Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2680 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
23. september 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 30. september 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 6. oktober 2005 – vedlægges
Transport- og Energiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0002.png
TRANSPORT- OG ENERGIMINISTERIET
J.nr. 121- 5
september 2005
Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 6. oktober 2005
Samlenotat:
Dagsordenspunkt 1 a): Forslag til direktiv om ændring af direktiv 91/440/EØF om udvikling af
Fællesskabets jernbaner, KOM(2004) 139 ................................................................................................. 3
Dagsordenspunkt 1b): Forslag til forordning om offentlig servicetrafik på jernbane og ad vej
KOM(2005) 319 ......................................................................................................................................... 7
Dagsordenspunkt 2: Eksterne relationer på luftfartens område ............................................................... 22
Dagsordenspunkt 3: Forslag til forordning om rettigheder for personer med nedsat mobilitet i
forbindelse med flyrejser, KOM(2005) 47 ............................................................................................... 24
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 1 a): Forslag til direktiv om ændring af direktiv
91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner, KOM(2004) 139
Revideret notat.
Resumé:
Forslaget indebærer en åbning af medlemsstaternes jernbanenet for international
passagertransport og for cabotage-(indenrigs-)transport i forbindelse med international
passagertransport fra 1. januar 2010.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til direktiv er modtaget i Rådssekretariatet den 5. marts 2004. Det
er fremsat under henvisning til EU-traktaten, særlig artikel 71, og vil skulle
vedtages med kvalificeret flertal efter procedurerne i artikel 251 (fælles
beslutningstagen).
Forliget den 16. marts 2004 mellem Rådet og Europa-Parlamentet om
Europa-Kommissionens forslag til EU’s 2. jernbanepakke indebærer, at
Rådets direktiv 91/440/EØF om udvikling af Fællesskabets jernbaner
ændres, således at EU-landene åbner deres jernbanenet for godstransport
senest den 1. januar 2006.
Markedsåbningen for passagertransport er dog fortsat begrænset til
internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder, der har ret til at
udføre transittrafik i de medlemsstater, hvor de til sammenslutningen
hørende jernbanevirksomheder er etableret, samt ret til at udføre transittrafik
i andre medlemsstater med henblik på udførelse af international transport
mellem de medlemsstater, hvor de til sammenslutningen hørende
jernbanevirksomheder er etableret.
Europa-Kommissionens forslag indebærer en åbning af medlemsstaternes
jernbanenet for international passagertransport og for passagertransport
mellem indenlandske stationer i forbindelse med international
passagertransport. Markedsåbningen gælder for alle jernbanevirksomheder,
der er etableret inden for EU.
Det følger videre af Kommissionens forslag, at medlemsstaterne under visse
betingelser har mulighed for at begrænse markedsadgangen af hensyn til
økonomien i jernbanepassagertransport, der er omfattet af kontrakter om
offentlig servicetrafik.
Kommissionen understreger i sin begrundelse for forslaget, at
jernbanevirksomheder for at kunne udnytte markedsåbningen fortsat skal
være i besiddelse af rullende materiel og lokomotivførere, der er godkendt i
den medlemsstat, hvor der skal køres samt sikkerhedscertifikat, der er
udstedt af den pågældende medlemsstat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, men på baggrund
af rapporten fra udvalget forventes Europa-Parlamentet bl.a. at foreslå, at
forslaget udvidelse til også at omfatte nationale togpassagerer.
2. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget berører følgende gældende dansk ret:
Lov om jernbanevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28.
april 2003.
Lov nr. 1317 af 20. december 2000 om amtskommunernes overtagelse af
de statslige ejerandele i privatbanerne
Bekendtgørelse nr. 59 af 2. februar 2004 om tildeling af
jernbaneinfrastruktur (kanaler) m.v.
Gennemførelsen af forslaget i dansk ret vil kræve en ændring af lov om
jernbanevirksomhed m.v.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og
organisationer:
Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og
Service, ARRIVA Danmark A/S, DanmarksTransportForskning, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Danske
Busvognmænd, DSB, Forbrugerrådet, HK/Stat, Trafik & Jernbane,
Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Det Kommunale Kartel, Kommunernes
Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Metro
Service A/S, NOAH-Trafik, De samvirkende Invalideorganisationer, Spe-
cialarbejderforbundet i Danmark, Statsansattes Kartel, Sund og Bælt Holding
A/S, Ældre Sagen, Ørestadsselskabet I/S, Øresundsbrokonsortiet.
Høringssvar
Akademikernes Centralorganisation
Akademikernes Centralorganisation har ingen bemærkninger til forslaget.
Danmarks Transportforskning
Danmarks Transportforskning har ingen bemærkninger til forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0005.png
5
Railion Danmark A/S
Railion anfører generelt, at de to tidligere jernbanepakker endnu ikke har ført
det ønskede med sig. Railion mener desuden, at tredje jernbanepakke
indeholder elementer, der er direkte skadelige for godstransportbranchen.
Railion kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag til jernbanepakke 3.
Railions specifikke indvendinger vedrører dog ikke forslaget om
markedsåbning for passagertransport.
Ørestadsselskabet
Ørestadsselskabet har ingen bemærkninger til forslaget.
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet har ingen bemærkninger til forslaget.
4. Andre landes holdninger
Det britiske formandskab har oplyst at man stiler mod en enighed på
rådsmødet i december. Enkelte lande har forsøgt at knytte forslaget sammen
med det nyligt fremsatte forslaget til forordning om offentligt
personbefordring med jernbane og ad vej. (KOM(2005) 319), men der synes
ikke at være tilslutning blandt medlemslandene til en pakkeløsning.
Formandskabet har sat begge forslag på dagsordenen for at undgå usikkerhed
blandt medlemslandene men stiller kun mod enighed om forslaget om
markedsåbning.
5. Dansk Holdning
Det er Danmarks holdning, at en reel markedsåbning i bedste fald vil kunne
medføre en stigende konkurrence inden for jernbaneerhvervet, hvilket vil
komme passagererne til gode.
6. Statsfinansielle konsekvenser og samfundsøkonomiske
konsekvenser
Gennemførelsen af forslaget i dansk ret vil kræve en ændring af lov om
jernbanevirksomhed m.v. Der vil blive tale om indgreb i amtsbanernes
eneret, hvilket kan medføre krav om erstatning, hvis ikke der kan indgås en
frivillig aftale om markedsåbning med amtsbanerne.
Mulige erstatningskrav i forbindelse med indgreb i amtsbanernes eneret
vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet
eneretten vurderes at være af beskeden værdi.
Jernbanevirksomhederne vurderes kun at ville benytte den påtænkte
markedsåbning for passagertransport i mindre omfang. Forslaget vurderes på
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
den baggrund ikke at indebære væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
7. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at det vil være nødvendigt at vedtage retsakter på
fællesskabsniveau, hvis jernbanepassagertransportens transportsandel fra
1998 skal kunne fastholdes frem til 2010 ved at stoppe tilbagegangen og
revitalisere jernbanepassagertransports struktur, volumen og markedsandel.
Målet kan ikke nås ved foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Den enkelte
medlemsstat kan vedtage og gennemføre de nødvendige juridiske rammer for
at åbne medlemsstatens eget jernbanemarked, men har ikke indflydelse på
organiseringen og struktureringen af jernbanemarkedet i andre
medlemsstater, selv om dette kan have stor betydning for international
jernbanetransport, navnlig hvor der er en jernbaneforbindelse mellem
medlemsstaterne. Medlemsstaterne har mulighed for at indgå bilaterale eller
multilaterale aftaler for at organisere internationale passsagerforbindelser.
Det vil dog indebære en uacceptabel opdeling af det indre marked.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
9. Tidligere forelæggelser i Europaudvalget
Sagen blev nævnt i Europaudvalget den 3. marts 2004 til orientering.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Dagsordenspunkt 1b): Forslag til forordning om offentlig servicetrafik
på jernbane og ad vej KOM(2005) 319
Revideret notat..
