PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2685 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

6. oktober 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 –

vedlægges Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

6. oktober 2005

FVM 300

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005

Forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af

frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles

sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF.

KOM (2005) 396

Vedtagelse

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og

fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready majslinje

GA 21, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 346

Vedtagelse

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og

fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majslinje MON 863, som

nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 338

Vedtagelse

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat

phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 344

Vedtagelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat

phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 340

Vedtagelse

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat

phytosteroler/ phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 341

Vedtagelse

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om etableringen af et frivilligt licenssystem

for import af tømmer til EU.

KOM (2004) 515

Politisk enighed

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede

forhandlinger om partnerskabsaftaler med henblik på iværksættelse af EU's

handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på

skovbrugsområdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Politisk enighed

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig

kulmule og jomfruhummer i det Cantabriske Hav og ud fra den vestlige del af Den Iberiske

Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98.

KOM (2003) 818

Politisk enighed/vedtagelse

10.

(Evt.) Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på indgåelse af en

fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2006.

KOM-dokument foreligger ikke

Drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 27/2005 for så vidt angår sild,

hellefisk og blæksprutte (TAC/kvote-forordningen).

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

12.

Sukkersektoren:

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af

sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF)

nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

Drøftelse

13.

Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik.

KOM-dokument foreligger ikke

Præsentation

14.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling

af landdistrikterne (programperioden 2007-2013).

KOM (2005) 304

Drøftelse

15.

(Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af

brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om

metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af

afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse

16.

gå

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØF)

nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF)

nr. 2529/2001 for så vidt angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM (2004) 712

Punktet forventes ikke at være på dagsordenen.

17.

Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til et forslag til en anbefaling

vedrørende opdrættede fisk, som skal vedtages på det 47. møde i det stående udvalg for

den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål

(Strasbourg, november 2005).

KOM (2005) 297

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

18.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer

KOM (2005) 433

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 24. – 25. oktober 2005

Forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige

forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den

genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles

sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv

2002/53/EF.

KOM (2005) 396

Revideret genoptryk af grundnotat af 22. juni 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 29. august 2005 ved KOM (2005) 396 fremsendt forslag til Rådets

beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med

den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over

landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF. Beslutningen imødekommer ikke den

græske anmodning om godkendelse af forbuddet.

Baggrund

Kommissionen har den 29. august 2005 ved KOM (2005) 396 fremsendt forslag til

Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø

af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den

fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF.

Beslutningen imødekommer ikke den græske anmodning om godkendelse af

forbuddet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets direktiv 2002/53/EF om den fælles

sortsliste over landbrugsplantearter, særlig art. 18. Kommissionen forelagde forslag

om, at ansøgningen ikke imødekommes ved møde i Den Stående Komité for Frø

den 20. juli 2005. Komitéen afgav ikke udtalelse, da der ikke var kvalificeret flertal

for eller imod forslaget. Danmark stemte for Kommissionens forslag med den

begrundelse, at der ikke er hjemmel i sortsdirektivet til at forbyde dyrkningen med

de af Grækenland anførte begrundelser.

I overensstemmelse med proceduren har Kommissionen derfor nu forelagt

beslutningsforslag for Rådet. Rådet kan med kvalificeret flertal godkende forslaget

uændret eller udtale sig imod det med kvalificeret flertal inden for en frist på tre

måneder. Har Rådet inden for fristen på tre måneder med kvalificeret flertal

tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget den foreslåede beslutning

eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen

den foreslåede beslutning.

Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005 med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om et konkret forslag.

Formål og indhold

Grækenland har den 11. marts 2005 besluttet at forbyde handel med 17 genetisk

modificerede majssorter, som er opført på EU’s fælles sortsliste over

landbrugsplantearter, i 2 år. Grækenland henvi-

ser i ansøgningen dateret 4. april 2005 til EU-Kommissionen til, at dyrkning af de

genmodificerede

sorter – så længe der ikke er vedtaget forholdsregler vedrørende deres sameksistens

med konventionelle og økologiske afgrøder - vil kunne have skadelige virkninger på

landbrugsmiljøet på grund af tilfældig og teknisk uundgåelig forekomst af genetisk

modificerede frø i produkterne fra tilstødende konventionelle og økologiske

afgrøder.

Grækenland begrunder ansøgningen med manglende sameksistensregler samt de

endnu ikke fastsatte tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GM-frø i

konventionelle/økologiske frø.

Grækenland henviser i ansøgningen til art. 18 i Rådets direktiv 2002/53/EF om

den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, hvor det fremgår, at en medlemsstat

efter ansøgning kan bemyndiges til at forbyde handel med frø eller planter af en

sort opført på den fælles sortsliste, hvis det konstateres, at dyrkning af sorten

plantesundhedsmæssigt vil kunne skade dyrkningen af andre sorter eller arter eller

udgøre en risiko for miljøet eller for menneskers sundhed.

Optagelsen af de 17 genetisk modificerede (GM) majssorter på EU’s fælles

sortsliste over landbrugsplantearter blev publiceret i EU-tidende den 17. september

2004. De 17 GM-majssorter baserer sig alle på den genetisk modificerede majslinie

MON 810, som blev godkendt til markedsføring i EU efter det dagældende

udsætningsdirektiv (90/220/EØF) i 1998.

Majsen er resistent over for angreb af visse sommerfuglelarver, herunder ”Den

Europæiske Majsborer”. Disse sommerfuglelarver optræder ikke som skadedyr i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske majsafgrøder, og majsen er derfor ikke umiddelbart relevant til dyrkning i

Danmark. Majssorterne er endvidere tilpasset dyrkningsforholdene i det sydlige

Europa.

EU-Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets beslutning om Grækenlands

midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske

modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over

landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF (KOM (2005) 396). Ifølge

forslaget kan der ikke gives bemyndigelse til Grækenland til at forbyde

markedsføring af frø af genetisk modificerede majshybrider, da ingen af de særlige

bestemmelser i artikel 18 i direktiv 2002/53/EF kan finde anvendelse med hensyn

til et sådant forbud.

