EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 277
Offentligt

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1026

Referat af 25. Europaudvalgsmøde fredag den 23.

marts 2007, kl. 09.30

Til stede: Charlotte Antonsen (V) næstformand, Morten Messerschmidt (DF),

Svend Auken (S), Jens Christian Lund (S), Morten Østergaard (RV), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Line Barfod (EL).

Desuden deltog økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og finansmini-

ster Thor Pedersen.

Der var indledningsvis en drøftelse af proceduren i forbindelse med dagsorde-

nens punkt 3.

Svend Auken

fik ordet, før man tog fat på dagsordenens punkt 1, og

klagede over, at det var finansministeren og ikke statsministeren, der skulle

forelægge dagsordenens punkt 3 om Berlinerklæringen. Dette gav anledning

til en længere diskussion i udvalget.

Svend Auken pegede på, at et meget bredt flertal i udvalget havde

udtrykt et ønske om at diskutere Berlinerklæringen med statsministeren, inden

den skulle skrives under, sådan at den fik et ophæng i de nationale parlamen-

ter. Da han til sin overraskelse hørte, at det ikke var statsministeren, der ville

komme i udvalget, havde han pr. mail bedt om, at statsministeren eller i hvert

fald udenrigsministeren kom i samråd. Han havde forstået, at man ville lade

finansministeren fremlægge sagen, og pegede i den anledning på, at det i sin

tid også var finansministeren, som skulle behandle de iranske terrorlister.

Finansministeren var åbenbart en passe par tout eller en altmuligmand. Derfor

spurgte han, om formanden havde bedt om, at det var statsministeren eller

udenrigsministeren, der kom i samråd om Berlinerklæringen.

Næstformanden

mente, det måske var mere fornuftigt at diskutere

den sag, når finansministeren var kommet til stede, men oplæste følgende fra

referatet af Europaudvalgets møde den 13. marts 2007:

”Med hensyn til Berlinerklæringen sagde statsministeren, at forudsæt-

ningen for at få en drøftelse jo er, at der foreligger en tekst; den kunne han

ikke stampe op af jorden. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at der ikke vil

blive tale om et topmøde i Berlin, men om festligholdelse af et jubilæum, og

Berlinerklæringen vil blive underskrevet af formanden for Kommissionen, af

formanden for Parlamentet og af formanden for Rådet. Som han sagde sidst,

var statsministeren meget indstillet på, at i samme øjeblik der foreligger en

tekst, så vil man på den ene eller anden måde få en drøftelse af den, men han

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1027

kunne ikke vide, hvornår teksten foreligger.”

Der blev altså ikke på det tidspunkt stillet udvalget i udsigt, at det lige

præcis skulle være statsministeren, der kom i udvalget. Det er statsministeren,

der sammensætter regeringen, og som bestemmer, hvilke ministre der skal

repræsentere den. Det er ikke noget, Europaudvalget kan blande sig i. Hun var

bekendt med, at statsministeren var til et meget vigtigt møde om en sag, der

står meget højt på den danske dagsorden – måske højere for regeringen end

for Socialdemokraterne – og når en minister ikke kunne være til stede, plejede

Europaudvalget at acceptere, at der kom en anden minister.

Svend Auken

mindede næstformanden om, at hun fungerede som

formand for udvalget og ikke som talsmand for Venstre. Nu foreligger der

faktisk en tekst, og Socialdemokraterne havde på et meget tidligt tidspunkt

varslet, at man ønskede at se statsministeren eller udenrigsministeren. Det

møde, statsministeren var til, deltog vicestatsministeren også i, men alligevel

var vicestatsministeren kommet i Europaudvalget for at forelægge sine sager.

Det er klart, at hvis en minister var til vigtige internationale møder, kunne

man sende en anden minister, men her var tale om et privat møde.

Svend Auken mindede om, at da finansministeren skulle udtale sig om

de iranske terrorlister, havde han – med rette – sagt, at det havde han ikke

noget med at gøre, og det havde Svend Auken bøjet sig for.

Reglen var, at det var den minister, der skulle ned til mødet, der kom,

hvis vedkommende overhovedet kunne. Derfor var Svend Auken overordent-

lig utilfreds med, at statsministeren ikke kom, og tilføjede, at Socialdemokra-

terne ikke så noget behov for, at finansministeren forelagde noget i udvalget.

Så kunne man lige så godt spare udvalgets og finansministerens tid og tage

sagen af dagsordenen.

Næstformanden

sagde i anledning af det sidste, Svend Auken havde

sagt, at hun gerne ville høre om Berlinerklæringen, som hun syntes var utrolig

vigtig for Europa, og som var på dagsordenen. Hun tilføjede, at der jo ikke var

mødepligt, så det stod enhver frit for at forlade rummet. De kunne måske

endda lette proceduren.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at da man havde drøftelsen den

13. marts, gav SF klart udtryk for, at man ønskede, at statsministeren kom i

Europaudvalget forud for mødet i Berlin for at diskutere Berlinerklæringen,

og det var hendes klare opfattelse, at det var statsministeren indforstået med.

Udvalget havde tilkendegivet, at det kunne indkaldes med kort varsel, så det

behøvede ikke nødvendigvis være fredag, men kunne også være torsdag aften.

Anne Grete Holmsgaard betegnede det som meget utilfredsstillende, at

et dokument, som klart skal pege fremad for Europa, ikke er noget, der bliver

diskuteret i Europaudvalget. Det er statsministeren, der skal deltage i Berlin-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1028

mødet, og det er ham, der har brug for at høre, hvad udvalgets holdning til den

er.

Morten Messerschmidt

sagde, at man kunne diskutere, hvor meget

indflydelse statsministeren overhovedet havde på den erklæring, eftersom det

kun var formændene, der skulle skrive under, men han syntes på alle måder,

det ville være det rigtigste, at der var en diskussion. Han tilføjede, at medierne

i dag bugnede med Berlinerklæringen.

Morten Messerschmidt betegnede det som kritisabelt, at man skulle

diskutere det fortrolige dokument, man havde modtaget, med en eller anden

velmenende, men uvidende minister. Han mente, det var i modstrid med den

beretning, der styrer udvalgets arbejde, at man får informationerne alt for sent,

og at det er en forkert minister, der kommer. Derfor mente han, man måtte

kommunikere med statsministeren og får ham til at komme.

Næstformanden

henviste til, at ifølge referatet havde Anne Grete

Holmsgaard ønsket, at man fik mulighed for at drøfte sagen på et møde i Eu-

ropaudvalget, men der står ikke noget om, at hun insisterede på, at det skulle

være statsministeren, der kom. Derfor ville hun ikke have, at det blev fremstil-

let, som om alle insisterede på, at det skulle være statsministeren. Statsmini-

steren havde sagt, at han ikke var klar over, hvornår papiret forelå, men han

ville gøre alt for, at når det kom, ville det komme over, og så skulle Euro-

paudvalget havde en mulighed for en drøftelse af sagen.

Man kunne godt efterfølgende kritisere, at det ikke var statsministe-

ren, der kom, men næsteformanden syntes bare, det var på et helt urimeligt

grundlag. Europaudvalget har en tradition for, at det er de ministre, der skal til

mødet, som kommer, men hvis en minister af en eller anden grund har forfald,

så plejede man at acceptere, at det så var en anden minister, der fremlagde

sagen. Hun ville ikke afholde nogen fra at kritisere det, men hun syntes ikke,

det var rimeligt.

Anne Grete Holmsgaards ønske om en drøftelse var bakket op af Eli-

sabeth Arnold som formand for udvalget, så det var helt klart, at der fra ud-

valget side havde været et klart signal om, at man gerne ville have en drøftel-

se, selv om der ikke var tale om et egentligt topmøde. Da hun som fungerende

formand dagen før havde fået at vide, at papiret ville komme, havde hun der-

for sat sagen på dagsordenen.

Svend Auken

mente, det ville være rart, om man havde en neutral

formand i Europaudvalget. Han henviste til, at i forbindelse med statsministe-

rens forelæggelse af topmødet, hvilket fandt sted den 7. marts, havde man haft

en indgående drøftelse. Ved den lejlighed havde Svend Auken givet udtryk for,

at en sådan erklæring var værdiløs, hvis den ikke havde ophæng i nationale

parlamenter. Det var selvfølgelig helt klart, at det var statsministeren, der

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1029

skulle deltage.

I anledning af det, næsteformanden havde sagt om, at en minister

kunne have forfald, gjorde Svend Auken opmærksom på, at det ikke var det,

der var tale om. Der var tale om, at man havde prioriteret et andet møde ude i

byen højere. Derfor drejer det sig ikke om, at statsministeren ikke kan komme,

men at han ikke vil komme.

Nu måtte man gå i gang med mødet, og så måtte et flertal i Europaud-

valget efterfølgende give udtryk for sine synspunkter i forbindelse med be-

handlingen af sagen, sådan at man kunne undgå gentagelser. Svend Auken

gentog, at han fandt det klart utilfredsstillende, at regeringen prioriterede på

den måde. Han kunne have ønsket, at udvalgets rigtige formand havde været i

landet, så man undgik, at det var et enkelt partis interesser, der blev varetaget.

Næstformanden

replicerede, at det lå uden for enhver formands mu-

ligheder at bestemme, hvem der blev sendt fra regeringen, så det ville næppe

have gjort nogen forskel, om den rigtige formand havde været hjemme.

I øvrigt syntes hun, det var en helt urimelig kritik at fremkomme med,

inden man havde hørt, hvordan regeringen havde tænkt sig at forklare sagen,

men Svend Auken havde ikke haft tålmodighed til at vente, til finansministe-

ren kom. Hun ville mane til fornuft og til ro og syntes, man skulle være glad

for, at udvalget med kort varsel fik mulighed for at diskutere Berlinerklærin-

gen.

