Europaudvalget 2005-06
2685 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
4 oktober 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 –
vedlægges Miljøministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes
optaget på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0002.png
2
Skov- og Naturstyrelsen
Skovpolitisk kontor
Miljøministeriet
Ledelsessekretariatet, EU-K
30. september 2005
J.nr.: D 413-0006
clj, piv/SNS; sca/MIM 3
BIDRAG TIL SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag fra Kommissionen til Rådet vedrørende forordning om
etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til Den
Europæiske Union -
KOM (2004) 515
og
Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige Kommissionen til
at indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med henblik på
iværksættelse af EU’s handlingsplan for retshåndhævelse, god
forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet -
SEK (2004) 973
Resumé.
Forslagene etablerer en bindende regulering af frivilligt medvirkende
partnerlandes eksport af træprodukter til EU. Partnerlandene forpligter sig til
at udstede licenser, der dokumenterer, at bestemte træprodukter, som de
eksporterer til EU, er lovligt produceret. Samtidig forpligtes EU-landenes
kompetente myndigheder til at foretage den fornødne grænsekontrol og
etablere passende opfølgningsmekanismer. Kommissionen og medlemsstaterne
forudsættes at sørge for, at partnerlandene får den faglige og finansielle
bistand, de har behov for for at kunne etablere systemet. Licensordningen
anslås i første omgang at omfatte ca. 2 % af Danmarks import af
træprodukter. Der forudses vanskeligheder med at sikre et effektivt værn mod
omgåelse, og spørgsmål om håndtering af træprodukter, som er baseret på
træ, der importeres til partnerlande, er endnu uløst.
1. Status
Kommissionen sendte den 27. juli 2004 ovennævnte forslag til Rådet, i det
følgende kaldet ”licensforslaget” eller blot ”forslaget”. Kommissionens sendte
samtidig ovennævnte henstilling til Rådet, i det følgende kaldet
”forhandlingsdirektivet”.
Licensforslaget foreslås hjemlet i TEF artikel 133 om den fælles
handelspolitik, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forhandlingsdirektivet fremlægges på grundlag af TEF artikel 300.
Grundnotat om licensforslaget er sendt til Folketingets Europaudvalg den 25.
august 2004. Grundnotat om forhandlingsdirektivet er sendt til Folketingets
Europaudvalg den 1. december 2004.
Både licensforslaget og forhandlingsdirektivet er sat på dagsordenen for
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. oktober 2005 med henblik på endelig
vedtagelse.
2. Formål og indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0003.png
3
Licensforslaget og forhandlingsdirektivet er elementer i udmøntningen af
FLEGT-handlingsplanen om skovlovshåndhævelse, samfundsforvaltning og
handel - KOM 2003 (251).
Baggrunden for FLEGT-planen er: 1) at ulovlig tømmerhugst antages at have et
stort omfang flere steder i verden, særligt i troperne og i lande på vej til
markedsøkonomi; 2) at en del af træet fra de ulovlige hugster antages importeret
til EU's indre marked og 3) at aktiviteterne har væsentlige skadevirkninger i de
pågældende oprindelseslande, herunder socialt, økonomisk og miljømæssigt.
Ved ulovlig tømmerhugst forstås hugst, som sker i strid med oprindelseslandets
lovgivning.
Licensforslaget
Licensforslaget indfører et frivilligt licenssystem, hvorefter import til EU af
visse træprodukter med oprindelse i partnerlande bliver betinget af, at der
fremvises en licens som dokumentation for, at træet er lovligt produceret.
Samtidig foreslås det, at import af tømmerprodukter fra alle tredielande (uanset
partnerskab) gøres betinget af at der fremlægges et gyldigt oprindelsescertifikat
(mhp. at kunne afvise træ med oprindelse i partnerlande, hvis ikke der også
fremvises licens).
Licenssystemet bliver implementeret gennem partnerskabsaftaler mellem EU på
den ene side og partnerlande eller regioner på den anden side. Ifølge forslaget
kan licenssystemet bygge på eksisterende certificeringssystemer for træ, såfremt
disse vurderes at give den nødvendige sikkerhed.
Forslaget omfatter råtræ, savet træ og overvejende groft tildannet træ samt
finerplader og krydsfiner mv., mens andre træbaserede produkter såsom
papirmasse og papirvarer, profileret træ og parketstave, spån- og fiberplader,
snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, præfabrikerede bygninger og
træmøbler samt en række andre træprodukter i udgangspunktet ikke vil være
omfattet. Der vil kunne tilføjes produkter efter aftale med de enkelte
partnerlande.
