PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2682 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

3. oktober 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. oktober 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 11. oktober

2005 - vedlægges Finansministeriets notat vedrørende de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30. septem

F12

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2005

1. Stabilitets- og Vækstpagten - opfølgning på rådsanbefaling

til Ungarn under artikel 104(7)

2. Finansielle tjenesteydelser:

a. Fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010

Rådskonklusioner

(KOM(2005)177)

b. (evt.) Direktiv om kapitalkrav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber (Basel II)

Politisk enighed

(KOM(2004)486)

3. Konkurrencepolitik - sektorundersøgelser

Information ved Kommissionen

4. Økonomiske relationer mellem EU-USA - opfølgning

på EU-USA topmødet i juni 2005

5. Økonomisk støtte til Gazastriben og Vestbredden

6. Tilladelse til differentiering af beskatningen af motorbrændstoffer i

Frankrig

(a-punkt)

(KOM(2004)597)

7. Revideret adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer

(a-punkt)

Rådskonklusioner

8. Mellemfristet finansiel assistance til medlemslandene

(a-punkt)

Rådskonklusioner

(KOM(2005) 331 final)

side 2

side 3

side 6

side 10

side 12

side 16

side 20

side 23

side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Stabilitets- og Vækstpagten – opfølgning på

rådsanbefaling til Ungarn under artikel 104(7)

Bidrag følger snarest muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

KOM(2005)177

Fremtidig politik for finansielle tjenesteydelser

2005-2010

Resumé: Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusioner, hvori

Kommissionens forslag til den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser i perioden

2005-2010 bydes velkommen. Desuden understreges vigtigheden af, at en konsistent og

effektiv implementering af allerede vedtagne direktiver prioriteres, og at fremsættelsen af nye

EU forslag bygger på princippet om "bedre regulering".

Baggrund og indhold

Arbejdet med at styrke det indre marked for finansielle tjenesteydelser har

fundet sted med udgangspunkt i den finansielle handlingsplan.

Handlingsplanen løb fra 1999 og frem til udgangen af 2004. Som opfølgning

på rådskonklusionerne fra ECOFIN 2. juni og 16. november 2004 har

Kommissionen den 3. maj 2005 udsendt grønbogen "Financial Services Policy

(2005-2010)” (KOM(2005)177), hvori forslag til fremtidige politikområder for

finansielle tjenesteydelser præsenteres.

I grønbogen beskriver Kommissionen sine foreløbige overvejelser om arbejdet

med at 1) sikre gennemførsel og øge effektiviteten af allerede vedtagne EU-

direktiver i national lovgivning, 2) færdiggøre arbejdet med vedtagelse af

resterende reguleringsdirektiver

samt 3) prioritering og udformning af nye EU

initiativer på det finansielle område.

Kommissionen lægger op til, at de overordnede målsætninger bliver:



Fortsatte fremskridt i arbejdet med at skabe et integreret, åbent,

konkurrencedygtigt og effektivt finansielt marked.



Løbende at sikre, at finansielle tjenesteydelser og kapital frit kan

passere landegrænserne, betryggende tilsynsmæssige regler, finansiel

stabilitet og et højt niveau for forbrugerbeskyttelsen.



Konstant opfølgning på og evaluering af gældende regler, med henblik

på at forbedre lovkvaliteten, øge konvergensen og dermed sikre

ensartede metoder i tilsynsarbejdet samt styrke den europæiske

indflydelse på den globale standarder og principper for de finansielle

markeder.

Derudover pointerer Kommissionen vigtigheden af at inddrage princippet

om ”bedre regulering”, herunder sikre en åben og gennemsigtig konsultation

af alle parter i arbejdet med nye initiativer.

Af områder, hvor nye initiativer

ventes at have økonomiske fordele, peger Kommissionen på

kapitalforvaltning og finansielle tjenesteydelser i detailleddet.

KOM (1999) 232.

Af resterende direktiver kan bl.a. nævnes Solvens II, et (eventuelt) direktiv for clearing og afvikling og forslaget til forordning om

oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler.

Dette er i overensstemmelse med, at Kommissionen i marts 2005 udsendte en meddelelse om bedre regulering til gavn for

vækst og beskæftigelse i EU (KOM(2005)97), som siden er behandlet af Rådet for Konkurrenceevne den 6.-7. juni og

ECOFIN den 12. april 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Realkreditmarkedet fremhæves i den sammenhæng som et specifikt område,

hvor en yderligere detailintegrering kan være hensigtsmæssig.

På rådsmødet ventes formandskabet at lægge op til vedtagelse af

rådskonklusioner, hvori Rådet:



byder Kommissionens grønbog om den fremtidige politik for

finansielle tjenesteydelser velkommen samt støtter principperne heri.



genbekræfter vigtigheden af, at der sikres konsistent og effektiv

implementering af de allerede vedtagne direktiver og pointerer

herunder medlemsstaternes rolle i dette arbejde.



understreger vigtigheden af, at færdiggøre arbejdet med initiativer

såsom Solvens II.



byder Kommissionens arbejde med behovs- og konsekvensanalyse

vedrørende nye initiativer velkommen og pointerer vigtigheden af, at

princippet om ”bedre regulering” inddrages ved fremsættelsen af nye

initiativer.



understreger vigtigheden af EU’s globale konkurrenceevne på det

finansielle område og opfordrer dermed Kommissionen til at

videreudvikle dialogen med primært USA, men også det asiatiske

marked.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side er man enig i, at nye EU-initiativer på det finansielle område

skal forberedes grundigt og i tæt samarbejde med alle relevante parter. Det er

i den forbindelse bl.a. vigtigt at være opmærksom på evt. øgede

administrative byrder. Fra dansk side støtter man rådskonklusionerne.

Andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemslande støtter rådskonklusionerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens præsentation af grønbogen og vedtagelse af

rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne støtter det videre arbejde med en effektivisering af den

finansielle sektor i EU-landene og dermed en forbedret konkurrenceevne på

globalt plan, som kan give en samfundsøkonomisk gevinst.

Konklusionerne er her på linje med Konkurrenceevnerådets understregning af vigtigheden af principperne om bedre

regulering, jf. rådskonklusioner af den 6.-7. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat om Kommissionens grønbog KOM(2005)177 blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 23. maj 2005. Økonomi- og

Erhvervsministeren har den 24. maj 2005 sendt grundnotatet til Folketingets

Erhvervsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b: (evt.) Direktiv om kapitalkrav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II)

Basel II – Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om

ændring af direktiv 2000/12/EF (Kreditinstitutdirektivet) og Rådets

direktiv 93/6/EØF om kapitalkrav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber.

KOM(2004)486

Resumé: Forslaget har til formål at fastlægge størrelsen af den kapital, som pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal afsætte

for at dække deres risici. Således vil kapitalkravene i højere grad end i dag afspejle de

faktiske risici, som institutterne påtager sig. Eventuelt vil formandskabet på rådsmødet

orientere om enigheden med Europa-Parlamentet. I forhold til forelæggelsen af sagen i

forbindelse med ECOFIN den 7. december 2004 er direktivets substans i det væsentligste

uændret.

