Europaudvalget 2005-06
2696 - RIA Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
17. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005
– dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i de
blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af
Schweiz den 1.-2. december 2005 - vedlægges Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations notat vedrørende dagsordenspunkterne 34-43.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
14. november 2005
Internationalt kontor
2005/4050-731
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) og møde i det blandede udvalg med deltagelse
henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 1. – 2. december
2005
Dagsordenspunkt 34): Forslag til rådskonklusioner om udrulning af
visuminformationssystemet (VIS) til konsulære poster .........................................................................
Dagsordenspunkt 35): Global tilgang til migration – opfølgning på Hampton Court .............................
Dagsordenspunkt 36): Iværksættelse af regionale pilotbeskyttelsesprogrammer ................................
Dagsordenspunkt 37): Strategi om de eksterne aspekter af samarbejdet inden for
retlige og indre anliggender (RIA) ..........................................................................................................
Dagsordenspunkt 38): Meddelelse fra Kommissionen om forbedret dataudveksling
mellem VIS, SIS II og Eurodac ..............................................................................................................
Dagsordenspunkt 39): Konklusioner om fælles standarder for identitetskort vedtaget
af repræsentanter for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet .................................................
Dagsordenspunkt 40): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326
endelig) og konklusioner om en fælles liste over sikre oprindelseslande .............................................
Dagsordenspunkt 41): Forslag til rådskonklusioner om en fælles dagsorden for
integration ..............................................................................................................................................
Dagsordenspunkt 42): Fransk initiativ til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF
af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag
14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer .......................................................................................
Dagsordenspunkt 43): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af regler for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
landegrænser og om ændring af Schengen-konventionen og de Fælles Konsulære
Instrukser. (KOM (2005) 56 endelig) .....................................................................................................
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0004.png
4
Dagsordenspunkt 34): Forslag til rådskonklusioner om udrulning af
visuminformationssystemet (VIS) til konsulære poster
Nyt notat.
Resumé:
Formålet med forslaget til konklusioner er at sikre en sammenhængende og koordineret
udrulning til Schengenlandenes konsulater og ambassader af indsamlingen af biometriske
kendetegn til VIS. Nærhedsprincippet har ingen relevans for sagen. Konklusionerne har
ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i sig selv. Konklusionerne er
ikke omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender. Danmark kan
tilslutte sig vedtagelsen af konklusionerne.
1. Indledning
Det britiske formandskab har den 27. oktober 2005 fremsat forslag til
konklusioner om den konsulære udrulning af visuminformationssystemet
(VIS) til konsulære poster.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke
retligt bindende.
Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005
forventes konklusionerne vedtaget som et a-punkt. Sagen skal endvidere
drøftes i Det Blandede Udvalg med deltagelse af Norge, Island og Schweiz
på ministerniveau.
2. Indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at opfordre medlemsstaterne til at
planlægge optagelsen af biometriske kendetegn i forbindelse med
gennemførelsen af VIS på en koordineret og sammenhængende måde og
region for region. Derved understøttes bekæmpelsen af ulovlig indvandring
og bekæmpelsen af trusler mod den indre sikkerhed i medlemsstaterne bedst
muligt.
Endvidere fastlægger konklusionerne, at medlemsstaterne bør arbejde på at
kunne begynde indsamlingen af biometriske kendetegn til VIS i begyndelsen
af 2007 på konsulater og ambassader i Nordafrika og de nærmeste
mellemøstlande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0005.png
5
Udrulningen af VIS med optagelse af biometriske kendetegn på konsulater
og ambassader skal søges gennemført verden over i løbet af 24 måneder.
Endelig skal medlemsstaterne yde en ekstra indsats for at løse de praktiske
problemer i samarbejde med hinanden med hensyn til måden, hvorpå de
biometriske kendetegn indsamles, herunder ved hjælp af outsourcing (aftale
med privat firma, der påtager sig opgaven mod betaling) eller fælles centre
for indsamling af biometriske kendetegn.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig konklusionerne.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af konklusionerne.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Konklusionerne skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Konklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets
Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik orienteret om Rådets retningslinjer til Kommissionen med
henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et
visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik orienteret om Kommissionens rapport om indførelse af et
visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik blev endvidere orienteret om konklusioner om
udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 16. – 19. december 2003 og forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Ligeledes blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets beslutning om
etablering af VIS forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.
juni 2004.
Endelig blev forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold forelagt Folketingets
Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg og forelagt Folketingets
Udvalg for Integrations- og Udlændingepolitik til orientering forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august
2005 sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0007.png
7
Dagsordenspunkt 35): Global tilgang til migration – opfølgning på Hampton Court
Nyt notat
Resumé:
Formandskabet forventes som opfølgning på drøftelserne til det uformelle møde blandt
EU's stats- og regeringschefer den 27. oktober 2005 at fremlægge et dokument om en
global tilgang til migration, herunder særligt vedrørende bekæmpelse af den ulovlige
indvandring fra Afrika til EU. Dokumentet fremlægges med henblik på endelig drøftelse
på mødet i Det Europæiske Råd den 15. – 16. december 2005.
