Er ministeren enig i, at EF-Domstolen har tilsidesat det danske forbehold over for EU-statsborgerskabet ved i gentagende domme, som også er bindende for Danmark, at have henvist til EU-statsborgerskabet som præmis for en udvidet integration mellem EU's medlemslande?

I en lang række af EF-Domstolens afgørelser siden Maastricht-traktatens implementering har EF-Domstolen henvist til EU's statsborgerskab som præmis for øget integration. Dette gælder ikke mindst i spørgsmål om, hvilke økonomiske og sociale rettigheder indbyggere fra andre medlemsstater skal have, når de enten som studerende, arbejdstager, ægtefælle eller barn opholder sig uden for den stat, hvor vedkommende har indfødsret. Som bekendt blev der i forbindelse med Edinburgh-traktaten indført et dansk forbehold over for EU-statsborgerskabet. Det er efterfølgende forsøgt blødt op ved en formulering i traktaten om, at EU-statsborgerskabet alene skal ses som et supplement - og ikke som en erstatning af det nationale statsborgerskab. I almindelighed blev dette betragtet som en indrømmelse over for det danske forbehold. EF-Domstolen anvender imidlertid EU-statsborgerskabet meget aktivistisk, idet det ofte lægges til grund for at udvide forpligtelserne og integrationen i EU. På denne baggrund bedes ministeren tilkendegive, om hun ikke er enig i, at en sådan anvendelse af EU-statsborgerskabet er en omgåelse af det danske forbehold.