Resumé
Med henblik på at fastlægge, hvordan de kompetente myndigheder inden for rammerne af
EU-retten kan gribe ind i den offentlige personbefordring for at sikre levering af
tjenesteydelser af almen interesse, som ifølge Kommissionens forslag er hyppigere, sikrere,
bedre eller billigere end, hvad der kan opnås ved at lade markedskræfterne virke, foreslås,
at det lægges fast, på hvilke vilkår de kompetente myndigheder kan yde kompensation for
transportvirksomhedernes omkostninger til at opfylde forsyningspligten og give eneret til
offentlig personbefordring.
Gennemførelsen af forordningen vurderes ikke umiddelbart at ville kræve væsentlig
omstilling for sektoren i Danmark.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er vedtaget i Kommissionen den 20. juli 2005 og oversendt til
Rådet den 25. juli 2005. Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten,
særlig art. 71 og art. 89, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om
fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form, vil det erstatte de hidtil
gældende regler i Rådets (EØF) forordning 1191/69 og 1107/70.
Forslagets hovedelementer er følgende:
Bestemmelserne foreslås at finde anvendelse på national og international
offentlig personbefordring med jernbane og andre skinnekøretøjer og ad vej,
dog ikke strækninger der overvejende drives af historisk interesse eller med
turistformål.
Det foreslås videre, at det fastlægges på hvilke vilkår, de kompetente
myndigheder kan yde transportvirksomhederne kompensation for deres
omkostninger til at opfylde forsyningspligten og give eneret på offentlig
personbefordring.
Kommissionen foreslår også, at den kompetente myndighed skal indgå en
kontrakt om offentlig trafikbetjening, når myndigheden beslutter at tildele en
eneret eller en kompensation af en hvilken som helst art for at opfylde
forsyningspligten. Ved forsyningspligt, der består i anvendelse af
maksimaltakster for samtlige passagerer eller for bestemte passagerkategorier,
kan generelle regler tillige anvendes.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Af forslaget fremgår desuden hvilke forhold, der skal være indeholdt i
kontrakter om offentlig trafikbetjening og generelle regler.
Endvidere foreslås principper knyttet til udbud. Der gives også mulighed for,
at lokale myndigheder selv kan varetage den offentlige trafikbetjening og for,
at der i visse tilfælde kan indgås en underhåndsaftale (~ forhandlet kontrakt).
Lokale kompetente myndigheder kan således beslutte selv at varetage den
offentlige trafikbetjening eller indgå kontrakt med en intern operatør, dvs. en
juridisk enhed, der er under den kompetente myndigheds fuldstændige
kontrol. Dette skal ske ved underhåndsaftale forudsat, at operatøren kun
driver offentlig personbefordring inden for det geografiske område, der
hører under den pågældende myndighed, og ikke deltager i udbud uden for
dette område. Bestemmelsen er ikke beløbsmæssigt begrænset.
Af forslaget fremgår desuden, at lokale myndigheder kan beslutte at lade en
tredjepart varetage offentlig trafikbetjening.
De kompetente myndigheder skal som udgangspunkt indgå kontrakter om
offentlig trafikbetjening med en tredjepart efter udbud. Forordningsforslaget
stiller dog ikke krav om udbud i følgende tilfælde:
Myndigheden kan ved underhåndsaftale indgå kontrakter om offentlig
trafikbetjening ved mindre kontrakter, dvs. hvis den årlige værdi
anslås til højst 1 mio. EUR eller det årlige transportarbejde er højest
300.000 vognkilometer.
Den kompetente myndighed kan træffe hasteforanstaltninger, hvis
trafikbetjeningen afbrydes, eller der er umiddelbar risiko herfor.
De kompetente myndigheder kan ved underhåndsaftale indgå
kontrakter om offentlig regional trafikbetjening og fjerntrafikbetjening
med jernbane.
Det bemærkes, at forslaget ikke indskrænker de forpligtelser, der påhviler
myndighederne i medfør af direktiv 92/50/ EØF, 93/36/EØF, 93/37/EØF
og 93/38/EØF som ændret og direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF
vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter.
Kommissionen foreslår i den anledning, at der stilles en række krav til
kontraktens indhold, som gælder uanset om kontrakten indgås efter udbud
eller ved underhåndsaftale.
Der stilles således krav om
at
kontrakterne skal være tidsbegrænsede, som udgangspunkt med en
løbetid på højest otte år for bustrafik og femten år for jernbanetrafik
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0009.png
9
at
det klart defineres, hvilken forsyningspligt operatøren skal opfylde
at
principperne for fastsættelsen af kompensationen skal være i
overensstemmelse med forordningens bestemmelser herom og
fastlægges på forhånd i kontrakten
at
det fastlægges, hvordan omkostningerne til varetagelse af
tjenesterne fordeles og
at
det fastlægges, hvor stor en andel af takstindtægterne operatøren
kan beholde.
I øvrigt kan der stilles visse krav til operatøren, således at ansatte indrømmes
de rettigheder, de ville have haft, hvis der havde været tale om en overførsel,
som omhandlet i direktiv 2001/23/EF.
Det fremgår af forslaget, at kompensationen ikke må overstige det beløb, der
er nødvendigt til dækning af nettoomkostningerne ved at opfylde den enkelte
forsyningspligt, under hensyntagen til operatørens indtægter herved samt en
rimelig fortjeneste.
Videre fremgår af forslaget, at kompensation, der ydes ifølge en generel regel
eller en underhåndsaftale, skal være i overensstemmelse med en række
yderligere bestemmelser, som er fastsat i bilaget til forordningen.
Navnlig følgende to krav fremgår af bilaget:
1. Kompensationen kan ikke være større end nettovirkningen af den
pålagte forsynings- og takstpligt. Nettovirkningen beregnes ved at
sammenligne den situation, hvor forsyningspligten opfyldes med den
tænkte situation, hvor den pågældende trafik i stedet blev drevet på et
rent kommercielt grundlag
2. Regnskabsmæssig adskillelse, dvs. udskilning af den offentlige
trafikbetjening.
Endvidere fremgår det af Kommissionens forslag, at hver kompetent
myndighed årligt skal offentliggøre en detaljeret rapport om den
forsyningspligt, der hører under dens kompetence, de udvalgte operatører
samt den kompensation og de enerettigheder, operatørerne har fået til
gengæld.
Senest et år inden offentliggørelsen af udbudet eller indgåelsen af
underhåndsaftalen skal mindst følgende oplysninger offentliggøres i EU-
Tidende: navn og adresse på den kompetente myndighed, den valgte måde
for kontraktindgåelsen samt den trafikbetjening og det geografiske område,
kontrakten skal omfatte.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0010.png
10
Kommissionen foreslår følgende overgangsordninger:
På busområdet skal mindst halvdelen af kontrakterne indgås i
overensstemmelse med forordningen efter 4 år og alle kontrakter skal indgås
i overensstemmelse med forordningen 8 år efter forordningens ikrafttræden.
På jernbaneområdet skal mindst halvdelen af kontrakterne indgås i
overensstemmelse med forordningen efter 5 år og alle kontrakter skal indgås
i overensstemmelse med forordningen 10 år efter forordningens ikrafttræden.
Ved kontrakter der omfatter flere transportformer, anvendes
overgangsreglerne for jernbaneområdet, hvis jernbanetrafikken udgør mere
end 50 %, beregnet ud fra de pågældende tjenesters værdi.
I anden halvdel af overgangsperioden er det muligt under visse
forudsætninger at udelukke operatører fra at deltage i udbud, hvis operatøren
ikke kan dokumentere, at kompensation eller eneret er bevilget i henhold til
forordningens regler for så vidt angår mindst halvdelen af værdien af den
offentlige trafikbetjening.
2. Gældende dansk ret
-
-
-
Lov om jernbane, jf. Lovbekendtgørelse 1171 af 2. december 2004,
med senere ændringer.
Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, med senere ændringer.
Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for
hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995,
med senere ændringer.
Lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v., med senere
ændringer.