Baggrund og indhold

Forslaget, der blev fremsat 14. juli 2004, ændrer de nuværende direktiver

vedrørende nødvendigt kapitalgrundlag for kreditinstitutter,

fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Hensigten med

forslaget er at fastlægge størrelsen af den kapital, som pengeinstitutter,

realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og

investeringsforvaltningsselskaber skal afsætte for at dække sine risici.

Kapitalkravene vil således i højere grad end i dag afspejle de faktiske risici,

som institutterne påtager sig.

Direktivforslaget indgår som en del af den finansielle handlingsplan fra 1999

(KOM(1999)232). Direktivet foreslås gennemført i national lovgivning inden

udgangen af 2006. De mest avancerede metoder til opgørelse af kreditrisiko

og operationel risiko skal dog først anvendes fra 1. januar 2008.

De danske banker, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber har i

samarbejde med Finanstilsynet deltaget i prøveberegninger, herunder

konsekvensberegninger, foranlediget af henholdsvis Basel Komitéen og

Kommissionen.

Nedenstående figur illustrerer den overordnede struktur i forslaget, som

består af tre såkaldte søjler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SØJLE 1 –

minimumskapital

Krav til kreditrisiko

standardmetoden

grundlæggende

intern rating metode

avanceret intern

rating metode

Krav til markedsrisiko

standardmetode

intern model

Krav til operationel risiko

basis indikator

standardiseret

metode

avanceret

målemetode

SØJLE 2 –

tilsynsproces

Krav til tilsynets

vurdering af

instituttets egen

opgørelse af

kapitalbehov og

mulighed for at

fastsætte supplerende

kapitalkrav

SØJLE 3 –

markedsdisciplin

Krav til institutternes

offentliggørelse af

deres risikoprofil

I forhold til forelæggelsen af sagen i forbindelse med ECOFIN den 7.

december 2004 er direktivets substans i det væsentligste uændret.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 28. september 2005 en fælles

direktivtekst på betingelse af, at bemyndigelsen til Kommissionen til at træffe

gennemførelsesbestemmelser (komitologibestemmelser) gælder i 2 år fra

direktivets vedtagelse og dog senest den 1. april 2008. Med denne ændring

kunne Europa-Parlamentet vedtage forslaget i 1. læsning.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at skabelsen af det indre marked, hvor indskyderne

nyder beskyttelse, og beslægtede institutter konkurrerer på rimelige og

ensartede vilkår, kræver, at der indføres fælles reguleringsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber, uanset hvor i Fællesskabet tilladelse

er opnået.

Regeringen er enig i, at reglerne i direktivudkastet bedst kan gennemføres på

fællesskabsplan og skønner derfor, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Gennemførelsen af direktivet

indebærer ændringer i lov om finansiel virksomhed m.v.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i offentlig høring den 14. juli 2004 på

Finanstilsynets hjemmeside. Forslaget har desuden været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Finansrådet, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Danske

Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Landbrug, Finansforbundet,

Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring &

Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet,

Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S,

Landbrugsrådet, Værdipapircentralen A/S, Investeringsforeningsrådet,

Realkreditrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Dansk

Aktionærforening, Advokatsamfundet og Skibskreditfonden.

Der er generel enighed om at støtte Kommissionens forslag med

udgangspunkt i den nuværende kompromistekst.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter kompromisteksten.

Danmark har opnået gode forhandlingsresultater i forbindelse med den

kompromistekst, som Rådet opnåede politisk enighed om i december 2004.

Af resultater kan bl.a. nævnes tilpasning af regler for kassekreditter og

skibskreditobligationer til danske forhold samt flere vigtige tilpasninger i

forhold til danske realkreditobligationer.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet har ikke givet anledning til

væsentlige ændringer i de opnåede resultater.

Andre landes holdning

Det ventes, at de øvrige medlemsstater støtter kompromisteksten.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af forslaget vil medføre betydelige ændringer i kapitel 10 og

12 i lov om finansiel virksomhed og kapitaldækningsbekendtgørelsen.

Finanstilsynet er blevet bevilliget ekstra ressourcer til arbejdet med Basel II.

Det drejer sig om 2,3 mio. kr. i 2004 (svarende til 3,5 årsværk) og 3,6 mio. kr.

(svarende til 5,5 årsværk) fra 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vil resultere i en forbedret risikostyring i penge- og

realkreditinstitutter. De samfundsøkonomiske konsekvenser af

direktivforslaget er vanskelige at vurdere, men direktivforslaget vil medføre et

større fokus på forholdet mellem kapitalanvendelse og risiko i den finansielle

sektor, som på sigt forventes at resultere i en mere effektiv kapitalallokering i

samfundet som helhed.

Beregninger foretaget på foranledning af EU-Kommissionen indikerer, at

direktivforslaget medfører et gennemsnitligt fald i minimumskapitalkravene

til penge- og realkreditinstitutter i EU på ca. 7 pct.

Det ventes, at de institutter, der først og fremmest får væsentlige fald i

minimumskapitalkravene, er dem, der anvender intern rating-metoden.

Det

ventes også at gøre sig gældende for de danske penge- og realkreditinstitutter,

der anvender intern rating-metoden.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er fremsendt et grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25.

november 2004. Forslaget blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg forud

for ECOFIN den 7. december 2004.

Intern rating-metoden består i, at institutterne får mulighed for at søge om tilladelse til selv at opgøre forskellige

risikofaktorer, som indgår i beregningen af kapitalkravet, hvorved de i højere grad kan tilnærme deres kapitalkrav til den

faktiske risiko, de udsætter sig for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Konkurrencepolitik - Sektorundersøgelser

Resumé: Kommissionen ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 11.

oktober

2005

orientere

sektorundersøgelser

konkurrenceforholdene inden for elektricitets- og gasmarkederne og

de finansielle markeder. Dokument foreligger ikke.

Baggrund og indhold

Kommissionen besluttede den 13. juni 2005 at gennemføre

sektorundersøgelser inden for el/gas og de finansielle markeder.

Undersøgelserne skal belyse konkurrencesituationen inden for disse

markeder. I forbindelse med undersøgelserne udsendes der

spørgeskemaer til forskellige markedsaktører, kunder og

myndigheder. Svarene skal give Kommissionen mulighed for at

vurdere eventuelle begrænsninger i konkurrencen på markederne,

herunder behovet for eventuelle politiktiltag i form af ændrede

konkurrenceregler i EU og på nationalt niveau. Hovedresultaterne af

undersøgelserne forventes offentliggjort i 2006. En foreløbig

rapportering vedrørende elektricitets- og gasmarkederne ventes klar

ved udgangen af 2005.

Kommissionen ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2005

at informere om de ovenfor omtalte sektorundersøgelser. Der ventes at

blive informeret generelt om sektorundersøgelserne samt eventuelt om

gennemførelsen af disse.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har

ikke

afgivet

udtalelse

sektorundersøgelserne.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sektorundersøgelserne har ikke betydning for gældende dansk ret.

Høring

Sektorundersøgelserne har ikke været sendt i høring i specialudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen ønsker generelt at styrke konkurrencen og støtter derfor

initiativer, der kan fremme konkurrencen på elektricitets- og

gasmarkederne og inden for det finansielle område.

Andre landes holdninger

Sektorundersøgelserne er generelt blevet støttet af de øvrige EU-lande.

