PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2693 - Økofin Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

11. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. november 2005

– dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre - budget) den 24.

november 2005 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der

forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. november 2005

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 24.

november 2005

Rådets 2. læsning af EU’s 2006-budget og samråd med Europa-Parlamentet

side 2

herom, herunder Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1-2 til

Kommissionens budgetforslag for 2006.

Vedtagelse

Kommissionens ændringsforslag nr. 8 til EU's budget for 2005

Vedtagelse

Præsentation af Revisionsrettens årsberetning for 2004

(Revisionsrettens årsberetning ventes d. 15. november.)

side 14

side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Rådets læsning af EU’s 2006-budget og samråd med Europa-

parlamentet herom, herunder Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1-

2 til Kommissionens budgetforslag for 2006.

Resume: Rådet (ECOFIN) afholder sin 2. læsning af budgetforslaget for 2006 den 24.

november 2005. Samtidig afholdes et samråd med Parlamentet, hvor Rådet og Parlamentet vil

søge at indgå en aftale om budgettet for 2006.

Baggrund

ECOFIN gennemfører d. 24. november 2005 sin anden og sidste læsning af EU's

budget for 2006. Dette sker på baggrund af resultatet af Europa-Parlamentets 1.

læsning. Samtidig afholdes et samråd med Parlamentet med henblik på at søge at

indgå en samlet aftale om EU's budget for 2006.

Endvidere skal Rådet behandle følgende ændringsskrivelser til budgetforslaget for

2006, som er fremsat af Kommissionen:



Ændringsskrivelse nr. 1, som vedrører afsættelsen af 40 mio. euro under

kategori 4 til ledsageforanstaltninger i AVS-lande påvirket af

sukkerreformen.



Ændringsskrivelse nr. 2, som baseret på en opdatering af budgettallene på

landbrugsområdet indebærer en reduktion af forpligtelser og betalinger til

direkte støtte/markedsordninger (kategori 1) på 362 mio.euro.

2. Indhold

Generelt om budgetprocessen

2006-budgettet fastlægges indenfor de udgiftslofter (finansielle perspektiver), som

blev fastsat af Det Europæiske Råd i København i december 2002 for 2004-2006

i lyset af de 10 nye landes tiltræden d. 1. maj 2004, og som med mindre

justeringer blev bekræftet af Rådet og Parlamentet ved aftale indgået den 7. april

2003.

Når Rådet og Parlamentet forhandler om budgettet for 2006, forhandles der om,

hvordan midlerne inden for hver af de forskellige kategorier skal fordeles, samt

hvilken margen, der skal efterlades til uforudsete udgifter. Der kan således i

henhold til de finansielle perspektiver ikke flyttes midler fra én udgiftskategori til

en anden. Samlet for alle kategorier findes der endvidere det såkaldte

fleksibilitetsinstrument, som giver mulighed for årligt at anvende yderligere op til

200 mio. euro udover udgiftslofterne, jf. dog vedr. Parlamentets fortolkning

nedenfor. Fleksibilitetsinstrumentet må som udgangspunkt ikke dække det

samme behov to år i træk.

Endvidere håndhæver Rådet og Parlamentet under budgetprocessen, at

Kommissionen har efterlevet princippet om korrekt budgettering, herunder en

nøje afpasning mellem bevillinger til forpligtelser og betalinger.

Budgetforhandlingerne vedrører ikke grundlaget for konkrete udgiftsposter, hvor

udbetalingen sker i henhold til vedtagne retsakter (dette håndteres i de relevante

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådsregi), men derimod en realistisk budgettering heraf. Rådet og Parlamentet er

således gensidigt forpligtet i den inter-institutionelle aftale til at indbudgettere

obligatoriske udgifter på budgettet.

Status for 2006-budgetforhandlingerne

Tabel 1. Status for forhandlingerne om EU’s 2006-budget

Mio. euro, årets priser

Budget 2005

vedtaget

Loftet for

2006 (FP)

Kommission

ens forslag

for 2006

Rådets 1.

læsning

(juli 2005)

Parlamentet

s 1. læsning

(okt. 2005)

Forpligtelsesbevillinger:

1. Landbrug

Margen til loftet

2. Strukturforanstaltninger

Margen til loftet

3. Interne Politikker

Margen til loftet

4. Eksterne politikker

Margen til loftet

5. Administration

Margen til loftet

6. Reserver

Margen til loftet

7. Førtiltrædelsesstøtte

Margen til loftet

8. Kompensationer

Margen til loftet

Forpligtelser, i alt

Heraf fleksibilitetsinstrument

Margen til loftet:

49.676

1.763

42.423

9.150

-40

5.219

-100

6.292

446

2.081

1.391

1.305

116.593

200

3.099

52.618

44.617

9.385

5.269

6.708

458

3.566

1.074

123.695

51.412

1.206

44.555

9.218

167

5.393

-124

6.698

458

2.481

1.085

1.074

121.288

123,5

2.407

51.262

1.356

44.555

9.175

210

5.227

6.578

130

458

2.481

1.085

1.074

120.810

2.885

111.421

51.450

1.168

44.567

9.440

-55

5.684

-415

6.655

458

2.481

1.085

1.074

121.809

482

1.886

116.226

1,05%

Betalingsbevillinger, i alt

106.241

119.292

112.567

Betalingsbevillinger, pct. af

BNI

1,01%

1,08%

1,02%

1,01%

Anm: Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens

betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.

Inkl. ændringsforslag nr. 1-7 til 2005-budgettet.

