EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del Bilag 342
Offentligt

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1254

Referat af 31. Europaudvalgsmøde onsdag den 16.

maj 2007, kl. 10.00

Til stede: Elisabeth Arnold (RV) formand, Charlotte Antonsen (V) næstfor-

mand, Erling Bonnesen (V), Birgitte Josefsen (V), Ellen Trane Nørby (V),

Martin Henriksen (DF), Helle Sjelle (KF), Svend Auken (S), Rasmus Prehn

(S), Jens Christian Lund (S), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard

(SF).

Desuden deltog undervisningsminister Bertel Haarder og videnskabsminister

Helge Sander.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2802 (uddannelse, ungdom og

kultur) den 24.-25. maj 2007

Dagsordenspunkterne 1-2 hører under Kulturministeriets ressort, men blev på

kulturministerens vegne forelagt af undervisningsministeren.

Dagsordenspunkterne 3-6 hører under Undervisningsministeriets ressort.

Undervisningsministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde er for

så vidt angår kulturdelen ultrakort! Den har alene to punkter, som jeg begge

vil nævne til orientering.

Vedrørende undervisningsdelen vil jeg indledningsvis oplyse, at jeg

nævner samtlige punkter med henblik på en orientering. Der er således ingen

forhandlingsoplæg.

Jeg skal beklage, at der har indsneget sig en fejl i samlenotatet. De to

punkter på uddannelsesdelen har selvfølgelig nummer 3 og 4 på dagsordenen.

Kultur

1. Kulturens økonomi

Rådskonklusioner om bidrag fra den kulturelle og kreative

sektor til at virkeliggøre Lissabon-målene

Vedtagelse

Åben drøftelse

Rådsmøde 2802 – bilag 1 (samlenotat side 1)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1255

Undervisningsministeren:

Det tyske formandskab har fremlagt forslag til

rådskonklusioner, som ikke tager afsæt i, hvad økonomien kan gøre for kultu-

ren, men som tværtimod fokuserer på kulturens – og den kulturelle og kreative

sektors – bidrag til vækst og beskæftigelse i Europa. Og hvordan vi kan un-

derstøtte sektoren i yderligere at udnytte dens potentiale. Ikke fordi kulturen

har et økonomisk formål, men fordi det ville være forkert at overse, at den

også har en økonomisk dimension.

Rådet har flere gange drøftet kulturens potentiale og bidrag til Lissa-

bonmålsætningerne – senest på rådsmødet i november sidste år. Der er blandt

alle medlemslandene enighed om, at den kulturelle og kreative sektor spiller

en stadigt større rolle for både samfundsøkonomien og beskæftigelsen, og at

sektoren har et stort potentiale, som bør fremmes.

Udkastet til rådskonklusioner opsummerer drøftelserne i Rådet og går

på behovet for:

For det første større anerkendelse af kulturens betydning for vækst og

beskæftigelse i Europa.

For det andet bedre afdækning af kulturens betydning for vækst og be-

skæftigelse i Europa.

For det tredje mere målrettet fremme af kulturens potentiale med op-

fordringer til både medlemslandene og Kommission.

Som sagt er fremme af vækst og beskæftigelse ikke kulturens eneste

formål, absolut ikke.

Jeg vil ikke gå nærmere ind på alle de foreslåede indsatsområder, som

er beskrevet i samlenotatet. Jeg vil dog godt pege på opfordringen til at ind-

samle europæiske data om kulturens bidrag til økonomien, som ikke er et mål

i sig selv, men som en del af en mere målrettet national og europæisk indsats

over for sektoren.

På det grundlag vil regeringen støtte det foreliggende forslag, som for-

ventes at få tilslutning blandt alle lande på rådsmødet efter den lange proces,

der har været.

Martin Henriksen

henviste til, at regeringen skriver, der ikke skal

tilføjes nye målsætninger for Lissabonstrategien, hvilket han syntes var for-

nuftigt nok. Skriver man det, fordi der er nogle lande, der gerne vil have, at

der tilvejebringes flere målsætninger for Lissabonstrategien, og er der en mu-

lighed for, at der bliver tilføjet nye målsætninger?

Undervisningsministeren

svarede, at Lissabonstrategien ikke er en

spændetrøje, men en ledestjerne.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1256

2. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

revision af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af

visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne

vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (tv uden

grænser)

Politisk enighed

KOM (2005) 0646

Rådsmøde 2802 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2005) 0646 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)

KOM (2005) 0646 – bilag 3 (Henvendelse af 7/2-07 fra Forbrugerråddet m.fl. vedr. di-

rektivet om audiovisuelle tv-tjenester

EU-note (06) – E 28 (EU-note af 18/1-07)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 73, side 326 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 10/11-06)

(05) side 1261 (behandlet i EUU 11/5-06)

Undervisningsministeren:

Det vigtigste punkt på dagsordenen er punkt 2 om

revisionen af direktivet om ”tv uden grænser”, som er på rådsmødets dagsor-

den for tredje gang. Sidste gang, vi havde sagen oppe forud for rådsmødet i

november 2006, udtrykte vi en vis tvivl om, hvorvidt der på det tidspunkt

kunne opnås resultater, da der stadig var en del uenighed medlemslandene

imellem. Det viste sig, at der kunne opnås enighed. Vi blev enige om en gene-

rel indstilling i afventen på Europa-Parlamentets udtalelse. Den kom så en

måned senere.

Regeringen kan med tilfredshed konstatere, at Parlamentet i vidt om-

fang er enig i de overordnede linjer i revisionsforslaget, og at der er god over-

ensstemmelse mellem Rådets, Parlamentets og Kommissionens holdninger til

det fremtidige direktiv. Der er også god overensstemmelse med de danske

holdninger, der har været hidtil.

