Udvalget for Videnskab og Teknologi 2005-06
KOM (2006) 0035 Bilag 1
Offentligt
260299_0001.png
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik
KOM(2006) 35
1. Resumé
Med hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik foreslår Kommissionen hovedlinjer for – og inviterer til
bred konsultation om - hvordan ’kommunikationskløften’ mellem EU og borgerne overvindes. Hvidbogen
foreslår fælles initiativer på fem områder: fælles principper for kommunikationen om europæiske spørgsmål, magt
til borgerne, medier og ny teknologi, analyse af den europæiske opinion samt samarbejde. Når en høringsfase
frem til juli 2006 er tilendebragt, vil Kommissionen fremlægge en handlingsplan med en række konkrete forslag.
Regeringen forholder sig generelt positivt til hvidbogen, idet man dog lægger vægt på, at kommunikation om EU
primært må foregå nationalt og på nationale betingelser. Regeringen vil derfor følge høringsprocessen og herefter
tage stilling til de forslag, som Kommissionen måtte fremlægge.
2. Baggrund
Hvidbogen tager udgangspunkt i, at der eksisterer en "kommunikationskløft" mellem EU-
systemet og borgerne i EU, hvilket blandt andet kommet til udtryk i Eurobarometer-
undersøgelser, hvor en stor del af de adspurgte svarer, at de kun ved lidt om EU, og ikke mener
at have tilstrækkelig indflydelse i beslutningsprocessen. Baggrunden er, ifølge Kommissionen,
blandt andet manglende kommunikationsindsats, at kommunikationen primært foregår i
Bruxelles, at der er tale om én-vejs kommunikation og at ny teknologi ikke anvendes
tilstrækkeligt. Det er problematisk fordi,
”kommunikation er nødvendig for et sundt demokrati, og den
skal være tovejs. Demokratiet kan kun fungere, hvis borgerne ved, hvad der foregår, og fuldt ud kan deltage i
processen.”
Hvidbogen skal ses i sammenhæng med andre beslægtede initiativer fra Kommissionen,
herunder Kommissionens interne handlingsplan for forbedret kommunikation (vedtaget i juli
2005), "Plan D for demokrati, dialog og debat” (vedtaget oktober 2005) og kommissær Kallas’
gennemsigtighedsinitiativ (meddelelse fremlagt november 2005). Med disse initiativer – og i
partnerskab med alle hovedaktører
1
- ønsker Kommissionen at bidrage til at mindske afstanden
mellem EU og borgerne. I relation til tænkepausen rækker hvidbogen videre end "Plan D", idet
den udgør første element til en langsigtet kommunikationsstrategi.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant, da der ikke er tale om egentligt
lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der ikke er tale om egentligt
lovgivningsinitiativ.
Her nævnes: De øvrige EU-institutioner og organer, de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne, de
europæiske politiske partier og civilsamfundet
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Formål og indhold
Formålet med hvidbogen er at foreslå hovedlinjer for - og invitere alle hovedaktører til at
fremsætte deres tanker om - hvordan ’kommunikationskløften’ mellem EU og borgerne
overvindes. Dermed kan skabes en fremadrettet dagsorden for bedre kommunikation med
henblik på bedre debat og dialog i ”et offentligt europæisk rum”. Kommissionen fremhæver
selv, at god politik er en forudsætning for god kommunikation.
Kommissionen har identificeret fem områder, hvor der ønskes en særlig indsats i partnerskab
med EU's øvrige institutioner, medlemsstaterne og civilsamfundet. Det drejer sig om 1) fælles
principper for kommunikationen om europæiske spørgsmål, 2) magt til borgerne, 3) medier og
ny teknologi, 4) analyse af den europæiske opinion og 5) samarbejde.
For hvert af de fem områder, foreslås mulige indsatspunkter, som kan drøftes under
høringsprocessen, der ledsager hvidbogen:
1) Fælles principper for kommunikationen om europæiske spørgsmål
Hvidbogen fremhæver blandt andet, at ”oplysning og ytringsfriheden er grundpillerne i
Europas demokrati”, hvorfor kommunikationsindsatsen skal respektere alle
meningsafskygninger. Alle oplysninger af offentlig interesse bør være til rådighed for borgerne
på deres eget sprog gennem en ”bred vifte af kanaler”. Det foreslås, at fælles grundlæggende
principper for kommunikation om europæiske spørgsmål nedfælles som i et charter eller en
adfærdskodeks, som alle relevante aktører herefter frivilligt vil få mulighed for at tilslutte sig.