Støtten blev givet på det 389. møde i Det Rådgivende Udvalg for

Kartel- og Monopolspørgsmål afholdt den 29. april 2005.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sektorundersøgelserne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle

konsekvenser.

eventuel

opfølgning

på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sektorundersøgelserne

kan

muligvis

have

lovgivningsmæssige/statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det omfang undersøgelserne afdækker svag konkurrence, der bliver

”korrigeret”, vil det have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sektorundersøgelserne har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Økonomiske relationer mellem EU-USA –

opfølgning på EU-USA topmødet i juni 2005

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 11. oktober 2005 at drøfte ECOFIN’s mulige

bidrag til opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område.

Baggrund og indhold

På topmødet den 20. juni 2005 i Washington vedtog EU og USA en

række erklæringer af politisk og økonomisk karakter herunder i form

at et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og

vækst.

Initiativet indeholder forslag om:

større samarbejde om regulering

øget integration af de respektive finansmarkeder

tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi

fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed

fremme af energieffektivitet

beskyttelse af intellektuel ophavsret

facilitering af gensidige investeringer

styrkelse af samarbejde vedr. konkurrencepolitik

offentlige indkøb

tjenesteydelser, herunder mht. luftfart og gensidig anerkendelse af

professionelle kvalifikationer

Forud for topmødet cirkulerede Kommissionen et udspil på det

økonomiske område, som udgjorde en vigtig del af topmødets

inspirationsgrundlag.

Udspillet afspejlede en klar intention om at

styrke EU-USA samarbejdet på områder, der også rækker ud over det

snævert handelsmæssige. Kommissionen henviste her bl.a. til

enigheden på EU-USA topmødet i Dromoland i 2004 om, at et styrket

økonomisk partnerskab mellem EU og USA vil kunne bidrage til at

realisere de overordnede målsætninger om at skabe flere job, øge

væksten og fremme innovationslysten i samfundet.

EU og USA står for verdens største bilaterale handels- og

investeringssamarbejde. Den samlede handel med varer og tjenester

udgjorde ca. 600 mia. euro i 2003. De samlede udenlandske direkte

investeringer (FDI) er opgjort til ca. 1.400 mia. euro (total beholdning,

tovejs) i 2003, heraf ca. 766 mia. euro EU FDI i USA og ca. 640 mia.

euro US FDI i Europa. Den transatlantiske handels og de gensidige

investeringer skønnes at have skabt omkring 14 mio. job.

Et OECD studie - udarbejdet forud for topmødet – om de økonomiske

fordele ved at fjerne konkurrencebegrænsende lovgivning, fjerne

toldsatser over Atlanten og bløde op for begrænsninger på

The United States and the European Union Initiative to Enhance Economic Integration and Growth – June 2005 EU-US summit declaration.

http://europa.eu.int/comm/external_relations/us/sum06_05/declarations/eco.pdf

Commission Communication – 18.5.2005 –

A stronger EU-US partnership and a more open market for the 21st century

COM (2005)

196 Final.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringsområdet, konkluderer, at den direkte økonomiske gevinst

herved kan resultere i en stigning på op til 3- 3�½ pct. i BNP pr.

indbygger på begge sider af Atlanten.

Det skønnes endvidere, at

fordelen for beskæftigede i OECD-landene ved en reduktion i

barriererne for konkurrence, handel og investeringer til ”best practice”

niveauer vil kunne svare til et helt års indkomst i løbet af et arbejdsliv.

Studiet argumenter ligeledes for, at reformer af eksisterende

konkurrencebegrænsede reguleringer, særligt på serviceområdet, vil

kunne bidrage mere til en stigning i BNP end reduktioner i barriererne

for handel og udenlandske direkte investeringer.

Opfølgning på EU-USA topmødet

De enkelte landes regeringer blev på EU-USA topmødet i juni 2005

opfordret til inden for det næste halve år at arbejde videre med

opgaverne skitseret i den økonomiske erklæring, herunder til at

udarbejde af et fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter.

Det britiske formandskab har for de kommende måneder lagt op til et

intensivt arbejde med at få den konkrete opfølgning af forslagene i

initiativet fastlagt. Opfølgningsarbejdet vedrørende EU-USA topmødet

er overordnet set forankret i Arbejdsgruppen for transatlantiske

relationer (COTRA), Komitéen for permanente repræsentanter

(COREPER) samt Rådet for Almindelige anliggender og eksterne

forbindelser (GAERC). Udover drøftelsen på det kommende

ECOFIN-møde kan der ligeledes ventes jævnlige afrapporteringer til

ECOFIN i forhold til den uformelle dialog om regulering på de

finansielle markeder fremadrettet.

ECOFIN’s interesse for økonomiske emner som f.eks. globalisering

og økonomiske reformer betyder, at ECOFIN har en naturlig rolle i

bestræbelserne på bredt at opnå fremskridt i det økonomiske

samarbejde mellem EU og USA, bl.a. vedrørende regelforenkling og

innovation.

Dette er baggrunden for, at det britiske formandskab på ECOFIN den

11. oktober 2005 lægger op til en fri drøftelse af finansministrenes

eventuelle yderligere inddragelse i det transatlantiske sagsområde.

Som oplæg til drøftelsen i ECOFIN er udarbejdet et fælles papir af det

britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og

Finland. Papiret opridser – med udgangspunkt i Kommissionens

meddelelse og OECD studiet omtalt ovenfor – fordelene ved det

transatlantiske økonomiske samarbejde og ser på, inden for hvilke

områder ECOFIN i videre omfang kunne inddrages i opfølgningen på

EU-USA topmødet. Det konkluderes, at de eksisterende processer for

EU-USA samarbejdet med fordel kan forstærkes og komplementeres

ved drøftelser i ECOFIN inden for de områder, hvor der er væsentlige

økonomiske gevinster for EU i sigte. I den forbindelse fokuseres

særligt på følgende indsatsområder:

The Benefits of Liberalising Product Markets and Reducing Barriers to International Trade and Investment- The case for the United States and

the European Union,

OECD economics department 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejde om regulering

Finansielle serviceydelser

Innovation

Ad 1. Samarbejde om regulering

På EU-USA topmødet blev der opnået enighed om en køreplan for

samarbejde om regulering ( ”The 2005 roadmap on regulatory

cooperation”) med initiativer vedrørende samarbejde om regulering på

sektorniveau. Endvidere blev det besluttet at etablere et forum for

reguleringssamarbejde på højt niveau med henblik på udveksling af

erfaringer på tværs af sektorer. Et tættere samarbejde om regulering

kan fremme handel og investeringer som følge af reducerede

omkostninger og mindsket overlap i forhold til beskatning,

inspektioner og opstillede betingelser og herigennem blive en

væsentlig kilde til økonomiske gevinster for både EU og USA.

Ad 2. Finansielle tjenesteydelser

Etableringen af et effektivt reguleret transatlantisk marked for

finansielle tjenesteydelser giver store muligheder for vækst i handlen.

ECOFIN følger som nævnt allerede udviklingen på de finansielle

markeder. En styrkelse af den fremadrettede EU-USA dialog herom

kan bidrage til at sikre økonomiske gevinster for både virksomheder

og forbrugere.

