PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
2697 - miljø Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

17. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. november 2005 – dagsordenspunkt

rådsmøde (miljøministre) den 2. december 2005 – vedlægges Miljøministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØministeriet

EUK

Den 16. november 2005

J. nr. D 651-0008

OLK/

Aktuelt notat vedr. Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005

Dagsordenspunkt

1. Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet

Politisk drøftelse

Side

2. LIFE+

Politisk enighed (delvis)

3. Meddelelse om emissioner fra luftfarten

Rådskonklusioner

4. Forberedelse af den internationale konference om regulering af

kemikalier (Udvikling af SAICEM).

Rådskonklusioner

5. GMO - samfundsnyttig anvendelse

Politisk drøftelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 1

Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet

a) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet om en tematisk strategi om

luftforurening

KOM(2005) 446 final

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resumé

Strategien foreslår skærpede krav til luftkvaliteten i 2020 i forhold til de krav, der gælder for 2010. Baggrunden herfor

er, at de nuværende tiltag ikke er tilstrækkelige til at tage hånd om miljø- og sundhedsmæssige problemer forårsaget af

luftforurening. Hertil kommer, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget er betragtelige i forhold

til, hvad en indsats vil koste.

Strategien forslår, at målsætningerne søges nået ved at lave et nyt direktiv om emissionslofter gældende fra 2020,

strømlining af 4 eksisterende direktiver og én Rådsbeslutning vedrørende luftkvalitet, samt en indsats i konkrete sektorer

som f.eks. energi-, transport- og landbrugssektorerne.

1. Status

Kommissionen offentliggjorde den 21. september 2005 ovennævnte meddelelse. Meddelelsen er

oversendt til Rådet den 29. september 2005.

Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005.

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen ved Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 til politisk

drøftelse.

2. Formål og indhold

Strategiens sigte er at pege på tiltag på luftområdet, der skal sikre en reduktion af miljø- og

sundhedsbelastningen i EU-25 i overensstemmelse med 6. miljøhandlingsprograms målsætning

om, at luftkvaliteten ikke må have betydelige negative konsekvenser for sundhed og miljø.

Til trods for de meget store reduktioner af luftforurening der er sket gennem de sidste 10 – 15

år, er der stadig lang vej igen før målsætningen i 6. miljøhandlingsprogram er opfyldt, og der vil

i mange år fremover være betydelige sundheds- og miljømæssige problemer forbundet med

emissionen af luftforurening. Ozon (O

) og partikler (PM

2.5

) i luften giver anledning til forøget

sygelighed og for tidlige dødsfald, mens svovldioxid

(SO

), nitrogenoxider (NO

) og ammoniak

(NH

), medfører forsuring og eutrofiering samt sekundær dannelse af partikler. Ozon udledes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke direkte men dannes via fotokemiske processer af NOx og flygtige organiske

forbindelser(VOC). Strategien peger således på, at der er behov for en yderligere skærpelse af

den eksisterende lovgivning for at reducere luftens indhold af SO

, NO

, VOC’er, NH

, O

2.5

Strategien beskriver et scenarium, hvor man anvender alle tilgængelige tekniske løsninger uden

hensynstagen til de økonomiske omkostninger herved. I lyset af, at dette scenarium vil være

uforholdsmæssigt dyrt, indeholder strategien en målsætning om, at luftkoncentrationen af

partikler skal reduceres med 75% og ozon med 60% i 2020 i forhold til, hvad der er teknisk

muligt. Hertil kommer en reduktion af forsuring og overgødskning, der bliver reduceret til 55%

i 2020 af, hvad der er teknisk muligt.

For at reducere de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af forsuring, eutrofiering,

ozondannelse og den partikulære luftforurening på den mest omkostningseffektive måde er det

på grund af det nævnte kemiske sammenspil mellem de luftforurenende stoffer nødvendigt at

reducere emissionen af alle fem stoffer samtidigt. Kommissionen har i temastrategien vurderet

at det frem til 2020 vil være nødvendigt med følgende emissionsreduktioner i forhold til 2000

for at nå strategiens målsætninger:

Nødvendige reduktioner i emissioner (i forhold til 2000) for at nå strategiens målsætninger:

82% (67%)

60% (49%)

VOC 51% (45%)

27% (4%)

2.5

59% (45%)

Tallene i parentes angiver emissionsreduktioner, som den eksisterende regulering vil foranledige i 2020.

Ud over at forbedre miljøet og sundheden, er det Kommissionens hensigt i relation til

strategien at strømline og forenkle den eksisterende lovgivning på luftområdet. Virkemidlerne

til at nå strategiens målsætninger kører derfor ad to spor – henholdsvis en strømlining samt

udbygning og skærpelse af eksisterende EU-lovgivning og indarbejdelse af hensyn til luftkvalitet

i andre sektorer, som f.eks. landbrug og transport.

Omkring strømlining af eksisterende EU-lovgivning vil EU-Kommissionen samle fire

eksisterende direktiver og en Rådsbeslutning om luftkvalitet i ét direktiv. Det nye direktiv, som

blev vedtaget og offentliggjort af Kommissionen samtidig med meddelelsen om temastrategien,

retter blandt andet fokus mod indførslen af grænseværdier for fine partikler, PM

2,5

. Der er

udarbejdet et selvstændigt notat (bidrag til kommenteret dagsorden) om dette nye direktiv.

Ved udbygningen af eksisterende direktiver peger strategien bl.a. på, at direktivet om nationale

emissionslofter, der fastsætter lofter fra og med 2010, skal udbygges til også at omfatte en

målsætning for partikler og med nye og skærpede lofter for SO

, NO

, VOC’er og ammoniak,

gældende fra 2020.

Med hensyn til indarbejdelse af hensyn til luftkvaliteten i andre sektorer peger strategien blandt

andet på følgende mulige indsatsområder:



Effektivisering af energiudnyttelse og fremme af fornybare ressourcer som vindenergi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Vurdering, af hvorvidt mindre forbrændingsanlæg, (under 50 MW/h) skal omfattes af IPPC

direktivet, samt udvikling af harmoniserede standarder for husholdninger, herunder

brændeovne.



Generel indsats på transportområdet, herunder nye skærpede normer for køretøjer – såkaldt

EURO normer, fremme af offentlige indkøb af renere køretøjer, renere luft- og skibsfart

m.v.



Fokus på egnede virkemidler inden for landbrugets emissioner af ammoniak



Skærpelse af skibsfartens emissionsstandarder, herunder især NOx, gennem IMO



Mulighed for anvendelse af økonomiske instrumenter inden for luftfarten for at reducere

klimapåvirkningen og dermed emissionen af anden luftforurening.

Afslutningsvis fremgår, at strategien vil blive revideret i 2010 og indgå i den endelige evaluering

af det 6. miljøhandlingsprogram.

3. Nærhedsprincippet

Da meddelelsen om strategien vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening, finder

Regeringen, at strategien er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Emissioner fra en

medlemsstat bidrager således til den forurening, der kan måles i andre medlemsstater. Dette

understreger, at individuelle medlemsstater ikke kan løse problemerne alene. Fælles

målsætninger og handling på fællesskabsniveau er derfor påkrævet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Strategien vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derimod vil de retsakter,

der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv om luftkvalitet og nyt direktiv om

nationale emissionslofter, blive implementeret i dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

I den til strategien tilknyttede ”Impact Assessment” (IA), er der i detaljer gjort rede for effekten

på EU-niveau af såvel Strategiens ambitionsniveau som det højst teknisk opnåelige niveau

”Maximum Technically Feasible Reduction”(MTFR) samt tre ambitionsniveuaer svarende til

hhv. 60%(A), 75%(B) og 85% (C) af MTFR. Disse ambitionsniveauer er sat i relation til det

såkaldte baselinescenarie, der illustrerer de reduktioner, der vil ske indtil 2020 ud fra de i dag

vedtagne og planlagte tiltag, incl. en skærpelse af køretøjernes emissionsnormer.

Kommissionen har i sin strategi valgt et ambitionsniveau, der ligger lidt højere end det laveste

af de ovennævnte (A). Kommissionens begrundelse er, at meromkostningerne i relation til

gevinsterne (sundheds- og miljømæssigt) viser en markant stigning omkring midt mellem A og

B, samt at omkostningerne ved at hæve ambitionsniveauet fra A til B giver en fordobling af

omkostninger i forhold til en relativ mindre tilsvarende gevinst.

I relation til det af Kommissionen valgte ambitionsniveau skal det nævnes, at der i udvikling af

strategiens reduktionsmuligheder kun er taget hensyn til de i dag kendte teknologiske

reduktionsmuligheder i forhold til emissionen i 2000.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen angiver i sin impact assessment, at såfremt der ikke sker yderligere tiltag end

den allerede vedtagne regulering i forhold til luftkvalitet, forventes 293.000 præmature dødsfald

i 2020 i EU. Med strategiens implementering forventer Kommissionen, at antallet af præmature

dødsfald i 2020 reduceres til 230.000. Der er således tale om en reduktion i antallet af dødsfald

på EU-niveau på ca. 63.000. De præmature dødsfald opstår især blandt personer med hjerte-

karlidelser og luftvejslidelser. Andre symptomer er forværring af kroniske luftvejslidelser og

nedsat lungefunktion.

Kommissionen angiver endvidere, at der med de i strategien foreslåede emissionsreduktioner

forventes en samlet samfundsøkonomisk gevinst for EU’s 25 medlemslande på mindst 42 mia.

euro/år fra 2020, mens udgifterne vil beløbe sig til 7,1 mia. euro/år fra 2020.

Der er ikke i Kommissionens strategi fremlagt en fordeling af de samlede omkostninger på 7.1

mia. euro om året i EU-25 på statsfinanser og erhvervsliv, men de brancher, Kommissionen

forventer vil skulle afholde omkostninger, er landbruget, transportområdet, kraftværker, større

og mindre fyringsanlæg, samt affaldsområdet. Kommissionens analyser viser samtidig, at

strategien kun vil have en meget begrænset effekt på såvel beskæftigelsen i EU som

konkurrenceforholdet til andre lande som USA og Japan.

Kommissionen har tilsvarende beregnet, at for Danmark vil omkostningerne til

emissionsreduktioner, der vil blive båret af hele samfundet (stat, kommuner, erhvervsliv og

private) og på tværs af sektorer, beløbe sig til 86 mio. euro svarende til 645 mio. kr. pr. år fra

2020. Omkostningerne er meromkostningerne i forhold til allerede vedtagne og planlagte tiltag.

Af de 645 mio. kr. antager Kommissionen, at de 150 mio. kr. anvendes til yderligere

reduktioner af vejtrafikkens emissioner, mens de resterende 495 mio. kr. anvendes til

reduktioner på de stationære anlæg. Af de 495 mio. kr. om året forventes langt den største

udgift, 338 mio. kr., anvendt på reduktion af ammoniakemissionen i landbrugssektoren. 135

mio. kr. forventes anvendt til reduktion af NOx-emissionen fra fyringsanlæg.

Der foreligger ikke nogen selvstændig dansk vurdering af de økonomiske konsekvenser for

dansk erhvervsliv. Der foreligger heller ikke en vurdering af udgifterne frem til 2020.

