Europaudvalget 2005-06
2685 - landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. oktober 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 – dagsordenspunkt
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 – vedlægges Ministeriet for Familie-
og Forbrugeranliggenders notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0002.png
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Den 5. oktober 2005
SAMLENOTAT
Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25. oktober 2002
2.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af genetisk
modificeret GA21-majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny
levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 346
Vedtagelse
Side 2
3.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer
fremstillet af GM majslinie MON 863 efter novel food-forordningen.
KOM (2005) 338
Vedtagelse
Side8
4.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat
phytosteroler/phytostanoler efter novel food-forordningen.
KOM (2005) 344
Vedtagelse
5.
Side 14
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat
phytosteroler/phytostanoler efter novel food-forordningen.
KOM (2005) 340
6.
Vedtagelse
Side 19
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat
phytosteroler/ phytostanoler efter novel food-forordningen.
KOM (2005) 341
Vedtagelse
Side 24
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005
2.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring
af genetisk modificeret GA21-majs som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 258/97
KOM (2005) 346
Genoptryk af aktuelt notat oversendt til Folketinget 20. april 2005. Ændringer markeret i
marginen.
Resumé
Forslaget vedrører tilladelse til markedsføring af fødevarer og
fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede
Roundup Ready majslinie GA21, som nye fødevarer eller
fødevareingredienser. En vedtagelse af forslaget vil betyde, at
fødevare og fødevareingredienser fremstillet af genetisk modificeret
GA21-majs kan markedsføres i Danmark. Den videnskabelige Komité
for Levnedsmidler har i udtalelse af 27. februar 2002 vurderet, at
GA21-majs og produkter fremstillet heraf ud fra et
forbrugersundhedsmæssigt aspekt er lige så sikre som konventionel
majs og produkter heraf. En godkendelse af ansøgningen vurderes
ikke at berøre sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 29. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret GA21-majs som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye
levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne
forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0004.png
4
proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om
godkendelse som nyt levnedsmiddel.
Kommissionen forelagde den 27. april 2005 et beslutningsudkast
(SANCO/03385/2004) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Stemmerne fordelte sig med 98 stemmer for, 62 stemmer imod, 139
undlod at stemme (og 22 stemmer var fraværende). Da der således ikke var et
kvalificeret flertal, afgav Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig
underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med
kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af
fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den
foreslåede beslutning.
Forslaget forventes behandlet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge
heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Virksomheden Monsanto indgav den 24. juli 1998 en ansøgning til de kompetente
myndigheder i Holland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs
GA21. Ansøgningen vedrørte oprindelig enhver fødevareanvendelse af den
gensplejsede majs, dvs. såvel i rå som i forarbejdet tilstand. Monsanto har
efterfølgende begrænset ansøgningen, så den kun omfatter fødevarer og
fødevareingredienser fremstillet af majsen og ikke levende kerner.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige
medlemsstater den 18. februar 2000, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist
på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til
ansøgningen. Der blev inden fristens udløb fremsat begrundede indsigelser mod en
godkendelse af GA21-majs fra flere medlemsstater.
Danmark gjorde i april 2000 indsigelse mod godkendelse af GA21-majs i henhold
til novel food forordningen med henvisning til den erklæring Danmark sammen
med 4 andre lande afgav på rådsmødet (miljø) den 24.-25. juni 1999.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0005.png
5
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for
Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF
har i sin udtalelse af 27. februar 2002 vurderet GA21-majs og produkter fremstillet
heraf ud fra et forbrugersundhedsmæssigt aspekt og konkluderet, at disse er lige så
sikre som konventionel majs og produkter fremstillet heraf. Den videnskabelige
komité for planter har desuden i sin udtalelse af 22. september 2000 konkluderet, at
markedsføring af GA21-majskerner ikke har negativ effekt på miljøet.
I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og
foder skal ansøgninger, som er indgivet i henhold til artikel 4 i novel food
forordningen inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse,
behandles i overensstemmelse med novel food forordningen, når den supplerende
vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3 er blevet fremsendt til
Kommissionen, inden den 18. april 2004. Da den supplerende vurderingsrapport
for GA21 blev fremsendt til Kommissionen inden denne dato, skal ansøgningen
således behandles i henhold til novel food forordningen.
Kommissionen fremlagde i januar 2005 med hjemmel i artikel 7 i forordning (EF)
nr. 258/97 et udkast til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring
af fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af genetisk modificeret GA21-majs
som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Ved afstemning i
Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 27. april 2005
undlod Danmark at stemme med henblik på, at sagen kunne drøftes i Rådet.