-
Forslaget til forordning vil være umiddelbart gældende i dansk ret, hvis det
vedtages. Gennemførelsen af forordningen vurderes ikke umiddelbart at ville
kræve væsentlig omstilling for sektoren i Danmark. Som følge af
forordningen kan der dog eventuelt være behov for mindre justeringer af den
relevante lovgivning og de administrativt fastsatte regler.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende virksomheder og organisationer:
Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel,
Transport og Service, ARRIVA Danmark A/S, Brancheforeningen Dansk
Kollektiv Trafik, Centralorganisationernes FællesUdvalg, Danmarks
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0011.png
11
Transportforskning, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Busvognmænd,
Dansk ErhvervsFremme, Dansk Cykelist Forbund, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk
Metalarbejderforbund, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vejforening, De
Sammenvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det
Kommunale Kartel, DSB, Forbundet af Offentlige Ansatte, Forbrugerrådet,
Forenede Danske Motorejere, Friluftsrådet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Fælles Fagligt Forbund, Hads-Ning-Herreders
Jernbane, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK Danmark,
Hovedstadens Lokalbaner, Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet,
Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Kommunernes
Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landbrugsrådet,
Landsforeningen af landsbysamfund, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Ledernes Hovedorganisation, Lemvigbanen, Lokalbanen A/S, Lollandsbanen
A/S, Metro Service A/S, NOAH-trafik, Nordjyske Jernbaner A/S, Railion
Denmark A/S, Rejseplanen A/S, Rådet for Større Færdselssikkerhed,
Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab,
Sund & Bælt Holding A/S, Teknisk Landsforbund, Vestsjællands Lokalbaner
A/S, Ørestadsselskabet I/S.
Af høringssvarene fremgår følgende:
Danmarks Rederiforening, Danmarks Transportforskning, Det Centrale Handicapråd,
Forbrugerrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes
Hovedorganisation, Ørestadsselskabet I/S,
har ingen bemærkninger til forslaget.
Amtsrådsforeningen
Amtsrådsforeningen har ingen bemærkninger til forslaget under forudsætning
af, at jernbaner ejet af amterne er at betragte som regional trafik.
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik
Dansk Kollektiv Trafik (DKT) understrejer, at forslaget har stor betydning
for medlemskredsen og hilser Kommissionens hensigt med forordningen
velkommen.
DKT finder det vigtigt, at der etableres faste rammer for en sektor, der i
stigende omfang konkurrenceudsættes, men som fortsat er præget af
offentlig egenproduktion og ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter med
tilhørende indbyggede problematikker overfor operatører, der må operere i et
konkurrenceudsat marked.
Forordningsforslaget sikrer dog ikke, at al trafik over en vis størrelse i
fremtiden vil blive udbudt. Dette ville efter DKT’s opfattelse have styrket
forslaget yderligere, ikke mindst i lyset af Kommissionens egne
bemærkninger om behovet for den nye dynamik, som konkurrenceudsættelse
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0012.png
12
i sig selv medfører, og som kan styrke en vigende kollektiv sektor overfor
bilismen.
Indarbejdelsen af de 4 betingelser fra Altmarkt dommen (se side 11) er
nødvendig, og DKT finder det derfor tilfredsstillende, at forslaget bygger på
disse. Herunder ikke mindst kravene til adskillelse af
regnskaber/pengestrømme mellem underhåndsaftaler og udbudte aktiviteter.
Et hovedformål med forordningen må efter DKT’s opfattelse nødvendigvis
være, at sikre imod krydssubsidiering mellem den offentlige enheds
pengestrøm fra den ikke udbudte aktivitet, overfor enhedens eventuelle
deltagelse i konkurrenceudsat aktivitet. Da adgangen til offentlig
egenproduktion er muliggjort på forordningens grundlag, finder DKT det
vigtigt, at kravene til adskillelse af indtægter og omkostninger er meget
konkrete og specifikke, herunder at kravene til adskilte regnskaber mellem
aktiviteterne er yderst distinkte. DKT mener, at der i den forbindelse bør
stilles krav til, hvordan de fordele som en offentligt ejet operatør har i kraft
af sit ejerforhold, kan neutraliseres i forbindelse med deltagelse i
konkurrenceudsat aktivitet (f.eks. adgangen til billigere finansiering,
forsikring, momsforhold, og med et dansk udgangspunkt, forskelle i
lønsumsafgiftsforhold).
I forslaget, jf. bl.a. bemærkningerne side 12, behandles undtagelser fra
udbudspligten. DKT bifalder en kort liste over undtagelser fra
udbudspligten. Forslaget åbner efter DKT’s opfattelse for nye danske udbud
i hovedstadsområdet, hvilket DKT finder yderst positivt. DKT finder, at det
vil være i den kollektive trafiks interesse, såfremt der i forslaget indarbejdes
en tidsafgrænset hensigt om fjernelse af samtlige undtagelser fra
udbudspligten.
DKT finder det unødvendigt i den danske kontekst, at forslaget indeholder
en forlænget overgangsperiode for jernbaner.
Forslagets artikel 4, stk. 2 og 3, omhandler begreberne ”omkostninger” og
”rimelig fortjeneste”. Det er efter DKT’s opfattelse vigtigt, at Altmarkt-
betingelsernes 4. pind (se side 11), dvs. at ”kompensationen skal fastlægges
ved sammenligning med en gennemsnitsvirksomhed, der er veldrevet og
tilstrækkeligt udstyret”, præciseres grundigt. Dermed sikres en aktiv
påvirkning af sektorens effektivisering gennem sammenligninger overfor det
konkurrenceudsatte markeds omkostnings- og effektivitetsniveau. Begrebet
”rimelig fortjeneste” i forbindelse med underhåndsaftaler er vigtig, og det bør
efter DKT’s opfattelse præciseres, at skulle udgøre et absolut minimum eller
præciseres at være eksakt lig Altmarkts 3. pind (se side 11), idet den offentlige
operatør, der udfører offentlig service trafik uden udbud, i realiteten har
meget lille risiko (eller ingen). Hermed sikres, at ”fortjeneste” ikke anvende til
opbygning af enhedens kapitalgrundlag, som derpå kan bruges i
konkurrencesituationer.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0013.png
13
Forslagets artikel 5, stk. 4, indeholder en tærskelværdi for underhåndsaftaler.
DKT mener, at den angivne værdi er for høj, idet mange buskontrakter vil
falde ind under bestemmelsen. Niveauet bør derfor efter DKT’s opfattelse
sænkes.
Forslagets artikel 8, stk. 2 og 3, DKT mener, at overgangsperioden er for
lang, jf. ovenfor.
DKT mener at artikel 8, stk. 6, 1. afsnit er yderst uklar og dermed vanskelig
at tage stilling til. DKT ønsker afsnittet tydeliggjort.
Bilagets punkt 5, vedrørende regnskab/adskillelse af aktiviteter. DKT mener,
at reglerne bør gøres væsentligt mere konkrete. Der er i dag eksempler på
offentlige organisationer, der i praksis følger lignende regler, men på så
generelt niveau, at der i praksis ikke opnås gennemsigtighed i relation til
omverdenen.
Bilagets punkt 7, DKT mener, at det ville tjene Kommissionens intentioner
med forslaget, såfremt ordet ”tilstræbe” i 1. linie blev erstattet med ”tilsikre”.
DSB
DSB anfører, at foreslåede forordning vil træde i stedet for den nugældende
forordning (1191/69 af 26. juni 1969 med senere ændringer) om offentlige
tjenesteydelser i transportsektoren og vil således have afgørende betydning
for DSB’s forretning, såvel for udbudt og forhandlet offentlig service-trafik
med jernbane i Danmark som for de lovgivningsmæssige og regulatoriske
forhold i DSB’s udenlandske fokusmarkeder.
DSB har derfor nøje fulgt Kommissionens arbejde med revision af
forordning 1191/69 og noterer sig, at det netop fremsatte forslag på en
række punkter indeholder forbedringer i forhold til de to tidligere forslag fra
2000 og 2002. DSB bedømmer forslaget som klarere, mere pragmatisk og
især bedre fokuseret end de tidligere forslag.