Kommissionen har opgjort den samlede samfundsøkonomiske gevinst i Danmark til mindst

313 mio. euro svarende til 2,35 mia. kr. pr. år fra 2020, i form af færre præmature dødsfald og

mindre sygelighed. Disse beregninger omfatter ikke de økonomiske gevinster fra færre skader

på afgrøder, skov m.v. Gevinsterne fordeler sig over effekterne for ozon og partikler. For ozon

(15 mio. kr. om året) regnes der især med færre tilfælde af nedsat lungefunktion og mindre

medicinforbrug for børn. For partikler (2,33 mia. kr. om året) regnes der især med færre

sygdomstilfælde (667,5 mio. kr. om året) og færre for tidlige dødsfald (1,67 mia. kr. om året).

Der foreligger ikke tilsvarende danske analyser.

Det skal understreges, at alle cost-benefitanalyser og især de analyser, der er baseret på

fremskrivninger af en given aktivitet, er behæftet med betydelig usikkerhed. Det arbejde, der er

gennemført af Kommission, de tilknyttede konsulenter og de nationale eksperter i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med udvikling af den tematiske strategi for luftforurening, 2020, er et godt udgangspunkt for

den videre identifikation af temastrategiens forventede omkostninger og gevinster i Danmark.

Beskyttelsesniveau

Strategiforslaget vil ikke i sig selv have nogen betydning for beskyttelsesniveauet, men de

retsakter, der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv om luftkvalitet og nyt

direktiv om nationale emissionslofter, forventes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt.

5. Høring

Strategien er blevet sendt i høring til 35 interessenter med høringsfrist den 11. november 2005.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 9. november 2005.

Dansk Industri tilkendegav, at man ville interessere sig for processen fremover og noterede sig,

at der endnu ikke forelå økonomiske konsekvensberegninger for erhvervslivet.

Det Økologiske Råd undrede sig over, at partikeludledning fra brændeovne ikke var nævnt,

selvom brændeovne står for en væsentlig del af den samlede udledning af partikler, og fandt, at

en stillingtagen til partikeludledning fra brændeovne bør fremgå af den danske holdning.

Oliebranchens Fællesorganisation tilsluttede sig bemærkningerne fra FM og DI og tilføjede, at

man bør gå dybere ned i beregningerne på benefit-siden, navnlig de mange mia. der ifølge

Kommissionens beregninger spares som følge af færre for tidlige dødsfald og færre syge. OF

refererede til undersøgelser fra deres europæiske brancheorganisation, der viser, at der er stor

forskel på beregningsresultaterne afhængig af, hvor meget man vurderer, at folk vil betale for at

leve længere.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelser fra Europa Parlamentet.

7. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der har alene været en indledende drøftelse af strategien i Rådets arbejdsgruppe for miljø d. 24.

oktober 2005 og den har ikke endnu været genstand for egentlige forhandlinger. På mødet gav

flere lande udtryk for, at Kommissionen gennem forslag på fællesskabsniveau skal kunne levere

omkring 75% af den reduktion i emissionerne, som strategien lægger op til, mens

medlemslandene skal levere de resterende ca. 25%. En tidsplan for fremsættelse af forslagene

blev endvidere efterlyst fra flere sider. Enkelte lande fandt det vanskeligt at tage stilling til

strategien og dens målsætninger, når det ikke fremgår mere konkret, hvilke tiltag

Kommissionen forestiller sig, det vil være nødvendigt at implementere. Andre gav udtryk for, at

strategien var for uambitiøs i lyset af, at Kommissionens egen analyse dokumenterer, at

fordelene langt overstiger omkostningerne, også selvom der vælges et højere ambitionsniveau.

Det kommende østrigske formandskab har oplyst, at strategien vil stå højt på deres

prioriteringsliste.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Danmarks holdning, at luftforurening fortsat udgør et sundheds- og miljømæssigt

problem. Initiativer på globalt plan og i EU har vist mange gode resultater, men der er fortsat

behov for en langsigtet indsats på internationalt niveau.

Danmark hilser på denne baggrund strategien velkommen, herunder at der med strategien

opstilles målsætninger for 2020, der skal mindske både miljøeffekterne – forsuring og

eutrofiering – og de sundhedsmæssige effekter – ozon og partikler. Danmark finder dog, at

ambitionsniveauet i strategien bør overvejes nærmere i forbindelse med en nærmere vurdering

af de samfundsøkonomiske konsekvenser og med henblik på, at strategien kan medvirke til at

sætte yderligere skub i anvendelse af eksisterende og udvikling af nye teknologier til reduktion

af luftforureningen i de kommende år.

Danmark finder, at det arbejde, der er gennemført af Kommission, de tilknyttede konsulenter

og de nationale eksperter i forbindelse med udvikling af den tematiske strategi for

luftforurening, 2020, er et godt udgangspunkt for den videre identifikation af temastrategiens

forventede omkostninger og gevinster i Danmark.

Danmark har noteret sig, at Kommissionens konsekvensberegninger indikerer store

samfundsøkonomiske gevinster (i form af forbedret sundhed) i forhold til

reduktionsomkostninger.

Der er fra dansk hold ikke foretaget vurderinger af Kommissionens nyligt fremlagte

konsekvensberegninger.

Danmark finder ikke, at rapporten tegner et komplet billede at de eksisterende muligheder for

at reducere emissionerne af de i strategien nævnte stoffer (SO

, NO

, VOC, NH

, PM

2,5

Danmark er enig med Kommissionen i, at der til MTFR-niveauet er knyttet så store

omkostninger, at det må anses for at være urealistisk at stræbe efter det ambitionsniveau. Der er

imidlertid i det af Kommissionen foreslåede ambitionsniveau ikke taget hensyn til de

reduktioner, som



det eksisterende direktiv om nationale emissionslofter,



opfyldelsen af Kyoto-protokollen,



skift mellem brændstoffer, fx kul til naturgas,



anvendelse af økonomiske virkemidler i især transportsektoren

kan antages at medføre. Det er derfor Danmarks holdning, at Kommissionen bør foretage

yderligere undersøgelser af effekterne af ovenstående tiltag.

Det anføres i strategien, at selv med implementering af de foreslåede tiltag, vurderes det, at der

vil være tale om 230.000 dødsfald om følge af eksponering af partikler og ozon. Det bør derfor

overvejes, hvorledes befolkningen kan beskyttes mod disse to forureninger.

Arbejdet omkring opfyldelsen af det eksisterende direktiv om nationale emissionslofter har vist,

at flere af medlemslandene, herunder Danmark, vil have store vanskeligheder med at præstere

yderligere reduktioner alene ud fra nationale tiltag. Problemerne med medlemslandenes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfyldelse af det eksisterende direktiv skyldes i vid udstrækning, at Kommissionen ikke i rette

tid har fremsat de fornødne forslag til reduktion af NOx emissioner fra f.eks. mobile kilder. Det

vurderes derfor, at det kun vil være muligt at opfylde yderligere reduktioner på baggrund af

rettidige tiltag fra Kommissionen, der vil være gældende for hele EU-25.

Samtidig er det dansk vurdering, at nationale initiativer på grænseoverskridende luftforurening

ikke alene vil kunne indfri målene i strategien. Det er derfor afgørende, at tiltag, der skal sikre

yderligere reduktioner, må udspringe af initiativer fra Kommissionen. Derfor tilskynder

Danmark EU-Kommissionen til snarest at fremlægge et direktiv om emissionslofter for 2020

og konkretisere de angivne tiltag i de enkelte sektorer (f.eks. landbrug og transport), der skal

sikre opfyldelsen.

I den forbindelse ser Danmark gerne, at EU-Kommissionen snarest fremlægger en tidsplan for

en række af de angivne tiltag.

Danmark finder, at der i relation til skibsfart bør tages højde for, at man i IMO har besluttet at

påbegynde et gennemgribende revisionsarbejde af både MARPOL Annex VI og NOx-koden,

og at EU derfor først og fremmest skal søge at få indflydelse på dette arbejde. Såfremt der ikke

er fremskridt i IMO arbejdet, bør EU overveje mulige tiltag i forhold til reduktion af emissioner

fra skibsfart.

Der lægges op til en nærmere afklaring af de samfundsøkonomiske konsekvenser fra dansk side

i samarbejde mellem de relevante ministerier. Afdækning af Kommissionens beregninger vil

kunne give et fastere fundament for et dansk beslutningsgrundlag samt fastlæggelsen af dansk

ambitionsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 1

Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet

b) Kommissionens forslag til Rådets og Parlamentets direktiv om luftkvalitet og renere luft for

Europa.

KOM (2005) 447

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resumé

Med det fremlagte forslag vil Kommissionen samle 4 eksisterende direktiver om luftkvalitet og én Rådsbeslutning i

nærværende direktivforslag. Derved opnås en forenkling af lovgivningen på området samtidig med, at begreberne i de 5

retsakter bringes i gensidig overensstemmelse. De fem retsakter, der bliver erstattet af forslaget vedrører rammedirektivet for

luftkvalitet, direktiver om luftens indhold af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler, bly, kulilte, benzen

og ozon, samt en beslutning om udveksling af luftkvalitetsdata. Forslaget indeholder enkelte substantielle ændringer: 1)

ophævelse af de indikative grænseværdier for luftens indhold af PM

i 2010, 2) indførelse af nye grænseværdier for luftens

indhold af PM

2.5

, og 3) mulighed for udskydelse af overholdelse af grænseværdierne med op til 5 år. Med hensyn til PM

2.5

indeholder direktivforslaget ligeledes visse bestemmelser om målestationer.

1. Status

Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 21. september 2005, men er endnu ikke formelt oversendt

til Rådet.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2005.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005.

Forslaget forventes sat på dagsordenen ved Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 til politisk

drøftelse.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at strømline gældende EU-lovgivning om luftkvalitet ved at sammenskrive 4

direktiver og én Rådsbeslutning til ét direktiv, hvorved begreber og definitioner bringes i

overensstemmelse. Herudover indebærer direktivforslaget, en ophævelse af den indikative grænseværdi

for PM

i 2010 og introduktionen af grænseværdier for PM

2,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fire direktiver og den ene Rådsbeslutning er

Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet

(rammedirektivet),

Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid(SO

nitrogendioxid(NO

) og nitrogenoxider(NO

), partikler(PM) og bly (første datterdirektiv),

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16. november 2000 om grænseværdier for benzen

og kulilte(CO) i luften (andet datterdirektiv),

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon(O

)

(tredje datterdirektiv)

Rådets beslutning 1997/101/EF af 27. januar 1997 om oprettelse af en gensidig udveksling af

information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne.

Kommissionen har derimod valgt ikke at medtage det fjerde datterdirektiv 2004/107/EF af 15.

december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og PAH i luften, i forslaget.

I nedenstående beskrivelse af direktivforslaget vil der alene blive fokuseret på de ændringer forslaget

indeholder i forhold til de nævnte retsakter.

1. Ophævelse af de indikative grænseværdier for PM

og indførsel af grænseværdier for PM

2.5

Døgngrænseværdien for PM

på 50 µg/m

der gælder fra 1. januar 2005 og som ikke må

overskrides mere end 35 gange pr. år samt årsgrænseværdien for PM

på 40 µg/m

opretholdes,

mens den indikative døgngrænseværdi for PM

på hhv på 50 µg/m

, som ikke må overskrides mere

end 7 gange pr. år, samt årsgrænseværdien på 20 µg/m

for 2010, der er indeholdt i det første

datterdirektiv, ophæves og erstattes af en grænseværdi for PM

2,5

. Der er således tale om, at de to

gældende grænseværdier for PM

opretholdes, mens de i henhold til første datterdirektiv planlagte

fremtidige (indikative) grænseværdier for 2010 erstattes af en grænseværdi for PM

2.5

i 2010.