Danmark afgav følgende stemmeforklaring:
”Danmark har ikke begrundede indsigelser mod ansøgningen. Da ansøgninger om
godkendelse til markedsføring af GMO’er har stor politisk opmærksomhed finder
vi dog, at stillingtagen til den konkrete ansøgning bør afgøres i Rådet”.
Kommissionen har i henhold til artikel 7 og artikel 13, stk. 4, litra b) i forordning
(EF) nr. 258/97 og i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørelse
1999/468/EF, fremlagt forslag (KOM(2005) 346 endelig) til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret GA21-majs som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. I forslaget nævnes, at Monsanto
har ønsket at begrænse anmodningen til fødevarer og fødevareingredienser, der er
fremstillet af GA21-majs. Beslutningsforslaget vedrører således fødevarer og
fødevareingredienser, som er fremstillet på grundlag af, men ikke indeholder
genetisk modificerede organismer.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0006.png
6
Ansøgeren har leveret en specifik analysemetode for GA21-majs, som er valideret
af EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter (Joint Research Centre (JRC)).
Valideringsrapporten er offentliggjort på det Fælles Forskningscenters hjemmeside.
Ifølge forslaget skal fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den
genetisk modificerede GA21-majs, mærkes i overensstemmelse med
bestemmelserne i forordningen om GM fødevarer og foder
1
og opfylde de krav til
sporbarhed, der er fastsat i forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO
2
.
Produkterne skal mærkes ”genetisk modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk
modificeret majs” i henhold til mærkningskravene i artikel 13 i forordningen om
GM fødevarer og foder.
Det fremgår af forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO, at der til brug
for kontrollen med GMO-sporbarhedsreglerne skal udarbejdes tekniske
retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO. Disse retningslinier er nu
offentliggjort. Dog er der principielt set ikke taget stilling til, i hvilket omfang disse
tekniske retningslinier også skal være gældende for kontrollen med overholdelse af
godkendelses- og mærkningsreglerne i forordningen om GM fødevarer og foder.
Kommissionen har udtrykt den holdning, at retningslinierne er gældende for begge
forordninger.
Desuden fremgår det af diskussionerne i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed, at der ikke er enighed blandt medlemslandene om visse tekniske
spørgsmål, herunder hvordan det procentuelle indhold af GM-materiale skal
beregnes. Dette gælder både spørgsmålet om, hvorvidt beregningen skal være i
vægtprocent eller DNA-procent og spørgsmålet om beregningsmetode, når det
drejer sig om forurening af en fødevare med GM-materiale, der ikke kan henføres
til en bestemt ingrediens. Disse uafklarede spørgsmål kan medføre en uens tolkning
af mærkningsreglerne i medlemslandene, hvilket igen vil have en afsmittende effekt
på håndteringen af GMO-sporbarhedsreglerne. Spørgsmålene blev drøftet på
mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 25. januar
2005, hvor Kommissionen anerkendte, at der var behov for en afklaring af disse
spørgsmål. Kommissionen lagde samtidig vægt på, at det drejer sig om
retningslinier, og at disse ikke er bindende for medlemsstaterne.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om
sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foderstoffer fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv
2001/18/EF.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0007.png
7
Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af
markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel
beslutning om godkendelse. Beslutningen gælder i 10 år fra denne dato.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne
umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte
virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at fødevarer og fødevareingredienser
fremstillet af genmodificeret GA21-majs kan markedsføres i Danmark.
Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring har i forbindelse med den oprindelige
ansøgning fra 2001 foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af
GA21-majsen anvendt som fødevare. Ansøgningen omfatter anvendelse af GA21-
majsen såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.
Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for
indsigelser mod ansøgningen. Danmark har således ikke haft sundhedsmæssige
indvendinger ved anvendelsen af GA21-majs som fødevare. Denne vurdering er
bekræftet af SCF’s vurdering af 27. februar 2002. Danmarks Fødevareforskning
har i januar 2005 svaret, at de kan tilslutte sig konklusionen i SCF’s vurdering
af, at produkter fremstillet af GA21-majs er lige så sikre at indtage, som
produkter fremstillet af konventionel majs.
En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Det fremsatte beslutningsforslag bilagt dokumenter har i januar 2005 været i en kort
høring til en bred høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder.
Følgende høringssvar er indkommet:
De Samvirkende Købmænd
har intet at indvende mod den foreslåede
godkendelse.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0008.png
8
Fagligt Fælles Forbund 3F
finder ikke, at der skal gives tilladelse til
markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af GA21-
majs med den begrundelse, at der forud for en eventuel tilladelse skal være foretaget
en helhedsvurdering. Denne helhedsvurdering bør omfatte en vurdering af, hvilken
betydning eventuelle Roundup rester i fødevarerne vil have for de mennesker, der
indtager dem. På grund af forbrugernes store skepsis omkring GMO-fødevarer
ønsker 3F, at der foretages en samfundsnyttig konsekvensberegning af fødevarer og
fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup
Ready majslinie GA21.