Ad 3. Innovation

En af prioriteterne i EU-USA topmødet var at fremme

innovationslysten – et centralt element i forhold til at realisere

Lissabonstrategien. Som led heri er EU og USA i færd med at

udarbejde et arbejdsprogram bl.a. vedrørende samarbejde om

grundforskning, kommerciel anvendelse af forskningsresultater,

udvikling og anvendelse af nanoteknologi samt videregående

uddannelse og voksen- og efteruddannelse.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I

det omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkret opfølgning af EU-USA

topmødet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk

effekt af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og

teknologiudviklende tiltag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. På mødet i

Europaudvalget den 10. juni 2005 redegjorde udenrigsministeren under

dagsordenspunktet vedr.: Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 13.-14. juni 2005 for forberedelserne til EU-USA topmødet den

20. juni 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Danmark har en aktiv profil i bestræbelserne på at styrke og udnytte det

transatlantiske samarbejde, herunder mellem EU og USA. Ved årsskiftet

2004-5 fremlagde regeringen 39kataloget med forslag til en styrkelse af EU-

USA samarbejdet indenfor en række strategiske områder.

39kataloget indgik

som indspil til EU-USA topmødet den 22. februar 2005 i Bryssel og til

forberedelserne op til EU-USA topmødet den 20. juni 2005. Emnemæssigt

reflekterede udkommet af EU-USA topmødet i vid udstrækning emnerne i

39kataloget og den danske ambition om at konkretisere samarbejdet mest

muligt. Fra dansk side støtter man op om det britiske formandskabs ønske

om en tæt opfølgning af handlingsoplæggene fra topmødet. På den baggrund

vil man fra dansk side kunne støtte, at finansministrene bidrager til

opfølgningen på EU-USA topmødet.

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes

holdninger.

Statsministeriet og Udenrigsministeriet har med inddragelse af en række fagministerier udarbejdet et katalog med 39

konkrete forslag til en styrkelse af EU-USA samarbejdet på fire strategiske områder, der afspejler strukturen i det formelle

grundlag for EU-USA samarbejdet - New Transatlantic Agenda: 1) Fred og stabilitet, demokrati og udvikling, 2) Globale

udfordringer, 3) Øget verdenshandel og tættere økonomiske relationer og 4) ’Broer over Atlanten’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Vestbredden

Økonomisk støtte til Gazastriben og

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 11. oktober 2005 i forlængelse af ECOFIN den

12. juli og uformelt ECOFIN den 9.-10. september at drøfte muligheden for en samlet

europæisk ”støttepakke” til Vestbredden og Gazastriben under ledelse af Kommissionen

og Den Europæiske Investeringsbank.

Baggrund

Økonomisk støtte til Gazastriben og Vestbredden, herunder forslag til

tiltag gennem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank

(EIB), har tidligere været drøftet på ECOFIN og senest på det

uformelle møde den 9.-10. september 2005. I opfølgning heraf og som

understøttelse af EU’s engagement i den mellemøstlige fredsproces,

ventes der på rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober endnu en

drøftelse af øget økonomisk støtte til området.

Ministrenes drøftelser af sagen har tidligere taget udgangspunkt i

oplæg fra EIB og Kommissionen vedrørende deres aktivitet i

Mellemøsten og muligheden for en forøget indsats i området.

Konklusionen har været, at EU aktivt bør støtte den mellemøstlige

fredsproces ikke mindst i lyset af den israelske tilbagetrækning fra

Gaza og dele af Vestbredden. Stabilitet i området skal bl.a. sikres

gennem forbedrede økonomiske vilkår for den palæstinensiske

befolkning. Denne målsætning udgør et vigtigt element i den såkaldte

køreplan for fred.

Ministrene opfordrede på uformelt ECOFIN i september 2005

Kommissionen og EIB til at fortsætte det tekniske arbejde med en

samlet europæisk ”støttepakke”, herunder etablering af et

garantiinstrument for små og mellemstore virksomheder. Drøftelsen

på ECOFIN den 11. oktober 2005 ventes at tage udgangspunkt i en

nærmere præsentation heraf.

Indhold

Kommissionen og EIB har udarbejdet et fælles papir ”Possible

support from the EU for economic regeneration in the West Bank and

Gaza Strib (WBGS)”. Papiret præsenterer en række forslag om mulige

tiltag for at styrke EU’s støtte til økonomisk genopbygning i

Mellemøsten.

EIB og Kommissionens forslag:

tidligere præsident James Wolfensohn indledte den 1. juli 2005 sit arbejde som Kvartettens (USA, FN,

Rusland og EU) udsending for tilbagetrækningen fra Gaza og dele af Vestbredden. Over det kommende halve år vil

Wolfensohns hovedprioriteter være at 1) bidrage til en fredelig tilbagetrækning fra Gaza og dele af Vestbredden, 2) forsøge at

stabilisere den politiske og økonomiske situation i selvstyreområderne og 3) lette de indledende forhandlinger om en endelig

fredsløsning. Ved det seneste G8-finansministermøde i London leverede Wolfensohn en orientering om den seneste

udvikling og fremlagde samtidig en plan for den videre proces. Der var blandt G8-finansministrene støtte til planen, der bl.a.

omfatter en strategi for ideer om revitalisering af økonomien på Vestbredden og Gaza striben.

EIB's Middelhavsfacilitet (FEMIP, Facility for Euro-Mediterranean Investment and Partnership).

Verdensbankens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfattende arbejdsløshed, manglende investeringer og svag dynamik

i den private sektor er faktorer, der i dag gør sig gældende i de

palæstinensiske selvstyreområder. Til afhjælp af denne situation vil

EIB forsøge at genoptage sine aktiviteter i området. Flere af bankens

udlånsprojekter i området har været afbrudt i de senere år grundet en

dårlig økonomisk og sikkerhedsmæssig situation i området.

Banken undersøger udlånsmulighederne på

kort sigt

under det

eksisterende lånemandat FEMIP

. Hensigten er at støtte en række

vigtige infrastrukturprojekter i bl.a. energi-, transport- og

miljøsektoren. En sådan EIB-finansiering kan kombineres med

Kommissionens støtte i form af projektanalyse, teknisk assistance og

rentesubsidier.

EIB pointerer vigtigheden af finansiering af projekter til udvikling af

små og mellemstore virksomheder (SMV). Banken overvejer på kort

sigt at finde den nødvendige finansiering til denne gruppe

virksomheder ved eventuelt at reallokere øremærkede midler inden for

sin FEMIP-facilitet samt gøre brug af risikokapital for SMV-projekter.

En EIB-delegation besøgte Gaza og Vestbredden i juli d.å. med

henblik på at gøre status over EIB’s projekter i området samt

gennemgå projektporteføljen med låntagere. Der blev truffet en aftale

med EIB og de palæstinensiske myndigheder om, at EIB vil

omstrukture lån til området, herunder ændre lånevilkår gennem bl.a.

lavere rente, for derigennem at lette gældsbyrden. En sådan

omstrukturering vil resultere i tab for banken, og gives derfor kun

under meget specielle forhold, der skal være begrundet i en

ekstraordinær situation som denne.