Toldmyndigheden skal tilbageholde træforsendelser uden licens (hvor sådan
kræves) og sagen skal forfølges i henhold til national lovgivning. Sanktionerne
skal være effektive og passe til overtrædelsen. Medlemsstaterne skal desuden
beslutte, hvordan beslaglagte træprodukter skal håndteres.
Medlemsstaterne skal hvert år udarbejde en rapport med oplysninger om
forrige års importvolumen under FLEGT licenssystemet og antal licenser,
fordelt på produkttyper og partnerlande, antal beslaglæggelser, herunder
oplysninger om mængder og værdi, samt ny lovgivning, som er udarbejdet
for at håndhæve systemet.
En forvaltningskomité skal bistå Kommissionen i dennes varetagelse af opgaver
under systemet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Licensforslaget fastlægger regler for offentlig adgang til informationer og
beskyttelse af forretningshemmeligheder eller private oplysninger.
Forhandlingsdirektivet
Forhandlingsdirektivet er Kommissionens oplæg til Rådet, hvori Kommissionen
beder om mandat til at indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med
tømmerproducerende lande. Licensforslaget vil kun få retsvirkning for de lande
og regioner, som indgår en sådan partnerskabsaftale med EU. Aftalernes formål
er at styrke partnerlandenes mulighed for at gennemføre FLEGT-
licensordningen og andre foranstaltninger, som iværksættes med det formål at
bekæmpe ulovlig skovhugst og forbedre disse landes skovbrugsforvaltning .
Aftalen skal som minimum indeholde de produkter der er omfattet af
licensforslaget.
Licenserne skal have en standardiseret opstilling og være udformet så de ikke
kan forfalskes. De skal indeholde oplysninger om udstedelses- og udløbsdato,
udstedende myndighed, partiets værdi, HS-position for varen, tømmertype og
volumen. Som alternativ til individuelle forsendelseslicenser åbnes også
mulighed licenser, der udstedes til virksomheder, særligt for store
handelsvolumener.
Kommissionen og medlemsstaterne forudsættes at sørge for, at
partnerlandene/regionerne får den faglige og finansielle bistand, de har behov for
at kunne iværksætte FLEGT-initiativet. Programmeringen af bistanden
forudsættes at følge de normale procedurer for tildeling af EF-bistand.
Partnerskabsaftalerne forudsættes at omfatte en løbende dialog med
partnerlandet, hvori indgår drøftelser om politik med relevans for skovene,
spørgsmål om institutionsopbygning og retsprincipper (herunder sikring af
rimelige forhold for lokale folk) samt spørgsmål om oprindelsesregler. Dialog
forudsættes ført på embedsmandniveau, lejlighedsvis på ministerplan og
lejlighedsvis også mellem regeringer, civilsamfundsorganisationer og den
private sektor.
Partnerskabsaftalerne forudsættes at indeholde bestemmelser, der sikrer
tilstrækkelig garanti for, at træprodukter omfattet af ordningen er lovligt fældet
og produceret og desuden underlagt sporingskontrol i alle led fra hugststedet til
eksporthavnen. Partnerlandene forudsættes at udpege en myndighed og en
uvildig tilsynsinstans med ansvar for kontrollen. De forudsættes endvidere at
sørge for de fornødne lovændringer mv. for at kunne indføre og drive
licensordningens, herunder med bestemmelser om passende straf i tilfælde af
overtrædelser.
Myndigheder i partnerlandene skal have ansvar for at udstede FLEGT-licenser,
når de har forvisset sig om, at tømmeret er fældet lovligt. Fællesskabets
toldmyndigheder skal kontrollere, at sådanne tømmerforsendelser ved ankomst
til EU er ledsaget af en gyldig FLEGT-licens. Der forudsættes sikret et uvildigt
tilsyn som skal kontrollere partnerskabsaftalernes rette implementering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0005.png
5
Partnerskabsaftalerne bør tilskynde den private sektor til bekæmpelse af ulovlig
skovhugst; bla. gennem adfærdskodeks mv. Partnerskabsaftalerne skal fastlægge
klart, hvilke nationale love, der skal være omfattet af licenssystemet. Det
forudsættes endvidere, at der fastlægges mindstekrav til lovgivningen, herunder
at hugstkoncessioner tildeles på en lovlig og gennemskuelig måde, at skovhugst
må kun finde sted inden for afgrænsede områder samt at forvaltnings- og
fældningsplaner skal overholdes. Koncessionsindehavere skal tillige sørge for
fuld indbetaling af skatter mv., på det fældede tømmer og der skal være
periodevis revision af skatter og afgifter mv.