2) Magt til borgerne
Hvidbogen fremhæver, kommunikationsindsatsen så vidt muligt skal inddrage borgerne,
hvorfor det er vigtigt, at borgerne har kendskab ikke bare til EU, men også for eksempel
Internettet. Borgeruddannelse er et nationalt eller regionalt anliggende, men EU kan hjælpe til
gennem udveksling af ’bedste praksis’, så vel som EU-programmer aktivt kan medvirke til at
skabe en europæiske dimension. Konkret foreslås, at der på både EU- og medlemsstatsniveau
etableres nye offentlige diskussionsfora (fysiske og virtuelle). Endvidere overvejes muligheder
for at skabe bedre kontakt mellem europæiske lærere (f.eks. gennem lærernetværk og kurser
målrettede mod lærere), ligesom medlemsstaterne kunne udvikle (eksisterende) biblioteker til
”digitalt forbundne europæiske biblioteker”.
3) Medier og ny teknologi
Hvidbogen anfører, at selvom der er gjort meget for at forbedre pressens muligheder ved
dækning af EU-sager, ”er mediedækningen af europæiske emner stadig begrænset”. Der
skitseres en række initiativer til at indsnævre informationskløften, baseret på brugen af ny
teknologi og en øget opmærksomhed på at gøre informationen om EU bedre og mere relevant.
Midler kunne være bedre kommunikationsværktøjer og –kapacitet samt mere aktiv
nyhedsdækning/-formidling.
4) Analyse af den europæiske opinion
EU gør i forvejen en betydelig indsats for at opfange den ofte komplekse offentlige mening i
Europa blandt andet ved hjælp af opinionsmålinger og medieanalyser. Hvidbogen påpeger, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
260299_0003.png
indsatsen kan forbedres ved, at EU’s institutioner arbejder tættere sammen med
Eurobarometer. Der arbejdes pt. med en vurdering af metodologien bag Eurobarometer.
Desuden foreslår Hvidbogen, at der skabes nye samarbejdskanaler mellem EU og
medlemsstaterne, for eksempel gennem etablering et netværk af nationale eksperter i
opinionsforskning. Der kunne etableres et europæisk institut for opinionsforskning.
5) Samarbejde
Hvidbogen påpeger, at et velfungerende europæisk ”offentligt rum” forudsætter deltagelse fra
alle niveauer, og særligt det nationale niveau, som er udgangspunktet for enhver politisk debat.
Medlemsstaterne har derfor et særligt ansvar for at skabe en solid europæisk debat. Det er
således vigtigt, at nationale og europæiske aktører samarbejder om nye initiativer såsom
offentlige og parlamentariske debatter og diskussioner mellem ministre og EU-kommissærer .
Ligeledes er det vigtigt at samarbejdet mellem EU’s institutioner bliver forbedret, særligt
samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Høringsproces
Kommissionen har efter præsentationen af hvidbogen iværksat en omfattende høringsproces
med et særligt flersproget websted
2
som omdrejningspunkt. Desuden forudses en række
"interessentkonferencer", hvor særlige interessegrupper (ngo’er, erhvervsorganisationer og
andre interesserede parter) vil blive indbudt. I løbet af foråret 2006 vil der blive lanceret en
række Eurobarometer-opinionsmålinger om emnet. Høringsperioden vil løbe frem til juli 2006.
Når konsultationen er tilendebragt, vil Kommissionen fremlægge en handlingsplan med en
række konkrete forslag.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet hvidbogen. Europa-Parlamentet har oplyst, at
MEP Herrero (Spa, PPE) er valgt som ordfører på hvidbogen. Tidsplanen for Europa-
Parlamentets behandling er endnu ikke fastlagt.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet, og den iværksatte høringsproces kun at have meget begrænset
indvirkning på EU’s budget.
9. Høring
Sagen er ikke sendt i høring, jfr. dog punkt 5 ovenfor.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
2
http:/europa.eu.int/comm/communication_white_paper
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen forholder sig generelt positivt til Kommissionens hvidbog om en europæisk
kommunikationspolitik. Hvidbogen indeholder en række nyskabende og konstruktive ideer at
arbejde videre med.
Regeringen er dog samtidig af den opfattelse, at kommunikation om EU primært må foregå
nationalt og på nationale betingelser. Endvidere er Regeringen enig med Kommissionen i, at
god politik er en forudsætning for god kommunikation.
Regeringen vil følge høringsprocessen over hvidbogen og herefter tage stilling til de forslag,
som Kommissionen måtte fremlægge.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne har generelt hilst hvidbogen velkommen og som gennemgående træk kvitteret
Kommissionen for hvidbogens fokus på kommunikation og information frem for propaganda.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.