Udtalelser

Europa-parlamentet skal ikke udtale sig.

Gældende dansk ret

De berørte områder er omfattet af bekendtgørelse nr. 51 af 24. januar 2000

om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og

grønsagsarter (sortslisten), der gennemfører rådsdirektiv 70/457/EØF om

den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og rådsdirektiv 70/458/EØF

om handel med grønsagsfrø med senere ændringer.

Direktiverne er efterfølgende blevet afløst af rådsdirektiv 2002/53/EF om

den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og rådsdirektiv 2002/55/EF

om handel med grønsagsfrø.

Konsekvenser

Ansøgningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

En godkendelse

eller afvisning af ansøgningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Ansøgningen har været forelagt § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet har i den forbindelse bemærket, at organisationerne ikke kan

anbefale, at ansøgningen fra Grækenland imødekommes. Hvis ansøgningen

alligevel imødekommes, bør den være tidsbegrænset og betinget af, at Grækenland

meget hurtigt gennemfører de nødvendige sameksistensregler.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om godkendte GM-sorter, hvor det er vurderet, at der ikke er negative

virkninger for miljø og sundhed. Der er ikke fremkommet nye oplysninger om disse

forhold.

Der er fra regeringens side en vis forståelse for, at det er vanskeligt at tillade

dyrkning af GM-afgrøder, så længe der ikke er regler om sameksistens mellem

genmodificerede, konventionelle og økologiske afgrøder på plads i Grækenland.

Der er dog ikke nogen hindringer for, at Grækenland etablerer fagligt begrundede

regler om sameksistens.

Man finder fra regeringens side ikke, at der er hjemmel i art. 18 i Rådets direktiv

2002/53/EF til at indføre et forbud mod dyrkning af majssorterne med de af

Grækenland anførte begrundelser, da art. 18 omhandler plantesundhed samt risici

for miljøet eller menneskers sundhed.

Man finder det desuden også tvivlsomt, om Grækenland alternativt kan begrunde

ansøgningen med henvisning til art. 16, stk. 2 i Rådets direktiv 2002/53/EF, hvor

det af litra b) fremgår, at en medlemsstat efter ansøgning kan bemyndiges til at

forbyde anvendelse af en sort på hele eller en del af sit område bl.a. hvis det er

almindeligt kendt, at sorten pga. sine egenskaber eller sin modenhedsklasse ikke er

egnet til dyrkning på nogen del af medlemsstatens område.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke forventninger om, at der opnås kvalificeret flertal i Rådet for

godkendelse af ansøgningen på det foreliggende grundlag.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. juni 2005 fremsendt notat og grundnotat til Folketingets

Europaudvalg.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

Der var samråd i Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 om optagelsen af

de 17 genetisk modificerede (GM) majssorter på EU’s fælles sortsliste over

landbrugsplantearter.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er

fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

majslinje GA 21, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser

i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

258/97.

KOM (2005) 346

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er

fremstillet af den genetisk modificerede majslinje MON 863, som

nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 338

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som

nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 344

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 340

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/ phytostanoler som

nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.

KOM (2005) 341

Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt

notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(Evt.) Forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om

etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til

EU.

KOM (2004) 515

Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandlinger om

partnerskabsaftaler med henblik på iværksættelse af EU's

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og

handel på skovbrugsområdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til

genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfru hummer

i det Cantabriske Hav og ud fra den vestlige del af Den Iberiske

Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98.

KOM (2003) 818

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. september 2004. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører genopretningsplaner for sydlig kulmule og jomfruhummer ud for Den Iberiske

Halvø.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 818 endelig af 23. december 2003 fremsendt

et forslag om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og

jomfruhummer i det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske

Halvø. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. december 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med

kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-

25. oktober 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed eller eventuelt

vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i

gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af sydlig kulmule

og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav (ICES-område VIIIc) og ud for den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vestlige del af Den Iberiske Halvø (ICES område IXa), idet bestandenes situation i

de pågældende områder er kritisk ifølge den biologiske rådgivning. Tidshorisonten

for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

Efter en politisk drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i oktober måned 2004 blev

der på rådsmødet i december måned 2004 opnået enighed om en havdageordning

og dertil knyttede kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVb til

TAC/kvote-forordningen for 2005.

Der blev samtidig afgivet en erklæring af Rådet og Kommissionen om større

ændringer til genopretningsplanen, som skulle indgå i en kompromistekst mhp.

vedtagelse senest den 1. maj 2005, når Europa-Parlamentet havde afgivet udtalelse.

På den baggrund arbejdes der i øjeblikket med et arbejdsdokument fra

Formandskabet (DS 399/05), som vil blive tilpasset forud for det kommende

rådsmøde.

Forslaget indeholder følgende elementer:



opstilling af mål for genopretning af bestandene for sydlig kulmule og

jomfruhummer,



en metode til fastsættelse af TAC´er for sydlig kulmule og jomfruhummer i de i

forslaget omfattede områder,



en reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af sydlig kulmule og

jomfruhummer,



kontrolregler og



ændring af forordning (EF) nr. 850/98.

Opstilling af mål for genopretning af sydlig kulmule og jomfruhummerbestande

Målet for genopretningsplanen er at genskabe bestandene af sydlig kulmule og

jomfruhummer i de omfattede geografiske områder, således at de befinder sig

indenfor sikre biologiske grænser.

Metode til fastsættelse af TAC´er for bestandene af sydlig kulmule og

jomfruhummer

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande.

Når fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand vurderes til mere end 0,30

(et mål for fiskeriets intensitet) om året, skal fangstmængden fastsættes således, at

der tilsigtes en reduktion på 10 % i fiskeridødeligheden for det kommende år i

forhold til det foregående år. Såfremt fiskeridødeligheden vurderes til at være lig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med eller mindre end 0,30, fastsættes fangstmængden således, at

fiskeridødeligheden bliver 0,27 i det kommende år.