Forbrugerrådet
meddeler, at de af ressourcemæssige årsager ikke har haft
mulighed for at forholde sig til forslaget.
Økologisk Landsforening
tager skarpt afstand til forslaget om godkendelse af
GA21 med henvisning til foreningens tidligere udmeldte generelle holdning til
GMO.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning
vil absolut fraråde en godkendelse af
GA21 majs til fødevarebrug og henviser til at foreningen tidligere har fremsendt
materiale vedrørende undersøgelser der viser, at de biodynamiske billede-
forsknings-metoder kan kende forskel på genmodificerede og ikke-genmodificerede
planters evne til at danne billedstrukturer. Desuden henvises til at der i gentagne
fodringsforsøg med GMO-foder til forskellige dyr er konstateret organforandringer
hos dyrene.
Greenpeace
opfordrer til, at Danmark stemmer imod forslaget. Organisationen har
pga. den korte høringsfrist ikke haft mulighed for at udarbejde et nærmere
begrundet høringssvar.
Landbrugsrådet
anbefaler, at ansøgningen imødekommes.
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober
2005 og følgende høringssvar er indkommet:
3F (Fagligt Fælles Forbund)
finder ikke, at der skal gives tilladelse til
markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af
genmodificeret majs med den begrundelse, at der forud for en eventuel tilladelse
skal være foretaget en helhedsvurdering. På grund af forbrugernes store skepsis
omkring GMO-fødevarer ønsker 3F, at der foretages en samfundsnyttig
konsekvensberegning af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af de
genetisk modificerede majslinie GA21, førend en egentlig tilladelse gives.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0009.png
9
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har ikke sundhedsmæssige indvendinger mod en godkendelse af GA21-
majs og produkter fremstillet heraf.
På baggrund af Kommissionens udmeldinger vurderes det, at de ovennævnte
uafklarede spørgsmål ikke er til hinder for, at Danmark kan opretholde et
tilfredsstillende niveau for kontrollen med GMO-reglernes overholdelse på
fødevareområdet.
Regeringen må således konstatere, at der ikke fra dansk side er begrundede
indvendinger i forhold til ansøgningen, og en godkendelse ikke vil medføre
sundhedsmæssige problemer. På den baggrund finder regeringen ikke, at der er en
sundhedsmæssig risiko, som kan begrunde, at Danmark ikke støtter en godkendelse
af den konkrete ansøgning. Regeringen må endvidere konstatere, at når ansøgeren
efter dansk opfattelse har opfyldt novel food forordningens betingelser for at få en
godkendelse til markedsføring, har ansøgeren et retskrav på godkendelsen.
Forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005. På mødet i den Stående Komité den 27. april 2005 kunne der ikke
opnås kvalificeret flertal for beslutningen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev orienteret om den
oprindelige ansøgning 6. april 2000 (alm. del – bilag 743) med kopi til Folketingets
Europaudvalg (alm. del – bilag 901). Grundnotat er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 18. januar 2005 (alm. del – bilag (04) 124), og aktuelt notat er
oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. april 2005 (alm. del – bilag 108).
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0010.png
10
3.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring
af fødevarer fremstillet af GM majslinie MON 863 som et
nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 258/97
KOM (2005) 338
Genoptryk af grundnotat af 17. maj 2005. Ændringer markeret i marginen.
Resumé
Forslaget vedrører tilladelse til markedsføring af fødevarer og
fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede
MON 863, som nye fødevarer eller fødevareingredienser. En
vedtagelse af forslaget vil betyde, at fødevare og fødevareingredienser
fremstillet af genetisk modificeret MON 863 kan markedsføres i
Danmark. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har i
udtalelse af 2. april 2004 vurderet, at MON863-majs og produkter
fremstillet heraf ud fra et forbrugersundhedsmæssigt aspekt er lige så
sikre som konventionel majs og produkter heraf. En godkendelse af
ansøgningen vurderes ikke at berøre sundhedsbeskyttelsesniveauet i
Danmark.
Baggrund
Kommissionen har den 26. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret MON863-majs som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. Forslaget blev distribueret til
medlemsstaterne af Rådets generalsekretariat 13. september 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye
levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne
forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter
proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om
godkendelse som nyt levnedsmiddel.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0011.png
11
Kommissionen forelagde den 19. maj 2005 et beslutningsudkast
(SANCO/2005/01305-00-00) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Stemmerne fordelte sig med 175 stemmer for, 82 imod, 61 undlader
at stemme og 4 ikke til stede. Da der ikke var et kvalificeret flertal, afgav Komiteen
ikke udtalelse om beslutningsforslaget.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig
underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med
kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af
fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den
foreslåede beslutning.