Grundet EIB’s erfaring med palæstinensisk misligholdelse af lån

gennem de senere år samt Wolfensohns plan vedr. prioritering af

gavebistand og lån på meget favorable vilkår til området, pointeres det,

at EIB’s finansiering skal understøttes af fx gavebistand gennem EU’s

budget.

På

mellemlang sigt

er der muligheder for at styrke båndene mellem

EU og det palæstinensiske område ved at revitalisere aktiviteterne

gennem det europæiske naboskab og partnerskabs instrument (ENPI)

i kombination med oprettelsen af et nyt eksternt EIB-lånemandat for

regionen i år 2007. Det er hensigten at dette nye lånemandat skal

koordineres tæt med FEMIP.

Kommissionen har ydet støtte til området siden 1971, herunder

medfinansiering af FN-programmer. Den forpligtede sig i år 2000 til at

bidrage med 250 mio. euro årligt til genopbygningsprocessen og er

dermed den førende internationale donor i området. Kommissionen

fokuserer sin støtte på flg. elementer: nødhjælp, infrastruktur,

opbygning af institutioner og teknisk assistance. Kommissær Ferrero-

Waldner har for kort siden annonceret en pakke på yderligere 60 mio.

euro til finansiering af projekter indenfor infrastruktur.

EIB’s Middelhavsfacilitet (FEMIP, Facility for Euro-Mediterranean Investment and Partnership).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens støtte til området koordineres tæt med

Verdensbanken.

Særligt garantiinstrument for lån til små og mellemstore virksomheder:

En række studier af blandt andet Kommissionen og Verdensbanken

har vist, at den fremtidige økonomiske udvikling, herunder etablering

af nye arbejdspladser, i de palæstinensiske områder i høj grad kan

drives af øget aktivitet i SMV’er. En kick-start af økonomien i de

palæstinensiske områder vil dog i første omgang afhænge af en

markant forbedring af den sikkerhedsmæssige situation og

bevægelsesfriheden for personer, varer og serviceydelser i hele

området.

Flg. to komplementære fremgangsmåder overvejes for at minimere de

politiske og økonomiske risici for projekter i området:



Støtte i form af teknisk assistance til de lokale banker. Herved

forbedres bankernes kapacitet for ekstraordinær risiko og udviklingen

af virksomhedernes informationssystem fremmes. Systemet skal

bruges af bankerne til at identificere kvalificerede lokale låneprojekter

og virksomheder.



En lånegarantiordning for SMV’er til dækning af en risikoandel ved de

lokale bankers lån til SMV’er. Der eksisterer allerede på nuværende

tidspunkt en række ordninger på området.

Kommissionen og EIB foreslår en samlet indsats for udarbejdelsen af

en koordineret europæisk ”støttepakke”, som skal indeholde

redskaber til støtte af bl.a. den private sektor. Både Kommissionen og

EIB vil fortsætte det tekniske arbejde med at få identificeret relevante

instrumenter og udarbejde konkrete forslag.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det forudsættes, at en øget EU-støtte finansieres inden for de afsatte

budgetrammer for EU’s eksterne indsats, og forslaget vil dermed

isoleret set ikke indebære konsekvenser for det danske EU-bidrag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN den 12. juli 2005.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man aktivt en fredelig løsning af den israelsk-

palæstinensiske konflikt på grundlag af FN’s Sikkerhedsråds

resolutioner og køreplanen for fred. Politiske og økonomiske reformer

i de palæstinensiske selvstyreområder er en væsentlig forudsætning for

fred, stabilitet og udvikling i regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det lys er man fra dansk side positiv overfor EIB og Kommissionens

forslag, der alle kan vise sig at bidrage positivt til fred og udvikling i

regionen.

Andre landes holdning

Det ventes, at medlemslandene fortsat vil stille sig positiv overfor øget

økonomisk støtte til Vestbredden og Gazastriben, og Rådet ventes at

udtrykke generel støtte til en fælles europæisk ”støttepakke” til de

palæstinensiske områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Tilladelse til differentiering af beskatning af

motorbrændstoffer i Frankrig (a-punkt)

Forslag til rådsbeslutning om tilladelse efter direktiv 2003/96/EF til

Frankrig om at differentiere beskatningen af motorbrændstoffer.

(Kom(2004)597)

Resumé: Frankrig har efter direktiv 2003/96/EF af 27. okt. 2003

(energibeskatningsdirektivet) anmodet om, at lokale råd (kommuner,

departementer, regioner) kan vedtage en lavere punktafgift for blyfri

benzin og gasolie forbrugt i den enkelte region i forhold til det

nationale niveau i en periode på tre år fra ordningens indførsel.

Forslaget ventes vedtaget som a-punkt.

Baggrund

Den franske anmodning om at differentiere beskatningen af

motorbrændstoffer blev fremsat ved brev til Kommissionen den 16. juni

2004. EU’s minimumssatser overholdes fortsat ved forslaget og de

nedsatte satser gælder udelukkende privat diesel- og benzinforbrug.

Den af Frankrig tiltænkte ordning er ikke i overensstemmelse med

energibeskatningsdirektivet. Direktivet giver dog medlemsstaterne

mulighed for ved enstemmighed på forslag af Kommissionen at give

en medlemsstat tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller

lempelser, hvis særlige politiske hensyn taler herfor. Det er en sådan

tilladelse Frankrig nu anmoder om.

Forslaget ventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Ved brev den 16. juni 2004 anmodede Frankrig, i henhold til artikel 19 i

direktiv 2003/96/EF af 27. okt. 2003 (energibeskatningsdirektivet),

Rådet om tilladelse til at gennemføre en ændring af den nationale

franske afgift af dieselolie og blyfri benzin. Ændringen indebærer, at

lokale råd (kommuner, departementer, regioner) får lov til at reducere

punktafgiften for blyfri benzin og gasolie forbrugt i den enkelte region

til et niveau lidt lavere end det nationale niveau i en periode på tre år

fra ordningens indførsel.

Ordningen er led i en overordnet administrativ reform, hvor beføjelser

overføres fra staten til regionerne med henblik på at opnå mere kvalitet

i den offentlige service og lavere omkostninger gennem lokal ledelse.

På afgiftsområdet indebærer reformen, at regionsrådene i Frankrig

fremover vil kunne finansiere deres opgaver gennem en tildeling af en

andel af provenuet af brændstofafgifterne. Samtidig vil Frankrig give

regionerne mulighed for at tilpasse brændstofafgifterne til de

økonomiske forhold i den enkelte region gennem den foreslåede

tilladelse til lokalt at vedtage lavere brændstofafgiftssatser.

Reduktionen i de regionale afgiftssatser må højst være på 35,4 euro pr.

1000 liter (ca. 26,3 øre pr. liter) blyfri benzin og højst 23,0 euro pr. 1000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liter (ca. 17,1 øre pr. liter) dieselolie i forhold til de nationale satser.

Frankrigs satser ligger væsentligt over EU’s minimumssatser, hvorfor

disse fortsat overholdes ved en implementering af forslaget. Frankrig

vil med ordningen først hæve deres nationale afgiftsniveau, for derefter

at give regionerne mulighed for at sænke det. De nedsatte satser

gælder ikke kommercielt brug. Forslaget vil altså ikke indebære

ændringer i de franske vognmænds afgiftsbetaling.