Det sidste møde, hvor udvalget havde drøftet Berlinerklæringen, var

den 13. marts, og ved det møde havde Svend Auken ikke været til stede. Det

var der, der var kommet en bekræftelse fra statsministeren på, at man så vidt

muligt fra regeringens side ville forsøge at sikre, at der kom en drøftelse i

udvalget, således som der nu var kommet.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at hun havde været

til stede den 13. marts og var citeret flere gange i referatet. Statsministeren

havde sagt, at han var meget indstillet på, at, at man, hvis der på et eller andet

tidspunkt forelå en tekst, på en eller anden måde ville få en drøftelse af tek-

sten, men han kunne ikke vide, hvornår teksten forelå. Hun mente, det ville

være en fuldstændig urimelig situation, hvis man hver gang skulle sikre sig, at

det nu blev den rigtige minister, der kom, når man skulle have en drøftelse.

Statsministeren havde jo ikke sagt: ”Men det er ikke sikkert, at det bliver mig,

der kommer.” Hun vidste ikke, hvor statsministeren var, eller hvor han havde

været i går aftes, men hun syntes, det var uacceptabelt, at han ikke var til

stede, således at noget, der var så væsentligt for Europas fremtid, skulle disku-

teres med en stand in.

Næstformanden

gjorde opmærksom på, at statsministeren havde sagt,

at man ”på den ene eller anden måde” skulle have en drøftelse af sagen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1030

Statsministeren var til regeringsmøde på Havreholm og havde været det siden

i går.

Morten Messerschmidt

spurgte, om formanden, som have været

meget nede i referaterne, kunne sige, om finansministeren på noget tidspunkt

havde sagt noget om Berlinerklæringen.

Svend Auken

gentog, at det møde, han refererede til, var mødet den 7.

marts, hvor han havde understreget, at det var vigtigt, at erklæringen fik nati-

onalt ophæng. Man havde allerede dengang fået udleveret en disposition til

erklæringen, men havde sagt, at det var vigtigt at se, hvilket kød der kom på

skelettet.

Så snart Svend Auken havde fået at vide, at statsministeren ikke ville

komme, havde han sagt, at så måtte udenrigsministeren i det mindste komme.

Det havde han givet udtryk for dagen før i flere mails. Udenrigsministeren var

ikke til regeringsmødet på Havreholm – som vicestatsministeren også var til,

men havde forladt for at komme til Europaudvalget – men var til et møde ude

i Arken.

Svend Auken tilføjede, at udvalget nok skulle være civiliserede over

for finansministeren, men man kunne lige så godt tale til en stol her i lokalet,

for finansministeren havde intet med sagen at gøre.

Nu vil næstformanden ikke engang beklage, at statsministeren ikke er

her, men giver udtryk for, at alt er foregået fuldstændig korrekt. Det tvinger

udvalgsflertallet til skriftligt at give udtryk for, hvad det mener om sagen – og

det flertal kommer ikke til at omfatte næstformandens parti, tilføjede Svend

Auken.

Næstformanden

afsluttede drøftelsen med at sige, at hun var sikker

på, at finansministeren ville forklare, hvorfor han var her. Det havde på intet

tidspunkt været ubekendt, at udvalget var interesseret i en drøftelse. Det havde

Svend Auken sagt på mødet den 7/3, og det havde resten af udvalget haft en

drøftelse om på mødet den 13/3, og regeringen havde hele tiden været indstil-

let på, at man skulle have en drøftelse, når papiret forelå. Hun tilføjede, at det

ikke kun er os, der synes, det er en mærkelig procedure, at papiret er kommet

så sent. Det har regeringschefer fra Polen og Tjekkiet været meget oprørte

over. Men man havde i Europaudvalget været klar over, at det var situationen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1031

Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om papirløse omgivelser for told og

erhvervsliv (e-told)

KOM (2005) 0609

KOM (2005) 0609 – bilag 1 (grundnotat af 13/1-06)

KOM (2005) 0609 – bilag 2 (aktuelt notat af 21/3-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Denne sag nævner jeg med hen-

blik på forhandlingsoplæg.

Jeg vil gerne indlede med at forklare årsagen til mit foretræde her i

dag. Sagen er den, at det tyske formandskab pludselig – og til alles overra-

skelse – har valgt at fremskynde forslaget i forhold til de planer, der hidtil har

ligget på bordet. Derfor er det nødvendigt for mig i dag at møde op for at

indhente et forhandlingsoplæg i denne sag.

Forslaget var sat på den foreløbige dagsorden for Konkurrenceevnerå-

det den 21.-22. maj til politisk enighed. Men det er et af de forslag, hvor ud-

viklingen lige pludselig har ændret sig i Bryssel. Jeg kommer derfor nu i dag,

som er første mulighed for at høre udvalget.

Kommissionen fremlagde 30. november 2005 forslag til en e-

toldbeslutning. Forslaget skal – sammen med forslaget om modernisering af

toldkodeksen – ses som toldens andel af Lissabonstrategien.

Konkret fastlægger e-toldbeslutningen de rammer, der vil gælde for

den mere it-mæssige side af de tiltag, der sker på toldområdet som følge af

bl.a. terrorangrebet den 11. september 2001 i USA, og som skal sikre, at der er

it-mæssig understøttelse af ikke mindst de nye toldregler, der følger af såvel

sikkerhedstoldkodeksen, der blev vedtaget i maj 2005, og den kommende

moderniserede toldkodeks, som jeg indhentede mandat på i december 2006.

En it-understøttelse, der på én gang kan tages hensyn til kravet om

øget kontrol ved de ydre grænser og til kravet om lettelser for handelen med

varer i Europa.

E-told opgaverne omfatter således en række it-løsninger, der skal sik-

re:

At de 27 nationale import- og eksporttoldsystemer kan kommunikere

med hinanden, således at informationer er til rådighed dér, hvor de skal bruges

– uanset om det er i en anden medlemsstat end den, hvor informationerne er

afgivet.

At den sikkerhedsmæssige risikoanalyse, der sker af varerne på EU´s

ydre grænse, sker på et ensartet grundlag.

At det bliver muligt at identificere en virksomhed i EU samt virksom-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1032

hedens toldforhold og toldtilladelser, således at virksomheden kan anvende

disse tilladelser i andre EU-lande.

At virksomhederne kun skal afgive den samme information én gang,

uanset hvor mange andre myndigheder der skal anvende den.

At alle informationer fra myndigheder – uanset hvilket medlemsland

der er tale om – let kan findes via informationsportaler på tværs af de enkelte

medlemslande i EU.

I Danmark forankres opgaven omkring e-told hos SKAT.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et fuldstændigt

skøn over udgifterne, der er forbundet med gennemførelsen af e-told. Kom-

missionen har afsat et betragteligt beløb på dens budget for 2007-2013 til at

løse opgaven med. Beløbet er i størrelsesordenen 180 mio. euro – dvs. 1,3

mia. kr.

EU-Kommissionen skønner desuden, at det europæiske erhvervsliv vil

få betydelige fordele af gennemførelsen af e-told, og at de udgifter, der måtte

være for virksomhederne til at starte med, hurtigt overstiges af de fordele,

virksomhederne får.

Skønnet over de statslige danske udgifter ligger i øjeblikket på ca. 165

mio. kr.

Der er p.t. ikke skønnet over de fordele og ulemper, der vil være kon-

kret for dansk erhvervsliv, da disse ligeledes vil afhænge af de konkrete krav

til delelementerne. Erhvervslivet er dog løbende involveret i processen om-

kring e-told – både nationalt og på EU-plan.

Det er regeringens opfattelse, at der er behov for at foretage disse in-

vesteringer for at sikre effektiviteten af det indre marked i en tid med øget

fokus på sikkerhed.

Det er derfor nødvendigt på den ene side at indføre muligheder for –

elektronisk, hurtigt og sikkert – at få informationerne derhen, hvor de skal

bruges, så vi kan udføre de sikkerhedsmæssige kontroller, der allerede er ved-

taget i EU.

På den anden side er det samtidig nødvendigt indføre it-løsninger, der

gør det lettere for ikke mindst de erhvervsdrivende at finde og afgive oplys-

ninger til de myndigheder, der er involveret i vareind- og udførsel i EU.

Idet der fra dansk side arbejdes for løbende at vurdere og konsolidere

skønnet over udgifter, efterhånden som der kommer flere oplysninger om

kravene til de enkelte elementer af e-told, agter regeringen derfor at støtte

forlaget til e-toldbeslutning i den form, der er kvalificeret flertal for.

Til sidst vil jeg sige, at jeg beklager, at det er gået så hurtigt. Vi skal

diskutere toldkodeks på mødet i maj måned, men det tyske formandskab me-

ner, at det er nu, at de 27 lande kan blive enige om, hvordan e-toldsystemet

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1033

skal skrues sammen. Det er åbenbart derfor, man vælger at tage det punkt som

et a-punkt. Et a-punkt kan forelægges på alle møder, men sagen er forankret i

Konkurrenceevnerådet.

Morten Messerschmidt

erklærede sig enig i stort set alt det, økono-

mi- og erhvervsministeren havde sagt om nødvendigheden af at gøre det

nemmere for erhvervslivet at håndtere toldreglerne, og troede, der ville være

mange effektiviseringsgevinster ved den foreslåede ordning. Der er ingen tvivl

om, at vi som et lille land vil have store fordele af at få harmoniseret reglerne.

Men Morten Messerschmidt pegede på, at vi jo har set andre områder, hvor

der er opstået problemer, når man ville harmonisere på det elektroniske områ-

de. Derfor ville han spørge lidt ind til de specifikationer, der ligger bag. Fore-

ligger der nogen overvejelser over, hvilke standarder man vil anvende? Skal

det være åbne standarder? Det er ud fra et konkurrenceevnesynspunkt ret

centralt, hvilke elektroniske standarder man vil lægge sig fast på.