Forslaget forventes behandlet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge
heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Virksomheden Monsanto indgav den 15. juli 2002 en ansøgning til de kompetente
myndigheder i Tyskland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs
MON863 og hybriden MON810 x MON863. Ansøgningen vedrørte oprindelig
enhver fødevareanvendelse af den gensplejsede majs, dvs. såvel i rå som i
forarbejdet tilstand. Monsanto har efterfølgende begrænset ansøgningen, så den
kun omfatter markedsføring af MON863 og ikke af hybriden og kun omfatter
fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af majsen og ikke levende kerner.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige
medlemsstater den 3. juni 2003, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60
dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod
ansøgningen. I vurderingsrapporten konkluderede det kompetente tyske
fødevarevurderingsorgan, at der krævedes yderligere vurdering, fordi majsen
indeholdt et antibiotikaresistensmarkørgen (nptII). Der blev inden fristens udløb
fremsendt bemærkninger til ansøgningen fra flere medlemsstater.
Danmark gjorde i juli 2003 indsigelse mod godkendelse af MON863 og MON810
x MON863-majs i henhold til novel food forordningen med henvisning til, at
godkendelse bør følge det nye regelsæt (forordning (EF) 1829/2003 om GM
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0012.png
12
fødevarer og foder). Herudover bemærkede Danmark, at der i forhold til en
godkendelse til fødevarebrug af levende GMO’er skal foreligge en godkendelse
efter bestemmelserne i udsætningsdirektivet.
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse i henhold til forordningens
artikel 11. EFSA har i udtalelse af 2. april 2004 vurderet MON863 og MON810 x
MON863-majs og produkter fremstillet heraf ud fra et forbrugersundhedsmæssigt
aspekt og konkluderet, at disse er lige så sikre som konventionel majs og produkter
herfra.
I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og
foder skal ansøgninger, som er indgivet i henhold til artikel 4 i novel food
forordningen inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse,
behandles i overensstemmelse med novel food forordningen, når den supplerende
vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3 er blevet fremsendt til
Kommissionen inden den 18. april 2004. Da den supplerende vurderingsrapport for
MON863 og MON810 x MON863 blev fremsendt til Kommissionen inden denne
dato, skal ansøgningen således behandles i henhold til novel food forordningen.
Kommissionen fremlagde i maj 2005 med hjemmel i artikel 7 i forordning (EF) nr.
258/97 et udkast til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af
fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af genetisk modificeret MON863-
majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Ved afstemning
i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 19. maj 2005
undlod Danmark at stemme med henblik på, at sagen kunne drøftes i Rådet.
Danmark afgav følgende stemmeforklaring:
”Danmark har ikke begrundede indsigelser mod ansøgningen. Da ansøgninger om
godkendelse til markedsføring af GMO’er har stor politisk opmærksomhed finder
vi dog, at stillingtagen til den konkrete ansøgning bør afgøres i Rådet”.
Kommissionen har i henhold til artikel 7 og artikel 13, stk. 4, litra b) i forordning
(EF) nr. 258/97 og i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets afgørelse
1999/468/EF, fremlagt forslag (KOM(2005) 338 endelig) til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret MON863-majs som et nyt
levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens.
Det fremsatte forslag om godkendelse under forordning (EF) 258/97 er begrænset i
forhold til den oprindelige ansøgning, idet det kun omfatter fødevarer og
fødevareingredienser, der er fremstillet af MON863 og ikke produkter fremstillet af
MON810 x MON863. Omfanget af den oprindelige ansøgning er desuden
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0013.png
13
begrænset til fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet på grundlag af,
men ikke indeholder genetisk modificerede organismer af MON863-majs,
hvorimod den oprindelige ansøgning også omfattede levende genmodificerede
kerner af GMO-majsene.
Det kan oplyses, at Monsanto har indsendt en ansøgning om markedsføring af
fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af MON810 x MON863 til fødevare-
og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede
fødevarer og foder. Ansøgningen afventer den endelige udtalelse fra EFSA.
Tilladelse til markedsføring af MON863 er givet i henhold til reglerne i
udsætningsdirektivet til import og samme anvendelse som for andre majskorn,
herunder til foder, men ikke til fødevarer (jf. Kommissionens beslutning nr.
2005/608/EF af 8. august 2005).