Jeg vil her gennemgå de væsentligste punkter i det forslag, som der nu

tegner sig en enighed om.

Med hensyn til reklamer for usunde fødevarer vil jeg nævne, at Parla-

mentet har bidraget med adskillige forbedringer af direktivteksten, og især ét

punkt vil jeg gerne fremhæve her, nemlig forslaget om, at udbydere af audio-

visuelle medietjenester skal opfordres til at udvikle adfærdskodekser vedrø-

rende reklamer for usunde fødevarer i forbindelse med programmer rettet til

børn. Det er en tankegang, der jo også er blevet fremført herhjemme.

Det er et forslag, som vi fra dansk side har støttet. Både fordi det lig-

ger på linje med vores ønske om at begrænse liberaliseringerne af reklame-

reglerne, og fordi det er et led i bekæmpelsen af børns fedme.

Om direktivets anvendelsesområde skal det fremhæves, at der er

grundlæggende enighed om at udvide direktivets anvendelsesområde til at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1257

omfatte visse on demand tjenester – nemlig dem, der ligner tv-udsendelser,

men hvor man selv bestemmer, hvad man vil se. Under forhandlingerne er det

efter regeringens opfattelse lykkedes at finpudse teksten, så det er tilstrække-

lig klart defineret, hvilke on demand tjenester der er omfattet af direktivet, og

hvilke der ikke er. Ikke mindst er det godt, at omfanget af anvendelsesområ-

dets udvidelse er afgrænset, så det ikke vedrører alt, hvad der rører sig på

nettet, men alene det, der kan sammenlignes med tv.

Der er også grundlæggende enighed om et andet af de danske kardi-

nalpunkter, nemlig opretholdelsen af senderlandsprincippet – altså at tjeneste-

udbydere skal rette sig efter reglerne i det land, de hører hjemme i. Regerin-

gen har gennem hele forløbet lagt vægt på, at dette princip er vigtigt for det

indre markeds funktion.

Samtidig går vi også ind for at indføre en procedure, der gør det lette-

re for et medlemsland at reagere over for situationer, hvor et tv-selskab for at

omgå reglerne i det land, det retter sine udsendelser til, slår sig ned i et andet

land med mere liberale regler. Det har været vigtigt for en række lande at få en

bedre mulighed for samarbejde i sådanne situationer. Vi går altså ind for at

gøre det lettere for et medlemsland at reagere i en situation, hvor et tv-selskab

prøver at omgå reglerne ved at etablere sig i et andet land.

Det har i den forbindelse været Parlamentet magtpåliggende, at der ik-

ke opstår tvivl om senderlandsprincippets gyldighed, og alt tyder på, at der

kan findes en formulering, som er tilfredsstillende for alle.

Med hensyn til produktplacering har regeringen under forhandlingerne

arbejdet for, at forslaget om at fastsætte regler for produktplacering blev æn-

dret til et forbud mod produktplacering. Det er ikke lykkedes – der har nemlig

fra starten været opbakning til at regulere området. Ifølge den generelle ind-

stilling, der blev vedtaget i november sidste år, var produktplacering som

udgangspunkt forbudt, dog med visse undtagelser. Efter forslaget skulle pro-

duktplacering reguleres gennem en såkaldt opt in model. Det vil sige, at man

aktivt skulle tillade produktplacering i de undtagne programtyper – f.eks. film

og sportsprogrammer – hvis man ønskede at gøre produktplacering mulig her.

Parlamentet har imidlertid foreslået, at ordningen ændres til en såkaldt

opt out model, hvorefter man eksplicit skal forbyde produktplacering i de

undtagne programtyper, hvis man ønsker et totalforbud. For at imødekomme

Parlamentet har formandskabet – med bred opbakning blandt medlemslandene

– accepteret opt out modellen. Selv om vi foretrak opt in modellen, fordi den

krævede en aktiv indsats for at lovliggøre produktplacering i visse programty-

per, så må man konstatere, at resultatet i sidste ende er det samme i begge

modeller, nemlig at produktplacering som udgangspunkt er forbudt, men med

visse undtagelser.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1258

Jeg vil gerne gentage, hvad vi tidligere har peget på, nemlig at det og-

så fremover vil være muligt for medlemslandene at have mere restriktive reg-

ler end direktivets. Det enkelte land kan altså gå videre end de fælles regler.

Med hensyn til reklamer er det som nævnt lykkedes at få taget fat på

problemet med reklamer for usunde fødevarer i forbindelse med programmer

rettet til børn. Det er derimod ikke lykkedes at begrænse de foreslåede libera-

liseringer af reklamereglerne i nævneværdigt omfang. Det kompromis, der

tegner sig, ligger tæt på det, Kommissionen foreslog. Det gør det, fordi der var

meget langt mellem landenes holdninger. De gik lige fra ønske om stramnin-

ger af de eksisterende regler til afskaffelse af reglerne. Også her gælder det

selvfølgelig, at vi kan have mere restriktive regler her i landet.

Lad mig til slut sige et par ord om den videre procedure. De uformelle

forhandlinger mellem Parlamentet og formandskabet forventes at føre til enig-

hed om den tekst, som forelægges på rådsmødet den 24. maj med henblik på

politisk enighed, og som Rådet forventes at vedtage. Rådets fælles holdning

kan herefter formelt vedtages på et efterfølgende rådsmøde. Det vil formentlig

ske inden sommerferien. Parlamentet kan så påbegynde sin 2. læsning og

formelt vedtage teksten i plenum, sandsynligvis i november. Den fælles be-

slutningsprocedure vil så være færdig, og forslaget vil være vedtaget. Vi vil

derefter have to år til at gennemføre bestemmelserne i dansk lov.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at kommissær Kyprianou for at

års tid siden sagde, at hvis branchen ikke selv kunne finde ud af det, ville der

komme lovgivning. Hun måtte konstatere, at der stadig væk ikke var kommet

egentlig lovgivning, men at man ville lave en kodeks.