DSB har imidlertid betydelige betænkeligheder ved visse af forslagets
elementer, jf. nedenfor.
1.1. Udbudspligt
Forslaget omfatter al persontrafik med jernbane (også lokaltrafik, metro, light
rail mv.), der præsteres som offentlig tjenesteydelse. Dermed falder al
offentlig service-trafik, der ydes af DSB og DSB S-tog, ind under den
foreslåede forordning, dvs. både forhandlet og udbudt trafik.
Forslaget indfører en generel forpligtelse for de kompetente myndigheder til
at gennemføre offentligt udbud, før en trafikkontrakt indgås (forslagets
artikel 5, stk. 3). Regional- og fjerntrafik med jernbane (artikel 5, stk. 6) er
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0014.png
14
undtaget fra denne generelle udbudspligt, men ikke lokal- og bytrafik (i
henhold til definitionen i artikel 2(m)).
Jernbanerne og de trafikbehov, som løses, er meget varierende, både
nationalt og lokalt. Tilsvarende er der store forskelle i markedets modenhed.
Derfor finder DSB generelt, at det bør overlades til de kompetente
myndigheder at vælge kontraktstildelingsmekanisme for kontrakter om alle
typer jernbanetrafik, og at forslagets artikel 5, stk. 6 derfor bør ændres, så de
kompetente myndigheder
kan
indgå forhandlede kontrakter om al
trafikbetjening med jernbane.
1.2. DSB S-tog’s trafik
Såfremt
DSB S-tog’s trafik vil være omfattet af udbudspligten, finder DSB, at
konsekvenserne på mange områder vil være uheldige.
En sådan udbudspligt vil være i modstrid med beslutningen i
jernbaneramme-
aftalen
(trafikforliget af 5. november 2003), hvoraf det fremgår, at der frem til
2014 skal ske udbud af mindst en tredjedel af DSB’s togkilometer eksklusiv
S-togstrafikken og fjerntrafikken mellem landsdelene.
Hertil kommer, at DSB S-tog A/S også udfører andre opgaver end den
egentlige S-togsdrift. Mest markant ejer og vedligeholder DSB S-tog A/S de
tilhørende bygninger og S-togsmateriel. Et udbud vil således også skulle
håndtere disse opgaver og ikke mindst ejerskabet til disse aktiver.
Indholdsmæssigt finder DSB yderligere, at et udbud af S-togstrafikken ville
være uheldigt, idet
1. det vil være særdeles uhensigtsmæssigt og kompliceret at opdele den
storkøbenhavnske S-togstrafik i to eller flere pakker, der individuelt
sendes i udbud, idet de fordele der er opnået ved en integreret og
sammenhængende drift vil forspildes;
2. kundernes befordringsbehov kræver et sammenhængende system, og
trafikken på de enkelte grene er så integreret især på de centrale afsnit,
at en opdeling i adskilte delsystemer er særdeles uhensigtsmæssig;
3. sammenhængen i ansvaret for bygninger, materiel, vedligeholdelse og
drift muliggør en effektiv og optimeret drift. Et udbud af trafik-
opgaven vil løsrive et enkelt element af S-togstrafikken, hvorved
betydelige synergieffekter forspildes.
DSB vurderer samtidig, at et
samlet
udbud af hele S-togstrafikken ikke på
noget punkt vil kunne bringe fordele, der ikke kan opnås gennem en
forhandlet kontrakt.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0015.png
15
DSB ser derfor en nærliggende risiko for uheldige konsekvenser af Kommis-
sionens forslag om udbudspligt – afhængig af den endelige formulering og
tolkning heraf.
I denne sammenhæng ønsker DSB at påpege muligheden for, at omfanget af
de mulige undtagelser fra den foreslåede generelle udbudspligt vil blive søgt
indskrænket under den kommende politiske beslutningsproces på EU-plan.
Denne vurdering beror blandt andet på udmeldingerne fra Europa-
Parlamentet under dets behandling af tredje jernbanepakke samt det forhold,
at Kommissionen i tidligere arbejdsudkast ønskede en bredere forpligtelse til
udbud, omfattende også regionaltrafik.
Skulle en sådan ændring finde sted, vil det ikke alene have virkning for
udbudsforpligtelsen, men tillige påvirke sammenhængen og opbygningen af
den eksisterende kontrakt mellem Transport- og Energiministeriet og DSB.
1.3. Overgangsbestemmelserne
I følge forslaget skal mindst halvdelen (målt i værdi) af en kompetent
myndigheds kontrakter om offentlig service-trafik med jernbane være indgået
efter de nye regler inden for en periode på 5 år efter deres ikrafttræden og
alle kontrakter senest efter 10 år (artikel 8, stk. 3). Kontrakter, der er indgået,
før de nye regler træder i kraft, skal dog ikke medregnes, hvis de er tildelt
efter
udbud
og har en varighed, der er sammenlignelig med de nye bestemmelser
(artikel 8, stk. 5). De kontrakter, som DSB og DSB S-tog i 2004 indgik med
Transport- og Energiministeriet, vil således
ikke
være omfattet heraf på trods
af, at de i al væsentlighed lever op til forordningsforslagets krav til en
underhåndskontrakt.
Disse overgangsbestemmelser synes ikke på tilstrækkelig vis at tage højde for
jernbanesektorens særkender.
For det første vil en myndigheds kontrakt-portefølje på jernbaneområdet
ofte kun bestå af én eller ganske få store kontrakter, så overgangsperioden i
disse tilfælde reelt kun bliver på 5 år. Med tanke på de ganske betydelige
opgaver med hensyn til opdeling, fastlæggelse af krævet trafikbetjening og
kvalitet, beskrivelse mv., der vil bestå hos udbyderen og i det europæiske
marked, er dette generelt en for kort overgangsperiode. Dette forstærkes af
de ganske betydelige sikkerhedskrav en sammenhængende,
fleroperatørbetjent jernbaneinfrastruktur stiller.
For det andet kræver overgangsbestemmelserne, at de nuværende kontrakter
mellem ministeriet og DSB/DSB S-tog skal være i overensstemmelse med de
nye regler for ikke at blive medregnet i opgørelsen efter artikel 8, stk. 6. DSB
anser det for uacceptabelt, at en eksisterende, rimelig og legitim kontrakt,
som i al væsentlighed følger reglerne i forordningen, herunder især
bestemmelserne i artikel 4, 6 og bilaget, på denne baggrund skulle kunne
have negative konsekvenser (se næste afsnit).
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0016.png
16
DSB mener derfor, at de foreslåede overgangsbestemmelser på begge
punkter bør ændres. For det første bør den
reelle
overgangsperiode være
betragteligt længere end foreslået. Efter DSB’s opfattelse kunne en effektiv
overgangsperiode på 10 år være acceptabel. For det andet bør en allerede
eksisterende kontrakt, der er indgået på vilkår, der i al væsentlighed lever op
til den nye forordnings krav, jf. især forordningens bilag, er af en rimelig
varighed, og som er i overensstemmelse med reglerne på tidspunktet for
kontraktens indgåelse, ikke indgå i beregningen efter artikel 8, stk. 6.
1.4. Mulighederne for udelukkelse fra at deltage i udbud
Det foreliggende forslag indeholder flere bestemmelser (artikel 5, stk. 2 og
artikel 8, stk. 6), der under bestemte omstændigheder giver de kompetente
myndigheder
ret
til på forhånd at udelukke visse potentielle tilbudsgivere fra
at deltage i udbud af offentlig service-trafik.
DSB ønsker at henlede opmærksomheden på den betydning, en sådan
udelukkelse – hvis den kom på tale – ville have for DSB’s forretningsstrategi.
Da DSB/DSB S-tog efter DSB’s vurdering ikke kan anses for at være en
intern operatør, og ministeriet/Trafikstyrelsen yderligere heller ikke kan
anses for at være en lokal kompetent myndighed, ses udelukkelsesmuligheden
i henhold til artikel 5, stk. 2 ikke at kunne komme i anvendelse.