Ansøgeren har leveret en specifik analysemetode for MON863-majs, som er
valideret af EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC) i samarbejde med
Det Europæiske Net af GMO-laboratorier (ENGL). Valideringsrapporten er
offentliggjort på det Fælles Forskningscenters hjemmeside.
Ifølge forslaget skal fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den
genetisk modificerede MON863-majs, mærkes i overensstemmelse med
bestemmelserne i forordningen om GM fødevarer og foder
3
og opfylde de krav til
sporbarhed, der er fastsat i forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO
4
.
Produkterne skal mærkes ”genetisk modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk
modificeret majs” i henhold til mærkningskravene i artikel 13 i forordningen om
GM fødevarer og foder.
Det fremgår af forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO, at der til brug
for kontrollen med GMO-sporbarhedsreglerne skal udarbejdes tekniske
retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO. Disse retningslinier er nu
offentliggjort. Dog er der principielt set ikke taget stilling til, i hvilket omfang disse
tekniske retningslinier også skal være gældende for kontrollen med overholdelse af
godkendelses- og mærkningsreglerne i forordningen om GM fødevarer og foder.
Kommissionen har udtrykt den holdning, at retningslinierne er gældende for begge
forordninger.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om
sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og
foderstoffer fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv
2001/18/EF.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0014.png
14
Desuden fremgår det af diskussionerne i Den Stående Komité for Fødevarekæden
og Dyresundhed, at der ikke er enighed blandt medlemslandene om visse tekniske
spørgsmål, herunder hvordan det procentuelle indhold af GM-materiale skal
beregnes. Dette gælder både spørgsmålet om, hvorvidt beregningen skal være i
vægtprocent eller DNA-procent og spørgsmålet om beregningsmetode, når det
drejer sig om forurening af en fødevare med GM-materiale, der ikke kan henføres
til en bestemt ingrediens. Disse uafklarede spørgsmål kan medføre en uens tolkning
af mærkningsreglerne i medlemslandene, hvilket igen vil have en afsmittende effekt
på håndteringen af GMO-sporbarhedsreglerne. Spørgsmålene blev drøftet på
mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 25. januar
2005, hvor Kommissionen anerkendte, at der var behov for en afklaring af disse
spørgsmål. Kommissionen lagde samtidig vægt på, at det drejer sig om
retningslinier, og at disse ikke er bindende for medlemsstaterne.
Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af
markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel
beslutning om godkendelse. Beslutningen gælder i 10 år fra denne dato.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne
umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte
virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0015.png
15
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at fødevarer og fødevareingredienser
fremstillet af genmodificeret MON863-majs kan markedsføres i Danmark.
Danmarks Fødevareforskning har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra
2002 foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af MON863-
majsen anvendt som fødevare. Ansøgningen omfattede anvendelse af MON863-
majsen såvel i frisk som i forarbejdet tilstand. Efter den faglige sundhedsmæssige
vurdering var der ikke grundlag for indsigelser mod ansøgningen. Danmark har
således ikke sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af MON863-majs
som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af EFSAs vurdering af 2. april 2004.
En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Det fremsatte beslutningsforslag har ikke været sendt i høring. Den første
vurderingsrapport samt et resumé af ansøgningen blev imidlertid i juni 2003 sendt i
høring til en bred høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder.
Følgende høringssvar indkom i 2003:
Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Foulum, har ingen bemærkninger til
vurderingsrapport og resumé over ansøgningen.
Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) finder ingen anledning til betænkeligheder
ved anvendelsen af de 2 genmodificerede majslinier til fødevarebrug, idet der ikke er tale om
ansøgning vedr. dyrkning af disse majslinier indenfor områder i Europa, hvor majs dyrkes til
såsæd.
Landbrugsraadet, Dansk Landbrug (fusionen af Landboforeningerne og Dansk
Familielandbrug) og Danske Slagterier anbefaler, at Monsantos ansøgning imødekommes, idet
den genmodificerede organisme ifølge vurderingsorganets rapport ikke giver anledning til sundheds-
og ernæringsmæssige betænkeligheder. Det er dog en forudsætning, at det indsatte
”antibiotikaresistensgen” efter de danske myndigheders vurdering ikke giver anledning til
sundhedsmæssige betænkeligheder.
De samvirkende Købmænd har ikke bemærkninger til ansøgningen.
Økologisk Landsforening mener ikke, at der bør gives markedsføringstilladelse, da der ikke er
nogle fordele ved de omtalte majs, der kan opveje betænkelighederne ved dem. Det anføres, at den
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0016.png
16
ved gensplejsningen brugte CaMV 35s promoter, kan give ustabilitet og risiko for horisontal
genoverførsel, hvilket giver grund til bekymring i forhold til både miljø og sundhed. Desuden er der
betænkeligheder ved den indsplejsede Bt-egenskab (Bacillus thuringiensis; giver resistent overfor
angreb af insektlarver), idet risikoen for at oparbejde resistens hos skadedyrene er væsentlig.