Hvis det er rigtigt, ville hun gerne vide, hvad den danske regering har

tænkt sig at gøre for at få reklamer for usunde fødevarer ud – som minimum

ud af børneprogrammerne.

Hun ville gerne vide, hvordan man definerer børneprogrammer.

Hun forstod, at der lægges op til en opt out model som foreslået af

Europa-Parlamentet. Hun forstod den sådan, at som hovedregel er produkt-

placering forbudt, men der er undtagelser for visse programtyper – film, serier

osv. – og ville gerne vide, om disse programtyper er fuldstændig specifikt

defineret i kompromisteksten.

Anne Grete Holmsgaard spurgte, hvordan den danske regering vil

håndtere det nationalt. Vil regeringen sige nej til produktplacering i de pro-

grammer, hvor produktplacering er mulig?

Med hensyn til omgåelsesmuligheder havde undervisningsministeren

sagt, at det blev lettere at reagere på omgåelser, men hvilke muligheder har

man egentlig for at reagere? Har man nogen magtmidler, eller må man nøjes

med at sende et venligt brev?

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1259

Martin Henriksen

henviste til, at der for et par måneder siden blev

skrevet en del i aviserne om, at der var kommet et direktiv, som indskrænkede

vores ret til i markedsføringslovgivningen at regulere produktplacering. Han

ville gerne vide, om det har noget med den foreliggende sag at gøre.

Rasmus Prehn

havde gerne set et forbud mod usunde fødevarer i

udsendelser for børn og opfattede det foreliggende kompromisforslag som lidt

for slapt. Kan regeringen ikke få det strammet op?

Med hensyn til produktplacering henviste Rasmus Prehn til henven-

delsen fra Forbrugerrådet, hvis vurdering er, at direktivet reelt vil komme til at

betyde, at importerede film og serier går fri. Han gjorde opmærksom på, at det

er noget, børn ser, selv om det ikke er deciderede børneudsendelser. Derfor vil

der være produktplacering også i den sendeflade, børn ser. Opfatter regeringen

det ikke som et problem, og kan den forestille sig at gøre noget for at stramme

op på det?

Undervisningsministeren

indledte sin besvarelse med den overord-

nede bemærkning, at der er intet i de foreslåede regler, som forhindrer os i at

vedtage strammere regler, så der er intet, der forhindrer Danmark i at beholde

vores regler eller at lave dem skrappere. Når man spørger, hvad regeringen vil

gøre på nationalt plan, kommer vi ind på familie- og forbrugerministerens og

kulturministerens områder, og dem ville undervisningsministeren nødigt udta-

le sig om. Han mente, det vigtigste for Europaudvalget måtte være, at man

havde muligheden for at lave skrappere regler.

Undervisningsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at i første

omgang har man valgt at basere sig på en aftale om en moralkodeks, som

branchen kommer med forslag til. Han tilføjede, at kulturministeren naturlig-

vis ikke ville acceptere hvad som helst.

I vores regler om tv og radio har vi allerede et forbud mod produkt-

placering, og det kan vi opretholde. EU-reglerne vedrører produktplacering i

alle audiovisuelle tjenester, altså både AV-tjenester og tv, og også på AV-

området kan vi gå videre, hvis vi vil.

Med hensyn til omgåelse henviste undervisningsministeren til de al-

mindelige principper i dansk ret om omgåelser. Hvis en tv-station, som sender

til danskere, etablerer sig i et andet land, fordi den vil gøre noget, den ikke må

i Danmark, så er der tale om omgåelse, men selvfølgelig skal man kunne do-

kumentere, at der er tale om en omgåelse.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at normalt plejede

man i Europaudvalget også at diskutere, hvordan vi i Danmark ville imple-

mentere de regler, der var undervejs, og det plejede den minister, som forelag-

de sagen, at kunne svare på. Hun syntes, det var et problem, at udvalget ikke

kunne få at vide, hvordan Danmark vil håndtere direktivet, når der er tale om

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1260

et minimumsdirektiv. Derfor spurgte hun, om det ikke var muligt for en af

embedsmændene fra Kulturministeriet at hviske til undervisningsministeren,

hvad vi ville gøre.

Hun forstod, at man efter den opt out model, som ser ud til at blive

resultatet, kan forbyde produktplacering, men det gælder kun kanaler, der

sender fra Danmark.

Med hensyn til moralkodeksen forstod hun, at branchen ville komme

med et forslag, men ville gerne vide, om det ikke var muligt at få ind i selve

direktivteksten, at denne kodeks skulle opfylde visse minimumsregler. Det

ville give et bedre rygstød i de kommende forhandlinger med branchen.

Hvis det ikke er muligt at få det ind i direktivet, ville Anne Grete

Holmsgaard gerne vide, hvad det er for nogle principper, Danmark vil stille op

for sådan en kodeks. Hun gjorde i den forbindelse opmærksom på, at branchen

jo har en økonomisk interesse i sagen.

Med hensyn til omgåelse var det klart, at man skal kunne bevise, at

der er tale om omgåelse, men hvordan definerer man omgåelse, og hvilke

muligheder har vi for at gå til modangreb?

Hun savnede svar på sit spørgsmål om definitionen af børneprogram-

mer. Er der tale om en aldersgrænse, eller er det bestemte programtyper?

Elisabeth Arnold

spurgte, hvordan det var blevet lettere at reagere på

tv-stationer, som sendte fra et andet land med lempeligere regler. Hun henviste

til, at TV3 sender fra London og afbryder udsendelserne for at bringe rekla-

mer, hvilket ikke er tilladt i Danmark. Elisabeth Arnold sagde, at hun ikke

havde hørt om, at der var blevet ført sager mod sådanne tv-stationer, og slet

ikke havde hørt om sager, der var vundet.

