Europaudvalget 2005-06
Det Europæiske Råd 15-16/12-05 Bilag 12
Offentligt
231902_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 17. december 2005
(OR. en)
15914/05
CONCL 3
FØLGESKRIVELSE
fra:
formandskabet
til:
delegationerne
DET EUROPÆISKE RÅD I BRUXELLES
Vedr.:
DEN 15.-16. DECEMBER 2005
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
Hermed følger til delegationerne formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles
(den 15.-16. december 2005).
________________________
15914/05
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0002.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
1.
Inden Det Europæiske Råds møde gav formanden for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, en
redegørelse, der blev efterfulgt af en udveksling af synspunkter.
2.
Det Europæiske Råd minder om betydningen af de fælles europæiske værdier solidaritet,
social retfærdighed og bæredygtighed som grundlag for udviklingen af EU's politikker. Dette
danner rammen for det videre arbejde med de retningslinjer, der udstikkes i disse
konklusioner.
3.
Det Europæiske Råd minder om, at EU støtter et effektivt multilateralt system baseret på
retsstatsprincippet, og påpeger, at De Forenede Nationer skal være bedre rustet til at tage det
21. århundredes udfordringer op. Det understreger, at det går fuldt og helt ind for en hurtig og
fuldstændig gennemførelse af de reformer og forpligtelser, der blev vedtaget på FN's
verdenstopmøde i 2005.
I.
EUROPAS FREMTID
4.
I forlængelse af det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne på Hampton Court
noterer Det Europæiske Råd sig rapporterne fra formanden for Kommissionen og
generalsekretæren/den højtstående repræsentant og er enigt om at vende tilbage til disse
spørgsmål under det østrigske formandskab.
5.
Det Europæiske Råd noterer sig den fælles situationsrapport fra Det Forenede Kongerige og
Østrig om de nationale debatter om Europas fremtid, der finder sted i alle medlemsstaterne i
forlængelse af stats- og regeringschefernes erklæring herom på Det Europæiske Råds møde i
juni 2005. Det Europæiske Råd vil vende tilbage til spørgsmålet i første halvdel af 2006 under
det østrigske formandskab på grundlag af det forberedende arbejde i Rådet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser). Det Europæiske Råd noterer sig ligeledes de drøftelser,
der fandt sted på konferencen "Sharing power in Europe", som blev arrangeret af
formandskabet og Nederlandene i fællesskab den 17. november 2005 i Haag, og tager til
efterretning, at det østrigske formandskab agter at vende tilbage til dette spørgsmål.
15914/05
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0003.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
II.
FINANSIELLE OVERSLAG
6.
Det Europæiske Råd nåede til enighed om de finansielle overslag 2007-2013, jf. dok.
15915/05.
III. AFRIKA
7.
Det Europæiske Råd vedtager EU's strategi "EU og Afrika: Hen imod et strategisk
partnerskab", jf. opfordringen fra Det Europæiske Råd i juni 2005 (dok. 15702/1/05 REV 1).
På grundlag af topmødet i Cairo understreger det betydningen af en udvidet politisk dialog
mellem EU og Afrika, herunder afholdelse af et nyt topmøde mellem EU og Afrika i Lissabon
snarest muligt, og er enigt om fra 2006 regelmæssigt at evaluere de fremskridt, der gøres med
gennemførelsen af strategien, idet der tages hensyn til de konklusioner, Rådet vedtog den 21.
november 2005.
IV. SAMLET MIGRATIONSSTRATEGI
8.
Det Europæiske Råd noterer sig, at migrationsspørgsmål får stadig større betydning for EU og
dets medlemsstater, og at den seneste udvikling har ført til stigende bekymring i
offentligheden i en række medlemsstater. Det understreger behovet for en afbalanceret, samlet
og sammenhængende strategi, der omfatter politikker til bekæmpelse af ulovlig indvandring,
og som i samarbejde med tredjelande udnytter fordelene ved lovlig indvandring. Det minder
om, at migrationsspørgsmål er et centralt element i EU's forbindelser med en lang række
tredjelande, herunder navnlig EU's naboregioner og især de østlige og sydøstlige regioner og
Middelhavsområdet, og noterer sig betydningen af at sikre, at der afsættes passende
finansielle midler til disse politikker. EU vil styrke dialogen og samarbejdet med alle disse
lande om migrationsspørgsmål, herunder forvaltning af hjemsendelse, i en partnerskabsånd og
under hensyntagen til omstændighederne i hvert enkelt berørt land.
15914/05
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0004.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
9.
Det Europæiske Råd understreger, at Den Europæiske Unions tilsagn om at støtte
udviklingsbestræbelserne i oprindelses- og transitlandene er en del af en langsigtet proces, der
skal tage de muligheder og udfordringer op, der ligger i migrationen, og som er skitseret i
Haag-programmet. Det Europæiske Råd anerkender i den forbindelse betydningen af at tackle
de grundlæggende årsager til migration, for eksempel ved at skabe indkomstmuligheder og
udrydde fattigdom i oprindelseslandene og -regionerne, åbne markederne og fremme
økonomisk vækst, god regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettigheder.
10.
Som en del af denne overordnede proces hilser Det Europæiske Råd Kommissionens
meddelelse af 30. november 2005: Prioriteret indsats for at tackle udfordringerne ved
migration velkommen og vedtager en "Samlet migrationsstrategi: Prioriterede aktioner med
fokus på Afrika og Middelhavsområdet", der er knyttet som bilag til disse konklusioner, og
som dækker følgende områder:
styrkelse af samarbejdet og indsatsen medlemsstaterne imellem
udvidelse af dialogen og samarbejdet med de afrikanske stater
udvidelse af dialogen og samarbejdet med nabolandene i hele Middelhavsområdet
samt spørgsmålene om finansiering og gennemførelse.
Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport i slutningen af 2006 om
de fremskridt, der er gjort.
V.
TERRORBEKÆMPELSE
11.
Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af en samlet reaktion på terrortruslen, der står i
et rimeligt forhold til denne. Det Europæiske Råd vedtager EU's terrorbekæmpelsesstrategi
(dok. 14469/05 REV 4), der udstikker rammerne for tiltag med henblik på at forebygge
radikalisering og rekruttering af terrorister, beskytte borgere og infrastruktur, forfølge og
efterforske terrorister og forbedre reaktionen på følgerne af angreb. Det Europæiske Råd
noterer sig, at EU's handlingsplan for terrorbekæmpelse, som er et redskab til at følge
gennemførelsen, er ved at blive revideret for at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med
den nye strategi.
15914/05