Endelig anføres det, at konsekvenserne for sundheden ved brug af gensplejsede produkter som
fødevarer generelt ikke er tilstrækkeligt belyst.
I forbindelse med høring i § 2 – udvalget (landbrug) og Det Rådgivende
Fødevareudvalg indkom der i 2003 følgende høringssvar:
Landbrugsraadet og Danske Slagterier anbefaler fortsat, at de to majssorter meddeles
markedsføringstilladelse, idet de har noteret sig, at Fødevaredirektoratet har vurderet, at der ikke
er sundhedsmæssige betænkeligheder herved.
FødevareIndustrien lægger i sin vurdering vægt på, at Fødevaredirektoratet ikke vurderer, at der er
sundhedsmæssige betænkeligheder ved at anvende de omtalte majs til fødevarebrug, og der er
FødevareIndustriens opfattelse, at ansøgningen om godkendelse af de to GMO-linier til
fødevarebrug bør imødekommes.
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober
2005 og følgende høringssvar er indkommet:
3F (Fagligt Fælles Forbund)
finder ikke, at der skal gives tilladelse til
markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af
genmodificeret majs med den begrundelse, at der forud for en eventuel tilladelse
skal være foretaget en helhedsvurdering. På grund af forbrugernes store skepsis
omkring GMO-fødevarer ønsker 3F, at der foretages en samfundsnyttig
konsekvensberegning af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af de
genetisk modificerede majslinie MON863, førend en egentlig tilladelse gives.
Forslaget er endvidere blevet sendt i fornyet høring til Forbrugerrådet og
Greenpeace, som ikke havde indsendt svar i forbindelse med høringen i juni 2003.
Høringssvarene herfra vil blive eftersendt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har ikke sundhedsmæssige indvendinger mod en godkendelse af
MON863-majs og produkter fremstillet heraf.
På baggrund af Kommissionens udmeldinger vurderes det, at de ovennævnte
uafklarede spørgsmål ikke er til hinder for, at Danmark kan opretholde et
tilfredsstillende niveau for kontrollen med GMO-reglernes overholdelse på
fødevareområdet.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0017.png
17
Regeringen må således konstatere, at der ikke fra dansk side er begrundede
indvendinger i forhold til ansøgningen, og at en godkendelse ikke vil medføre
sundhedsmæssige problemer. På den baggrund finder regeringen ikke, at der er en
sundhedsmæssig risiko, som kan begrunde, at Danmark ikke støtter en godkendelse
af den konkrete ansøgning. Regeringen må endvidere konstatere, at når ansøgeren
efter dansk opfattelse har opfyldt novel food forordningens betingelser for at få en
godkendelse til markedsføring, har ansøgeren et retskrav på godkendelsen.
Forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005. På mødet i den Stående Komité den 19. maj 2005 kunne der ikke
opnås kvalificeret flertal for beslutningen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved notater af 23. juli 2003
(alm. del – bilag 1208) samt ved aktuelt notat af 17. maj 2005 (alm. del – bilag 138).
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0018.png
18
4.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af
rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler efter novel food-
forordningen.
KOM (2005) 344
Nyt notat
Resumé
Virksomheden Karl Fazer Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om godkendelse
af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af forslaget vil betyde
et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større risiko for, at
forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag. Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrød
med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med
forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det
er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet
indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af denne årsag stemt
imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Baggrund
Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye
fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 258/97
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye
levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne
forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter
proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om
godkendelse som nyt levnedsmiddel.
Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast
(SANCO/02809/2003rev5) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Seks medlemsstater stemte for, seks stemte imod og tre
medlemsstater undlod at stemme. Da der ikke var et kvalificeret flertal, afgav
Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig
underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af
fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den
foreslåede beslutning.
Forslaget forventes behandlet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge
heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Virksomheden Karl Fazer Ltd. indgav den 21. september 2000 en ansøgning til de
kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til markedsføring af fødevarer
tilsat phytosteroler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser. De
kompetente finske myndigheder afgav den 29. januar 2001 den første
vurderingsrapport.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige
medlemsstater den 13. marts 2001, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på
60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod
ansøgningen. I vurderingsrapporten konkluderede det finske Novel Food Board, at
phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid
inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere
medlemsstater, herunder fra Danmark.
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for
Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF
har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på
lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten,
navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for
yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag
kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af
plantesterol på over 3 g pr. dag.