De nye bestemmelser ville derimod kunne bruges af en udbydende myn-
dighed til i anden halvdel af overgangsperioden at udelukke potentielle
tilbudsgivere fra at deltage i udbud, såfremt deres samlede offentlig service-
kontrakter ikke for mindst halvdelen (i værdi) er i overensstemmelse med de
nye regler.
I den udstrækning, 10-års kontrakterne vil kunne anses for stridende mod de
nye regler, vil der være tale om en alvorlig trussel mod DSB’s nationale og
internationale forretningsstrategi. Her vil den endelige udstrækning af
udbudsforpligtelsen være afgørende.
I denne sammenhæng ønsker DSB yderligere at påpege, at det foreliggende
forslag helt (bortset fra bestemmelserne om interne operatører) undlader at
forholde sig til den problemstilling, der følger af det europæiske markeds
organisering ved hjælp af datterselskaber, joint ventures mv. Hvis den
endelige forordning indeholder gensidighedsbestemmelser – som foreslået i
artikel 8, stk. 6 – der kan medføre udelukkelse af potentielle tilbudsgivere, er
det vigtigt, at der samtidig er klare og rimelige bestemmelser for forholdet
mellem selskaber, der er finansielt og ledelsesmæssigt forbundet.
DSB mener derfor, at forordningsforslaget bør ændres, så
en jernbanevirksomhed ikke kan straffes ved at kunne blive udelukket
fra at deltage i udbud, fordi virksomheden er part i en rimelig og
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0017.png
17
legitim kontrakt om offentlig service, der er i overensstemmelse med
reglerne på indgåelsestidspunktet (artikel 8, stk. 6);
der skabes klare og rimelige bestemmelser for forholdet mellem jern-
banevirksomheder, der er finansielt og ledelsesmæssigt forbundet.
2. Supplerende bemærkning om forslagets relationer til tredje jernbanepakke
Som supplerende bemærkning har DSB påpeget sammenhængen mellem
regelsættet for offentlig service-trafik og bestemmelserne for adgang til
jernbaneinfrastrukturen, der er foreslået ændret som et af elementerne
(KOM(2004) 139) i EU-Kommissionens tredje jernbanepakke. Forslaget om
liberalisering af infrastrukturadgangen – der nu af Transportudvalget er fore-
slået fremskyndet til 2008 (international persontrafik incl. cabotage) og udvi-
det til at omfatte al indenlandsk persontrafik fra 2012 – kan indebære en
risiko for kannibalisering af offentlig service-trafik og dermed en fordyrelse
af denne for samfundet. Det nævnte forslag indeholder en vis beskyttelse
herimod, men DSB vurderer, at den i sin nuværende udformning ikke er
fuldt tilfredsstillende. Dette vigtige spørgsmål hører naturligt hjemme i
overvejelserne om forslagene i tredje jernbanepakke.
Ud fra en samlet vurdering af den fremtidige lovgivning er det vigtigt, at tog-
operatørerne sikres et rimeligt, fair og stabilt grundlag at udvikle deres forret-
ning på, ligesom det anses for væsentligt at opnå den størst mulige samlede
samfundsmæssige nytteværdi. Derfor forekommer det relevant at vurdere
mulighederne og kravene i den foreslåede forordning om offentlig
personbefordring sammen med de forventede krav i tredje jernbanepakke.
3. Afsluttende bemærkninger
DSB har afslutningsvist understreget, at det vil være særdeles vigtigt for
DSB/DSB S-tog, at en udbudspligt i den endelige forordning om offentlig
personbefordring, kombineres med en rimelig og tilstrækkelig lang
overgangsperiode, bl.a. til håndtering af de investeringer, operatøren
berettiget og i god tro har foretaget inden forordningens ikrafttræden.
Forbundet af Offentlige Ansatte
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA) konstaterer, at der fortsat vil være 3
muligheder for trafikbetjening:
1. udbud
2. brug af intern operatør - under hensyntagen til de begrænsninger, der
er anført i artikel 5, stk. 2
3. underhåndsaftale - under hensynstagen til tærskelværdierne oplistet i
artikel 5, stk. 4
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0018.png
18
Såfremt dette ikke er korrekt, og at der i stedet med den nye forordning
lægges op til tvungen udbud, hvis den årlige værdi overstiger 1 mio. EURO
tager FOA afstand fra forslaget.
FOA finder, at udbudspligt både er urimeligt og i modstrid med
nærhedsprincippet. Vores erfaring er, at offentlig personbefordring ikke er
velegnet til udbud og derfor ikke bør underlægges konkurrencevilkår. Der er
nemlig kun få konkurrenceparametre og den væsentligste - at øge
passagermængden - indgår ikke i kendte danske kontrakter.
I pkt. 2.2, 4. afsnit anføres: "Som helhed fører reguleret konkurrence til
større passagertal og lavere omkostninger."
Dette er en virkelighed, FOA ikke kan genkende. I København, hvor
kontrakter efter udbud har eksisteret i 15 år, har konsekvensen været en
kraftig passagernedgang og prisstigninger, der langt overstiger den
almindelige prisudvikling.
FOA ønsker, at artikel 4, stk. 7 skærpes således, at den valgte operatør er
forpligtet til, at de ansatte skal være omfattet af direktiv om beskyttelse af
lønmodtagere ved virksomhedsoverdragelse. Af konkurrencehensyn bør der
være ensartede betingelser både i forhold til operatører og i forhold til
udbydere.
Handel, Transport og Serviceerhvervene
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) finder, at intentionerne i
forslaget er gode, men at forslaget ikke i tilstrækkelig grad skaber sikkerhed
for, at private virksomheder ikke mødes med unfair konkurrence fra
offentlige virksomheder inden for personbefordring.
HTS ser et principielt behov for udbudspligt i videst muligt omfang som et
middel til at begrænse det offentliges egenproduktion hvad angår befordring
af personer inden for bus og tog.
Faste og klare rammer er efter HTS’s opfattelse en nødvendighed for at
undgå misbrug eller lignende i de tilfælde, hvor en offentlig operatør udfører
aktiviteter, hvoraf nogle er konkurrenceudsatte og andre ikke.
Hvad angår forslagets konkrete bestemmelser henholder HTS sig til de
bemærkninger som HTS’s medlemsforening DKT har anført, jf. ovenfor.
HTS er ikke modstander af forslaget, som det foreligger, idet forslaget er et
skridt i den rigtige retning.
Hovedstadens Udviklingsråd
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0019.png
19
Hovedstadens Udviklingsråds kollektive bustrafik drift har været helt eller
delvist i udbud siden 1990. HUR vurderer derfor, at den ikke er konflikt med
forordningsforslaget.
Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger til
forordningsforslaget, men hilser tiltag velkomne, der tilvejebringer større
konkurrence på busmarkedet og dermed sikrer lavere vogntimepriser.
Landbrugsraadet
Landbrugsrådet har henledt opmærksomheden på udbudsdirektivernes
mulighed for at stille miljøkrav. Emnet omtales bl.a. i tredje sidste afsnit, side
12 i forslaget, hvor det omtales, at kommissionen i sit forslag ikke opstiller
krav til tilbudsgiver.
Sektoren er interesseret i, at der i forbindelse med udbud af busdrift eller
anden brug af transportmidler med forbrændingsmotor skal kunne stilles
lovlige krav om anvendelse af biobrændstoffer. Sådanne hensyn bør efter
Landbrugsraadets mening fremgå af Parlamentets og Rådets endelige
beslutning. Det er væsentligt for sektoren, at der ikke etableres barrierer for,
at der også ad denne kanal kan etableres en efterspørgsel på biobrændstoffer
til gavn for CO
2
–balance mv.
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune hilser regelforenklingen og større klarhed
velkommen.