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0005.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
12.
Det Europæiske Råd hilser også de fremskridt, der er gjort med hensyn til de prioriterede
områder som beskrevet i antiterrorkoordinatorens halvårsrapport, velkommen og opfordrer til,
at dette momentum fastholdes. Det Europæiske Råd vil på sit møde i juni 2006 evaluere
fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af terrorbekæmpelsesstrategien.
VI. BÆREDYGTIG UDVIKLING
13.
Det Europæiske Råd noterer sig forelæggelsen af Kommissionens meddelelse om en revideret
EU-strategi for bæredygtig udvikling for de kommende fem år. Det Europæiske Råd ser frem
til i juni 2006 at vedtage en ambitiøs og samlet strategi, der omfatter mål, indikatorer og en
effektiv kontrolprocedure, inddrager interne og eksterne dimensioner og bygger på en positiv
langsigtet vision, der forener Fællesskabets prioriteter og målsætninger for bæredygtig
udvikling i en klar og sammenhængende strategi, der kan formidles enkelt og effektivt til
borgerne.
VII. KLIMAÆNDRINGER OG BÆREDYGTIG ENERGI
14.
Det Europæiske Råd hilser de fremskridt velkommen, der er gjort i 2005 med hensyn til
udformning af en mellem- og langsigtet EU-strategi og tilførsel af ny fremdrift i de
internationale forhandlinger om klimaændringer, idet det minder om sine konklusioner fra
marts 2005. I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd velkommen, at FN's konference om
klimaændringer i Montreal endte med et positivt resultat, som fremmer arbejdet under FN's
rammekonvention om klimaændringer, herunder gennemførelsen af Kyoto-protokollen og
dens fleksible mekanismer, og lægger op til drøftelser om langsigtede
samarbejdsforanstaltninger til imødegåelse af klimaændringer, der vil bidrage til at sikre, at
alle lande samarbejder i videst muligt omfang og tager del i en effektiv og hensigtsmæssig
international reaktion. Det Europæiske Råd ser frem til, at EU's strategi på mellemlang og
lang sigt udvikles yderligere med henblik på at bidrage til disse drøftelser, og til eventuelt at
skulle tage denne strategi op til overvejelse i andet halvår af 2006.
15914/05
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0006.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
15.
Til støtte for dette arbejde understreger Det Europæiske Råd også betydningen af at
gennemføre handlingsplanen fra Gleneagles-topmødet, der lægger kraftig vægt på
teknologioverførsel og håndtering af følgerne af klimaændringer, og af at fremme den dialog
og det teknologiske samarbejde, som der er opnået enighed om med Indien, Kina og Rusland,
herunder på kommende topmøder, samtidig med at der arbejdes på at udvikle partnerskaber
med alle større energiforbrugende lande.
16.
Det Europæiske Råd hilser også Kommissionens meddelelse om mindskelse af
klimapåvirkningerne fra luftfarten velkommen og erkender, at den bedste vej frem synes at
være at inddrage luftfartssektoren i EU’s emissionshandelsordning, og hilser velkommen, at
Kommissionen agter at forelægge et forslag til en retsakt inden udgangen af 2006 sammen
med en konsekvensanalyse, som omfatter den specifikke analyse, der blev anmodet om i
Rådets konklusioner af 2. december 2005.
17.
Det Europæiske Råd fremhæver vigtigheden af en integreret strategi for målene med hensyn
til klimaændringer, energi og konkurrenceevne og understreger, at strategier for investering i
renere og mere bæredygtig energi både i EU og mere generelt kan støtte en række politiske
mål, herunder energisikkerhed, konkurrenceevne, beskæftigelse, luftkvalitet og reducerede
drivhusgasemissioner. I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd velkommen, at anden fase
af det europæiske klimaændringsprogram er blevet indledt, og at Kommissionen agter at
udarbejde en handlingsplan for energieffektivitet.
VIII. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
18.
Det Europæiske Råd, der henviser til konklusionerne fra Rådet (økonomi og finans) af
6. december 2005, noterer sig, at verdensøkonomien er inde i en periode med hurtige og store
økonomiske forandringer, og er enigt om, at Europa har brug for økonomiske reformer, social
modernisering og bæredygtige miljøpolitikker for at kunne beskytte sine værdier og reagere
effektivt på de udfordringer og muligheder, som globaliseringen og de demografiske
ændringer indebærer. Det Europæiske Råd understreger betydningen af innovation,
informations- og kommunikationsteknologi, forskning og menneskelig kapital, navnlig for så
vidt angår SMV'er, for at opnå højere beskæftigelse og produktivitet samt bæredygtig vækst i
hele Den Europæiske Union på baggrund af sunde makroøkonomiske politikker.
15914/05
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0007.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
19.
Det Europæiske Råd hilser medlemsstaternes nationale reformprogrammer og Fællesskabets
Lissabon-program, der er udarbejdet af Kommissionen, velkommen og ser frem til
Kommissionens fremskridtsrapport i januar. Det fremhæver de nationale reformprogrammers
betydning for at styrke den overordnede styring af Lissabon-strategien og opfordrer
medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at overvåge og evaluere gennemførelsen heraf i
overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2005.
20.
Under behørig hensyntagen til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og betydningen af
at overholde gældende fællesskabsret understreger Det Europæiske Råd, at bedre
reguleringsmæssige rammer i Den Europæiske Union samt på fællesskabs- og
medlemsstatsplan er afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse. Der bør sættes fokus på at
gennemføre de tilsagn, som alle institutioner allerede har givet, herunder bestemmelserne i
den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 16. december 2003. På dette grundlag
hilser Det Europæiske Råd de betydelige fremskridt, der er gjort siden det sidste møde,
velkommen og er enigt om betydningen af det videre arbejde, som omhandlet i vedlagte bilag,
der omfatter i) en mindskelse af byrderne på erhvervslivet og borgerne gennem forenkling og
screening, ii) det reviderede konsekvensanalysesystem og iii) en fælles EU-metode til
vurdering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning.
21.
Det Europæiske Råd understreger betydningen af i overensstemmelse med sine konklusioner
fra marts 2005 at sikre et velfungerende indre marked, herunder for tjenesteydelser. Det
Europæiske Råd noterer sig de fremskridt, der er gjort med servicedirektivet, og ser frem til
Kommissionens ændrede forslag med henblik på at fastholde momentum.
IX. NEDSATTE MOMSSATSER
22.