Den Videnskabelig Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse om
en ansøgning af 5. marts 2003 om godkendelse af en række forskellige fødevarer
beriget med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
beriget med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede
dog samtidig vedrørende ansøgningen fra Oy Karl Fazer Ab, at phytosteroler kan
tilsættes til en lang række forskellige typer bagværk uden risiko.
På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af
phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Oy Karl Fazer i at
begrænse den oprindelige ansøgning for bagværk, så den kun omfattede rugbrød.
Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller
fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller
phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler.
De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det
hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for
stort indtag af tilsatte phytosteroler.
Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af
markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel
beslutning om godkendelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne
umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte
virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler
kan markedsføres i Danmark.
Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i april 2002, at der
ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen
bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning af
niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret og
udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere
dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er
tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om
spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici ved
indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks Fødevareforskning
(DFVF) har den 29. september 2005 udtalt, at man kan tilslutte sig denne
vurdering. Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det samlede indtag af
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0021.png
21
phytosteroler kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives tilladelse til berigelse
af yderligere produktkategorier.
En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark i negativ retning.
Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober
2005 og følgende høringssvar er indkommet:
3F
kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre rugbrød tilsat
phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at
beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.
Forbrugerrådet
kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af
phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig
ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for
Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre
ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.
Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige
produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk,
plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser
hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på
markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der
ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder
mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage
produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-
medicinske produkter i køledisken.
FødevareIndustrien
foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende
phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes,
at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et
specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal.
Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i
stand til at håndtere en sådan information. Fødevareindustrien påpeger, at de
mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag ikke er godt beskrevet,
og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for
forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at
tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises
af næsten alle befolkningsgrupper.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Landbrugsrådet
er generelt bekymrede over, at der med forslagene om
markedsføring af fødevarer med phytosteroler/phytostanoler lægges op til, at
beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder
det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel
food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable
dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrødet med et medicinsk formål med
henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet
kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver
målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet
indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages
under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger,
mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at
overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod
de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil
være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med
offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag.
Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været
udtrykt betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et
stort antal tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0023.png
23
5.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af
rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler efter novel food-
forordningen.
KOM (2005) 340
Nyt notat
Resumé
Virksomheden Pharmaconsult Oy Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om
godkendelse af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af
forslaget vil betyde et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større
risiko for, at forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag. Phytosteroler og phytostanoler
tilsættes rugbrød med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos
personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver
målgruppe. Det er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og
fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af
denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Baggrund
Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye
fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 258/97
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye
levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne
forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter
proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om
godkendelse som nyt levnedsmiddel.
Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast
(SANCO/1080/2004rev1) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Seks medlemsstater stemte for, seks stemte imod og tre
medlemsstater undlod at stemme. Da der ikke var et kvalificeret flertal, afgav
Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med
kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af
fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den
foreslåede beslutning.
Forslaget forventes behandlet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge
heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Virksomheden Pharmaconsult Oy Ltd. (tidligere MultiBene Health Oy Ltd.) indgav
den 24. september 2001 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om
tilladelse til markedsføring af phytosteroler.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige
medlemsstater den 5. marts 2002, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på
60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod
ansøgningen. I vurderingsrapporten konkluderede det finske Novel Food Board, at
phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid
inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere
medlemsstater, herunder fra Danmark.
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for
Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF
har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på
lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten,
navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for
yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag
kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af
plantesterol på over 3 g pr. dag.
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse om
en ansøgning af 4. april 2003 fra MultiBene om godkendelse af fødevarer beriget
med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer beriget
med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede dog
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
samtidig, at phytosteroler kan tilsættes til en lang række forskellige typer bagværk
uden risiko.
På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af
phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Pharmaconsult
Oy i at begrænse den oprindelige ansøgning for bagværk, så den kun omfattede
rugbrød.
Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller
fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller
phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler.
De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det
hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for
stort indtag af tilsatte phytosteroler.
Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af
markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel
beslutning om godkendelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne
umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte
virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler
kan markedsføres i Danmark.
Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i april 2002, at der
ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen
bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning af
niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret og
udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere
dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er
tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om
spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici ved
indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks Fødevareforskning
(DFVF) har den 29.september 2005 udtalt, at man kan tilslutte sig denne vurdering.
Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det samlede indtag af phytosteroler
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0026.png
26
kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives tilladelse til berigelse af yderligere
produktkategorier.
En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark i negativ retning.
Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober
2005 og følgende høringssvar er indkommet:
3F
kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre rugbrød tilsat
phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at
beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.
