Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 15. februar 2007

EU-konsulenten

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Berlin-erklæringen til debat i COSAC den 12. februar 2007

 

Rom-traktaterne fylder 50 år den 25. marts i år[1]. Det skal bl.a. fejres ved, at EU-landenes stats og regeringschefer afgiver en fælles erklæring om ”Europas værdier og ambitioner” på en særlig samling i Berlin[2]. Erklæringen skal samtidig give EU-landene lejlighed til at bekræfte deres fælles vilje til at leve op til EU’s værdier og ambitioner og dermed bidrage til at trække EU ud af den krise, som EU blev kastet ud i med afvisningen af forfatningstraktaten ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland.

Erklæringen forberedes af det tyske EU-formandskab og drøftes med de øvrige medlemsstater gennem fortrolige konsultationer med regeringernes særligt udpegede rådgivere. Det er således ikke forudset, at der skal ske nogen parlamentarisk inddragelse inden erklæringen formelt afgives på et offentligt møde den 25. marts.

Mange Parlamenter havde derfor set frem til den tyske regerings præsentation af arbejdet med Berlin-erklæringen på det halvårlige møde i COSAC mellem formændene for de nationale parlamenters europaudvalg, som fandt sted i den tyske hovedstad den 12. februar.

Den tyske regering var på COSAC-mødet repræsenteret ved Dr. Uwe Corsepius, som er den tyske regerings repræsentant i drøftelserne om erklæringen samt leder af Forbundskansler Angela Merkels kontor for Europæiske anliggender.

Uwe Corsepius indledte med at sige, at der endnu ikke foreligger noget udkast til erklæring. Alligevel så han sig godt i stand til at give en kort gennemgang af erklæringens struktur og hovedkomponenter. Gennemgangen blev dog holdt i meget generelle vendinger, som ikke afslørede ret meget af erklæringens konkrete indhold.

Allerførst understregede Uwe Corsepius, at erklæringen vil være forholdsvis kort og bestå af fire hovedafsnit:

1.      Et afsnit, som skal beskrive EU’s forhistorie og baggrunden for det europæiske samarbejdets oprettelse.

2.      Et afsnit som vil fokusere pÃ¥ nutiden og give en beskrivelse af de grundlæggende værdier, som EU i dag bygger pÃ¥. Der vil ikke blive tale om en større tekst som eksempelvis præamblen til charteret for grundæggende rettigheder fra den forliste forfatningstraktat. I stedet vil der blive fokuseret pÃ¥ nogle fÃ¥ centrale europæiske værdier.

3.      Et afsnit med fokus pÃ¥ EU’s fremtid, som giver en generel beskrivelse af, hvad EU-landenes ambitioner med det europæiske samarbejde er og hvor det europæiske samarbejde skal bevæge sig hen?

4.      I sidste og fjerde afsnit er det meningen, at regeringerne skal forpligte sig til at give EU de nødvendige instrumenter til at gennemføre og nÃ¥ de mÃ¥l, som man har sat sig, sÃ¥ledes at en ny traktat kan træde i kraft senest i løbet af 2009.

 

 

 

 

 

 

 

Den videre proces

Afslutningsvis fortalte Corsepius, at Tyskland har tilendebragt den første runde af bilaterale konsultationer med regeringernes repræsentanter om erklæringen, og i løbet af denne uge ventes at drøfte teksten med landenes repræsentanter i Berlin. Erklæringen kommer første gang til diskussion på det politiske niveau, når stats- og regeringscheferne drøfter den over middagen på Det Europæiske Råds forårstopmøde den 8.-9. marts.

Europa-Parlamentet planlægger en drøftelse af Berlin-erklæringen på sin session i Strasbourg den 14. marts. Ifølge formanden for Europa-Parlamentets Forfatningsudvalg, Jo Leinen, forventes Parlamentet ikke at vedtage en udtalelse om erklæringen.

 

 

 

 

 

 

Kritik af lukkethed

Nogle af de tilstedeværende formænd på COSAC-mødet kritiserede det tyske formandskab for lukketheden omkring arbejdet med Berlin-erklæringen – og ikke mindst den manglende inddragelse af parlamenterne i processen.  Uwe Corsepius blev i den forbindelse mindet om COSAC’s krav fra det seneste møde i Helsingfors den 20.-21. november 2007, om at det tyske EU-formandskab skulle høre de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet samt tage hensyn til deres synspunkter i forbindelse med udarbejdelsen af Berlin erklæringen.

Corsepius replicerede, at han godt forstod de nationale parlamenters bekymring, men understregede, at Berlin-erklæringen ikke vil være juridisk bindende for medlemsstaterne og derfor ikke vil være genstand for egentlige forhandlinger mellem regeringerne. Han opfordrede i stedet de nationale regeringer til at tage en drøftelse om dette med deres regeringer.

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

(3695)