For at sikre en bedre beskyttelse af befolkningen mod eksponering af de fine partikler indføres der

(jf. ovenstående) en ny grænseværdi regnet som årsmiddelværdi for luftens indhold af PM

2,5

på 25

µg/m

, der skal være opfyldt i hele landet. Ved direktivets ikrafttrædelse er der knyttet en

tolerancemargin til grænseværdien på 20% svarende til en grænseværdi på 30 µg/m

. Denne

tolerancemargen aftager hvert år således, at den er 0% (svarende til grænseværdien på 25µg/m

) pr.

1. januar 2010.

For at sikre en yderlige beskyttelse mod de fine partikler indføres der en målsætning om at reducere

koncentrationen af PM

2,5

– regnet som årsmiddelværdi – i bybaggrundsområderne med 20% i 2020

i forhold til gennemsnitskoncentrationerne for perioden 2008 – 2010. Et bybaggrundsområde er

defineret som et byområde, der er repræsentativt for befolkningens generelle eksponering, og

dermed ikke er påvirket væsentligt af lokale kilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Udskydelse af opfyldelse af tidsfrister og undtagelse fra anvendelse af grænseværdier.

a. Hvis grænseværdierne for NO

, benzen og PM

2,5

ikke opfyldes i 2010 i et givet område kan

medlemslandene udskyde tidsfristen for deres opfyldelse med op til 5 år. En forudsætning er, at

medlemslandene opstiller planer, der skal sikre opfyldelse af grænseværdierne. Disse planer skal

notificeres overfor EU-kommissionen.

b. For en række luftforureningskomponenter, SO

, CO, bly og PM

, skal grænseværdierne være

overholdt fra og med 2005 i overensstemmelse med de tidligere direktiver herom. Direktivforslaget

åbner dog op for muligheden for at undtage medlemslandene fra forpligtelser indtil 31. december 2010,

såfremt overskridelsen skyldes særlige forhold som f.eks. forhold omkring målestationen, klima eller

bidrag fra langtransport. Medlemslandene skal også i dette tilfælde udarbejde planer som anført under

2.a.

Såfremt et medlemsland benytter de skitserede muligheder for udskydelse, skal landet dog påse, at

grænseværdien plus den maksimale tolerance margin ikke overskrides.

Blandt de øvrige mindre justeringer i forhold til gældende retsakter kan nævnes, at direktivet præciserer,

hvad medlemslandene skal gøre, såfremt grænseoverskridende luftforurening er et væsentligt bidrag til

overskridelse af grænseværdier.

Endelig indeholder forslaget krav til måling af 31 navngivne flygtige organiske forbindelser (VOC’er)

samt, hvor der skal måles, med henblik på at vurdere potentialet for ozondannelse som har

sundhedsskadelige effekter. Tidligere har måling af disse VOC’er i en vis udstrækning været frivillige.

Kommissionen vil i løbet af 5 år vurdere direktivet igen med henblik på fastsættelse af konkrete

reduktionsforpligtelser af PM

2.5

under hensynstagen til de enkelte medlemslandes reduktionspotentiale.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen påpeger, at den eksisterende EU-lovgivning har fastsat minimumsstandarder

for luftkvalitet, der gælder for hele Fællesskabet, og dette princip fastholdes i direktivforslaget.

Dertil kommer, at partikelforurening har en grænseoverskridende karakter. Emissioner fra en

medlemsstat bidrager således til den forurening, der kan måles i andre medlemsstater. Dette

understreger, at individuelle medlemsstater ikke kan løse problemerne alene, og handling på

fællesskabsniveau er derfor påkrævet. I forhold til forurening fra PM

2.5

fastsætter

direktivforslaget målsætninger på fællesskabsniveau, mens midlerne til opnåelse af de fælles

målsætninger kan fastsættes af de enkelte medlemsstater.

Regeringen finder på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Konsekvenser for Danmark

De lovgivningsmæssige konsekvenser vil være ophævelsen af bekendtgørelse nr. 716 af 14. juli

2003 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer, som vil blive

erstattet af en ny bekendtgørelse, som er udbygget med de nye bestemmelser i direktivforslaget.

De økonomiske konsekvenser for Danmark vil indledningsvis knytte sig til merudgiften ved udvidelsen

af eksisterende måleprogrammer til også at omfatte PM2.5 og VOC’er, og de sundhedsmæssige

besparelser.

Såfremt direktivforslaget vedtages uden ændringer, kan det indebære øgede udgifter til luftmålinger på

mindst 3,6 mio. kr. i etablering og hertil 1,85 mio. kr. årligt i drift:

Etableringsomkostninger til måling af PM

2,5

på 11 stationer: 3.3 mio. kr., årlige driftsudgifter: 0.9

mio. kr.

Etablerings omkostninger til måling af VOC’er på 1 station: 0.3 mio. kr., årlige driftsudgifter: 0.28

mio. kr.

De årlige omkostninger til kemisk analyse af PM

2,5

på 1 station skønnes at blive 0.75 mio. kr.

Kommissionen angiver, at reduktionen på 20% mellem 2010 og 2020 af PM

2,5

i luften i

bybaggrundsområderne vil betyde en besparelse på det sundhedsmæssige område på mellem 37 mia.

euro og 119 mia. euro om året fra 2020 som følge af færre tidligere dødsfald. Disse besparelser skal ses

i sammenhæng med en forventet omkostning på mellem 5 mia. og 8 mia. euro pr. år i EU-25 som følge

af reduktion af dels den direkte emission af PM

2,5

og dels den sekundære dannelse af PM

2,5

som følge af

kemisk omdannelse af SO

, NOx og NH

. For Danmark er det opgjort, at de tilsvarende

omkostninger vil være mellem 28 og 70 mio. euro om året svarende til 210 – 525 mio. kr. om året og

en besparelse på mindst 150 mio. euro svarende til 1,1 mia. kr. om året fra 2020.

Eventuelle merudgifter i forbindelse med øgede luftmålinger vil som udgangspunkt blive afholdt inden

for Miljøministeriets rammer.

Beskyttelsesniveau

Med indførelse af en grænseværdi for og en målsætning om fremtidige reduktioner af luftens

indhold af PM

2.5

vurderes forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet positivt.

5. Høring

Forslaget er blevet udsendt i almindelig høring til 35 interessenter med høringsfrist den 11.

november 2005.

Sagen har været drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 9. november 2005.

Det Økologiske Råd fandt det problematisk, at man i dansk holdning støtter en udskydelse af

overholdelsesfristen fra 2010 til 2015 udfra en begrundelse om, at der ikke er gennemført de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendige tiltag på EU-niveau. DØR mente, at der kan opnås yderligere reduktion ved tiltag,

som hører under national kompetence – f.eks. krav om eftermontering af partikelfiltre og krav

om emissionsreduktioner fra brændeovne. I forhold til den grænseoverskridende luftforurening

mente DØR, at man i stedet for at bede om udsættelse, bør anmode medlemslandene om

nationalt at gennemføre flere tiltag til reduktion af emissionerne.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke udtalelse fra Europa Parlamentet.

7. Generelle forventninger til andre landes holdning

Forslaget er alene blevet præsenteret for Rådets arbejdsgruppe for miljø, og har ikke endnu

været genstand for egentlige forhandlinger.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt positiv over for forslaget, herunder strømliningen af lovgivningen på

området, som vil medføre en forenkling og en opstramning af såvel de eksisterende definitioner

og begreber i gældende lovgivning, som rapporteringsforpligtelserne. I den forbindelse finder

Danmark, at det vil være hensigtsmæssigt, at også det fjerde datterdirektiv om tungmetaller

medtages i direktivforslaget.

I lyset af, at Kommissionen ikke har fremsat forslag til de nødvendige reguleringer på EU-

niveau, der skal bidrage til at nedbringe luftforureningen indenfor de målsatte områder, er

Danmark positiv over for, at der indføres en mulighed for at udskyde fristen for overholdelse

af de nugældende grænseværdier. En udskydelse vil endvidere indebære, at virkningen af

allerede igangsatte tiltag vil være slået bedre igennem, som f.eks. krav til brændstofkvalitet,

motorteknologi m.v.

For så vidt angår den foreslåede grænseværdi for PM

2,5

på 25 µg/m

, der skal kunne overholdes

i fri luft fra 2010, kan Danmark støtte, at der fastsættes en grænseværdien for luftens indhold af

2.5

i stedet for den indikative grænseværdi for PM

, idet denne partikelstørrelse giver et

bedre udtryk for befolkningens sundhedsmæssige eksponering af partikler end PM

. Danmark

kan ligeledes støtte forslaget om at opretholde den eksisterende grænseværdi for PM

Med forslagets indførelse af en grænseværdi for PM

2,5

er kravet til luftkvalitetsmålinger øget

væsentligt med deraf følgende merudgifter. Da der med indførelse af PM

2,5

-målingerne fås en

bedre kortlægning af befolknings eksponering af partikler, er det Danmarks vurdering, at en

reduktion af måleprogrammet for så vidt angår PM

-målingerne bør overvejes.

Idet reguleringen af de væsentligste kilder til luftens indhold af PM

2.5

(dieselkøretøjer og

grænseoverskridende luftforurening) ligger uden for de nationale myndigheders område, og idet

Kommissionen forslag til skærpelse af emissionsstandarderne, herunder partikler, for

dieselkøretøjer forventes først at træde i kraft efter 2010 og effekten på luftkvaliteten først vil

være målelig et par år efter, finder Danmark, at tidspunktet for ikrafttrædelse af den nye

grænseværdi på PM

2,5

bør udskydes til 2015. Bidraget fra den grænseoverskridende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftforurening til PM

2,5

-niveauet i byerne vil blive reduceret i takt med faldet i emissionen i EU-

25 – den primære emission - og faldet i den sekundære emission (SO2, NOx og ammoniak).

Den foreslåede reduktion af PM2,5 på 20% i perioden 2010 – 2020 i bybaggrundsområderne skal

ses i lyset af, at en meget stor del af PM2,5 i bybaggrunden – op til 90% – skyldes

grænseoverskridende bidrag. Kommissionen regner med, at gennemførelsen af ambitionsniveauet i

den tematiske strategi vil give en reduktion af den primære emission af PM2,5 på omkring 60%.

Hertil skal lægges en ikke nærmere bestemt reduktion af luftens indhold af PM2,5, der skyldes

reduktion i emissionen af SO2, NOx og NH3. Det er således sandsynligt, at der i den pågældende

periode vil ske en reduktion i luftens indhold af PM2,5, men det er Danmarks vurdering, at

Kommissionen bør fremskaffe en fyldestgørende dokumentation for, at de eksisterende og evt.

fremtidige tiltag for så vidt angår emissionen af PM2,5 og den sekundære dannelse af PM2,5 vil

være tilstrækkelige til at opfylde målsætningen.

Der er fra dansk hold ikke foretaget vurderinger af Kommissionens nyligt fremlagte

konsekvensberegninger.

Dansk stillingtagen til den foreslåede reduktion afventer ovennævnte dokumentation samt en nærmere

vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens forslag.

Ifølge forslaget skal VOC-målingerne foretages i mindst én by og da i bykernen eller i udkanten af en

by på en station, der er etableret i forvejen. Fra dansk side kan der rejses tvivl om, hvorvidt man herved

får et retvisende billede VOC’ernes potentiale for ozondannelse, idet de naturligt forekommende

VOC’er, der også er vigtige for ozondannelse, ikke vil kunne måles. Det vurderes derfor at være mere

hensigtsmæssigt, at stationen etableres i et baggrundsområde langt fra dominerende kilder.