Efter Kommissionens vurdering er de foreslåede differentieringer så

små, at de ikke vil give anledning til forvridninger mellem regioner

eller være til skade for miljøet. Desuden foregår det meste af handelen

med brændstoffer på tværs af EU-landene eksklusiv afgifter.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt om forslaget.

Gældende dansk ret

Forslaget har ingen tilknytning til dansk ret.

Lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller andre konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller andre

konsekvenser.

Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

Holdning

Dansk holdning

Danmark har på arbejdsgruppeniveau udtrykt bekymring overfor den

franske anmodning.

Forslaget kan skabe præcedens for lavere afgifter i nogle regioner i

medlemslandene, f.eks. grænsenære regioner. Dette kan skabe

grobund for afgiftskonkurrence og øget grænsehandel imellem

medlemslandene imod intentionerne for det indre marked.

Desuden mindskes landenes incitament til at fortsætte bestræbelserne

på tilpasning af afgiftssatserne imellem medlemslandene.

Som følge af Frankrigs tilkendegivelse om at de nationale satser øges,

før regionerne får mulighed for at sænke satserne og givet, at de øvrige

medlemslande kan acceptere det franske ønske, vil Danmark ikke

modsætte sig forslagets vedtagelse.

Andre landes holdninger

Visse lande har på arbejdsgruppeniveau stillet sig skeptisk overfor

forslaget. Dette ud fra en bekymring om, at forslaget skulle skabe

præcedens for lignende anmodninger fra andre medlemsstater i

fremtiden og dermed risiko for, at harmoniseringsprocessen forsinkes.

Dette kan svække principperne i energibeskatningsdirektivet og

bremse harmoniseringsbestræbelserne vedr. beskatningen af

energiprodukter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle medlemsstater har dog i sidste ende tilsluttet sig forslaget efter at

det er blevet præciseret, at stigningen i de nationale afgiftssatser, som

vil gå forud for de mulige regionale satsreduktioner, medfører at den

franske ordning i princippet ikke vil stille sig til hindring for

Fællesskabets miljøpolitik. Det betyder at Frankrig med ordningen

først hæver deres nationale afgiftsniveau, for derefter at give

regionerne mulighed for at sænke det. Det er endvidere blevet

præciseret, at de regionale nedsættelser ikke bør give en region

konkurrencemæssige handelsfordele på det indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat sendt til Folketingets Europaudvalg 23. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Revideret adfærdskodeks for stabilitets- og

konvergensprogrammer (a-punkt)

Resumé: ECOFIN ventes – uden debat og i kraft af et sæt rådskonklusioner – at vedtage

en ny adfærdskodeks med retningslinier for stabilitets- og konvergensprogrammer, som er

revideret i lyset af reformen af Stabilitets- og Vækstpagten.

Baggrund

Den 20. marts 2005 indgik ECOFIN aftale om reform af Stabilitets- og

Vækstpagten i form af rapporten ’bedre implementering af Stabilitets-

og Vækstpagten’, som blev godkendt af Det Europæiske Råd (DER)

den 22.-23. marts 2005, jf. redegørelse til Folketingets Europaudvalg af

31. marts 2005.

Aftalen blev efterfølgende udmøntet i to forordninger

om ændring af Pagtens eksisterende to forordninger (forordning

1055/2005 om ændring af forordning 1466/97 og forordning 1056/2005

om ændring af forordning 1467/97), som blev vedtaget af Rådet den

27. juni 2005.

Stabilitets- og Vækstpagten består nu af de fire forordninger samt

DER’s Resolution af 17. juni 1997 og aftalen om reform af Pagten

godkendt på DER den 22.-23. marts 2005.

Som en teknisk udmøntning af reformen af Stabilitets- og

Vækstpagten har den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC)

udarbejdet en revideret ’adfærdskodeks’ med retningslinier for de

årlige stabilitetsprogrammer (eurolande) og konvergensprogrammer

(EU-lande uden for euroen), hvor landene redegør for deres

økonomiske politik og den mellemfristede udvikling i de offentlige

finanser samt de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Den

reviderede adfærdskodeks opdaterer og erstatter den eksisterende

adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den 10. juli 2001.

ECOFIN ventes på rådsmødet den 11. oktober 2005 – uden debat og i

kraft af et sæt rådskonklusioner – at vedtage en ny adfærdskodeks med

retningslinier for stabilitets- og konvergensprogrammer, som er

revideret i lyset af reformen af Stabilitets- og Vækstpagten.

Indhold

Den

reviderede

adfærdskodeks

for

stabilitets-

konvergensprogrammer indeholder en

sektion I

, der specificerer

hovedelementer i den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder

vedrørende den mellemfristede budgetmålsætning (MTO) og

proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP), jf.

redegørelse til Folketingets Europaudvalg af 31. marts 2005, samt en

sektion II

med retningslinier for format og indhold i stabilitets- og

konvergensprogrammer.

Referat fra mødet i den udvidede eurogruppe og ECOFIN den 20. marts 2005, inklusive ECOFIN’s rapport om bedre

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten samt redegørelse herom (EUU alm. del – Bilag 81).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adfærdskodeksen slår fast, at stabilitets- og konvergensprogrammerne

danner grundlag for Rådets overvågning og koordination af de

økonomiske politikker.

grundlæggende

regler og krav

til stabilitets-

konvergensprogrammer er fastlagt i Pagtens forordning 1466/97 som

ændret ved forordning 1055/2005. Rådet kan efter henstilling fra

Kommissionen og efter drøftelse i Den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) fremsætte en udtalelse om det enkelte lands program og

kan – såfremt det vurderes nødvendigt – opfordre et medlemsland til at

justere programmet, herunder foretage en opstramning af

målsætninger og indhold.

Adfærdskodeksen understreger, at programmerne er de enkelte

medlemslandes nationale myndigheders eget ansvar, men at det er

vigtigt, at programmernes informationsindhold er passende og

muliggør

sammenligning

på

tværs

medlemslandene.

Standardiseringen vil skabe bedre betingelser for ligebehandling.

I udkastet til en revideret adfærdskodeks er derfor opstillet

retningslinier vedrørende format og indhold i stabilitets- og

konvergensprogrammer. Der er tale om en kodeks for god praksis og

en checkliste til brug for medlemslandene i forbindelse med

forberedelsen af stabilitets- eller konvergensprogrammerne. Det er

hensigten, at medlemslandene skal følge retningslinierne i så vidt

omfang som muligt og begrunde enhver afvigelse herfra.

Nedenfor beskrives hovedelementerne i disse retningslinier.

1. Status for programmet og dets mål

Udkastet til revideret adfærdskodeks lægger op til, at hvert program

omtaler status i forhold til de nationale budgetprocedurer, herunder

særligt i forhold til det nationale parlament. Det anføres ligeledes om

det nationale parlament er blevet orienteret om udtalelser fra Rådet

vedrørende det tidligere program.

Derudover bør programmet indeholde en status for implementering af

programmets tiltag og præcisere om de enkelte tiltag er vedtaget eller

planlagt.