Rasmus Prehn

var ligesom Anne Grete Holmsgaard kritisk over for

undervisningsministerens overordnede bemærkning og pegede på, at der var

en vis tradition for, at man kunne få svar på, hvad den danske linje ville være.

Han var primært optaget af at få en stramning af reglerne og forstod,

at det også havde været Danmarks oprindelige linje. Derfor har vi en forplig-

telse til at sikre, at den måde, man definerer tingene på, bliver med størst

mulig hensyntagen til de ønsker, vi har fra dansk side. Han ville i hvert fald

opfordre regeringen til at arbejde i den retning. En ting er, at vi kan gøre, hvad

vi vil, i Danmark, men det er kolossalt vigtigt, hvad man gør i resten af Euro-

pa på dette område.

Undervisningsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at selv

om kulturministeren havde været i udvalget, ville han næppe have kunnet sige

præcis, hvad vi vil gøre i forbindelse med implementeringen. Det vigtigste må

være, at vi selv kan fastsætte skrappere regler, også med hensyn til produkt-

placering. Vi har et forbud mod produktplacering i tv, så man kan ikke gøre

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1261

som i USA.

Med hensyn til moralkodeksen havde Danmark under forhandlingerne

opnået, at der kom en opfordring til producenterne ind i selve direktivteksten.

Opfordringen går på landene, som så skal opfordre branchen til at gøre noget.

Han oplyste, at i Danmark har branchen taget initiativ til at følge op på forsla-

get, og der havde allerede den 1. maj været et møde om selvregulering på

området med deltagelse af Dansk Industri og en lang række andre organisatio-

ner, som repræsenterede branchen. At få en opfordring ind i selve direktivet

var det længste, vi kunne komme. Undervisningsministeren mente, det ville

være lige så godt som dansk lovgivning, hvis vi kunne få de danske parter til

selv at fastsætte en moralkodeks.

Undervisningsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at definiti-

onen af børneprogrammer er noget, vi selv fastlægger i forbindelse med im-

plementeringen.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at vort forbud mod

produktplacering kun gælder tv, ikke AV-området. Opfordringen går på lande-

ne, som så skal opfordre branchen til at gøre noget. Vil vi forbyde produkt-

placering for alle tjenester?

Undervisningsministeren

bekræftede, at vores forbud gælder for tv

og radio. På AV-området gælder der i dag ikke et forbund. Han kunne ikke på

nuværende tidspunkt sige, om regeringen vil foreslå et sådant forbud, da der

ikke var taget stilling hertil. Undervisningsministeren tilføjede, at det ikke var

nødvendigt at tage stilling til dette i forbindelse med det foreliggende direktiv-

forslag.

Med hensyn til omgåelse sagde undervisningsministeren, at for at

imødekomme forskellige lande har Kommissionen og Rådet og Europa-

Parlamentet nu indført en ny procedure, som lægger op til, at et medlemsland,

som har restriktive regler, og som får sendt programmer fra et andet medlems-

land, som har mere liberale regler, kan bede senderlandets myndigheder om

hjælp til at løse problemet. Men der er ikke noget krav om, at senderlandet

skal rette sig efter modtagerlandets regler.

Svend Auken

mente, det kunne være udmærket, hvis vi nationalt

lavede regler om produktplacering og reklamer for usunde fødevarer i børne-

udsendelser, men der er tale om et generelt europæisk problem med 17 millio-

ner overvægtige børn, og 10 procent af sundhedsudgifterne hænger sammen

med overvægt. Det er ikke altid nok, at vi kan gøre noget i Danmark. Vi må

gøre noget fælles i Europa ved det problem.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at der var to ting, hun ikke rigtigt

kunne få til at hænge sammen. Produktplacering var forbudt i visse udsendel-

ser og kunne forbydes i andre udsendelser, men definitionen af børneudsen-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1262

delser er overladt til de enkelte lande. Kan man så være sikker på, at der ikke

må foregå produktplacering i udsendelser for børn?

Med hensyn til kodeksen var det selvfølgelig bedre, at der står en

opfordring i direktivteksten, og det var fint, at Danmark havde fået det ind,

men det lyder meget løst. Derfor gentog hun sit spørgsmål, om det ikke i for-

bindelse med førstebehandlingsaftalen med Parlamentet var muligt at få nogle

minimumsregler ind for, hvad der skulle stå i kodeksen. Det ville hun opfordre

til, at Danmark kæmper for.

Hun var enig med Svend Auken i, at bekæmpelsen af fedme må gælde

børn i hele Europa.

For hende lød det, som om det eneste, der sker med hensyn til omgåel-

se, er, at senderlandet skal være behjælpelig, men i øvrigt kan det opretholde

helt andre regler end modtagerlandet. TV3 sender fra England på dansk, så

deres målgruppe er danskerne. Vil det så blive opfattet som omgåelse?

Undervisningsministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at pro-

duktplacering i børneudsendelser ifølge direktivet ikke er tilladt. Det forud-

sætter naturligvis en definition af børneudsendelser, og den er ikke lagt fast

endnu. De afgørende er naturligvis den fælles forståelse af, hvad der er børne-

udsendelser, hvis man vil have nogle knaldet for overtrædelse af direktivet.

Undervisningsministeren gentog, at i denne omgang kunne vi ikke

komme videre end til at få en opfordring ind i selve direktivet.

Undervisningsministeren svarede i første omgang Anne Grete Holms-

gaard med hensyn til omgåelse, at det måtte være meget enkelt: Hvis TV3

sender fra et andet land på dansk, så er det en klar omgåelse.

