Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2006) 0778 Bilag 1
Offentligt
337740_0001.png
Miljøministeriet
EU-koordinationen
SCA
4. januar 2007
J.nr. DEP-243-00014
NÆRHEDSNOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over
plantebeskyttelsesmidler
KOM (2006) 778
Status
Kommissionen har oversendt forslaget til Rådet og Europa-Parlamentet den 13. december
2006. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 285 (Fællesskabsstatistikker ), og skal derfor ved-
tages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF arti-
kel 251.
Formål
Det er forslagets formål at sikre at der indsamles sammenlignelige data om markedsføring og
anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i alle medlemsstaterne. Fællesskabsstatistikker over
plantebeskyttelsesmidler er nødvendige, dels for at der kan udarbejdes relevante indikatorer
for de sundheds- og miljørisici, der er forbundet med anvendelsen af midlerne, dels for at
kunne overvåge og vurdere Fællesskabets lovgivning og politikker for bæredygtig anvendelse
af plantebeskyttelsesmidler.
Kommissionens nærhedsvurdering
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet ud-
arbejdelse af EF-statistikker over markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
forudsætter koordination af de statistiske oplysninger på fællesskabsplan.
Regeringens nærhedsvurdering
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder således, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.