Kommissionens 2006-budgetforslag indeholdt samlede forpligtelsesbevillinger på

121,3 mia. euro eller 1,09 pct. af EU’s BNI, svarende til en stigning på 4 pct. i

forhold til 2005, mens de samlede betalingsbevillinger udgjorde 112,6 mia. euro

eller 1,02 pct. af EU’s BNI, svarende til en stigning på 5,9 pct. i forhold til 2005.

Udgiftslofterne var stort set opbrugt i alle kategorier med undtagelse af kategori

1, landbrug og kategori 7, førtiltrædelsesstøtte. Samtidig indebar Kommissionens

forslag overskridelser af udgiftsloftet i kategori 4.

Rådets 1. læsning i juli 2005 resulterede i en reduktion af

forpligtelsesbevillingerne på 478 mio. euro i forhold til Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

budgetforslag samt en reduktion af betalingsbevillingerne med 1.146 mio.euro.

Tyskland, Nederlandene og Østrig undlod at stemme, da disse lande fandt

grundlag for større reduktioner især vedr. betalingsbevillinger. Rådets forslag

holder sig inden for udgiftslofterne.

Parlamentet forhøjede ved sin 1. læsning i oktober 2005 forpligtelserne i forhold

til Rådets 1. læsning med 999 mio.euro til 121,8 mia. euro, mens betalingerne

forhøjes med 4.805 mio. euro til 116,2 mia.euro. Parlamentets 1. læsning

indebærer også markante forhøjelser i forhold til Kommissionens budgetforslag. I

forhold til 2005-budgettet er der med Parlamentets forslag tale om en stigning i

forpligtelser på 4,5 pct. og en stigning i betalingerne på 9,4 pct.

Parlamentets forslag indebærer overskridelser af de fastlagte udgiftslofter

(finansielle perspektiver) på i alt 482 mio. euro i forpligtelser, som foreslås

finansieret via fleksibilitetsinstrumentet. Dette er en væsentlig overskridelse af

den årlige fleksibilitetsramme på 200 mio. euro. Parlamentet henviser imidlertid

til, at den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forbedring af

budgetproceduren (IIA’en), har en bestemmelse (art. 24), hvorefter ”den del af

det årlige beløb, der ikke udnyttes, kan fremføres indtil år n+2”. Denne

bestemmelse har aldrig tidligere været anvendt. Ifølge Parlamentets fortolkning af

bestemmelsen er der i 2006 samlet 493 mio. euro til rådighed under

fleksibilitetsinstrumentet.

Kommissionen har i oktober 2005 fremsat to ændringsskrivelser til sit oprindelige

budgetforslag. De finansielle konsekvenser af disse er ikke indeholdt i tabel 1,

idet hverken Rådet eller Parlamentet i deres 1. læsninger har kunnet nå at tage

højde herfor. Parlamentets 1. læsning har dog indregnet indholdet af

ændringsskrivelse nr. 1, som indebærer 40 mio.euro afsat under kategori 4 til

kompensation af AVS-lande påvirket af sukkereformen. Ændringsskrivelse nr. 2

indebærer en reduktion af forpligtelses- og betalingsbevillinger på

landbrugsområdet (kategori 1) med 362 mio.euro.

2.1 Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

Udgiftskategori 1 - Landbrug

Landbrugspolitikken under kategori 1 på EU-budgettet består af to søjler:



Kategori 1a

omfatter markedsordningerne for landbrugsvarer (herunder direkte

støtte) og veterinære udgifter.



Kategori 1b

omfatter støtte til udvikling af landdistrikter. Det bemærkes, at den

del af landdistriktsstøtten, som tildeles tilbagestående regioner i Europa, er

budgetteret under EU-budgettets udgiftskategori 2, strukturfonde.

Udbetalinger inden for markedsordningerne (kategori 1a) finder sted på grundlag

af landbrugspolitikkens forordninger og har dermed i høj grad karakter af

obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det sidste ord i budgetforhandlingerne. Den

årlige budgetprocedure har derfor langt hen ad vejen til formål at sikre, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indbudgetteres et kvalificeret skøn over disse udbetalinger, primært baseret på de

gældende markedsforhold, herunder euro/dollar-kursen.

For landdistriktsstøttens (kategori 1b) vedkommende indbudgetteres støtten i

udgangspunktet i henhold til Kommissionens flerårige programmering. Udgifter

til landdistriktsstøtte er ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det

sidste ord i budgetlægningsprocessen.

Tabel 2. Status for kategori 1 (landbrug)

(mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Udgiftskategori 1a:

Markedsordninger/direkte støtte

Udgiftskategori 1b:

Udvikling af landdistrikter

Den fælles landbrugspolitik i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2005 Kommissionen

s forslag for

2006

Rådets

1. læsning

Parlamentets

1. læsning

42.835

6.841

49.676

1.763

49.115

43.641

7.771

51.412

1.206

51.353

43.491

7.771

51.262

1.356

51.203

43.679

7.771

51.450

1.167

51.391

Kommissionens budgetforslag for kategori 1, landbrug indeholdt samlede

forpligtelsesbevillinger på ca. 51,4 mia. euro i 2005.

Af de samlede udgifter til direkte støtte/markedsordninger på 43,6 mia. euro

udgør markedsordninger 8,8 mia. euro og den direkte støtte 34,8 mia. euro. Heri

indgår, at der er overflyttet knap 0,7 mia. euro fra den direkte støtte til kategori 1b

i form af den såkaldte modulation. Modulationen indebærer en reduktion af den

direkte støtte med henblik på overførsel af midlerne til landdistriktspolitikken.