Det Europæiske Råd opfordrer Rådet (økonomi og finans) til at tage spørgsmålet om nedsatte
momssatser op på samlingen i januar 2006 med henblik på at opnå en endelig aftale om dette
spørgsmål.
15914/05
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0008.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
X.
DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN
23.
Det Europæiske Råd hilser Kommissionens udtalelse om Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedoniens ansøgning om EU-medlemskab velkommen. Det hilser velkommen, at
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har gjort betydelige fremskridt hen imod
opfyldelse af de politiske kriterier, der blev fastlagt af Det Europæiske Råd i København i
1993, og kravene i forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen, som Rådet
fastlagde i 1997.
24.
På baggrund af Kommissionens analyse har Det Europæiske Råd besluttet at indrømme Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien status som kandidatland, navnlig under
hensyntagen til de betydelige fremskridt, som landet har gjort med at klargøre
lovgivningsrammerne vedrørende Ohrid-rammeaftalen, og dets resultater i forbindelse med
gennemførelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen (herunder aftalens handelsrelaterede
bestemmelser) siden 2001.
25.
Det Europæiske Råd gør det klart, at yderligere skridt skal overvejes på baggrund af debatten
om udvidelsesstrategien som omhandlet i Rådets konklusioner af 12. december 2005, af Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens opfyldelse af de politiske Københavnskriterier,
af stabiliserings- og associeringsprocessens krav og den faktiske gennemførelse af
stabiliserings- og associeringsaftalen og af nødvendigheden af yderligere væsentlige
fremskridt med hensyn til imødekommelse af de andre punkter og kriterier for medlemskab,
der er omhandlet i Kommissionens udtalelse, og realisering af prioriteterne i det europæiske
partnerskab på grundlag af specifikke benchmarks. Der skal også tages hensyn til EU's evne
til at optage nye medlemmer. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at aflægge
rapport om udviklingen i kommende fremskridtsrapporter.
XI.
DEN INTERNATIONALE FOND FOR IRLAND
26.
Det Europæiske Råd noterede sig den betydningsfulde indsats, som Den Internationale Fond
for Irland har gjort for at fremme fred og forsoning. Det anmodede Kommissionen om at tage
de nødvendige skridt til fortsat EU-støtte til fonden, da den går ind i en afgørende afsluttende
fase af sit arbejde frem til 2010.
15914/05
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0009.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
XII. EKSTERNE FORBINDELSER
27.
Det Europæiske Råd vedtager en erklæring om Middelhavsområdet og Mellemøsten, der er
knyttet som bilag til disse konklusioner.
28.
Det Europæiske Råd godkender formandskabets rapport om ESFP (dok. 15678/05), herunder
mandatet for det kommende formandskab.
29.
Det Europæiske Råd vedtager EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og
handel med håndvåben og lette våben samt ammunition hertil (dok. 13066/05).
30.
Det Europæiske Råd hilser velkommen, at Rådet, medlemsstaterne, Kommissionen og
Europa-Parlamentet har vedtaget "Den europæiske konsensus om udvikling", som giver EU et
fælles syn på værdier, mål, principper og midler for udvikling (dok. 14820/05). Det
Europæiske Råd hilser velkommen, at Rådet på grundlag af en overvågningsrapport fra
Kommissionen regelmæssigt vil foretage en evaluering af de mål for bistandens størrelse, der
er fastlagt i Rådets konklusioner fra maj 2005.
31.
Det Europæiske Råd opfordrer det kommende østrigske formandskab til at fortsætte arbejdet
med at forbedre samarbejdet på det konsulære område og visumområdet.
________________________
15914/05
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0010.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
BILAG I
SAMLET MIGRATIONSSTRATEGI:
PRIORITEREDE AKTIONER MED FOKUS PÅ AFRIKA OG MIDDELHAVSOMRÅDET
Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse af 30. november 2005 "Prioriteret
indsats
for at tackle udfordringerne ved migration: Første opfølgning af Hampton Court"
velkommen.
På baggrund af EU's strategi for Afrika og strategien for RIA-politikkens eksterne dimension såvel
som de seneste begivenheder i Middelhavsområdet er Det Europæiske Råd enigt om, at der skal
iværksættes prioriterede aktioner med fokus på Afrika og landene i Middelhavsområdet.
Det Europæiske Råd er enigt om, at der på kort sigt er et presserende behov for vidtrækkende
konkrete aktioner, der indgår i det igangværende arbejde, for at sikre, at migrationen fungerer til
gavn for alle de berørte lande. Der skal iværksættes aktioner for at mindske ulovlige
migrationsstrømme og tab af liv, garantere ulovlige migranters sikre tilbagevenden, styrke varige
løsninger for flygtninge og opbygge kapacitet til bedre håndtering af migrationen, bl.a. ved at
maksimere fordelene for alle parter ved lovlig migration og samtidig fuldt ud respektere
menneskerettighederne og den enkeltes ret til at søge om asyl. Nedenstående umiddelbare aktioner
er del af en bredere dagsorden for udvikling af EU's forbindelser med Afrika og landene i
Middelhavsområdet gennem ægte partnerskab. Det Europæiske Råd hilser også medlemsstaternes
fortsatte supplerende dialog og samarbejde på dette område velkommen.
Det Europæiske Råd understreger endvidere, at der er brug for en integreret og samlet strategi for
nogle af de foreslåede prioriterede aktioner, som f.eks. initiativerne vedrørende migrationsruter og
sikkerhed til søs, som vedrører både Middelhavsområdet og visse afrikanske lande.
Det Europæiske Råd giver i lyset af Kommissionens meddelelse sin tilslutning til følgende aktioner
og opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med Kommissionen om at
gennemføre aktionerne i løbet af 2006.
15914/05
BILAG I
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0011.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Styrkelse af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne
Opfordre Frontex (Grænseforvaltningsagenturet) til at:
o
gennemføre grænseforvaltningsforanstaltninger i Middelhavsområdet, navnlig fælles
operationer og pilotprojekter, tidligst muligt i 2006
o
forelægge en risikoanalyserapport om Afrika baseret på nyere undersøgelser, senest i
maj 2006
o
iværksætte en feasibility-undersøgelse vedrørende forstærket overvågning af og kontrol
ved EU's sydlige søgrænse, dvs. i Middelhavet, og vedrørende et kystvagtsnetværk for
Middelhavet, der involverer EU's medlemsstater og nordafrikanske lande, tidligst muligt
i 2006.

