Europaudvalget 2005-06
2699 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4
Offentligt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Den 19. december 2005
Redegørelse for Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbruger-
beskyttelse) den 8.-9. december 2005, sundhedsdelen.
Dagsordenspunkt 8: Influenzapandemi - humane sundhedsaspekter
Der var lagt op til en politisk debat samt vedtagelse af rådskonklusioner. Under den
politiske debat insisterede et enkelt medlemsland på i de foreslåede konklusioner at få
tilføjet en opfordring til Kommissionen om at overveje en mærkningsordning for fjer-
krækød. Da der således ikke kunne opnås enstemmighed, konkluderede formandska-
bet, at der i stedet måtte blive tale om formandskabskonklusioner.
Formandskabet nævnte i øvrigt sin summariske oversigt over arbejdet vedrørende fug-
leinfluenza og influenzapandemi på EU-plan, der opridser diverse beredskabstiltag
under overvejelse og forslag til yderligere samarbejde i tilfælde af en forværret situa-
tion. Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. december
2005 ville tillige modtage underretning herom.
Dagsordenspunkt 9: Forslag til forordning om lægemidler til børn
Der blev opnået politisk enighed med kvalificeret flertal om formandskabets kompro-
misforslag. Et medlemsland stemte imod.
Dagsordenspunkt 10: Kommissionens grønbog om mental sundhed
Kommissæren for sundhed og forbrugerbeskyttelse præsenterede grønbogen. Efter
høringsfasens udløb i sommeren 2006 påregner Kommissionen at fremlægge en fæl-
lesskabsstrategi.