Frederiksberg Kommune pointerer, at det er vigtigt, at der bliver klarhed
over ydelsens omfang, betingelserne, kompensationens størrelse samt hvad
der ydes kompensation for.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og miljømæssige
konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have sådanne konsekvenser. For så vidt angår
de økonomiske konsekvenser dog under forudsætning af, at S-togsnettet og
privatbanerne ikke er omfattet af udbudskravet. Som det følger under punkt
6, synes det dog på det nuværende vurderingsgrundlag sandsynligt, at et krav
om udbud af S-togstrafikken samlet set vil kunne føre til øgede statslige
udgifter til offentlig servicetrafik vedrørende jernbaner. Konsekvenserne af et
udbudskrav på privatbanerne vil kræve en nærmere vurdering.
5. Nærhedsprincippet
I sit forklarende memorandum nævner Kommissionen, at den på baggrund
af, at Fællesskabet og medlemsstaterne er fælles om ansvaret, foreslår en
tekst, hvor der i større omfang er taget hensyn til nærhedsprincippet.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Kommissionen har fremhævet, at den større vægt på nærhedsprincippet især
fremgår af bestemmelserne om regional trafik og fjerntrafik, og af, at der er
bibeholdt en tærskel, under hvilken en underhåndsaftale er mulig.
Kommissionen giver også myndighederne større råderum til den praktiske
afvikling af udbud. Kommissionen har endvidere fremhævet, at hensigten
hermed er at tage større hensyn til, at man kan gå frem på flere forskellige
måder, samtidig med at der fastsættes en sammenhængende ramme i
forordningen.
Forslaget omfatter også bustrafik. Forslaget indeholder bestemmelse om, at
lokale myndigheder selv kan varetage offentlig trafikbetjening eller ved en
intern operatør.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Dansk holdning
Den danske regering er umiddelbart generelt positivt indstillet over for
forslaget fra Kommissionen. For så vidt angår S-togsnettet er det ikke
entydigt, om S-togsnettet i forhold til forordningsforslaget henregnes til
regionaltrafik og dermed er undtaget fra udbudskravet. Regeringen gerne
bevare en mulighed for at det kan besluttes at udbyde S-togstrafikken, men
vil samtidig gerne sikre, at denne beslutning træffes på nationalt niveau.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen har tidligere fremsat forslag på området nærmere bestemt
med forslagene Kom (2000) 7 2000/0212 (COD) og ændringsforslag hertil
Kom (2002) 107.
Under drøftelserne af det tidligere forslag var en gruppe af delegationer (6
lande) positivt indstillet overfor forslaget, mens en gruppe af delegationer (7
lande, herunder Danmark) var mere skeptiske over for Kommissionens
forslag. Det var forslaget om udbud af offentlig jernbanebetjening, der syntes
at volde de største problemer.
Det er ikke hidtil lykkedes at skabe enighed om ovenstående to forslag, og
baggrunden for, at Kommissionen har vedtaget et nyt forslag, der er mindre
omfattende, skal bl.a. ses i lyset heraf.
Det nye forslag adskiller sig bl.a. fra det tidligere forslag på følgende punkter:
Ændrede undtagelser fra udbudsforpligtelsen
Der er sket en forenkling især i mekanismerne for tildeling af
kontrakter om offentlig tjeneste.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
21
De tilladte kontraktlængder er forlænget i forhold til forslaget fra
2000.
Forslaget beskriver ikke hvilke kriterier, der kan lægges til grund ved
udbud.
Der stilles ikke kvalitetskrav til den offentlige trafikbetjening eller til
information til de rejsende.
Forslaget har endnu ikke været drøftet i Rådet, men den tidligere udbredte
skepsis knyttet til bestemmelser på området forventes formildet bl.a. på
grund af undtagelsesmulighederne på jernbaneområdet.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Det fremlagte forslag KOM (2005) 319, har ikke tidligere været forelagt for
Europaudvalget. Europaudvalget har modtaget grundnotat 23. august 2005.
Kommissionen har – som ovenfor anført - tidligere fremsat forslag på
området, jf. Kom (2000) 7 2000/0212 (COD), ændret ved Kom (2002) 107.
Den tidligere sag har været forelagt Europaudvalget.
Sagen blev nævnt i Europaudvalget den 15. december 2000 og 30. marts
2001 til orientering. Endvidere var der samråd om sagen i Folketingets
Europaudvalg den 2. marts 2001. Seneste aktuelle notat er oversendt til
Europaudvalget umiddelbart forud for Rådsmødet den 25. marts 2002.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0022.png
22
Dagsordenspunkt 2: Eksterne relationer på luftfartens område
Revideret notat
a) EU/USA-relationer: Et åbent luftfartsområde
b) Ekstern luftfartspolitik over for andre tredjelande
1. Baggrund og indhold
Ad a): EU/USA-relationer: Et åbent luftfartsområde
På baggrund af Rådsbeslutning i juni 2003 foregår der forhandlinger mellem
Fællesskabet og USA om etablering af et åbent luftfartsområde, der skal
træde i stedet for medlemslandenes bilaterale luftfartsaftaler.
Efter nogle forhandlingsrunder med USA besluttede Transportministrene på
Rådsmødet i juni 2004, at der endnu ikke var grundlag for at indgå en første
delaftale om etablering af et sådant område. Der har herefter været
sonderinger mellem Kommissionen, der fører forhandlingerne på vegne af
Fællesskabet, og de amerikanske myndigheder med henblik på at kunne
genoptage de formelle forhandlinger. De seneste uformelle drøftelser fandt
sted i begyndelsen af september måned i år, og der er planlagt yderligere
drøftelser medio oktober og medio november. Desuden skal
transportkommissæren mødes med den amerikanske transportminister inden
det forestående Rådsmøde.
På Rådsmødet vil Kommissionen orientere om status for forhandlingerne
med USA.
Ad b): Ekstern luftfartspolitik over for andre tredjelande
Ved Rådsbeslutning i juni 2003 gav Rådet Kommissionen mandat til at
indlede forhandlinger med tredjelande om at erstatte visse bestemmelser i
samtlige eksisterende bilaterale luftfartsaftaler med Fællesskabsklausuler (det
såkaldte horisontale mandat) med henblik på at bringe medlemslandenes
bilaterale aftaler i overensstemmelse med Traktaten.
På dette grundlag har Kommissionen med Chile som det første land
gennemført forhandlinger og er nået til enighed, og på Rådsmødet den 27.
juni i år tilsluttede Transportministrene sig, at den færdigforhandlede aftale
kunne underskrives. Kommissionen er i færd med at forhandle tilsvarende
horisontale aftaler med knap 15 andre lande, og det ventes, at aftaler med
Libanon, Georgien, Aserbajdsjan, Kroatien og Bulgarien snart vil kunne
underskrives.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0023.png
23
På det forestående Rådsmøde vil Kommissionen orientere om status for
disse forhandlinger. Den vil desuden orientere om sine drøftelser med Kina,
idet Kommissionen har foreslået, at der med tiden indgås en mere
omfattende fælles luftfartsaftale med dette land.
2. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Spørgsmål om forhandlinger med tredjelande har været forelagt Udvalget den
29. november 2002, 21. marts 2003, 3. oktober 2003, 28. november 2003, 3.
marts 2004, 4. juni 2004, 1. oktober 2004, 15. april 2005 og 24. juni 2005 til
orientering samt den 28. maj 2003 til forhandlingsoplæg.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Dagsordenspunkt 3: Forslag til forordning om rettigheder for personer
med nedsat mobilitet i forbindelse med flyrejser, KOM(2005) 47
Revideret notat.
Resumé: Med henblik på at sikre, at personer, der af den ene eller anden grund er
bevægelseshæmmede, kan have samme mulighed som alle andre for at rejse med fly, foreslår
Kommissionen, at det forbydes at diskriminere mod bevægelseshæmmede i forbindelse med
bestilling og gennemførelse af flyrejser, samt at der sikres bevægelseshæmmede den
nødvendige gratis assistance i forbindelse med flyrejser.