Undersøge den tekniske gennemførlighed af at etablere et kontrolsystem, der dækker hele
EU's sydlige søgrænse og Middelhavet inden udgangen af 2006. Et sådant system vil skulle
anvende moderne teknologi med det formål at redde liv på søen og tackle ulovlig indvandring.

Etablere regionale net af indvandringsforbindelsesofficerer (ILO'er), der omfatter prioriterede
lande eller regioner, tidligst muligt i 2006, og forelægge rapporter om ulovlig indvandring og
menneskesmugling, i givet fald med assistance fra ILO'er i nøglelande, senest i maj 2006.

Fremsætte et forslag om oprettelse af hurtige reaktionshold af nationale eksperter, der kan yde
hurtig teknisk og operativ bistand i perioder med stor tilstrømning af migranter, jf. Haag-
programmet, senest i foråret 2006.

Sikre en omfattende opfølgning af rapporten fra Den Globale Kommission om International
Migration og træffe forberedelser til FN's dialog på højt plan om migration og udvikling, der
vil blive indledt i september 2006.

Forelægge en analyse af de eksisterende internationale instrumenter vedrørende havret,
herunder de relevante aspekter af flygtningeret, senest i marts 2006.
15914/05
BILAG I
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0012.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Dialog og samarbejde med Afrika

Arbejde på at gøre migration til en fælles prioritet i den politiske dialog mellem EU og Den
Afrikanske Union, bl.a. via regelmæssige møder på højt embedsmandsplan for at forberede
trojkadrøftelser på ministerplan mellem EU og Afrika.

Arbejde i partnerskab med afrikanske lande og regionale organisationer, som f.eks. Ecowas,
via en bred vifte af fora, initiativer og regionale møder, herunder en ministerkonference
mellem EU og Afrika i Marokko i 2006 og en konference om migration og udvikling i
Bruxelles i marts 2006.

Undersøge gennemførligheden af et migrationsruteinitiativ med henblik på operativt
samarbejde mellem hjem-, transit- og bestemmelseslande med det formål at udvikle et konkret
initiativ i 2006.

Senest i foråret 2006 fremme dialogen med nøglestater i Afrika syd for Sahara på basis af
artikel 13 i Cotonou-aftalen om et bredt spektrum af spørgsmål, lige fra institutions- og
kapacitetsopbygning og effektiv integration af lovlige migranter til tilbagesendelse og effektiv
gennemførelse af tilbagetagelsesforpligtelserne, med henblik på at etablere et samarbejde på
dette område til gavn for alle parter.

Etablere og gennemføre et pilotprogram for regional beskyttelse, der involverer Tanzania,
tidligst muligt i 2006, med en styringsgruppe til overvågning af programmet. På grundlag af
resultaterne af pilotprogrammet udvikle planer for yderligere programmer i Afrika.

Gennemføre en undersøgelse for at forbedre forståelsen af de grundlæggende årsager til
migration med henblik på at understøtte den langsigtede strategi.

Udvikle en regelmæssig dialog med UNHCR tidligst muligt i 2006 for at dele erfaringer og
ekspertise vedrørende samarbejde med lande i Afrika.
15914/05
BILAG I
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0013.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles

Iværksætte initiativer i begyndelsen af 2006 for at fremme billigere og lettere tilgængelige
pengeoverførselstjenester og støtte internationale organisationers igangværende bestræbelser
på at tilvejebringe bedre data om overførselsstrømme; overveje at støtte afrikanske staters
indsats for at gøre det lettere for medlemmer af indvandrersamfund at bidrage til deres
hjemlande, bl.a. gennem en fælles udviklingsindsats, og undersøge mulighederne for at
afbøde følgerne af hjerneflugt i udsatte sektorer.