Fra dansk side kan man endvidere støtte ophævelsen af de indikative grænseværdier for PM10 for 2010,

idet indførelsen af en grænseværdi for PM2.5 giver et væsentlig bedre udtryk for befolkningens

eksponering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for

miljøet (Life+)”

KOM(2004) 621 endelig

- Politisk enighed om fælles holdning.

Revideret notat

Resume

I flg. LIFE+forordningsforslaget etableres et rammeprogram for tildeling af EU-støtte til aktiviteter, der vedrører

udvikling af nye metoder, oparbejdning og udveksling af viden og erfaringer m.v. som kan tjene til at styrke udformningen

og gennemførelsen af miljøpolitikken i EU. LIFE+forordningen erstatter dele af det nuværende LIFE-program og en

række andre programmer og skal ses i sammenhæng med den generelle omlægning af EUs involvering i og støtte til natur-

og miljøområdet, hvor der stiles mod sektor-integration. F.eks. vil den nye Landdistriktsforordning og Rammeprogrammet

for Konkurrenceevne fremover i højere grad kunne understøtte natur og/eller miljøinvesteringer og -forvaltning, og formålet

med LIFE+ drejes derfor i retning af at være katalyserende og udviklende.

LIFE+ forordningsforslaget indebærer, at en række mindre miljøstøtte-programmer, der hidtil har været administreret

som selvstændige støtteordninger, samles under én hat ved at blive integreret i LIFE+programmet. Det gælder de hidtidige

støtte ordninger vedrørende skovovervågning, bæredygtig byudvikling og NGO-aktiviteter.

Det konkrete indhold af LIFE+ vil skulle fastlægges gennem komiteprocedure i form af vedtagelse af såvel flerårige

centrale programmer, som administreres af kommissionen som af årlige programmer som lægges ud til og administreres af

medlemslandene..

Udover at budgettet for LIFE+forordningen er uafklaret og afventer resultater fra de overordnede EU-

budgetforhandlinger er afklaring af særligt to forhold afgørende for, at der vil kunne opnås generel politisk konsensus om

forslaget på ministerådsmøde den 2. december 2005. Det drejer sig om den nøjere fastlæggelse af hvilken type aktiviteter,

som vil kunne støttes af forordningen (scope), samt af hvordan forordningen skal administreres (kommission contra

medlemslande).

1. Status

Kommissionen sendte den 29. september 2004 ovennævnte forslag til Rådet.

Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter

proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2004.

Reviderede notater om forslaget har været forelagt udvalget i forb.m. samråd den 10. december 2004

samt senest ved samråd den 17. juni 2005 om dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 24. juni 2005,

hvor sagen var til politisk drøftelse.

Europa Parlamentet har 1.- behandlet forslaget i juli 2005, og har vedtaget i alt 35 ændringsforslag.

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 med henblik på at opnå

politisk enighed om forslaget på nær spørgsmålet om budgetrammen, som vil skulle afvente vedtagelsen

af EU´s budget for perioden 2007-13.

2. Formål og indhold

Kommissionens forslag

Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at yde støtte til gennemførelsen af Fællesskabets 6.

miljøhandlingsprogram og dermed bidrage til udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s miljøpolitik.

Der skal i den forbindelse i særdeleshed være fokus på følgende områder:

- Forureningsniveauet i forhold til miljøet og menneskers sundhed.

- Koncentration af drivhusgasser i atmosfæren

- Standsning af ørkendannelse og tab af biodiversitet ved at beskytte, bevare, genoprette og udvikle

de naturlige systemers og naturtypernes normale måde at fungere på.

- Forvaltning af naturressourcer og affald

- Strategier for udvikling, gennemførelse og integration af miljøpolitikken.

LIFE+ er tænkt som et støtteinstrument for miljøpolitiken og skal primært fokusere på aktiviteter

indenfor information, kommunikation, miljøovervågning, bevidstgørelse og vidensdeling. LIFE+ vil

helt eller delvist omfatte følgende eksisterende programmer:

- dele af den nuværende LIFE ordning

- et program for bæredygtig byudvikling

- et NGO program

- skovovervågningsprogrammet ’Forest Focus’

- samt en generel politik udviklings- og gennemførelsesfacilitet

LIFE+ vil ikke omfatte nuværende investeringsprojekter (naturgenopretning) indenfor det hidtidige

LIFE Natur, demonstrationsprojekter indenfor LIFE Miljø eller LIFE Tredjelande (støtte til lande

omkring Middelhavet, Østersølande, der ikke er kandidatlande).

Materielle investeringer i miljøet samt støtte til forskning, innovation og miljøteknologier er eller vil

fremover blive støttet gennem andre finansieringsinstrumenter, - den såkaldte sektorintegrations-

tankegang. De dele af det hidtidige Life-program, som angår miljøteknologi og -innovation vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efterfølgende pr. 1. januar 2007 være omfattet af EU’s rammeprogram for konkurrenceevne og

inovation (CIP-programmet), og endvidere vil størstedelen af de aktiviteter der vedrører Natura 2000

områderne, som har været omfattet af Life-programmet, pr. 1. januar 2007 være omfattet af

programmet for landbrug og udvikling af landdistrikter.

Programmet for bæredygtig byudvikling og NGO-programmet samt skovovervågningsprogrammet vil

skulle varetages via Life+. Life+ foreslås organiseret med to komponenter:

’Gennemførelse og forvaltning’s - komponenten, der dækker innovative politiske strategier og

instrumenter vedrørende, overvågning og evaluering af miljøpolitik og –lovgivning samt vedrørende

overvågning og vurdering af miljøtilstanden, gennemførelse af EU’s miljøpolitik på lokalt og regionalt

niveau samt bedre miljøforvaltning og øget inddragelse af interessegrupper, herunder NGO’er, i

gennemførelsen af miljøpolitikken. ’Gennemførelse og forvaltnings’- komponenten vil forbedre

videnbasen om udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitikker samt lette

netværkssamarbejdet og udvekslingen af bedste praksis på europæisk plan og endvidere lette borgernes

aktive deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af disse politikker.

’Information og kommunikation’s - komponenten, der omfatter indsatsområderne formidling af

information og øget miljøbevidsthed samt forskellige ledsageforanstaltninger. Kommissionen anfører,

at dette indsatsområde aktivt skal bidrage til at fremme EU’s miljøpolitikker ved hjælp af information,

kommunikation, bevidstgørelse og dialog.

I forordningsforslaget nævnes følgende konkrete aktivitetstyper som værende omfattet af Life+:

- studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier

- overvågning

- bistand til kapacitetsopbygning

- uddannelse, workshops og møder

- netværkssamarbejde

- platforme for bedste praksis

- bevidstgørelseskampagner

- informations- og kommunikationskampagner

- demonstration af politiske strategier og instrumenter

Den finansielle støtte forventes at fordele sig således at 75-80% henføres til ’Gennemførelse og

forvaltning’ og tilsvarende 25-20% henføres til ’Information og kommunikation’. Det foreslås

endvidere at en del af budgettet kan fordeles til administration i medlemslandene. Det foreslåede

budget (alene indikativt med forbehold for vedtagelse af de fremtidige finansielle rammer for EU

budgettet for perioden 2007-2013) er følgende:

Mio. €

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2007

245

2008

268

2009

292

2010

313

2011

334

2012

357

2013

381

I alt

2190

Life+ som finansielt instrument i EU vil erstatte følgende instrumenter, der alle udløber med udgangen

af 2006: Life-programmet (Natur, Miljø og Tredjelande), rammen for samarbejde til fordel for en

bæredygtig udvikling af bymiljøet, handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer, der

fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse i relation til EU’s miljøpolitik og –lovgivning samt

Forest Focus-programmet, der vedrører overvågning og beskyttelse af skove

Kommissionens forslag er en rammeforordning, og det vil derfor være nødvendigt at fastlægge de mere

detaljerede regler og substantielle retningslinier i en efterfølgende forvaltningsprocedure, hvor såvel

flerårige som årlige programmer vil skulle vedtages, specifikke formål, krav og retningslinier af faglig art

formuleres og støttemuligheder og tilskudsprocenter fastlægges.

Nedenstående beskriver kort de hidtidige programmer, som nedlægges, og deres eventuelle særlige

betydning for Danmark.

Life Miljø

Størstedelen af tilskudsmidlerne der er tilgået Danmark de seneste 4-5 år vedrører indsatsområdet

’Kommercielle projekter og teknologiske udviklingsprojekter’ og har omfattet konkrete

demonstrationsprojekter, der kan sammenlignes med projekter inden for ordningerne ’Renere

produkter’ og ’Renere teknologi’. Dette område foreslås pr. 1. januar 2007 at indgå i et nyt

rammeprogram vedrørende innovation og konkurrenceevne (CIP) som pt. er underforhandling i

konkurrenceevnerådet. Støtten til Danmark har på dette område i de nævnte år været mellem 30 – 35

mio. kr. pr. år, hvilket svarer til 6-7 % af budgettet på Life-Miljø.

Life Natur

I perioden 2000 til 2004 er flere større danske naturgenopretningsprojekter blevet medfinansieret med

50-60 % af EU. Den samlede EU medfinansiering til disse projekter var på 64,5 mio. kr. svarende til ca

3% af LIFE Natur budgettet i perioden. I 2005 har Danmark været særligt succesfuld indenfor LIFE

Natur ved at have fået medfinansieret 3 store enkeltprojekter (Naturgenopretning i sydvest jyske

vandløbssystemer mhp. at sikre fiskearten sæbel; Naturgenopretning i Nordjylland mhp. at sikre

sommerfuglen Hedepletvinge samt et højmose-genopretningsprojekt i 3 jyske amter og Fyns Amt).

Medfinansieringen fra LIFE Natur til disse tre projekter udgør tilsammen ca. 78 mio. kr., svarende til

ca. 20% af LIFE natur budgettet for 2005.

Forordning (EØF) nr. 1973/92 (Life) og Rådets forordning (EF) nr. 1404/96 af 15. juli 1996 (Life II), Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1655/2000 (Life III) og forlængelsen heraf, Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 1411/2001/EF (bymiljøprogrammet), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF (NGO-

programmet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 (Forest Focus).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forest Focus

EU's fælles overvågningsprogram for fællesskabet skove (Forest Focus), oprindeligt startet i 1986 som

et program til overvågning af luftforureningens virkning på skovene. Programmet blev ved den seneste

ændring udvidet til også at inkludere mulighed for udvikling af fællesskabsovervågning af skov-

biodiversitet samt skovenes kulstofbalance og klimarelationer. Forest Focus indeholder også et element

vedrørende skovbrandsforebyggende foranstaltninger. Danmark har i de senere år modtaget med-

finansiering fra Forest Focus på omkr. 0.75- 1.5 mio. kr. årligt til udvikling af Center for Skov- og

Landskabs skovovervågningsaktiviteter.

Bymiljø

Rammen er benyttet til at støtte net af lokale myndigheder med henblik på at fremme

udveksling af viden og indførelse af god praksis inden for bæredygtig byudvikling, lokal Agenda

21 og gennemførelse af EU-lovgivningen på lokalt plan. ’Sustainable Towns and Cities

Campaign’ er et netværk, der arbejder på implementering af det såkaldte Aalborg Charter.