For så vidt angår bestandene for jomfruhummer skal fangstmængden sættes i

overensstemmelse med den biologiske rådgivning og med samme relative ændring

som for sydlig kulmule.

Når metoden til fastsættelsen af TAC’en anvendes, må udsvinget i fangstmængden

højst være 15 pct. i forhold til året før.

Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af sydlig kulmule eller

jomfruhummer

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen. Begrænsningen skal

være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af hensyn til

fiskeridødeligheden.

Kontrolregler

Der foreslås:



tolerancemargin for skøn af vægt i logbøger på 8 pct.,



pligt til autoriseret vejning af landinger over 300 kg sydlig kulmule og/eller 150

kg jomfruhummer,



krav om at sydlig kulmule eller jomfruhummer holdes adskilt fra den øvrige

fangst,



krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter ved mere end

300 kg sydlig kulmule og/eller 150 kg jomfruhummer



ændring af forordning (EF) nr. 850/98 ved at forbyde fiskeri efter

jomfruhummer med bundtrawl og tejner i særlige geografiske områder.

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremføres en række

ændringsforslag, herunder at der er behov for socioøkonomiske foranstaltninger, at

genopretningen skal baseres på et mål for gydebiomassen, at der skal anvendes et

alternativt system til beregning af fiskeriindsatsen, at en række kontrolkrav lempes,

at lukning af bestemte områder ikke gennemføres samt at et bestemt område ved

Cádiz-bugten skal undtages fra ordningen. Der er i det nuværende forslag taget

hensyn til Europa-Parlamentets udtalelser.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske

fartøjer ikke fisker efter de af forslaget berørte bestande af sydlig kulmule og

jomfruhummer.

Høring

Forslaget har i 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke har haft

bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal på det kommende

rådsmøde.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30.

september 2004.

10. (Evt.) Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på

indgåelse af en fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2006.

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober

2005 som led i front-loading processen med henblik på en drøftelse af medlemslandenes

forventninger til de bilaterale konsultationer med Norge for 2006 samt andre relevante

fiskeripolitiske emner i forhold til Norge.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale.

EU og Norge har på den baggrund siden 1978 årligt gennemført konsultationer

om fiskeriet på en række vigtige bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene

vest for de britiske øer, ved Grønland samt for EU’s fiskeri i Barentshavet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-

25. oktober 2005 som led i front-loading processen med henblik på en drøftelse af

medlemslandenes forventninger til de bilaterale konsultationer med Norge for 2006

samt andre relevante fiskeripolitiske emner i forhold til Norge.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i

gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge sikrer forvaltningen af vigtige fælles bestande –

torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild. Fordelingen af TAC’en for

de fælles bestande mellem EU og Norge ligger fast.

Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskerimuligheder for en

række andre bestande, såsom tobis, sperling, blåhvilling, havtaske,

jomfruhummer, rejer m.fl.

Der i øvrigt nedsat en fælles arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for også at

indføre fælles forvaltning for havtaske, hestemakrel, tobis og sperling.

Konsultationerne finder normalt sted hvert år i årets tre sidste måneder. Første

forhandlingsrunde for 2006 er planlagt til at finde sted i Bergen den 7.-9.

november 2005. Anden forhandlingsrunde er planlagt til at finde stede i

Bruxelles den 28. november til den 2. december 2005.

Ud over den bilaterale fiskeriaftale er andre relaterede emner de aktuelle

forhandlinger i kyststatsregi mellem EU og Norge samt Island, Rusland og

Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og atlanto-skandisk sild.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede årlige EU-fangster i norsk

zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale med tredjelande, der har størst

betydning for dansk fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har også store interesser i fiskeriet efter både blåhvilling og atlanto-

skandisk sild.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt i forbindelse med konsultationerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilses drøftelsen velkommen, da det som et led i front-loading

processen giver mulighed for at markere de danske interesser i fiskeriaftalen med

Norge samt andre aktuelle fiskeripolitiske emner i øvrigt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en orienterende drøftelse, hvor medlemslandene tilkendegiver deres

interesser for 2006.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konsultationerne for 2006 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

11. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

27/2005 for så vidt angår sild, hellefisk og blæksprutte

(TAC/kvote-forordningen).

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Forslaget er endnu ikke modtaget. Notat fremsendes derfor på et senere tidspunkt, når forslaget er

modtaget.

12. Sukkersektoren:

Forslag til Rådets forordning om den fælles

markedsordning for sukker

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den

fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning

for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr.

1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. juli 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større

markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i

alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der

er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som

incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af

den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der

beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under

enkeltbetalingsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til

Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler

for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og

forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for

omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF)

1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til

Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende

reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den

afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I

modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO (EF) nr.

1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer.

Den nuværende markedsordning udløber 1. juli 2006.

I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003

at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag.

Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem

EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye

internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse

omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion

samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament

til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en

meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for

blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i

efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede

reformmulighederne for sukkersektoren.

Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s

sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport

af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden

eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-

subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler,

skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med

restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset

udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport.

Formandskabet arbejder på at opnå en vedtagelse af forslaget på Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005.

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 24.-25. oktober 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre

sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under

samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte

landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende

elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med

et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved

ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget

følgende:

Markedsordningen for sukker

Reformen af markedsordningen skal træde i kraft den 1. juli 2006, hvor centrale

elementer som priser og kvoter i den nuværende markedsordning udløber.

Reformens bestemmelser om priser, kvote

og intern markedsstyring skal gælde til og med markedsåret 2014/2015. Der

foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær reduktion på

baggrund af en vurdering af resultaterne af omstruktureringsordningen, mens der

med henblik på at give industrien mulighed for langtidsplanlægning ikke foreslås en

midtvejsrevision af de øvrige elementer af reformen.

Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel

referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for

markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres

gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for

interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5

€/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen

på 39 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt

reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i

2006/2007 indføres en afgift, som opkræ-

ves hos sukkerfabrikanterne med henblik på finansiering af

omstruktureringsordningen. Se tabellen under afsnittet om

omstruktureringsordningen.

Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år

fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og

25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-

dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem

prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem

interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58%

(omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %). Det foreslås ændret

til et forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen

på sukker.

Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt

produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på

baggrund af det interne forbrug) slås sammen til en samlet kvote pr. land. For ikke

at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige

fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons,

der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter,

der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-

beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den

tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft

på 31.720 tons.

Sukker, der produceres uden for kvote, skal



anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske

produkter,



overføres til næste års kvote, eller



anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.

Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en

ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer

akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance

på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.

Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons

kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på

320.718 tons.

Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering

af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved

længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra

markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt

overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års

kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller

anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med

løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen,

afskaffes.

Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for

at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og

farmaceutiske produkter.

Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen

indføres faste

produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup. Afgiften opkræves fra

markedsåret 2007/2008. Fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer halvdelen.

Endvidere indføres en pro-

duktionsafgift på 6 €/ton for isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable

afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den

nuværende ordning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.

Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for,

at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.

Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de

internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt

forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation

hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde

anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af

det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande

importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for

rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med

henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet,

tildeles eksportrestitutioner.

Omstruktureringsordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget,

men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig

omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der

som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i

lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives

under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en

anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007

og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden

afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af

brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog

i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer

midlertidige kvotereduktioner.

Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i

2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives,

definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og

fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor

fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme

alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden

for rammerne af midlerne i fonden.

Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og

opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås

anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning

(EF) nr. 1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske

garantifond for landbruget (EUGFL), hvilket kræver en tilpasning af

rådsforordning (EF) nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik,

der fra 1. januar 2007 endvidere afløses af en ny rådsforordning for finansiering af

den fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpasses.

Omstruktureringsordningen

Omstruktureringsordning

Støttesats €/ton afgivet kvote

Afgift, €/ton kvote, der besiddes

2006/07 2007/08

2008/09

2009/10

730,0

625,0

520,0

420,0

126,4

91,0

64,5

0,0

Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år

(2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den

pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote

for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle

bestemmelser om kompensation til roedyrkerne omtales senere i notatet.

Kompensation via enkeltbetalingsordningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang,

som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre.

Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte

landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for

medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i

overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er

underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation,

det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken.

De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen justeres med henblik på

ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles Danmark en national

kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08 er på 34 mio. €.

Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden

udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer

vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som

nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha.

Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-

brændsel.

Ledsageforanstaltninger for sukkerprotokollande

Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om

kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af

reformen for AVS-landene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentets udtalelse er

planlagt afgivet på Parlamentets plenarsamling i januar 2006. Det er endnu uvist om

en udtalelse kan foreligge i november 2005.

Konsekvenser

Konsekvenser for EU-budgettet:

Kommissionen anfører, at omkostningerne ved

reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.

Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (ændring i forhold til status quo) (mio. €)

År

2007

2008

2009

2010

2011 2012

Budgetudgift

-195

Egne indtægter

-367

-375 -382

-382 -382

Omstruktureringsfonden

Omstruktureringsafgift

Udgifter

2013

-382

1.937

1.125

1.313

1.765

876

571

438

217

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at påvirke kapitel 1a, Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EUGLF) samt Egne Indtægter.

Garantisektionen påvirkes dels via udgifterne til markedsordningen og

kompensationen dels via omstruktureringsfonden. Den største budgetmæssige

byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indføres som kompensation.

Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia. € årligt efter fuld

implementering af reformen. Forslaget rummer endvidere potentielle udgifter til

produktionsrestitutioner, privat oplagring og sikring af forsyningsbehovet. Disse

udgifter er ikke anslået af Kommissionen, og antages at blive af beskedent omfang.

Eksportrestitutioner vil desuden fortsat eksistere som instrument, om end

Kommissionen ikke forventer, at der bliver behov herfor, hvorfor udgiften er sat til

0 fra 2009 og frem. Kommissionen anslår derfor, at udgiftsposten til kompensation

vil blive delvist opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3

mia. € som følge af reduktionen i den interne produktion, samt i et fald i udgifterne

til produktionsrestitutioner. Samlet vurderer Kommissionen, at reformens

konsekvenser for

kapitel 1a,

vil være en årlig merudgift på 22 mio. €. Dette tal er

dog behæftet med en vis usikkerhed, og bygger på en forudsætning om at der

skabes markedsligevægt.

Omstruktureringsordningen finansieres via en midlertidig fond, der er en del af

kapitel 1a, Garantisektionen. Midlerne i fonden stammer fra en afgift, som pålægges

sukkerfabrikanterne. Afgiften vil på linje med tillægsafgiften på mælk optræde som

en negativ budgetpost. Indtægterne er formålsbestemte og vil ikke påvirke

marginen for budgettet i kap. 1a bortset fra at der overføres en rest på 11 mio. €. i

2011. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca. 4,2 mia. €. Der

kan kun udbetales støtte indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed i

fonden på det pågældende tidspunkt.

For så vidt angår Egne Indtægter, har Kommissionen ændret sit budgetoverslag,

idet der i den første version ikke var taget højde for, at medlemsstaterne må

beholde 25 % af de midler, der opkræves til ”Egne Indtægter”. De korrigerede tal

fremgår af ovenstående tabel. Den nuværende variable produktionsafgift falder

bort. I 2007 forventes de Egne Indtægter ekstraordinært at være 50 mio. € højere

end status quo som følge af salg af 1 mio. tons tillægskvote. Den faste

produktionsafgift, der indføres i 2007/2008, forventes efter fuld implementering af

reformen i 2010 at medføre et årligt provenu på 116 mio. €. Samlet vurderes, at der

årligt efter fuld implementering af reformen vil være 382 mio. €. mindre i Egne

Indtægter set i forhold til niveauet i 2002/03-2003/04, idet produktionsafgifterne

reduceres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det af Kommissionen anførte uændrede omkostningsniveau i forhold til status quo

vedrører alene garantisektionen. Der er ikke taget højde for faldet i egne indtægter

som følge af ændringen i produktionsafgifterne. Hertil kommer de forventede

konsekvenser for EU-budgettet som følge af forslaget om ledsageforanstaltningerne

til AVS-landene.