Etablere informationskampagner, der er møntet på potentielle migranter, for at fremhæve de
risici, der er forbundet med ulovlig migration, og øge kendskabet til tilgængelige lovlige
migrationskanaler.
Arbejde med nabolande


Afholde et Euromed-ministermøde om migration i 2006.
Inddrage tredjelande i Middelhavsområdet i feasibility-undersøgelsen af et kystvagtsnetværk
for Middelhavet, et kontrolsystem for Middelhavet og relevante pilotprojekter, hvor det er
hensigtsmæssigt.

Stille erfaringer og bedste praksis fra andre regionale samarbejdsstrukturer til rådighed, hvor
det er hensigtsmæssigt, bl.a. fra Østersø-samarbejdet.
Gøre brug af alle tilgængelige samarbejdsrammer med partnerne i Middelhavsområdet,
herunder dem, der er nævnt nedenfor, for at forebygge og bekæmpe ulovlig migration og
menneskehandel, opbygge kapacitet til bedre håndtering af migration og undersøge, hvordan
man bedst kan dele oplysninger om lovlig migration og arbejdsmarkedsmuligheder, f.eks.
gennem udvikling af migrationsprofiler og styrkelse af subregionale fora.
15914/05
BILAG I
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0014.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles

Gennemføre prioriteret arbejde med følgende tre lande:
o
Marokko – gennemføre projekter til bekæmpelse af menneskehandel og afslutte
forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Marokko så hurtigt som
muligt.
o
Algeriet – afholde et første møde i begyndelsen af 2006 for at fremme samarbejdet på
basis af migrationsbestemmelserne i associeringsaftalen mellem EU og Algeriet og
påbegynde forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen så hurtigt som muligt på basis af
mandatet til Kommissionen.
o
Libyen – afslutte arbejdet med at nå til enighed om handlingsplanen mellem EU og
Libyen om migration tidligst muligt i 2006, i overensstemmelse med Rådets
konklusioner af 3. juni 2005 om indledning af en dialog og et samarbejde med Libyen
om migrationsspørgsmål, samt gennemføre projekter hurtigst muligt derefter.

Intensivere forskningen for at forbedre forståelsen og håndteringen af migrationsstrømme på
grundlag af migrationskomponenten i det regionale RIA I Meda-program.

Medvirke til at styrke forbindelserne mellem de afrikanske lande nord og syd for Sahara inden
for rammerne af det eventuelle migrationsruteinitiativ.

Fortsætte dialogen og samarbejdet med UNHCR for at hjælpe tredjelande med at udvikle
deres kapacitet til beskyttelse af flygtninge.