Svend Auken

replicerede, at sådan burde det være, men han mente,

undervisningsministeren skulle være varsom med at svare så klart.

Ellen Trane Nørby

erkendte, at der kan være konflikt mellem regler-

ne i sendelandet og reglerne i modtagerlandet, men når man fastholder sender-

landsprincippet, er det bl.a. af hensyn til tv-stationer som ROJ-tv, som ikke er

tilladt efter tyrkisk lovgivning, og visse programmer, som fra Danmark bliver

sendt til Hviderusland. Det er et af de positive argumenter for at bevare sende-

landsprincippet, som det også var værd at få med i debatten.

Elisabeth Arnold

mente bestemt, der skal være frihed til at sende

over grænserne, hvilket hænger sammen med ytringsfriheden, men det er ikke

det, der er til diskussion i forbindelse med direktivet, som handler om rekla-

mer.

Anne Grete Holmsgaard

udtalte sig på linje hermed.

Med hensyn til omgåelse gjorde hun opmærksom på, at TV3, som

sender på dansk, har placeret sig i et ”mediemæssigt skattely” i England. Hvad

hjælper det, et de engelske myndigheder vil være behjælpelige, hvis de i reali-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1263

teten ikke kan hjælpe?

Hun forstod undervisningsministerens svar vedrørende definitionen af

børneudsendelser sådan, at der skal fastlægges en definition enten ved første-

behandlingsaftalen med Parlamentet eller efterfølgende i EU-systemet, og

ville i den forbindelse argumentere for, at der ikke bliver tale om en smal

definition, idet hun pegede på, at børn også se mange film, som ikke er deci-

derede børnefilm.

Elisabeth Arnold

gjorde i anledning af Anne Grete Holmsgaards

sidste bemærkning opmærksom på, at Melodi Grand Prix og Børne Melodi

Grand Prix ikke er defineret som børneudsendelser, men de ses af mange halv-

store børn. Det Radikale Venstre er meget optaget af, at definitionen af børne-

udsendelser bliver så bred som mulig.

Undervisningsministeren

svarede i anden omgang vedrørende TV3,

at man ikke kunne forbyde TV3 at sende fra England, for man skal kunne

bevise, at stationen har etableret sig i et andet land for at kunne sende pro-

grammer, som ikke er tilladt i modtagerlandet, og TV3 kan henvise til andre

grunde, f.eks. skattereglerne, og det er en lovlig begrundelse. Svend Auken

havde altså ret i, at undervisningsministeren første svar ikke holdt.

Undervisningsministeren bekræftede i svaret til Ellen Trane Nørby, at

sendelandsprincippet var opretholdt, og det havde vi støttet hele vejen igen-

nem.

Undervisningsministeren var enig i det, der var sagt om børneudsen-

delser, og bekræftede, at regeringen ikke går ind for en smal definition af

børneprogrammer.

Anne Grete Holmsgaard

takkede for, at regeringen ville kæmpe for,

at der blev tale om en bred definition af børneudsendelser.

Hun mente, reglerne var hullet som en si, når man blot kunne henvise

til skatteregler, eller at vejret var bedre i London, eller at man kunne få bedre

medarbejdere i England, eller at man bedre kunne lide lugten i London. Hun

mente, man måtte have nogle regler ind i direktivet, så man kunne føre en

retssag på et senere tidspunkt.

Charlotte Antonsen

gjorde opmærksom på, at direktivet er en forbed-

ring i forhold til den nuværende situation, hvor der overhovedet ikke er nogen

bestemmelser på området. Nu får man trods alt et håndtag.

Ellen Trane Nørby

gjorde opmærksom på, at problemet er, at juridisk

set er reklame også en ytring. Hun mente, alle var enige om, at det som ud-

gangspunkt er sendelandets regler, der skal være gældende.

Undervisningsministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at falske

begrundelser normalt ikke holder i byretten. Han kunne bare ikke give nogen

garantier.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1264

Han gentog, at den tekst, der nu foreligger, er et nøje afstemt kom-

promis, og vi kan ikke komme længere.

Fortolkningen af omgåelse må i første omgang foretages af Kom-

missionen og i anden omgang af Domstolen.

Undervisningsministeren lovede at referere de fremkomne synspunk-

ter for kulturministeren.

Uddannelse

3. Forslag til rådsresolution om en sammenhængende ramme

for indikatorer og benchmarks for monitorering af

fremskridt vedrørende Lissabon målsætningerne inden for

uddannelse og erhvervsuddannelse

Vedtagelse

KOM (2007) 0061

Rådsmøde 2802 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Første punkt på dagsordenen for uddannelsesdelen

er vedtagelsen af rådskonklusioner om en sammenhængende ramme for indi-

katorer og benchmarks, der skal bruges til at følge fremskridt inden for Lissa-

bonstrategien.

Det kan være meget fornuftigt. Jeg vil tilføje, at det er en proces med

en følsom balancegang. På den ene side er alle interesserede i, at der kommer

ny viden om fremskridt og resultater på uddannelsesområdet. På den anden

side skal vi ikke belaste vores institutioner med endnu mere statistik, skemaer

og administrative monstre. Så der skal gås en balancegang.

Der er også et økonomisk aspekt i denne sag. Det koster penge at del-

tage i internationale statistiske undersøgelser. F.eks. nævner Kommissionen

selv, at de nationale udgifter til gennemførelse af en undersøgelse vedrørende

sprogindikatoren vil komme til at ligge på et niveau svarende til PISA. Så vi

er nødt til fra gang til gang at vurdere, om omkostningerne står i et rimeligt

forhold til den viden, som vi vil opnå.

Til gengæld er det positivt, at man i så vid udstrækning som muligt vil

samarbejde med andre internationale organisationer, herunder ikke mindst

OECD, hvis uddannelsesudvalgsformand tilfældigvis sidder her bagved mig..