Særlig Aalborg Kommune har været aktiv i dette netværk, men også andre danske byer er

involveret. I den seneste runde er der givet tilsagn om støtte til to projekter med dansk

deltagelse. Disse projekter vedrører dels grønt byggeri og dels miljøledelse af byer.

NGO program

Formålet med programmet er at fremme aktiviteter, der udføres af NGO’er, som fortrinsvis

beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, og som bidrager til at udforme og gennemføre EU’s miljøpolitik

generelt og på regionalt niveau i overensstemmelse med principperne i det sjette

miljøhandlingsprogram. Det nuværende program dækker perioden 2002 –2006, og på nuværende

tidspunkt har ét dansk projekt, omhandlende vedvarende energiløsninger, ansøgt svarende til 0,5

mio.kr.

Europaparlamentets ændringsforslag i første læsning

Europaparlamentet foretog 1.læsning af forslaget i juli 2005, og vedtog i alt 35 ændringsforslag.

Bl.a. fandt parlamentet, at der burde afsættes flere midler end den indikative totalramme

fremsat af kommissionen og at parlamentet skal tages med på råd i f.t. programmer og budget

generelt, at der skulle sikres væsentlig bedre muligheder for støtte til natur og biodiversitet i

forordningen – ikke mindst til Natura2000 områder og EU-beskyttede arter samt at der skulle

sikres bedre mulighed for støtte til miljøteknologisk innovation, og for støtte til NGOer.

Formandskabets ændrede forslag

I forbindelse med forhandlingerne om forslaget har formandskabet indarbejdet en række

ændringsforslag, hvoraf de væsentligste vedrører:



Forslaget præciserer muligheden for at medlemsstaterne kan forvalte en del af LIFE+ midlerne

således, at der skal foretages en forhåndsfordeling af størsteparten af EU-midlerne efter objektive

kriterier som f.eks. befolkningsstørrelse og areal af EU-habitatområder samt under særlig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyntagen til mindre medlemslande, som kan garanteres et minimumsbeløb, der er større end

kriterierne ellers ville tilskrive. Konkret foreslås det, at op til 80% af midlerne afsættes til realisering

af programmer udarbejdet af medlemslandene, samt at medlemslandene overlades forvaltningen af

disse midler. De restende midler foreslås anvendt af Kommissionen til realisering af typisk flerårige

programmer.



Støtte til projekter vedrørende natur og biodiversitet, samt støtte til miljøteknologiske

innovationsprojekter er nu tilføjet som støtteberettigede formål. Hensigten er, at projekter til

beskyttelse i forhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne ( Natura2000 områder og

beskyttede arter) vil kunne opnå støtte såfremt disse ikke er støtteberettigede i henhold til den

reviderede landdistriktsforordning eller andre støtteinstrumenter. Tilsvarende åbner forslaget

mulighed for at miljøteknologiske innovationsprojekter vil kunne støttes såfremt disse måtte falde

uden for rammerne af det nye program for konkurrenceevne og innovation.

3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører, at Life+ både tager subsidiaritets- og proportionalitetshensyn i betragtning.

Kommissionen anfører, at der er taget særlige hensyn for at sikre, at der kun ydes støtte til aktiviteter

med en åbenbar europæisk merværdi. Ved at supplere og stimulere den nationale, regionale og lokale

miljøbeskyttelsesindsats kan EU bidrage til, at sådanne aktiviteter varetages effektivt på alle

forvaltningsniveauer og samtidig bidrager til den solidaritet og erfaringsudveksling, der er

grundlæggende for EU.

Regeringen finder på dette grundlag at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark

og kræver ikke ændringer i danske bekendtgørelser. Forordningen har direkte retsvirkning i Danmark.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget om et finansielt instrument for miljøet vil

levere et bidrag til de samlede finansielle rammer for EU´s budget for den kommende budgetperiode,

og vil som sådan have konsekvenser for størrelsen af det samlede statslige bidrag til finansiering af EU-

budgettet. Forslaget forventes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet, forbrugere eller offentlige myndigheder (henholdsvis stat, amter/regioner og kommuner).

Dette dog under forudsætning af, at den støtte, der hidtil har kunnet opnås under LIFE programmet og

som ikke videreføres i LIFE+ fremover kan hentes hjem via andre fællesskabsinstrumenter (her først

og fremmest landdistriktsforordningen og det såkaldte CIP program), samt under forudsætning af, at de

mere detaljerede regler og procedurer i forbindelse med selve udmøntning af Life+ i forhold til

egentlige tilskud og/eller dækning af udgifter til ledsageforanstaltninger ikke vil være væsentlig

anderledes end for de instrumenter og programmer Life + skal erstatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan i forbindelse hermed oplyses, at EU medfinansieringsgraden i det nye landdistriktprogram

forventes at ligge på 55% holdt op imod en medfinansieringsgrad mellem 40 og 60 % i det hidtidige

LIFE natur-støtteprogram.

Om den af formandskabet foreslåede forhåndsfordeling af op til 80% af midlerne efter objektive

kriterier kan det endvidere bemærkes, at disse kriterier fortsat forhandles, og at det derfor på

nuværende tidspunkt, og fordi den overordnede budgetramme ikke er fastlagt, ikke kan angives, hvor

meget de enkelte medlemslande vil få tildelt. En skønsmæssig vurdering, som tager udgangspunkt i det

af Kommissionen foreslåede budget, og som lægger til grund at Danmark vil modtage en andel på 2%

af den andel af midlerne, der foreslås forhåndsfordelt til medlemslandene, indebærer at Danmark vil

kunne råde over en årlig medfinansieringsstøtte fra LIFE+ midlerne i størrelsesordenen knap 40 mio.

kr.

Den nationale administration af sådanne særskilt uddelte midler forventes at fordre 1-2 årsværk.

Forslaget rummer imidlertid mulighed for at medlemslandene anvender op til 2% årligt af det beløb,

der uddelegeres til finansiering af nationale programmer, til dækning af de ekstra udgifter som national

administration af programmerne indebærer.

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau.

5. Høring

Forslaget har været udsendt i almindelig bred høring den 12. oktober 2004 til 139 interessenter.

Der er modtaget 14 høringssvar, hvoraf 10 har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

CO-industri bemærker i enighed med Dansk Metal, at de tilslutter sig de foreslåede ændringer af det

eksisterende Life-program, og dermed støtter etableringen af Life+.

Landbrugsrådet angiver, at de finder det hensigtsmæssigt at sammenlægge en række instrumenter og

programmer med henblik på effektivisering af administrationen og koordinering af arbejdet. Især to

elementer i forordningsforslaget fremhæves som problematiske. For det første anfører Landbrugsrådet,

at det er et problem, at erhvervsvirksomheder ikke kan være støtteberettigede parter, da de som

væsentlige økonomiske aktører på markedet har stor betydning for implementeringen af EU’s

miljøpolitik. Det angives, at dette får Life+ til at fremstå som ”…en konsulentordning for myndigheder

og tilskudsordning for NGOer”. For det andet anses det for at være problematisk, at områderne for

miljøteknologi og øko-innovation, der tidligere har været omfattet af Life Miljø, skal henhøre under et

nyt rammeprogram for konkurrenceevne, som endnu ikke kendes. Det er derfor ikke muligt præcist at

vurdere konsekvenserne heraf.

Dansk Skovforening giver en positiv tilkendegivelse i forhold til, at Life+ omfatter mulighed for

medfinansiering i relation til forvaltning af Natura 2000 områder. Skovforeningen finder endvidere, at

Life-midlerne er en af de mest relevante finansieringskilder, når det gælder større sammenhængende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturgenopretningsprojekter som led i udmøntningen af Natura 2000 og ønsker denne mulighed

bevaret.

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) tilkendegiver deres støtte til de administrative

forenklinger Life+ medfører og bemærker, at mulighederne for støtte bliver mere gennemskuelige, når

flere ordninger samles i et program.

Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den 24. november 2004, hvor Dansk Skovforening tilkendegav,

at der fra dansk side burde søges skabt sikkerhed for, at der inden for LIFE+ bør skabes mulighed for

at finansiere naturprojekter i tilknytning til NATURA 2000 beskyttelsen, som ikke måtte kunne opnå

finansiering inden for landdistriktsprogrammet. SID ønsker at faglige organisationer burde kunne opnå

tilskud under NGO støtteprogrammet under LIFE+.

På specialudvalgsmødet den 1. juni 2005 tilkendegav Dansk Skovforening, at den danske holdning om,

at der bør skabes mulighed for medfinansiering af investeringsprojekter, burde udtrykkes med større

vægt i den kommenterede dagsorden.

Sagen blev forelagt specialudvalget for miljøspørgsmål den 9. november 2005 hvor der ikke var

bemærkninger til den udsendte kommenterede dagsorden.

6. Generelle forventninger til andre landes holdning

Forslaget, som blev fremsat af Kommissionen i september 2004 blev i afventning af

forhandlingerne om EU´s budget og forhandlinger om hhv. landdistriktsforordningen og

forslaget om programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) kun drøftet generelt frem

til UK´s overtagelse af EU formandskabet i sommeren 2005, hvor en substansbehandling af

forslaget blev indledt.

Set fra et dansk synspunkt er de væsentligste spørgsmål, der nu forhandles:



Hvilke aktiviteter og projekter kan støttes af forordningen (scope)?

Hvilke kriterier vil forordningen indeholde for budget-tildelinger til medlemslandene?

Spørgsmålet om central fordeling støttemidlerne ctr. national forvaltning af midlerne fordelt efter

objektive kriterier.

Hvilke aktiviteter kan støttes af forordningen

Siden kommissionen forelagde miljøgruppen sit forslag i oktober 2004 er teksten på adskillige områder

blevet klarere og mere præcis. Der er i den forbindelse gradvist blevet større mulighed for at aktiviteter,

som i dag kan støttes under LIFE også vil kunne støttes af LIFE+, i det omfang de ikke falder ind

under støttekriterier for andre relevante og reviderede finansielle EU instrumenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen finder fortsat at LIFE+ kun behøver at spille en meget begrænset rolle f.s.v. angår f.eks.

forvaltning af Natura 2000-områder og f.s.v. miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter,

idet den anser sådanne vil være godt dækket ind af andre instrumenter. Formandskabet, parlamentet og

et stort antal medlemslande er i langt højere grad indstillet på at sikre, at LIFE+ vil kunne dække

sådanne gaps. (Medlemslande som har udpeget forholdsmæssigt store arealer til Natura2000-områder,

som f.eks. Spanien, står naturligvis ekstra stærkt på dette.)

Forhandlingerne synes at nærme sig et kompromis, som indebærer relativt gode muligheder for støtte

til dette område, og ligeledes indeholder muligheder for støtte til miljøteknologiske udviklings- og

demonstrationsprojekter, som ikke vil være dækket ind af CIP-programmet.

Budgettildelingskriterier

Der er ikke enighed om tildelings-kriterierne for budgetallokering til medlemslandenes årlige

programmer. I det sidste tekstforslag fra formandskabet, har man slettet et tidligere kriterium

om relativ velstand, og der opereres nu med 2 kriterier: 1. Befolkningsstørrelse og 2. Arealet af

EU Habitatområder (Sites of Community Importance) samt en bestemmelse om mindstebeløb

til små medlemslande. Danmark og en række andre medlemslande står for, at marine Natura

2000-områder på grund af deres store biologiske betydning må medregnes i kriterie 2.