Afholde en konference om
den rolle, som den interne sikkerhed spiller i forbindelserne
mellem EU og dets naboer,
i Wien i maj 2006.
15914/05
BILAG I
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0015.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Finansiering
Det Europæiske Råd hilser velkommen, at migration prioriteres stadig højere, og at Kommissionen
agter at øge sin finansielle støtte på områder, der vedrører eller hænger sammen med migration, for
så vidt angår dens forbindelser med tredjelande, bl.a. via en tildeling på op til 3% af det europæiske
naboskabs- og partnerskabsinstrument, og tilsvarende bestræbelser for så vidt angår andre relevante
finansielle instrumenter. En lignende indsats vil navnlig blive taget under overvejelse i Afrika syd
for Sahara med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til migration.
Det Europæiske Råd understreger også betydningen af at sikre, at aktioner vedrørende Afrika og
Middelhavsområdet, der skal finansieres i 2006, tillægges passende prioritet inden for Aeneas,
herunder aktioner til fremme af synergierne mellem migration og udvikling. Det bør også sikres, at
der i de fremtidige finansielle overslag afsættes tilstrækkelige midler til det tematiske program for
samarbejde med tredjelande på områderne migration og asyl, idet der skal være tilstrækkeligt
fleksible muligheder for at udbetale midler hurtigt i tilfælde af alvorlige og presserende behov.
Gennemførelse og rapportering
Det Europæiske Råd understreger betydningen af hurtig gennemførelse af de identificerede
prioriterede aktioner og opfordrer Kommissionen til efter behov at arrangere koordineringsmøder
mellem medlemsstaterne, Frontex, UNHCR og andre relevante organisationer.
Det Europæiske råd opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om fremskridtene senest ved
udgangen af 2006.
________________________
15914/05
BILAG I
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0016.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
BILAG II
BEDRE REGULERING
Mindskelse af byrderne på erhvervslivet og borgerne gennem forenkling og screening
Det Europæiske Råd bekræfter på ny betydningen af at mindske unødvendige byrder på
erhvervslivet og borgerne. I den forbindelse hilser det Kommissionens nye program om forenkling
af EU-lovgivningen
1
velkommen og opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at give høj prioritet
til at føre arbejdet med forslag til forenkling gennem lovgivningssystemet. Det hilser
Kommissionens screeningsinitiativ velkommen, noterer sig resultatet og opfordrer Kommissionen
til fortsat at kontrollere endnu ikke vedtagne forslag med hensyn til deres konsekvenser, bl.a.
økonomiske, sociale og miljømæssige, med henblik på ændring, erstatning eller tilbagetrækning af
forslag, hvor dette vil være hensigtsmæssigt.
Revideret konsekvensanalysesystem
Det Europæiske Råd hilser Kommissionens reviderede konsekvensanalysesystem
2
velkommen,
herunder tilsagnet om at udarbejde integrerede konsekvensanalyser af alle større lovforslag og
politikdefinerende dokumenter i sit arbejdsprogram. Disse analyser bør med inddragelse af
sektoranalyser, hvis sådanne eksisterer, omfatte undersøgelse af en række muligheder, der potentielt
kan opfylde målsætningerne i et forslag, herunder ikke-lovgivningsmæssige muligheder og
yderligere harmonisering, hvor det er relevant. Det opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at
gøre fuld brug af Kommissionens konsekvensanalyser som et redskab til støtte for den politiske
beslutningsproces og til gennemførelse af den interinstitutionelle fælles indstilling til
konsekvensanalyse. Det bekræfter på ny betydningen af gennemsigtighed ved politikformuleringen
og rettidig og effektiv høring af de berørte parter og ser frem til den omfattende uafhængige
evaluering af Kommissionens konsekvensanalysesystem, der igangsættes i begyndelsen af 2006.
1
2
Dok. 13976/05.
http://www.europa.eu.int/comm/secretariat_general/impact/index_en.htm
15
15914/05
BILAG II
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0017.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Fælles EU-metode til vurdering af de administrative omkostninger som følge af lovgivning
Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse om en fælles EU-metode til vurdering af de
administrative omkostninger som følge af lovgivning
3
velkommen og opfordrer Kommissionen til
at begynde at måle de administrative byrder på et konsekvent grundlag og ud fra gennemsigtige
kriterier som led i de integrerede konsekvensanalyser, der iværksættes fra januar 2006. I den
forbindelse understreger det den vigtige rolle, som denne metode kan spille i forbindelse med
udpegning af lovgivning, der trænger til at blive forenklet, og det opfordrer Kommissionen til at
undersøge, hvilke muligheder der er for på visse udvalgte områder at opstille målelige mål for
mindskelse af de administrative byrder. Det Europæiske Råd anerkender, at det er vigtigt, at
medlemsstaterne efter anmodning og afpasset efter omstændighederne forelægger de oplysninger,
der er nødvendige for at vurdere de administrative omkostninger som følge af EU-lovgivning.
________________________
3
Dok. 13629/05.
15914/05
BILAG II
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0018.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
BILAG III
ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD
1.
Det Europæiske Råd gentager sit engagement i et sikkert, velstående og fredeligt Mellemøsten
og Middelhavsområde, der bygger på respekt for retsstatsprincippet, demokratiet og
menneskerettighederne.
2.
Det Europæiske Råd anerkender de udfordringer, som landene i Mellemøsten og Middelhavs-
området står over for. Det opfordrer indtrængende alle sine partnere til at bilægge deres tvister
på en fredelig måde, til at afholde sig fra magtanvendelse eller trusler herom, til at ophøre
med tilskyndelser til vold og til at fremme regional sikkerhed. Det opfordrer dem indtrængen-
de til at blive parter i og overholde internationale ikke-sprednings-, våbenkontrol- og nedrust-
ningsaftaler og til at arbejde for et Mellemøsten, der er frit for masseødelæggelsesvåben og
disses fremføringsmidler. Det opfordrer dem indtrængende til at bekæmpe terrorisme og ter-
rornetværk. EU er fast besluttet på at arbejde sammen med alle lande for at imødegå disse ud-
fordringer.
Iran
3.
Det Europæiske Råd fordømmer uforbeholdent præsident Mahmoud Ahmadinejads opfor-
dring til at udrydde Israel og hans holocaustbenægtelse. Disse bemærkninger er totalt uaccep-
table og hører ikke hjemme i en civiliseret politisk debat. Det Europæiske Råd erindrer om, at
FN's Generalforsamling i november i år med konsensus, der også omfattede Iran, vedtog en
resolution, som afviser enhver form for benægtelse af holocaust som en historisk kendsger-