Den direkte støtte stiger i forhold til 2005 med 1,6 mia. euro eller 5 pct.

Baggrunden er særligt mælkereformen men også indfasning af de nye

medlemslande. Mælkereformen med en omlægning fra pris-/eksportstøtte til

direkte støtte bidrager omvendt til et fald i støtten til markedsordninger mv. på

0,8 mia. euro, således at nettostigningen under kategori 1a udgør 0,8 mia. euro

eller 1,9 pct., svarende til et realt uændret niveau. Med Kommissionens

ændringsskrivelse nr. 2, jf. også nedenfor, reduceres budgetforslagets udgifter

med 362 mio. euro, således at nettostigningen udgør 0,4 mio.euro eller 1 pct.

nominelt.

Landdistriktsstøtten er budgetteret svarende til de fastlagte lofter, for EU15 med

tillæg af modulationen på 655 mio.euro. Modulationen er forudsat fuldt neutral i

forhold til det samlede udgiftsloft under kategori 1.

Rådet foretog ved sin 1. læsning en begrænset nedjustering af forpligtelserne

under markedsordningerne i udgiftskategori 1a på 150 mio. euro begrundet i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erfaringer med underudnyttelse af bevillingerne fra tidligere år. Der blev ikke

ændret i bevillingerne til landdistriktsstøtten.

Parlamentet gik ved sin 1. læsning tilbage til Kommissionens forslag og foreslog

desuden ekstra midler (i alt 38 mio. euro), heraf hovedparten til et

fødevareprogram for udsatte grupper samt et program for energieffektivt

landbrug. Parlamentet har ikke ændret i bevillingerne til landdistriktsstøtten.

Kommissionen fremlagde i oktober 2005 ændringsskrivelse nr. 2 til

budgetforslaget for 2006, hvori Kommissionen nedjusterer landbrugsudgifterne i

kategori 1a med 362 mio. euro i både forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Nedjusteringen skyldes et forventet reduceret behov for markedsstøtte, idet

Kommissionen herunder har nedjusteret euro/dollarkursen fra 131 til 122 US-

dollar pr. 100 euro. Den lavere eurokurs indebærer en mindre forskel mellem

interne EU-priser i euro og verdensmarkedspriser i dollar, og derfor isoleret set

mindreudgifter på 169 mio.euro til markedsstøtte. Hverken Rådet eller

Parlamentet har taget stilling til ændringsskrivelsen.

Udgiftskategori 2 - Strukturforanstaltninger

De finansielle perspektiver for kategori 2, strukturforanstaltninger, omfatter både

udgiftsmål og udgiftslofter – og ikke kun udgiftslofter, således som det er tilfældet

for de andre udgiftskategorier.

Udgiftskategori 2 udgør ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det

sidste ord. Da forpligtelsesbevillingerne er fastsat udfra de finansielle perspektiver

– og således ikke reelt fastsættes i den årlige budgetprocedure – knytter

Parlamentets indflydelse sig til fastsættelsen af betalingsbevillingerne.

Tabel 3. Status for kategori 2 (strukturfonde)

(mio. euro, årets priser)

Budget 2005 Kommissione

ns forslag for

2006

37.291

27.283

3.544

3.911

2.553

5.132

42.423

38.523

28.472

3.405

3.988

2.658

6.032

44.555

Rådets

1. læsning

Parlamentets 1.

læsning

Forpligtelsesbevillinger

Strukturfonde (kategori 2a)

- Mål 1: Tilbagestående regioner

- Mål 2: Regioner med strukturproblemer

- Mål 3: Beskæftigelse, uddannelse m.v..

- Andet

Samhørighedsfonden (kategori 2b)

Udgiftskategori 2 i alt

Margen

38.523

28.472

3.405

3.989

2.657

6.032

44.555

38.535

28.472

3.405

3.989

2.669

6.032

44.567

Betalingsbevillinger

32.396

35.640

35.490

39.230

Note: Marginen vedrører alene udgiftskategori 2b, Samhørighedsfonden, mens loftet for udgiftskategori

2a, Strukturfonde, er fuldt udnyttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Kommissionens oprindelige budgetforslag er de foreslåede

forpligtelsesbevillinger stort set identiske med de finansielle perspektiver. Der er

dog en mindre margen på 62 mio. euro, som skyldes, at Irland ikke længere

kvalificerer til støtte fra Samhørighedsfonden. Kommissionen forventer

mindreudgifter vedr. teknisk bistand under Social- og Regionalfondene, hvoraf 12

mio.euro foreslås anvendt som bidrag til finansieringen af PEACE II programmet

vedr. fredsprocessen i Nordirland.

Betalingsbevillingerne udgør på Kommissionens budgetforslag 35,6 mia. euro,

hvilket er udtryk for en stigning på 10 pct. i forhold til 2005. Stigningen afspejler

særligt en forventet, bedre, bevillingsudnyttelse end tidligere.

Rådet foretog ved sin 1. læsning en begrænset nedjustering af

betalingsbevillingerne med 150 mio. euro i forhold til Kommissionens forslag

begrundet i forventninger om en vis underudnyttelse af bevillingerne. Rådet

accepterede Kommissionens forslag vedr. finansiering af PEACE II.