Line Barfod

syntes også, det lød fint med ét system eller i hvert fald

systemer, der kunne arbejde sammen. Hun mente, det var vigtigt, at der bliver

tale om åbne standarder, og pegede på, at et enigt Folketing sidste sommer

vedtog, at regeringen skulle arbejde for åbne standarder overalt i offentlige it-

systemer.

Det er fornuftigt nok at sige, at en sådan database skal være tilgænge-

lig for handicappede, idet der er mange handicappede, der skal have adgang til

den, og der vil også være medarbejdere, der er handicappede.

Svend Auken

fandt det ikke tilfredsstillende, at sagen forelægges på

et så sent tidspunkt, hvor beslutningen i realiteten allerede er taget, hvilket

fremgår af aftalen med Europa-Parlamentet. Det er derfor, sagen kommer på

som et a-punkt. Økonomi- og erhvervsministeren har ved flere lejligheder

været opmærksom på, at man i Europaudvalget har et ønske om at blive ind-

draget på et tidspunkt, hvor der ikke allerede er blevet truffet en beslutning.

Men det er altså ikke sket her. Sagen er åbenbart gået hurtigere, end man hav-

de forudset.

Med hensyn til sagens materielle indhold havde Socialdemokraterne

ikke nogen grund til at gå imod det forelagte forhandlingsoplæg. Det lyder

umiddelbart som en fremragende idé, men man kan nok have sine bange anel-

ser, når man ved, hvor vanskeligt det er bare at få de danske hospitalers edb-

systemer til at tale med hinanden eller at få to kommuner, der er lagt sammen,

til at kommunikere på it-siden. Hvordan skal man så få 27 landes toldvæsner

til at tale med hinanden?

Svend Auken mindede også om ønsket om at undersøge mulighederne

for at anvende åbne standarder. Det er meget vigtigt, at det ikke bliver en

bestemt teknologi, som bevirker, at en enkelt teknologivirksomhed kommer til

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1034

at dominere. Det afgørende er selvfølgelig, at det kommer til at fungere på en

tilfredsstillende måde, men det ville være godt med åbne standarder.

Morten Østergaard

sagde, det var svært at være imod, at man fik

tingene til at spille sammen, men ville i forlængelse af det, andre havde sagt,

spørge om, hvad der lå i formuleringen: ”Tankerne og forslagene i udkastet til

beslutning harmonerer desuden med de nationale danske initiativer på områ-

det.” Henviser det til beslutningen om, at den offentlige sektor skal basere sig

på åbne standarder? Han gik ud fra, at man ikke ville gå i fælles udbud. Det

vigtigste er, at der bliver åbne grænseflader, så systemerne kan snakke med

hinanden. Det vil også passe til, at vi ønsker, det danske system skal ændres så

lidt som muligt.

Ligesom Line Barfod syntes Morten Østergaard, det er vigtigt, at sy-

stemerne er tilgængelige for handicappede.

Økonomi- og erhvervsministeren

indledte sin besvarelse med at

sige, at Danmark lever af at handle, og når vi har haft en positiv tilgang til

forslaget om e-told, er det fordi eksempelvis en dansk virksomhed, som im-

porterer varer fra Kina ind i Ungarn, får mulighed for en hurtig behandling.

Han svarede Morten Messerschmidt, at Danmark godt vil bekæmpe

bøvl, og det indebærer, at man får mulighed for elektronisk behandling frem

for at skulle sende papirer frem og tilbage fysisk.

EU skal diskutere toldkodeks til maj, men som økonomi- og er-

hvervsministeren havde nævnt i sin indledning, skønnede det tyske formand-

skab, at der nu kunne etableres kvalificeret flertal for forslaget om e-told.

Systemet indebærer, at myndighederne kommunikerer internt.

Han svarede Line Barfod, at der ikke foreligger noget om specifikati-

onerne endnu. Derfor var det lidt svært at sige, hvad de ville komme til at

indeholde. Der er tale om en overordnet drøftelse. Det, der koster penge, er, at

systemerne skal udbygges, således at oplysninger kan udveksles mellem 27

lande.

Økonomi- og erhvervsministeren ville gerne undersøge, om der er

mulighed for at bruge åbne standarder, og rapportere tilbage. Han havde ingen

intentioner om at dreje regeringens politik på det område.

I svaret til Svend Auken sagde økonomi- og erhvervsministeren, at

han beklagede, at der var så lidt tid, men som nævnt kom han til Europaudval-

get nu, fordi sagen skulle forelægge som et a-punkt.

Anne Grete Holmsgaard

mindede om, at der ikke var nogen, der gik

imod forslaget, men det er vigtigt, at der bliver tale om åbne standarder. Det er

der også andre lande, der går ind for. Det ville være temmelig rædselsfuldt,

hvis EU skulle havne i samme skandale, som vi kender fra nationalt plan, hvor

man har systemer, som ikke kan kommunikere ordentligt sammen.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1035

Morten Messerschmidt

var klar over, at der er tale om informationer

myndigheder imellem, men det er ikke et argument mod åbne standarder,

tværtimod. Der er et demokratielement i det, og der er også et innovativt ele-

ment i at have åbne standarder på området. Hvis man anvender åbne standar-

der, har alle programmører mulighed for at inkorporere dem. Det er klart, at

åbne standarder er langt mere konkurrenceskabende end proprietære standar-

der. Derfor må Dansk Folkeparti have håndslag fra regeringen på, at der bliver

anvendt åbne standarder, således at udgangspunktet er åbne standarder, med-

mindre det ikke kan lade sig gøre.

Morten Messerschmidt ville altså gerne have håndslag fra regeringen

på, at åbne standarder indgår i mandatet.

Line Barfod

havde fuld forståelse for, at økonomi- og erhvervsmini-

steren ikke kunne sige, hvilke specifikationer det ender med, men ville gerne

vide, hvilke specifikationer ministeren ville arbejde for at få.

Vil specifikationerne bygge på, at systemet bliver tilgængeligt for

handicappede? Line Barfod pegede på, at der på et eller andet tidspunkt vil

komme et krav om, at systemerne skal være tilgængelige, og det koster ikke

ekstra, hvis man fra begyndelsen er klar over det og indretter dem på det.

Morten Østergaard

mente ligeledes, det er centralt at få tilgængelig-

heden for handicappede med fra starten.

Han gentog sit spørgsmål om, hvad der lå i formuleringen: ”Tankerne

og forslagene i udkastet til beslutning harmonerer desuden med de nationale

danske initiativer på området.”

Svend Auken

gentog, at Socialdemokraterne siger ja til forhandlings-

oplægget, og påskønnede, at økonomi- og erhvervsministeren var kommet ind

fra Havreholmmødet for at forelægge sagen for Europaudvalget.

Han forstod godt økonomi- og erhvervsministerens bekymring, og

syntes ligesom ministeren, det er utroligt vigtigt, at det kommer til at virke, at

det er effektivt. Alt andet må underordnes det hensyn. Han mente blot, at hvis

man allerede fra starten af er optaget af muligheden for åbne standarder, så vil

det være bedre. For Socialdemokraterne er det ikke en principsag om åbne

standarder. Det vigtigste er, at det kommer til at virke.

Økonomi- og erhvervsministeren

troede ikke, han var uenig i noget

af det, der var sagt om åbne standarder, og regeringen vil afgjort gøre alt, hvad

den kan, for at forsøge at påvirke de specifikationer, så vi videst muligt om-

fang kan bygge på åbne standarder. Han kunne have den samme bekymring

som Svend Auken, for det drejer sig trods alt om at få 27 landes toldvæsener

med.

Morten Messerschmidt

sagde, at det for ham var meget afgørende, at

regeringen ville give håndslag på, at man vil insistere på, at der skal være

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1036

åbne standarder. Hvis ikke det er indholdet af forhandlingsoplægget, kan

Dansk Folkeparti ikke sige ja.

Økonomi- og erhvervsministeren

gentog, at regeringen vil gøre alt,

hvad den kan, for at påvirke de specifikationer, der skal laves, så systemet i

videst muligt omfang bygger på åbne standarder, men han troede ikke, han

kunne sige mere end, at det ville regeringen arbejde for.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg. Dansk Folkeparti gik imod forhandlingsop-

lægget.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2792 (økonomi- og

finansministre) den 27. marts 2007

Punkt 1-4 blev forelagt af finansministeren.

Punkt 5 blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Dagsordenspunkt 1, 2 og 4 henhører under Finansministerens ressort.

Dagsordenspunkt 3 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 henhører under Udenrigsministeriets ressort.

Finansministeren:

Alle de sager, jeg skal forelægges, forelægges i dag til

orientering. Om sagernes nærmere indhold henviser jeg som sædvanlig til de

aktuelle notater.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil nævne dagsordenens punkt 5, som er

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1037

EU’s underskrivelse af FN’s handicapkonvention. Sagen nævner jeg til oriente-

ring på vegne af udenrigsministeren, da det er Udenrigsministeriet, der har

haft ansvaret for forhandlingen af konventionen fra dansk side.

1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Stabilitetsprogrammer

Rådsudtalelser

Rådsmøde 2792 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 77 (senest behandlet i EUU 7/10-05 – adfærdskodeks)

b) Konvergensprogrammer

Rådsudtalelser

Rådsmøde 2792 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

På mødet skal vi behandle fem stabilitets- og konvergens-

programmer. Det drejer sig om Belgien, Spanien, Letland, Bulgarien og Ru-

mænien. Efter denne omgang resterer kun Østrig og Tjekkiet, som først for-

ventes behandlet på et senere rådsmøde.