1. Indledning
Kommissionen gennemførte i perioden 7. – 11. oktober 2005 en teknisk
mission til Marokko, herunder med besøg i de spanske områder Ceuta og
Melilla. Kommissionens generelle vurdering af situationen er, at både
Marokko og EU bliver mødt af stigende indvandringspres fra Afrika, og at
dette pres formentlig vil stige i de kommende år. Det er yderligere
vurderingen, at både Marokko og Spanien har gjort store bestræbelser for at
kontrollere situationen, men at der er et tvingende behov for, at EU øger sin
indsats i området.
Som opfølgning herpå og på drøftelserne på det uformelle møde blandt EU's
stats- og regeringschefer den 27. oktober 2005 forventes formandskabet
sammen med Kommissionen at fremlægge et dokument om en global tilgang
til migration.
Dokumentet foreligger endnu ikke, men der forventes at blive tale om en
slags handlingsplan, der oplister prioriterede tiltag for at sikre en samlet EU-
tilgang. Rådet (retlige og indre anliggender) skal drøfte dokumentet på sit
møde den 1. – 2. december 2005. Dokumentet fremlægges med henblik på
endelig drøftelse på mødet i Det Europæiske Råd den 15. – 16. december
2005.
2. Indhold
Formandskabets og Kommissionens papir forventes hovedsageligt at lægge
vægt på de ufordringer, som den ulovlige indvandring skaber, men forventes
tillige at inddrage spørgsmålet om lovlig indvandring som et led i en global
tilgang til migration.
Dokumentet forventes at indeholde tre hovedområder: 1) samarbejde med
tredjelande, 2) samarbejde med EU's nabolande og 3) samarbejde mellem
medlemslandene.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0008.png
8
Vedrørende samarbejdet med tredjelande forventes papiret at fokusere på en
regional tilgang til landene syd for Sahara og på en målrettet indsats over for
de enkelte oprindelseslande.
Vedrørende samarbejdet med EU's nabolande forventes papiret at
koncentrere sig om samarbejdet med transitlande i Nordafrika. Det
forventes, at samarbejdet vil tage udgangspunkt i det allerede etablerede
samarbejde med middelhavslandene, og at det blandt andet vil berøre
muligheden for etablering af en fælles tilgang til migration og på afholdelse af
en konference med deltagelse på ministerniveau fra Euromed-landene og
EU-landene.
Vedrørende samarbejdet mellem EU-landene forventes papiret at omhandle
indsamling af efterretninger om ulovlig indvandring samt overvejelser om,
hvordan samarbejdet mellem EU-landene kan forbedres blandt andet
gennem Grænsekontrolagenturet og gennem oprettelsen af en særlig task-
force på området. Endvidere forventes en drøftelse af spørgsmålet om
grænsekontrol (herunder ved brug af biometri), muligheden for at reagere
hurtigt i tilfælde af masseindstrømning af ulovlige indvandrere, en mere
strategisk anvendelse af EU's støtte- og udviklingshjælp
(fattigdomsbekæmpelse og social/økonomisk udvikling) samt EU's mulighed
for at håndtere uforudsete nødsituationer.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for drøftelserne om en global tilgang til
migration med særlig fokus på Afrika.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at være positive over for drøftelserne om
en global tilgang til migration med særlig fokus på Afrika.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen forventes at blive sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende
Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for
sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0009.png
9
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0010.png
10
Dagsordenspunkt 36): Iværksættelse af regionale pilotbeskyttelsesprogrammer
Nyt notat
Resumé:
Den 12. oktober 2005 godkendte Rådet (retlige og indre anliggender) konklusioner om
iværksættelse af to regionale pilotbeskyttelsesprogrammer, hvorefter konklusionerne blev
endelig vedtaget i Rådet (generelle anliggender og eksterne forbindelser) den 7. november
2005. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 forventes
Kommissionen at give en præsentation af det nærmere indhold af de regionale
pilotbeskyttelsesprogrammer. I det omfang Danmark måtte ønske at medfinansiere de
regionale pilotbeskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det ikke få statsfinansielle
konsekvenser, da eventuel finansiering i så fald forventes at ville ske inden for rammerne af
regeringens allerede afsatte midler, primært til nærområdeindsatser.
1. Indledning
I sin meddelelse af 14. juni 2004 om en styret indrejse i EU for personer med
behov for beskyttelse og kapacitetsopbygning i nærområder fremlagde
Kommissionen forslag til en ny tilgang til asyl- og flygtningeområdet,
herunder etableringen af regionale beskyttelsesprogrammer. Regionale
beskyttelsesprogrammer har til hensigt at forbedre adgangen til varige
løsninger for de flygtninge, der opholder sig i nærområderne. Det
Europæiske Råd opfordrede med godkendelse af Haag-programmet den 5.
november 2004 Kommissionen til at udvikle sådanne regionale
beskyttelsesprogrammer, herunder indledningsvist ved lanceringen af
pilotbeskyttelsesprogrammer. Den 1. september 2005 vedtog Kommissionen
en meddelelse om regionale beskyttelsesprogrammer. Den 7. november 2005
vedtog Rådet konklusioner om iværksættelse af to regionale
pilotbeskyttelsesprogrammer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. - 2. december 2005
forventes Kommissionen at præsentere det nærmere indhold af de regionale
beskyttelsesprogrammer.