Parlamentet har ved sin 1. læsning foretaget en meget betydelig opjustering af

betalingsbevillingerne med 3,7 mia. euro. Opjusteringen er beregnet som 40 pct.

af forskellen mellem Rådets 1. læsning og summen af indberetninger fra

medlemslandenes strukturfondsadministrationer om forventet behov i 2006.

Parlamentet har afvist Kommissionens og Rådets forslag om at finansiere 12 mio.

euro vedr. PEACE II-programmet via ledige midler under teknisk bistand. I

stedet ønsker man de 12 mio. euro finansieret som nye midler via

fleksibilitetsinstrumentet (jf. tabel 3 er der en margin under kategori 2, men denne

vedrører alene udgiftskategori 2b, Samhørighedsfonden. Finansiering af nye tiltag

under udgiftskategori 2a såsom PEACE II forudsætter dermed finansiering inden

for kategoriens loft, eller alternativt anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet).

Udgiftskategori 3 - Interne politikker

Tabel 4. Status for kategori 3 (interne politikker)

(mio. euro, årets priser)

Budget 2005 Kommissione

ns forslag for

2006

290

170

1.298

235

3.253

1.317

366

289

177

1.340

237

3.458

1.363

330

Rådets

1. læsning

Parlamentets 1.

læsning

Forpligtelsesbevillinger

Økonomiske og finansielle anliggender

Erhvervspolitik*

Beskæftigelse og sociale anliggender

Landbrug og udvikling af landdistrikter

Energi og transport*

Miljø

Forskning*

Informationssamfundet*

Direkte forskning*

275

175

1.326

236

3.458

1.363

330

311

179

1.344

253

3.516

1.365

330

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeri*

Beskatning og toldunion

Uddannelse og kultur

Presse og kommunikation

Sundhed og forbrugerbeskyttelse

Frihed, retfærdighed og sikkerhed

Udvidelse

Statistikker

Andet

Udgiftskategori 3 i alt

Margen

Betalingsbevillinger

106

802

121

548

146

9.052

-40

7.924

108

793

143

548

9.218

167

8.836

108

793

138

548

9.175

210

8.320

108

862

145

549

9.440

-55

8.812

Området indgår helt eller delvist i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling.

Hele udgiftskategori 3 udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet

har det sidste ord og traditionelt har mange interesser. Godt 4/5 af udgifterne er

imidlertid allerede planlagt ved flerårige programmer vedtaget af Rådet og

Parlamentet ved fælles beslutningstagen, hvilket begrænser muligheden for

omprioriteringer i budgetforhandlingerne.

Kommissionens budgetforslag for kategori 3, interne politikker indebærer

forpligtelsesbevillinger på godt 9,2 mia. euro i 2006, hvilket er udtryk for en

stigning på 166 mio. euro eller 4 pct. i forhold til 2005,

jf. tabel 4.

Margenen udgør

167 mio. euro. Forslaget indebærer bl.a. et løft i de samlede midler under

forskningsrammeprogrammet fra 5.047 mio. euro i 2005 til 5.285 mio. euro i

2006, en stigning på knap 5 pct. Den betydelige stigning i betalingsbevillingerne

(11,5 pct.) afspejler afløb på tidligere års forpligtelser, idet 2006 samtidig er

slutåret for flertallet af programmerne. Der foreslås også markante stigninger for

bevillinger til en række agenturer og centre til i alt 290 mio. euro, en stigning på

19 pct. i forhold til 2005.

Rådet har i sin 1. læsning øget margenen til 210 mio.euro, bl.a. gennem

reduktioner af de af Kommissionen foreslåede bevillinger til agenturer,

informationsprogrammer og pilotprojekter. Løftet i forpligtelser til forskning er

bibeholdt uændret. Stigningen i betalingsbevillingerne er reduceret til ca. 5 pct.

begrundet i erfaringer med faktisk implementering.

Parlamentets 1. læsning indebærer et løft i forpligtelser på 265 mio.euro, hvilket

er ensbetydende med en overskridelse af udgiftsloftet med 55 mio.euro, som

foreslås finansieret via fleksibilitetsinstrumentet. I løftet indgår særligt øgede

midler til uddannelse og kultur (69 mio.euro) og forskning (58 mio.euro).

Parlamentet øger en række bevillinger på programmer underlagt fælles

beslutningstagen, uanset at disse er fastsat på grundlag af de såkaldte reference-

beløb. Dette kræver ifølge IIA’en en aftale mellem Parlamentet og Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Parlamentet øger endvidere betalingsbevillingerne med 491 mio.euro i forhold til

Rådets 1. læsning.

Udgiftskategori 4. Eksterne politikker

Udgiftsområde 4 omfatter EU's eksterne politikker med undtagelse af

udvidelsesprocessen (som finansieres under kategori 7, førtiltrædelsesstøtte) og

Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Bevillinger til Tyrkiet, Malta, Cypern og

Kroatien er i 2004/2005 blevet overført fra kategori 4 til andre kategorier uden

en tilsvarende justering af udgiftsloftet, hvorved der er tilvejebragt ekstra 237

mio. euro årligt til andre formål under kategori 4.

Udgiftskategori 4 indeholder både obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter.

Aftaler indgået med tredjepart, herunder fiskeriaftaler samt bidrag til

internationale organisationer udgør obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det

sidste ord i budgetprocessen, mens Parlamentet har det sidste ord for øvrige

udgifter.