Central eller national fordeling af midlerne

Kommissionen står meget stærkt på behovet for en todelt programmering, og dette synspunkt støttes

af formandsskabet samt – omend ikke særligt aktivt – af en stor gruppe af medlemslande. Et mindretal

af medlemslande herunder Danmark opponerer mod dette. Det forekommer imidlertid ikke

sandsynligt, at der vil kunne samles den nødvendige opbakning til at fortsætte den centraliserede model

for fordeling af midlerne, som i dag anvendes i LIFE programmet.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er grundlæggende positiv overfor hovedparten af de basale ideer, der har været afgørende for

udformningen af Life+. Dette drejer sig for det første om den administrative forenkling, der sker ved at

lægge flere eksisterende mindre tilskudsordninger sammen under et program, og for det andet om at

der er lagt op til en væsentlig styrkelse af vidensindsamling og vidensdeling samt formidling med

henblik på at forstærke indsatsen vedrørende gennemførelse og udvikling af EU’s miljøpolitik. Et

fortsat selvstændigt finansielt instrument inden for miljøområdet vurderes nødvendigt for at sikre og

løfte disse aktiviteter samt de af de hidtidige aktiviteter, som ikke kan integreres i de store EU

finansieringsinstrumenter.

Danmark støtter princippet om sektorintegration, hvilket er af afgørende betydning for at sikre

finansiering af de tiltag, der hidtil har været gennemført inden for det eksisterende Life-program.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark finder på linie med Kommissionen at implementeringen af Natura 2000 bedst sikres

ved integrering i de overordnede arealforvaltningspolitikker i EU i modsætning til en situation

hvor Natura 2000 lokaliteter anses for isolerede eller løsrevne fra den overordnede politik.

Særlig vigtigt for Danmark er, at mulighederne for medfinansiering af Natura 2000

investeringsomkostninger (herunder også for offentlige myndigheder) tilvejebringes under

forordningen om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (Landdistriktsforordningen). For Danmark er det vigtigt, at

omlægningen af LIFE programmet og af de øvrige ordninger (Landdistriktsforordningen og

CIP programmet) ikke resulterer i at væsentlige aktiviteter, som hidtil har kunnet støttes,

fremover ikke vil kunne opnår EU-medfinansiering.

Der bør derfor skabes mulighed for medfinansiering af investeringsprojekter

(naturgenopretning m.v.),

der knytter sig direkte til områder, der er prioriteret i henhold til Natura 2000 med henblik på at kunne

medfinansiere sådanne initiativer under LIFE+, såfremt dette ikke er muligt under de store

finansieringsinstrumenter (mulighed for at kunne dække huller i den primære finansiering). Endvidere

bør der efter LIFE+ kunne ydes finansiel støtte i henhold til formål om beskyttelse af arter, der er listet

i Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet, hvor en indsats overfor disse arter efter deres egenart eller

lokalisering ikke er berettiget til støtte fra andre fællesskabsinstrumenter. Ud fra en vurdering af

støttemulighederne i den reviderede landdistriktsforordning finder Danmark således, at der efter

LIFE+ bør kunne ydes EU-medfinansiering til: Natura 2000 investeringer på offentligt ejede arealer,

bevaringsforanstaltninger for habitattyper der ikke befinder sig på landbrugsarealer og visse

bevaringsforanstaltninger på områder (økologisk netværk ), som forbinder Natura 2000 områder.

DG Enterprise er i gang med at udarbejde et nyt program ”Competitiveness and Innovation

Programme (CIP)”, som bl.a. skal omfatte innovationsdelen fra det hidtidige Life Miljø. Det er

vigtigt, at man i forbindelse med, at dette nye program fremlægges, fokuserer på, at det skal

være muligt at gennemføre projekter hvor miljøteknologi og øko-innovation vil være

hovedkriterium og ikke kun et delelement. Der bør endvidere indenfor LIFE+ åbnes mulighed

for at støtte demonstrationsprojekter af miljøteknologisk art i det omfang disse

indholdsmæssigt ikke kan støttes af det foreslåede CIP program.

Danmark lægger vægt på at indsatsen i de mindre programmer som indlemmes i LIFE+

(bymiljø, NGO-program og skovovervågning) indholdsmæssigt kan videreføres og midlerne til

denne indsats ikke formindskes. Dog finder Danmark at hidtidige tiltag under ’Forest Focus’-

programmet for at forhindre skovbrande mere naturligt hører hjemme under

landdistriktsforordningen.

Investeringsomkostninger omfatter engangskompensationer til lodsejere, erhvervelser, anlægsinvesteringer med

henblik på naturgenopretning af naturtyper og for arter, infrastrukturomkostninger med henblik på offentlighedens

adgang, mv. I relation til medfinansiering fra ELFUL tænkes især på anlægsinvesteringer og infrastrukturomkostninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til hvem der er støtteberettigede parter, mener Danmark ikke, at der er nogle, der er

udelukket på forhånd. Forordningsforslaget er dog formuleret således, at der sandsynligvis

hovedsageligt bliver tale om finansiel støtte til offentlige myndigheder, interesseorganisationer og andre

NGO’er. Taget i betragtning at Life+ grundlæggende fokuserer på forvaltningsprocesser, anser

Danmark det ikke for specielt problematisk, at erhvervsvirksomheder ikke er nævnt som

støttebettigede parter. Dette skal endvidere ses i sammenhæng med at virksomhederne må forventes, at

indtage en nøglerolle som støtte berettigede efter det ovennævnte CIP program samt efter

Landistriktsforordningen.

Helt overordnet opponerer DK mod den todelte programmeringsmodel, begrundet i at den

automatiske uddelegering/forhåndfordeling af midler til medlemslandende efter faste kriterier, ikke vil

være velegnet til at sikre, at midlerne anvendes til projekter af højeste kvalitet og med stor europæisk

merværdi. Danmark vil således foretrække en centraliseret fordeling af tilskudsmidlerne under LIFE+

beroende på en vurdering af de projekter eller programmer, som medlemslandene måtte ansøge om

støtte til, således som det i dag kendes fra den eksisterende LIFE ordning. I forbindelse med den

efterfølgende detaljerede udarbejdelse af programmet og nærmere specifikation af de støtteberettigede

indsatsområder mv. finder Danmark, at medlemslandenes indflydelse bedst sikres gennem anvendelse

af forskriftprocedure frem for den foreslåede forvaltningsprocedure. Danmark vil her lægge vægt på, at

det indenfor rammerne af LIFE+ vil være muligt at afholde midler til koordinerede

fællesskabskampagner mhp. på at sikre kendskab til og udbredelse af det europæiske miljømærke samt

at styrke indsatsen for offentlige grønne indkøb, anvendelse af miljøvaredeklarationer samt udvikling og

anvendelse af værktøjer til livscyklusanalyser mv.

Hvad angår budgettet for Life+ er det den danske holdning, at en vurdering af de foreslåede ressourcer,

der vil være til rådighed, afhænger af den endelige beslutning, der træffes vedrørende de Finansielle

Perspektiver 2007 – 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 3

EU-Kommissionens meddelelse om reducering af klimaeffekterne fra luftfart

(Reducing the Climate Change Impacts of Aviation)

COM(2005) 459 final

Rådskonklusioner

Nyt notat

Resume.

EU-Kommissionen lægger i sin meddelelse op til, at luftfartsektoren omfattes af EU’s kvotehandelssystem. Et

forslag til direktiv forventes fremlagt af Kommissionen i slutningen af 2006 på baggrund af indspil fra en

arbejdsgruppe bestående af fageksperter, industri- forbruger- og miljørepræsentanter.

EU-Kommissionen begrunder sit ønske om tiltag til at reducere emissionerne fra international luftfart med, at

man frem til 2012 forventer en stigning i sektorens emissioner af drivhusgasser med 150% i forhold til 1990.

EU-Kommissionen anfører, at et kvotehandelssystem umiddelbart er at foretrække, idet eksempelvis afgifter på

billetter kun vil have en gunstig klimaeffekt ved at reducere efterspørgslen på luftfart, uden samtidig at tilskynde

til miljøforbedringer. Ved et kvotehandelssystem forventes efterspørgslen fortsat at kunne øges.

Formandsskabet har fremlagt udkast til konklusioner.

Status

Kommissionen offentliggjorde den 27. september 2005 ovennævnte meddelelse.

Det britiske formandskab har sat punktet på dagsordenen på Rådsmødet (miljø) den 2.

december 2005, med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Til dette formål har

formandsskabet fremsendt et udkast til rådets konklusioner.

3. Formål og indhold

EU-Kommissionen lægger i sin meddelelse op til, at luftfartsektoren omfattes af EU’s

kvotehandelssystem. Et forslag til direktiv forventes fremlagt af Kommissionen i slutningen af

2006 på baggrund af indspil fra en arbejdsgruppe bestående af fageksperter, industri- forbruger-

og miljørepræsentanter.

Herudover anbefaler EU-Kommissionen blandt andet, at:



Styrke miljøforskningen inden for luftfarten



Sikre rettidig forbedring af styringen af lufttrafikken jævnfør EU’s ”Single European Sky ”-

program.



At holde alle muligheder åbne for brug af økonomiske virkemidler såsom afgifter.



Arbejde for, at der ikke er juridiske hindringer i bilaterale luftfartsaftaler for beskatning af

flybrændstof

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Skærpe standarder og om nødvendigt indføre nye standarder i den International Civile

Luftfartsorganisation (ICAO) til fremme af miljøhensyn

EU-Kommissionen begrunder sit ønske om tiltag til at reducere emissionerne fra international

luftfart med, at man frem til 2012 forventer en stigning i sektorens emissioner af drivhusgasser

med 150% i forhold til 1990. Dermed forventes stigningen at svare til mere end 25% af EU’s

reduktionsforpligtigelser under Kyoto-protokollen, hvilket modvirker EU’s bestræbelser på, at

reducere den samlede mængde emissioner af drivhusgasser.

EU-Kommissionen anfører, at et kvotehandelssystem umiddelbart er at foretrække, idet

eksempelvis afgifter på billetter kun vil have en gunstig klimaeffekt ved at reducere

efterspørgslen på luftfart, uden samtidig at tilskynde til miljøforbedringer. Ved et

kvotehandelssystem forventes efterspørgslen fortsat at kunne øges. Samtidig vil et sådant

system ikke virke konkurrenceforvridende. Hertil kommer en række andre fordele ikke mindst,

at der internationalt, gennem ICAO, er accept af emissionshandel som et virkemiddel.

EU-Kommissionen mener, at der fortsat er en række emner, der bør være genstand for videre

drøftelse, og udover en række tekniske emner lægger meddelelsen op til videre drøftelser af :



Hvem tildeles kvoterne – medlemsstater, flyselskaber, lufthavne eller, oliebranchen?



Hvorledes håndteres de klimaeffekter, der ikke foranlediges af drivhusgasser såsom

vanddamp og kvælstofoxier (NOx) m.v.( Emission af NOx i stor højde bidrager også til

drivhuseffekten, ligesom flyenes evt. kondensstriber har drivhuseffekt)



Hvilke type ruter skal omfattes – interne EU flyvninger, alle afgående fly fra EU-landene

etc.

Meddelelsen angiver, at Rådet (miljø) gentagne gange har lagt pres på EU-Kommissionen for at

tage hånd om emnet, såfremt der internationalt ikke var den fornødne fremdrift. Emissioner fra

international luftfart er ikke reguleret af Kyoto-protokollen, der henviser til ICAO, men ICAO

har ikke kunnet nå til enighed om konkrete initiativer.