2. Indhold
Af konklusionerne af 7. november 2005 om iværksættelse af regionale
beskyttelsesprogrammer fremgår, at de to indledningsvise pilotprogrammer
placeres i de vestlige SNG-lande, Ukraine, Moldova/Hviderusland og i De
Store Søers Region i Afrika, herunder særligt Tanzania. Konklusionerne
forpligter Kommissionen til at præsentere Rådet (retlige og indre anliggender
samt generelle anliggender og eksterne forbindelser) for det nærmere indhold
af pilotprogrammerne i slutningen af november 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0011.png
11
Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen oplysninger fra Kommissionen
om denne præsentation. Kommissionens meddelelse om regionale
beskyttelsesprogrammer af 1. september 2005 indeholder en handlingsplan
for to pilotprogrammer til forbedret beskyttelse i nærområdet, og det
forventes at Kommissionens præsentation vil basere sig på denne.
Den overordnede målsætning for regionale beskyttelsesprogrammer er en
forbedret adgang til varige løsninger for de flygtninge, der opholder sig i
nærområderne, herunder ved kapacitetsopbygning af de pågældende landes
asylsystemer. De regionale beskyttelsesprogrammer forventes at indebære
implementeringen af projekter, der har til formål i de relevante lande at
forbedre beskyttelse af flygtninge generelt, etablere en effektiv asylprocedure,
forbedre modtagelsesfaciliteter for asylansøgere og flygtningene, forbedre
infrastrukturelle forhold for såvel flygtninge som lokalbefolkning samt træne
og uddanne personer, der håndterer asylansøgere og flygtninge og fremme
adgangen til varige løsninger. Herudover skal registrering af asylansøgere og
flygtninge og genbosætning af kvoteflygtninge indgå i programmerne.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for udviklingen af EU regionale
beskyttelsesprogrammer, der vurderes at være på linje med og supplere
regeringens nærområdepolitik.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne er generelt positive over for udviklingen af EU regionale
beskyttelsesprogrammer og forventes at imødese Kommissionens
præsentation med stor interesse.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Regionale beskyttelsesprogrammer iværksat i overensstemmelse med
handlingsplanen i Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 er i
overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er
tale om en politik, der på EU-niveau skal styrke dels den fælles asylpolitik
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0012.png
12
dels EU’s engagement i opbygningen af beskyttelseskapaciteten i
nærområderne.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der alene er tale om en præsentation fra Kommissionens side er
overvejelser om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser ikke
aktuelle. I det omfang Danmark måtte ønske at medfinansiere de regionale
pilotbeskyttelsesprogrammer eller dele heraf, vil det ikke få statsfinansielle
konsekvenser, da eventuel finansiering i så fald forventes at ville ske inden
for rammerne af regeringens allerede afsatte midler, primært til
nærområdeindsatser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
og
Forslag til rådskonklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer i
nærområder blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet for retlige og indre anliggender den 12. oktober 2005 og
rådsmødet for generelle anliggender og eksterne forbindelser den 7.
november 2005. Ved brev af 18. oktober 2005 blev Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik skriftligt orienteret om forslag til råds-
konklusioner om iværksættelse af pilotprogrammer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0013.png
13
Dagsordenspunkt 37): Strategi om de eksterne aspekter af samarbejdet inden for retlige og
indre anliggender (RIA)
Nyt notat
Resumé:
Under henvisning til konklusioner fra Det Europæiske Råd fra juni 2005 udsendte
formandskabet den 11. november 2005 et udkast til en strategi om de eksterne aspekter af
samarbejdet inden for retlige og indre anliggender. Strategien er udarbejdet med henblik på
at sikre et mere effektiv samarbejde med tredjelande på dette område, idet en lang række
samarbejdsområder har grænseoverskridende natur, herunder bekæmpelse af terrorisme,
organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring og beskyttelse af asylansøgere og flygtninge.
Strategien forventes godkendt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.-2.
december 2005, hvorefter den vil blive endeligt vedtaget i Rådet (generelle anliggender og
eksterne forbindelser) den 12. december 2005. Strategien vil ikke have lovgivningsmæssige
konsekvenser. Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
1. Indledning
Haag-programmet, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i november
2004, fremhæver udviklingen af en strategi for eksterne relationer på området
for retlige og indre anliggender (RIA-strategi) som vigtig. Det Europæiske
Råd anmodede i juni 2005 på baggrund af Haag-programmet Kommissionen
om at udvikle en strategi herom og præsentere den for Rådet inden udgangen
af 2005.
Den 12. oktober 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse om den eksterne
dimension af retlige og indre anliggender (RIA). Formandskabet har den 11.
november 2005 udsendt forslag til en ekstern RIA-strategi.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005
forventes forslaget til en ekstern RIA-strategi godkendt. Endelig vedtagelse af
strategien vil finde sted i Rådet (generelle anliggender og eksterne
forbindelser) den 12. december 2005.
2. Indhold
Et fokus på den eksterne dimension af RIA-området er en naturlig
forlængelse af EU’s hidtidige interne bestræbelser på området, herunder
opfølgning på Den Europæiske Sikkerhedsstrategi fra 12. december 2003. En
lang række af de områder, der samarbejdes om på RIA-området har en
grænseoverskridende natur, herunder bekæmpelse af terrorisme, organiseret
kriminalitet, ulovlig indvandring og beskyttelse af asylansøgere og flygtninge.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0014.png
14
Formandskabets udkast til strategi er baseret på Kommissionens meddelelse,
men indeholder også visse yderligere elementer, navnlig vedrørende EU’s
strukturer og processer.