ning, enten helt eller delvist, og hvori samtlige medlemsstater indtrængende opfordres til at
give deres befolkninger undervisning i holocaust. Det Europæiske Råd bekræfter på ny staten
Israels ret til at eksistere inden for sikre og anerkendte grænser. Det Europæiske Råd erindrer
om, at alle medlemmer af De Forenede Nationer har givet tilsagn om at afstå fra magtanven-
delse eller trusler herom mod nogen stats territoriale integritet eller politiske uafhængighed.
EU opfordrer den iranske ledelse til at tilslutte sig den internationale konsensus om, at en to-
stats-løsning på den palæstinensisk-israelske konflikt er nødvendig, til at støtte bestræbelserne
på at skabe fred mellem Israel og dets naboer og til at ophøre med at yde støtte til de grupper,
der går ind for eller tager del i terrorhandlinger.
15914/05
BILAG III
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0019.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
4.
Det Europæiske Råd er alvorligt bekymret over, at det ikke er lykkedes Iran at skabe tillid til,
at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål. Irans genoptagelse af driften på
uranberigelsesanlægget i Isfahan, den fortsat manglende gennemsigtighed og afvisningen af at
tage de skridt, som IAEA's Styrelsesråd har forlangt i gentagne resolutioner, er kun med til at
forstærke EU's dybe bekymringer over Irans hensigter. Selv om EU fortsætter med at arbejde
for en diplomatisk løsning, bliver dette vindue af muligheder ikke ved med at være åbent i al
evighed, og Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende Iran til at reagere konstruktivt, bl.a.
ved at gennemføre alle de tillidsskabende foranstaltninger, som IAEA's Styrelsesråd har
ønsket, og ved at afholde sig fra yderligere ensidige skridt, der kan forværre situationen.
5.
Det Europæiske Råd understreger, at det vil afhænge af de fremskridt, der gøres på alle pro-
blemområderne, om EU's forhold til Iran på lang sigt forbedres eller forværres. På baggrund
af de provokerende politiske skridt fra Irans side siden maj er Rådet enigt om, at det er nød-
vendigt hele tiden nøje at overveje EU's diplomatiske muligheder og at afstemme EU's strate-
gi efter de iranske erklæringer og handlinger. Det Europæiske Råd gentager, at det er dybt
bekymret over den manglende respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende poli-
tiske frihedsrettigheder i Iran, og opfordrer Iran til at vise respekt for disse principper ved at
tage konkrete skridt og bl.a. løslade Akbar Ganji og andre samvittighedsfanger én gang for
alle. I EU's solidaritetsånd opfordrer det Iran til at hæve alle diskriminerende restriktioner
over for individuelle medlemsstater.
15914/05
BILAG III
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0020.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Irak
6.
Det Europæiske Råd gentager, at EU fortsat støtter Iraks politiske overgang i tråd med FN's
Sikkerhedsråds resolution 1546 og 1637 og er engageret i at hjælpe det irakiske folk med at
opbygge et sikkert, stabilt, forenet og velstående Irak. Det hilser valget den 15. december
varmt velkommen som endnu et skridt i retning af demokrati og stabilitet i Irak og tilskynder
til, at der så hurtigt som muligt efter valget dannes en ny regering. Det Europæiske Råd
erkender, at der stadig findes skillelinjer i Irak. Det opfordrer alle parter i Irak til udelukkende
at engagere sig i fredelige aktiviteter og aktivt arbejde hen imod forsoning. Det fordømmer på
det skarpeste de grusomme terrorhandlinger. Den Europæiske Union er rede til at støtte
irakerne i bestræbelserne på at skabe endnu bredere konsensus om deres lands fremtid, bl.a.
ved en revision af forfatningen, og i det fortsatte arbejde med at opbygge et nyt og rummeligt
politisk system efter Saddam Hussein. Det Europæiske Råd hilser mødet om Irak den 19.-21.
november i Den Arabiske Ligas regi velkommen og støtter indkaldelsen af en konference om
national enhed i begyndelsen af 2006. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende regionens
lande, navnlig Syrien og Iran, til at støtte den politiske proces i Irak og til at udvikle gode
naboskabsforbindelser, bl.a. ved at samarbejde med Irak om at forebygge
grænseoverskridende transit af og støtte til terrorister.
7.
Det Europæiske Råd bekræfter sit tilsagn om at støtte Iraks genopbygning, bl.a. ved hjælp af
EU's retsstatsmission. Det Europæiske Råd er bekymret over nye rapporter om menneskeret-
tighedskrænkelser i Irak og opfordrer indtrængende de irakiske myndigheder til at tage sig af
dette hurtigt og på en gennemsigtig måde. Det understreger EU's stærke modstand mod
anvendelse af dødsstraf. Det er fortsat fast besluttet på at føre en regelmæssig politisk dialog
med Irak i henhold til EU's og Iraks fælles politiske erklæring. EU håber at udvide og for-
stærke sit forhold til Irak yderligere, så snart den forfatningsmæssigt valgte regering er dan-
net, bl.a. ved indførelse af aftalemæssige forbindelser.
15914/05
BILAG III
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0021.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Libanon
8.
Det Europæiske Råd gentager sin støtte til et samlet, stabilt og uafhængigt Libanon og minder
nabolandene om deres pligt til at respektere Libanons suverænitet. Det Europæiske Råd for-
dømmer kraftigt mordet på Gibran Tueni og hans rejseledsagere. Dette mord er det seneste i
en ondskabsfuld kampagne mod libanesiske borgere, journalister, politiske ledere og deres ret
til ytringsfrihed. Det Europæiske Råd noterer sig også med dyb bekymring konklusionerne af
anden rapport fra FN's internationale uafhængige undersøgelseskommission (UNIIIC) under
Detlev Mehlis. Det noterer sig, at det er blevet bekræftet, at der er begrundet formodning om,
at de libanesiske og syriske sikkerhedstjenester er involveret i mordet på Rafiq Hariri, og det
udtrykker bekymring over de syriske myndigheders mangelfulde samarbejde med kommissi-
onen. Det opfordrer indtrængende Syrien til at samarbejde ubetinget med UNIIIC i de
fortsatte bestræbelser på at retsforfølge de ansvarlige for mordet på Rafiq Hariri. Det
udtrykker tilfredshed med den enstemmige vedtagelse af UNSCR 1644 af 15. december, der
forlænger UNIIIC's mandat, bemyndiger UNIIIC til at yde de libanesiske myndigheder
teknisk bistand i forbindelse med deres efterforskning af andre terrorangreb i Libanon siden
den 1. oktober 2004 og anerkender den libanesiske regerings anmodning om, at de, der tiltales
for at være involveret i mordet på Rafiq Hariri, retsforfølges ved en international domstol.
9.
Det Europæiske Råd bekræfter, at det fuldt ud støtter Libanons regering, og opfordrer den
indtrængende til at udøve sin myndighed i hele landet og til hurtigt at gå i gang med økonomi-
ske og politiske reformer som vedtaget på mødet i "Core Group" i New York i september. Det
hilser den internationale konference, der skal afholdes i begyndelsen af 2006, velkommen.