Spanien og Bulgarien hører til kategorien af lande, der i 2006 opfylder

deres MTO.

Spaniens og Bulgariens MTO er en balanceret strukturel saldo, hvilket

er mere ambitiøst end landenes potentielle vækst og offentlige gæld tilsiger.

Begge lande forventes at opfylde deres MTO med en vis margin igennem hele

programperioden.

Begge lande har en offentlig gæld, som er mindre end referenceværdi-

en på 60 pct. af BNP, og begge lande forventer at nedbringe gælden over pro-

gramperioden.

For Bulgarien er der risiko for, at finanspolitikken vil være procyklisk

i 2007, hvilket dog forventes begrænset i den endelige budgeteffektuering. For

Spanien er udfordringen på kort sigt ligeledes at undgå en ekspansiv finanspo-

litik af hensyn til store underskud på betalingsbalancen, relativt høj inflation

og ophedet boligmarked.

Holdbarhedsudfordringen med hensyn til de offentlige finansers hold-

barhed vurderes for Spanien at være middel, særligt på grund af stigende pen-

sionsudgifter. For Bulgarien har Kommissionen ikke lavet en officiel holdbar-

hedsvurdering, da der ikke foreligger fremskrivninger af de aldersbetingede

udgifter baseret på de fælles aftalte standarder. Det er imidlertid ikke ensbet y-

dende med, at der ikke er udfordringer på den front. Vi vil være opmærksom-

me på, at der bliver gennemført en vurdering af holdbarheden – fremskrivnin-

ger eller ej – i forbindelse med det næste konvergensprogram.

Den finanspolitiske strategi i Bulgarien og Spanien fremhæves i øvrigt

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1038

som ”et eksempel” henholdsvis ”et godt eksempel” på finanspolitik i overens-

stemmelse med stabilitets- og vækstpagten.

De resterende tre lande i denne omgang – Belgien, Letland og Rumæ-

nien – opfylder ikke deres MTO i 2006.

Belgien har et MTO på 0,5 pct. af BNP, mens Letland og Rumænien

begge har et MTO på ca. -1 pct. af BNP. Rumænien forventes ikke at opfylde

sit MTO i løbet af programperioden.

Stabilitets- og vækstpagten foreskriver en årlig forbedring af den

strukturelle saldo på – som udgangspunkt – 0,5 pct. af BNP for eurolande og

ERM II-lande, der endnu ikke opfylder deres MTO, og mere end 0,5 pct. af

BNP i ”gode tider”.

Letlands tilpasning mod MTO vurderes – bortset fra i 2007, hvor den

strukturelle saldo forværres med 0,8 procentenheder – at være i overensstem-

melse med stabilitets- og vækstpagtens forskrifter. Letland har efter udarbej-

delsen af konvergensprogrammet offentliggjort en skitse til en omfattende

finanspolitisk stramning, der formentlig også vil få effekt i år og dermed be-

grænse forværringen af saldoen. For Belgien vurderes det, at hastigheden på

tilpasningen til MTO skal øges, og for Rumænien vurderes de planlagte tiltag

til tilpasning mod MTO at være klart utilstrækkelige.

Alle tre lande i gruppen forventer – på nær Letland i 2007 – at styrke

deres faktiske offentlige saldo og nedbringe deres gældskvote over program-

perioden.

Holdbarhedsudfordringen vurderes at være lille for Letland, men mid-

del for Belgien, hvilket især skyldes stigende pensionsudgifter. Rumænien har

af samme årsager som Bulgarien ikke fået en holdbarhedsvurdering af Kom-

missionen.

Svend Auken

betegnede proceduren i forbindelse med stabilitets- og

vækstpagten som ualmindelig god og kunne ønske sig, at man også på andre

områder gennemførte denne form for koordinering. Det bekymrende er, at de

lande, der er i vækst i EU, for en stor dels vedkommende har underskud både

på betalingsbalancen og på de offentlige budgetter, hvilket kan gøre en bange

for, hvad der vil ske, i tilfælde af konjunkturerne vender.

Finansministeren

var glad for rosen fra Svend Auken.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at det, han roste EU for, var

proceduren under dagsordenens punkt 1. Og så havde han også sagt nogle

anerkendende ord om dagsordenens punkt 4 om handlingsplanen for intern

kontrol. Begge dele er succeshistorier.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1039

Rådets prioriteter for EU’s budget 2008

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2792 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Finansministeren:

Hvad angår 2008-budgettet er der en fast procedure for, at

Økofin allerede i marts måned drøfter de overordnede prioriteter for næste års

fællesskabsbudget.

Rådets prioriteter for 2008-budgettet omhandler primært tværgående

principielle synspunkter på næste års budget.

Det, der bl.a. forventes understreget, er behovet for at sikre marginer

inden for udgiftslofterne til uforudsete udgifter samt behovet for at sikre en

ordentlig budgettering af betalingerne, så vi undgår overbudgettering.

Jeg forventer, at regeringen kan støtte den linje, vi vil møde på mødet.

Svend Auken

henviste til, at en række lande – han gik ud fra, det

inkluderede Danmark – havde ønsket større fleksibilitet i landbrugspolitikken

og afvikling af den direkte produktionsstøtte, og at man derfor i december

2005 havde vedtaget, at man skulle have mulighed for at overflytte en del af

den direkte produktionsstøtte til regionale programmer. Den beslutning havde

landbrugsministrene siden hen prøvet på at underløbe. Han gik ud fra, at fi-

nansministeren ud fra et ønske om større fleksibilitet og mere miljø gik ind

for, at man ikke indskrænkede landenes muligheder for en sådan frivillig gra-

duering. Svend Auken tilføjede, at om vi så ønskede at gøre brug af ordningen

herhjemme, var et internt slagsmål, som vi måtte tage på et andet tidspunkt.

Svend Auken gjorde opmærksom på, at sagen om budgettet ikke er ren

teknik.

Anne Grete Holmsgaard

pegede ligesom Svend Auken på, at det er

en del af langtidsbudgettet, at man kan lave frivillig modulation – altså at det

enkelte land selv kan vælge, om man vil flytte 20 pct. af midlerne over til

andre formål. Nu har fødevareministeren – med tilslutning fra Dansk Folke-

parti – sagt, at man vil bøje sig for pressionen fra Landbrugsudvalget i Euro-

pa-Parlamentet og ændre modulationen. Derfor spurgte hun, om det er fi-

nansministeren eller fødevareministeren, der bestemmer det.

Hun havde set, at fødevareministeren i pressen havde sagt, at en del af

årsagen til ændringen i den danske holdning var, at det var konkurrenceforvri-

dende at have modulation. Er det også finansministerens holdning?

Hvis det er regeringens holdning, vil man så arbejde for at få denne

del af landbrugsstøtten ud af den grønne boks i WTO? I den forbindelse min-

dede hun om, at den grønne boks er defineret som ikke-konkurrenceforvri-

dende.

Næstformanden

gjorde opmærksom på, at WTO ikke er på dagsorde-

nen, men hun ville lade finansministeren svare på spørgsmålet.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1040

Finansministeren

svarede, at det i EU er landbrugsministrene – for

Danmarks vedkommende fødevareministeren – der drøfter modulation, ikke

finansministrene.

Det samme gælder den grønne boks i WTO. Det er ikke noget, fi-

nansministrene beskæftiger sig med. Finansministrene skal på det kommende

møde drøfte en række overordnede prioriteret for budgettet for 2008, men ikke

drøfte det nærmere indhold vedrørende landbrug. Så man bør tage den drøftel-

se med fødevareministeren eller måske med udenrigsministeren.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at når hun havde

inddraget den grønne boks og WTO, var det fordi fødevareministeren havde

sagt, at modulation er konkurrenceforvridende, og hvis det er rigtigt, så hører

den del af landbrugsstøtten ikke hjemme i den grønne boks. Det havde fi-

nansministeren ikke svaret på.

Svend Auken

pegede på, at vi med hensyn til budgettet er i den ejen-

dommelige situation, at Det Europæiske Råd har vedtaget én ting, nemlig

frivillig modulation, men Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet – som er

stærkt påvirket af landbrugslobbyen – har vedtaget noget andet, og det har

fødevareministeren tilsluttet sig. I denne strid mellem statsministeren og føde-

vareministeren, hvor lægger finansministeren da sin lod? Svend Auken tilføje-

de, at det ikke er et tekniske spørgsmål, men et holdningsspørgsmål, om man

skal kunne vælge frit nationalt, eller om det skal køre stramt centralistisk.

Næstformanden

gjorde opmærksom på, at hverken WTO eller føde-

vareministerens holdning er på dagsordenen.

Morten Messerschmidt

spurgte vedrørende modulation, som jo er et

centralt spørgsmål, om finansministeren ikke er enig i, at hvis man laver en

frivillig modulation og nogle lande bruger de 20 pct. til miljøformål, mens

andre bruger dem til støtte til producenter, ligger der deri en konkurrencefor-

vridning, for hvis nogle får penge og andre ikke får, så er de førstnævnte bedre

stillet. Kan finansministeren ikke bekræfte, at det har regeringen og Dansk

Folkeparti tidligere været fuldstændig enige om?

Med hensyn til diskussionen om den grønne boks spurte Morten Mes-

serschmidt, om finansministeren ikke er enig i, at den støtte, man har i dag, er

produktionsuafhængig, fordi der er tale om støtte til noget, der ikke udvikler

sig, f.eks. arealer, og derfor er det med i den grønne boks. Hvis man derimod

indfører modulation, så støtten bliver konkurrenceforvridende, så må det ud af

den grønne boks.

Finansministeren

svarede Svend Auken, at når det drejer sig om,

hvorvidt han støtter fødevareministeren eller statsministeren, så støtter han

statsministeren. Det havde han altid gjort, så længe vi havde haft den nuvæ-

rende regering. Derefter havde han efter bedste evne støttet alle mulige andre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1041

ministre.