Herunder følger en gennemgang af de væsentligste dele af formandskabets
udkast til strategi.
Migration, asyl og grænsekontrol samt bekæmpelse af terrorisme og
organiseret kriminalitet fremhæves som særlige udfordringer, der bør
afspejles i en ekstern RIA-strategi, herunder i forhold til opbygning af
tredjelandes kapacitet til at håndtere problemstillinger på området.
Udkastet opremser en liste af eksisterende politiske instrumenter, der med
fordel kan benyttes, når EU ønsker at skræddersy et samarbejde med et
tredjeland, herunder i forbindelse med udvidelses- og før-
tiltrædelsesprocessen, Den Europæiske Naboskabspolitik, regionalt
samarbejde, og samarbejde med internationale organisationer, f.eks.
UNHCR.
Udkastet til strategi afsluttes med en opremsning af tiltag i forhold til
implementeringen af den eksterne RIA-strategi, herunder fastlæggelse af
prioriteter, evaluering og monitorering og koordination i rådsregi.
Regionalt samarbejde bør ifølge formandskabets udkast styrkes for at afspejle
udfordringernes grænseoverskridende karakter, og der peges i den
forbindelse navnlig på EU’s umiddelbare naboer. Herudover fremhæves
samarbejdet med USA, det Vestlige Balkan, Rusland, Afghanistan,
Nordafrika og Afrika syd for Sahara.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for en ekstern strategi for retlige og indre
anliggender og forventes at kunne støtte forslaget.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater er som Danmark positive overfor, at der udarbejdes
en strategi for samarbejdet om retlige og indre anliggender og forventes at
kunne støtte indholdet af forslaget.
5. Specialudvalgene vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
6. Europa-Parlamentet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0015.png
15
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen, da der ikke er tale om en
retsakt.
7. Nærhedsprincippet
Formuleringen af en ekstern RIA-strategi er i overensstemmelse med
nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om et initiativ, der
skal sikre, at EU i sin eksterne politik på RIA-området handler
sammenhængende og koordineret.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Strategien vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen skønnes
endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg,
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0016.png
16
Dagsordenspunkt 38): Meddelelse fra Kommissionen om forbedret dataudveksling mellem
VIS, SIS II og Eurodac
Nyt notat.
Resumé:
Meddelelsen om forbedret dataudveksling mellem VIS, SIS II og Eurodac, der forventes
vedtaget internt i Kommissionen den 23. november 2005, er sat på dagsordenen for
rådsmødet som et informationspunkt. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser i sig selv.
1. Indledning
I Haag-programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU,
der blev godkendt af stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd den
5. november 2004, opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2005 at
udarbejde en meddelelse om forbedret dataudveksling mellem Schengen-
informationssystemet (SIS II), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 samt i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af
Schweiz på ministerniveau forventes Kommissionen at orientere om
meddelelsens indhold.
2. Indhold
Indholdet af meddelelsen kendes endnu ikke, idet Kommissionen forventes
at vedtage meddelelsen internt den 23. november 2005 og først derefter
offentliggøre meddelelsen.
Ifølge Haag-programmet skal meddelelsen i sit indhold tage hensyn til
nødvendigheden af at finde den rette ligevægt mellem
retshåndhævelsesformål og beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende
rettigheder.
Endvidere fremgår det af Haag-programmet, at Rådet på baggrund af
meddelelsen skal undersøge, hvordan effektiviteten og dataudvekslingen i
EU’s informationssystemer kan maksimeres i forbindelse med håndteringen
af ulovlig indvandring, og hvordan grænsekontrollen og forvaltningen af
systemerne kan forbedres.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at det bør undersøges, hvorledes der sikres en maksimal
effektivitet og sammenhæng mellem de pågældende informationssystemer.
Regeringen støtter, at der i den forbindelse sikres den rette ligevægt mellem
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0017.png
17
retshåndhævelsesformål og beskyttelsen af den enkeltes grundlæggende
rettigheder.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Da der er tale om en opfølgning på Haag-programmet, forventes
medlemsstaterne at stille sig positive over for meddelelsen, idet indholdet af
meddelelsen forudsættes drøftet på et senere rådsmøde.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en meddelelse har nærhedsprincippet ikke på nuværende
tidspunkt relevans for sagen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0018.png
18
Dagsordenspunkt 39): Konklusioner om fælles standarder for identitetskort vedtaget af
repræsentanter for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet
Nyt notat
Resumé:
Der forventes opnået enighed blandt repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om
konklusioner vedrørende fælles sikkerhedsstandarder for nationale id-kort for de lande, der
i dag anvender nationale id-kort. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
Konklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
1. Indledning
Det fremgår af Haag-programmet som godkendt af Det Europæiske Råd den
5. november 2004, at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne skal
forberede minimumstandarder for nationale identitetskort (id-kort) inden for
rammerne af ICAO’s standarder.
Minimumsstandarder for nationale id-kort kan ikke fastsættes med hjemmel i
traktaterne, og konklusioner herom skal derfor vedtages af repræsentanter
for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet. Konklusionerne er ikke
juridisk bindende.
I medfør af Rådets forordning nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa
er der nedsat et udvalg, som træffer beslutninger om de tekniske aspekter af
udformningen af visa og andre personlige dokumenter. Dette udvalg er
opfordret til ligeledes at udarbejde et oplæg til fælles sikkerhedsstandarder for
nationale id-kort.
