Europaudvalget 2005-06
2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. oktober 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 –
vedlægges Justitsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt
17.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Bidrag til samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005.
Vedrørende: Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til et
forslag til en anbefaling vedrørende opdrættede fisk, som skal
vedtages på det 47. møde i det stående udvalg for den
europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til
landbrugsformål (Strasbourg, november 2005) (KOM (2005)
297 endelig)
Nyt notat.
Resumé:
Den stående komité, der er nedsat i henhold til Europarådets konvention om beskyttelse af dyr,
der holdes til landbrugsformål, har udarbejdet et udkast til rekommandation om opdrættede fisk.
Forslaget indebærer, at Kommissionen får mandat til på Fællesskabets og medlemsstaternes vegne
at stemme for den foreslåede rekommandation.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005 med henblik på vedtagelse.
1. Baggrund
Danmark har den 5. december 1979 ratificeret den Europæiske Konvention
af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
Konventionen trådte i kraft for Danmark den 29. juli 1980. De øvrige EU-
lande
bortset fra Polen, Estland, Letland og Slovakiet
-
og EU har tillige
ratificeret konventionen.
Konventionen finder anvendelse på hold af landbrugsdyr. Ved landbrugsdyr
forstås i konventionen alle dyr, som opdrættes eller holdes med henblik på
produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller andre landbrugsmæssige
formål. Konventionen indeholder en række overordnede principper for
behandlingen af dyrene. Der er i henhold til konventionens artikel 8 nedsat
en stående komité med repræsentanter fra alle de lande, der har ratificeret
konventionen samt Kommissionen, der repræsenterer EU. Komitéen
udarbejder og vedtager anbefalinger (rekommandationer) med særligt
detaljerede regler for beskyttelse af de forskellige arter landbrugsdyr.
Rekommandationerne skal således hjælpe med at gennemføre de generelle
principper i konventionen på mere specifikke områder, og de skal være
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
baseret på videnskabelige erfaringer med de forskellige dyrearter. Vedtagelse
af en rekommandation kræver enstemmighed i komitéen.
Den stående komité har nu udarbejdet forslag til en rekommandation om
opdrættede fisk (T-AP (97) 1). Dokumentet forventes sat til afstemning på
komitéens næste møde i Strasbourg i november 2005.
Beskyttelse af dyr er omfattet af blandet kompetence for Fællesskabet og
medlemslandene, og derfor kan både Fællesskabet og medlemslandene
stemme i forbindelse med afstemningen om rekommandationerne. Når der
skal stemmes om vedtagelse af rekommandationer i den stående komité
stemmer Kommissionen imidlertid såvel på egne vegne som på de
kontraherende medlemsstaters vegne.
2. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktaten, særligt artikel 37 om
den fælles landbrugspolitik og artikel 300, stk. 2, 1. pkt. Vedtagelse af
rådsafgørelsen kræver kvalificeret flertal.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da Fællesskabet er
kontraherende part til konventionen.
Forslaget til rådsafgørelse
proportionalitetsprincippet.
4. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag er at give Kommissionen mandat til at
stemme for rekommandationen om opdrættede fisk på vegne af Fællesskabet
og EU-medlemslandene, og til at varetage den fornødne koordinering i
tilfælde af ændringer i teksten.
Udkastet til rekommandation gennemfører principperne i artikel 3-7 i den
europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,
er
ligeledes
i
overensstemmelse
med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
for så vidt angår fisk. Disse principper omhandler blandt andet fodring og
pasning af dyr, som – under hensyntagen til deres art og graden af deres
udvikling, tilpasning og tamhed – er passende for deres fysiologiske og
adfærdsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og
videnskabelige erfaringer.
Ifølge præamblen til Den stående komités udkast til rekommandation har
praktiske og videnskabelige erfaringer med hensyn til fisks biologiske behov,
kommerciel opdræt og slagtning af fisk vist, at fisks behov ikke altid opfyldes,
hvilket medfører ringe velfærd for fiskene.