2. Indholdet i stabilitets- og konvergensprogrammerne

Udkastet til adfærdskodeksen opfordrer medlemslandene til, at

stabilitets- eller konvergensprogrammerne følger en særlig struktur.

Strukturen indebærer følgende overordnede ramme for programmet:

Overordnede politiske rammer og mål

De økonomiske udsigter, herunder det mellemfristede vækstscenarie

og effekter på væksten af større strukturreformer

Den offentlige budgetsaldo og gæld, herunder den mellemfristede

budgetmålsætning, den strukturelle saldo og engangstiltag samt effekter

på de offentlige finanser af større strukturreformer

Følsomhedsanalyse og sammenligning med tidligere programmer,

herunder budgetfremskrivningernes følsomhed med hensyn til forskellige

vækstscenarier og antagelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitet i de offentlige finanser, herunder udviklingen på hhv.

indtægts- og udgiftssiden

Finanspolitisk holdbarhed, herunder politikstrategi og udviklingen i de

offentlige finanser på lang sigt i lyset af aldringen

Institutionelle træk ved finanspolitikken, herunder nationale

budgetregler og budgetprocedurer

Medlemslandene opfordres endvidere til i en række standardiserede

tabeller at oplyse økonomiske nøgletal for det forudgående og

indeværende år samt de tre følgende år inden for følgende

hovedområder:

Makroøkonomisk udsigt

Prisudvikling

Udvikling på arbejdsmarkedet

Sektorbalancer

Udvikling i de offentlige finanser, herunder i statslige og lokale

myndigheder samt sociale sikringsfonde, og udvikling i indtægter og

udgifter

Offentlige udgifter - funktionsopdelt

Udvikling i offentlig gæld

Konjunkturudvikling og strukturel saldo

Afvigelse fra tidligere opdateringer

Langsigtet finanspolitisk holdbarhed, herunder fremskrivninger af

aldersrelaterede udgifter og antagelser vedr. vækst, arbejdsmarked og

ældreandel frem til 2050

Grundlæggende makroøkonomiske antagelser

Programmerne bør ligeledes indeholde information om den

økonomiske politiske konsistens med de overordnede økonomisk-

politiske retningslinier for så vidt angår budgetmålsætningerne og de

tiltag, der skal bidrage til at realisere disse, samt information om de

tiltag, der skal forbedre kvaliteten af de offentlige finanser og

holdbarheden på lang sigt.

2.1. Målsætninger

Medlemslandene vil i programmerne præsentere budgetmål for den

offentlige saldo i forhold til landets mellemfristede målsætning for

saldoen (Medium Term Objective, MTO) og fremskrivninger af

udvikling i gældskvoten. Konvergensprogrammerne vil ligeledes

redegøre for de mellemfristede pengepolitiske målsætninger i relation

til pris- og valutakursstabilitet.

Medlemslandene opfordres i tilfælde af regeringsskifte til at sikre

kontinuitet med hensyn til de budgetmål, som Rådet har udtalt sig om

på baggrund af tidligere opdateringer af stabilitets- eller

konvergensprogrammet og til at informere om budgetstrategien rettet

mod opfyldelsen af disse mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemslandene

bør

generelt

oplyse

udgifts-

indtægtsudviklingen og underkomponenter samt redegøre for

engangstiltag. Tilsvarende bør medlemslande i relation til udviklingen

i gældsraten – i det omfang det er muligt – oplyse om ”stock/flow”-

justeringer af gælden som f.eks. privatiseringer og andre finansielle

operationer.

Den offentlige saldo bør opdeles på sektorniveau (statslige og lokale

myndigheder, fonde for social sikring mv.).

2.2. Antagelser og data

Adfærdskodeksen opfordrer til, at programmerne baserer sig på

realistiske

forsigtige

makroøkonomiske

prognoser.

Medlemslandene

kan

vælge

basere

stabilitets-

konvergensprogrammerne på deres egne prognoser. Eventuelle

signifikante afvigelser i forhold til Kommissionens skøn bør forklares.

I programmerne præsenteres hovedantagelser vedrørende den

forventede økonomiske udvikling (renter, valutakurser, real BNP-

vækst i EU og globalt mv.) og væsentlige økonomiske variable af

betydning for realiseringen af de opstillede budgetmål, herunder

offentlige investeringer, real BNP-vækst, beskæftigelse og inflation.

Mulige positive og negative risici bør fremhæves.

Programmerne bør endvidere tilvejebringe tilstrækkelig information

om BNP-udviklingen med henblik på at kunne analysere

konjunkturforhold og potentiel vækst. Udsigterne for saldoen på

sektorniveau og betalingsbalancen bør analyseres.

For så vidt angår den eksterne makroøkonomiske udvikling bør euro-

landene og de medlemslande, der deltager i ERM II, enten anvende de

”fælles eksterne antagelser” tilvejebragt af Kommissionen eller udføre

følsomhedsanalyser baseret på de fælles antagelser for disse variable,

hvis forskellene er signifikante.

Generelt skal programmerne følge europæiske standarder, særligt det

europæiske regnskabssystem (ESA).

2.3. Mål, strukturelle reformer og langsigtet holdbarhed

Programmerne bør beskrive de budgetmæssige og andre økonomisk-

politiske tiltag, der gennemføres eller planlægges med henblik på at

realisere de opstillede målsætninger samt indeholde en vurdering af de

vigtigste kvantitative effekter på den offentlige saldo.

Programmerne bør ligeledes indeholde detaljerede oplysninger om

strukturelle reformer, der har til formål at bidrage til realiseringen af

programmets målsætninger, særligt om reformernes budgetmæssige

og økonomiske effekter. Dette er vigtigt i lyset af den reformerede

stabilitets- og vækstpagt, hvorefter landene midlertidigt kan afvige fra

deres mellemfristede mål eller tilpasninger hertil, hvis de gennemfører

reformer med en direkte positiv effekt på finanserne på lang sigt.

Programmerne bør endvidere redegøre for tiltag, der skal forbedre

kvaliteten af de offentlige finanser både på indtægts- og udgiftssiden,

herunder skattereformer, ”mere for pegene” initiativer, udgiftskontrol

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mv., samt for implementeringen af nationale budgetregler og -

procedurer.

Endelig bør programmerne redegøre for medlemslandenes strategier

for at sikre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, særligt i lyset

af befolkningens aldring og dennes budgetmæssige konsekvenser.

Arbejdsgruppen vedrørende aldring (AWG) under den Økonomiske

Politiske Komité (EPC) er ansvarlig for udarbejdelsen af fælles

budgetmæssige

fremskrivninger

bl.a.

vedrørende

offentlige

pensionsudgifter, sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse

og aldersrelaterede indtægter. De fælles fremskrivninger bør indgå i de

enkelte medlemslandes programmer og vil danne grundlag for

Kommissionen og Rådets vurdering af den finanspolitiske holdbarhed.

Medlemslandene kan fremlægge information, der ikke er fuldt

afspejlet i de fælles fremskrivninger og f.eks. i den forbindelse

inkludere oplysninger om de seneste demografiske trends og større

politiktiltag i pensions- og sundhedssystemerne. Der bør klart sondres

mellem planlagte og allerede gennemførte politiktiltag.