Jeg kan støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1265

4. Vidensbaseret politikudvikling inden for

uddannelsesområdet

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2802 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Undervisningsministeren:

Formandskabet ønsker, at vi drøfter, hvorledes vi

kan bruge forskning og forskningsresultater bedre inden for det uddannelses-

politiske område.

Der er en stigende international interesse for netop dette tema. Jeg kan

nævne, at OECD har afviklet en række workshops med udgangspunkt i bl.a.

amerikanske og engelske erfaringer. Det har mundet ud i et samarbejde, som

Holland har taget initiativ til, og som vi også er med i. Det tyske formandskab

har taget temaet op på en nyligt afholdt konference, og det er sandsynligt, at

EU vil følge op med yderligere initiativer.

Jeg hilser drøftelsen på rådsmødet velkommen.

Vi har selv taget et vigtigt skridt med etableringen af det nye Dansk

Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Det er oprettet blandt andet på

grund af anbefalinger i et OECD review af dansk pædagogisk forskning.

Med det nye clearinghouse får vi afdækket, hvad der virker bedst.

Hvilke pædagogiske metoder giver f.eks. de bedste resultater i en bestemt

praksissituation? Der er således ikke tale om ny forskning, men om søgning

efter ”pædagogisk guld” i det bjerg, som udgøres af den allerede eksisterende

pædagogiske forskning.

Vi fik en OECD-undersøgelse af den danske pædagogiske forskning,

og den er positiv på den måde, at der var en masse pædagogisk forskning, men

den var negativ, fordi den siger, at vi ikke bruger forskningen til noget. Det er

en proces, som vi er meget optaget af.

Der er ikke tale om, at vi nu skal kontrollere forskningen. Vi skal hel-

ler ikke have ”kogebogsforskning”, hvor lærerne vil få foreskrevet, hvordan

de skal undervise. Friheden til at forske og friheden til at udvikle innovativ i

praksis skal være uantastet, men samtidig skulle vore politikere gerne få et

bedre grundlag at træffe beslutninger på.

Jeg ser frem til at høre, hvilke initiativer der er iværksat i andre med-

lemslande på dette område. Vi skal ikke harmonisere på dette felt, men der

kan være brug for gensidig inspiration.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1266

Ungdom

5. Forslag til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanter

for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om

”Etablering af lige muligheder for alle unge – fuld deltagelse

i samfundslivet”

Vedtagelse

Rådsmøde 2802 – bilag 2 (samlenotat side 13)

Undervisningsministeren:

Første punkt på ungdomsområdet er vedtagelsen

af en rådsresolution om lige muligheder for alle unge og deres aktive deltagel-

se i samfundslivet.

Det tyske formandskab har på ungdomsområdet valgt at gøre ”lige

muligheder for og social integration af alle unge” til det centrale tema. Det er

jo svært at erklære sig uenig i de målsætninger. Der bør gøres mere for at få

alle unge i gang med en uddannelse eller et arbejde. Det er alle landene i Eu-

ropa vist enige om.

Regeringens målsætninger på området er velkendte: Flere i uddannel-

se, bedre uddannelser og øget adgang til arbejdsmarkedet for alle unge. Ar-

bejdsløsheden blandt unge er lav i Danmark og bør også blive det på europæ-

isk plan.

Jeg kan derfor støtte formandskabets forslag til resolution som et godt

værktøj i den fremtidige proces.

6. Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanter

for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om de

fremtidige perspektiver for europæisk samarbejde på

ungdomsområdet

Vedtagelse samt udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2802 – bilag 2 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) – bilag 217, side 847 (senest behandlet i EUU 9/2-07)

Undervisningsministeren:

Andet punkt på denne del af rådsmødet vedrører

vedtagelse af et sæt rådskonklusioner om de fremtidige perspektiver for euro-

pæisk samarbejde på ungdomsområdet.

Vi skal desuden have en drøftelse om samme emne. Det havde vi også,

sidst vi mødtes i februar måned i år.

Jeg kan tilslutte mig formandskabets oplæg til debat og forslaget til

rådskonklusioner i den foreliggende form.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1267

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne -

forskningsdelen) den 21.-22. maj 2007

Pkt. 1-9 blev forelagt for Europaudvalget den 11. maj 2007.

Videnskabsministeren:

På Konkurrenceevnerådets møde den 22. maj er der

syv punkter på dagsordenen, som vedrører forskning.

Der er her i den afsluttende del af forberedelsen af mødet foretaget

nogle ændringer.

Det tyske formandskab har – efter Europaudvalgets modtagelse af

samlenotatet om rådsmødet – taget punkt 13 vedrørende videnoverførsel og et

charter for intellektuel ejendomsret af dagsordenen.

Man har i stedet tilføjet to nye punkter på dagsordenen. Kommissio-

nen vil her præsentere to forslag til beslutninger om fælles teknologiinitiativer

om henholdsvis innovativ medicin og indlejrede computersystemer.

Alle punkter forelægges til orientering.

10. Europæisk rumpolitik – Europæisk rumprogram

Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)

Vedtagelse af Rådsresolution (efter Rumrådet)

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Regeringen støtter det forslag til resolution om euro-

pæisk rumpolitik, som det tyske EU-formandskab og det hollandske ESA-

formandskab i fællesskab har fremlagt.

Regeringen mener, at resolutionen giver et godt afsæt til en styrkelse

af samarbejdet mellem ESA og EU.

Konkret betyder aftalen, at EU og ESA udbygger det tætte samarbejde,

som det er kendt fra navigationssystemet Galileo og det fælles miljø- og kli-

maovervågningsprogram, GMES.