Sagen er i løbet af efteråret blevet drøftet i nævnte udvalg, der har opnået
enighed om overordnede principper for fælles sikkerhedsstandarder for
nationale id-kort.
Repræsentanter for medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet forventes i
margenen af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december
2005 at opnå enighed om et sæt konklusioner vedrørende fælles
sikkerhedsstandarder for nationale id-kort.
2. Indhold
Konklusionerne bygger på anbefalinger fra ovennævnte udvalg. Overordnet
set opfordres der til, at sikkerhedsstandarder for id-kort udformes i
overensstemmelse med sikkerhedsstandarderne for pas tilpasset formen af
id-kort. For så vidt angår biometriske kendetegn henvises der til brug af
ansigtsbillede og to fingeraftryk (flade).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0019.png
19
Standarderne vedrører desuden procedurer for udstedelse af id-kortene,
herunder at ansøgere skal møde frem mindst én gang i forbindelse med
udstedelse af id-kort, ansøgere skal undersøges i forhold til eventuelle civile
registre, herunder om pas og kørekort, og ansvaret for udstedelse af id-kort
bør ikke alene overlades til én medarbejder.
Konklusionerne indeholder alene minimumsstandarder, og medlemsstaterne
kan derfor vælge at beslutte sig for strengere standarder.
Det fremgår af konklusionerne, at disse alene berører sikkerhedsstandarder
og ikke berører national brug af id-kort, ligesom de ikke indeholder en
forpligtelse for medlemsstaterne til at påbegynde udstedelse af nationale id-
kort med de omtalte sikkerhedsstandarder, hvis id-kort ikke allerede udstedes
af medlemsstaten. Det er hensigten, at konklusionerne skal følges op af mere
tekniske standarder på et senere tidspunkt.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan under henvisning til Haag-programmet støtte vedtagelse af
fælles sikkerhedsstandarder for nationale id-kort, idet der lægges vægt på, at
medlemsstaterne ikke forpligtes til at påbegynde udstedelse af nationale id-
kort.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der er ikke tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger i forhold til
konklusionerne.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser,
henset til at Danmark ikke udsteder nationale id-kort.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0020.png
20
Sagen skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0021.png
21
Dagsordenspunkt 40): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i
medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) og
konklusioner om en fælles liste over sikre oprindelseslande
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Direktivforslaget fastlægger minimumsgarantier for asylansøgeren under asylsagen og
fastlægger minimumsstandarder for behandling af en asylsag i første og anden instans.
Danmark deltager grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke i
vedtagelsen af forslaget. Direktivforslaget skønnes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget har grundet forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender
ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og antages heller ikke at ville
have samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringen kan overordnet set støtte
udarbejdelsen af ensartede asylprocedurer i medlemsstaterne.
1. Indledning
Kommissionen fremsatte den 26. oktober 2000 forslag til rådsdirektiv om
minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og
fratagelse af flygtningestatus, (KOM (2000) 578 endelig).
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i
Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr.
1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages
med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 28. september 2000.
På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det Europæiske Råd på
sit møde i Laeken den 14. - 15. december 2001 Kommissionen til senest den
30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag om asylprocedurer.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni 2002 Rådet til at
godkende det reviderede direktivforslag inden december 2003.
Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om
asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0022.png
22
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. – 30. april 2004 blev der
opnået politisk enighed om direktivet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 19. november 2004 bekræftede Rådet den opnåede politiske enighed om direktivet og
besluttede at fortsætte arbejdet med at udarbejde en fælles liste over sikre oprindelseslande
med henblik på senere vedtagelse heraf.
Europa-Parlamentet vedtog den 27. september 2005 en række ændringsforslag til det
reviderede direktivforslag.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 eller et kommende
rådsmøde ventes direktivet endeligt vedtaget.
2. Indhold
Direktivforslaget fastlægger minimumsgarantier for asylansøgeren under
asylsagen og fastlægger minimumsstandarder for behandling af en asylsag i
første og anden instans. Direktivet er bygget op på den måde, at kapitel I
omhandler direktivets formål og anvendelsesområde, kapitel II omhandler
grundlæggende principper for asylsagsbehandlingen og ansøgerens
rettigheder. Kapitel III omhandler rammerne for asylsagsbehandlingen i
første instans og kapitel IV indeholder bestemmelser for inddragelse af
status. Endelig fastsætter kapitel V standarder for behandling af en klage, og
kapitel VI angår afsluttende bestemmelser om blandt andet ikrafttræden.
Kapitel II om minimumsgarantier for asylproceduren fastslår blandet andet,
at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative
afgørelser skal begrundes og indeholde en klagevejledning. Ansøgeren skal
have adgang til juridisk bistand under asylsagen. Under
klagesagsbehandlingen skal denne bistand som udgangspunkt være gratis. I
kapitel III fastlægges fælles standarder for anvendelse af begreberne
”uantagelige ansøgninger”, ”åbenbart grundløse ansøgninger” og ”første
asylland”. Endvidere fastsættes fælles standarder for ”sikkert
oprindelsesland” og ”sikkert tredjeland”.