Forbrugerrådet
kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af
phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig
ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for
Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre
ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.
Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige
produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk,
plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser
hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på
markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der
ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder
mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage
produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-
medicinske produkter i køledisken.
FødevareIndustrien
foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende
phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes,
at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et
specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal.
Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i
stand til at håndtere en sådan information. Fødevareindustrien påpeger, at de
mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag ikke er godt beskrevet,
og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for
forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at
tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises
af næsten alle befolkningsgrupper.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Landbrugsrådet
er generelt bekymrede over, at der med forslagene om
markedsføring af fødevarer med pytosteroler/phytostanoler lægges op til, at
beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder
det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel
food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable
dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrødet med et medicinsk formål med
henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet
kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver
målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet
indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages
under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger,
mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at
overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod
de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil
være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med
offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag.
Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været udtrykt
betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et stort antal
tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
208987_0028.png
28
6.
Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af
pølser tilsat
phytosteroler/ phytostanoler efter novel food-forordningen.
KOM (2005) 341
Nyt notat
Resumé
Virksomheden Pouttu Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om godkendelse af
fedtfattige pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af forslaget vil
betyde et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større risiko for, at
forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag. Phytosteroler og phytostanoler tilsættes pølserne
med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med
forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det
er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet
indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af denne årsag stemt
imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Baggrund
Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om
tilladelse til markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye
fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 258/97
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye
levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne
forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter
proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om
godkendelse som nyt levnedsmiddel.
Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast
(SANCO/02766/2003rev5) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed. Elleve medlemsstater stemte imod, tre stemte for og én
medlemsstater undlod at stemme. Komiteen afgav negativ udtalelse om
beslutningsforslaget.
I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF,
har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig
underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af
fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller
tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den
foreslåede beslutning.
Forslaget forventes behandlet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober
2005.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en
allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge
heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Virksomheden Pouttu Ltd. indgav den 30. marts 2000 en ansøgning til de
kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til markedsføre fødevarer tilsat
phytosteroler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser. De kompetente
finske myndigheder afgav den 23. oktober 2000 den første vurderingsrapport.
Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige
medlemsstater den 12. december 2000, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist
på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod
ansøgningen. I vurderingsrapporten konkluderede det finske Novel Food Board, at
phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid
inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere
medlemsstater, herunder Danmark.
Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for
Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF
har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på
lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten,
navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for
yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag
kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af
plantesterol på over 3 g pr. dag.
Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse af
5. marts 2003 om ansøgninger om godkendelse af en række forskellige fødevarer
beriget med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer
beriget med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
dog samtidig vedrørende ansøgningen fra Pouttu Ltd., at phytosteroler kan tilsættes
til en lang række kødprodukter uden risiko.
På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af
phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Pouttu Ltd. i at
begrænse den oprindelige ansøgning, så den kun omfattede fedtreducerede pølser.
Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller
fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller
phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler.
De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det
hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for
stort indtag af tilsatte phytosteroler.
Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af
markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel
beslutning om godkendelse.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne
umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte
virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil betyde, at pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler
kan markedsføres i Danmark.
Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i januar 2001, at
der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen
bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning
af niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret
og udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere
dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er
tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om
spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici
ved indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks
Fødevareforskning (DFVF) har den 29.september 2005 udtalt, at man kan
tilslutte sig denne vurdering. Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
samlede indtag af phytosteroler kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives
tilladelse til berigelse af yderligere produktkategorier.
En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark i negativ retning.
Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober
2005 og følgende høringssvar er indkommet:
3F
kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre pølser tilsat
phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at
beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.
Forbrugerrådet
kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af
phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig
ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for
Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre
ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.
Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige
produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk,
plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser
hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på
markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der
ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder
mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage
produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-
medicinske produkter i køledisken.
FødevareIndustrien
foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende
phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes,
at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et
specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal.
Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i
stand til at håndtere en sådan information. Fødevareindustrien påpeger, at de
mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag er ikke godt beskrevet,
og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for
forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at
tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises
af næsten alle befolkningsgrupper.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
Landbrugsrådet
er generelt bekymrede over, at der med forslagene om
markedsføring af fødevarer med pytosteroler/phytostanoler lægges op til, at
beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder
det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel
food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable
dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Phytosteroler og phytostanoler tilsættes pølserne med et medicinsk formål med
henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet
kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver
målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet
indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages
under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger,
mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at
overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod
de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte
phytosteroler/phytostanoler.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25.
oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil
være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med
offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag.
Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været udtrykt
betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et stort antal
tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.
32