Med hensyn til om modulation er konkurrenceforvridende, må man

skelne mellem, om der er tale om nationalt plan eller for et erhverv. Hvis man

ændrer på nogle vilkår for et erhverv i et land i forhold til vilkårene for samme

erhverv i andre lande, så ændrer man konkurrenceforholdene, det er indlysen-

de. Men om man gør det, må man diskutere med fødevareministeren eller

andre ministre. Det havde finansministeren ikke forstand på.

Svend Auken

gentog sin begrundelse for sit spørgsmål vedrørende

budgettet og pegede specielt på, at Landbrugsministrene har sagt, at modulati-

onen kun skulle gælde for de lande, der tidligere har benyttet den, hvilket kun

er to lande. Det er væsentligt for det kommende budget, og prioriteter på bud-

gettet er på dagsordenen. Når stats- og regeringscheferne har besluttet noget,

så kan nogle sekundløjtnanter ikke afskaffe ordningen.

Anne Grete Holmsgaard

fandt det betryggende, at finansministeren

altid støtter statsministeren, for det må betyde, at han støtter frivillig modula-

tion, også kaldet fritvalgsordningen, som Det Europæiske Råd besluttede i

slutningen af 2005.

Med hensyn til det, der nu er vedtaget af landbrugsministrene i EU, så

gælder der andre regler for Portugal og England end for resten af EU, og så er

det konkurrenceforvridende.

Finansministeren

afviste, at han på nogen måde gik ind i materien.

Om noget er konkurrenceforvridende, er ikke noget, økonomi- og finansmini-

strene diskuterer i forbindelse med budgettet. Man får input fra ressortmini-

strene – i dette tilfælde fødevareministeren – disse input lægger Kommissio-

nen ind i budgettet, og så påser økonomi- og finansministrene, at inputtene

passer med budgettet. Økonomi- og finansministrene vurderer ikke de enkelte

ressortministres beslutninger.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at til syvende og sidst skal EU’s

budget forelægges Europaudvalget, og hvis regeringen her har et flertal sam-

men med Dansk Folkeparti for hele budgettet, så kan det selvfølgelig være

ligegyldigt, hvad andre partier siger, men hvis man vil have Socialdemokra-

terne med, må man være opmærksom på, at de tillægger det helt afgørende

betydning, at den beslutning, der i sin tid blev truffet i Det Europæiske Råd,

også bliver respekteret i det budget, som finansministeren har ansvaret for.

Derfor er det vigtigt, at regeringen også lytter til de partier, der i givet fald

skal støtte det endelige budget.

Anne Grete Holmsgaard

troede, finansministrene havde mere indfly-

delse og ikke blot samlede bidragene fra ressortministrene. Så kunne man

sende en embedsmand til mødet og lade finansministeren blive hjemme.

Finansministeren

forstod godt synspunktet, at finansministeren burde

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1042

bestemmer meget mere, end de gør. Det opfattede han som et grundlæggende

fornuftigt synspunkt, som ville klare mange problemstillinger. Men sådan er

det ikke. Når en rådsformation har besluttet noget, skal økonomi- og finans-

ministrene påse, at det også kan finansieres under budgettet, f.eks. med hen-

syn til betalingsafløbet. Han sammenlignede det med lovbundne udgifter på

den danske finanslov. Det er fødevareministeren, som skal have mandat i

Europaudvalget vedrørende modulation.

I anledning af Svend Auken bemærkninger ville finansministeren

spørge fødevareministeren. Han tilføjede, at de andre ministre ville se undren-

de på han, hvis han rejste det spørgsmål på økofinrådsmødet, og spørge, hvor-

dan han kunne sidde så mange år i Rådet uden at vide, hvordan spillereglerne

er.

3. Finansielle tjenesteydelser

a) Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter i

finansielle virksomheder

Politisk enighed

KOM (2006) 0507

Rådsmøde 2792 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2006) 0507 – bilag 2 (grundnotat af 16/11-06)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 99, side 429 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 24/11-06)

(05) side 1166 (behandlet i EUU 28/4-06)

(05) side 227 (behandlet i EUU 4/11-05)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af de di-

rektiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser med hensyn til bestemmelser

om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder, herunder kre-

dit-, forsikrings- og investeringsinstitutter.

Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendelsespro-

cedure hos de nationale tilsynsmyndigheder for at forbedre mulighederne for

fusioner i den finansielle sektor på tværs af EU’s grænser.

Jeg orienterede senest om forslaget på mødet i Europaudvalget den 24.

november 2006. Forslaget støttes fortsat fra dansk side.

Jeg forventer, at Økofin og Europa-Parlamentet kan vedtage forslaget i

den nærmeste fremtid.

b) Betalingsdirektivet

Generel tilgang

KOM (2005) 0603

Rådsmøde 2792 – bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2005) 0603 – bilag 2 (grundnotat af 9/3-06)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1043

EU-note (06) – E 5 (notat af 23/10-06 om betalingsdirektivet og dankort)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (06) – bilag 99, side 427 (senest behandlet i EUU 24/11-06)

Alm. del (06) – bilag 72, side 255 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/11-06)

Finansministeren:

Siden november sidste år, hvor sagen senest var på Øko-

fins dagsorden, er forhandlingerne fortsat på embedsmandsniveau.

Der ser nu ud til at kunne indgås et kompromis om den tekst, som blev

behandlet i Coreper i onsdags. Teksten vil dermed danne grundlag for for-

mandskabets forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på enighed i

første læsning.

Danmarks krav til de dele af direktivet, der vedrører finansieringen af

dankortstrukturen og ansvarsreglerne ved misbrug af betalingskort, er der

fortsat tilslutning til.

Fra dansk side har der i den sidste fase af forhandlingerne særligt

været fokus på kapitalkrav til betalingsinstitutter. Vi ser gerne, at kapitalkra-

vene står i rimeligt forhold til den potentielle risiko, som kunden løber i for-

hold til instituttet. Andre lande har ønsket høje kapitalkrav, hvilket kan be-

grænse konkurrencen og udbuddet af tjenester.

Kompromiset er nu, at betalingsinstitutter bliver pålagt lidt højere

kapitalkrav, end der ud fra en risikovurdering synes velbegrundet, men som på

den anden side ikke er så høje som ønsket af de lande, der reelt er bekymret

for øget konkurrence i forhold til pengeinstitutterne.

Jeg kan sige, at vi kan støtte det kompromis, der tegner sig..

Morten Messerschmidt

henviste til, at Danmark har en ret beskytten-

de lov på området, lov om visse betalingsmidler, som sikrer forbrugerne. Bli-

ver den på nogen måde påvirket af de ændringer, der lægges op til?

Svend Auken

var godt tilfreds med den løsning omkring dankortet,

som Europaudvalget tidligere havde diskuteret,

Svend Auken forstod, at finansministeren lagde op til at støtte kom-

promiset, som indebar lidt højere kapitalkrav. I den forbindelse mindede han

om den danske historie, hvor bankerne havde presset på for at få lavere kapi-

talkrav, som man havde det i Sverige og Norge, men så var konjunkturerne

vendt, og banksektoren var røget i Sverige og Norge. Så en vis konservatisme

var ikke at foragte.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt, at den danske

ordning med dankortet er fuldstændig uændret, så vi har stadig en grænse på

1.200 kr., som man selv hæfter for – svarende til 150 euro – mens den er 8.000

kr. ved uagtsomhed, men hvis man selv udleverer sit dankort og giver den

pågældende person koden, så hæfter man for hele beløbet.

Finansministeren svarede Svend Auken, at vort synspunkt med hensyn

til kapitalkrav til betalingskortudstedere altid har været, at når der ikke er tale

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1044

om indlån, kan den pågældende, der har kortet, ikke miste penge. Her er der

en forskel på, om der er tale om en bank, hvor man har en trækningsret, og en

anden kortudsteder, hvor det er kortudsteder, der kommer til at løbe hele risi-

koen. Her har vi ikke umiddelbart haft noget ønske om at hæve kapitalkravet,

idet vi har fokuseret på beskyttelsen af borgeren som den svage part.

4. Kommissionens handlingsplan for en integreret struktur for

intern kontrol

Statusrapport

KOM (2007) 0086

Rådsmøde 2792 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

(05) side 1171 (senest behandlet i EUU 28/4-06)

Finansministeren:

Kommissionen ventes at præsentere sin statusrapport om

handlingsplanen for en integreret struktur for intern kontrol med gennemførel-

sen af EU’s budget.

Handlingsplanen indeholder en lang række konkrete forslag til kon-

trolforanstaltninger, der fuldt gennemført kan føre til en mere sikker budget-

gennemførelse præget af færre fejl.

Dermed skulle Revisionsretten gerne sættes i stand til med tiden at

afgive en erklæring med færre eller ingen forbehold – med andre ord en mere

positiv revisionserklæring.

Statusrapporten viser god fremdrift i handlingsplanens udmøntning,

der forventes endeligt afsluttet med udgangen af indeværende år.

Vi har fra dansk side aktivt støttet Kommissionens bestræbelser på at

få indført en mere ensartet kontrol og revision af EU’s budgetgennemførelse.

Vi hilser rapporten velkommen og ser frem til de videre drøftelser om

at sikre yderligere fremskridt i denne sag.

Svend Auken

pegede på, at der med hensyn til styring af dette meget

svære område er tale om endnu en succeshistorie. Socialdemokraterne er godt

tilfreds med det system, som kører, og Svend Auken ville gerne udrykke sin

anerkendelse heraf.