Partnerlandene forudsættes at tilstræbe et nært samarbejde mellem deres og EU's
retshåndhævende myndigheder og toldmyndigheder. Partnerlandene skal sende
Kommissionen oplysning om, hvilke instanser de har udpeget. Disse oplysninger
offentliggøres af Kommissionen.
Formandskabets forhandlingsoplæg
EU-formandskabet har den 13. og 17. september fremlagt kompromisforslag,
hvori der er foretaget strukturelle ændringer af lovteknisk karakter, som
overfører elementer fra licensforslaget til forhandlingsdirektivet og omvendt.
Derudover ændrer Formandskabets kompromisforslag Kommissionens
oprindelige forslag væsentligt på de følgende punkter:
-
Det generelle krav om oprindelsescertifikater er taget ud og reguleringens
fokus ændret til træprodukter, der
eksporteres fra
partnerlande til EU (mod
før træ med
oprindelse i
partnerlande),
Bæredygtig skovdrift indskrives som langsigtet mål for
partnerskabsaftalerne og fremskridt i implementeringen af disse forudsættes
indeholdt i den løbende dialog og årlige afrapportering,
Der forudsættes etableret et Fælles implementeringsudvalg, der skal
fremme implementeringen af partnerskabsaftalerne; udvalget skal bestå af
repræsentanter for partnerlande, Kommissionen og medlemsstater og de
skal drøfte spørgsmål og rapporter af betydning for implementeringen,
Basiskrav til partnerlandenes skovlovgivning er pillet ud og erstattet af krav
om at national lovgivning på tilsvarende områder skal overholdes, hvor
sådan lovgivning eksisterer. Det gælder retten til at foretage hugst inden for
givne områder, skovdriften som sådan (herunder relevant miljølovgivning,
lovgivning om arbejdsforhold og lovgivning om skattebetaling) samt
forholdet til andre parters brugsrettigheder. Kravet om passende sanktioner
er også pillet ud.
-
-
-
Mindre ændringer inkluderer en præcisering af, at programmeringen af bistand
vil følge de normale procedurer for bistandsprogrammering i Kommissionen og
medlemsstaterne, at medlemsstaternes adkomst til selv at fastlægge
rollefordelinger mellem toldmyndigheder og andre myndigheder sikres samt at
der sikres mulighed for elektronisk håndtering af licenser.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke særskilt redegjort for nærhedsprincippet. Det vurderes at
licensforslaget opfylder nærhedsprincippet, da fællesskabet er væsentlig bedre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0006.png
6
rustet til at gøre noget ved problemet med import af ulovligt træ til EU end
medlemsstaterne hver for sig.
4. Forslagets konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der findes ikke i dag lovgivning i Danmark, som tillader beslaglæggelse af
træprodukter omfattet af forordningen og den skal derfor indføres, hvis forslaget
vedtages. Tilsvarende kan der være behov for ekstra lovhjemmel til at indføre
sanktioner for overtrædelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Værdien af Danmarks samlede import af træbaserede produkter var i 2003 godt
26 mia kr., heraf 9 mia kr. fra varegruppen ”træ og varer deraf”.
Licensordningen omfatter alene en delmængde af varegruppen ”træ og varer
deraf” og vil kun berøre træ med oprindelse i lande uden for EU. Importværdien
for dette udgjorde omkring 800 mio kr. i 2003. Da foreløbige sonderinger
indikerer at licenssystemet i starten kun vil omfatte et mindre antal af disse
lande, måske 5-6 stykker, anslås det at licenssystemet til en start vil kunne
komme til at omfatte en importværdi på omkring 400-500 mio kr. svarende til
ca. 2 pct. af Danmarks samlede import af træ og træbaserede produkter.
Danske importvirksomheder får en ekstra opgave med at sikre at de nødvendige
licenser forefindes. Det kan medføre prisstigninger. Hertil kommer, at der kan
forekomme stigende priser, såfremt den hidtidige import har bestået af ulovligt
træ, som nu ikke længere bliver tilgængelig. Det generelle krav om at der ved
import af tømmerprodukter fra alle tredielande (uanset partnerskab) skal
fremlægges en oprindelelsescertifikat må også formodes at være
omkostningsfordyrende - og indebære en mérpris for disse tømmerprodukter, en
mérpris som markedet må bære.