Udkastet til rekommandation indeholder bl.a. bestemmelser om, at den
ansvarlige for opdrættede fisk skal sikre, at fiskenes sundhed og velfærd
beskyttes, ligesom der stilles krav til personalets kompetencer, herunder
pasning af og tilsyn med dyrene. Det fremgår, at der ved ombygninger og
planlægning af nye fiskeopdræt skal søges professionel rådgivning angående
fisks velfærd, ligesom placeringen af opdræt skal vælges, så tilstrømning af
rent vand sikres, og risikoen for naturlige eller menneskeskabte farer
minimeres. Desuden fastsættes krav til dyrenes omgivelser, herunder krav til
vandets kvalitet og til det indelukke, hvor fisk holdes. Rekommandationen
indeholder tillige krav om, at der skal tages skridt til at mindske aggression og
kanibalisme mellem dyrene, og at belægningsgraden skal afpasses i forhold til
fisks biologiske behov og det anvendte opdrætssystem. Der fremgår
endvidere krav til fisks føde samt bestemmelser om håndtering af fisk samt
om transport og aflivning af fisk.
Det følger af rekommandationen, at der skal udarbejdes bilag om hold af
specifikke fiskearter samt et bilag med beskrivelse af aflivningsmetoder.
Bilagene skal udarbejdes, når der foreligger tilstrækkeligt videnskabeligt
materiale eller praktisk erfaring.
Det er endvidere fastsat, at rekommandationen skal revideres, inden 5 år
efter rekommandationen er trådt i kraft. Det følger af konventionen om hold
af landbrugsdyr, at rekommandationer træder i kraft 6 måneder efter
vedtagelse i Den stående komité, og at de herefter er bindende for de
kontraherende parter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
5. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om forslaget til rådsafgørelse,
men underrettes herom efterfølgende.
6. Gældende dansk ret
Dyreværnsloven (lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005) indeholder en
række generelle regler om beskyttelse af dyr, herunder også fisk.
Dyreværnsloven indeholder i § 12 hjemmel til, at justitsministeren kan
fastsætte administrative regler om behandling og beskyttelse af dyr i anden
særlig retning. Der vil med hjemmel i denne bestemmelse kunne udstedes en
bekendtgørelse om beskyttelse af fisk.
Bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning med
senere ændringer indeholder bl.a. regler om flytning, slagtning og aflivning af
dyr, der opdrættes og holdes med henblik på fremstilling af kød, skind,
pelsværk eller andre produkter. Bekendtgørelsen finder således også
anvendelse på fisk.
Bekendtgørelsen nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under
transport indeholder regler om transport af dyr, herunder fisk.
Endvidere kan det oplyses, at bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om
mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, ikke finder anvendelse på fisk.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Udkastet til rekommandation svarer stort set til de gældende danske regler, der er
gennemgået ovenfor under pkt. 6. En vedtagelse af rekommandationen vurderes
ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, idet de fornødne ændringer i
dansk ret i givet fald kan ske administrativt, jf. ovenfor punkt 6 om
justitsministerens bemyndigelse i dyreværnsloven til at fastsætte administrative
bestemmelser om behandling og beskyttelse af bestemte dyrearter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Udkastet til rekommandation har i forbindelse med forhandlingerne i Den
stående komité løbende været drøftet i Den Nationale Komité vedrørende
landbrugsdyr under Justitsministeriet.
Den Nationale Komités medlemmer har tilsluttet sig udkastet til
rekommandation, som det foreligger fra Den stående komité.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har deltaget aktivt i forhandlingerne om rekommandationen om
fisk og støtter det foreliggende forslag.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af drøftelserne i Den stående komité i Europarådet forventes de
øvrige medlemslande at støtte forslaget om at give Kommissionen mandat til at
stemme for rekommandationen om fisk.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.