Udkast til Rådskonklusioner

Formandsskabets udkast til konklusioner udtrykker følgende holdninger:



Henviser til DER og Rådets (miljø) konklusioner fra marts 2005, samt 6.

miljøhandlingsprogram om at iværksætte tiltag til at reducere luftfartssektorens udslip af

drivhusgasser i EU pga. manglende fremdrift i ICAO, som også vil kunne berede vejen for

en international regulering. Udkastet understreger nødvendigheden af en bredest mulige

deltagelse i indsatsen for at forhindre klimaforandring.



Anerkender medlemsstaternes forpligtelser overfor ICAO og Klima-konventionen, og

noterer sig nødvendigheden af at holde alle optioner åbne for regulering, herunder

internationalt.



Hilser Kommissionens meddelelse velkomment som direkte svar på Rådets anmodning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Anerkender at opfølgning på meddelelse er presserende og nødvendiggør medlemsstaternes

øjeblikkelige opmærksomhed.



Bekræfter Kommissionens vurdering af, at der er brug for en omfattende og

sammenhængende tilgang til at håndtere flytrafikkens klimapåvirkning, ved styrkelse af

eksisterende tiltag, og yderligere tiltag.



Anerkender at inkludering i kvotehandelsystemet er økonomisk og miljømæssigt den mest

hensigtsmæssige løsning, da systemet allerede eksisterer og har størst mulighed for at kunne

overføres til internationalt niveau.



Opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til regulering ved udgangen af

2006. Forslaget skal både give miljømæssigt mening og være økonomisk effektivt, herunder

indeholde en detaljeret konsekvensvurdering af miljø, økonomi, konkurrenceevne og social

påvirkning.



Anerkender at følgende emner er centrale for den videre debat: hvilke parter som gøres

ansvarlige for drivhuseffekterne fra sektoren; i hvilket omfang de fulde konsekvenser er

belyst; hvilket typer flyvninger skal omfattes; metode for beregning og fastsættelse af

sektorens overordnede emissionsgrænser.



Understreger nødvendigheden af at anvende et ensartet system for såvel EU som 3. parts

flyvninger.



Hilser velkommen at Kommissionen etablerer en luftfarts arbejdsgruppe til at overveje

mulighederne for inkludering af flytrafikken i kvotesystemet.



Uden at foregribe udfaldet af arbejdsgruppen, vurderes følgende særligt at skulle tages i

betragtning: at flyejere og flyoperatører gøres ansvarlige; at både CO2 og ikke-CO2 så vidt

muligt skal inddrages, evt. den en forsigtig multiplicering af CO2 emissionen; at foreslå en

realistisk kvotemodel som kan udvides internationalt, og som helt dækker alle flyvninger fra

EU lufthavne; at metode for fastsættelse af kvoter er harmoniseret på EU niveau; at

metoden for tildeling af kvoter skal respektere regnskabssystemet i den eksisterende

klimaovervågningssystem.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen meddelelse redegør ikke for dette. Regeringen finder at Kommissionens

meddelelse og udkast til rådskonklusioner er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincipperne.

4. Konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige-, økonomiske- eller miljømæssige

konsekvenser, men meddelelsens anbefalinger og rådskonklusionerne har. Konsekvenserne

heraf kendes ikke pt. Parallelt med arbejdsgruppens drøftelser og Kommissionen videre

analyser af konsekvenser på miljøet, konkurrenceevne, omkostningseffektivitet og sociale vilkår,

vil Danmark afklare de forventelige miljøeffekter og økonomiske konsekvenser i Danmark.

5. Høring

Meddelelsen er sendt i høring til 14 interessenter. Der var ved fristens udløb modtaget svar fra

SAS, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, NOAH og Københavns Lufthavne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAS efterlyser overordnet:



Yderligere satsning på forskning og udvikling



En bedre udnyttelse infrastrukturen på jorden såvel som i luften



Virkemidler til nedbringelse af brændstofforbrug og emissioner



Økonomiske virkemidler som ikke har et fiskalt sigte

SAS anser kvotehandel for de eneste system der tilgodeser miljø samt vækst i sektoren.

Derimod finder SAS det uacceptabelt, at der arbejdes parallelt med flere økonomiske

virkemidler som EU-Kommissionen lægger op til, da det kan forvride hensigten med

kvotehandel. Endvidere lægges op til, at SAS og ICAO’s medlemslande fortsat arbejder for en

international model for kvotehandel. SAS støtter, at luftfarten inkluderes i EU’s

kvotehandelssystem fra 2008, men mener at grundlaget for at inddrage andre drivhusgaseffekter

er for spinkelt.

Endelig peger SAS på at alle afgange fra EU bør omfattes uden hensynstagen til destination for

herigennem af undgå konkurrence forvridning.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning rejser tvivl ved stigning i sektorens udslip af

drivhusgasser på 150% for perioden 1990–2012 og eventuelle foranstaltninger bør ikke alene

ramme EU’s luftfartsselskaber.

NOAH angiver, at ambitionsniveauet i EU-kommissionens meddelelse er så lavt, at det stort

set ikke ville kunne mærkes af luftfartsselskaberne eller forbrugerne. Såfremt EU’s målsætninger

om klimapåvirkningen, må EU have som politisk mål, at reducere lufttrafikken.

NOAH angiver, forskning til støtte for tog- og skibstrafik er en bedre investering end forskning

i renere fly.

Afslutningsvis glæder NOAH sig over Kommissionen fortsat vil arbejde med at fjerne

hindringer for energibeskatning og så gerne initiativer til energibeskatning på både EU og

globalt plan.

Københavns Lufthavne havde ingen bemærkninger.

Rammenotat om forslaget er endvidere blevet forelagt miljøspecialudvalget den 21. september 2005,

hvor Dansk Industri udtrykte, at de ikke kan støtte at emissioner fra international luftfart inkluderes i

kvotehandelssystemet før konsekvenserne er nøjere undersøgt.

Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljøspørgsmål den 9. november 2005.

NOAH fandt det uforståeligt, at Kommissionen ville reducere emissionerne uden at reducere

efterspørgslen på flyrejser gennem anvendelse af afgifter. NOAH stillede spørgsmål ved det

hensigtsmæssige i at anvende et kvotesystem - som Kommissionen havde foreslået - idet det

måtte forventes, at efterspørgslen fortsat ville blive øget. NOAH tvivlede i den forbindelse på,

at et kvotesystem ville fremdrive teknologiske fremskridt idet flyselskaberne blot kunne købe

kvoter på passagerernes bekostning. NOAH henviste endelig til, at drivhusemissionerne fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftfarten ikke alene omfattede CO2 men også andre stoffer, og at Kommissionen ikke i

tilstrækkelig grad beskæftigede sig med reduktion af disse stoffer.

Det Økologiske Råd understregede, at Kommissionen i sin meddelelse ikke havde afskrevet

muligheden af afgifter og efterlyste, at dette blev reflekteret i den danske holdning. Rådet

anførte endvidere, at man ikke kunne have både afgifter og kvoteregulering.

DI støtter en international tilgang til regulering af emissionerne fra luftfart. DI finder det endvidere

relevant at se nøjere på muligheden for en udvidelse af de aktiviteter, der omfattes af

kvotehandelssystemet, herunder luftfart. Men før der tages stilling til en udvidelse bør konsekvenserne

af denne nøje undersøges. I forhold til luftfarten er det i øvrigt vigtigt at tage højde for, at international

luftfart ikke er en del af Kyoto-protokollen. Det er endvidere afgørende at analysere konsekvensen for

kvoteprisen af at inkludere luftfart og andre sektorer, da dette vil påvirke de allerede omfattede sektorer

i kvotehandelssystemet.

6. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentets har ikke udtalt sig endnu.

7. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der har været afholdt to møder i Rådets arbejdsgruppe om meddelelsen, hvor udkastet til

konklusioner blev drøftet på det seneste.

Formandsskabets udkast til konklusioner blev umiddelbart modtaget positivt. Drøftelserne

fokuserede hovedsageligt på i hvilket omfang konklusionerne skulle forholde sig til tekniske

emner, som f.eks. valg af aktører der gøres ansvarlige for kvotehandlen, og hvorvidt

konklusionerne skulle indeholde retningslinier for arbejdsgruppens kommende arbejde.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilses EU-kommissionens meddelelse velkommen og vurderes som et første

vigtigt skridt i EU’s bestræbelser for at iværksætte omkostningseffektive initiativer der tager

hånd om sektorens udslip af drivhusgasser. Danmark vil yde en aktiv indsats i den videre

drøftelse af regulering af luftfartens miljøpåvirkning.

Danmark mener principielt, at emissioner fra international luftfart bør reguleres internationalt,

subsidiært på EU-niveau. For indeværende er det i ICAO ikke lykkedes at opnå den fornødne

fremdrift, og ICAO har tilkendegivet sin accept til konceptet om international kvotehandel, der

sigter mod at reducere sektorens udslip af drivhusgasser. Danmark mener i den forbindelse at

det er vigtigt, at initiativer på EU niveau udformes, så de på sigt kan indgå i et internationalt

reguleringsregime.

Med en mulig stigning i sektorens emissioner på op til 25% af EU’s samlede

reduktionsforpligtigelse i 2008-12, bør en regulering være ambitiøs og omkostningseffektiv

samt i videst mulig udstrækning dække sektorens samlede aktivitet. Af hensyn til EU-

luftfartsselskabernes konkurrenceevne bør en kommende regulering omfatte al afgående trafik

fra EU uden hensynstagen til flyenes destination og nationalitet af luftfartsselskab. Reguleringen

bør således omfatte såvel EU- som tredielandeoperatører samt passager- og godstransportører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover det samlede konkurrencehensyn finder Danmark det vigtigt, at tiltag skal stå mål med

de økonomiske omkostninger for såvel sektoren som samfundet. Så vidt muligt må

reguleringen ikke tilskynde til omgåelse ved fx optankning af brændstof i lande, der ikke er

omfattet af en regulering.

Danmark er enig i behovet for at undersøge mulighederne for at omfatte andre drivhuseffekter

end CO2, da disse vurderes at have 2-4 gange større drivhuseffekt end CO2 udslippet.

Danmark finder det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at emissionerne fra luftfart inkluderes i

EU’s kvotehandelssystem. Det skyldes at sektoren umiddelbart kan integreres i det allerede

eksisterende system og kan udvides til et internationalt regime. Inklusion i kvotesystemet vil

gøre, at reduktioner foretages hvor disse er mest omkostningseffektive, hvilket ikke

nødvendigvis vil være i luftfartssektoren.

Danmark finder det vigtigt at der parallelt med en evt. regulering er en fortsat stærk forskning

og udvikling indsats for reduktion af luftfartens miljøpåvirkninger.

Danmark er således generelt enig med konklusionerne, der bidrager til arbejdet i den

kommende Kommissions-arbejdsgruppe. Danmark ønsker, at arbejdsgruppen bl.a. forholder

sig til kommende tiltags mulige konkurrenceforvridende effekter; uhensigtsmæssige muligheder

for at omgå kommende regulering; operationaliseringen af en kommende regulering, herunder

hvorledes kvoter fordeles, landenes mulighed for bortauktionering, hvorledes selskabers

ejerskabsforhold afspejler sig i tiltagene, hvordan det påvirker de eksisterende

reduktionsforpligelser, økonomiske og administrative konsekvenser m.m.