Fra de potentielle partnerskabslande var Danmarks direkte import af de
omhandlede varegrupper i 2003 fordelt på ca. 2400 fortoldninger.
Implementering af licensordningen i Danmark vil kræve, at de kompetente
nationale myndigheder etablerer det fornødne administrative apparat, herunder
grænsekontrol og øvrige kontrol- og opfølgningsmekanismer. Det anslås, at
selve kontrolarbejdet vil kunne andrage ca. et årsværk, alt efter hvor fintmasket
kontrollen vil være. Dertil kommer Edb-omkostninger samt øvrige omkostninger
forbundet med beslaglæggelse, oplagring og konfiskation mv. af træforsendelser,
som måtte blive stoppet under importen fordi de ikke opfylder betingelserne.
Omkostningerne beror på, hvilke procedurer der vil blive fastlagt. Merudgifterne
ved en implementering forventes finansieret inden for Miljøministeriets rammer.
Beskyttelsesniveau
Forslaget vurderes at være uden betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark. I
de partnerskabslande der vil blive berørt af ordningen, forventes en positiv
indvirkning på beskyttelsesniveauet. Den størst virkning forventes i lande, hvis
eksport af trævarer til EU udgør en væsentlig del af landets samlede
tømmereksport, det gælder især de afrikanske lande og til dels også Rusland.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0007.png
7
5. Høring
Forslaget er sendt i høring den 28. juli 2004 til Told og Skat samt
Kontaktgruppen
for
International
Skovpolitik
(Danmarks
Naturfredningsforening,
Dansk
Ornitologisk
Forening,
Dansk
Skovforening, Dansk Træforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Den kgl.
Veterinær og Landbohøjskole, Kommunernes Landsforening, Nepenthes,
WWF-Danmark, SID og 92-Gruppen. Høringen har givet anledning til
følgende bemærkninger:
Dansk Træforening (DT) og Dansk Skovforening (DS) hilser begge forslaget
velkomment, og ser det som et vigtigt skridt mod at stoppe importen af ulovligt
hugget tømmer til EU. De slutter op om systemets dynamiske natur som
muliggør løbende tilpasning af krav på basis af indhøstede erfaringer. DT finder
det essentielt at systemet underbygger eksisterende certificeringsordninger, så
mængden af certificeret træ på verdensmarkedet kan øges - uden favorisering af
specifikke certificeringsordninger. DS støtter også, at der bygges på eksisterende
certificeringsordninger – for at undgå øget bureaukrati og øgede omkostninger.
DT finder at systemets gennemslagskraft forudsætter, at der etableres
samarbejde med de øvrige ikke EU markeder - fordi eksporten til EU kun udgør
en begrænset del af flere potentielle FLEGT-samarbejdslandes træproduktion.
DS finder det samtidig vigtigt at tømmerproducenter og –handlere der driver en
sund og lovlig forretning, ikke pålægges ekstra byrder, ligesom det bør sikres at
små producenter kan deltage i den internationale handel kan på lige vilkår med
større producenter.
Nepenthes værdsætter EU-Kommissionens ønske om at indføre foranstaltninger
der skal bekæmpe importen af illegalt tømmer til Europa, men finder forslaget
mangelfuldt. De påpeger det utilfredsstillende i at det fortsat vil være muligt at
indføre illegalt produceret træ til EU fra ikke partnerskabslande, herunder
eventuelt illegalt træ som har oprindelse i et partnerland og som kommer til EU
via ikke partnerskabslande. Nepenthes foreslår derfor at der indskrives en dato
for, hvornår det ikke længere vil være muligt at indføre tømmer til EU uden
godkendelse for lovlighed (dvs. et generelt forbud mod import af ulovligt
produceret træ). Nepenthes har en række konkrete ændringsforslag til de enkelte
bestemmelser, herunder forslag om at
- potentielle partnerlandes lovgivning skal gennemgås inden
partnerskabsaftale med henblik på sikring af at de tager ordentlig hensyn til
oprindelige folks rettigheder samt natur og miljø,
- licensordningen skal dokumentere overholdelse af al national lovgivning,
ikke kun ”relevant” national lovgivning,
- det skal være EU som helhed og ikke de enkelte medlemslande der
sanktionerer eventuel manglende overholdelse af FLEGT-ordningens
bestemmelser, og
- alle træprodukter bør være omfattet af ordningen, ikke kun den foreslåede
delmængde af træprodukter.