1. Formål og indhold
Forslaget er fremsendt den 21. februar 2005 i engelsk sprogversion. Forslaget
er fremsat under henvisning særligt til Traktatens artikel 80, stk.2, og skal
vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen med
Parlamentet).
Formålet med forslaget er at forhindre diskriminering mod
bevægelseshæmmede i forbindelse med bestilling og gennemførelse af
flyrejser samt at sikre bevægelseshæmmede den nødvendige gratis assistance i
forbindelse med flyrejser.
Kommissionen tager som sit udgangspunkt, at personer, der af den ene eller
anden grund er bevægelseshæmmede, bør have samme mulighed som alle
andre for at rejse med fly – og med alle andre transportformer, hvilket der er
vedtaget eller vil blive foreslået lignende regler for.
For flytransportens vedkommende er dette blevet bekræftet af
Kommissionens konsultationer med interesserede parter. Der har også her
været enighed om, at kun sikkerhedsgrunde skal kunne betyde afvigelser
herfra, og om, at de bevægelseshæmmede skal have alle ydelser stillet gratis til
rådighed, således at omkostningerne fordeles på samtlige flypassagerer. Der
har imidlertid været uenighed mellem luftfartsselskaber og lufthavne om,
hvem af parterne der skal have ansvaret for assistancen i lufthavnene.
Kommissionen foreslår, at lufthavnsledelsen skal have det centrale ansvar.
Denne kan lade lufthavnen udføre opgaverne selv eller overlade opgaver til
andre. Finansieringen skal skaffes fra luftfartsselskaberne i forhold til deres
samlede antal passagerer i den pågældende lufthavn.
Det forbydes at nægte at reservere en flybillet til en bevægelseshæmmet
person og at nægte at transportere en sådan passager, hvis den pågældende
møder frem på det fastsatte tidspunkt og sted. Kun i særlige tilfælde kan
sikkerhedshensyn medføre afvigelser herfra.
Ved afrejse fra en lufthavn skal en bevægelseshæmmet passager, der har
anmeldt sig mindst 24 timer forud, efter en nærmere specificeret liste gratis
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0025.png
25
have hjælp og have stillet faciliteter til rådighed af lufthavnen, sådan at den
pågældende kan nå sit fly. Hvis passageren ikke har anmeldt sig, skal
lufthavnen udfolde alle rimelige anstrengelser, sådan at flyet kan nås. Samme
fulde assistance skal ydes ved ankomster, mens der ved transit skal udfoldes
alle rimelige anstrengelser.
Lufthavnsledelsen i lufthavne med mere end 2 millioner passagerer årligt skal
fastsætte kvalitetsstandarder for sin assistance efter konsultation med
luftfartsselskaber og organisationer for bevægelseshæmmede. Disse
standarder skal offentliggøres. Et luftfartsselskab og en lufthavn kan aftale en
højere standard mod separat betaling fra luftfartsselskabet.
Forslaget
fra
Kommissionen
regulerer
også
servicekrav
til
luftfartsselskaberne for bevægelseshæmmede ombord, men i væsentligt
mindre omfang end kravene til lufthavnene.
Endelig foreslås det, at medlemsstaterne skal udpege nationale instanser, der
skal håndhæve forordningen og tage sig af klager, og medlemsstaterne skal
fastsætte bøder for overtrædelse.
Forordningen skal være gældende for alle bevægelseshæmmede passagerer,
der flyver fra, ankommer til eller rejser gennem en EU-lufthavn - eller flyver
fra en lufthavn i et tredjeland til EU, hvis flyvningen er en del af en rejse, der
indledtes i EU, og hvor det transporterende selskab er et EU-luftfartsselskab.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
2. Lovgivningsmæssige konsekvenser.
Ud over generelle regler for bygningers tilgængelighed er der ikke dansk
lovgivning, der regulerer forholdene for bevægelseshæmmede i forbindelse
med flyrejser.
Forslaget skønnes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.
3. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos: Foreningen af Rejsearrangører i
Danmark,
De
Samvirkende
Invalideorganisationer,
Danmarks
Rejsebureauforening, Dansk Handicap Forbund, Billund Lufthavn, Cabin
Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, DALPA, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Forbrugerrådet, Københavns Lufthavne A/S, Maersk Air
A/S, MyTravel Airways A/S, Novia, SAS, Servisair Danmark A/S,
Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Sterling European
Kommanditaktieselskab, Sun-Air of Scandinavia A/S og Association of
Travel Managers in Denmark.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0026.png
26
Af høringssvarene fremgår følgende:
De Samvirkende Invalideorganisationer
er generelt meget tilfredse med
Kommissionens forslag, som man finder vigtigt. Især ser man forslaget om
solidarisk dækning af ekstraudgifter for mennesker med handicap i
forbindelse med flyrejser som et væsentligt fremskridt.
Man mener, at der i artikel 5 om ret til bistand i lufthavne skal indføjes et
krav om, at ledsagelse skal kunne realiseres uden udgift for den rejsende.
I artikel 7 om kvalitetsstandarder for bistand skal indføjes, at disse skal
udarbejdes i dialog med handicaporganisationer, der repræsenterer rejsende
personer med reduceret mobilitet. De bør også udarbejdes for alle lufthavne
med under 2 mio. passagerer årligt, da de samme behov gør sig gældende der,
som i store lufthavne.
I bilag I om bistand fra lufthavnene skal tilføjes, at "handling" skal omfatte
alle nødvendige hjælpemidler, ikke kun kørestole eller førerhunde, men også
fx respirator og rollator m.v. Desuden bør det fremgå, at rejsende skal gives
mulighed for at benytte egne hjælpemidler, eksempelvis manuelle og gerne
elektriske kørestole, ved afrejse, under transit og ved ankomst.
I bilag II om bistand fra luftfartsselskaber skal indføjes, at rejsende skal gives
mulighed for at medtage nødvendige hjælpemidler - eksempelvis to kørestole
(én elektrisk og én manuel) - under rejsen. Dette er af væsentlig betydning -
én er ikke nødvendigvis dækkende for behovet på destinationen for rejsen.
Bilag II skal tilføjes en formulering om, at den rejsende, med begrundelse i
karakteren af den reducerede mobilitet, skal kunne anmode om særligt
sædevalg uden ekstra udgift. Endelig skal det tilføjes, at den rejsende altid
skal sikres plads ved siden af medrejsende eller ledsagere.
Man gør opmærksom på, at mennesker med reduceret mobilitet ofte vil have
særligt behov for hjælp og støtte i selve kabinen, eksempelvis i form af
assistance til at komme frem til særlige toiletter og i forbindelse med
bespisning m.v.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
kan tilslutte sig, at der skal være gode
muligheder for handicappede personer til at benytte fly, idet sådanne rejser
kan gøres hurtigt og formodentligt mere lempeligt end med tog og bus. Man
kan også tilslutte sig, at assistance skal være gratis, og man kan umiddelbart
tilslutte sig serviceydelserne anført i bilagene.
Man kan ikke acceptere en afgift pålagt luftfartsselskaberne, da man herved
efter Sammenslutningens opfattelse ville yde økonomisk støtte til
lufthavnene uden hensyn til deres serviceniveau og uden konkurrence
mellem dem.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0027.png
27
Med henvisning til forslagets artikler om mulighed for at afvise
handicappede, der ønsker flytransport, anfører Sammenslutningen, at hvis
reservationen sker i god tid, kan der søges en aftale med luftfartsselskabet om
en transport, som ellers ikke ville være mulig.
Forbrugerrådet
henviser
Invalideorganisationer.
til
høringssvaret
fra
De
Samvirkende
Københavns Lufthavne A/S (CPH)
anfører, at de europæiske lufthavne er
forpligtet til at have et højt serviceniveau for bevægelseshæmmede, der
anvender dem. Lufthavnen har i samarbejde med øvrige europæiske
lufthavne udviklet og undertegnet et sæt frivillige retningslinier, som bl.a.
indeholder et særligt regelsæt om opfyldelse af bevægelseshæmmedes behov,
hvorefter lufthavnene skal sikre, at deres infrastruktur imødekommer
behovene.