5. Mandat til Fællesskabets undertegnelse af FN’s konvention

om handicappedes rettigheder og dens frivillige protokol

(Handicap-konventionen)

A-punkt

KOM (2007) 0077

Rådsmøde 2792 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1045

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg nævner denne sag til orientering på

vegne af udenrigsministeren, da det er Udenrigsministeriet, der har haft ansva-

ret for forhandlingen af konventionen fra dansk side.

Fra dansk side kan vi tilslutte os Fællesskabets underskrivelse af FN-

konventionen om handicappede personers rettigheder. Det er forventningen, at

samtlige medlemslande vil være enige om at give EU mandat til at underskri-

ve handicapkonventionen.

Danmark vil underskriver konventionen allerede ved åbningen for un-

dertegnelse i New York den 30. marts.

Grunden til. at EU-Kommissionen underskriver konventionen, er, at

der er såkaldt ”delt kompetence” mellem EU og medlemslandene. Det kender

vi for eksempel også fra FN’s havretskonvention, som EU også har tiltrådt.

Der ligger en tillægsprotokol om klageadgangen. Jeg kan sige, at

Kommissionen skriver den ikke under, da det ikke på nuværende tidspunkt er

juridisk er afklaret, hvad der ligger i den. Vi har den holdning, at så længe vi

ikke ved, hvad vi skriver under på, vil vi afvente, at der finder en afklaring

sted.

Morten Messerschmidt

ville gerne vide, hvorfor det er et EU-anlig-

gende at ratificere FN-konventionen.

Svend Auken

forstod ikke det sidste, økonomi- og erhvervsministeren

sagde om det juridiske, og ville gerne have en uddybning af det. I øvrigt ville

han gerne høre svaret på det spørgsmål, som Morten Messerschmidt stillede.

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at

Kommissionen skal underskrive, fordi der er tale om delt kompetence. Der er

et område, hvor Fællesskabet også har kompetence, bl.a. vedrørende ligebe-

handling på arbejdsmarkedet. Derfor mente man, det var en fordel, at Kom-

missionen også undertegnede konventionen.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Svend Auken, at vi vælger at

underskrive handicapkonventionen nu, men der ligger en tillægsprotokol, som

vi ikke underskriver nu, idet vi vil have det juridiske i den forbindelse nærme-

re afklaret. Økonomi- og erhvervsministeren tilføjede, at vi i hans regi havde

nedsat et udvalg, hvor handicaporganisationerne er repræsenteret, som skal

udarbejde en anti-diskriminations lovgivning.

Morten Messerschmidt

pegede på, at når der er tale om en konventi-

on, kan borgerne ikke umiddelbart støtte ret på den. En konvention binder

landene. Han havde svært ved at se, at man kunne bruge en indre markeds

bestemmelse til at lade Kommissionen undertegne på medlemsstaternes vegne

og derved binde landene. Er der hermed tale om en de facto udvidelse af EU’s

kompetenceområde?

Morten Messerschmidt pegede på, at der også er en række ting i kon-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1046

ventionen, der ikke har EU-relevans. Kan det forhold, at Kommissionen skri-

ver under, føre til, at EU så også får kompetence på disse områder?

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede, at det ikke var på med-

lemsstaternes vegne, Kommissionen skrev under, men fordi der er tale om delt

kompetence. Kommissionen skriver under, og medlemsstaterne skriver også

under. Som nævnt vil vi forsøge at skriver under den 30. marts i New York.

Kommissionen har valgt at gøre det samme.

Morten Messerschmidt

mente, økonomi- og erhvervsministerens

sidste svar afklarede problemet.

Svend Auken

troede ikke, han var enig med Morten Messerschmidt,

men mente, det var en væsentlig problemstilling, denne rejste, og ville være

glad, hvis man fra Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet kunne få et

skriftlig svar på det spørgsmål, Morten Messerschmidt rejste. Der er områder,

hvor landene har kompetence. Der er områder, hvor EU har kompetence. Og

så er der områder, hvor der er delt kompetence. Og der er masser af tilfælde,

hvor Kommissionen i sådanne tilfælde også skriver under. Men det ville være

meget rart at få det skrevet ned.

Økonomi- og erhvervsministeren

ville gerne foranledige, at de nota-

ter, som Svend Auken bad om, blev udarbejdet. Han var bekendt med, at ar-

gumentationen er, at der er delt kompetence, i og med at EU også opererer på

området.

6. Eventuelt

Kommissionens meddelelser om direkte beskatning

Finansministeren:

I forbindelse med forelæggelsen af økofinmødet den 30.

januar 2007 orienterede jeg udvalget om tre meddelelser vedrørende direkte

beskatning, som Kommissionen udsendte i december sidste år.

Den ene meddelelse vedrører samordning af medlemsstaternes syste-

mer for direkte beskatning i det indre marked. De to øvrige meddelelser inde-

holder specifikke forslag om koordinering af reglerne for exitbeskatning og

fradragsret for tab, når et selskab har underskud ved aktivitet i et andet EU-

land.

Meddelelserne var på dagsordenen for det kommende møde, men er

imidlertid blevet taget af dagsordenen og bliver behandlet som et a-punkt.

Der er enighed om et udkast til rådskonklusioner af proceduremæssig

karakter, hvori der udtrykkes en generelt positiv indstilling over for at under-

søge det nærmere behov for en øget samordning af medlemsstaternes skattesy-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1047

stemer på konkrete områder.

Vi – og langt størsteparten af de øvrige medlemsstater – mener dog, at

det på nuværende tidspunkt er for tidligt at udpege konkrete områder, hvor en

sådan samordning skal finde sted. Derfor er de to specifikke forslag fra Kom-

missionen ikke medtaget i udkastet til rådskonklusioner.

Jeg forventer, at indholdet af de tre meddelelser vil blive drøftet nær-

mere på et senere tidspunkt.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1048

Punkt 3. Berlin-erklæringen

EU-note (06) – E 49 (notat af 19/3-07 om Berlin-erklæringen)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 257, side 964 (afrapportering af DER-topmøde 8-9/3-07)

(06) side 931 (forelæggelse af DER-topmøde 8-9/3-07 og samråd om Berlin-

erklæringen)

Næstformanden

rekapitulerede indledningsvis den diskussion, der havde

været i Europaudvalget ved mødets begyndelse om dagsordenens punkt 3.

Europaudvalget har behandlet Berlinerklæringen på møder med statsministe-

ren den 7. marts 2007 forud for topmødet – ved den lejlighed var der også et

samråd med statsministeren om sagen – og i forbindelse med afrapporteringen

fra topmødet den 13. marts 2007. Allerede den 7. marts havde udvalget fået

omdelt et papir, som viste strukturen i Berlinerklæringen, og nu var selve

Berlinerklæringen omdelt. Hun havde læst referaterne fra de pågældende mø-

der, og der står intet sted, at nogen i udvalget eksplicit har bedt om, at stats-

ministeren eller udenrigsministeren skulle komme til stede. Så det er simpelt

hen uberettiget at sige det, mente næstformanden.

Svend Auken

mente ikke, næstformanden var neutral, men udtalte sig

som Venstres ordfører.

Næstformanden

replicerede, at hun fungerede som udvalgets for-

mand og havde refereret fra de offentlige referater fra det offentlige møde i

Europaudvalget. Hvis Svend Auken opretholdt sin indstilling, skulle han må-

ske gøre alvor af truslen om at forlade mødet.

Svend Auken

fastholdt, at formanden ikke var neutral i sin mødele-

delse. Han mente ikke, hun gav et fyldestgørende referat af, hvad der var sket

på møderne. Den 7. marts havde der været et samråd med statsministeren, og

det var naturligvis, fordi det var statsministeren, der var ansvarlig for sagen.

Da det så viste sig, at han ikke havde tænkt sig at komme i dag, havde Svend

Auken spurgt, om udenrigsministeren i det mindste ikke kunne komme i stedet

for. Svend Auken tilføjede, at der deri ikke lå nogen undervurdering af fi-

nansministeren, man udvalget havde før hørt finansministeren sige om sager,

der ikke vedrørte hans ressortområde – de iranske terrorlister – at dem kunne

han ikke udtale sig om. I øvrigt gjorde Svend Auken opmærksom på, at han

ikke havde sagt noget om, at Socialdemokraterne ville udvandre. Nu var sagen

på dagsordenen, og så tog man diskussionen.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var uklogt af formanden med

henvisning til referaterne at betegne det som usandt, hvad oppositionen havde

sagt, for det fremgår klart af referaterne såvel fra den 7. marts som fra den 13.

marts, at man blev stillet en drøftelse i Europaudvalget i udsigt ”på den ene

eller anden måde”, så snart man vidste, hvornår teksten forelå. Når statsmini-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1049

steren svarer det på spørgsmål fra udvalget, må det selvfølgelig forstås på den

måde, at det er statsministeren, der kommer. Ellers havde statsministeren

naturligvis tilføjet: ”Men det er ikke sikkert, det bliver mig; det kan være, det

bliver en anden minister.”

Svend Auken

henviste til, at når sagen havde været drøftet to gange i

udvalget, var det første gang fordi han rejste den, og anden gang fordi Anne

Grete Holmsgaard rejste den og bad om at få en drøftelse, når man kendte

teksten. Naturligvis skulle den drøftelse være med statsministeren.

Svend Auken mente, Europaudvalget havde behov for at skrive noget

ned om behandlingen af sagen, hvor man kunne give sin vurdering af begi-

venhedsforløbet.

Næstformanden

gentog sit citat fra referatet, som man selvfølgelig

kan læse forskelligt. Kritik hører med til det politiske spil, men i dette tilfælde

mente hun ikke, den var berettiget.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det var en fuldstændig urimelig

måde, næstformanden håndterede sagen på, for ingen kunne være i tvivl om,

at det var statsministeren, man havde ønsket en drøftelse med.