Konsekvenser for det danske budget:

Der vil være statsfinansielle konksekvenser via

indvirkningerne på EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i Egne

Indtægter. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter. Faldet i Fællesskabets Egne

Indtægter vil desuden medføre et fald i den danske stats indtægter, idet 25 procent

af de af medlemsstaterne indkrævede indtægter til Fællesskabet tilfalder

medlemsstaterne til administration. Den nye produktionsafgift, som tilfalder ”Egne

Indtægter”, afhænger af kvotens størrelse. Den præcise betydning for den danske

stat vil derfor afhænge af omfanget af den fremtidige produktion.

Forslaget vurderes endvidere umiddelbart på visse områder at kunne medføre en

forøgelse af de administrative udgifter.

Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport:

Det vurderes af Kommissionen,

at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til

omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i

2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre

ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-

initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat

være lige-

vægt på EU's interne marked. Fødevareøkonomisk Institut har vurderet, at der

fortsat vil være en produktion i Danmark svarende til kvoten.

Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons

til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en

stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-

initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan

forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.

Kommissionen forventer, at Fællesskabets eksport via reduktionen af det interne

prisniveau og den heraf følgende reduktion i den interne produktion vil være

begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013,

mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En eksport af dette omfang ligger inden for de

nuværende WTO-forpligtelser på 1,27 mio. tons pr. år.

Konsekvenser for beskæftigelsen:

Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser,

dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de ansatte på

sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på alternativ

beskæftigelse, idet en del af omstruktureringsstøtten er forbeholdt omskoling. Som

ovenfor anført vurderer Fødevareøkonomisk Institut dog, at produktionen af

sukkerroer i Danmark vil opretholdes på et niveau svarende til kvoten.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform,

som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager

højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet.

Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den

foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig.

Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er

meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark.

Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes

sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske

sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden

for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere

til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger

Landbrugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den

danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles

tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først

udbetales, når den såkaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.

Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere

løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et

rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af

en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en

ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det

er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for

udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og

virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden

kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.

Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en

reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange

sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at

fortsætte med sukkerroer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen

med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig

må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at

gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.

Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med

Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14.

juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har

beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte

landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en

statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at

fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland

med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr.

Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i

selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.

Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for

handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i

givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være

sikret.

Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet

støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme

forholdsmæssige andel for alle lande.

Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på

nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved

kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det

forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import

af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af

behovet for yderligere kvotereduktion.

Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning,

som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med

sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU,

hvor produktionen bliver urentabel.

Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes

rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske

under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle

berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte

kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte

landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af

ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor

virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en

fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle

parter til at benytte ophørsordningen.

Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er

leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed

for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem

ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre

et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat

vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative

afgrøder.

Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio.

tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.

Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative

produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt

for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og

øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i

form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele

af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en

sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog

en betydelig afgiftsreduktion.

Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske

industri frem for kvotesukker.

Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra

2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af

reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte

dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende

år. Den bygger på følgende principper:



Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden

blev anvendt til sukkerroer.



Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten

hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af deres sukkerkontrakt i

2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder,

som producenterne ejer i 2006, øremærkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af

betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005

udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de

øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet

bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne

sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”.

Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de

kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.

FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og

herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og

en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den

forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder

målrettet på en global liberalisering.

FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at

prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet

vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1

og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på

forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres

på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den

europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien

finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.

Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i

relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor

betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.

Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til

anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der

anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er

konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder

FødevareIndustrien fortsat bør sikres.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder i overensstemmelse med beretningen af 23. juli 2003 fra

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for en fuld liberalisering af

EU’s sukkermarked. I henhold til regeringens strategi af 29. august 2003 indebærer

dette overordnet, at Danmark arbejder for en liberalisering af markedsordningen

gennem en 5-årig overgangsperiode startende i 2006, hvorefter kvoterne bortfalder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til de tidligere fremsatte meddelelser er Kommissionens forslag et skridt i

den rigtige retning, og på flere punkter tilnærmet det danske ønske om en

fuldstændig liberalisering. Således er navnlig den større markedsorientering af

sektoren, der opnås gennem større prisfald og indførelsen af frivillig kvoteafgivelse

under omstruktureringsordningen som alternativ til tvungne reduktioner af kvoten i

omstruktureringsperioden, positiv.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været indledende drøftelser af forslaget på Rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. juli 2005. Generelt er der enighed om behovet for en reform, men

drøftelsen viste en overvejende negativ holdning til det fremsatte forslag. 12

medlemslande (Italien, Polen, Spanien, Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn,

Portugal, Irland, Slovenien, Letland og Litauen) har erklæret sig imod forslaget og

givet udtryk for, at de finder forslaget for drastisk og vidtgående. Flere af disse

lande argumenterer for mindre prisfald og en mere gradvis reform, således at der

fortsat kan være sukkerproduktion i de regioner, hvor den traditionelt har eksisteret,

en større kompensation til roedyrkerne samt muligheden for at koble denne til

produktionen. Endelig er der udtrykt ønske om en begrænsning af importen fra

LDC-lande under EBA-initiativet gennem kvotering.

En gruppe lande, som omfatter Frankrig, Tyskland, Holland, UK, Malta, Cypern,

Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Belgien og Luxenbourg, er positive overfor forslaget.

Visse af disse lande har specifikke ønsker, herunder at en del af

omstruktureringsstøtten skal tilfalde roeavlere til afskrivning af investeringer, men

landene forventes at stemme for forslaget.

Endelig udgøres en tredje gruppe af Danmark og Sverige med ønsket om en mere

vidtgående reform og større prisfald på vejen mod en liberalisering.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005,

jf. samlenotat af 7. juli 2005.

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2005.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles

landbrugspolitik.

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen offentliggør en meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik kort forud

for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober. Landbrugskommissæren forventes

herefter at præsentere meddelelsen på selve rådsmødet.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse vedrørende forenkling af den

fælles landbrugspolitik.