CPH oplyser, at man har god erfaring med tilvejebringelse af en
hensigtsmæssig infrastruktur. Ligesom øvrige europæiske lufthavne er man
dog principielt forbeholden over for, at det også skal påhvile
lufthavnsoperatøren at tilvejebringe den egentlige passagerassistance til
bevægelseshæmmede, og over for, at denne service skal etableres via et
centralt system. Den operationelle, juridiske og økonomiske ordning i
forbindelse med et sådant system er uhensigtsmæssig. Man mener ikke, at
modellen er nødvendig for at sikre assistancen, og at den i sin grundidé
strider mod EU-direktivet om ground handling og samtidig indebærer
risikoen for at belaste luftfartsselskaber og lufthavnsoperatører yderligere.
Man anfører, at det ikke er undersøgt, om servicekvaliteten kan forbedres
ved luftfartsselskabernes egen indsats, og at det ikke er bevist, at den vil blive
bedret med et centralt system.
CPH vurderer derfor, at den bedste løsning vil være: 1) at forpligte begge
parter til at opfylde deres ansvar, især luftfartsselskaberne mht. deres
kontraktlige aftale med passageren; på grund af denne kontrakt bør ansvaret
ligge hos luftfartsselskabet, 2) at lovgive mod diskriminerende tiltag i form af
opkrævning af betaling fra de bevægelseshæmmede eller nægtelse af
transport, 3) at gøre de bevægelseshæmmede opmærksom på deres
rettigheder, samt 4) at give luftfartsselskaber og lufthavne mulighed for lokalt
samarbejde for at etablere hensigtsmæssige assistanceordninger.
Med hensyn til artikel 5, stk. 1, om ret til bistand i lufthavne og artikel 9 om
varsling af behov herfor mener CPH, at luftfartsselskaberne generelt
beskytter deres information om passagerer, men at det vil være en
forudsætning
for
succes,
at
luftfartsselskabernes
data
om
bevægelseshæmmede
passagerer
overføres
til
lufthavnene
i
bookingøjeblikket. I dagens situation giver mindre end halvdelen af de
passagerer, der modtager assistance, besked forud om deres behov, og der er
risiko for, at dette forværres, hvis ikke dataudvekslingen fungerer særdeles
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0028.png
28
godt. CPH mener ikke, at et centraliseret system vil løse dette problem, og
lufthavnene vil få mange klager, mens luftfartsselskaberne reelt ikke har
mulighed for at tilskynde deres kunder til at give tidlig besked.
Med hensyn til artikel 6, stk. 2 og 3, om ansvar for bistand i lufthavne,
anfører CPH, at eftersom luftfartsselskabernes betaling for ydelse af
assistance skal være omkostningsbaseret, vil lufthavnsoperatørerne skulle
udføre en aktivitet, der ikke giver dem noget afkast af deres investering, mens
luftfartsselskaberne vil være beskyttet mod sådanne investeringer.
Beregningsmodellen for assistanceydelsen er kompleks, og den stadige
forandring i sammensætningen af lufttrafikken på en lufthavn gør det efter
CPH's opfattelse umuligt at foretage en korrekt fordeling af omkostningerne
mellem luftfartsselskaberne. Som følge af den foreslåede fordeling i et
centralt system - i forhold til luftfartsselskabernes samlede antal passagerer -
vil ruteselskaberne komme til at subsidiere charterselskaberne for at
transportere bevægelseshæmmede, som i vid udstrækning er et målmarked
for charterselskaberne.
Endelig mener CPH vedrørende artikel 7 om kvalitetsstandarder for bistand,
at det i realiteten bliver luftfartsselskaberne, der fastsætter serviceniveauet, da
de er brugerne af systemet og således skal betale for denne service. Presset
mod luftfartsselskabernes omkostninger vil uundgåeligt føre til et lavt
serviceniveau. Hvis lufthavnsoperatøren vælger et dyrere produkt end ønsket
af luftfartsselskaberne, vil disse måske nægte at betale, og det centralt
organiserede system vil bryde sammen.
SAS
oplyser, at selskabet i de senere år har udviklet politik, rutiner og
foranstaltninger for at gøre det lettere for personer med reduceret mobilitet
at rejse på selskabets fly på samme betingelser som øvrige passagerer. Dette
fremgår af de frivillige retningslinier for behandling af flypassagerer, som
SAS sammen med andre selskaber har undertegnet. SAS har derfor ingen
problemer med at tilpasse sig forslaget.
Principielt mener SAS dog, at regulering af international flytrafik skal ske på
globalt niveau gennem den internationale luftfartsorganisation ICAO for at
undgå særregler, herunder modstridende sådanne. For øjeblikket arbejdes der
såvel i EU som i USA med nye regler, der adskiller sig væsentligt mht.
organisering, finansiering og detaljering. Dette gør det yderligere påkrævet at
stræbe efter international harmonisering.
Hvad angår Kommissionens forslag, deler SAS grundsynspunktet og hilser
det velkommen, at rejsemulighederne kommer til at gælde på alle selskaber.
Man mener dog, at den foreslåede organisering og finansiering forhindrer
flyselskaberne i at konkurrere med hinanden om service på dette område.
Kommissionens forslag omfatter kun lufthavne med mere end 2 mio.
passagerer årligt, hvilket kun er 8 ud af 100 lufthavne i Skandinavien. Herved
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0029.png
29
får selskaberne ikke mulighed for at sikre servicen på storlufthavnene, mens
de via deres frivillige retningslinier sikrer den på de øvrige lufthavne. Visse
flyselskaber, som er blevet kritiseret for ikke at tilbyde denne service,
opererer mest på lufthavne med under 2 mio. passagerer.
SAS mener, at der ud over den service, som lufthavnene organiserer, skal
være mulighed for egen-handling i lighed med andre handling-tjenester, på
samme eller højere kvalitetsniveau. En sådan særlig mulighed for
servicetilvalg bør efter SAS' opfattelse komplettere forslaget. Selskabet
nævner her bl.a. kundens mulighed for at vælge højere service og mener, at
konkurrence mellem luftfartsselskaberne vil fremtvinge forbedringer i
lufthavnenes eget system, mens et enkelt centralt system betyder en
monopolsituation. Kunden vil få en mere smidig rejse, hvis
luftfartsselskaberne kan udbyde service i hele rejsekæden, og
luftfartsselskaberne får lettere ved at tage ansvar for alle passagerer i tilfælde
af driftsforstyrrelser.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige og andre
konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have sådanne konsekvenser.
5. Nærhedsprincippet
I sit forklarende memorandum nævner Kommissionen, at mange passagerer
med nedsat mobilitet rejser mellem medlemslandene og derfor vil have stor
nytte af beskyttelse, som er harmoniseret på et højt niveau. Uden
harmonisering vil de i bedste fald have forskelligartede rettigheder og i værste
fald ingen rettigheder, og de vil derved have svært ved præcist at kende deres
rettigheder. Uden harmonisering vil luftfartsselskaberne skulle arbejde under
forskelligartede regler og derved imødese besværlige procedurer og højere
omkostninger.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt, idet en harmoniseret beskyttelse af rettighederne for
luftfartspassagerer med nedsat mobilitet bedst kan løses på fællesskabsniveau.
6. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Forslaget blev præsenteret på Rådsmøde (transport, telekommunikation og
energi) den 20. april 2005, hvor Rådet noterede sig Kommissionens forslag.
Det britiske EU-formandskab stiler mod en fælles tilgang på det kommende
Rådsmøde, idet man afventer Europa-Parlamentets holdning.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning.
Den danske regering er umiddelbart generelt positivt indstillet over for
forslaget fra Kommissionen, idet man er enig i hovedprincippet om, at
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
204139_0030.png
30
personer, der af den ene eller anden grund er bevægelseshæmmede, bør have
samme mulighed som alle andre for at rejse med fly.
8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. april 2005 til
orientering.
30