ESA varetager for sin del den tekniske udvikling og opbygning af

rumbaserede systemer, mens EU sikrer anvendelsen af de opnåede resultater.

Resultaterne kan anvendes ved tilrettelæggelsen af EU’s politik inden

for eksempelvis landbrug, fiskeri, energi, transport og miljø.

Hvad angår GMES – altså det fælles klima- og miljøovervågningspro-

gram mellem EU og ESA – lægger regeringen vægt på, at der er plads til en

dialog med brugerne af systemet, og at der på sigt skabes en fælles forståelse

af klimaforandringernes betydning.

Regeringen mener, at systemer som GMES er et godt instrument til at

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1268

opnå forståelse for klima- og miljøpåvirkningernes betydning for vores sam-

fund.

11. Kommissionens forslag om artikel 169 initiativer

Rapport fra Kommissionen om status

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 6)

Videnskabsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Kommissionens Grønbog ”Relancering af Det Europæiske

Forskningsrum – en ny horisont og de næste skridt”

Rapport fra Kommissionen om status

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0161

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Videnskabsministeren:

Ideen om Det Europæiske Forskningsrum blev lance-

ret helt tilbage i år 2000.

Skabelsen af et fælles forskningsrum skal bringe det europæiske

forskningssamarbejde videre og være med til at øge koordinationen af de

nationale forsknings- og innovationsaktiviteter.

Kommissionen lægger med grønbogen op til en bred drøftelse af Det

Europæiske Forskningsrum.

Regeringen støtter Kommissionens initiativ.

Jeg kan sige, at Videnskabsministeriet planlægger at gennemføre en

national høringsproces i forbindelse med grønbogen.

Grønbogen lægger op til overvejelser om, hvorledes vi skaber fremra-

gende forskningsinstitutioner i Europa og sikrer investeringer i forskningsin-

frastrukturer.

Begge overvejelser understøtter konkret aftalen om udmøntningen af

globaliseringspuljen, som de fem største partier i Folketinget står bag.

Regeringen er positivt indstillet over for udviklingen af mobilitetsme-

kanismer, der kan fremme et ”indre marked” for forskning, hvor forskere,

teknologier og viden kan bevæge sig frit.

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1269

Udg.

13. Kommissionens meddelelse ”Videnoverførsel mellem

universiteterne og erhvervslivet” og det tyske formandskabs

initiativ vedr. et Intellectual Property Rights Charta

Rapport fra Kommissionen om status

Udveksling af synspunkter og vedtagelse af konklusioner

KOM (2007) 0182

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 12)

NOT

Videnskabsministeren:

Punktet er udgået.

Svend Auken

forstod, at spørgsmålet var udgået af dagsordenen, men

pegede på, at en række af høringssvarene havde klaget over, at der havde

været så kort en tidsfrist. Nu bliver der længere tid, og derfor var der mulig-

hed for at få en bedre vurdering af forslaget, hvor man skulle ramme en balan-

ce mellem på den ene side beskyttelse af kommercielle interesser og på den

anden side det overordnede princip om den frie forskning. Han mente, alle var

interesseret i det bedst mulige samarbejde mellem erhvervslivet og forsknin-

gen, men hvis man laver en frivillig fælleseuropæisk kodeks, så er det vigtigt,

at man ved præcis, hvad den indebærer. Det, mente han, var ret så stedmoder-

ligt behandlet i det samlenotat, Europaudvalget havde fået. Når sagen nu blev

udskudt, håbede han, man kunne få nogle bedre høringssvar, idet han tilføjede,

at det specielt var høringsvaret fra rektorkollegiet, han var interesseret i.

Anne Grete Holmsgaard

beskæftigede sig også med det udgåede

punkt, som hun virkelig mente der var eksplosivt krudt i. Hun mente, det ville

være fint at få et uddybende notat. Hun bad om, at der i dette notat kom noget

med om, hvilke regler der gælder i de forskellige lande, og hvor man vil lægge

den fælles målestok.

Videnskabsministeren

sagde i sit svar til Svend Auken og Anne Grete

Holmsgaard, at selvfølgelig dukkede sagen op på dagsordenen igen, og inden

da ville man sørge for et bredere funderet notat.

14. Forskningsinfrastrukturer i Det Europæiske Forskningsrum

(ESFRI)

Udveksling af synspunkter

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 19)

Videnskabsministeren:

Det indgår i regeringens globaliseringsstrategi at øge

investeringerne i forskningsinfrastruktur, så vi skaber de bedste rammer for

udviklingen af dansk forskning.

Forskningsinfrastruktur omfatter en bred vifte af avanceret udstyr, der

udgør en stadig vigtigere forudsætning for, at vi kan gøre videnskabelige og

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1270

teknologiske landvindinger og uddanne nye forskere.

Regeringen støtter det tyske EU-formandskabs udkast til rådskonklu-

sioner – herunder ikke mindst opfordringen til, at medlemslandene arbejder

for at udvikle nationale handlingsplaner og strategier, så der sikres en bedre

koordinering på nationalt og internationalt plan.

Mange infrastrukturprojekter kræver europæisk samarbejde. Det er

derfor nødvendigt, at vi i Europa gør en fælles indsats for at sikre, at vores

forskningsmiljøer har adgang til den bedste forskningsinfrastruktur.

Nationalt har vi med vores globaliseringsaftale sikret, at vi også prio-

riterer det meget højt. Således har vi afsat 600 mio. kr., der i årene 2007, 2008

og 2009 skal bruges til at skabe en højere kvalitet i forskningen og en bedre

forskningsinfrastruktur.

Dette nationale program skal støtte investeringer af national, strategisk

betydning og af en sådan størrelse, at forskningsinfrastrukturen som hovedre-

gel udnyttes af flere institutioner i fællesskab.