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for kommende rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget et led i gennemførelsen af

den fælles landbrugspolitik.

Formål og indhold

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse, der blandt andet vil

indeholde refleksioner vedrørende muligheder og begrænsninger af forenkling

indenfor den fælles landbrugspolitik.

Meddelelsen skal ses som et led i den del af Lissabon processen, der vedrører bedre

regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer

til bedre regulering må fremmes på alle administrative niveauer, og medlemsstaterne

har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på områder, hvor EU’s

konkurrenceevne står på spil.

Det forventes ikke, at meddelelsen vil indeholde en decideret aktionsplan for

forenkling på land-

brugsområdet. En sådan forventes først blive udarbejdet i 2006.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt, når meddelelsen foreligger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet overfor forenkling af EU

lovgivning, herunder også forenkling af den fælles landbrugslovgivning. Danmark

støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemslandene at være en generel opbakning til forenkling

af landbrugslovgivningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Status for arbejdet med

forenkling af den fælles landbrugslovgivning er den 17. december 2004 blevet

forelagt i forbindelse med fore-

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004, jf.

samlenotat af 9. december 2004.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

14. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske

retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden

2007-2013).

KOM (2005) 304

Revideret genoptryk af samlenotat af 7. juli 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i

landdistriktsforordningen 2007-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

19.-20. september 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at

landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om

bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske

Råd i Lissabon og Göteborg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets

beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling

(programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005.

Forslaget forelå i dansk sprogversion den 27. juli 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk.

2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring

af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 24.- 25. oktober 2005 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 vedtog Rådet

forordningen om støt-

te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL). Det fremgår af forordningens artikel 9, at Rådet på

fællesskabsniveau skal vedtage

strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for

programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af

de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om

fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen

af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der

i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.

De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken

sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig

vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det

Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at

sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og

strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne

for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til

gennemførelsen af landbrugsreformen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin

helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om

konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003

hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber

større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for

landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder:

Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og

befolkning.

Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet.

Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med

byområderne samlet set har



en lavere indkomst pr. indbygger,



færre kvinder på arbejdsmarkedet,



en mindre udviklet servicesektor,



færre højtuddannede, og



færre med adgang til bredbåndsforbindelser.

Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget

væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne,

hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af

vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser,

turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for

perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til

konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.

Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013

De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en

række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i

landdistriktsforordningen:



Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.



Forbedring af miljøet og landskabet.



Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af

landdistriktsøkonomien.



Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)

Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af

viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig

kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og

rådgivning.

Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.

Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.

Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-

food produkter.

Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.

Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.

Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør

overvejes.

Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)

Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker:

Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.



Bevare det dyrkede landskab.



Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende

energi og bioenergi.



Styrke den økologiske produktionsmetode.



Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og

jobskabelse går hånd i hånd.



Fremme balancen mellem by og land.

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse

Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses

på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale

strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere

landdistriktsøkonomi.



Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.



Udvikling af mikrovirksomheder.



Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.



Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.



Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende

energikilder.



Fremme udviklingen af turisme.



Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til

forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget

udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:



Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.



Fremme privat-offentligt partnerskab.



Fremme samarbejde og innovation.



Forbedre lokal styring.

De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for

hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale

strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere,

hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den

Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende

energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem

aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.

Rapporteringssystemet

Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere

fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der

indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne

suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde.

Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-

evalueringer på programniveau.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes afgivet i

begyndelsen af 2006.

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om

støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på

skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.

november 1996.

Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske

retningslinjer. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af forslaget, ligesom der

ikke er konsekvenser for EU-budgettet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til

at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev

fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til

afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende

landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer,

hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.

Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på

landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede

fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på

markedsorientering og bæredygtig udvikling er det naturligt, at

landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur

og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.

Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor

rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-

målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst,

udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge

Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.

Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der

sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets

holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det

være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for,

hvor støtten tildeles.

FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program

ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye

forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der

forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører

endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt

selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af

arbejdspladser i landdistrikterne.

FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er

omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer.

FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af

overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i

et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte

medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation,

videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi

samt miljø.

Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at

forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på

en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk

sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det

ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større

fokusering.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte forslaget til strategiske retningslinjer.

Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5.

november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor

regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større

betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed,

fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.

Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked

og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og

udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og

fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige

landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren.

Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på

subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.

Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og

udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget

bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og

Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede

økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social

bæredygtighed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til forslaget, idet dog en række medlemslande

har ønsket yderligere indsatsområder i retningslinierne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat

af 7. juli 2005.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

15. (Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i

form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne

for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF,

2004/618/EF og 2004/619/EF.

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat af 8. september 2005. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Med det forventede forslag godkendes Kommissionens forhandlingsresultat med Thailand om

importregimet for ris, ligesom det midlertidige importregime for ris justeres i overensstemmelse med

aftalen. Ifølge Thailand aftalen kan toldsatsen for sleben ris nedsættes fra 175 €/t til 145 €/t.

Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at den anvendte toldsats for brudris fastsættes til 65

€/t.

Baggrund

Kommissionen har indgået en aftale i form af udveksling af breve mellem EU-

Kommissionen og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne

for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og

2004/619/EF.

Det forventes, at Kommissionen snart fremsender et egentligt forslag fremsat med

hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal

uden høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der

fastsat bundne toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med

kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 med en

halvering af interventionsprisen for ris gav Rådet Kommissionen mandat til at

indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for

ris.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af

2003 og starten af 2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret:

USA, Pakistan, Indien og Thailand. Kommissionen opnåede i 2004 en aftale med

Indien og Pakistan, der blev godkendt af Rådet (landbrug og fiskeri) i juli 2004 med

kvalificeret flertal. I 2005 blev der indgået en aftale med USA, som blev godkendt

af Rådet i juni 2005. Nu foreligger så en aftale indgået med Thailand, som endeligt

fastsætter de generelle toldsatser. Bestemmelserne (det bedst opnåede for hver af de

forhandlingsberettigede parter) i aftalerne indgået med de enkelte

forhandlingsparter, Indien, Pakistan, USA og Thailand, er gældende for alle

landene.

