i
Task Forcen i september mhp. Rådets stillingtagen. Udvidelseskommissær Rehn præsenterede
udkastet til forhandlingsramme for Tyrkiet og understregede dens strenge karakter.
3. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU-initiativer til opfyldelsen af
FN’s 2015 målsætning
Kommissionen præsenterede sin meddelelse om topmødet, som noteredes af Rådet. Den irske
udenrigsminister i sin egenskab af FN’s Generalsekretærs udsending orienterede kort om status
for forberedelserne til topmødet og fremhævede bl.a. Danmarks arbejde sammen med Tanzania
fsva. Peace Building Commission. Rådskonklusionerne blev vedtaget.
4. Iran
Rådet drøftede status for Trio’ens (Tyskland, Frankrig og UK, bistået af Den Høje Repræsen-
tant, Javier Solana) forhandlinger med Iran om landets atomprogram. Rådet udtrykte støtte til
Trio’ens fortsatte indsats for at opnå en diplomatisk løsning, herunder til fremlæggelsen af et
samlet forhandlingsudspil for Iran. Det var endnu for tidligt at vurdere konsekvenserne for
forhandlingerne af valget af Mahmoud Ahmadinejad til ny iransk præsident.
5. Mellemøsten/Syrien/Libanon
Den Høje Repræsentant Solana briefede om sit besøg i regionen den 10.-14. juli 2005, hvor der
bl.a. havde været ført samtaler i Israel og de palæstinensiske selvstyreområder. En efterfølgende
drøftelse mundede ud i vedtagelsen af rådskonklusioner. Rådet udtrykte dyb bekymring over
den seneste tids eskalering af volden. Israel blev opfordret til at udvise tilbageholdenhed, mens
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
193916_0003.png
2
det palæstinensiske selvstyre blev tilskyndet til hurtigt og effektivt at sætte ind mod gernings-
mændene. Rådet opfordrede parterne til at øge koordinationen om den planlagte israelske tilba-
getrækning fra Gaza og dele af Vestbredden. I den forbindelse udtryktes støtte til Kvartettens
udsending, James Wolfensohn. Endelig var der principiel opbakning til – på baggrund af EU’s
aktuelle indsats – at iværksætte en ESDP-mission til støtte for det palæstinensiske politi.
FN’s Særlige Mellemøst-udsending, Terje Rød-Larsen orienterede om status for gennemførelse
af FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1559 vedr. Libanon. Der blev endvidere vedtaget rådskonklu-
sioner om Libanon og Syrien, hvori Rådet bakkede op omkring Rød-Larsens hidtidige indsats.
Rådet hilste udnævnelsen af Fouad Siniora til ny libanesisk premierminister velkommen og
imødeså dannelse af en ny libanesisk regering. Endvidere blev betydningen af afvæbning og
opløsning af militser i Libanon understreget, ligesom den libanesiske regering blev opfordret til
at sikre myndighedsudøvelse på hele Libanons territorium. Endelig blev Syrien opfordret til at
gøre en indsats for at fremme regional stabilitet.
6. EU-Kina topmøde
På basis af en redegørelse fra Kommissionen drøftedes forberedelserne af topmødet den 5.
september 2005. Blandt emnerne på topmødet er spørgsmålet om tildeling af såkaldt markeds-
økonomisk status til Kina og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Kina. Spørgs-
målet om ophævelse af EU's våbenembargo over for Kina ventes ikke at blive et væsentligt
emne på topmødet.
7. Uzbekistan
Rådet vedtog konklusioner, der fordømmer, at de uzbekiske myndigheder har afslået en inter-
national uvildig undersøgelse af urolighederne i maj. Der var ikke enighed om sanktioner på
nuværende tidspunkt, men flere muligheder holdes under overvejelse.
Rådet besluttede at udsende en særlig EU-repræsentant til regionen og at genoverveje situatio-
nen på grundlag af dennes rapport. Rådet opfordrede Uzbekistan og Kirgizistan til at overholde
internationale normer for beskyttelse af flygtninge.
8. Zimbabwe
Der var enighed om rådskonklusioner. Tre lande, herunder Danmark, havde gerne set en
stramning af sanktionerne mod regeringen i Zimbabwe. Når rapporten fra FN's særlige udsen-
ding til Zimbabwe foreligger, vil PSC og Coreper følge op herpå.
9. WTO-forhandlingerne i Doha-Runden
Kommissær Mandelson redegjorde for status i de igangværende WTO-DDA drøftelser. Kom-
missæren fastslog, at EU’s grundlæggende mål fortsat er at sikre et resultat, der vil betyde vækst,
økonomisk udbytte og stigende handel for EU. Mandelson angav, at presset i større grad frem-
over ville være på andre for så vidt angår indholdet, men vi alle skal være villige til at udvise
fleksibilitet på processen, som er i gang, og som løber stærkere end tidligere om end ikke stærkt
nok. Rådet konstaterede, at EU fortsat ville bidrage til et resultat i overensstemmelse med ud-
viklingsmålsætningerne for WTO-forhandlingerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
193916_0004.png
3
10. Rådets konklusioner om forbedring af Fællesskabets civilbeskyttelseskapacitet
Punktet blev vedtaget uden debat.
11. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fæl-
lesskab og Canadas regering om behandling af forhåndsinformation om passagerer
(API – Advanced Passenger Information) og passagerlisteoplysninger (PNR – Passen-
ger Name Record)
Punktet blev vedtaget uden debat.
12. ESDP: Europæisk Sikkerheds- og forsvarskollegium
Punktet blev vedtaget uden debat.
13. ESDP-missioner (Sudan, Bosnien-Hercegovina og Georgien)
Rådet vedtog fælles aktion om EU’s støtte til AU’s indsats i Sudan. Rådet traf uden drøftelse en
politisk beslutning om at følge op på EUPM med en ny ESDP-mission.
14. Irak
Som opfølgning på Troika-besøget i Bagdad den 9. juni besluttedes det at styrke den politiske
dialog gennem en fælles erklæring. Kommissionens intentioner om at åbne et delegationskontor
i Bagdad i den nærmeste fremtid og dens beredthed til at indgå en samarbejds- og handelsaftale
med Irak blev budt velkommen.
15. (Evt.) ESDP-mission til Indonesien (Aceh)
Rådet drøftede den seneste udvikling i området, herunder en mulig EU-monitoreringsmission i
Aceh. Solana gav en optimistisk vurdering af udviklingen. Sikkerhedsovervejelser i forbindelse
med en evt. EU-mission blev vendt, herunder spørgsmålet om en rent civil - kontra en ci-
vil/militær - mission. Rådskonklusionerne indeholder nu en principiel vilje til at udsende obser-
vatører.
16. Listen over åbne debatter
Listen over åbne debatter som fremlagt af formandskabet blev vedtaget uden debat.
17. Rådskonklusioner om terrorisme
Punktet blev vedtaget uden debat.
18. EU-Indien topmøde
Punktet blev vedtaget uden debat.
19. Eventuelt
- MEP-statutten:
Det bemærkes endvidere, at Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.
juli som A-punkt endeligt godkendte statut for Europa-Parlamentets medlemmer. MEP-
statutten skal herefter endelig formelt godkendes af Europa-Parlamentet på en snarlig samling.