Endvidere foreslås en procedure for vedtagelse af en fælles liste over sikre
oprindelseslande. En forudsætning for at anse et land som sikkert
oprindelsesland på den fælles liste er, at landet opfylder en række kriterier i
direktivforslagets anneks II. Der må således ikke generelt finde forfølgelse
eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det
pågældende land.
Forslagets kapitel IV omhandler inddragelse af flygtningestatus. En sag om
inddragelse kan indledes, når nye oplysninger giver anledning til at
undersøge, om ansøgeren skal anerkendes som flygtning. Ansøgeren skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0023.png
23
underrettes om, at en sådan sag indledes, og skal have mulighed for at
fremkomme med bemærkninger.
Efter forslagets kapitel V skal der være ret til at klage over afslag på asyl og
afslag på en anmodning om at genoptage asylsagen efter, at der er truffet
afgørelse i sagen, samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere skal der
være klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.
Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel, og
kan således blandt andet være en domstol eller et tribunal. Retningslinier for,
hvilke organer, der ifølge EU-retten kan karakteriseres som sådan, fremgår af
EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at organet er stiftet ved
lov, har permanent karakter, virker som en obligatorisk retsinstans, anvender
en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler,
samt om det er uafhængigt af administrationen.
Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om opsættende virkning
af en klage.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet set støtte udarbejdelsen af ensartede
asylprocedurer i medlemsstaterne. Sådanne ensartede procedurer vil
endvidere efter Regeringens opfattelse kunne bidrage til en vis mindskning af
de såkaldte sekundære asylstrømme mellem EU-landene.
4. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er opnået politisk enighed om asylproceduredirektivet
og om at udarbejde en
fælles liste over sikre oprindelseslande efter vedtagelse af direktivet.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
For så vidt angår de spørgsmål, som
blev drøftet
på rådsmødet den 19.
november 2004, har Institut for Menneskerettigheder anført, at man ikke har
haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger inden for den fastsatte
tidsramme.
Med hensyn til listen over sikre oprindelseslande stiller Amnesty
International sig tvivlende overfor at kategorisere et land som sikkert for alle
asylansøgere. Amnesty er bekymret for, at listen kan blive anvendt til at
forhindre, at asylansøgere med en velbegrundet frygt for forfølgelse, får
adgang til asylproceduren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0024.png
24
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række
ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om
asylprocedurer.
Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at
styrke asylansøgernes status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af
Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til juridisk
assistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes
juridiske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmotivet, en
begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en begrænsning
af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede
betingelser for at udpege et land som et sikkert tredjeland samt en udvidelse
af anvendelsen af opsættende virkning af påklage.
På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fastlægger
det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere
niveau af minimumsgarantier for asylproceduren.
Europa-Parlamentet vedtog den 27. september 2005 en række ændringsforslag til det
reviderede direktivforslag. Rådet har ikke fundet anledning til at ændre den tekst, som
der efter fire års forhandlinger blev opnået politisk enighed om på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 29. april 2004.
7. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at
indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med
hensyn til proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslutningstagning
og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel
fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan vil
være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som
følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af forslaget
i det reviderede direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte
begrundelse fortsat er gældende.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0025.png
25
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve
ændringer i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil
medføre visse statsfinansielle konsekvenser som det dog på nuværende
tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne
(retlige og indre anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28.
september 2001 og 6. – 7. december 2001, den 14. – 15. oktober 2002, den 5.
– 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003, den 6. november 2003, den 27. – 28.
november 2003, den 19. februar 2004, den 30. marts 2004, den 29. april 2004
og den 19. november 2004.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om
asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Retsudvalg den 18. juni 2001.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0026.png
26
Dagsordenspunkt 41): Forslag til rådskonklusioner om en fælles dagsorden for integration
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage konklusioner om en fælles dagsorden for integration, der blandt
andet indeholder en opfordring til en bedre erfaringsudveksling på området.
Medlemslandene ventes at støtte konklusionerne. Nærhedsprincippet har ikke relevans for
sagen. Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.
1. Indledning
Det Europæiske Råd vedtog i november 2004 et nyt flerårigt program på
området for retlige og indre anliggender (Haag-programmet). I Haag-
programmet understreges vigtigheden af en bedre koordination på EU-
niveau på integrationsområdet, og det henstilles, at der vedtages nogle
grundlæggende principper for integration, der kan understøtte en fælles
europæisk ramme for integration. De fælles grundlæggende principper for
integration blev vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 19.
november 2004. Den 1. september 2005 fremkom Kommissionen med en
meddelelse om en fælles dagsorden for integration: En overordnet ramme
for integration af tredjelandsstatsborgere, der indeholder Kommissionens
bud på, hvordan en fælles dagsorden for integration og en overordnet
europæisk struktur skal se ud i fremtiden (KOM (2005) 389).
Det britiske formandskab har fremlagt et udkast til konklusioner om en
fælles dagsorden for integration, som forventes vedtaget på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 som et a-punkt.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke
retlig bindende. Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
2. Indhold
Konklusionerne forholder sig i hovedsagen til de forslag, som
Kommissionen har fremlagt i meddelelsen om integration af 1. september
2005. Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen ønsker, at der skal etableres
en overordnet struktur på EU-plan, der skal bestå af fem grundelementer: 1)
De nationale kontaktpunkter om integration, 2) håndbogen om integration,
3) en integrationsportal, 4) et europæisk integrationsforum og 5)
Kommissionens årlige rapport om indvandring og integration. Udover det
europæiske integrationsforum og integrationsportalen er elementerne allerede
eksisterende redskaber i EU’s integrationspolitik. Det er hensigten med det
europæiske integrationsforum, at en række samarbejdspartnere og
paraplyorganisationer skal inddrages i debatten på EU-plan. Forummet skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0027.png
27
debattere forskellige emner, udveksle erfaringer og udarbejde anbefalinger,
som vil blive offentliggjort via integrationsportalen.