Tabel 5. Status for kategori 4 (eksterne politikker)

(mio. euro, årets priser)

Budget 2005 Kommissione

ns forslag

2006

484

467

1.048

311

732

166

794

496

660

5.317

-198

5.476

505

461

1.089

301

795

165

102

781

500

632

5.393

-124

5.357

Rådets

1. læsning

Parlamentets 1.

læsning

Forpligtelsesbevillinger

Østeuropa, Kaukasus og Centralasien

Vestbalkan

Middelhavsområdet og Mellemøsten,

herunder Irak

Latinamerika

Asien, inkl. Afghanistan*

Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet

Multilaterale forhold og eksterne forbindelse

Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

Udviklingssamarbejdspolitik og sektor-

strategier, herunder især fødevarebistand

Humanitær bistand

Andet (inkl. internationale fiskeriaftaler)

Udgiftskategori 4 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

485

443

1.055

290

776

163

100

756

480

616

5.227

5.275

509

477

1.111

327

832

203

104

893

512

655

5.684

-415

5.527

Kommissionens oprindelige budgetforslag indebærer en overskridelse af

udgiftsloftet på 124 mio. euro, som foreslås finansieret via

fleksibilitetsinstrumentet. Overskridelsen begrundes med behovet for midler til

genopbygningen efter tsunami-katastrofen (indgår under Asien-budgetlinjen).

Kommissionen har efterfølgende fremsat ændringsskrivelse nr. 1, som indebærer

afsættelsen af 40 mio. euro under kategori 4 til ledsageforanstaltninger i AVS-

lande påvirket af sukkerreformen. Overskridelsen af udgiftsloftet er dermed på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

164 mio.euro. Kommissionen foreslår et uændret budget for den Fælles

Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). Bevillingerne vedrørende Irak fastholdes

tilsvarende uændret i forhold til 2005 på 200 mio. euro. Vedrørende Afghanistan

er 2006 det sidste år i forhold til opfyldelsen af tilsagnet om samlet 1 mia. euro

besluttet i 2002.

Rådet reducerede ved sin 1. læsning forpligtelsesbevillingerne med 166 mio.euro i

forhold til Kommissionens forslag, således at der blev tilvejebragt en positiv

margen på 42 mio.euro. Denne margen ventes dog anvendt til finansiering af de

40 mio. euro vedr. sukkerkompensationer, hvorved loftet vil være stort set

opbrugt. Bevillingerne vedr. Afghanistan, Irak, tsunamien og FUSP’en blev

fastholdt uændret, men altså finansieret indenfor udgiftsloftet.

Parlamentets 1. læsning indebærer et løft i forpligtelser på 457 mio. euro, idet

Parlamentet i forhold til Rådets 1. læsning ønsker flere midler på de fleste

områder, herunder særligt udviklingssamarbejdspolitik, Middelhavsområdet og

Asien. Da der kun er plads til 42 mio. euro inden for loftet, er der tale om en

overskridelse af udgiftsloftet på 415 mio.euro, som Parlamentet ønsker

finansieret via fleksibilitetsinstrumentet. Konkret ønsker Parlamentet, at midler til

sukkerkompensationer til AVS-landene, til Irak samt til tsunami-bistand

finansieres via fleksibilitetsinstrumentet.

Parlamentet har desuden nedjusteret FUSP-budgettet med 1,5 mio.euro, fra 62,6 til 60,9

mio.euro. Hvis Rådet og Parlamentet ikke bliver enige om FUSP-budgettet, er det i henhold til

den inter-institutionelle aftale Kommissionens forslag (62,6 mio. euro), der bliver gældende.

Udgiftskategori 5 - Administrative udgifter

Kategori 5 er ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord.

Tabel 6. Status for kategori 5 (administrative udgifter)

(Mio. euro, årets priser)

Budget Kommissionens

2005

forslag 2006

Rådets

1. læsning

Parlamentets

1. læsning

Kommissionen (inkl. pensioner)

3.957

4.201

Parlamentet

1.272

1.342

Rådet

568

602

Domstolen

232

254

Revisionsretten

109

115

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

104

109

Regionsudvalget

Ombudsmanden

Databeskyttelseskontoret

Udgiftskategori 5 i alt

6.697

6.293

Margen

Anm: Budgettallet for 2005 er opgjort inkl. efterfølgende ændringsbudgetter.

4.106

1.342

592

247

112

107

6.578

130

4.196

1.322

592

250

113

108

6.655

Kommissionens og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag indebærer

knap 6,7 mia. euro til administrative udgifter i 2006, hvilket er udtryk for en

stigning i de samlede administrative udgifter på 6,4 pct. Institutionernes egne

budgetforslag indebærer samlet en margen på 10 mio. euro under kategori 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institutionerne angiver helt overvejende udgifter forbundet med udvidelsen til

personale, IT og bygninger/lokaleleje som hovedårsag til stigningerne, der

generelt for alle institutionerne ligger på 5-7 pct. i forhold til 2005.

Rådet reducerede ved sin 1. læsning bevillingerne til administration med ca. 120

mio. euro og tilvejebragte derved en positiv margen på 130 mio. euro. Uanset

reduktionen er der fortsat tale om en samlet stigning i de administrative udgifter

på 4,5 pct. i forhold til 2005. Rådets tilgang var bl.a. begrundet i forudsætning om

effektiviseringsgevinster i institutionerne, bl.a. som følge af ny IT-teknologi og

øget samarbejde, samt konkrete erfaringer med problemer med forsinkede

besættelser af nye stillinger.