Finansministeren

Denne sag er til orientering. Jeg orienterer om den på veg-

ne af statsministeren.

Jeg kan fortælle, at det tyske formandskabs udkast til Berlinerklærin-

gen blev modtaget i går aftes og sendt til udvalget med det samme.

Statsministeren har talt med partilederne – bortset fra Enhedslisten –

som var indforstået med indholdet af erklæringen. Partilederne var også ind-

forstået med, at jeg – altså finansministeren – præsenterer erklæringen her i

udvalget, da statsministeren ikke selv havde mulighed for at være her. Jeg

ville blot nævne det. Statsministeren har kontaktet partilederne, og der har

været enighed om, at den fremgangmåde var i orden. Derfor er jeg overrasket

over, at der er så megen turbulens. Partilederne har accepteret, at det er fi-

nansministeren, der møder op. Derfor er jeg kommet i god tro.

Om det konkrete kan jeg sige, at der er tale om en erklæring, som vi

fra dansk side kan være tilfredse med. Erklæringen svarer i det store og hele

til de forventninger, statsministeren tidligere har givet udtryk for her i udval-

get.

Teksten er groft sagt delt op i fire dele.

For det første en indledning, som trækker en linje tilbage til Europas

blodige historie i det sidste århundrede, og som peger på de resultater, EU har

opnået i de sidste 50 år: fred, frihed, velstand, styrkelsen af demokratiet og

retsstaten og genforeningen af Europa.

Det andet afsnit omhandler de værdier, som kendetegner EU – frihed,

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1050

demokrati, tolerance, retfærdighed og solidaritet – og understreger EU’s

mangfoldighed og medlemsstaternes ligeberettigelse.

Det tredje afsnit omhandler de fælles udfordringer, som EU-landene

står over for. Her peger erklæringen først på det økonomiske og sociale områ-

de og lægger vægt på den europæiske model, som kombinerer økonomisk

succes med socialt ansvar. Der bliver i erklæringen også lagt vægt på den

betydning, som menneskelige ressourcer har for fortsat vækst og beskæftigel-

se. I erklæringen nævnes også udfordringer som terrorisme, organiseret krimi-

nalitet og forsvaret for friheds- og borgerrettigheder samt udfordringerne fra

konflikter, sult og sygdom i verden omkring os. Endelig nævnes også energi-

politikken og klimabeskyttelsen blandt de udfordringer, som EU skal tage op.

I det afsluttende afsnit lægges der op til, at medlemsstaterne skal ar-

bejde for at ”skabe et fornyet fælles grundlag for EU inden valget til Europa-

Parlamentet i 2009.” Det vil i klar tekst sige et mål om at få en ny traktat på

plads inden Parlamentsvalget i 2009.

Jeg kan konstatere, at alt i alt ligger teksten grundlæggende på linje

med danske prioriteter, som reflekteres i den politiske aftale.

Jeg har forstået, at erklæringen vil blive underskrevet af repræsentan-

ter for de tre EU-institutioner – altså af kansler Merkel på vegne af Minister-

rådet samt formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Kommissio-

nen.

Næstformanden

sagde, at det bilag indeholdende udkastet til Berlin-

erklæringen, som var omdelt, var stemplet fortroligt, men i betragtning af at

hun efterfølgende havde set, at Ritzau havde hele teksten, gav det ingen me-

ning at behandle det som fortroligt, så fortroligheden var hermed ophævet.

Svend Auken

indledte med at sige, at hans formand ligesom andre

partiformænd havde opfattet det som en ren orientering fra statsministerens

side, og gjorde opmærksom på, at Socialdemokraterne havde reageret promp-

te, da man fik at vide, at statsministeren ikke ville komme. I øvrigt henviste

han til, at Socialdemokraterne havde stået hird om finansministeren, da denne

ved en tidligere lejlighed havde påpeget, hvor svært det var at bevæge sig

uden for sit eget ressortområde.

Det vigtigste i Berlinerklæringen er selvfølgelig den deadline, der nu

er fastsat, og som man er enige om. Det er første gang, det er sagt så tydeligt,

at forfatningstraktaten – eller hvad det nu bliver for en løsning – skal være

afsluttet inden valget til Europa-Parlamentet i 2009. Det vil sige, at der må

ligge en eller anden form for køreplan.

Selv om Berlinerklæringen kun bliver underskrevet af de tre formænd,

er det klart, at rådsformanden kun kan skrive under, hvis alle landene er enige.

Det fortolkede Svend Auken sådan, at der nu var enighed om køreplanen, eller

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1051

at man i det mindste var enige om at lave en køreplan på området. Det ville

have været interessant at diskutere denne køreplan med statsministeren eller

udenrigsministeren.

Finansministeren har ret i, at vi fra dansk side er enige i, at vi skal

have en traktat på plads inden Europa-Parlamentsvalget, men andre lande har

haft en anden tilgang til den sag. Hvor langt er de parat til at gå? Det var et

andet af de temaer, det ville blive diskuteret i kanten af mødet.

Svend Auken pegede på, at statsministeren havde haft et interessant

møde med Polens præsident, som er en af nøglepersonerne. Det havde været

interessant at få at vide, hvad statsministeren havde talt med den polske præ-

sident om.

Berlinerklæringen karakteriserede Svend Auken som den absolut lave-

ste fællesnævner. Han hæftede sig ved, at bl.a. det, der står i EU-traktatens

formålsparagraf om bæredygtig udvikling, ikke er kommet med. Han var godt

klar over, at det på dette sene tidspunkt var svært at komme med ændringsfor-

slag. Der er tale om et sympatisk dokument, men det er ikke en særlig stærk

kop te, der bliver serveret her.

Svend Auken ville ikke afkræve finansministeren svar på, hvad stats-

ministeren havde forhandlet, eller hvad han regnede med at få drøftelser af,

for det havde finansministeren ikke en jordisk chance for at udtale sig om,

men det var ikke uinteressant, at man nu sætter en frist.

Næstformanden

syntes ikke, de øvrige medlemmer af udvalget skulle

afholde sig fra at stille spørgsmål til finansministeren, idet hun var sikker på,

at finansministeren var klædt godt på og havde en række af embedsfolk til sin

rådighed.

Morten Østergaard

var klar over, at dette punkt på dagsordenen

havde fået en pudsig stemning over sig, men i virkeligheden er det jo en fest-

lig og højtidelig anledning, og derfor ville han ikke undlade at kippe med

flaget. Det Radikale Venstre synes, det er godt, at der er kommet en erklæring.

Selve den proces, som har ført frem til den, er selvfølgelig lidt ærgerlig. Rent

indholdsmæssigt er erklæringen lidt på festtaleniveau. På det punkt kunne

Morten Østergaard tilslutte sig Svend Auken. Det interessante er, om statsmi-

nisteren har tænkt sig at fremføre vores synspunkter på selve processen. Spe-

cielt når man taler om åbenhed, har processen i forbindelse med erklæringens

tilblivelse ikke været køn, hvilket er med til at skabe en lidt dårlig feststem-

ning.

Morten Østergaard mente, det var en meget relevant kritik, der var

kommet fra flere regeringer. Synes finansministeren, sagen er behandlet lige

efter bogen, eller er man kritisk over for processen, som hverken har givet

plads til åbenhed eller inddragelse af de nationale parlamenter, og vil man

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1052

give udtryk herfor?

Morten Messerschmidt

takkede for forelæggelsen. Han syntes, det af

logiske grunde kunne være utroligt interessant at få at vide, hvad det er for

noget nyt materielt indhold, man sigter efter, når man vil have, at forfatnings-

traktaten skal træde i kraft inden det førstkommende valg til Europa-Parla-

mentet. Han ville også gerne have køreplanen udpindet.

Morten Messerschmidt pegede på, at i forbindelse med forelæggelsen

havde statsministeren sagt, at også EU’s fremtidige problemer ville blive be-

handlet i Berlinerklæringen, men her var han blevet noget skuffet, da han

læste den igennem, for der er tale om en ren propagandatekst om, hvor vidun-

derlig EU er, og hvor miserabel vor tilværelse ville have været uden EU. Har

statsministeren foreslået noget om EU’s problemer, og har kansler Merkel

sagt: ”Nej. Så skal det kun være mig, der skriver under”?

Charlotte Antonsen

tog ordet som ordfører for Venstre og gav udtryk

for, at det er helt afgørende, at Europa nu igen kommer i omdrejninger. Hun

var klar over, at man i Europa står over for nogle vigtige valg, ikke mindst det

franske præsidentvalg. Berlinerklæringen så hun som et godt afsæt, og samti-

dig er der tale om at fejre 50-året for Romtraktaten. Venstre lægger megen

vægt på, at der er sat en dato på, idet der deri ligger en politisk forpligtelse til,

at man får gjort noget ved de udestående problemer i forbindelse med traktat-

ændringen, som der fra mange sider er et ønske om at få gennemført, bl.a. for

at sikre en større effektivitet i samarbejdet.

Charlotte Antonsen havde forståelse for, at man i en sådan erklæring

ikke kan have alverdens detaljer med. Det er klart, at en så lukket proces ikke

er en klassiker for Danmark, som meget gerne havde set, at processen havde

været mere åben, men det er jo noget, formandskabet egenhændigt vurderer.

Den tyske kansler har sat skub i nogle ting, og hvis det forudsætter, at der har

været nogle lukkede drøftelse med nogle lande, så er det svært at være vold-

som kritisk over for det, når resultatet er blevet fornuftigt i forhold til, hvad

man kan forvente på nuværende tidspunkt.

Anne Grete Holmsgaard

oplyste, at Villy Søvndal helt klart også

havde opfattet henvendelsen fra statsministeren som en ren orientering og ikke

som en samtale, hvor det blev drøftet, om det skulle være den ene eller den

anden minister, der skulle komme i Europaudvalget. Hun tilføjede, at Villy

Søvndal sad i Norge.