Af konklusionerne fremgår blandt andet, at implementeringen af direktiver
vedrørende betingelser for opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere er en
væsentlig del af integrationspolitikken, og at en fortsat styrkelse af de
eksisterende instrumenter for samarbejde og udveksling af erfaringer på
integrationsområdet navnlig kan ske ved:
at Kommissionen forsat støtter de nationale kontaktpunkter for
integration,
at det sikres, at de emner, der drøftes i kontaktpunkterne, afspejler
Rådets prioriteter, og at der jævnligt sker afrapportering til Rådet,
hvorved gruppens rådgivningsmæssige karakter styrkes,
at udbredelsen af håndbogen om integration forbedres,
at Kommissionen etablerer en Internetportal om integration og
sikrer udviklingen af første fase af portalen inden udgangen af 2006, og
at Kommissionens ide om etablering af et europæisk
integrationsforum kan udgøre en supplerende kilde til information og
inddragelse,
at der årligt afholdes møder mellem EU-ministre med ansvar for
integration, hvor årsrapporten om indvandring og integration kan bidrage
til diskussionen.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusioner om integration, idet disse
vil øge fokus på integrationsarbejdet og fremme samarbejdet om integration i
EU.
4. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at støtte konklusionerne.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0028.png
28
7. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for
nærværende sag.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne om integration har ikke lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
Sagen skønnes endvidere hverken at få samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0029.png
29
Dagsordenspunkt 42): Fransk initiativ til ændring af Rådets beslutning 2003/454/EF af 13.
juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles konsulære instrukser og bilag 14a i Den Fælles
Håndbog om visumgebyrer
Nyt notat.
Resumé:
Frankrig har den 30. september 2005 fremsat forslag om ændring af gebyret for udstedelse
af et Schengen-visum fra 35 til 60 euro. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser. Virkningen af gebyrstigningen skal i Danmark ske i sammenhæng med
andre ændringer på det konsulære gebyrområde, således at regeringens skatte- og afgiftsstop
overholdes. Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender,
men anses som en videreudvikling af Schengen-reglerne. Inden seks måneder træffer
Danmark i henhold til Protokollen om Danmarks stilling afgørelse om, hvorvidt det vil
gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning.
1. Indledning
Frankrig har den 30. september 2005 fremsat forslag til ændring af Rådets
beslutning 2003/454/EF af 13. juni 2003 om ændring af bilag 12 i de fælles
konsulære instrukser og bilag 14a i Den Fælles Håndbog om visumgebyrer.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr.
789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet
gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete
procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt til Rådets
forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet
gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete
procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning, der
begge er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal uden høring af Europa-
Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0030.png
30
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning
af Schengen-reglerne.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til
udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-
traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks
Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1. – 2. december 2005 eller
på et vilkårligt, snarligt rådsmøde derefter forventes forslaget vedtaget som et
a-punkt.
2. Indhold
Den gældende rådsbeslutning 2003/454/EF fastlægger et fælles visumgebyr
blandt Schengenlandene på 35 euro til dækning af de administrative udgifter i
forbindelse med sagsbehandlingen af en visumansøgning. Samme
rådsbeslutning forudser ændringer i gebyrets størrelse med jævne mellemrum.
Der findes at være et behov for en væsentlig forhøjelse af det eksisterende
visumgebyr henset til, at det ikke dækker de nuværende omkostninger til
visumudstedelsen. Dette har sin baggrund i de større sikkerhedskrav på
ambassader og konsulater efter begivenhederne i New York i september
2001.
Endvidere forventes gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)
ifølge franske undersøgelser at medføre en merudgift i de administrative
omkostninger på op til 20 euro pr. visum.
Visumgebyret foreslås derfor hævet til 60 euro.
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget, der er begrundet i øgede udgifter i
forbindelse med visumudstedelse.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte forslaget.
Danmark kan støtte forslaget henset til de øgede udgifter forbundet med
visumudstedelsen blandt andet i forbindelse med den kommende
gennemførelse af VIS.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0031.png
31
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2005.
6. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
7. Nærhedsprincippet
Ændring af de fælles konsulære instrukser og Den Fælles Håndbog kan kun
vedtages i fællesskab, idet der er tale om fælles arbejdsredskaber i forbindelse
med visumudstedelse og grænsekontrol inden for Schengen-samarbejdet.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke
deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke
at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Overvejelser om den provenumæssige virkning af en tilknytning til
rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag vil skulle ske i sammenhæng
med andre ændringer på det konsulære gebyrområde og således, at
regeringens skatte- og afgiftsstop overholdes.