Desuden vil en dansk plan for investeringer i forskningsinfrastruktur

blive udarbejdet i det kommende år.

Rasmus Prehn

forstod, at udveksling af forskere var en vigtig mål-

sætning, og ville bede videnskabsministeren fortælle lidt om, hvordan status

er lige nu, og hvilke af de initiativer, vi allerede har sat i gang, der har hjulpet.

Videnskabsministeren

sagde generelt om dagsordenen, at de punkter,

man havde på dagsordenen, var præget af, at man nu var færdig med det 7.

rammeprogram, og derfor tog man nye punkter op. Derfor havde Rasmus

Prehn ret i, at mange af dem ikke var særlig præcise. På flere af punkterne

havde videnskabsministeren ikke mere viden, end man havde sendt over i

samlenotatet. På mødet vil det tyske formandskab komme med et udspil. Vi

har sagt på grundlag af det, vi ved på nuværende tidspunkt, at det ser rigtigt

ud. Vi håber, vi med hensyn til globaliseringsaftalen kan få en synergieffekt.

Rasmus Prehn

så det som en mulighed for Danmark til at trække i

den rigtige retning i forbindelse med globaliseringsdrøftelserne, hvor der var

kommet mange gode, konkrete ideer.

Videnskabsministeren

syntes, der var mange danske fingeraftryk på

papiret. Netop for at få den bedst mulige tilgang til det havde regeringen be-

sluttet at lave en høringsrunde direkte om grønbogen.

15. Forslag til en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet

om etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi

(EIT)

Rapport fra Kommissionen om status

KOM (2006) 0077, KOM (2006) 0604, KOM (2006) 0276

Rådsmøde 2801 – bilag 2 (samlenotat side 22)

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1271

KOM (2006) 0604 – svar på spørgsmål 1 (talepapir fra samråd den 1/12-07 vedr. Det

Europæiske Teknologiinstitut

KOM (2006) 0077 – bilag 1 (Barosso’s brev vedr. EIT)

KOM (2006) 0276 – bilag 1 (grundnotat af 29/8-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 848 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/3-06)

Videnskabsministeren:

Regeringen noterer med tilfredshed, at det tyske EU-

formandskab har udarbejdet et kompromisforslag om EIT, der ser ud til at

kunne opnå en bred politisk tilslutning.

Det indebærer blandt andet, at EIT etableres med en begrænset admi-

nistration og indledningsvist kun opretter indtil tre videnssamfund.

Regeringen har over for det tyske formandskab tidligere givet udtryk

for en positiv holdning til det foreliggende kompromisforslag og har foreslået,

at EIT fra starten blandt andet fokuserer på vedvarende energi.

Rasmus Prehn

spurgte, hvordan man forestiller sig at Det Europæiske

Institut for Teknologi skal fungere.

Videnskabsministeren

svarede, at man indledningsvis kun vil oprette

tre videnssamfund, og vi håber, man kan få et for vedvarende energi, hvor vi

måske kan lægge en dansk lod i vægtskålen med hensyn til placeringen.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det ville være meget klogt at satse

på vedvarende energi og arbejde for, at energieffektivitet kommer med som et

af de emner, man skal starte med. Her har vi gode kort på hånden med Kom-

missionens udspil og med hele den diskussion, der kører på europæisk plan.

Hun gjorde opmærksom på, at Parlamentets forskningsudvalg satser på, at der

enten kommer en klimaprotokol ind eller kommer en tekst ind om klima, hvil-

ket flugter fuldstændig med det, Kommissionen selv har spillet ud med. Anne

Grete Holmsgaard argumenterede for, at vi frem for at komme med mange

forslag skulle slå os sammen med andre lande som Tyskland, Sverige og Eng-

land og prøve at få Det Europæiske Institut for Teknologi til at forske i vedva-

rende energi.

Svend Auken

understøttede det, Anne Grete Holmsgaard sagde, og

henviste til, at et af de fire indsatsområder i forbindelse med Lissabonstrategi-

en er nye energikilder og energieffektivitet.

Videnskabsministeren

erklærede sig enig i, at vi skal prioritere ved-

varende energi, således som statsministeren har fremført det på Det Europæi-

ske Råds møde. Videnskabsministeren tilføjede, at vi også havde arbejdet for

det på embedsmandsplan. Så det ville han også lægge op til i sin tale på råds-

mødet.

Anne Grete Holmsgaard

oplyste, at der netop havde været afholdt et

møde i New York om bæredygtighed, hvor EU ikke ville tilslutte sig den sam-

lede erklæring, fordi den var for svag bl.a. på disse områder. Her var Kommis-

EUU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 342: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-07

31. Europaudvalgsmøde 16/5-2007

1272

sionen i det lukkede forhandlingsforum kommet med et meget stærkt indlæg.

Videnskabsministeren

bekræftede, at vi ville gøre en indsats for

bæredygtighed i overensstemmelse med, hvad der blev sagt på mødet i New

York, hvilket Anne Grete Holmsgaard vidste mere om, da hun havde deltaget.

16. Kommissionens forslag om en forordning om etableringen af

Artemis fællesforetagendet med henblik på at iværksætte et

fælles teknologiinitiativ om indlejrede computer-systemer

(ARTEMIS)

Præsentation fra Kommissionen

Rådsmøde 2801 – bilag 5 (tillæg til samlenotat side 2)

Videnskabsministeren

nævnte ikke noget om substansen vedrørende dette

punkt.

17. Kommissionens forslag om en forordning om etableringen af

fællesforetagendet for et fælles teknologiinitiativ om

innovativ medicin

Præsentation fra Kommissionen

Rådsmøde 2801 – bilag 5 (tillæg til samlenotat side 5)

Videnskabsministeren

nævnte ikke noget om substansen vedrørende dette

punkt.