WWF-Danmark er generelt positiv overfor etablering af en frivillig
licensordning, men finder i lighed med Nepenthes at det er utilstrækkeligt hvis
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
den står alene og at den derfor bør ledsages af et generelt forbud mod import af
ulovligt produceret træ til EU. WWF har derudover følgende kommentarer:
- at det skal hjemles i TEF artikel 175 (miljø) i stedet for 133 (handel), bla. for
at understrege miljø- og naturbeskyttelse som det overordnede formål og for
at sikre Europaparlamentet medindflydelse,
- at det bør præciseres i forordningen, hvilke typer love, der generelt vil være
omfattet af licensordningen, herunder at de både skal vedrøre forhold i selve
skoven og økonomisk kriminalitet knyttet til den efterfølgende handel med
træ,
- at ordningen bør sikre en forudgående gennemgang af potentielle
partnerlandes skovlovgivning, dette for at sikre at systemet ikke kommer til
at legitimere ”uacceptabel skovlovgivning”,
- at det er afgørende at licensordningen altid har et stærkt element af
trediepartsverificering, og
- at licensordningen på sigt kommer til at omhandle alle typer træprodukter fra
partnerlande, idet der samtidig udtrykkes forståelse for der lægges ud med
mere råt forarbejdet tømmer.
WWF-Danmark har tillige fremsendt et fælles positionspapir fra FERN,
Greenpeace og WWF med kommentar om at synspunkterne heri fuldt og helt
støttes af WWF-Danmark. Dette papir indeholder en række supplerende
kommentarer og ændringsforslag, herunder bestemmelser om:
- reference til internationale aftaler på skov- og naturområdet i forslagets
præambel samt indskrivelse af, at licensordningen er en midlertidig ordning
der på længere sigt stiler mod bæredygtigt skovdrift og et generelt forbud
mod import af ulovligt produceret træ til EU,
- at partnerlandes adgang til licensordningen forudsætter dokumenteret
fremskridt mod de mål, der bliver udstukket i de enkelte partnerskabsaftaler;
der foreslås samtidig indskrevet en række elementer og ”milepæle”, som kan
indgå i sådanne aftaler,
- at alle partnerlande skal indføre et obligatorisk sporingssystem, som skal
anvendes for al træ-eksport fra de pågældende lande, også til ikke EU lande,
og med samtidigt krav om at den bagved liggende træproduktion skal kunne
verificeres som lovlig af uafhængig trediepart,
- at partnerlande skal forpligte sig til at indføre lovgivning med
minimumsstandarder bla. for ansvarlig skovdrift og for beskyttelse af
menneskerettigheder,
- at partnerlande skal forpligtes til at bruge licenssystemet ved al eksport af de
omhandlede produkter, også til ikke EU lande,
- at der sikres uafhængig godkendelse og overvågning, både af forholdene i
skoven og den efterfølgende handel og bearbejdningsvirksomhed,
- at udvælgelsen af love relevante for licenssystemet sker under inddragelse af
en bred kreds af interessegrupper, herunder lokale samfund og indfødte folk,
- at licensudstedelse skal være genstand for både uafhængig overvågning og
uafhængig godkendelse,
- at toldmyndigheder fra et land hvor der konstateres en ukonditionsmæssig
import, omgående underretter andre medlemslandes toldmyndigheder med
de fornødne deltaljer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0009.png
9
-
-
-
-
-
-
-
-
at toldmyndigheder skal autoriseres til at de fornødne opfølgende skridt i
relation til ukonditionsmæssige importer,
at Kommissionen årligt skal offentliggøre lister over de juridske personer,
der er fundet skyldige i overtrædelse af licenssystemet; tilsvarende skal
Kommissionen på begæring fra enhver fremlægge oplysning om, hvilke
licenser der er udstedt,
at medlemsstaterne skal stille al relevant information vedr. licenssystemet til
rådighed for andre landes toldmyndigheder og for enhver, der begærer ønske
derom,
der sikres en løbende evaluering af licenssystemet og fremskridtene i forhold
til de mål der er fastsat i partneraftaler,
der indføres en forpligtelse for ”firmaer” til årligt at afrapportere om
implementeringen og virkningen af licenssystemet (det angives ikke
nærmere hvilke firmaer),
at der skal være et multi-stakeholder-forum, som periodevis drøfter
licenssystemets virkemåde og som kan bedes om at give anbefalinger til
Kommissionen,
at der skal etableres en tvistbilæggelsesprocedure, og
at Kommissionen og medlemsstaterne skal tilvejebringe tilstrækkelige midler
fra geografiske og sektorielle budgetposter til at opbygge kapacitet mv. til
sikring af licenssystemets drift.