Parlamentet har ved sin 1. læsning øget bevillingen med 77 mio.euro, hvilket giver

en margin på knap 53 mio.euro. Forøgelsen dækker over, at hovedparten af

Rådets reduktioner er elimineret, mens Parlamentet omvendt har reduceret sin

egen administrative bevilling med 20 mio. euro, således at denne stiger med 50

mio.euro i stedet for 70 mio.euro fra 2005 til 2006. Disse 20 mio.euro, der indgår

i marginen, er dog forudsat placeret i en reserve til brug for Parlamentet, hvis der

skulle vise sig behov i løbet af 2006.

Udgiftskategori 6 - Reserver

Kommissionen afsatte i sit budgetforslag 458 mio. euro til reserver vedr. eksterne

indsatser, heraf 229 mio. euro til lånegarantireserven og 229 mio. euro i

nødhjælpsreserve i overensstemmelse med de finansielle perspektiver. Der er ikke

ændret herpå i løbet af budgetproceduren.

Udgiftskategori 7 - Førtiltrædelsesstøtte

Hovedsigtet med udgiftsområdets programmer, SAPARD (landbrug), ISPA

(strukturstøtte) og PHARE (generel førtiltrædelsesstøtte) er at hjælpe

kandidatlandenes landbrugssektorer, infrastruktur og administrative kapacitet mv.

til optagelse i fællesskabet. Udgifter til Tyrkiet er fra og med 2004 flyttet fra

kategori 4 til kategori 7, mens udgifterne vedr. Kroatien tilsvarende blev flyttet fra

2005. Udgifterne under udgiftskategori 7 er ikke-obligatoriske udgifter, hvor

Parlamentet har det sidste ord.

Tabel 7. Status for kategori 7 (førtiltrædelsesstøtte)

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

SAPARD

IPSA

PHARE

Tyrkiet

Cypern

Udgiftskategori 7 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget

2005

250

526

899

286

120

2.081

1.391

3.287

Kommissione

ns forslag

2006

300

585

977

480

139

2.481

1.085

3.152

Rådets

1. læsning

Parlamentets 1.

læsning

300

585

977

480

139

2.481

1.085

3.025

300

585

977

480

139

2.481

1.085

3.080

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens budgetforslag indebærer, at der afsættes knap 2,5 mia. euro i

støtte til Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Cypern og Tyrkiet. Den store margen

på knap 1,1 mia. euro skyldes, at udgiftslofterne ikke blev nedsat efter optagelsen

af de 10 nye medlemslande i 2004. De budgetterede udgifter er i

overensstemmelse med den fastlagte køreplan for Rumænien og Bulgarien, den

reviderede tiltrædelsesstrategi for Tyrkiet og tiltrædelsesstrategien for Kroatien.

Udgifterne vedr. Cypern, der planlægges anvendt til fremme af den økonomiske

udvikling i det tyrkisk-cypriotiske samfund, forudsætter en tiltræden af forslag om

samlede midler til udviklingen på 259 mio. euro i 2005/2006.

Rådet nedsatte ved sin 1. læsning betalingerne til 3.025 mio. euro baseret på

tidligere afløbserfaringer, mens Parlamentet forøgede betalingerne med 55 mio.

euro fordelt på SAPARD og PHARE til samlet 3.080 mio. euro.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau, og regeringen skønner således, at det er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens budgetforslag for 2006 ville medføre et dansk EU-bidrag på

godt 16,6 mia.kr. i 2006. Rådets 1. læsning ville indebære et dansk EU-bidrag på

knap 16,5 mia. kr., mens Parlamentets 1. læsning ville indebære et dansk EU-

bidrag på knap 17,2 mia. kr. i 2006.

Det vedtagne 2005-budget indebar et dansk EU-bidrag på 15,9 mia.kr. Aktuelt

forventes det danske bidrag i 2005 at udgøre ca. 15,4 mia. kr., især som følge af,

at der tilbageføres et overskud på 2,7 mia. euro fra 2004 (heraf 1,2 mia. euro i

uforbrugte midler) til medlemslandene i 2005. Med en vedtagelse af

ændringsforslag nr. 8 til 2005-budgettet vurderes det danske bidrag yderligere

reduceret til ca. 14,9 mia. kr. på grund af efterregulering vedrørende tidligere års

betalinger.

I forhold til det vedtagne budget for 2005 er der dermed med såvel Kommission-

ens budgetforslag som – i lidt mindre omfang – Rådets 1. læsning tale om et øget

dansk EU-bidrag fra 2005 til 2006 på i størrelsesordenen 0,6-0,7 mia. kr. Med

Parlamentets forslag øges det danske EU-bidrag yderligere, med en stigning på

omkring 1,3 mia.kr. fra 2005 til 2006.

I Forslag til finanslov for 2006 er der budgetteret på baggrund af Kommissionens

budgetforslag. En realisering af Parlamentets forslag ville dermed indebære en

statslig merudgift på godt 500 mio.kr. i 2006 i forhold til det forudsatte på

finanslovsforslaget.

Europarlamentets holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdet af Europarlamentets 1. læsning af budgettet den 27. oktober 2005

fremgår ovenfor.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Rådets overordnede prioriteter for

2006-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets

Europaudvalg fik forelagt sagen til forhandlingsoplæg forud for Ecofins 1 læsning

af EU's budget for 2006 den 15. juli 2005. Redegørelse for ECOFIN-rådsmødet

den 15. juli 2005 blev fremsendt til Europaudvalget den 23. august 2005.