Det minder alle berørte parter om, at de er forpligtet til at gennemføre UNSCR 1559 i dens
helhed, også med hensyn til opløsning og afvæbning af alle militserne.
15914/05
BILAG III
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0022.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
Fredsprocessen i Mellemøsten
10.
Det Europæiske Råd gentager, at det går ind for en fuldstændig gennemførelse af Kvartettens
køreplan. Det hilser Israels tilbagetrækning fra Gaza og dele af Vestbredden velkommen som
et vigtigt skridt hen imod gennemførelse af køreplanen. Iværksættelsen af EU-
grænsebistandsmissionen, der skal overvåge forvaltningen af grænseovergangen i Rafah, og
EU's bistand til styrkelse af den palæstinensiske grænseforvaltningskapacitet er udtryk for, at
EU er fast besluttet på at støtte parterne i deres fælles bestræbelser for at nå frem til en varig
forhandlingsløsning. Det opfordrer til hurtig gennemførelse af alle aspekter af aftalen af 15.
november om bevægelse og adgang. Det påskønner den indsats, som Kvartettens særlige
udsending gør, og fremhæver betydningen af et fortsat internationalt engagement i
fredsprocessen.
11.
Det Europæiske Råd understreger, at alle palæstinensiske fraktioner, herunder Hamas, skal
afstå fra vold, anerkende Israels ret til at eksistere og nedlægge våbnene. De, der ønsker at
være en del af den politiske proces, bør afholde sig fra at gå ind i væbnede aktiviteter, da
sådanne aktiviteter grundlæggende er i modstrid med opbygningen af en demokratisk stat. Det
Europæiske Råd ser i den forbindelse med tilfredshed på Den Palæstinensiske Myndigheds
erklæringer, hvori den fordømmer vold og opfordrer de grupper, der deltager i terrorisme, til
at afstå fra sådanne aktiviteter og engagere sig i den demokratiske proces. Det opfordrer ind-
trængende Den Palæstinensiske Myndighed til at gribe hårdt ind over for dem, der begår
voldshandlinger eller optræder intimiderende, og til at tage fuld kontrol over sikkerheden i de
områder, der er under dens myndighed. EU bekræfter sit tilsagn om at støtte palæstinensiske
reformer, forstærke de palæstinensiske sikkerhedsstyrker og styrke den civile politikapacitet,
bl.a. gennem EU's civile politimission og samarbejde med USA's sikkerhedskoordinator.
12.
Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af valget til Det Palæstinensiske Lovgivende
Råd i januar 2006. Det opfordrer indtrængende Israel til at samarbejde fuldt ud med Den
Palæstinensiske Myndighed om at forberede og afvikle valget, navnlig for så vidt angår
bevægelsesfrihed for alle kandidater, valgmedarbejdere og vælgere, især i Østjerusalem, og
hilser iværksættelsen af EU's valgobservationsmission velkommen.
15914/05
BILAG III
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0023.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
13.
Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende den israelske regering til at ophøre med alle de
aktiviteter i de palæstinensiske områder, der er i modstrid med folkeretten, herunder nye
bosættelser, nedrivning af palæstinensiske hjem og bygning af adskillelsesbarrieren på besatte
landområder. Disse aktiviteter risikerer at gøre enhver løsning baseret på to levedygtige stater,
der lever side om side, fysisk umulig. Israelske aktiviteter i og omkring Østjerusalem giver
anledning til særlig bekymring, navnlig med hensyn til at nå til enighed om en endelig løsning
for Jerusalem.
Regional stabilitet
14.
Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende alle berørte stater til straks at træffe praktiske
foranstaltninger til støtte for regional stabilitet. De bør i den forbindelse støtte bestræbelserne
på at skabe fred mellem Israel og dets naboer, den brede politiske proces i Irak, gennemførel-
sen af UNSCR 1559 og andre relevante resolutioner i Libanon, og de bør ophøre med at støtte
grupper, der bruger vold, ved at hindre deres bevægelser, organisation og våbenleverancer og
ved at øve indflydelse på dem for at få dem til at afstå fra terrorisme.
Politiske, sociale og økonomiske reformer
15.
Det Europæiske Råd understreger, at det er fast besluttet på at støtte politiske, sociale og øko-
nomiske reformer. Det understreger, at det lægger stor vægt på fuld gennemførelse af EU's
strategiske partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten og er fast besluttet på at
arbejde sammen med alle lande i regionen, herunder GCC-landene, Yemen, Iran og Irak.
Barcelona-processen
16.
Det Europæiske Råd minder om, at Barcelona-processen − som forstærkes af den europæiske
naboskabspolitik − udgør den centrale ramme for forbindelserne med Middelhavslandene. Det
Europæiske Råd hilser de fremskridt velkommen, der er gjort i gennemførelsen af de hand-
lingsplaner, der er indgået med Israel, Jordan, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og
Tunesien som led i den europæiske naboskabspolitik, noterer sig, at der er indledt forhandlin-
ger med Egypten og foreløbige konsultationer med Libanon, og opfordrer Kommissionen til
at udarbejde en landerapport om Algeriet med henblik på forhandling af en handlingsplan.
15914/05
BILAG III
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
231902_0024.png
Formandskabets konklusioner - 15.-16. december 2005 i Bruxelles
17.
Det Europæiske Råd hilser tiårs-Euromed-topmødet den 27.-28. november i Barcelona vel-
kommen, hvor der blev vedtaget et fælles arbejdsprogram for de næste fem år og en adfærds-
kodeks vedrørende bekæmpelse af terrorisme. Femårsprogrammet indeholder mål på mellem-
lang sigt vedrørende politisk og sikkerhedsmæssigt partnerskab, bæredygtig økonomisk vækst
og reform, uddannelsesmæssige og sociokulturelle udvekslinger, migration, social integration,
retlige anliggender og sikkerhed. Det anbefaler, at hvert af de kommende formandskaber efter
samråd med Kommissionen og medlemsstaterne forelægger Rådet en rapport med en nærmere
beskrivelse af, hvordan de agter at gennemføre arbejdsprogrammet, og opfordrer Kommissio-
nen til med jævne mellemrum at orientere Rådet om gennemførelsen. Adfærdskodeksen ved-
rørende bekæmpelse af terrorisme repræsenterer et stort fremskridt i vores politiske og
sikkerhedsmæssige samarbejde med Middelhavspartnerne.
Libyen
18.
Det Europæiske Råd noterer sig fremskridtene i udviklingen af EU's forbindelser med Libyen
og opfordrer samtidig indtrængende til fortsatte bestræbelser for at imødekomme EU's betæn-
keligheder og løse andre udestående bilaterale spørgsmål. Det minder om, at EU gerne ser, at
Libyen bliver fuldgyldigt medlem af Barcelona-processen, hvor Libyen vil kunne spille en
værdifuld rolle. Deltagelse i processen og efterfølgende fremskridt hen imod indgåelse af en
associeringsaftale vil kræve, at Libyen accepterer erklæringen og Barcelona-regelsættet fuldt
ud.
________________________
15914/05
BILAG III
23
DA