Rammenotater om henholdsvis forhandlingsdirektivet og licensforslaget har
været i høring i EU-Specialudvalget vedr. miljøspørgsmål den 12. november
2004. Der indkom følgende høringssvar:
Dansk Industri (DI)
er positiv overfor forslaget og støtter overvejende oplægget
til dansk holdning. Til Kommissionens forslag bemærker
DI
generelt at
forordningen ikke bør medføre øgede barrierer for handel med træ eller
træbaserede produkter, herunder administrative byrder, der bør skelnes mellem
lovlighed og bæredygtighed og alle tiltag bør leve op til WTO’s retningslinier.
DI
finder det problematisk at visse varekategorier ikke er omfattet af aftalen, idet
de virksomheder i EU, der forarbejder importeret tømmer, pålægges en afgift,
som andre virksomheder, der forarbejder deres produkter uden for EU er fritaget
for. Endelig finder
DI
at indsatsen indenfor rammerne af FLEGT også bør rettes
direkte mod samhandelslandenes koncessionsejere og industri og ikke kun
myndighederne.
DI
foreslår at der etableres mulighed for at indgå licensaftaler
med virksomhederne, bl.a. for at sikre øget kontrol med de midler, der investeres
i sikringen af det lovlige træ.
Dansk Skovforening
henviser til tidligere afgivet høringssvar og oplyser at
foreningen kan tilslutte sig den foreslåede danske holdning.
Dansk Skovforening
tilslutter sig også at der stilles visse minimumskrav af principiel karakter til den
lovgivning, der skal være omfattet, men foreningen mener ikke at EU skal stille
krav til andre landes skovlovgivning om fx bæredygtighed.
Dansk Træforening
støtter oplægget til dansk holdning og tilslutter sig forslaget
om at der lægges pres på Kommissionen for at få gennemført en tilbundsgående
analyse af muligheder og konsekvenser at supplerende lovgivning. Foreningen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0010.png
10
understreger at supplerende lovgivning skal være helt entydig og den skal
understøttes af sanktionsmuligheder. Foreningen bemærker desuden at man bør
sikre at forslaget om indførelse af et generelt oprindelsescertifikat ikke udløser
en urimelig dokumentationsbyrde alle led i handelskæden, med det resultat at
træ svækkes overfor konkurrerende materialer såsom plastik, stål og beton.
Dansk Træforening
har endvidere fremsendt supplerende bemærkninger, hvor
foreningen påpeger at det er uklart hvilke forpligtelser forslagets artikel 18 (b)
indebærer, hvorfor foreningen tager forbehold for punktet.
Nepenthes
er positiv overfor oplægget til dansk holdning og fremhæver dels
indsatsen for udarbejdelse af en analyse af mulighederne for helt stoppe
importen af ulovligt træ til EU, dels at der arbejdes for at bæredygtig skovdrift
indskrives som et langsigtet mål for partnerskabsaftalerne.
Nepenthes
gentager
en række af sine tidligere høringsbemærkninger, og præciserer sit forslag om en
fast dato for hvornår ulovligt træ ikke længere skal kunne importeres til EU.
Målet bør være at standse importen af ulovligt træ før 2010, idet
biodiversitetskonventionens parter er blevet enige om at tabet af biodiversitet
skal mindskes signifikant inden 2010.
Nepenthes
finder desuden, at træmøbler
bør føjes til de produktgrupper, der er omfattet af forslaget.
Nepenthes
mener, at
forslaget bør indebære et kontrolsystem med tredjeparts verificering, der
dokumenterer oprindelsen af alt importeret tømmer krav, for at undgå at ulovligt
træ eksporteres til EU via ikke-partnerlande. Endelig understreger
Nepenthes,
at
repræsentanter for oprindelige folk og lokale folk bør inddrages i udarbejdelsen
af partnerskabsaftaler.