Holdning

Andre landes holdning

Forhandlingssituationen tegner sig vanskeligere end i tidligere år. Baggrunden er,

at der endnu ikke foreligger en aftale om de finansielle perspektiver fra 2007, og

der er fra Parlamentets side givet udtryk for, at man ser en tæt kobling mellem

forhandlingerne om 2006-budgettet og forhandlingerne om de finansielle

perspektiver. Parlamentet har således indikeret, at et højt budget for 2006 ses som

et mål i sig selv.

Dette skyldes dels, at Parlamentet ser et højt 2006-budget som et led i

varetagelsen af sine forhandlingsinteresser i forhold til de finansielle perspektiver,

hvor man ligeledes ønsker et højt udgiftsniveau. Dels at 2006-budgettet ifølge

traktaten er grundlaget for fastsættelsen af bevillingerne fra 2007, hvis der ikke

skulle være indgået en aftale om de finansielle perspektiver før 1. januar 2007.

Dette sigte om et samlet set højt budget synes afspejlet i Parlamentets 1. læsning,

som på stort set alle områder indebærer væsentlige løft i bevillingerne, og som – i

modsætning til tidligere år – også indebærer meget markante løft i forhold til

Kommissionens budgetforslag.

Også i lyset heraf tyder de foreløbige meldinger på, at alle lande i forbindelse med

Rådets 2. læsning ønsker en fastholdelse af det budget, som Rådet fastlagde ved

sin 1. læsning, med justeringer, herunder en indbudgettering af Kommissionens

ændringsskrivelser.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side prioriteres budgetdisciplin, herunder overholdelse af

udgiftslofterne i de finansielle perspektiver samt overholdelse af den inter-

institutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin. Der skal sikres en høj

grad af budgettilbageholdenhed og en tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter.

Fra dansk side lægges stor vægt på, at budgettet er retvisende for den store del af

budgettet, der fastlægges ved retsakter og programmer i andre Rådsregi. Der skal

generelt foretages en realistisk budgettering i henhold til det eksisterende

retsgrundlag, markedsforhold og muligheden for at afholde de pågældende

udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark ønsker, at der indgås en samlet aftale om et retvisende og velbegrundet

2006-budgettet med Parlamentet ved Rådets 2. læsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Kommissionens ændringsforslag nr. 8 til EU’s 2005-budget

Resume: Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 8 til EU’s 2005-

budget. Forslaget indeholder to elementer: 1) En forøgelse af betalingsbevillingen til

strukturfondsindsatser i 2005 med 650 mio. euro, og 2) En række tekniske ændringer og

efterreguleringer på indtægtssiden. Der forventes en ændringsskrivelse med fastlæggelse af

endelige beløb. De øgede betalinger til strukturfondsindsats vil øge dansk EU-bidrag i

2005 med omkring 97 mio.kr. De tekniske reguleringer på indtægtssiden vil reducere

dansk EU-bidrag i 2005 med omkring 560 mio.kr. Forslaget har ingen

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har fremlagt foreløbigt ændringsforslag nr. 8 til EU’s budget

for 2005 (SEK (2005) 1226 endelig). Forslaget indeholder to elementer:

Øget betalingsbevilling til strukturfondsindsatsen i 2005

Det foreslås, at betalingsbevillingerne under kategori 2,

strukturforanstaltninger, forøges med 650 mio. euro til samlet 33.046 mio.

euro. Samtidig foreslås en mindre nedjustering af forpligtelsesbevillingen

under kategori 2 på 6,7 mio. euro til samlet 42.417 mio. euro.

Da forslaget vedrører betalingsbevillingen er konsekvensen en merudgift for

medlemslandene i 2005, der vil skulle finansieres gennem ekstra bidrag fra

medlemslandene.

Baggrunden for forslaget om øgede betalinger til kategori 2 er, at den faktiske

udnyttelse af bevillingerne nu vurderes højere end forudsat ved

budgetteringen. Et løft i betalingerne i denne situation er i overensstemmelse

med den erklæring, som budgetmyndigheden (Rådet og Parlamentet) afgav

vedrørende kategori 2 i forbindelse med Rådets anden læsning af EU's

budget for 2005.

I henhold til erklæringen vil Kommissionen i tilfælde af, at der vurderes

mangel på midler, og efter at have undersøgt mulighederne for

omprioritering inden for det samlede budget, fremsætte et ændringsforslag til

budgettet.

Nettobehovet for tilførsel af midler på 650 mio. euro til kategori 2 dækker

over en reel forøgelse af betalingerne vedr. strukturfondene på 1.440 mio.

euro og et forventet mindreforbrug på betalinger for samhørighedsfonden på

400 mio. euro, dvs. en samlet forøgelse for kategori 2 på 1.040 mio. euro.

Kommissionen forudsætter imidlertid, at der kan tilvejebringes 390 mio. euro

via overførsel af uforbrugte midler inden for budgettet, således at

nettobehovet for nye midler udgør 650 mio. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen oplyser, at man forventer at fremkomme med en ændrings-

skrivelse med opdaterede tal senere i processen.

Tekniske ændringer og efterreguleringer på indtægtssiden

Der foreslås to ændringer af budgettering på indtægtssiden:

a) En opjustering af indtægtssiden med samlet 560 mio. euro via dels

uforbrugte støttemidler (øremærkede), dels renter på forfaldne bøder eller

indbetalinger.

