Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
2677 - landbrug og fiskeri Bilag 5, PØU Alm.del Bilag 79
Offentligt
202241_0001.png
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. september 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. september
2005 – rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 –
vedlægges Finansministeriets supplerende notat vedrørende
dagsordenspunkt 10.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
202241_0002.png
12. september 2005
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
202241_0003.png
Aktuelt notat vedr. Kommissionens ændringsforslag nr. 6 til EU’s
2005-budget
Resume: Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 6 til EU’s 2005-
budget. Forslaget indeholder forslag om mobilisering af EU’s Solidaritetsfond med henblik
på støtte til skader i Sverige, Estland, Letland og Lithauen forårsaget af stormen den 8.
januar 2005. Den samlede støtte fra fonden foreslås til knap 92,9 mio. euro. Som
konsekvens forøges det danske EU-bidrag i 2005 isoleret set med ca. 13,8 mio.kr.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 6 til EU’s budget
for 2005 (SEK (2005) 1083 endelig). Beslutningsproceduren følger de
normale regler for budgetforslag fra Kommissionen, hvorefter Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse
med et flertal af dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de
angivne stemmer.
Forslaget ventes vedtaget som et a-punkt på et kommende rådsmøde.
Forslaget indebærer en mobilisering af EU’s solidaritetsfond med henblik på
støtte til skader i Sverige, Estland, Letland og Lithauen forårsaget af stormen
den 8. januar 2005. Den samlede støtte fra fonden foreslås til knap 92,9 mio.
euro,
jf. tabel 1.
Solidaritetsfondens hovedformål er at yde støtte til nødhjælpstiltag i
forbindelse med primært større naturkatastrofer i EU-lande, der forvolder
direkte skader, som vurderes til enten mere end 3 mia. euro (2002-priser)
eller mere end 0,6 af BNI. Der er præcedens for at yde støtte svarende til 6
pct. af den del af de direkte skader, der overstiger denne grænse, og 2,5 pct.
for den del, som ligger under. Ved direkte skader forstås skader, der ikke
inkluderer mere langsigtede afledte økonomiske tab. Støtten ydes alene til
dækning af offentlige udgifter til nødforanstaltninger, og støtten kan derfor
ikke overstige disse udgifter.
Tabel 1. Foreslået støtte fra EU’s solidaritetsfond til stormskader i Sverige, Estland,
Letland og Lithauen
(euro)
Sverige
Estland
Letland
Lithauen
I alt
Direkte skader
2.297.313.252
47.868.000
192.590.000
15.156.395
Støtte som 2,5 pct.
af direkte skader
40.081.300
1.130.225
1.477.300
378.910
Støtte som 6 pct.
af direkte skader
41.643.675
159.540
8.009.880
-
Støtte i alt
81.724.975
1.289.765
9.487.180
378.910
92.880.830
Om de enkelte lande oplyser Kommissionen bl.a.:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Sverige:
9 personer omkom. Stormen indebar betydelige skader på infrastruk-
tur, idet 450.000 husstande var uden strøm, 250.000 hustande uden telefon,
og veje og jernbaner blokeret af væltede træer og elledninger. 75 mio.
kubikmeter træ blev væltet. De offentlige støtteberettigede udgifter til
nødforstaltninger er opgjort til 84,7 mio. euro. De direkte skader på knap 2,3
mia. euro overstiger 0,6 pct. af BNI (1,6 mia. euro), og der er dermed tale om
en stor katastrofe efter Solidaritetsfondens bestemmelser.
Estland:
Stormen indebar betydelige skader på infrastruktur og skove.
Områder på vestkysten blev også ramt af oversvømmelser. De offentlige
støtteberettigede udgifter til nødforstaltninger er opgjort til godt 16,7 mio.
euro. De direkte skader på knap 47,9 mio. euro overstiger 0,6 pct. af BNI
(45,2 mio. euro), og der er dermed tale om en stor katastrofe efter
Solidaritetsfondens bestemmelser.
Letland:
Det mest berørte land af de baltiske lande, med betydelige skader på
infrastruktur, landbrug og skove. Omkring 6,9 mio. kubikmeter træ blev
væltet. De offentlige støtteberettigede udgifter til nødforstaltninger er opgjort
til knap 57,2 mio. euro. De direkte skader på knap 192,6 mio. euro overstiger
0,6 pct. af BNI (59,1 mio. euro), og der er dermed tale om en stor katastrofe
efter Solidaritetsfondens bestemmelser.
Lithauen:
Stormen indebar skader på infrastruktur, herunder kystbeskyttelse,
og skove. De offentlige støtteberettigede udgifter til nødforstaltninger er
opgjort til knap 9,3 mio. euro. De direkte skader på knap 15,2 mio. euro
ligger noget under 0,6 pct. af BNI (94,3 mio. euro), og der er dermed ikke
tale om en stor katastrofe efter Solidaritetsfondens bestemmelser. Støtten til
Lithauen er derfor begrundet i Solidaritetsfondens bestemmelser om støtte til
nabolande (Letland) påvirket af samme begivenhed, og som kvalificerer som
stor katastrofe.
Det bemærkes, at stormen den 8. januar også ramte Danmark, men at de
opgjorte udgifter til offentlige nødforanstaltninger var så begrænsede, at der
ikke blev vurderet grundlag for en dansk støtteansøgning.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer en øget betalingsbevilling på EU’s 2005-budget på knap
92,9 mio. euro. Danmark betaler ca. 2 pct. af udgiften, svarende til et forøget
dansk EU-bidrag i 2005 på ca. 13,8 mio.kr.
Europarlamentets holdning
Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at
kunne støtte forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles
på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Danmark kan støtte forslaget, idet udmålingen af støtte fra solidaritetsfonden
følger de fastlagte regler for fonden.
Vedrørende andre landes holdning
Forslaget har endnu ikke være behandlet, og de øvrige landes holdning
kendes derfor ikke. Det forventes dog, at alle medlemslande grundlæggende
kan støtte forslaget.