WWF
henviser til tidligere afgivet høringssvar og understreger betydningen af, at
Danmark fortsat arbejder på at Kommissionen udarbejder en analyse af
mulighederne for et generelt forbud mod import af illegalt træ til EU.
Bidrag til kommenteret dagsorden om de to forslag har været i høring i EU-
Miljøspecialudvalget den 29. september 2005. Der indkom følgende
høringssvar:
Nepenthes
er meget positive overfor den foreslåede danske holdning og lægger
særlig vægt på, at kommissionen hurtigst muligt præsenterer en analyse af
mulighederne for yderlige lovgivningstiltag på området.
6. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen gav en foreløbig orientering om licensforslaget og
mandathenstillingen på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Der
har efterfølgende været drøftelser flere gange i rådets skovgruppe og en enkelt
gang i toldgruppen. To nøglespørgsmål (om afgrænsning af produktgrupper og
modvirkning af risiko for omgåelse) har være forelagt Rådet (landbrug og
fiskeri) den 21-22. december 2004. En fremskridtsrapport over forhandlingerne
blev af det Luxembourgske formandskab forelagt Rådet (landbrug og fiskeri)
den 20-22. juni 2005.
Der er – med det kompromisforslag der nu ligger fra formandsskabet - opnået
bred tilslutning til hovedlinierne i licensforslaget og forhandlingsdirektivet. Der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0011.png
11
er fortsat drøftelser om detaljer - og på enkelte punkter endnu delte meninger om
centrale spørgsmål.
Modvirkning af risikoen for omgåelse af systemet et det mest drøftede
spørgsmål for licensordningen. Der er her bred tilslutning til at slette det
generelle krav om oprindelsescertifikater – fordi det anses for
uadministrerbart og allerede i sin definition af begrebet oprindelse ikke kan
fungere effektivt som det værn mod omgåelse, som det var tænkt at skulle
være. Der er delte meninger om, hvilken konsekvens dette bør have i
forhold til træ, der importeres til partnerlande og derfra re-eksporteres til
EU, eventuelt i bearbejdet form, og det foreliggende kompromisforslager
uklart på dette punkt. Nogle lande kan acceptere uklarheden og finder
øjensynligt, at reglerne passende kan fastlægges i efterfølgende
implementeringsbestemmelser eller i de enkelte partnerskabsaftaler. Andre
lande finder, at teksten i rammeforordningen bør være klar og udelukke at
træprodukter, der eksporteres til EU med licens fra partnerlande, kan være
baseret på træ, der er importeret til partnerlandet. Endelig er der lande der
finder, at rammeforordningen bør være klar og udtrykkeligt skal tillade, at
træprodukter der eksporteres til EU fra partnerlande godt må være baseret
på importeret træ, når blot det sikres, at importen til partnerlandet har
været lovlig.
Der er delte meninger om, i hvilken udstrækning forhandlingsdirektivet bør
rumme bestemmelser, der kræver offentlig indsigt i forholdene i
partnerlandenes administration.
Der er delte meninger, om kommissionen skal bistås af en forvaltnings- eller
forskriftskomite.
Et overvejende flertal af medlemslande, bakket op af Rådets juridiske tjeneste,
finder at hjemmelsgrundlaget for licenssystemet bør være TEF artikel 133
(handelssøjlen).
Principielt adskilt fra drøftelserne om licensforslaget og forhandlingsdirektivet
har skovgruppen og Rådet (landbrug og fiskeri) spurgt til status for den af Rådet
bestilte analyse af mulighederne for gennemførelse af yderligere
lovgivningstiltag. Kommissionen har endnu ikke fremlagt en sådan analyse.
Danmark presser sammen med bla. Belgien og Tyskland på for at dette snart må
ske.
7. Foreløbig dansk holdning
Danmark er engageret i den internationale indsats mod ulovlig tømmerhugst og
har i den sammenhæng over de senere år arbejdet for, at handlens rolle og ansvar
opprioriteres. Etablering af et import-licenssystem, der udmøntes gennem
partnerskabsaftaler med EU, vil i den sammenhæng være et nyttigt skridt. Det
kan bidrage til styrkelse af skovlovshåndhævelsen i de mest udsatte lande.
Danmark kan derfor støtte en vedtagelse af et licenssystem og en bemyndigelse
til Kommissionen til at indgå partnerskabsaftaler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0012.png
12
Danmark støtter den foreslåede produktliste og går ind for muligheden for
landevis udvidelse.