Der er efterfølgende disponeret over 92,9 mio. euro heraf til finansiering af

Solidaritetsfondens udbetalinger vedr. Sverige, Estland, Letland og Lithauen,

hvorfor Kommissionens ændringsskrivelse til ændringsforslaget forventes at

indebære en opjustering på ca. 467 mio. euro.

b) En teknisk revision af overslaget over moms- og BNI-grundlaget for

tidligere år, som medfører en samlet opjustering af medlemslandenes

moms- og BNI-bidrag på i alt 2,6 mia. euro.

Revisionen af moms- og BNI-grundlaget indebærer en regulering af

medlemslandenes betalinger vedr. tidligere år, baseret på den faktiske

udvikling i moms- og BNI-grundlaget. Dette indebærer en regulering af det

enkelte lands bidrag (positiv eller negativ). Da resultatet er en samlet stigning

i EU's indtægter, foretages samtidig en tilsvarende nedjustering af alle

medlemslandes betaling i 2005 efter den gældende fordelingsnøgle for BNI-

bidraget. Revisionen af overslaget over BNI-grundlaget er baseret på

foreløbige data, og forventes derfor korrigeret i Kommissionens

ændringsskrivelse til ændringsforslaget. De seneste oplysninger fra

Kommissionen tyder på, at opregulering bliver på omkring 2,44 mia. euro i

stedet for 2,6 mia. euro.

Beslutningsproceduren for ændringsforslaget følger de normale regler for

budgetforslag fra Kommissionen, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet træffer afgørelse med et flertal af

dets medlemmers stemmer og med tre femtedele af de angivne stemmer.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Den foreslåede merudgift til kategori 2–foranstaltninger på 650 mio. euro

indebærer en forøgelse af det danske EU-bidrag i 2005 på omkring 97

mio.kr.

Den forventede forøgelse af EU’s indtægter vil isoleret set reducere den

danske 2005-betaling med omkring 70 mio.kr. De ændrede skøn vedr.

moms- og BNI-grundlaget for tidligere års betalinger vil baseret på de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreløbige data indebære et fradrag i det danske EU-bidrag vedr. 2005 på ca.

142 mio.kr. Hertil kommer, at den samlede opregulering på 2,44 mia. euro

også reducerer medlemslandenes 2005-bidrag. Baseret på den aktuelle

finansieringsfordeling vil den danske mindreudgift i 2005 udgøre omkring

348 mio.kr.

Den samlede konsekvens af ændringsforslaget i sin nuværende udformning

er dermed en reduktion i det danske EU-bidrag for 2005 på godt 460 mio.kr.

På grund af forslagets sene vedtagelse vil reguleringen af det danske bidrag

muligvis først kunne gennemføres med virkning for 2006.

Europarlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning, men ventes at

kunne støtte forslaget.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles

på EU-niveau, og regeringen skønner således, at det er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Ændringsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Danmark kan støtte forslaget om øgede betalingsbevillinger til kategori 2, da

der er tale om en udmøntning af en erklæring vedtaget af både Rådet og

Parlamentet. Danmark ønsker dog, at Kommissionen undersøger

mulighederne for omprioritering inden for det samlede budget til bunds, med

henblik på at finde så mange af midlerne som muligt via overførsler.

Forslaget om ændringer og efterreguleringer på indtægtssiden kan støttes, da

der er tale om nødvendige tekniske ændringer med henblik på en retvisende

budgettering.

Andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemslande kan støtte forslaget. Flere lande har dog i

forhold til den øgede strukturfondsstøtte ønsket, at Kommissionen først

undersøger alle muligheder for omprioriteringer på budgettet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Præsentation af Revisionsrettens årsberetning for 2004

Resumé

På ECOFIN den 24. november 2005 ventes Revisionsretten at præsentere årsberetningen

for 2004, der offentliggøres den 15. november. ECOFIN forventes at tage Rettens

præsentation af årsberetningen til efterretning. Herefter vil Rådet behandle årsberetningen

henblik på udarbejdelse af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet. Den danske

holdning vil blive fastlagt, når indholdet af beretningen kendes.

1. Baggrund og indhold

På ECOFIN den 24. november 2005 ventes Revisionsretten at præsentere

årsberetningen for regnskabsåret 2004 med tilhørende revisionserklæring.

Revisionsrettens årsberetning vil blive forelagt for Europa-Parlamentets Bud-

getkontroludvalg den 14. november, hvorefter beretningen præsenteres for

offentligheden den 15. november.

ECOFIN forventes at tage Revisionsrettens præsentation af årsberetni ngen

til efterretning. Herefter vil beretningen blive behandlet i Rådets

Budgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstilling fra

Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen

for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276 i EF-traktaten. Henstillingen

forventes behandlet på møde i ECOFIN i marts 2006. Det bemærkes, at

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er Europa-Parlamentet, der træffer afgørelse om decharge til

Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 276, stk. 2 i EF-

traktaten. Kommissionen skal efterfølgende træffe alle egnede

foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i såvel Parlamentets

afgørelse som Rådets henstilling om decharge, jf. artikel 276, stk. 3 i EF-trak-

taten.

2. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af

budgettet foretages på fællesskabsniveau, og regeringen skønner derfor, at

sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

3. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådets behandling af Revisionsrettens årsberetning har ingen lovgi vnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Holdning

Vedrørende dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske holdning vil blive fastlagt, når indholdet af Revisionsrettens

årsberetning for 2004 kendes.

Vedrørende andre landes holdninger

Da Revisionsretten endnu ikke har præsenteret årsberetningen for Rådets

Budgetudvalg, er det ikke muligt at udtale sig om andre landes holdninger.

6. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.