Det forventede forslag forventes eventuelt at blive sat på dagsordenen for det

kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.- 25. oktober 2005 med henblik

på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Det forventede forslag er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik,

hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Aftalen med Indien og Pakistan indeholder ikke importkontingenter (kvoter) med

tilknyttede toldsatser. Derimod er der i henhold til Rådets beslutning fra juli 2004

fastlagt faste toldsatser på et lavere niveau end de toldsatser, der tidligere var

gældende i henhold til WTO. Den faste toldsats, som indberettes til WTO for

afskallet ris, er i aftalen fastsat til 65 €/t, mens toldsatsen for import af sleben ris er

på 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra

Indien og Pakistan har siden 1. september 2004 kunnet importeres toldfrit, idet

interventionsprisen fra denne dato blev halveret som følge af reformen af EU’s

markedsordning.

I aftalen med USA blev der fastsat en lavere toldsats for afskallet ris på 42,5 €/t, og

fastsættelsen af en referencemængde baseret på et gennemsnit af importmængden i

perioden 1. september 1999 - 31. august 2002 fratrukket mængden af importerede

basmatiris og derpå tillagt 10 %, i alt 431.678 t. Mængden forøges med 6.000 t om

året i tre år.

Den årlige referencemængde deles op i 2 lige store halvårlige mængder. Efter 6

måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 42,5 €/t til 30 €/t, hvis importen

inden for de forløbne 6 måneder er mere end 15 % under 6 måneder

referencemængden, ligesom toldsatsen vil stige til 65 €/t, hvis importmængden er

15 % over 6 måneder referencemængden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Toldsatserne er gældende for alle typer afskallede ris, der indføres i EU-25 under

KN kode 1006 20 undtagen afskallede basmatiris. Senest 10 dage efter et

markedsårs udgang skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme

principper som for den halvårlige fastsættelse.

Kommissionen kan i det omfang det er nødvendigt, for at aftalerne kan anvendes

fuldt ud fra henholdsvis den 1. september 2004 (Indien-Pakistan) og den 1. marts

2005 (USA), fravige Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles

markedsordning for ris, indtil forordningen er blevet ændret, dog kun indtil den 30.

juni 2006.

Aftalen med Thailand indeholder bestemmelser for semi-sleben og sleben ris og

brudris. Bestemmelserne for semi-sleben og sleben ris er i deres struktur lig

bestemmelserne for afskallet ris.

Der fastsættes en årlig referencemængde for importniveauet beregnet som

gennemsnittet af den totale mængde semi-sleben og sleben ris importeret til EU fra

alle destinationer fra 1. sept. til 31. aug. i årene 2001/2002-2003/2004 plus 10 % (i

alt 337.168 t). Ligeledes fastsættes en halvårlig referencemængde beregnet som 47

% af den årlige referencemængde (dvs. 158.496 t).

Efter 6 måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 175 €/t til 145 €/t, hvis

importen inden for de forløbne 6 måneder er mindre end eller lig med 6 måneder

referencemængden øget med 15 % (dvs. mindre end eller lig med 182.239 t). Er

importmængden derimod mere end 15 % over 6 måneder referencemængden (dvs.

over 182.239 t), anvendes en toldrate på 175 €/t. Senest 10 dage efter udgangen af

et markedsår skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme

principper som for den halvårlige fastsættelse.

Der skal endvidere åbnes et nyt årligt toldkontingent for 13.500 t semi-sleben og

sleben ris, for hvilke 4.313 t skal allokeres til Thailand. Toldsatsen indenfor denne

kvote skal være nul.

Endelig fastsættes den anvendte toldsats ved import af brudris til 65 €/t og

mængden af det nuværende toldkontingent for brudris øges til 100.000 t.

Toldsatsen inden for denne kvote skal være lig den anvendte toldsats (65 €/t)

fratrukket 30,77 %.

Aftalen skal træde i kraft pr. 1. september 2005.

Udtalelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om eventuelle rådsbeslutninger om

indgåelse af aftaler med leverandørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig

om et efterfølgende forslag om ændring af markedsordningen for ris.

Konsekvenser

En eventuel aftale forventes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser.

De statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede for de afledte

konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter.

Høring

Forslaget vil, når det modtages blive sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det har hidtil været regeringens holdning, at man skulle afvente indgåelsen af

aftaler med alle forhandlingsparterne, før man kunne tilslutte sig aftalerne. Med

resultatet af forhandlingerne med Thailand foreligger der nu aftaler med alle

forhandlingsparter. Resultatet fra forhandlingerne med Thailand er en forbedring af

aftalen vedrørende slebne ris og brudris, hvorfor regeringen støtter den indgåede

aftale med Thailand.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Både forslaget om en aftale med Indien og Pakistan og forslaget om en aftale med

USA er blevet vedtaget med kvalificeret flertal på rådsmøder (landbrug og fiskeri)

hhv. den 19. juli 2004 og d. 20.-22. juni 2005. Danmark stemte imod begge aftaler,

da Danmark ønskede én samlet vedtagelse af aftalerne med de 4

forhandlingsberettigede lande.

Forslaget vedr. Thailand forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal, idet

det dog kan forventes, at visse større ris-producerende lande i Sydeuropa vil være

kritisk indstillet overfor aftalen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september

2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20.

september 2005, jf. samlenotat af 8. september 2005.

Aftalen med USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni

2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005.

Sagen om forhandlingerne om de bundne toldsatser for ris med USA og Thailand

indgik i samlenotat oversendt 14. januar 2005 forud for rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 24. januar 2005, men sagen blev taget af rådsmødedagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftalen med Indien og Pakistan blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16.

juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.

juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.

16. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF)

nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for så vidt

angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet.

KOM (2004) 712

Punktet er udgået, idet det ikke forventes at være på dagsordenen.