Danmark støtter den foreslåede afgrænsning af partnerlandes lovgivning, idet
Danmark samtidig vil arbejde for at forhandlingsdirektivet stiller krav om at der
er passende straffebestemmelser.
Der er risiko for at licenssystemet kommer til at understøtte en skovdrift, som
nok er lovlig, men ikke bæredygtig, fx rydninger af skove af stor værdi for natur,
mennesker og miljø, uden genplantning. Danmark støtter, at bæredygtig
skovdrift indskrives som langsigtet mål for partnerskabsaftalerne og at der er
krav om kontrollerbare fremskridt i implementeringen af disse.
Det generelle krav om oprindelsescertifikater har efter nøjere analyse vist sig at
være af ringe værdi. For det første fordi oprindelsescertifikaterne kun vil henvise
til det ”oprindelsesland”, hvor produkterne sidst har undergået en væsentlig
økonomisk værditilvækst, men ikke nødvendigvis det land, hvor træet oprindelig
er fældet. For det andet fordi de eksisterende sporingsmekanismer for
træprodukter generelt er utilstrækkelige til – med rimelig sikkerhed - at kunne
efterprøve gyldigheden af udstedte oprindelsescertifikater. Af disse grunde
støtter Danmark, at kravet bortfalder og arbejder i stedet for, at partnerlandene i
partnerskabsaftalerne skal tilskyndes til at implementere krav svarende til
licensordningens, ikke blot for træprodukter der eksporteres til EU, men også for
træ de selv forbruger eller eksporterer til tredjelande.
Mht. træ, der eksporteres til partnerlande og derfra re-eksporteres til EU,
eventuelt i bearbejdet form, er det Danmarks opfattelse, at licensforslaget og
forhandlingsdirektivet klart bør fastslå hvilke retsvirkninger FLEGT-systemet vil
indføre. Det er samtidig Danmarks opfattelse, at licenssystemet nødvendigvis må
tillade,
at træprodukter der eksporteres fra partnerlande til EU godt kan være
baseret på træ, der er lovligt importeret til partnerlandet. Licenssystemet bør
derfor opbygges sådan, at operatørerne og de licensudstedende myndigheder –
for de trævolumener der eksporteres under licenssystemet - kan redegøre for
fordelingen mellem på den ene side træ, som er lovligt fældet og produceret i
partnerlandet og på den anden side træ, som blot er lovligt importeret til
partnerlandet. Systemet bør samtidig sikre, at oplysninger herom fremgår af de
enkelte licenser. Danmark vil lægge vægt på, at forhandlingsdirektivet og
licensforslaget klargør, at FLEGT-licenser godt kan udstedes for træprodukter,
der er baseret på træ importeret til et partnerland, men at det også skal fremgå,
hvor stor en del, der hidrører fra partnerlandets egen kontrollerede lovlige
træproduktion, og hvor stor en del, der hidrører fra importeret træ.
Danmark finder at der skal være høj grad af gennemsigtighed i licenssystemet.
Danmark vil arbejde for dette, fx sådan at rapporter fra den uafhængige
overvågningsinstans og mødereferater fra det fælles implementeringsudvalg kan
offentliggøres.
Danmark finder, at Kommissionen i de væsentligste anliggender skal bistås af
den type komite, der giver Rådet størst mulig indflydelse. Danmark vil derfor
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
207396_0013.png
13
arbejde for en komite, der træffer beslutning efter forskriftsproceduren, fx i
spørgsmål om fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelser samt udvidelser af
listen over partnerlande og produkttyper.
Det overordnede mål for licensordningen er fremme af bæredygtig skovdrift.
Danmark finder at ordningen bør hjemles i TEF artikel 175 (miljøartiklen),
hvilket vil give Parlamentet indflydelse på ordningen. Parlamentet har udtalt sig
kritisk overfor artikel 133 som hjemmelsgrundlag.
Overordnet kan der rejses tvivl om licenssystemet i sig selv vil være
tilstrækkeligt, idet der er risiko for, at kun få lande vil gøre brug af muligheden
for at indgå partnerskabsaftaler og dermed underlægge sig licensordningen. Det
virker også principielt utilfredsstillende, at der fortsat uhindret vil kunne
importeres ulovligt produceret træ fra lande og regioner, der ikke har indgået
partnerskabsaftale med EU. Danmark vil fortsat presse på for en analyse af
mulighederne for supplerende skridt og lovgivningstiltag fra Kommissionen.