Forslaget skønnes endvidere hverken at have samfundsøkonomiske,
miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0032.png
32
Dagsordenspunkt 43): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af regler for mindre grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landegrænser og
om ændring af Schengen-konventionen og de Fælles Konsulære Instrukser. (KOM (2005) 56
endelig)
Nyt notat
Resumé:
Forordningen skal fungere som en ramme for medlemslandene til at kunne indgå bilaterale
aftaler med deres nabolande (tredjelande) om lokal grænsetrafik og regulere udstedelse af en
særlig grænsepassagetilladelse til visse personer. Forslaget skønnes at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Som følge af det danske forbehold for retlige og
indre anliggender deltager Danmark ikke i vedtagelsen, men forslaget udgør en
videreudvikling af Schengen-reglerne. En tilslutning til forordningen på mellemstatsligt
grundlag skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, idet
Danmark ikke har nogle ydre landegrænser i forhold til Schengen-samarbejdet.
1. Indledning
Den 18. august 2003 fremsatte Kommissionen første gang et forslag til
forordning om indførelse af en ordning for mindre grænsetrafik ved
medlemsstaternes ydre landegrænser. Kommissionen blev opfordret til at
revidere forslaget på grund af problemer fra visse medlemslandes side.
Den 23. februar 2005 fremsatte Kommissionen et nyt forslag til forordning
om lokal grænsetrafik. Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i
artikel 62, nr. 2, litra a) og artikel 62, nr. 2, litra b), ii) og iv), og skal vedtages
med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles
beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der
er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i
Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til
udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-
traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks
Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0033.png
33
afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil
afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning
af Schengen-reglerne.
Det britiske EU-formandskab har tilkendegivet, at man forventer, at
forordningsforslaget kan vedtages i første læsning med Europa-Parlamentet.
Forslaget til forordning forventes vedtaget på et rådsmøde umiddelbart efter,
at Europa-Parlamentets udtalelse foreligger i midten af december 2005.
2. Indhold
Forslaget har til formål at fastlægge kriterier og betingelser for lokal
grænsetrafik ved EU’s ydre landegrænser, det vil sige f.eks. mellem Polen og
Hviderusland. Lokal grænsetrafik defineres i forslaget som den trafik, der
udøves af personer, der har bopæl i et nabolands grænseområde inden for en
afstand af 30 km fra grænsen, og som hyppigt har behov for at krydse en
medlemsstats ydre grænse.
Forordningen skal ses som en ramme for medlemsstaternes indgåelse af
konkrete bilaterale aftaler med deres nabolande, som er tredjelande.
Medlemsstaterne skal sikre reciprocitet i aftalerne. Det fremgår af
forordningen, at medlemslandene trods fællesskabskompetencen bevarer
retten til selv at forhandle de bilaterale aftaler. Aftalerne skal godkendes af
Kommissionen, der sikrer, at aftalerne er i overensstemmelse med
forordningen.
Forordningen indeholder nærmere betingelser for udstedelse af en særlig
grænsepassagetilladelse, herunder krav om lovligt ophold i nabolandet,
ophold af en vis varighed, at den pågældende ikke må være indberettet til SIS
som uønsket udlænding, og at personen ikke må være til fare for den
offentlige orden, sundhed, den interne sikkerhed eller eksterne relationer i
medlemsstaterne. Grænsepassagetilladelsen skal alene gælde for kortvarigt
ophold i grænseområdet. Der stilles videre krav til indholdet af
grænsepassagetilladelsen, herunder krav om fotografi og pasnummer. Videre
indeholder forordningen regler om muligheden for i helt ekstraordinære
tilfælde at tillade, at grænsen krydses uden for de autoriserede grænsesteder,
samt regler om tilbagetagelse, såfremt ordningen misbruges.
Forslaget lægger desuden op til, at der kan indføres særlige praktiske
indretninger ved grænseovergangsstederne, der letter den mindre lokale
grænsetrafik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0034.png
34
3. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at der bør udarbejdes fælles regler for lokal grænsetrafik
ved de ydre grænser, idet der kan være behov for praktiske løsninger.
Regeringen kan således støtte forslaget, idet der dog lægges vægt på, at
sikkerheden ved de ydre grænser ikke forringes.
4. Generelle forventninger til andre landes holdning:
Medlemslandene støtter generelt, at der skal udarbejdes regler om lokal
grænsetrafik. Det forventes, at der kan opnås enighed om forslaget, idet de
fleste lande forventes at lægge afgørende vægt på, at sikkerheden ved de ydre
grænser ikke forringes.
5. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og
Indvandringssamarbejdet (SPAIS).
6. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet
samtidig med oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets
stillingtagen til forslaget i overensstemmelse med proceduren for fælles
beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251. Europa-Parlamentet har
endnu ikke afgivet sin udtalelse.
7. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sin begrundelse for forslagene anført, at udbygningen af
de eksisterende regler om de ydre grænser kun kan gennemføres ved at
vedtage fællesskabsforanstaltninger. En ordning for lokal grænsetrafik kan
dog kun omsættes i praksis på initiativ af de pågældende medlemsstater, som
bemyndiges til at indgå bilaterale aftaler med nabotredjelandene med henblik
på at indføre en ordning for lokal grænsetrafik under overholdelse af
betingelserne afstukket i fællesskabslovgivningen.
Danmark kan tilslutte sig denne vurdering.
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagene til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks
Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
220353_0035.png
35
En tilknytning til forordningerne på mellemstatsligt grundlag skønnes
hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.