Såfremt medlemslandene vælger at præsentere egne fremskrivninger

baseret på nationale beregninger, bør der gives en forklaring af de

underliggende antagelser, den anvendte metode og de politikker, der

er gennemført eller planlagt for at realisere antagelserne, samt af

eventuelle afvigelser fra de fælles prognoser.

2.4. Følsomhedsanalyser

Programmerne bør indeholde omfattende følsomhedsanalyser og/eller

alternative scenarier med henblik på, at Kommissionen og Rådet kan

vurdere forskellige mulige budgetmæssige udfald. I programmerne

bør særligt analyseres, hvordan ændringer i de væsentlige økonomiske

antagelser vil påvirke budgetsaldoen og gælden.

I tilfælde af større strukturreformer bør programmet ligeledes

indeholde en analyse af, hvordan ændrede antagelser påvirker

reformernes effekt på budgettet og den potentielle vækst.

2.5. Tidshorisont

Oplysningerne om udviklingen i den offentlige saldo samt udgifter og

indtægter og de underliggende komponenter, gældskvoten samt de

overordnede økonomiske antagelser bør være på årsbasis og dække

det foregående og indeværende år og mindst de tre efterfølgende år.

Medlemslandene kan – såfremt de ønsker det – vælge at dække en

længere periode.

Tidshorisonten for de langsigtede fremskrivninger bør følge samme

periode som EPC’s fremskrivninger, dvs. perioden frem til 2050.

2.6. Opdatering af programmerne

Opdateringen af programmerne bør finde sted umiddelbart efter, at de

nationale myndigheder har præsenteret deres budgetforslag for de

nationale parlamenter, dog ikke tidligere end medio oktober og ikke

senere end 1. december. Formålet er at sikre øget effektivitet i den

budgetmæssige og økonomiske overvågningsproces, herunder i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til sammenlignelighed, ligebehandling og konsistens i

vurderingerne.

EFC og ECOFIN bør eksaminere et års opdaterede programmer i

løbet af maksimalt tre rådsmøder, og denne proces bør være afsluttet

hvert år inden udgangen af marts.

De årlige opdateringer bør vise udviklingen i forhold til de budgetmål,

som har været præsenteret i de tidligere programmer og forklare

eventuelle afvigelser herfra. I tilfælde af større afvigelser bør

opdateringen redegøre for de tiltag, der eventuelt bliver gennemført

med henblik på at korrigere afvigelsen.

ECOFIN ventes i kraft af rådskonklusionerne at vedtage den nye

reviderede adfærdskodeks med retningslinier for stabilitets- og

konvergensprogrammer. Den reviderede adfærdskodeks opdaterer og

erstatter den eksisterende adfærdskodeks vedtaget på ECOFIN den

10. juli 2001.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ikke relevant.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkastet til revideret adfærdskodeks for stabilitets- og

konvergensprogrammer har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg. Sagen om reformen af Stabilitets- og Vækstpagten har

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for

ECOFIN den 8. marts 2005 med henblik på forhandlingsoplæg. Den

eksisterende adfærdskodeks blev forelagt for Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 10. juli 2001.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man kunne støtte udkastet til revideret

adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer og

rådskonklusionerne herom.

Andre landes holdninger

Det forventes, at øvrige EU-lande støtter udkastet til revideret

adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmer og

rådskonklusionerne herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

medlemsstaterne

COM(2005) 331 final

Mellemfristet finansiel assistance til

(a-punkt)

Resumé: Rådet ventes at vedtage konklusioner om, at støttefaciliteten ”Mellemfristet

finansiel assistance” til medlemsstaterne bør fortsætte i sin nuværende form.

Konklusionerne forventes vedtaget som a-punkt.

Baggrund

Rådet vedtog den 18. februar 2002 en forordning om Mellemfristet

finansiel assistance (Medium-Term Financial Assistance (MTFA)) til

EU-medlemsstater

. Forordningen indebærer, at medlemsstater uden

for euroområdet, som har eller er truet af betalingsbalanceproblemer,

kan modtage finansiel støtte fra EU. Forordningen erstattede den

gamle forordning om MTFA fra 1988.

Forordningen fastslår, at Rådet hvert tredje år skal undersøge, om

MTFA stadig tjener sit formål, herunder om MTFA’s principper,

forholdsregler og lånefaciliteter stadig er egnede. Rådets undersøgelse

bliver foretaget på baggrund af en rapport fra Kommissionen, og efter

udtalelse fra EFC. Da det er tre år siden, at forordningen blev vedtaget,

har Kommissionen den 25. juli 2005 udarbejdet en rapport om MTFA

med henblik på vurdering af ordningen.

Indhold

MTFA kan ydes til medlemsstater, der ikke har indført euroen, og som

har betalingsbalanceproblemer. Når MTFA bliver tildelt en

medlemsstat, bliver der samtidig fastlagt betingelser for udformningen

af medlemsstatens økonomiske politik. Støtten og betingelserne skal

sammen bidrage til at overkomme problemerne og at genoprette de

finansielle markeders tillid til landets økonomiske politik. Den

samlede ramme for MTFA er på 12 mia. euro.

Rådet kan tildele MTFA på Kommissionens initiativ og efter aftale

med den pågældende medlemsstat. En medlemsstat kan også selv

ansøge om MTFA. Rådet fastsætter MTFA – der gives i form af et lån

– samt varigheden af støtten og beslutter, hvilke økonomiske

betingelser der skal tilknyttes tildelingen af støtten. Endelig vedtager

Rådet de tekniske forhold omkring udbetalingen af MTFA. Støtten

udbetales som regel i rater.

Kommissionen og EFC skal med faste mellemrum undersøge, om

medlemsstaten, der modtager MTFA, opfylder betingelserne for at

modtage støtten. Udbetalingen af resterende rater afhænger af

resultaterne af disse undersøgelser.

Forordning (EC) No. 332/2002 af 18. februar 2002.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MTFA blev senest tildelt i januar 1993, hvor Italien modtog et lån på 8

mia. euro

. MTFA i sin nuværende form er ikke blevet benyttet.

Kommissionen vurderer i rapporten, at rationalet for MTFA stadig

eksisterer, blandt andet fordi udvidelsen af EU 1. maj 2004 har udvidet

antallet af potentielle modtagere af MTFA fra 3 til 13 lande. Da

støttefaciliteten i sin nuværende form endnu ikke er blevet benyttet,

vurderer Kommissionen endvidere, at der på nuværende tidspunkt

ikke er grund til at ændre principperne, forholdsreglerne og

lånefaciliteterne for MTFA.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ændringen af forordningen blev forelagt Folketingets Europaudvalg

den 2. maj 2001 i forbindelse med ECOFIN den 7. maj 2001.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes udkastet til rådskonklusioner om, at MTFA bør

fortsætte i sin nuværende form, at der på nuværende tidspunkt ikke er

grund til at ændre i principperne og loftet for MTFA.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkastet til rådskonklusioner om,

at MFTA bør fortsætte i sin nuværende form, og at der på nuværende

tidspunkt ikke er grund til at ændre i principperne og loftet for MTFA.

Kun 4 mia. euro blev udbetalt, da efterfølgende forbedringer i den italienske betalingsbalance gjorde yderligere støtte

unødvendig.