Danmark ser frem til et forslag fra Kommissionen, på hvilket Danmarks endelige stillingtagen

til en regulering vil baserer sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 4.

Forberedelse af den internationale konference om regulering af kemikalier (Udvikling af

SAICM)

Rådskonklusioner

Nyt notat

Resume.

UNEP´s styrelsesråd besluttede i februar 2002, at der skulle udarbejdes en global tilgang til en international

kemikalieforvaltning - Strategic Approach to International Chemicals Management (SAICM).

Der er afholdt tre forberedende møder i perioden 2003-2005 for at forhandle strategien færdig med henblik på

vedtagelse på en særlig international ministerkonference, ”International Conference on Chemicals Management”

(ICCM), som afholdes den 4. – 6. februar 2006.

Det politiske mål med SAICM er at sikre et instrument, som støtter sikker brug af kemikalier i hele verden – også i

ulandene – således at målsætningen fra Johannesburg om, at kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som

fører til en minimering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed, kan nås.

Punktet er på Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner som bidrag til

EU medlemslandenes deltagelse i ”International Conference on Chemicals Management” (ICCM), som afholdes den

4. – 6. februar 2006 og det 9. særlige møde i styrelsesrådet/det globale ministerforum for FN’s miljøprogram

UNEP.

Formålet med rådskonklusionerne er at udtrykke EU stærke støtte til udarbejdelsen af SAICM samt understrege

hvilke punkter EU bør lægge vægt på i de afsluttende forhandlinger frem mod færdiggørelsen og vedtagelsen.

Baggrund:

UNEP´s styrelsesråd besluttede i februar 2002, at der skulle udarbejdes en global tilgang til en

international kemikalieforvaltning - Strategic Approach to International Chemicals Management

(SAICM). Beslutningen blev bekræftet af stats- og regeringsledere på Verdenstopmødet i

Johannesburg i 2002, samt på FN's 2005 topmøde i september.

Der er afholdt tre forberedende møder i perioden 2003-2005 for at forhandle strategien færdig med

henblik på vedtagelse på en særlig international ministerkonference, ”International Conference on

Chemicals Management” (ICCM), som afholdes den 4. – 6. februar 2006. Ministerkonferencen

placeres i forbindelse med det 9. særlige møde i styrelsesrådet/det globale ministerforum for FN’s

miljøprogram UNEP, som finder sted den 7. – 9. februar 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det politiske mål med SAICM er at sikre et instrument, som støtter sikker brug af kemikalier i hele

verden – også i ulandene – således at målsætningen fra Johannesburg om, at kemikalier i 2020 bruges

og produceres på en måde, som fører til en minimering af væsentlige negative effekter på miljø og

sundhed, kan nås.

SAICM er et ikke-bindende instrument, der består af tre dele: En ministerdeklaration, en overordnet

politisk strategi og en global plan for aktiviteter. Der er på nuværende tidspunkt enighed om store

dele af strategien, men enkelte punkter er stadig til forhandling. De vigtigste udestående emner er

omfanget af SAICM, finansieringen af SAICM og brugen af principper og tilgange herunder specielt

henvisning til brug af forsigtighedsprincippet. Desuden skal ministerdeklarationen færdiggøres.

1. Status

Punktet er på Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner

som bidrag til EU medlemslandenes deltagelse i ”International Conference on Chemicals

Management” (ICCM), som afholdes den 4. – 6. februar 2006 og det 9. særlige møde i

styrelsesrådet/det globale ministerforum for FN’s miljøprogram UNEP.

Formandskabet har fremlagt et foreløbigt udkast til rådskonklusioner. Det forventes, at der på denne

baggrund opnås enighed blandt medlemsstaterne om endelig tekst på Rådets internationale

miljøarbejdsgruppes møde den 10. november.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at udtrykke EU stærke støtte til udarbejdelsen af SAICM samt

understrege hvilke punkter EU bør lægge vægt på i de afsluttende forhandlinger frem mod

færdiggørelsen og vedtagelsen.

Udkast til rådskonklusioner udtrykker at:

Rådet tager udgangspunkt i beslutningen fra UNEP’s styrelsesråd i februar 2002 om behovet for

udarbejdelsen af SAICM, som bekræftet på Verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 og igen på FN's

2005 topmøde.

Rådet noterer sig det foreløbige arbejde med udviklingen af SAICM, og byder de fremskridt, der er

nået velkomne og takker de involverede for det udførte arbejde og de tilførte donationer.

Rådet anerkender, at SAICM består af tre dele: en ministerdeklaration, en overordnet politisk strategi

og en global plan over aktiviteter, og at man er nået langt i færdiggørelsen af de tre dele, således at

man kan bygge på disse resultater i bestræbelserne på at færdiggøre SAICM til ICCM.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet bekræfter sin stærke støtte til udviklingen af SAICM og opfordrer alle til konstruktivt og

engageret at bidrage til færdiggørelsen af strategien, så den kan vedtages på ICCM i februar 2006

Rådet anbefaler, at EU i arbejdet med færdiggørelsen af SAICM skal fokusere på at sikre:

- At processen frem mod færdiggørelsen forbliver åben og gennemsigtig samt inddrager alle lande

og interessenter

At ministerdeklarationen udarbejdes, så ministrenes kan forpligtige sig til SAICM, som et ikke-

bindende instrument

At omfanget af SAICM formuleres så bredt som muligt, så den omfatter sikker

kemikaliehåndtering af alle typer af kemikalier i hele deres livscyklus

At strategien anerkender vigtigheden af mobiliseringen af yderligere nationale og internationale

ressourcer for at sikre en succesfuld implementering af SAICM. Disse ressourcer skal komme fra

flere kilder såsom: Nationale bidrag, industrielle bidrag og deltagelse i partnerskaber, integration i

multilateral og bilateral udviklingsbistand baseret på at partnerlandene integrerer SAICM i de

nationale strategier samt en mere effektiv udnyttelse af eksisterende kilder, som f.eks. at

undersøge muligheden for støtte fra GEF og Montreal Protokollens multilaterale fonde.

Desuden støttes etableringen af et tidsbegrænset ”Quick Start Program” , som er tænkt

finansieret via en fond baseret på frivillige bidrag. Programmet skal støtte kapacitetsopbygning i

opstarts- og implementeringsfasen af SAICM

At henvisningen i strategien til forsigtighedsprincippet bliver stærk og omfatter hensyn til både

miljø og sundhed på linie med EU’s positioner i andre sammenhænge

At der sker en prioritering af indsatsen mod de særligt problematiske stoffer såsom: persistente,

bioakkumulerbare og toksiske stoffer (PBT’er); meget persistente og meget bioakkumulerbare

stoffer (vPvB’er); stoffer som er kræftfremkaldende eller mutagene eller som har en skadelig

effekt på reproduktionen, hormon- , immun- eller nervesystemet inklusiv asbest; persistente

organiske forureningsstoffer (POP’er) samt kviksølv og andre metaller af global bekymring

At forskning i og udvikling af ikke-kemiske alternativer støttes, som en metode til at reducere

risikoen fra farlige kemikalier, og som fremover også stiler mod at nedsætte afhængigheden af

fossile brændstoffer

At den globale plan for aktiviteter (GPA) vedtages som et vejledende dokument for alle

interessenter på globalt, regionalt, nationalt og lokalt niveau, således at planen kan bruges til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

identificere og prioritere indsatsen. Der skal f.eks. fokuseres på nuværende huller i den

nuværende kemikaliehåndtering og på at mindske forskellene mellem u- og i-lande, minimere

eksponeringen for farlige kemiske stoffer og integrere sikker kemikaliehåndtering i forskellige

planer for udvikling

At der i GPA indgår aktiviteter som rettes mod at samle indsatsen mod farlige kemikalier og

affald som et mål mod bedre overordnet styring om internationale miljøemner

At implementeringen og udviklingen af SAICM sker ved aktiv deltagelse fra alle relevante

organisationer, og hvor det er muligt med koordinering gennem IOMC (Inter-Organization

Programme for the Sound Management of Chemicals) og suppleret af SAICM sekretariatet, som

skal ledes af UNEP i samarbejde med WHO

At der med passende intervaller afholdes ICCM møder for at sikre, at implementering og

udvikling af SAICM forløber tilfredsstillende.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om

stillingtagen til konkret lovgivning.

4. konsekvenser for Danmark

Vedtagelse af rådkonklusionerne er Fællesskabets forberedelse til den særlige internationale

ministerkonference om regulering af kemikalier, som afholdes den 4. – 6. februar 2006.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske

konsekvenser for Danmark og påvirker ikke det danske beskyttelsesniveau.

5. Høring

Udkast til Rådskonklusioner har ikke været i høring.

Sagen blev drøftet på mødet i specialudvalget den 9. november 2005.

Det Økologiske Råd ønskede at SAICM-samarbejdet også kom til at omfatte regulering af bly.

6. Generelle forventninger til andre landes holdning.

Tidligere udkast til rådskonklusioner har været drøftet kort i Rådets internationale

miljøarbejdsgruppe. Der er bred enighed i arbejdsgruppen om ordlyden i udkastet, som er til

kommentering hos medlemsstaterne nu. Et revideret udkast skal diskuteres i arbejdsgruppen den 10.

november.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dansk holdning, at EU bør sende et klart signal om at EU støtter færdiggørelsen, vedtagelsen

og implementeringen af SAICM. Danmark kan derfor støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

Danmark har arbejdet for, at særligt problematiske stoffer såsom PBT-, vPvB-, CMR og

hormonforstyrrende stoffer bliver omfattet af og nævnt i strategien. Desuden har Danmark arbejdet

for at få en global indsats overfor kviksølv med. Dette er opfyldt med den nuværende ordlyd i den

del af SAICM, der allerede er opnået enighed om, og udkast til rådskonklusionerne omfatter ligeledes

disse stoffer.

For Danmark er det ligeledes vigtigt, at strategien sikrer brugen af forsigtighedsprincippet, når det

gælder anvendelsen af kemikalier, både i forhold til sundhed og miljø. Der er endnu ikke opnået

enighed om dette i SAICM, men det er omfattet af udkastet til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 5

Politisk drøftelse af GMO-området på rådsmødet (miljø) den 2.

december 2005.

Nyt notat

1. Status

Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 2. december til

politisk drøftelse.

Drøftelsen vil bygge på et dokument fra Kommissionen, som endnu ikke foreligger.

Der er ikke tidligere oversendt grundnotat om sagen til Folketinget.

2. Formål og indhold

På rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2005 var et eventuelt punkt om

samfundsnyttig anvendelse af GMO’er på dagsordenen på dansk

foranledning. På rådsmødet (miljø) den 17. oktober 2005 opfordrede

ministeren til, at man i Rådet får en diskussion af, hvordan genteknologien

skal anvendes i fremtiden. Navnlig med fokus på hvordan teknologien kan

udvikles til bredere gavn for samfundet, og for lande i den 3. verden.

På rådsmødet var der bred interesse for det danske ønske om, at afholde en

sådan diskussion om GMO’er på rådsmødet (miljø) den 2. december 2005.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Dokument foreligger endnu ikke.

4. Konsekvenser for Danmark

Dokument foreligger endnu ikke.

5. Høring

Sagen blev nævnt på mødet i specialudvalget for miljøspørgsmål den 9. november

2005. Der var ingen bemærkninger.

6. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Dokument foreligger endnu ikke.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Dokument foreligger endnu ikke.