Med hensyn til indholdet i Berlinerklæringen sagde Anne Grete

Holmsgaard, at det var et fremskridt, at der overhovedet står noget om klima

og global opvarmning, men hun syntes, det var ærgerligt, at der ikke står no-

get om miljø og de miljøudfordringer, EU står over for. Hun henviste til, at

Folketinget i maj 2005 har vedtaget, at miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1053

skal spille en større rolle i implementeringen af det indre marked, og gik ud

fra, at det også var noget, der lå den danske regering på sinde. I hvert fald var

det noget, SF i de drøftelser, man havde haft med statsministeren, havde lagt

vægt på at få med i Berlinerklæringen.

Line Barfod

forstod, at statsministeren havde været klar over, at En-

hedslisten ikke ville være særlig glad for indholdet i Berlinerklæringen, og

derfor ikke havde behøvet ringe til Enhedslisten. Som et enkelt eksempel på,

hvad hun fandt problematisk, citerede hun: ”Vi forsvarer også frihedsrettighe-

derne og borgernes rettigheder i kampen mod dem, der er modstandere af

disse rettigheder.” Når man tænker på, hvor meget EU har lavet af indskrænk-

ninger i frihedsrettighederne. Men det kan måske være, sætningen skal forstås

sådan, at man kun forsvarer frihedsrettighederne mod terroristerne, ikke mod

magthaverne.

Det mest problematiske i Berlinerklæringen er, at man skriver, man vil

lave en ny forfatningstraktat inden valget til Europa-Parlamentet i 2009, når

man ikke kan få at vide, hvad traktaten skal indeholde, og hvordan den skal

forhandles.

Finansministeren

var glad for at kunne sige, at det er en positiv tekst,

fordi der har været tale om en positiv udvikling i de sidste 50 år. Han havde

ikke sagt, at man ikke kunne have mere med, men vi har især lagt vægt på

energipolitik og klimabeskyttelse, og det er ikke uvæsentligt, at det er kommet

med. Den tekst, der foreligger her, kom først frem til regeringen i går. Vi går

ind for, at der er åbenhed om drøftelserne i EU. Processen i forbindelse med

Berlinerklæringen kunne måske godt have været mere åben, end den har væ-

ret, men sådan har formandskabet valgt at håndtere situationen. Og nu har den

fungerende formand for Europaudvalget valgt at ophæve bilagets fortrolighed.

Det indholdsmæssige i processen bliver lagt fast i juni, og det forven-

tes, at i maj kommer stats- og regeringscheferne til at drøfte, hvad der skal

være i den proces, som skal vedtages i juni. I den forbindelse vil der også

komme en drøftelse i Europaudvalget.

Morten Østergaard

var glad for, at regeringen var gået ind for en

større åbenhed i processen, men når man hæver glasset og taler flotte ord om,

hvor vigtig åbenhed er, må man erkende, at processen her ikke har været sær-

lig køn. Når andre landes regeringer melder så klart ud, er det ikke for meget

forlangt, at den danske regering også gør sig gældende i den debat – udover

det, der er sagt på embedsmandsplan.

Det er interessant, hvilke drøftelser der har gået forud for beslutningen

om at sætte en dato for arbejdet med traktaten.

Svend Auken

gentog, at det er en sympatisk tekst, men der er ikke så

mange vitaminer i den. Det, der ikke står der, er også centralt, for den slags

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1054

tekster kan pludselig blive operative, når man sidder og skriver andre tekster.

Tekster, man er enige om, bliver en del af fællesskabsarven. Når der f.eks. står

det meget sympatiske om økonomisk succes og socialt ansvar, så står der

”Europas rigdom ligger i menneskenes viden og kunnen; dette er nøglen til

vækst, beskæftigelse og social sammenhængskraft.” Det er Socialdemokrater-

ne for så vidt enig i, men når teksten taler om vækst i Europa, ville Socialde-

mokraterne hellere tale om bæredygtig udvikling og understrege, at miljøet

spiller en rolle. Ordet miljø er ikke nævnt. Derimod er klima med, hvad der er

positivt. Sundhed er ikke nævnt. Det er vigtigt, at den slags ord kommer ind.

Her troede Svend Auken, en større åbenhed i forbindelse med proces-

sen ville have været en fordel.

Men når alt det er sagt, så var hans samlede indtryk stadig væk, at der

ikke står noget i teksten, der er forkert, og det, der står, er faktisk sympatisk.

Så samlet set drejer Socialdemokraternes hovedutilfredshed sig om den proce-

dure, man har anvendt, og at nogle af de ting, der burde have stået der, ikke er

kommet med.

Svend Auken spurgte, om der overhovedet skal være debat om teksten.

Bliver den ikke bare vedtaget? Hvis der kan redigeres i den, havde han det

ønske, at man i stedet for vækst skriver bæredygtig udvikling. Det ville i hvert

fald rette noget op på det. Men hans forventning var, at det blev ved de hæve-

de champagneglas.

Morten Messerschmidt

sagde, at der var utroligt mange ting, han

kunne have ønsket ændret, og forstod han finansministeren ret, var der utroligt

mange ting, som statsministeren kunne have ønsket ændret, idet statsministe-

ren meget klart havde udtalt, at han fandt det nødvendigt, at man i erklæringen

skrev om de udfordringer, som EU står over for. Det må næsten fremgå af

referatet af Europaudvalgets møde. Hvorfor siger man ikke noget om den

åbenlyse mangel på økonomisk udvikling i forhold til USA? Hvorfor siger

man ikke noget om den dårlige økonomiske politik, som euroen har medført?

Hvorfor siger man ikke noget om de negative konsekvenser af de åbne græn-

ser? Morten Messerschmidt spurgte, hvad det er for problemer, som statsmini-

steren – in casu finansministeren – mener er blevet omtalt i denne erklæring.

Anne Grete Holmsgaard

troede, alle kunne se, at processen, som det

tyske formandskab har valgt, har været uheldig. Det er et dårligt signal at

sende ud.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at den del af vedtagelsen fra maj

2005, hun nævnte før, om at lade miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse prio-

ritere, er jo vedtaget med et bredt flertal, idet kun Dansk Folkeparti og En-

hedslisten var imod. Har Danmark arbejdet for at få det ind?

Finansministeren

medgav, at der ikke står alt, men der er jo tale om

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1055

et glædesudbrud for dem, som tillægger samarbejdet i Europa for at fremme

borgernes rettigheder betydning. Det er set før, at hvis et glædesudbrud bliver

for langt, smelter isen. Han pointerede, at det forhold, at nogle ord ikke er

med, ikke er det samme som, at det ikke stadig er noget, regeringen arbejder

for. Miljø og bæredygtig udvikling står i traktaten i forvejen.

Forventningen er, at der ikke bliver nogen drøftelse af teksten. Den

lukkes ikke op. Man vil sige: Jamen det er så det, som stats- og regeringsche-

ferne mener.

Finansministeren ville selvfølgelig fortælle statsministeren om de ord,

der var faldet i udvalget.

Til de fester, finansministeren havde deltaget i i familien, gav man sig

ikke til at diskutere, om man ville have sagt præcis det, festtaleren sagde, fø r

man råbte hurra. Man råbte hurra, hvis man er til en rund fødselsdag. Det er en

erklæring, som ikke strider mod de synspunkter, man har i medlemslandene.

Alt det, der i øvrigt er vedtaget, arbejder vi for hele tiden, ikke bare i forbin-

delse med denne erklæring. Miljø og sundhed er stadig udfordringer. Erklæ-

ringen afløser ikke de vedtagelser, der er truffet. Det mente finansministeren,

der var en vis forståelse for.

Anne Grete Holmsgaard

forstod godt det sidste, finansministeren

sagde, men hun fastholdt, at hvis man har arbejdet for, at det kom med i tek-

sten, så har man fået et nej, og så har man syntes, det var så betydningsløst, at

man har sagt o.k. alligevel.

Svend Auken

pegede på, at det er noget mere end en skåltale. Det

tyske formandskab har lagt vægt på, at erklæringen indeholdt de fælles værdi-

er. Derfor er Socialdemokraterne bekymrede for, at miljø ikke er nævnt. Man

har talt om, at teksten skulle afløse Messinaerklæringen, og selv om forvent-

ningerne undervejs er blevet dæmpet noget ned, er det ikke nogen ligegyldig

begivenhed.

Svend Auken syntes ligesom finansministeren, at det var en glædelig

dag. Han syntes ikke, der er tale om en propagandatekst. Det er vigtigt, at vi

nævner det, der virkelig har fungeret godt, og opregner de mange gode resul-

tater, der er opnået i fællesskab de 27 lande imellem. Den del af det syntes han

var i orden.

Morten Østergaard

gik ud fra, at statsministeren og den danske rege-

ring havde været involveret i, at der blev enighed om, at der skulle være en

slutdato for den nye traktat i 2009, og at man derfor har diskuteret indholdet

af netop den del.

Finansministeren

sagde, at der de fem partier imellem havde været

enighed om at fastsætte en dato. Det er derfor, vi har arbejdet for det. Vi har

også arbejdet for, at temaet om den sociale dimension, energi og klima kom

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 277: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/3-07

25. Europaudvalgsmøde 23/3 2007

1056

ind. Men i sidste instans er det en tekst, som formandskabet lægger frem. Han

kunne ikke sige andet end, at vi havde gerne set, at der ikke på den måde, det

er sket, kan stilles spørgsmålstegn ved åbenheden i forbindelse med procedu-

ren.

Næstformanden

sagde, at det også havde været regeringens syns-

punkt lige fra starten, som statsministeren havde sagt det.