17. Forslag til Rådets afgørelsen om Fællesskabets holdning til et

forslag til en anbefaling vedrørende opdrættede fisk, som skal

vedtages på det 47. møde i det stående udvalg for den europæiske

konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål

(Strasbourg, november 2005).

KOM (2005) 297

Sagen hører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer

KOM (2005) 433

Nyt notat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 433 af 12. september 2005 fremsat forslag til

Rådets forordning om toldsatser for bananer. Forslaget er oversendt til Rådet den

14. september 2005. Den danske sprogversion forelå den 20. september 2005.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde formentlig som a-punkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Ifølge artikel 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles

markedsordning for bananer skal EU senest den 1. januar 2006 indføre en ren

toldordning for import af bananer. Denne bestemmelse blev indsat i forordningen

ved Rådets forordning (EF) nr. 2587/2001 af 19. december 2001. EU forpligtede

sig i aftalen med Ecuador og USA fra april 2001, efter afgørelsen af WTO-sagen

om EU’s markedsordning for bananer til senest den 1. januar 2006 at indføre denne

rene toldordning (tariff-only) for bananer.

I det nuværende system betales en told på 75 EUR/tons for mængder inden for

kvoten på 2.653.000 tons og 680 EUR/tons uden for kvoten. For AVS-landene

gælder, at der er nultold for en mængde på 750.000 tons.

Det foreslåede system med en ren toldordning indebærer, at de nuværende

toldkontingenter ophæves, og at alle eksportørlande fremover skal betale den

enhedssats, som er til forhandling. AVS-landene får en kvote på 775.000 tons til

nultold.

I henhold til Everything But Arms-initiativet (EBA) vil verdens 50 fattigste

udviklingslande (LDC-landene) fra 2006 have fuld toldfritagelse, for så vidt angår

bananer på EU’s marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med bemyndigelse fra Rådet af 12. juli 2004 meddelte EU den

15. juli 2004 WTO, at EU agtede at ændre visse indrømmelser i EF-toldliste CXL,

som er bilag til GATT 1994 i medfør af artikel 28 i GATT.

Den 31. januar 2005 meddelte EU overfor WTO, at EU fra den 1. januar 2006

agtede at erstatte sin tidligere importordning for bananer med en bunden toldsats

på 230 EUR/ton samt et årligt toldkontingent på 750.000 tons nettovægt med

nultold for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse

med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

Kommissionen har ikke været i stand til at forhandle sig frem til en acceptabel

aftale med Ecuador og Panama, der har hovedleverandørinteresse, og Colombia og

Costa Rica, der har væsentlig leverandørinteresse. Kommissionen har også haft

konsultationer med andre WTO-medlemmer i medfør af bilaget til den beslutning,

der blev truffet den 14. november 2001 af WTO-ministerkonferencen om de

Europæiske Fællesskaber-AVS/EF-partnerskabsaftalen. Disse konsultationer førte

heller ikke til en acceptabel aftale, hvorefter forslaget blev henvist til

mæglingsprocedure.

Mæglingsproceduren, som er fastlagt i bilaget til ministerkonferencens beslutning

af 14. november 2001, blev igangsat den 30. marts 2005. Mæglingsafgørelsen, som

blev offentliggjort den 1. august 2005, konkluderede, at den af EU foreslåede

enhedstoldsats på 230 EUR/tons ikke var i overensstemmelse med forpligtelsen til

at sikre MFN-leverandørlandene mindst en opretholdelse af deres markedsadgang.

Mægleren fandt, at den af Kommissionen anvendte beregningsmetode var

acceptabel, men de priser, som var blevet anvendt i beregningerne, blev anfægtet

som værende for høje.

Kommissionen har efterfølgende revideret sit forslag på baggrund af

mæglingsafgørelsen og anmoder nu Rådet om at fastsætte en enhedstoldsats på 187

EUR/ton gældende fra 1. januar 2006 for bananer samt et årligt toldkontingent på

775.000 tons nettovægt med nultold fra og med den 1. januar 2006 for import af

bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med EF´s forpligtelser

under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

Efter fremsættelsen af forslaget til Rådet om fastsættelse af en enhedstoldsats på

187 EUR/tons den 14. september 2005, har Kommissionen den 26. september

2005 fremsendt en anmodning til WTO om en anden mæglingsrunde, der ifølge

Kommissionen er grundlag for i WTO regelsættet. Mæglingsafgørelsen i denne

mæglingsrunde skal foreligge i løbet af en måned.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har understreget, at man under forhandlingerne med de berørte

tredjelande har været særligt opmærksom på de mulige implikationer, indførelsen af

et enhedstoldsystem for bananproducenterne i EU og AVS-landene vil have, og at

Kommissionen i denne forbindelse har søgt at bevare et beskyttelsesniveau for

disse producenter svarende til det nuværende.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielt kan der blive tale om en mindre indtægt til Danmark, idet 25 % af de

opkrævede toldbeløb tilgår statskassen. Der er tale om et begrænset beløb, idet

hovedparten af de bananer som sælges i Danmark fortoldes i andre EU-lande. For

EU medfører forslaget en øget indtægt på 277,2 mio. EUR årligt.

Ophævelsen af kvotesystemet og den deraf følgende ændrede toldtarif for bananer

kan få konsekvenser for banan-eksporterende lande. Virkningen afhænger af den

forhandlede enhedssats.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det væsentligt, at der findes en forhandlingsløsning med de

væsentligste eksportørlande eventuelt gennem mæglingsproceduren i WTO-regi.

Afskaffelsen af det hidtidige kvotesystem forventes at føre til en øget

markedsorientering af sektoren, hvilket er i overensstemmelse med dansk holdning.

Danmark kan acceptere Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan

opnå tilslutning med kvalificeret flertal.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag eller et lignende forslag forventes vedtaget med kvalificeret

flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse om ændring af Fællesskabets importregime for bananer

og Kommissionens anbefaling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at

indlede forhandlinger om ændring af bundne toldsatser for bananer har været

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. juni 2004 i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004, jf.

aktuelt notat af 10. juni 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.